Mandag er sidste dag med coronarestriktioner i Danmark. Til glæde for de fleste, men genåbningen og udsigten til en hverdag uden restriktioner skaber også utryghed blandt en del af befolkningen.

Nu går vi mod lysere tider, og jeg glæder mig til at se folk smile uden mundbind

Lars Østergaard, ledende overlæge

Og selvom restriktionerne forsvinder, så betyder det ikke, at coronavirus med ét er fortid. Sådan lyder det fra ledende overlæge i infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital Lars Østergaard.

- Fra i morgen er corona formelt ikke længere en almen farlig sygdom. Men der kan stadig være udfordringer ved, at mange er smittet på samme tid, siger han.

Knap hver tredje vil stadig bruge mundbind

Faktisk siger en del danskere, at de fortsat vil bruge mundbind og flere andre af de tiltag, der blev indført under pandemien, men som nu bliver afskaffet fra officielt hold.

Det viser en ny Megafon-måling foretaget for TV 2 og Politiken.

Således erklærer 30 procent af de adspurgte danskere sig enige eller overvejende enige i, at de fortsat vil bruge mundbind efter 1. februar, mens 55 procent har det modsatte standpunkt.

Der er da heller ingen grund til at kaste afstand, mundbind og håndsprit over bord, mener Lars Østergaard, som kommer med en tommelfingerregel:

Afstand virker bedst, dernæst kommer mundbind og til sidst sprit.

- Det er tre relativt simple måder, hvorpå vi alle kan bidrage til at få reddet stormen af de næste tre-fire uger. For vi har nok ikke set toppen af smitten endnu, siger han.

42 procent vil fortsat bære mundbind i offentlig transport

I Megafon-målingen er danskerne også blevet spurgt ind til, hvor de fortsat vil bruge mundbind, og her svarer 42 procent, at de fortsat vil bruge dem i offentlig transport, mens 24 procent vil bære mundbind i detailhandlen.

11 procent svarer, at de fortsat vil bruge mundbind på restauranter og beværtninger, mens ti procent vil bære mundbind på arbejdspladsen. Kun to procent vil bære mundbind ved private arrangementer.

Nu er det op til den enkelte at opveje, hvor meget ulempe man skal påføre sig i forhold til effekten, mener Lars Østergaard.

For der er forskel på, om man stikker forbi supermarkedet og køber to liter mælk, eller om man er buschauffør og skal køre i otte timer.

I det første tilfælde bør det, ifølge overlægen, ikke være en stor gene at tage mundbind på i de få minutter, man køber ind. Men for buschaufføren kan mundbindet være til stor gene i otte timer.

Når det kommer til fortsat at holde afstand, så erklærer 80 procent af de adspurgte danskere sig "helt enig eller overvejende enig", mens kun ni procent er uenige.

Desuden svarer 55 procent, at de fortsat vil undgå steder med mange mennesker, hvor det ikke er muligt at holde afstand til andre. 30 procent er overvejende uenig eller helt uenig.

91 procent vil isolere sig ved smitte

På spørgsmålet om, hvorvidt man vil følge anbefalingerne om at lade sig isolere, hvis de bliver smittet med covid-19 efter 1. februar, erklærer 91 procent sig enig eller overvejende enig, mens fire procent er uenige.

Og mens en række virksomheder glæder sig til at kunne åbne igen og slippe for restriktioner, er danskerne delte i forhold til, hvorvidt deres arbejdsplads bør indføre coronarestriktioner efter på tirsdag.

Her er 29 procent helt enige eller overvejende enige, mens 30 procent er overvejende uenige eller helt uenige.

Desuden oplyser 28 procent af de adspurgte danskere i Megafon-målingen, at de ikke føler sig trygge ved, at coronarestriktionerne nu bortfalder.

Én ting er anderledes i forhold til sidste sommer

Lars Østergaard vurderer, at det er helt fint, at mundbind og afstand nu går over til frivillig basis.

- Så kan man jo ikke klantre nogen for noget. Men jeg kunne godt finde på fortsat at bruge mundbind, siger han.

Til forskel fra sidste sommer, hvor mange af restriktionerne også blev ophævet, og mange danskere hurtigt kastede mundbind og håndsprit over skulderen, så er én afgørende faktor anderledes denne gang, mener Lars Østergaard.

- Sidste sommer kendte mange danskere stort set ingen, der var smittet. I dag har langt de fleste oplevet coronavirus tæt på. Hvis man er rask, har man skullet arbejde lidt hurtigere, mens kollegaerne er blevet syge, og situationen kan være med til at gøre en forskel, så vi gør en ekstra indsats for at passe på hinanden, siger han.

Professor: Vi vil ikke te os, som var det 2019

Michael Bang Petersen, der er professor på Aarhus Universitet og leder af HOPE-projektet, som afdækker danskernes adfærd under corona, har ingen forventninger til, at vi alle straks strømmer hæmningsløst ud i det genåbnede samfund og "ter os, som var det 2019".

- Folk går forsigtigt til værks. Mange unge går på natklub, men de lidt ældre vil holde sig for sig selv og i bund og grund tage det ansvar på sig, som det er, at undgå at blive smittet, vurderer han.

Allerede fra mandag aften kan restauranter, barer og natklubber holde åbent til efter klokken 23. Tirsdag genåbnes blandt andet legelande, badelande og selskabslokaler. Desuden vil der ikke længere være krav om mundbind i butikker eller offentlig transport.

Og vi skal have lov til at glæde os over genåbningen, lyder det fra Lars Østergaard, som ved, hvad han selv ser mest frem til.

- Nu går vi mod lysere tider, og jeg glæder mig til at se folk smile uden mundbind, siger han.

På Store Lusedag mandag, som er 31. januar, opfordres forældre til at lade deres børn tjekke for lus. Men i år er der nærmest ingen lus at finde.

De små kløende kryb formerer sig nemlig ved at springe fra hovedbund til hovedbund, men når børnene i snart to år har holdt afstand på grund af coronaepidemien, så skaber det trange kår.

Det mærker man hos de nordjyske apoteker, der har oplevet et markant fald i salget af lusemidler.

- Salget står faktisk helt stille i længere perioder ad gangen under coronaen. Vi plejer ellers at sælge mange lusemidler i forbindelse med skolestarten, men det har vi slet ikke gjort denne gang, siger Lise Munk Madsen, der er farmakonom hos Aalborg Løve Apotek.

Salget af lusemidler faldt med mellem 30 og 40 procent på flere danske apoteker i 2020. Som lægemiddelkyndig er farmakonomen fra Aalborg-apoteket ikke i tvivl om, hvad det dalende salg skyldes.

- Afstandskravet gør jo, at de ikke får lov at være så tætte, så det gør jo helt naturligt, at lusene ikke kan hoppe videre. Du skal jo være tæt på andre mennesker, før de kan overleve - de skal jo have blod at suge, fortæller hun.

Er ved at komme tilbage

Hos Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker er næstformand Dorte Fischer enig i, at luseangrebene er langt færre end før coronaepidemien. Men hun og de øvrige sundhedsplejersker i teamet fornemmer, at lusene er ved at kravle sig tilbage i vores hovedbunde.

- De er begyndt at komme tilbage, men helt klart i mindre grad end tidligere. I takt med at vi krammer mere og putter mere, så kommer de lige så stille, siger hun.

Hun lufter også teorien, om at vi kan være på vej ind i et antiluseår. Engang imellem forsvinder lusene nemlig tilsyneladende uden grund – for så at komme tilbage igen.

- Vi ser, at man som samfund døjer med lus i for eksempel 30 år, og så forsvinder de igen. Måske er vi ude i sådan noget, men det ved vi endnu ikke.

Fjern lusenes levebrød

Store Lusedag har eksisteret i godt 20 år. Her har gruppen bag - med biolog Alice Olsen i spidsen - opfordret landets børnefamilier til at kæmme håret igennem for at undgå, at lusene med det latinske navn Pediculus humanus capitis formerer sig hos kammeraterne.

- Hvis alle familier tjekker for og fjerner lus på samme dag, så "smitter" vi ikke længere hinanden, da menneskehoveder er hovedlusenes eneste levested. Tjek for lus, og fjern dem samtidig ved kæmning, siger Alice Olsen på hovedlus.dk.

Lus findes oftest hos børn mellem tre og ti år. Det er nemlig dem, der har mest fysisk kontakt i daginstitutioner og skoler. Højsæson for lusene er fra august til november.

I maj vandt Systematic kæmpe sygesikrings-projekt, efter det kuldsejlede Praksys-forløb med DXC Technology. Nu har Kombit også tildelt Systematic driftskontrakten på systemet.

To undervisere, som har sammenlignet coronapas med jødepas, er fratrådt deres stillinger på Copenhagen Business School (CBS).

Det oplyser CBS i en skriftlig kommentar til DR Nyheder.

- Jeg kan bekræfte, at de to medarbejdere er fratrådt deres stillinger på CBS. Jeg kan også oplyse, at det ikke får negative konsekvenser for studerende. Undervisningen i makroøkonomi gennemføres som planlagt med en anden underviser, siger konstitueret rektor Inger Askehave.

Det skabte stor debat, da de to undervisere forud for semesterstart 31. januar meldte ud, at de nægtede at undervise, så længe der var krav om coronapas på skolen.

Nægtede at undervise

Udmeldingen kom, før det i sidste uge blev meddelt, at stort set alle restriktioner - herunder kravet om coronapas på uddannelserne - bliver afskaffet fra 1. februar.

Der var Ekstra Bladet, som var først til at fortælle historien om de to undervisere, der havde skrevet en opsigtsvækkende mail til de 120 studerende.

I mailen oplyste Rasmus Hougaard Nielsen og Ole Bjerg, der begge underviser i makroøkonomi, at de ikke ville undervise, så længe der var krav om coronapas.

- For os er der ingen væsentlig forskel på coronapasset og det jødepas, der blev indført under Anden Verdenskrig, stod der blandt andet i mailen til de studerende.

"Strafferetligt ansvar"

Sammenligningen har mødt stærk kritik. Kritikere har anført, at den viser manglende forståelse for historien.

Den ene af underviserne, Rasmus Hougaard Nielsen, har tidligere over for DR Nyheder forklaret, hvorfor han ikke ville undervise med kravet om coronapas.

Her sagde han, at han frygtede at tage del i en strafbar handling ved at undervise med kravet.

- Man tvinger de studerende til enten at blive testet eller blive vaccineret, og der kan der være elever, der står tilbage med psykiske mén eller fysiske bivirkninger, og det vil jeg ikke stå til strafferetligt ansvar for, sagde han.

Fremover bliver borgere, der er smittet med coronavirus, ikke ringet op af smitteopsporingen.

Det giver ikke længere mening, med tanke på hvordan epidemien ser ud nu.

Det oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed, der står for smitteopsporingen.

Meddelelsen kommer dagen før, at coronavirus ikke længere bliver betegnet som en samfundskritisk sygdom. Og dagen før, at så godt som alle restriktioner forsvinder.

- Der er rigtig mange smittede lige nu. Det at finde ud af, hvem der har smittet hvem, giver ikke mening, når vi har så mange smittede i et åbent samfund.

- Men det giver rigtig god mening stadigvæk at vejlede de borgere, der har brug for hjælp og støtte, når de er smittede. Og det giver rigtig god mening, at vi fortsat indsamler oplysninger til brug for epidemikontrollen via selvbetjening, siger vicedirektør i styrelsen Birgitte Drewes.

Brev i e-Boks

Smitteopsporingen vil stadig være til at komme i kontakt med, men hvor den før selv ringede op, skal smittede borgere nu i stedet aktivt opsøge smittesporingen, hvis de har spørgsmål.

- Den kommer til at fungere på den måde, at alle, der bliver smittede, får brev i e-Boks fra os, så de får vejledningsmateriale.

- Alle, der benytter vores selvbetjeningsløsning, kan markere, at de ønsker at blive ringet op for hjælp og rådgivning og i øvrigt give os oplysninger til brug i epidemiovervågningen. Og alle, der har brug for telefonisk vejledning, kan stadig ringe til os alle dage fra klokken 8 til 22, siger Birgitte Drewes.

Det er endnu uklart, hvad ændringen betyder for bemandingen. Aktuelt er 1800 ansat i smitteopsporingen.

- I sidste uge talte vores medarbejdere med omkring 100.000 borgere. Det vil sige, at der stadig er masser af telefonsamtaler for vores medarbejdere.

- Det, vi ser på nu, er selvfølgelig, hvilken bemanding der skal være fremadrettet, især hen over sommeren, siger hun.

De fleste ringer selv ind

Størstedelen af de 100.000 borgere, som smitteopsporingen talte med i sidste uge, ringede selv ind. Der er ikke præcise tal for, hvor mange gange opsporingen selv ringede til smittede.

Folk, der ringer ind, er typisk nære kontakter, som er i tvivl om, hvordan de skal forholde sig. Oplysningen til de personer fortsætter smitteopsporingen med, men selve opsporingen bliver altså droppet.

- Som det er nu, vil det primært være smitteoplysende og monitorerende, men med et beredskab, der gør, at vi i tilfælde af en ny variant kan være intensivt opsporende, som vi har været tidligere, siger Birgitte Drewes.

Dansk it-virksomhed henter millioninvestering til medicinalområdet. Amerikansk teleselskab fyrer alle uvaccinerede medarbejdere. Warren Buffet tjener knap 10 milliarder på Apple-aktier på et døgn. Microsoft-topchef hædret af den indiske regering. Dansk HR-techvirksomhed solgt til svensk konkurrent.

Streamingtjenesten Spotify varsler nye tiltag, der skal guide lyttere videre til mere information om coronavirus.

Det meddeler selskabets direktør og stifter, svenskeren Daniel Ek, søndag aften ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Vi arbejder på at tilføje information om indholdet af ethvert podcastafsnit, der indeholder en diskussion om covid-19, siger Daniel Ek.

Mærkningen, der vil blive præsenteret inden for de næste dage, sender lytterne videre til en side med fakta, opdateret information og "links til pålidelige kilder", forklarer direktøren.

Rogan eller Young

Det nye tiltag kommer efter kritik fra især musikerne Neil Young og senest Joni Mitchell.

De to rocklegender beskylder Spotify for at tillade spredning af fejlinformation om virussen. De har krævet, at deres musik bliver fjernet fra tjenesten.

- De kan have Rogan eller Young, ikke begge på samme tid, slog Neil Young fast.

Ifølge Young og Mitchell har værten Joe Rogan, der står bag den populære podcast 'The Joe Rogan Experience', angiveligt spredt fejlinformation om virussen og behandling af den.

Rogan har blandt andet talt imod, at unge mennesker bliver vaccineret. Og han har oplyst, at han selv har brugt midlet ivermectin som behandling mod virussen. Det går imod anbefalinger fra læger og eksperter.

270 læger gik imod Spotify

Kritikken af Rogan voksede, efter at han i et afsnit af sin podcast interviewede læge og vaccinemodstander Robert Malone.

Efter det afsnit skrev 270 læger, epidemiologer og andre fagfolk under på et åbent brev til Spotify.

Her remser de op af tilfælde, hvor de mener, at Joe Rogan "gentagne gange har spredt vildledende og forkerte påstande i sin podcast, hvilket udløser mistillid til forskere og lægevidenskab".

De 270 fagfolk opfordrer Spotify til at modgå den fejlinformation, som de mener, at han udbreder via sin podcast.

Andre store tjenester som Twitter og Facebook har for noget tid siden indført en mærkningsordning, der sender brugerne videre til sider med fakta om corona.

Spotify har beklaget Neil Youngs beslutning om at fjerne sin musik fra platformen. Men selskabet fastholder, at det må sikre en balance mellem "sikkerhed for lytterne og frihed til skaberne".

Der er det seneste døgn registreret yderligere 36.196 coronatilfælde, oplyser Statens Serum Institut søndag.

Det er sket på baggrund af 162.422 PCR-prøver, hvor man bliver podet i halsen for coronavirus.

Af de smittede har 2055 tidligere haft en positiv PCR-test.

Det samlede antal prøver ligger lavere end de foregående dage, og det kan hænge sammen med, at flere testcentre lørdag lukkede tidligere grundet stormen.

Antallet af indlagte med corona stiger med 26 til 948 personer.

Den udbredte smitte maner til eftertanke hos Åse Bengård Andersen, der er ledende overlæge ved Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet.

- Når der er næsten 950 indlagte med covid-19, så er det trods alt mange patienter, hvor der skal gøres noget særligt for at undgå smittespredning.

Den ledende overlæge mener, at sygehusene er mindre pressede, end de har været, men hun kan også mærke, at de høje smittetal betyder mere sygt sundhedspersonale.

Sundhedsstyrelsen har tidligere oplyst, at hver fjerde patient med en positiv coronatest er indlagt af en anden årsag end covid-19.

Laveste antal intensivindlagte siden november

På intensivafdelingerne er antallet af patienter det seneste døgn faldet med fire til 31 personer.

Man skal tilbage til 4. november for at finde et tilsvarende antal.

Flere fagfolk har givet udtryk for, at det lave antal patienter med covid-19 på intensiv er udtryk for, at omikronvarianten er mindre sygdomsfremkaldende end tidligere varianter.

Der er yderligere 21 coronarelaterede dødsfald. Samlet set er 3738 personer med covid-19 afgået ved døden siden 2020.

Der er også foretaget 104.541 lyntest det seneste døgn. Men de positive tilfælde herfra indgår ikke i smittetallene grundet usikkerhed om resultatet.

Får du feedback på din fysiske aktivitet fra en skridttæller om håndleddet eller en app på mobilen, bevæger du dig højst sandsynligt mere, end hvis du ikke gjorde.

Det viser et nyt stort studie fra en forskergruppe, primært fra Rigshospitalet, der i denne uge er offentliggjort i det ansete britiske tidsskrift British Medical Journal.

Gruppen har gennemgået 121 studier rundt omkring i verden, der har undersøgt sammenhængen. Og konklusionen lyder, at personer med mulighed for at tjekke egen sundhedsdata gennemsnitligt går 1235 skridt mere om dagen.

De her resultater er måske mere aktuelle end nogensinde

Rasmus Tolstrup Larsen, studiets førsteforfatter

Derudover dyrker de knap 49 minutters mere hård eller moderat motion om ugen.

Det er ”ret anseelige” effekter, lyder det fra Rasmus Tolstrup Larsen, der er førsteforfatter på studiet og forsker i Rigshospitalets afdeling for ergo- og fysioterapi.

- De her resultater er måske mere aktuelle end nogensinde. Vi ved, at fysiske aktivitetsniveauer, både i Danmark og resten af verden, ikke er så høje, som de burde være. Og især efter corona og nedlukningstider bør den fysiske aktivitet være på dagsordenen, siger han.

Forskeren mener, det er svært at ændre folks adfærd. Derfor gælder det om at finde innovative, digitale og billige løsninger, som formår at få os alle sammen op af sofaen.

Gratis apps på mobilen, der holder øje med dit aktivitetsniveau, er netop et bud på dette, argumenterer han.

I konkurrence med sig selv

Spørger man 46-årige Bo Jakobsen, der er teknologi- og innovationsvejleder på en specialskole i Rødovre, er der ingen tvivl om, at det øger motivationen for den sunde livsstil, når han kan følge med på en app.

Han har selv oplevet, hvordan den daglige optælling har fået ham til at gå i konkurrence med sig selv.

Først satte han et mål om at gå 10.000 skridt om dagen. Så blev det i stedet til 15.000 skridt svarende til 10 kilometer. Det betød, at han nu helst skulle gå 300 kilometer i måneden.

- Men kan man så alligevel gå 350 kilometer om måneden? Eller 400? Og hvad med på et helt år? siger han til TV 2.

Bo Jakobsen er glad for bevægelse og går også også automatisk mange ture på grund af sin hund.

Men han er ret sikker på, at den digitale afregning får ham til at blive ude længere, når han først har snøret skoene.

Eksempelvis står det jo sort på hvidt, hvis en udflugt til Jylland eller en sygedag har sat regnskabet i ubalance. Så tager han gerne "lige en sløjfe mere i skoven" på løbeturen. Eller fortsætter en smule længere med hunden, selvom det begynder at regne.

- Det er så simpelt og nemt at følge med på mobilen. Det er meget motiverende, siger han.

Hjælper at få feedback

De 121 studier har ikke undersøgt, om forsøgspersonerne rent faktisk har tjekket deres data. Den ene gruppe af forsøgsdeltagere har blot skullet have muligheden for at gøre det – mens den anden ikke fik det.

Sidstnævnte er eksempelvis foregået ved at udstyre deltagere med en aktivitetsmåler uden skærm eller et forseglet skridttæller-ur.

- Det er naturligt for mange, at det hjælper at få feedback, hvis man gerne vil ændre adfærd. Det kan vi i hvert fald se virker. Uanset om det er et ur, en skridttæller eller en app, siger Rasmus Tolstrup Larsen.