Fra 1. februar vil regeringen have stort set alle coronarestriktioner fjernet. Sådan lyder udmeldingen fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i en mail til Folketingets partier onsdag.

Og mens udsigten til en genåbning vækker glæde hos mange brancher, er der bekymring at spore hos andre.

Det gælder blandt andet hos Danmarks Lærerforening og pædagogernes fagforening, BUPL.

- Vi skal ikke alene kigge på det sundhedsmæssige, og hvad erhvervslivet og arbejdsmarkedet har brug for. Man skal også kigge på, hvad man tilbyder familier i øjeblikket. Der er nogle steder, hvor det hele er ved at brænde sammen, siger Elisa Rimpler, der er formand for BUPL, til TV 2.

Sammen med lærernes fagforening ønsker BUPL en konkret plan for, hvordan deres medlemmer skal klare de næste måneder, hvis smitten fortsætter med at stige.

For hvis ikke politikerne ”forholder sig til virkeligheden” risikerer daginstitutioner og skoler at stå i store bemandingsproblemer, lyder det fra begge fagforeninger.

Tyr til nødløsninger

I sidste uge var der 7250 smittede medarbejdere på daginstitutionsområdet. Det svarer til, at hver 10. medarbejder ikke var der, siger Elisa Rimpler.

Vi skal give børnene et godt børneliv, og det gør vi ikke lige nu

Elisa Rimpler, formand for BUPL

I nogle kommuner har man været så hårdt ramt, at man har været nødt til at tage alternative metoder i brug for at fortsætte pasning af børnene.

Således måtte man i Bredalsparkens Børnehave i Hvidovre Kommune få fire af kommunens pædagogiske vejledere til at skifte arbejdsdagen på rådhuset ud med en arbejdsdag i institutionen.

I Frederikssund Kommune har de iværksat et tiltag, hvor man kan sende en sms til borgmesteren, hvis man som ledig ønsker at indgå i et vikarteam.

Elisa Rimpler mener dog ikke, at det er holdbart at skifte personalet ud med personer, som børnene aldrig har set.

- Vi skal give børnene et godt børneliv, og det gør vi ikke lige nu, siger hun og tilføjer, at hun savner, at politikerne tager større hensyn til børnenes tarv, når de genåbner samfundet.

Skoleklasser sendes hjem

Også i folkeskolen har man været nødt til at sende hele klasser hjem, mens lærere holder øje med to-tre klasser ad gangen, fordi deres kollegaer er smittede. Det fortæller formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, til TV 2.

Det har skolelederen på Frydenhøjskolen i Hvidovre, Gerhard Grubb Waaent, mærket på egen krop.

Alene tirsdag havde skolen 17 medarbejdere hjemme. Derfor har ledelsen måttet gå ind og overtage noget af undervisningen, mens mange klasser bliver undervist af vikarer.

- Vores kerneydelse bliver langt hen ad vejen leveret. Men alt det, der kan gøre skoledagen lidt mere spændende, bliver vi nødt til at lægge på is, fortæller skolelederen til TV 2.

Børne- og Undervisningsministeriet har tilladt skolerne at lave virtuel undervisning for de elever, der er hjemsendt med covid-19.

Men de virtuelle timer må ikke træde i stedet for den almindelige undervisning, og derfor skal skolen erstatte timerne på et andet tidspunkt, fortæller Gerhard Grubb Waeent.

Derfor mener han ikke, at det giver mening at lave virtuel undervisning, selvom over halvdelen af en klasse ikke kan møde fysisk op, da det vil skabe alt for lange skoledage i slutningen af året.

Skolelederen savner derfor mere fleksibilitet fra ministeriets side af, hvilket formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, er enig i.

- Vi har brug for redskaber til at dæmpe smitten og sende klasser hjem fleksibelt for at kunne stoppe smitten. Det, der foregår på skolerne, har ikke ret meget med undervisning at gøre, hvis lærerne skal holde øje med flere klasser ad gangen, siger han.

Nødpasning og fortsat testning

Hvilke konkrete redskaber der er brug for er op til politikerne at bestemme, siger Gordon Ørskov Madsen.

Selv foreslår han fortsat at teste børnene, lade eleverne blive i egne klasser og sende klasser hjem, uden at man bagefter skal indhente den forsømte undervisning, da det ikke kan lade sig gøre.

På daginstitutionsområdet skal der være mulighed for at indføre nødpasning, reducere åbningstiden eller antallet af børn samt give forældrene mulighed for at være hjemme hos deres børn, når sygemeldingerne blandt pædagogerne hober sig op, siger BUPL’s formand, Elisa Rimpler.

Det er Epidemikommissionen, der tirsdag har indstillet til, at det efter 31. januar ikke længere er nødvendigt med restriktioner.

Kommissionen begrunder sine anbefalinger med, at den høje smitte med Omikron ikke kan aflæses i indlæggelsestallene, hvilket vil sige, at folk ikke i lige så høj grad bliver alvorligt syge.

Normalt er meningen med en ferie at få slappet af. Men det er der ikke meget af lige nu for Nikolaj Vesselbo fra Gentofte.

I uge syv skal han sammen med sin kone og to børn på skiferie i Sank Anton i Østrig. Men gennem de seneste uger er landets indrejseregler skiftet flere gange – og derfor holder Nikolaj Vesselbo vejret.

Selvom jeg selv er i branchen, kan jeg også godt blive lidt forvirret

Carsten Elmose, privatdirektør i Topdanmark

- Jeg tror, det er rimeligt sandsynligt, at nogle i familien kommer afsted. Men jeg ved ikke, om alle kommer med. Det er jo ikke til at vide endnu, siger han.

Efter Østrig mandag lempede indrejsereglerne, kan Nikolaj Vesselbos 16-årige søn godt komme ind i landet. Men om han vil få det store ud af det er usikkert.

Østrig overvejer nemlig nu at ændre gyldighedsperioden for 2. vaccinestik til bare 180 dage for adgang til hoteller, restauranter og skilifter. Men i Danmark tilbydes unge under 18 år slet ikke et 3. stik, og dermed vil gyldigheden for 2. vaccinestik for de fleste være udløbet.

Derfor holder Nikolaj Vesselbo nøje øje med, om restriktionerne ændres.

- Jeg kunne simpelthen ansætte en jurist til at holde øje med reglerne, der ændrer sig hele tiden. Det er jo spændende, men også lidt frustrerende, siger Nikolaj Vesselbo.

Skiftende indrejseregler forvirrer

Danmarks Statistik anslår, at cirka 380.000 danskere på en normal sæson rejser på vinterferie i februar. Langt de fleste tager på skiferie.

Men gennem de seneste måneder har danske vinterferiefavoritter som Østrig, Italien og Norge ad flere omgange strammet og lempet indrejsereglerne.

Det har skabt usikkerhed blandt tusindvis af danske ferierejsende.

Hos Topdanmark, der er et af landets største forsikringsselskaber, oplever man omkring 40 procent flere kundehenvendelser end i samme periode i 2020. Det fortæller privatdirektør Carsten Elmose.

- Det er lidt atypisk, hvad vi har travlt med. Normalt ringer folk, fordi de har en skade. Men her ringer de meget inden rejsen for at finde ud af, hvordan de er stillet, hvis der sker noget, siger han til TV 2.

Forsikringsselskabet har været nødt til at indkalde ekstra personale for at bemande telefonerne.

Og ifølge Carsten Elmose er mange af Topdanmarks kunder forvirrede over de skiftende indrejseregler.

- Selvom jeg selv er i branchen, kan jeg også godt blive lidt forvirret nogle gange, fordi det hele er så meget i bevægelse, siger Carsten Elmose.

Du kan få et overblik over de gældende regler på danskernes favoritdestinationer her.

Afbestillinger er mere end fordoblet

For mange har coronakrisen da også allerede stukket en kæp i hjulet på deres ferieplaner.

Topdanmark og Tryg oplyser til TV 2, at antallet af afbestillingssager er steget med henholdsvis 200 og 150 procent sammenlignet med samme periode i 2020.

Hos Skinetworks, der star bag rejseselskaberne Danski, Nortlander og Slopetrotter, oplever man også mange annulleringer lige nu. Det fortæller bureauchef Martin Aadal Nielsen.

- Vi kommer ikke til at nå op på det antal skirejser, vi havde håbet på. Vi håbede på 60.000 solgte rejser i løbet af den her sæson, men hvor vi ender helt nøjagtigt er svært at sige, siger han til TV 2.

Samtidig har blandt andet de skiftende regler på danskernes favoritdestinationer gennem de seneste måneder gjort et indhug i salget.

Men efter at Østrig fra mandag lempede reglerne for danske rejsende, har flere skiglade danskere fået gejsten tilbage, fortæller Martin Aadal Nielsen.

Derfor sælger Skinetworks flere rejser lige nu end i en normal januar.

- For at sige det som det er, er det også lige nu, vi har ekstra gode tilbud på hylderne. For vi har ikke fået fyldt vores fly og hoteller på samme måde som normalt, siger bureauchefen.

Håber på at reglerne ændrer sig

Selvom reglerne i eksempelvis Norge er mere lempelige, holder Nikolaj Vesselbo og hans familie fast i planerne om at tage til Sankt Anton i Østrig.

- At skifte hest i et vadested er måske ikke det smarteste, for der kan bare komme nogle andre regler et andet sted, siger han.

Selv mener Nikolaj Vesselbo da også, at håbet er lysegrønt.

Han tror nemlig, der er gode chancer for, at Østrig ændrer regler, så de tager højde for, at tusindvis af danske unge ikke endnu er blevet tilbudt 3. stik.

- Det giver jo ikke nogen mening at lukke dem ind i landet, uden at de kan købe et skikort eller gå på restaurant.

Anna Nygaard Drivsholm og Maiken Søholt arbejdede med coronapatienter som sygeplejersker på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital. I november 2020 fik de selv covid-19, og i dag kæmper de stadig med alvorlige senfølger fra sygdommen.

De er to af fem sygeplejersker på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, der har kæmpet med senfølger. To er raskmeldte, en er på deltid, mens Anna Nygaard Drivsholm og Maiken Søholt er hårdest ramt.

Faktisk er senfølgerne så alvorlige, at de begge stadig er fuldtidssygemeldt.

Kvinderne kæmper med problemer som voldsom hovedpine, ekstrem træthed og koncentrationsbesvær.

Og de peger begge på problemer i et system, der ikke kan hjælpe dem.

Jeg knækker fuldstændig. Jeg er fysisk dårlig. Jeg bliver utilpas, og jeg har ramt muren

Maiken Søholt, sygeplejerske Sygemeldt i et år

34-årig Maiken Søholt blev smittet med covid-19 10. november 2020. Hun oplevede at have de gængse coronasymptomer, men ellers intet, hun selv så som alvorligt.

Men da hun skulle tilbage på arbejde, opdagede hun, at der var noget helt galt.

- Jeg var træt og havde konstant hovedpine. Jeg havde svært ved at koncentrere mig og huske ting, siger Maiken Søholt til TV 2 ØSTJYLLAND.

Hun tog kontakt til en læge, der i februar 2021 sygemeldte hende fuldt ud. Coronasenfølgerne blev meldt som en arbejdsskade, men der er endnu ikke faldet en afgørelse i sagen.

Først i januar i år kom hun igen tilbage på arbejde. Her var planen, at hun skulle arbejde to timer om dagen, to dage om ugen.

Men første dag tilbage gik det igen galt.

- Jeg knækker fuldstændig. Jeg er fysisk dårlig. Jeg bliver utilpas, og jeg har ramt muren. Jeg har hovedpine, er træt og får kvalme, fortæller Maiken Søholt.

Derfor vælger hun endnu engang at melde sig syg.

Det er svineri, når der bliver brugt så mange penge på for eksempel test, men man ikke har råd til at hjælpe os sygeplejersker

Maiken Søholt, sygeplejerske Vi har behov for at se fremgang

20. januar bliver Maiken Søholt kaldt ind til et møde med sin nærmeste leder.

- Der fik jeg at vide, at de havde behov for at se fremgang hos mig, så jeg igen kan komme på fuldtid. De fortæller, at de også har en afdeling, der skal fungere, siger Maiken Søholt.

TV 2 ØSTJYLLAND har været i kontakt med infektionsmedicinsk afdelings tillidsrepræsentant, der var med til mødet. Hun bekræfter, at Maiken Søholt fik at vide, at de havde behov for at se fremgang hos hende.

Maiken Søholt tolker selv udtalelsen som en klar besked. Kom tilbage på arbejde, eller du bliver fyret.

- Jeg føler mig uretfærdigt behandlet, da jeg har hjulpet de her patienter, og nu betaler jeg den ultimative pris. Der bliver ikke taget hånd om det, og nu kan det ende som en fyring. Jeg kan ikke engang søge nyt arbejde på grund af senfølgerne, siger hun.

Maiken Søholt understreger, at hun ikke har noget problem med sin nærmeste leder, da hun har fuld forståelse for deres situation. Hun mener i stedet, at det er et problem i systemet.

- Det er svineri, når der bliver brugt så mange penge på for eksempel test, men man ikke har råd til at hjælpe os sygeplejersker. Vi bliver svigtet, når vi får en arbejdsskade, der kan koste os vores arbejdsevne. Det er jeg dybt skuffet over, siger hun.

Jeg har tænkt, at det ville være nemmere at gøre en ende på det hele

Anna Nygaard Drivsholm, sygeplejerske Det ville være nemmere at gøre en ende på det hele

27-årig Anna Nygaard Drivsholm havde kun været færdigudannet sygeplejerske i fire måneder, da hun blev smittet med covid-19 25. november 2020, og ligesom Maiken Søholt var hun kun syg med almindelige influenzalignende symptomer.

Men også Anna Nygaard Drivsholm opdagede, at der var noget galt, da hun skulle tilbage på arbejde.

- Jeg kunne mærke, at jeg ikke var mig selv. Jeg var følsom over for lyd og lys, og jeg fik kvalme, hvis der skete for meget. Jeg havde svært ved at kigge på skærme, fokusere og huske. Og jeg havde svært ved at multitaske, det kunne jeg slet ikke, siger Anna Nygaard Drivsholm.

Anna valgte at knokle videre i håbet om, at det ville gå over. Men især trætheden var voldsom, hvor hun ofte sov 12-14 timer i døgnet.

- Jeg kunne ikke forstå, at jeg var blevet så doven. Jeg har aldrig været en, der bare ligger på sofaen, siger hun.

Trætheden var så voldsom, at Anna ikke længere kunne komme igennem hverdagen. Hun havde ikke overskud til venner, motion, madlavning eller rengøring, fortæller hun. Når hun var derhjemme lå hun mest i soveværelset med alt lyset slukket.

- Der har været mange dage, hvor jeg har tænkt, at jeg ikke kan holde det ud. Jeg har tænkt, at det ville være nemmere at gøre en ende på det hele. Det er så invaliderende. Jeg føler mig meget handicappet, siger Anna Nygaard Drivsholm.

Det skærer mig i hjertet, at vi ikke har samme sikkerhed i endnu

Anna Nygaard Drivsholm, sygeplejerske, AUH Bekymret for fremtiden

Anna Nygaard Drivsholm fortæller, at hun indtil videre er glad for den hjælp, hun har modtaget på Aarhus Universitetshospital. Men hun er bekymret for en fremtid, hvor hun endnu ikke ved, hvornår hun bliver rask – eller om hun skal leve med senfølgerne resten af sit liv.

- Hvad skal der ske med mig? Kan jeg overhovedet arbejde? Bliver det her taget alvorligt og seriøst? Folk har svært ved at sætte sig ind i det her med træthed og hovedpine. Det kan man ikke, før man har prøvet det, siger Anna Nygaard Drivsholm.

Hun mener, at problemet ikke bliver prioriteret nok politisk.

- Jeg plejer at sammenligne det med, at når der har været soldater i krig, står der en masse klar til at tage imod dem og hjælpe dem, også på sigt. Det skærer mig i hjertet, at vi ikke har samme sikkerhed endnu, siger hun og fortsætter:

- Det er er lidt tankevækkende, at vi, der går i front ved at hjælpe i pandemien, vi, der falder i krigen, at vi ikke selvfølgelig skal have hjælp så lang tid, vi har brug for det.

Fyring i Region Sjælland

I sommer blev en sygeplejerske fra Region Sjælland fyret efter for meget sygefravær grundet coronasenfølger.

Kredsformand for Dansk Sygeplejeråd i Kreds Midtjylland Anja Laursen er ikke bekendt med, at der endnu har været lignende fyringer i Midtjylland, men hun fortæller, at de følger situationen nøje.

- Vi kæmper for, at de bliver udredt rigtigt, at de bliver behandlet ordenligt, og at der tages hensyn til dem og deres problemer, siger Anja Laursen.

Hun understreger dog også, at det ikke nødvendigvis altid er den rette beslutning at blive på arbejdspladsen, hvis man har alvorlige senfølger.

- Vi vil gå langt, men det skal også være rimeligt for dem. De skal ikke fastholdes på et arbejde, de ikke kan tage sig af. Så der skal kigges meget individuelt på sagerne, siger Anja Laursen.

Har særlig fokus

Løn- og personalechef på Aarhus Universitetshospital Janni Hedegaard oplyser i et skriftligt svar til TV 2 ØSTJYLLAND, at de har været ekstra opmærksomme på personer i samme situation som Anna Nygaard Drivsholm og Maiken Søholt.

- Sagerne bliver behandlet individuelt, og vi har haft særlig fokus på de medarbejdere, der har pådraget sig covid-19 på arbejdspladsen. Således har vi været mere afventende end normalt på, at de kan begynde at vende tilbage på arbejde, skriver hun.

Derudover oplyser hun, at der efter længere tids sygdom iværksættes initiativer, der skal få medarbejderne tilbage igen.

- Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, forsøger vi at finde løsninger, der kan støtte medarbejderen i at vende tilbage til arbejde, og der bliver lavet en plan for tilbagevenden efter længerevarende sygdom, skriver Janni Hedegaard.

Kan ikke udelukke fyring

Hospitalsdirektør i Region Midtjylland Ole Thomsen fortæller, at han generelt set er tilfreds med hospitalernes indsats i forhold til sygeplejersker med coronasenfølger.

- Jeg har hørt om nogle enkelte af de her forløb, hvor hospitalerne har gjort alt muligt for at hjælpe sygeplejerskerne. Så jeg synes, at arbejdspladserne har taget vidtstrakte hensyn og nok også mere, end vi normalt gør, siger Ole Thomsen.

Han fortæller desuden, at han ikke kan afvise, at sygeplejersker med coronasenfølger kan risikere at få en fyreseddel, hvis de ikke kommer tilbage i arbejde.

- Jeg vil ikke sige, at man kan regne med løn fra Region Midtjylland i mange år uden at arbejde. Der vil være grænser for, hvor langt vi kan strejke det. Det ville selvfølgelig være ulykkeligt også for nogle, der har stået i fronten af den her krise, men der ville være situationer, hvor vi ikke kan gå længere, siger Ole Thomsen og tilføjer:

- Jeg tror, at vi vil sige, at hvis vedkommende vil søge en stillig i Region Midtjylland i fremtiden og er fit for fight, så er det meget sandsynligt, at vi vil ansætte vedkommende igen.

Ifølge hospitalsdirektøren er der heller ikke udsigt til, at Anna Nygaard Drivsholms drøm, om at sygeplejerskerne kan få noget hjælp i stil med soldaterne, bliver til virkelighed.

- Jeg tror ikke, at der er andre lignende programmer udover i militæret. For at være kynisk så er der andre situationer, hvor man kan få en arbejdsskade, hvor man ikke kan arbejde længere, hvor man også bliver nødt til at bruge det almindelige system med arbejdsulykker. Det ville være et nationalt anliggende, hvis der skulle laves noget lignende, siger Ole Thomsen.

Regeringen er klar til at følge indstillingerne fra Epidemikommissionen og fjerne alle restriktioner fra 1. februar.

Samtidig opfordrer sundhedsminister Magnus Heunicke til, at covid-19 fra samme dato ikke længere kategoriseres som samfundskritisk sygdom.

Det skriver han i en mail til Folketingets partier.

Få indlagte

Som TV 2 kunne fortælle tirsdag, har Epidemikommissionen indstillet til, at det efter 31. januar ikke længere er nødvendigt med restriktioner som eksempelvis nedlukning af natteliv, krav om coronapas, mundbind med videre.

Epidemikommissionen begrunder sine anbefalinger med, at den høje smitte med Omikron ikke kan aflæses i indlæggelsestallene. Folk bliver altså ikke i lige så høj grad alvorligt syge.

Samlet set er sygehuskapaciteten ifølge kommissionen aktuelt ikke kritisk udfordret af corona, og flere regioner begynder at nedskalere deres beredskab.

Test ved indrejse

De eneste restriktioner, kommissionen anbefaler at opretholde, er krav om test og isolation ved indrejse til Danmark. De bør videreføres fire uger fra 31. januar. Denne del er regeringen enig i.

Restriktionerne skal drøftes i Folketingets Epidemiudvalg senere onsdag, og så har partierne fået frem til på fredag til at gøre indsigelser, hvis de er uenige i regeringens indstillinger.

Magnus Heunicke har klokken 12.15 onsdag et møde med Folketingets sundhedsordførere, hvor han vil orientere dem om kommissionens indstilling og regeringens beslutning.

Forud for mødet har samtlige partier givet udtryk for, at de bakker op om at lade alle restriktioner løbe ud.

TV 2 har forsøgt at få en uddybende kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke, men han har ikke ønsket at stille op til interview.

Verdenssundhedsorganisationen WHO advarer om, at en undervariant af Omikron er på vej frem.

Det skriver nyhedsbureauet dpa.

WHO betragter ikke varianten som værende af bekymring, men organisationen overvåger den nøje, efterhånden som antallet af tilfælde stiger.

Undervarianten, der omtales som BA2, er i vækst i blandt andet Danmark og Storbritannien. Varianten er også blevet påvist i USA, men den menes at være meget sjælden i landet.

Ifølge WHO er varianten blevet fundet i mere end 40 lande. Det inkluderer også Filippinerne, Indien, Sverige og Singapore.

De første meldinger lyder, at den ikke ser ud til at være mere dødelig end tidligere varianter.

Rekord i smittetilfælde

I mellemtiden er Omikron-varianten fortsat en bekymring hos WHO, og antallet af nye smittetilfælde verden over har igen sat rekord den seneste uge.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge WHO er der i løbet af de seneste syv dage blevet registreret 21 millioner nye smittetilfælde, hvilket er det højeste siden pandemiens begyndelse.

Det svarer til en stigning på omkring fem procent fra den foregående uge. Til gengæld er stigningen faldet fra 20 procent ugen før.

- De lande, der oplevede en hurtig stigning i Omikron-tilfælde i november og december, er begyndt at se et fald i antallet af nye tilde, lyder det fra WHO ifølge AFP.

Mens det er Omikron-varianten, der dominerer på verdensplan, er Delta-varianten på tilbagetog. Delta-varianten var den klart mest dominerende variant før Omikron.

Omikronvarianten tegner sig for 89,1 procent af de smittede den seneste uge, mens Delta-varianten udgjorde 10,7 procent på verdensplan.

Den seneste uge har WHO desuden registreret cirka 50.000 coronarelaterede dødsfald verden over. Det er nogenlunde det samme dødstal som ugen før.

Den canadiske musiker Neil Young sætter foden ned.

Nu skal det være slut med, at musiktjenesten Spotify lægger platform til spredning af misinformation. Hvis ikke, så kapper han båndet til den, lyder det fra Neil Young, der blandt andet er kendt for hittet 'Heart of Gold' fra 1972.

I et åbent brev – som siden er blevet fjernet – udtrykte Neil Young ifølge onlinemagasinet Rolling Stone frustration over, at Spotify tillader vaccineskeptikeren Joe Rogan at have en podcast på tjenesten.

- Jeg vil have min musik fjernet fra deres platform. De kan have Rogan eller Young. Ikke begge, skrev musikeren i brevet, som blev udgivet på hans hjemmeside.

Spotify har købt særlige rettigheder

På Spotify er den amerikanske podcastværts program, 'The Joe Rogan Experience', i øjeblikket den mest populære podcast i en række engelsktalende lande – heriblandt i USA, Canada og Storbritannien.

I podcasten, der har kørt siden 2009, kaster Rogan sig ud i både politiske og samfundsmæssige debatter med alt fra kendte til kontroversielle personer. Tidligere gæster har været forretningsmanden Elon Musk, komikeren Kevin Hart og endda radioværten Alex Jones, som er en kendt konspirationsteoretiker.

Rogan underskrev i 2020 en aftale med Spotify, hvor han gav tjenesten særlige rettigheder til hans program. Det tjente han 100 millioner dollars på – svarende til 660 millioner kroner, skriver BBC.

Og det falder ikke i god smag hos Young.

- Spotify spreder misinformation om vaccinerne, hvilket potentielt kan forårsage dødsfald blandt dem, som tror på det, lyder det fra musikeren.

Samtidig mener han, at Spotify har et ansvar for at forhindre spredningen af usandheder på platformen – også selvom virksomheden ikke har en misinformationspolitik.

Et bestemt afsnit vækker vrede

Tidligere på måneden blev der skrevet et andet åbent brev til Spotify. Her var det 270 læger, videnskabsfolk og undervisere, som kritiserede musiktjenesten for præcis det samme som Young, skriver The Guardian.

De anklager Rogan for at have "en bekymrende historie med at broadcaste falske oplysninger – især vedrørende coronapandemien." Afsenderne beder derfor Spotify om at "etablere en klar og offentlig politik, som kan moderere misinformation på platformen."

I brevet rejses der især kritik af en særlig episode af 'The Joe Rogan Experience' fra december. Her er virologen Robert Malone inviteret som gæst. Han var med til at udvikle teknologien bag mRNA-vaccinerne, men siden er han blevet beskyldt for at sprede falske informationer om vaccinerne.

- Malone har brugt 'The Joe Rogan Experience' til at promovere flere grundløse påstande – inklusivt usandheder om coronavaccinerne og en ubegrundet teori om, at samfundets ledere har "hypnotiseret" befolkningen. Mange af disse påstande er allerede blevet miskrediteret, står der i brevet.

Spotify har endnu ikke svaret på beskyldningerne fra hverken Neil Young eller de 270 læger, videnskabsfolk og undervisere, oplyser både The Guardian og BBC.

Medarbejdere på offentlige og private arbejdspladser kan muligvis se frem til en normal hverdag, hvor de kan møde fysisk på arbejde igen fra 1. februar.

Det vurderer i hvert fald Epidemikommissionen, som rådgiver regeringen og Folketinget om covid-19, i en indstilling.

- For offentlige og private arbejdspladser vurderer Epidemikommissionen, at der vil kunne ske en normalisering af fysisk fremmøde efter den 1. februar 2022, står der blandt andet i indstillingen, der gælder som en anbefaling.

Før anbefalingen fra kommissionen kan blive til virkelighed, er det Folketingets Epidemiudvalg, som skal tage beslutning om, hvilke restriktioner og anbefalinger der gælder i den nuværende coronaepidemi.

Følger politikerne anbefalingerne, vil det betyde, at de mange medarbejdere, der har arbejdet hjemme over vinteren, kan komme tilbage til en normal arbejdsdag på arbejdspladsen.

Det vil i så fald også betyde, at det i højere grad bliver de enkelte arbejdspladser i Danmark, som tilpasser arbejdsmiljøet til den aktuelle coronasituation.

- Offentlige og private arbejdsgivere opfordres til løbende at vurdere situationen og indrette arbejdspladserne efter lokale smitteforhold og de fysiske forhold på arbejdspladsen, skriver kommissionen i sin indstilling.

Plan præsenteres onsdag

Anbefalingen fra Epidemikommissionen kommer, i forbindelse med at regeringen har bebudet, at der onsdag vil komme nyt om coronarestriktioner.

Indtil videre gælder de nuværende restriktioner og anbefalinger til og med 31. januar.

Smittetallene har været stigende de seneste uger. Men det har ikke afspejlet sig i antallet af indlagte, der ikke er steget i samme grad.

Tirsdag kunne flere medier, herunder TV 2, erfare, at Epidemikommissionen i en indstilling til regeringen anbefaler, at covid-19 ikke længere kategoriseres som samfundskritisk efter udløb af den tidligere vedtagene periode 5. februar.

Epidemikommissionen har tirsdag aften bekræftet oplysningerne og i indstillingen til regeringen lægges der generelt op til mange lempelser af de nuværende restriktioner. I stedet for krav og regler bør det i stigende grad handle om anbefalinger og opfordringer, mener Epidemikommissionen.

"Gode råd"

I sin indstilling anbefaler kommissionen, at der stadig holdes fokus på at forebygge smitte ved brug af "gode råd" fra Sundhedsstyrelsen og regelmæssige test.

Rådene handler blandt andet om at blive vaccineret mod corona og at blive hjemme ved sygdom og i den forbindelse lade sig teste. Ikke mindst så de sårbare og ældre beskyttes bedst muligt.

Epidemikommissionen bruges som både sundhedsfaglig og økonomisk rådgiver for regeringen og Folketinget.

Derfor tæller medlemmerne både chefer fra alle de sundhedsfaglige styrelser samt Rigspolitiet. Der sidder også departementschefer fra flere ministerier.

Politikerne har tidligere lignende situationer i store træk fulgt anbefalingerne fra Epidemikommissionen.

I dag blev der registreret 46.590 nye tilfælde af coronavirus. Alligevel blæser der nye corona-vinde over landet.

Vi nærmer os flokimmunitet, og snart er der ikke længere behov for massevaccination, lyder det fra eksperter.

Er det slut med restriktioner?

Covid-19 bør ikke længe kategoriseres som en samfundskritisk sygdom. Sådan lyder anbefalingen fra Epidemikommissionen i en otte sider lang indstilling til regeringen.

Med andre ord lægger kommissionen op til, at alle restriktioner skal afskaffes, når de alligevel udløber 31. januar. Restriktionerne forudsætter nemlig, at sygdommen kategoriseres som samfundskritisk.

Undtagelsen er dog krav om test og isolation ved indrejse til Danmark, som ifølge Epidemikommissionen bør opretholdes. Der vil også fortsat være behov for smitteforebyggende tiltag og anbefalinger, men altså ingen krav.

I morgen vil regeringen efter planen meddele, hvad den mener om sagen. Tidligere har den fulgt indstillingerne fra kommissionen til punkt og prikke.

Mali vil af med danske soldater

Sent i aftes kom det frem, at Mali har bedt Danmark om at trække sine soldater ud af landet, en uge efter at de ankom for at deltage i bekæmpelsen af terrorister.

Ifølge Mali har Danmark ikke overholdt protokollerne. Men meldingen undrer den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S). Han siger, at de danske soldater er i landet på invitation fra Malis overgangsregering sammen med andre europæiske allierede.

Situationen i Mali er ganske speciel. Imens danske soldater deltager i en franskledet mission, har Malis militærjunta også samarbejdet med russiske lejesoldater. Ovenikøbet har Jeppe Kofod åbent truet styret i Mali med sanktioner for at have sat demokratiet ud af kraft.

Formands dobbeltliv koster jobbet

Per Christensen fratræder sin stilling som formand for 3F. Det sker efter gensidig aftale ovenpå de seneste dages avishistorier om Per Christensens privatliv.

Formanden har selv taget beslutningen om at stoppe, men det er sket på baggrund af et gevaldigt pres, fortæller TV 2s erhvervskommentator Ole Krohn.

Presset på Per Christensen opstod, efter at flere kvinder stod frem i B.T. og fortalte, at formanden for Danmarks største fagforening i årevis har ført et hemmeligt dobbeltliv, hvor han ad to omgange har været i forhold med to kvinder samtidig, uden at de hver især kendte til det.

Politi efterforsker fester i Downing Street

Vi skifter scene, men fortsætter med en anden magtfuld mand, der er under gevaldigt pres.

Det er Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, der kæmper for sit politiske liv, efter at det er kommet for dagens lys, at der har været flere festlige sammenkomster i hans embedsbolig, Downing Street 10, mens resten af landet var underlagt meget strenge coronarestriktioner.

Sammenkomsterne undersøges i forvejen af en embedsmand ved navn Sue Gray, og i dag har politiet i London så meddelt, at det har indledt sin egen efterforskning af, om der er sket brud på coronaretningslinjerne i Downing Street 10.

Opgiver Folketinget

Søndag tabte Martin Henriksen kampen om at blive formand i Dansk Folkeparti. Nu har han meddelt, at han trækker sig som kandidat til Folketinget.

Det sker som direkte konsekvens af formandsvalget, der blev vundet af Morten Messerschmidt.

- Som folketingskandidat og som folketingsmedlem skal man til enhver tid kunne forsvare formanden i stort og småt. Det kan jeg simpelthen ikke få mig selv til, siger Martin Henriksen til TV 2 ØST.

Martin Henriksen sidder i kommunalbestyrelsen på Stevns, og det fortsætter han med. Han overvejer dog sin fremtid i Dansk Folkeparti.

Tiden er inde til at stoppe med at kategorisere coronavirus som en samfundskritisk sygdom.

Det mener to eksperter, TV 2 har talt med.

Udmeldingen kommer, efter TV 2 tirsdag erfarede, at Epidemikommissionen lægger op til, at corona ikke længere skal kategoriseres som en samfundskritisk sygdom fra 5. februar.

Ifølge professor i infektionssygdomme ved rigshospitalet Jens Lundgren er årsagen, at Omikron-varianten ikke har samme "alvorlighed" som tidligere varianter af sygdommen. Han understreger samtidig vigtigheden af, at vi kun kategoriserer sygdomme som samfundskritiske efter epidemiloven, når det er nødvendigt.

- Der er kun noget, vi skal bruge, når det virkelig er nødvendigt, men også afskaffe igen, hvis det ikke længere er nødvendigt, siger Jens Lundgren til TV 2.

Epidemikommissionen indstiller ifølge TV 2s oplysninger til, at alle restriktioner, som er betinget af corona som en samfundskritisk sygdom, ikke videreføres efter 31. januar. Det dækker over stort set alle gældende restriktioner i dag, herunder nedlukning af natteliv, krav om coronapas, mundbind med videre.

De eneste restriktioner, kommissionen ifølge TV 2s oplysninger anbefaler opretholdt, er krav om test og isolation ved indrejse til Danmark, som de mener bør videreføres fire uger fra den 31. januar.

Paludan: Svært at forsvare corona som samfundskritisk

Jens Lundgren bakkes op af professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, Søren Riis Paludan.

Han mener heller ikke, at kategoriseringen kan forsvares længere. Det skyldes den høje grad af immunitet i befolkningen samt Omikron-varianten, der er yderst smitsom, men giver et mindre alvorligt forløb.

- Hvis corona faldt ned fra himlen i dag med den variant og med den grad af immunitet i befolkningen, vi har, ville man næppe indføre de restriktioner, vi har nu, siger Søren Riis Paludan.

Han forudser, at smitten vil nærme sig sin top i starten af februar, når de nuværende restriktioner står til at udløbe, og at smitten dermed vil have "raset af".

Søren Riis Paludan vurderer, at Omikron-varianten er pandemiens helt store "game changer", og at de restriktioner, der er på spil, ikke gør meget for at bremse den utroligt smitsomme variant.

- Vi har taget de gamle værktøjer op ad kassen, men de betyder egentligt ikke så meget med en variant, der smitter så meget, siger han.

Stadig smittetiltag

Ifølge Jens Lundgren kan vi dog ende i en såkaldt "Catch 22", når sygdommen ikke længere betragtes som samfundskritisk sygdom. For det er dermed ikke sagt, at der ikke er behov for tiltag til at begrænse smitten, selvom restriktionerne, reguleret af Epidemiloven, bortfalder.

- Vi har stadig en enorm stor epidemi henover os, og det, jeg altid vil foreslå, vi falder tilbage på, er det, der hedder sund fornuft, siger Jens Lundgren.

- Vi må derfor regrediere til (vende tilbage til, red.) det, vi plejer at gøre som læger og andre, der generelt vil befolkningen det allerbedste, og give gode råd, tilføjer han.

Han opfordrer blandt andet til, at man fortsat har mundbind på, når man står tæt i offentlig transport, og at ældre og sårbare også fremover tager deres forholdsregler.

Søren Riis Paludan mener, at man fremover skal tage samme forholdsregler, som man gør ved eksempelvis influenzasmitte - blive hjemme, holde afstand og have ekstra fokus på hygiejne, når man er syg.

Mens Søren Riis Paludan og Jens Lundgren begge mener, at det er den rigtige beslutning ikke længere at kategorisere coronavirus som samfundskritisk, er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet Hans Jørn Kolmos dog uenig.

Han mener, at vi lige bør "klappe hesten".

- Det kan godt være, man snakker om, at nu skal vi planlægge, hvad der sker bagefter, men vi skal jo altså lige have smittekurven knækket, og det har vi ikke endnu, siger han til Ritzau.

Ifølge TV 2s oplysninger er det også en del af Epidemikommissionens indstilling, at der fortsat er behov for smitteforebyggende tiltag og anbefalinger.

Det gælder særligt i forhold til sårbare og ældre, hvor kommissionen anbefaler, at sygehuse og plejehjem så vidt muligt fremover stiller krav om, at besøgene gør brug af mundbind og coronapas for at beskytte sårbare og ældre.

Kommissionen opfordrer desuden fortsat arrangører af store indendørs arrangementer med stående gæster til at tage skridt til at minimere smitterisikoen. For eksempel ved fortsat at kræve coronapas, opfordre til test og til at holde afstand.