Det var en opsigtsvækkende mail, der tikkede ind hos 120 studerende ved Copenhagen Business School i slutningen af sidste uge.

I e-mailen sammenlignede to af uddannelsesstedets lektorer Rasmus Hougaard Nielsen og Ole Bjerg coronapasset med jødestjernen.

Herefter skrev underviserne, at de forventer et 'Nürnberg 2.0', altså et retsligt efterspil efter coronaepidemien, som man så det efter 2. verdenskrig, hvor ledende nazister blev dømt for deres medvirken til Holocaust.

Men disse analogier skal man holde sig fra, lyder det nu fra flere danske jøder. En af dem er Marek Azoulay.

- Man kan være uenig i håndteringen af coronasituationen. Der er mange ting, jeg også er uenig i, men man skal ikke sammenligne det med etnisk udrensning, siger han i ’Go’ morgen Danmark’.

Man kan sagtens kritisere magt uden at blande jøder ind i det

Marek Azoulay, studerende og aktivist

Marek Azoulay er selv studerende på CBS, og han blev både chokeret og ked af det, da han så mailen.

- Det viser en form for privilegieblindhed, når man laver de sammenligninger uden at have forståelse for, hvad historien har bragt, uddyber han.

Sagen burde være stærk nok i sig selv

I den omtalte mail, som Ekstra Bladet i første omgang kom i besiddelse af, gjorde Rasmus Hougaard Nielsen og Ole Bjerg det klart, at de ikke ønsker at undervise, så længe der er krav om coronapas for de studerende på CBS.

Marek Azoulay ser ikke noget problem i, at de to lektorer sætter spørgsmålstegn ved coronapas, mundbind eller restriktioner, men han kan ikke se, hvorfor det er nødvendigt at blande jøder ind i debatten.

- Sagen burde være stærk nok i sig selv. Man kan sagtens kritisere magt uden at blande jøder ind i det, siger han.

Minoriteter kan blive brugt som brikker i politiske diskussioner

Marek Azoulay, studerende og aktivist

Og i det hele taget så Marek Azoulay, der også er forperson i Mino Ung København, der er et fællesskab for minoriteter i Danmark, gerne, at man generelt holdt minoriteter ude af debatter, som ikke handler om dem.

Blandt andet mener han, at der har været en udskamning af somaliere og andre med indvandrerbaggrund under pandemien.

- Man behøver ikke sparke på minoriteter for at fremme sin egen sag. Vi kan generelt se, at andre minoriteter kan blive brugt som brikker i politiske diskussioner, forklarer Marek Azoulay.

Frygter grænserne rykker sig

Rasmus Hougaard Nielsen og Ole Bjerg er blevet forholdt kritikken, men er ikke vendt tilbage på TV 2’s henvendelse, men i et længere interview med Danmarks Radio står Rasmus Hougaard Nielsen ved sin sammenligning af coronapasset og et jødepas.

- Jeg ser parallellen i, at du indfører et pas, der er nødvendigt for at være en integreret del af samfundet og komme ind visse steder, svarer han DR.

Marek Azoulay har før oplevet, hvordan Holocaust ofte trækkes ind i diskussioner, som handler om noget helt andet. Eksempelvis når ordet ’nazi’ bruges i hverdagsvendinger.

Han frygter, at det med tiden vil rykke grænserne længere og længere for, hvad man kan tillade sig at sige, og at det kan få konsekvenser.

- Man devaluerer det, der er sket i historien, og det skaber en frygt for, hvordan man kan leve som jøde, når vi til sidst ikke har nogen grænser for, hvad man kan sige, slutter Marek Azoulay.

Se interviewet med Marek Azoulay i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY

Wolt-buddene er i skattemæssig øjemed lønmodtagere og ikke selvstændige. Det er Skatterådet kommet frem til, skriver techmediet Radar.

En journalist fra mediet arbejdede i flere måneder for Wolt for at kunne skrive om vilkårene hos selskabet, der leverer takeaway.

Sidste år bad journalisten Skatterådet om et bindende svar på, hvorvidt han var lønmodtager eller selvstændig, og det er altså nu kommet.

Rådet består af 19 medlemmer. De behandler og træffer afgørelser i sager og bistår Skatteforvaltningen ved forvaltningen af lovgivningen.

Dommen kan få betydning for Wolt-buddene, sagde tjenestens danske direktør, Søren Meier Svendsen, tidligere tirsdag til Berlingske.

Efter dommen siger han til avisen, at han gerne vil forstå, hvad der er "op og ned", før han udtaler sig yderligere.

- I og med at vi ikke er part i sagen, kender vi ikke afgørelsen, og vi har heller ikke set den. Derfor har jeg ingen kommentarer, siger han til Berlingske.

Kan medføre stor skatteregning

Sagen er rejst af journalisten fra Radar. Leveringstjenesten er derfor ikke selv part i sagen ifølge avisen.

Afgørelsen kan medføre en stor skatteregning for Wolt. Det vurderer Henning Boye Hansen, chefkonsulent og skatteekspert i revisionsfirmaet BDO.

- Det vil helt sikkert kunne medføre en meget stor skatteregning til Wolt, fordi de vil blive afkrævet den kildeskat, de skulle have betalt.

- Men man skal være opmærksom på, at Wolt i princippet efterfølgende vil kunne opsøge buddene og hente pengene tilbage igen, fordi det er skat, de indbetaler på buddenes vegne, siger han til Ritzau.

Han uddyber, at det kan blive en svær øvelse at hente pengene tilbage fra buddene, som for eksempel kan have været udlændinge, som ikke længere befinder sig i Danmark.

HK: Afgørelsen er en sejr

I fremtiden kan afgørelsen betyde, at Wolt får sværere ved at tiltrække bude, fordi det skattemæssige bliver mere bøvlet. Men økonomisk bør det ikke ændre det store, vurderer Henning Boye Hansen.

Til gengæld vil det for alvor kunne mærkes hos Wolt, hvis klassificeringen som lønmodtager kan bredes ud og dermed føre til flere rettigheder, end de har som selvstændige.

- Det vil være en massiv støtte til de fagforbund og politikere, som opfatter buddene som reelt værende lønmodtagere med ret til pension, feriepenge og sygefravær, siger Christian Højer Schjøler, lektor i arbejdsret ved SDU, til Radar.

Han oplyser, at den skattemæssige klassificering ikke afgør den ansættelsesretlige klassificering. Men der vil ofte være overensstemmelse mellem de to, fortæller han.

Fagforeningen HK Danmark ser afgørelsen som en sejr.

- Det er en vigtig afgørelse, som giver os mere at stå på i forhold til at sikre bedre forhold på et arbejdsmarked i rivende udvikling, siger Mads Samsing, næstformand for HK Danmark, i en pressemeddelelse.

Bruger du briller? I så fald kan det være, at du er bedre beskyttet mod coronasmitte.

Det er i hvert fald tesen, der nu skal undersøges i et nyt dansk studie.

- Der er noget, der tyder på, at der kan være en sammenhæng. Det er interessant, fordi det ikke er en stor indgriben i folks hverdag at skulle gå med briller i forhold til for eksempel mundbind. Så hvis det kan være en del af løsningen for at mindske smitte, vil det være en rigtig god idé at bruge, siger Kasper Iversen til TV 2.

Han er professor i akutmedicin på Københavns Universitet, overlæge på akutafdelingen på Herlev-Gentofte Hospital og en af de ansvarlige for forskningsprojektet.

Smitter gennem øjne

Der kan være to årsager til, at folk får mindre risiko for smitte ved at gå med briller, fortæller den danske forsker.

Coronavirus kan overføres fra person til person gennem viruspartikler i luften. Disse partikler kan ramme slimhinderne i øjnene og give infektion. En anden mulighed er, at folk ofte gnider sig i øjnene og herigennem kan overføre virus fra fingrene til øjnene.

Derfor er hypotesen i undersøgelsen, at hvis folk har briller på, gnider de sig mindre i øjnene, og de vil heller ikke på samme måde være udsat for luftbåren smitte gennem slimhinden, som hvis de ikke bærer briller.

Hvis der er en klar effekt, vil SSI og Sundhedsstyrelsen have et nyt værktøj i værktøjskassen

Kasper Iversen, professor og overlæge

Kasper Iversen erkender dog, at effekten af at bære briller nok ikke vil være ”kæmpestor”.

- Den kan måske være 15-20 procents reduktion af smitte, men det er med forbehold for, at man overholder de andre restriktioner og anbefalinger i samfundet såsom mundbind og sprit.

Håber på 100.000 forsøgspersoner

Undersøgelsen er et samarbejde mellem en række danske hospitaler og den norske sundhedsstyrelse Folkehelseinstituttet (FHI), som kører et studie på samme præmisser i Norge.

De danske og norske forskere håber sammenlagt at få omkring 100.000 personer med i forskningsprojektet.

- Samarbejdet gør, at vi langt hurtigere kan få bedre resultater, fordi vi kan få flere mennesker med. Sammen er vi stærkere, siger Kasper Iversen.

Forskerne forventer at fremlægge deres resultater inden for to til tre måneder.

Hvis resultaterne viser, at briller kan mindske risikoen for at få corona, håber Kasper Iversen, at SSI og Sundhedsstyrelsen vil tilføje briller til anbefalingen over værnemidler, befolkningen kan tage i brug i kampen mod coronasmitte.

- Hvis der er en klar effekt, vil SSI og Sundhedsstyrelsen have et nyt værktøj i værktøjskassen, som de kunne hive op, hvis der bliver behov for det. Det vil være en relativt nem ting at inkorporere i sin hverdag, siger han.

Der er det seneste døgn registreret yderligere 46.590 coronatilfælde, viser tal fra Statens Serum Institut tirsdag.

Det er det næsthøjeste antal bekræftede smittede for en enkelt dag.

Det hidtil højeste var 46.831 smittede 21. januar.

Af de 46.590 bekræftede tilfælde er 2856 testet positive for coronavirus mindst en gang før.

Der er foretaget 213.616 PCR-prøver, hvor man bliver podet for virus i svælget.

Andelen af smittede blandt de testede - den såkaldte positivprocent - er 21,81. Det er det hidtil højeste under epidemien.

Professor advarer: Klap hesten

Tirsdag erfarer TV 2 og andre medier, at Epidemikommissionen lægger op til, at man skal fjerne næsten alle restriktioner fra 31. januar, og at corona ikke skal betragtes som en samfundskritisk sygdom fra 5. februar. Planerne ventes præsenteret onsdag.

Det høje antal smittede og den høje positivprocent får dog Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, til at sige, at man lige bør "klappe hesten", før man lemper flere restriktioner.

- Det kan godt være, man snakker om, at nu skal vi planlægge, hvad der sker bagefter, men vi skal jo altså lige have smittekurven knækket, og det har vi ikke endnu, siger han.

- Smitten er ude af kontrol

Hans Jørn Kolmos mener, at det er sandsynligt, at smittekurven vil knække i løbet af et par uger, og at man midt i februar kan overveje at ophæve nogle restriktioner.

Han kalder det en ren politisk beslutning, hvis restriktionerne ophæves nu.

- Der er ikke noget som helst ændret i forhold til begrundelsen for at lave restriktioner. Tværtimod, vi har jo indført disse restriktioner på nogle væsentligt lavere tal.

- Og det vi ser nu, er altså en smitte, der nærmest er ude af kontrol, siger Hans Jørn Kolmos.

Flere end 900 indlagt med corona

Antallet af indlagte med coronavirus stiger med 24 til 918 personer. Heraf er 44 indlagt på intensivafdelinger.

Det er langtfra alle indlæggelser, der skyldes covid-19. Sundhedsstyrelsen oplyste mandag, at 30-40 procent af de indlagte med en positiv PCR-test er indlagt for noget andet end coronavirus.

Der er registreret yderligere 14 dødsfald. Det er dødsfald, der er sket inden for 30 dage efter, at personen har fået påvist coronavirus.

Dermed er det samlede antal døde med corona under epidemien opgjort til 3635.

Smittetallene har været hastigt stigende efter nytår. Men modsat tidligere i epidemien ses ikke længere en tilsvarende stigning i antallet af indlagte.

Epidemikommissionen lægger op til, at corona ikke længere skal kategoriseres som en samfundskritisk sygdom fra 5. februar.

Det fremgår af en otte sider lang indstilling, som kommissionen netop har sendt til en række ministerier, og som TV 2 er i besiddelse af.

Epidemikommissionen indstiller til, at alle restriktioner, som er betinget af corona som en samfundskritisk sygdom, ikke videreføres efter 31. januar.

Det dækker over stort set alle gældende restriktioner i dag, herunder nedlukning af natteliv, krav om coronapas, mundbind med videre.

De eneste restriktioner, kommissionen anbefaler opretholdes, er krav om test og isolation ved indrejse til Danmark. De bør videreføres fire uger fra den 31. januar.

Melding fra regeringen ventes i morgen

Regeringen har meddelt, at den i morgen onsdag vil komme med sit bud på, hvad der skal ske med de gældende restriktioner, og om corona fortsat skal kategoriseres som en samfundskritisk sygdom.

Tidligere har regeringen fulgt indstillingerne fra kommissionen én til én. Den egentlige beslutning skal dog træffes i Folketingets Epidemiudvalg, hvor der ikke må være et flertal imod.

Det bør også nævnes, at kommissionens indstillinger tidligere er blevet justeret helt op til, at regeringen har orienteret Folketingets partier.

Ifølge TV 2s oplysninger er dette dog den seneste indstilling.

Omikron er forklaringen

Epidemikommissionen begrunder sine anbefalinger med, at den høje smitte med Omikron ikke kan aflæses i indlæggelsestallene. Folk bliver altså ikke i lige så høj grad alvorligt syge.

Antallet af smittede forventes at toppe i slutningen af januar eller starten af februar, fremgår det af dokumentet.

Samlet set er sygehuskapaciteten aktuelt ikke kritisk udfordret af corona, og flere regioner begynder at nedskalere deres beredskab.

Tirsdag er der konstateret 46.590 smittetilfælde, mens antallet af indlagte stiger med 24 til 918.

Stadig behov for at smitteforbygge

På trods af de meget optimistiske toner, understreger Epidemikommissionen, at der fortsat er behov for smitteforebyggende tiltag og anbefalinger.

Det gælder særligt i forhold til sårbare og ældre, hvor kommissionen anbefaler, at sygehuse og plejehjem så vidt muligt fremover stiller krav om, at besøgene gør brug af mundbind og coronapas for at beskytte sårbare og ældre.

Kommissionen opfordrer desuden fortsat arrangører af store indendørs arrangementer med stående gæster til at tage skridt til at minimere smitterisikoen. For eksempel ved fortsat at kræve coronapas, opfordre til test og til at holde afstand.

Sundhedsmyndighedernes vaccineindsats har været i gang i mere end et år, og over 80 procent af befolkningen er færdigvaccinerede.

I hele landet står personale stadig klar til at vaccinere – ofte dog uden at have meget at lave. Og nu er det på tide, at vi snart pakker undtagelsestilstand, nåle og podningsudstyr sammen og sender de ansatte hjem.

Det mener virolog Allan Randrup Thomsen og Ole Frilev Olesen, der er adjungeret professor og leder af European Vaccine Initiative.

Statens Serum Institut anslår, at Danmark kan have flokimmunitet om 14 dage, og holder den prognose, vil sundhedskrisen formentlig være fortid, mener Ole Frilev Olesen.

- Jeg kan personligt ikke se en fremtid, hvor vi alle skal genvaccineres hver sjette måned. Jeg tror, at vi bevæger os frem mod, at det kun er udsatte grupper, der skal vaccineres, siger Ole Frilev Olesen, der arbejder med at udvikle vacciner i EU-regi.

Han bakkes op af Allan Randrup Thomsen, der ikke kan se behov for massevaccinationscentre i fremtiden. Han mener i stedet, at vi skal fokusere på, at smitten ikke spreder sig for meget i social- og sundhedssektoren.

- Det er ikke sygdommen, der er så alvorlig længere, men at vi ikke får en ophobning af for mange smittede samtidig.

Giv de sidste mulighed for at blive vaccinerede

Det koster flere milliarder kroner at holde test- og vaccinecentrene åbne. I Region Midtjylland lød prisen i 2021 for tolv måneder med testberedskab på over en milliard kroner i merudgifter.

I december kostede vaccine- og testkapacitet i Region Nordjylland, Syddanmark og Hovedstaden henholdsvis 38 millioner, 77 millioner og 202 millioner kroner. Det oplyser regionerne til TV 2.

Det sundhedsøkonomiske argument for at holde vaccine- og testkapaciteten kørende er forsvundet, i takt med at den mildere Omikron-variant er blevet den dominerende. Det mener Ole Frilev Olesen.

- Der er ikke længere et behov for det. Nu kører maskineriet, så vi kan lige så godt slutte af med at tilbyde det sidste tredje stik. Men så er løbet kørt for massevaccination.

Han kalder indsatsen for en succes, som vi skal se tilbage på med tilfredshed, men fremover skal overlade vaccination mod covid-19 til de mest udsatte, og de bør gives hos praktiserende læger og lignende, mener han.

- De mest udsatte får fremover tilbudt en vaccine, mens resten af befolkningen bevarer immunitet gennem naturlig smitte.

Testcentre har udtjent deres formål

Siden foråret 2020 er der åbnet 444 testcentre i hele landet, som har foretaget mere end 110 millioner prøver, hvoraf omkring halvdelen har været pcr-test og den anden halvdel kviktest.

Det har givet knap halvanden million positive prøvesvar landet over. Tidligere i januar nedjusterede regeringen kviktestkapaciteten fra 500.000 om dagen til 200.000 om dagen.

Men nu er det tid til at stoppe med at tilbyde rutinemæssige test til alle landets borgere, mener Allan Randrup Thomsen.

I stedet for massetest bør borgerne gøre brug af selvtest, og i de tilfælde, hvor det er nødvendigt at få bekræftet, om man er smittet, kan man så få henvisning til en pcr-test.

Han peger blandt andet på, at en stor del af formålet med massetest har været at finde smittekæder og holde et overblik over epidemien, men på grund af den udbredte samfundssmitte er dette ikke længere muligt.

- Der er et stort mørketal lige nu, fordi det er for svært at teste alle. Overvågning gennem spildevand er et eksempel på et alternativ, man i høj grad kan bruge i den her sammenhæng.

- Vi kan have infrastrukturen hurtigt på plads igen

Det betyder blandt andet, at vi ikke længere skal bruge smittetallene til at navigere gennem epidemien, mener Ole Frilev Olesen.

- Jeg synes ikke, man skal lægge betydning i, at der er så mange smittede. Det er kun antallet af dem, der bliver alvorligt syge og dør, vi skal se på.

Hvad hvis vi ser en ny, mere farlig mutation?

- Vi har lykkedes med at få vaccineret befolkningen på ganske kort tid, og vi er gået fra ikke at have infrastrukturen til på forholdsvist kort tid at have en velfungerende infrastruktur. Det kan vi gøre igen.

Sundhedsstyrelsen oplyser til TV 2, at der ikke er nogen konkret plan for udfasning af vaccinecentrene, men at de tilpasser efter behovet løbende.

- Sundhedsstyrelsen og regionerne følger udviklingen i behovet for vaccinationskapaciteten tæt, så der kan foretages de hensigtsmæssige tilpasninger. Samtidig skal der være let adgang til at tage imod vaccinationstilbuddet for dem, der endnu ikke har gjort det, siger enhedschef Steen Dalsgård Jespersen i et skriftligt svar.

Det nordjyske folketingsmedlem Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti forlader Folketinget, når der næste gang udskrives valg.

Den 66-årige nordjyde meddelte tirsdag sine partifæller på Christiansborg, at han ikke genopstiller.

Bent Bøgsted pointerer, at beslutningen om ikke at genopstille blev truffet sidste sommer, og at den ikke er udløst af weekendens formandsvalg i partiet. Her støttede Bent Bøgsted Martin Henriksen, der tabte valget til Morten Messerschmidt.

- Kristian (Thulesen Dahl, red.) bad mig om at vente med at offentliggøre beslutningen til efter kommunalvalget. Da der så umiddelbart efter blev indkaldt til ekstraordinært årsmøde, valgte jeg at vente til nu for at holde tingene adskilt, siger Bent Bøgsted.

Han og hustruen Hanne traf beslutningen i fællesskab.

- Både Hanne og jeg døjer lidt med helbredet. Jeg er lige blevet 66 og har været i Folketinget i 20 år, så jeg synes, jeg har aftjent min værnepligt. Hanne og jeg ser frem til igen at få en hverdag sammen, siger Bent Bøgsted til TV 2 Nord.

To ugers betænkningstid

For flere uger siden meddelte Bent Bøgsted, at han ville støtte Martin Henriksen som ny formand. Han lod også forstå, at han ikke syntes, Morten Messerschmidt besidder de lederegenskaber, en partileder bør have.

Skulle det ske, at Messerschmidt vandt, ville Bent Bøgsted, sagde han dengang, bevilge sig selv 14 dage til at overveje, hvad han så ville gøre.

At han nu bebuder sin afgang ved næste valg, ændrer ikke ved det. Hans skepsis over for den ny formand er der ikke rokket ved - og han vil stadig overveje situationen inden for de kommende uger.

- Nu må vi se, hvordan det hele går i gruppen. Det vil jeg afvente, før jeg gør op med mig selv, hvad jeg gør i resten af valgperioden, siger Bent Bøgsted.

Kan blive løsgænger

Han kommer imidlertid, siger han, ikke til at træde ud af Folketinget i utide. Han bliver under alle omstændigheder perioden ud, hvilket vil sige maksimalt 16 måneder.

Hvis det "går helt galt med partiet", nævner han selv muligheden for at blive løsgænger.

Bent Bøgsted har de fleste af årene som nordjysk folketingsmedlem været opstillet i Frederikshavn-kredsen. Her skal man nu på jagt efter en afløser for den nordjyske DF-veteran.

Efter planen holdes der opstillingsmøde i marts.

Hvis du er blevet vaccineret to gange og i den nuværende store smittebølge med Omikron også er blevet konstateret smittet med coronavirus, har det ifølge de danske sundhedsmyndigheder ingen betydning for anbefalingen om et tredje stik.

Men det har det i Norge.

Her er sundhedsmyndighedernes anbefaling anderledes. Faktisk bliver tidligere smittede regnet som fuldt vaccineret med kun et stik. Og det gælder, uanset hvornår man har været smittet.

På samme måde skal norske børn i alderen 12 til 15 år, som har haft påvist smitte med covid-19, ikke vaccineres.

I Danmark er anbefalingen, at smittede børn i samme aldersgruppe skal vaccineres to gange.

Det er også tilfældet med børn i alderen 5 til 11 år – som i Norge og Sverige ikke bliver tilbudt en vaccine, medmindre børnene er i risikogruppe.

Der er anden viden, og det er den, som blandt andet de norske myndigheder har taget med i deres anbefalinger

Ole Frilev Olesen, direktør, European Vaccine Initiative

Forskellen er ifølge affilieret professor i global sundhed og direktør for European Vaccine Initiative Ole Frilev Olesen, at Norge har medtaget andre videnskabelige studier i deres anbefalinger, mens Danmark holder sig stringent til vaccineproducenternes studier.

Og det er overforsigtigt, siger både direktøren og en professor.

I Danmark går vi med livrem og seler

Ole Frilev Olesen siger til TV 2, at der nu – i modsætning til da de første vaccinationer blev rullet ud – er stor evidens fra en række studier for, at en kombination af smitte og et enkelt stik giver en meget bred beskyttelse. Og at den beskyttelse også ser ud til at være bedre end beskyttelsen fra to vaccinestik hos ikkesmittede.

- Med vacciner får den vaccinerede et højt niveau af antistoffer, men det er kun rettet mod et specifikt område af virus. Smitte svarer til, at man bliver ”vaccineret” med hele viruspartiklen, siger direktøren fra European Vaccine Initiative, der er en nonprofit-vaccineudvikler i EU-regi.

Studierne stammer fra lande som Israel, USA, Storbritannien og Sydafrika, og de får direktøren til at kalde de danske sundhedsmyndigheders anbefalinger for overforsigtige.

Professor i immunologi ved Københavns Universitet Jan Pravsgaard Christensen kalder det ”livrem og seler-princippet":

- For hvis du ser nøgternt på det, så er det at blive smittet måske bedre og i hvert fald mindst lige så godt som at få tredje stik, fordi du ved, infektion booster dit immunforsvar.

Ole Frilev Olesen forklarer, at vaccinerne blev godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, på baggrund af de kontrollerede studier fra producenterne, som bygger på to vaccinestik.

- Men der er også anden viden, og det er den, som blandt andet de norske myndigheder har taget med i deres anbefalinger, siger Ole Frilev Olesen til TV 2.

Den ubekendte naturlige immunitet

Også ifølge Camilla Foged, som er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet og sidder i regeringens ekspertgruppe, giver smitte en bredere immunitet, fordi immunsystemet lærer at genkende hele virussen og ikke kun en målrettet del som ved vaccination.

Der er ingen tvivl om, at vaccinerne beskytter mod alvorlig sygdom, og ifølge et studie fra SSI er vaccinen også 55 procent effektiv til at beskytte mod smitte med Omikron den første måned efter andet stik.

Men hvor længe den naturlige immunitet varer, er stadig ubekendt. Det samme er graden af immunitet.

Det vil sige, at nogle får god immunitet, mens andre kan blive smittet ret hurtigt igen. Derfor har Sundhedsstyrelsen ifølge Camilla Foged ”hele tiden holdt på”, at tidligere infektion ikke rigtigt tæller, når det gælder immunitet.

- Men det er absolut relevant at holde godt øje med nye data. Især nu, hvor så mange bliver smittet med Omikron, siger hun til TV 2.

Hun nævner også, at det er relevant i forbindelse med de mange dobbeltvaccinerede 12-17-årige, der formentlig når at blive smittet med Omikron, før det tredje stik bliver godkendt til den aldersgruppe af EMA.

Det moralske spørgsmål

Professor i infektionsmedicin ved Rigshospitalet Jens Lundgren siger i en mail til TV 2, at spørgsmålet om vaccination af tidligere smittede har været diskuteret mange gange ”i regi af Sundhedsstyrelsen", men at der endnu ikke er gode nok data til at ændre anbefalingerne.

- Derfor har pragmatismen rådet, nu hvor vi ikke ved svaret på de studier, der er i gang, siger Jens Lundgren.

Ifølge Ole Frilev Olesen er det dog unødvendigt.

- Samtidig er det også et moralsk spørgsmål. WHO anbefaler jo heller ikke flere stik, så længe der er mange millioner rundt om i verden, som endnu ikke har fået deres første stik, siger han.

I Sverige er anbefalingerne næsten som i Danmark

I Sverige skelner man i anbefalingen af antal vaccinestik heller ikke til tidligere smitte. Det har dog været diskuteret, om tidligere smittede skal anbefales et tredje stik, siger den svenske professor ved Karolinska Institutet Matti Sällberg til det svenske medie Aftonbladet.

- Men jeg vil sige, at uanset om man har haft covid eller ej, skal man tage det tredje stik i overensstemmelse med anbefalingerne, siger han.

Jeg ville personligt vente længere

Ole Frilev Olesen

To andre svenske professorer anbefaler også tredje stik, men siger samtidig, at personer, der har været smittet mellem andet og tredje stik, sagtens kan vente flere måneder, før de lader sig vaccinere.

- I tidligere studier har vi set, at infektionen hos personer, som har fået to doser vaccine og siden er blevet smittet, agerer nogenlunde som en ekstra vaccinedose, siger Ali Mirazimi, der er professor i klinisk virologi ved Karolinska Institutet.

- Smittede kan vente længere med tredje stik

I Danmark anbefaler myndighederne, at man venter en måned efter overstået smitte, før man lader sig vaccinere en tredje gang.

Baseret på studier mener Ole Frilev Olesen og Jan Pravsgaard Christensen – ligesom flere svenske eksperter – at "der sagtens" kan gå længere tid.

- Jeg ville personligt vente længere. Hvis man er blevet smittet med Omikron, er man blevet boostet og kan sagtens vente i seks måneder, siger Ole Frilev Olesen.

Ole Frilev Olesen har tidligere slået på tromme for, at smittede børn også kan nøjes med ét vaccinestik i stedet for to, sådan som de danske myndigheder ellers anbefaler.

Ud over i Norge bliver tidligere smittede i blandt andet Holland, Frankrig og Estland også anset for fuldt vaccineret med ét vaccinestik.

TV 2 har flere gange forsøgt at få svar fra Sundhedsstyrelsen på, hvorfor styrelsen anbefaler det samme antal vaccinestik til tidligere smittede og personer, der ikke har været smittet. Styrelsen er ikke vendt tilbage på TV 2s henvendelser.

Efter at danskerne i snart to år har måtte leve med mundbind, coronapas og skiftevise nedlukninger, bør det snart få en ende.

Det siger Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen.

Han mener, at det er på tide at droppe coronaens særstatus som samfundskritisk sygdom - og dermed også alle nuværende restriktioner, der er forbundet med virussen.

- Jeg kommer selvfølgelig til at lytte til, hvad sundhedseksperter siger til det her.

- Men som politikere har vi ansvaret for det fulde billede og for, hvad det har af konsekvenser for de unge mennesker, for kulturlivet og for erhvervslivet, siger Ellemann.

Han ved, hvad han taler om, for han er netop vendt tilbage til Christiansborg efter en positiv test og en uge derhjemme takket være en løbsk virus i den yngste datters børnehave.

Var ved at tage livet af hans far

Formanden slap nådigt med feber og ondt i hovedet en halv dag, men han oplevede også i efteråret, hvordan sygdommen var ved at tage livet af hans far, tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen.

- Pointen er, at omikronvarianten er en helt anden type sygdom end den, der ramte os for to år siden. Så selv om der er en stor stigning i antallet af smittede, er der ikke en tilsvarende stigning i antallet af indlagte, siger han.

- Det vigtigste er, at vi får genindført det proportionalitetsprincip, der blev lagt til side af regeringen, da coronaen ramte. Vi skal behandle corona som enhver anden sygdom, siger han.

Jakob Ellemann-Jensen erkender, at smittetallene fortsat er høje, og at det er umuligt at spå om, hvordan smittebilledet ser ud om 14 dage.

- Men vi bliver også nødt til at leve. Hele mit liv har det været kontroversielt at lukke samfundet. Derfor er det pudsigt, at vi har nået et punkt, hvor det er kontroversielt at åbne et samfund igen.

- Vi skal tilbage til normalen igen, hvor man går på arbejde, og hvor teatre, biografer og koncertsteder har åbent og hvor unge mennesker kan passe deres skole og se deres venner, siger han.

Ser frem til at forhandle ny sundhedsreform

Foruden de kommende diskussioner om fremtidige coronarestriktioner ser Jakob Ellemann-Jensen også frem til at forhandle en ny sundhedsreform med regeringen. Her bliver corona også et omdrejningspunkt.

- Vi har haft influenzaepidemier med jævne mellemrum, og vi kommer også til at have coronaepidemier fremover.

- Derfor skal vi ruste os til, at corona vil være i samfundet fremadrettet. Vi skal beskytte de udsatte og de ældre, men vi skal ikke lukke ned, bare fordi der er en af der nyser.

De nuværende restriktioner udløber 31. januar. Og 5. februar har corona ikke længere status som samfundskritisk sygdom, medmindre et flertal i Folketingets Epidemiudvalg stemmer for at forlænge den.