Der er registreret yderligere 41.083 coronatilfælde, oplyser Statens Serum Institut lørdag.

Det er sket på baggrund af 208.389 PCR-prøver, hvor man bliver podet i svælget for coronavirus.

Positivprocenten - altså andelen af smittede blandt de testede - er dermed 19,71.

Ikke toppet endnu

Vi har næppe nået toppen af coronaepidemien endnu, lyder vurderingen fra anæstesilæge og formand for Lungeforeningen Torben Mogensen.

Men den udbredte smitte bekymrer ham ikke i samme grad som tidligere.

- Vi har omikronvarianten nu, og den sætter sig i næsen og svælget og giver mild sygdom. Den når ikke ned i lungerne og giver kritisk sygdom, sådan som de tidligere varianter har gjort.

- Desuden er lungepatienter generelt godt beskyttet med vaccinen, siger Torben Mogensen.

Tallene fra seruminstituttet viser, at 80,7 procent af befolkningen har fået mindst to vaccinestik. 60,5 procent har også fået et tredje vaccinestik til at booste effekten.

Håber på slutspillet

Tallene viser også, at op mod 1,6 millioner danskere har været smittet med covid-19 siden 2020.

En bred immunitet sammenholdt med en mild variant af virusset betyder ifølge Torben Mogensen, at vi har lagt det værste bag os.

- Jeg håber på, at vi nu er i gang med slutspillet for coronavirus, og at vi snart vil se toppen, hvorefter det vil forsvinde, siger han ifølge Ritzau.

Antal indlagte på de danske hospitaler er faldet med 45 til i alt 922 personer. Der er 17 dødsfald.

De positive smittetilfælde toppede fredag med 53.655 nye coronatilfælde samt 967 indlagte med corona.

Der er 35 personer indlagt på intensiv.

Stormen Malik, der vente at ramme Danmark i weekenden, får konsekvenser for københavnernes mulighed for at blive testet for covid-19.

Copenhagen Medicials lukker fra lørdag klokken 15 og hele søndag sine test- og vaccinecentre i og omkring København. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Der er tale om teltene i Fælledparken, på Frue Plads, ved Frederiksberg Centret og i Gentofte. De sikres samtidig med beton og surring.

- Det sker af sikkerhedsmæssige årsager for de borgere, der skal testes og vaccineres, og for vores medarbejdere, siger pressechef Trine Baadsgaard i meddelelsen.

Har man bestilt til at blive vaccineret i Fælledparken, bliver tiden aflyst. I stedet kan man booke en ny i næste uge.

Reserver har mobiltelefoner i lommen

Stormen Malik ankommer til Danmark i weekenden og kan give vindstød af orkanstyrke i dele af landet.

Det kan give forhøjet vandstand, væltede træer og lignende. Derfor har Banedanmark reduceret antallet af tog i perioden.

Hos Danske Beredskaber har man også gjort vagtholdene klar. Det fortalte sekretariatschef Bjarne Nigaard tidligere fredag til Ritzau.

Der er 1800 brandfolk på vagt hen over weekenden. Det er det samme som i en normal weekend.

- Vores reservestyrke har fået at vide, at de nok skal have mobiltelefonen i lommen hen over weekenden, så vi kan kalde flere ind, hvis det bliver nødvendigt, siger han.

Genåbner mandag

Copenhagen Medicals telte ventes at genåbne som normalt mandag morgen, hvis vejret tillader det, oplyses det.

I mellemtiden henviser selskabet til sine øvrige testcentre under tag. Det er på Amager, Frederiksberg og andre steder. Her er det sat ekstra personale ind.

Copenhagen Medical står for lyntestindsatsen i Region Hovedstaden. I Region Syddanmark varetager Carelink opgaven.

I de tre sidste regioner - Nordjylland, Midtjylland og Sjælland - driver Falck lyntestcentrene.

Det kan være svært at bevare pessimisme og mismod på en fredag, hvor solen skinner over det meste af landet, dagen er tiltaget 1 time og 22 minutter, og hvor restriktionerne snart forsvinder.

Velkommen til dagens overblik.

Dansk Industri vil beholde coronapasset på arbejdspladserne

Dansk Industri er ikke helt parat til at sige farvel og tak til coronapasset, selvom det formelt er muligt fra 1. februar, når restriktionerne bortfalder i Danmark.

Man frygter, at mange smittede medarbejdere vil lægge massivt pres på vagtplaner og produktion på arbejdspladserne.

Dansk Industri har igennem pandemien ellers været store fortalere for at åbne samfundet igen for at holde gang i økonomien. Men de høje smittetal, som stadig er en realitet, kan betyde helt eller delvist lukkede virksomheder. Og det skal coronapasset altså være med til at afhjælpe.

Restriktioner er væk tirsdag: Barer må tyvstarte to timer før

Fænomenet kan næppe kaldes for happy hour. Men det minder vel lidt om det, når der mandag opstår en lidt aparte situation på restauranter og værtshuse i timen før midnat.

Egentlig lukker udskænkningen efter de gældende regler klokken 22, og sidste gæst skal være ude af etablissementet en time senere. Men fordi restriktionerne bortfalder med virkning fra midnat - altså tirsdag 1. februar - har regeringen givet grønt lys for en form for tyvstart, så der kan holdes åbent aftenen igennem.

Det giver en glad lille time ekstra at gå det genåbnede Danmark i møde med, hvis man skulle have tid og lyst. Både mundbind og coronapas er dog stadig obligatorisk og først - foreløbig - fortid fra og med midnat.

Biden advarer Ukraines præsident om russisk invasion i februar

Der er en ”klar mulighed” for, at Rusland invaderer Ukraine i løbet af februar.

Det var ifølge BBC beskeden fra USA’s præsident, Joe Biden, da han torsdag talte i telefon med sin ukrainske præsidentkollega, Volodymyr Zelenskij.

Den efterhånden langstrakte saga om spændingerne mellem Rusland og Ukraine ser ikke ud til at være nærmere en form for konklusion.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har fremsat en række sikkerhedskrav til NATO og USA. Hovedkravet er, at planerne om at optage Ukraine og Georgien i NATO bliver droppet.

Det afviser USA og NATO. Hvis du gerne vil forstå den komplicerede konflikt, er der et gyldent overblik at finde her.

Hund blev stjålet på gaden, men så overtog Facebook-brugerne eftersøgningen

Hvad skal man gøre, hvis man kommer ud fra en butik og ser sin elskede hund være væk efter bare få minutters fravær. Tilsyneladende tyvstjålet.

Det måtte Ditte Marie Bæk-Lewkovitch tænke resolut og hurtigt igennem, da hun i sidste uge mistede hunden Åse.

Via et opslag på Facebook fik den ulykkelige hundeejer dels spredt sit budskab og sin efterlysning af Åse, dels kontakt med en masse opmærksomme medborgere. Og det bar frugt med flere end 2000 delinger.

Tendensen kaldes med et smart ord for 'kliktivisme', og du kan læse, hvordan historien endte lige her.

Verdens største fragtfly lander i Billund

Så er der godt nyt til den særlige del af menneskeracen, der går under navnet flyspottere. Og vi andre må også gerne se med.

Fascinerende er det at se et fly i den størrelse, verdens største, det russisk byggede Antonov fragtfly kan manifestere.

Det kæmpestore fragtfly har nemlig seks motorer, er 84 meter langt, måler 18,1 meter i højden og har et vingefang på intet mindre end 88,4 meter - eller som længden på en fodboldbane.

Ifølge planen lander Antonov An-225 Mriya i Billund Lufthavn 4. februar klokken 23.30, men det kan dog nå at ændre sig. Og ja, der er gjort plads til flyspottere.

***

I kølvandet på TV2 ØSTJYLLANDS historier om frontpersonale, der er blevet fyret - eller frygter at blive det - oplyser sundhedsministeriet fredag, at sundhedsminister Magnus Heunicke har inviteret til en drøftelse af problematikken til februar.

Ministeren har inviteret Danske Regioner, KL, Dansk Sygeplejeråd, FOA og Lægeforeningen til drøftelsen den 25. februar.

Ministeren havde de samme parter til et møde tilbage i september. Her opfordrede Magnus Heunicke "parterne til at finde fleksible løsninger lokalt, der tager hensyn til det personale, som er blevet ramt af coronavirus og har eftervirkninger af sygdommen".

Det har ikke været muligt at få oplyst, hvornår invitationen til den nye drøftelse er sendt afsted.

Fyringer sker stadig

De seneste dage har TV2 ØSTJYLLAND kunne fortæller, at der stadig sker fyringer af frontpersonale, der kæmper med corona-senfølger.

Hospitalsdirektør i Region Midtjylland, Ole Thomsen, sagde samtidig, at han ikke kunne afvise fyringer i fremtiden.

- Og så kan vi komme i situationer, hvor vi kan blive nødt til at afskedige, og det er meget, meget ulykkeligt. Det er det altid, hvis man bliver afskediget, fordi man er langtidssyg, men vi kan komme dertil, og så har vi faktisk ikke noget alternativ, sagde Ole Thomsen onsdag til TV2 ØSTJYLLAND.

Flere sundhedsordførere reagerede efterfølgende på historierne med vrede, og krævede svar fra Magnus Heunicke. Blandt andre SF’s sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen.

- Det er fuldstændig uacceptabelt, at vi er i en situation, hvor dem, der stod allerforrest, da den her pandemi ramte, også risikerer deres eget job og indtægt efterfølgende. Det lovede beskæftigelsesministeren og sundhedsministeren i efteråret, at sørge for, der blev sat en stopper for, og jeg kan forstå, det ikke er tilfældet endnu, og det er uacceptabelt, sagde hun torsdag til TV2 ØSTJYLLAND.

Skal godt tilbage i arbejde

En af de løsninger, der har været bragt op er en fond, der skal hjælpe frontpersonale med corona-senfølger. Det har hospitalsdirektør i Region Midtjylland, Ole Thomsen, blandt andet bragt op.

Han nævnte, at regionen ikke selv kunne skabe løsninger, men at det kunne gøres i samarbejde med Regeringen.

- Jeg mener, at det er noget, der skal oprettes en fond for at understøtte, skabes en lov for at skabe rammer for, sagde Ole Thomsen onsdag.

Også Melissa Laumann, der blev fyret fra sit job som sygeplejerske i marts 2021 grundet for meget fravær med hendes corona-senfølger, har bragt en fond op som en løsning.

- Eventuelt sætte en fond i gang. Få indsamlet nogle midler, så dem der lider af voldsomme senfølger og ikke kan komme tilbage på arbejdspladsen kan få hjælp til at komme i gang, sagde Melissa Laumann torsdag til TV2 ØSTJYLLAND.

Sundhedsministeriet skriver fredag, at "ansættelsesretlige forhold er et anliggende mellem arbejdsgiver og arbejdstager". Og det er derfor, at man inviterer Danske Regioner, KL, Dansk Sygeplejeråd, FOA og Lægeforeningen til møde.

Sundhedsministeriet skriver desuden, om mødet den 25. februar, at "dialogen med parterne kan fortsætte om, hvordan det i størst muligt omfang sikres, at sundhedspersonale med COVID-19 senfølger kommer godt tilbage i arbejde".

2020 stod i coronaens tegn. Det samme gjorde 2021. Men efter knap to år kan det være slut.

Det fastslog Mette Frederiksen på et pressemøde onsdag aften, hvor hun præsenterede den glædelige nyhed, om at coronavirus fra 1. februar ikke længere skal kategoriseres som en samfundskritisk sygdom. Og dermed bliver vi også fri for så godt som alle restriktioner.

TV 2 giver dig her et billedgensyn med nogle af de øjeblikke, der for alvor har gjort indtryk under epidemien i Danmark.

27. februar 2020: Første dansker bliver testet positiv for covid-19

TV 2-redaktør Jakob Tage Ramlyng var den første bekræftede smittede med coronavirus i Danmark.

Han havde ugen forinden været på skiferie i Chiesa i Valmalenco i det nordlige Italien sammen med sin familie. Et par dage efter fik han mavesmerter, hoste og feber.

11. marts 2020: Statsministeren lukker landet ned

- Det, jeg vil sige i aften, kommer til at få store konsekvenser for alle danskere.

Sådan indledte statsminister Mette Frederiksen (S) det nu historiske pressemøde 11. marts 2020, hvor hun og regeringen lukkede Danmark ned i forsøget på at bremse coronasmitten.

Næsten alt skulle lukke: Skoler, daginstitutioner, restauranter, spillesteder, frisører, fitnesscentre og kulturliv. Alle offentligt ansatte, der ikke varetog kritiske funktioner, blev sendt hjem, og forsamlinger på flere end 100 personer blev forbudt.

514 danskere var smittet den onsdag. Samme dag erklærede verdenssundhedsorganisationen (WHO), at virusudbruddet var en pandemi.

11.-12. marts 2020: Danskerne hamstrer fødevarer og toiletpapir

Æg, gær og toiletpapir blev revet af hylderne i timerne og dagene efter, at statsminister Mette Frederiksen igangsatte nedlukningen af Danmark. Hendes opfordring på pressemødet var ellers klar:

- Her vil jeg understrege: Vi er ikke i en fødevarekrise. Der er ingen grund til at hamstre rugbrød og toiletpapir. Heller ikke i morgen.

Men mange danskere panikkede og gjorde det modsatte ved at efterlade dagligvarebutikkerne med tomme hylder og mangel på toiletpapir.

14. marts 2020: Danmarks grænser lukker

Danmark lukkede grænserne som et af de første lande. Det var stadig muligt for varetransport og danske statsborgere at komme ind, men andre nationaliteter kunne ikke. Det skete for at dæmme op for spredningen af coronavirus.

Samme dag døde den første dansker, som var smittet med covid-19.

16. marts: Første dag i hjemmeskolen

Lidt over 700.000 elever i grundskolen blev sendt hjem under en to uger lang nedlukning, som formelt trådte i kraft 16. marts. Dengang hed det, at skolerne blot var lukket til og med 27. marts. Hjemmeskolingen - og hjemmearbejdet - var dog langt fra forbi.

17. marts 2020: Dronningen holder historisk tale om corona

Dronning Margrethe plejer kun at tale til os alle sammen til nytår. Men tirsdag 17. marts løftede dronningen sin pegefinger i form af en skarp opsang til danskerne om den alvorlige coronasituation:

- Man ser stadig grupper i alle aldre, som opholder sig for tæt sammen. Nogle holder endda stadig fester og runde fødselsdage. Det, synes jeg ikke, at man kan være bekendt. Det er tankeløst, og det er først og fremmest hensynsløst, lød det formanende fra dronningen.

Marts-april 2020: Mennesketomme gader

Efter landets nedlukning lå landets gader tomme hen, mens befolkningen holdt sig inden døre. Selv yderst travle adresser i København som Nyhavn var tomme.

21. april 2020: Ny teststrategi, flere podere

I begyndelsen af april 2020 dukkede flere testcentre op.

Og 21. april lancerede Sundhedsstyrelsen en ny teststrategi: Alle, der havde symptomer på coronavirus, skulle fremover testes for smitte.

Siden er poderne bag de blå mundbind og beskyttelsesdragter blev fast bekendtskab, når danskerne har skullet forbi testcentrene.

15. maj 2020: Tomme lufthavne

Her et billede af en så godt som tom Københavns Lufthavn fra 15. maj 2020. Men billedet kunnet lige godt have været taget i mange andre perioder af pandemien.

Flytrafikken har haft trange kår, og lufthavnene har været ude i talrige fyringer.

29. oktober 2020: Mundbind bliver en fast del af hverdagen

Først gjaldt kravet om mundbind kun, når man rejste med offentlig transport.

Så blev det obligatorisk at bære mundbindet, når man stod op på en restaurant eller bar.

Men fra 29. oktober skulle alle danskere også bære mundbind på indkøbsturer, i butikker og indendørs på alle andre offentlige steder.

4. november 2020: Alle mink skal aflives

4. november krævede statsminister Mette Frederiksen alle mink i Danmark aflivet, fordi der var fundet en muteret version af coronavirussen i dyrene, der kunne sætte effekten af en ny vaccine over styr.

Regeringen havde bare ikke lovhjemmel til at kræve det, og fødevareminister Mogens Jensen (S) måtte forlade sin ministerpost 18. november 2020.

26. december 2020: Første vacciner kommer til Danmark

Lastbilen med de første 9750 doser coronavacciner fra medicinalvirksomhederne Pfizer og Biontech ankom til Statens Serum Institut (SSI) i København.

27. december 2020: De første danskere bliver vaccineret mod corona

Søndag morgen 27. december fik fynboen Leif Heiselberg som den første dansker sit første stik med vaccinen mod covid-19.

- Jeg har det sgu da glimrende, fuldstændig glimrende, ingen problemer, sagde den 79-årige, kort efter at han havde fået vaccinen.

23. januar 2021: Men in Black sætter ild til dukke af Mette Frederiksen

Januar 2021 bød på flere coronademonstrationer, hvor især gruppen Men In Black, som er imod coronarestriktioner, gjorde sig bemærket.

En dukke forestillende statsminister Mette Frederiksen blev lørdag aften 23. januar hængt op i en lygtepæl og brændt af. På maven af dukken hang et skilt med skriften: HUN MÅ OG SKAL AFLIVES!

6. april 2021: Frisørerne åbner og klipper coronahår

Efter endnu en nedlukning, der var startet i december 2020, havde danskernes hår og skæg fået lov at stå i over 100 dage.

Men 6. april 2021 fik frisørerne endelig lov at åbne igen og kaste sig over de vildtvoksede coronalokker og knap så vellykkede hjemmeklipninger.

Én af dem, der selv tyede til saksen, var en af Danmarks mest omtalte personer under coronakrisen, sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm.

- Har klippet mig selv med maskine, skrev han på Twitter 29. marts og tilføjede, at det var ”blevet skævt i nakken”.

19. juni 2021: Sygeplejerskerne strejker

Denne lørdag nedlagde flere end 5000 danske sygeplejersker arbejdet. Det gjorde de, fordi at de ville kæmpe for en bedre overenskomst, og blandt argumenterne for bedre vilkår til sygeplejerskerne lød det, at de under coronapandemien havde stået i frontlinjen og var blevet presset til det yderste.

Nedlæggelserne fortsatte i flere måneder, og først i slutningen af august vedtog Folketinget et indgreb, der stoppede strejken.

Juni-juli 2021: Dansk EM-feber

De danske fodboldherrer gav danskerne noget at samles om, da de i sommermånederne brillerede og spillede sig hele vejen til semifinalen under EM.

Corona virkede næsten glemt, da enorme menneskemængder mødtes for at heppe på landsholdet. Og så alligevel ikke. Historier fulgte igen og igen om smitteudbrud i både Parken og til storskærmsarrangementer.

1. september 2021: Natklubber åbner igen

Klokken 00.01 1. september måtte natklubberne igen byde danseglade unge indenfor for første gang i 18 måneder.

Og festglæden var til at føle i gaderne, da de unge blev sluppet løs på floor.

9. december 2021: Mette Frederiksen afhøres i Minkkommissionen

Mens Mette Frederiksen svarede på spørgsmål i næsten seks timer hos Minkkommissionen, var der uden for Retten på Frederiksberg både anholdelser og hærværk mod statsministerens bil.

Ophidsede demonstranter var mødt op med mange hjemmelavede skilte, der på den ene eller anden vis symboliserede utilfredshed med statsministeren.

Helt så dramatisk var det dog ikke inde i retslokalet. Under afhøringen opstod en infight mellem udspørgeren og statsministeren, og derudover afviste Mette Frederiksen at have et juridisk ansvar i minksagen.

26. januar 2022: Så godt som alle restriktioner fjernes

Statsminister Mette Frederiksen afholdte sit måske sidste store coronapressemøde. Et punktum blev sat i epidemien.

Fra 1. februar vil corona ikke længere kategoriseres som en samfundskritisk sygdom i Danmark.

Dermed bliver danskerne også fri for så godt som alle restriktioner.

- I aften kan vi begynde at sænke skulderne og finde smilet frem igen, sagde Mette Frederiksen med et smil på pressemødet onsdag.

Hvis personer ønsker at rejse til Danmark i februar, vil der fortsat være restriktioner at forholde sig til, selv om stort set alle restriktioner i samfundet forsvinder, når januar slutter.

Indrejsekravet til Danmark forlænges nemlig i fire uger, men der er dog lempelser.

Eksempelvis kan personer med vaccinebevis eller tidligere smittede indrejse uden krav. Det oplyser Sundhedsministeriet.

Personer, som ikke er vaccineret eller tidligere smittet, skal tage en test senest et døgn efter indrejse, hvis de kommer fra EU eller Schengen-lande. Medmindre de har en negativ test taget før indrejse. For en kviktest betyder det 48 timer inden indrejse. For PCR-test er det 72 timer inden indrejse.

Hvis man ikke er vaccineret eller tidligere smittet og rejser fra lande uden for EU eller Schengen, skal man være opmærksom på status på det land, man rejser fra.

Hvis det er et risikoland, er der krav om test et døgn efter indrejse. Hvis det er et højrisikoland, er der krav om test og isolation efter indrejse.

Forskel på EU, Schengen og andre lande

Foruden at stort set alle coronarestriktioner ophører ved januars udgang, så vil covid-19 heller ikke længere anses som en samfundskritisk sygdom, når kalenderen viser februar.

Som det er nu, skal indrejsende kunne vise dokumentation for en negativ coronatest foretaget forud for rejsen til Danmark. Dog kan personer med bopæl i Danmark få foretaget testen inden for 24 timer efter indrejsen.

Der gælder krav om isolation i ti dage - afhængigt af, hvor man kommer fra. Der er ikke et krav om isolation, hvis man indrejser fra et EU- eller Schengenland.

Onsdag fortalte statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde, at stort set alle restriktioner vil blive fjernet fra 1. februar. Men regeringen slog fast, at der fortsat manglede at komme afklaring omkring indrejsekravene.

Det er altså nu på plads. Og der er glæde hos Dansk Erhverv.

- Testkravet har været en hæmsko for turismen, særligt i København, der jo har været hårdt ramt som følge af coronakrisen, siger Lars Ramme Nielsen, markedschef i Dansk Erhverv, i en skriftlig kommentar.

- Hoteller og andre virksomheder i oplevelsesøkonomien ser stadig langt efter de internationale gæster, der er altafgørende for en rentabel forretning.

- Indtil nu har det været sådan, at skulle en tysker eller italiener for eksempel flyve til København, så skulle vedkommende selv før afrejse have lavet og betalt en test, som kan koste dyrt. Nu ryger testkravet fra på tirsdag, og det er en rigtig god nyhed, siger han.

Lars Ramme Nielsen tilføjer, at Dansk Erhverv ønsker alle testkrav fjernet. Skal der være testkrav, skal det være for personer, som kommer fra lande med "en bekymrende corona-variant", mener han.

Hos Dansk Industri håber politisk direktør Emil Fannikke Kiær på snarlig ensartede rejseregler i EU. Lempelserne i Danmark er en god begyndelse, mener han.

- Det har været et par turbulente år under coronakrisen, og der er i den grad brug for at få turismen og erhvervsrejser op i gear hurtigst muligt, så de hårdt ramte brancher kan genvinde det tabte, hvilket den klare lempelse af testkrav ved indrejse vil hjælpe meget på, siger han i en skriftlig kommentar.

Der blev sat to nye rekorder med fredags smittetal fra Statens Serum Institut (SSI).

Det seneste døgn er der konstateret 53.655 smittetilfælde med corona, hvilket er en ny top oven på torsdagens 51.033 prøver.

Samtidig er der nu 967 indlagte med corona på landets sygehuse, hvilket er højere end den hidtidige rekord på 964, der blev sat 4. januar sidste år.

Af den seneste tendensrapport fra SSI fremgår det, at 60 procent af dem, der var indlagt og havde corona i uge 1, var indlagt på grund af corona.

40 procent af de indlagte var altså indlagt, fordi de fejlede noget andet.

Og selvom patienter altså ikke nødvendigvis er indlagt på grund af covid-19-infektion, er de mere krævende at have liggende, fordi der skal tages særlige forholdsregler for at undgå, at smitten spreder sig blandt andre patienter.

- Det er forkert at sige, at de ikke udgør en belastning af sygehusvæsnet, også selvom at de ikke er indlagt på grund af covid.

- 967 indlagte er en væsentlig belastning, og vi er jo oppe på omkring 300 nyindlagte per døgn. Det tal vil formentlig fortsat stige, siger Christian Wejse, lektor og afdelingslæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Flere indlagte sidste vinter

Han hæfter sig på positivsiden ved, at antallet af indlagte fredag på intensiv er nede på 33 personer, af dem er 19 personer i respirator og får hjælp til at trække vejret.

Og selvom antallet af døde med corona i løbet af det seneste døgn er steget med 26 til 3700, er det heller ikke nødvendigvis alarmerende, mener Christian Wejse.

- Når der har været over en halv million smittede de sidste 30 dage, så vil nogen af dem have været smittet med covid, selvom det ikke nødvendigvis er årsagen til, at de er døde. Derfor bliver dødstallet også en mindre retvisende indikator fremover, siger Christian Wejse.

Han forventer på samme måde, at smittetallet også mister sin værdi, når vi ikke længere behøver coronapas i samme grad som tidligere.

- Hvis der er færre, der bliver testet, kan antallet af bekræftede tilfælde godt falde, selvom det reelle antal stiger. Derfor kan det være svært at sige, hvornår smitten topper, når mørketallet stiger.

De smittede i fredagens tal er fundet blandt 245.522 pcr-tests. Det er den type test, hvor man bliver podet i halsen.

Det giver en positivprocent på 21,7. Det vil sige, at over hver femte test har været positiv.

Blandt de konstateret smittede er der 3263 reinfektioner. Det er personer, der er testet positive for corona mindst én gang før.

26. januar 2022 vil blive husket for alt andet end det triste januarvejr.

Der kom nemlig det pressemøde, som langt de fleste har set frem til i snart to år. Genåbningen af Danmark er en realitet, og fra den 1. februar forsvinder coronarestriktionerne i Danmark.

Nogle af dem, der har været hårdest ramt af coronanedlukninger, er skoleeleverne.

- Det er den rigtige vej at gå, at vi endelig kan vende tilbage til en normal hverdag og få lov at gøre det, vi er bedst til sammen med børnene, siger skoleleder på Løgstør Skole, Klaus Toft.

I snart to år har han, sammen med hundredevis af andre skoleledere landet over, forsøgt at navigere i retningslinjer, anbefalinger og krav fra regeringen samtidig med, at elevernes trivsel og læring skal sikres i så høj grad som muligt. Det har til tider været svært med hjemsendelser, online undervisning og zoneopdelte skoler.

Men selvom hverdagen vender mere tilbage til, hvad vi husker fra før corona, så bliver alt ikke som før lige med det samme.

- Hverdagen kommer hurtigt, men jeg tror der går noget tid, inden børnene vænner sig til det igen og kommer ind i den gamle rytme, siger skolelederen.

Overgang fra restriktioner til frihed er ikke uproblematisk

Derfor skiller Løgstør Skole sig ikke af med alle coronarestriktionerne den 1. februar. Fremover skal forældrene stadig aflevere børnene udenfor, og der vil stadig være fokus på håndhygiejne.

Noget tyder da også på, at det ikke er en dårlig idé at vente med at afskaffe alle restriktioner. Særligt for den yngre del af befolkningen.

En ting er, at de er vaccineret i mindre grad end resten af samfundet. Noget andet er, at det netop er den gruppe, der har båret den tungeste byrde under coronanedlukningerne.

Det mener Ida Koch hvert fald. Hun er ungdomspsykolog, og har skrevet en bog om, hvordan coronaens nedlukninger har påvirket danskerne.

- Coronasituationen har ramt alle grupper i samfundet, men der er ingen tvivl om, at store børn og unge - og måske også små børn - har været hårdest ramt. Det viser alle undersøgelser, siger hun.

Derfor mener hun også, at man skal passe på, hvis genåbningen bliver for brat.

- Så kan der komme endnu flere alvorlige psykiske sygdomme - depression, angst, OCD og så videre, siger Ida Koch.

Rådet fra Ida Koch er derfor klart:

- Gå langsomt ud i verden. Grib mulighederne lidt efter lidt. Og glem ikke, at alle har været igennem en svær periode, fortæller hun til TV2 Nord.

Stigende smitte vækker ikke bekymring

Selvom det meste af Danmark har set frem til at coronaen finder sin plads i skyggen af det danske samfund, så er det alligevel langt fra alle, TV2 Nord møder på gaden i Hobro torsdag eftermiddag, der ville have truffet den samme beslutning som Mette Frederiksen og hendes regering gjorde i aftes.

- De kunne godt lige have ventet to uger mere, siger Tommy Høst. Han er vagt, og bor i Hobro.

Han henviser til, at smittetallene for det seneste døgn torsdag slog endnu en rekord. 51.033 blev registreret smittet det seneste døgn.

Også 86-årige Henny Dalsgaard fra Hobro mener, at man burde have set tiden an.

- Jeg føler ikke, jeg har set et bevis for, at det ikke stadigvæk skulle være farligt, forklarer pensionisten.

Hun har dog stadig tiltro til de danske sundhedsmyndigheder og vil følge deres retningslinjer.

- Jeg tror på, at de ved bedst. Så når de siger, det er sikkert, så tror jeg, det er sikkert.

Klar på mere smitte

Selvom den stigende smitte også skaber udfordringer på Løgstør Skole, så er der heller ikke bekymring at spore på skolelederens kontor.

- Der er naturligvis altid en risiko, og lige nu har vi haft cirka fem til syv smittede hver dag siden den første januar. Og det vil formentlig ikke ændre sig i den positive retning de næste par uger, siger Klaus Toft, og fortsætter:

- Men alligevel bliver vi nødt til at finde en måde at vende tilbage til normalen igen. Og det bliver formentlig allerede fra næste uge af.

- Der er så mange ting, vi har misset de seneste år. Vi har meget, der skal indhentes, afslutter han.