Når Lars Holdgaard fra Fyn lufter hunden i de tidlige morgentimer, kan han nogle gange være så heldig at opleve en naturlig nattehimmel.

Lyset er temmelig ødelæggende for miljøet herude

Lars Holdgaard

Men for det meste kan det ikke lade sig gøre.

- Jeg synes, det er helt crazy, det der, siger Lars Holdgaard og peger ud over markerne mod et lysskær, der breder sig langs horisonten og langt op i nattehimlen.

Lyset kommer fra en klynge drivhuse, der ligger omkring otte kilometer fra Lars Holdgaards hjem og lyser nattehimlen op. Et lys, der er så kraftigt, at det ofte kan ses op til 20 kilometer væk.

- Om natten, når lysene er tændt, så oplyser det faktisk hele horisonten ud mod drivhusene. Det er et meget unaturligt lys og et meget kraftigt lys, fortæller Lars Holdgaard, der til daglig er teamchef i en IT-virksomhed.

Er du ikke bare sart?

- Jo, det kan du da godt sige. Men nu er jeg ude på landet, hvor der er mørkt og ingen gadebelysning. Det, synes jeg, er dejligt. Lyset er temmelig ødelæggende for miljøet herude. Jeg foretrækker faktisk, at det er mørkt om natten, så jeg kan se stjernerne, siger han.

Han frygter desuden for lysets effekt på områdets dyr.

- Jeg er bekymret for det lokale dyreliv. Det er unaturligt for fugle, insekter og ræve, og hvad der ellers er af dyreliv herude, som bliver forstyrret af noget, der ligner en solopgang om natten, siger Lars Holdgaard.

Mælkevejen er væk

I store dele af Danmark er nattemørke gået hen og blevet en mangelvare.

Gartnerierne er langt fra de eneste, der forurener nattehimlen. Alt kunstigt lys kan være med til at ødelægge nattemørket.

Selv om man bosætter sig ude på landet, er det ikke længere en garanti for, at man kan opleve en naturlig nattehimmel.

En undersøgelse, The New World Atlas of Artificial Night Sky Brightness offentliggjort i 2016, konkluderer, at over en tredjedel af danskerne ikke længere kan se Mælkevejen, når de ser op på himlen om natten.

Den samme undersøgelse viser, at næsten halvdelen af Danmarks areal - 47,9 procent - er udsat for så kraftig en lysforurening fra kunstigt lys, at lysmængden på nattehimlen er forøget med mindst 50 procent.

Det kan ifølge danske forskere have konsekvenser ikke kun for mennesker, men også for dyr.

Insekter påvirkes

Seniorforsker Christian Kjær fra Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet var forrige år medforfatter på en rapport om insekternes tilbagegang.

Rapporten udpeger lysforurening som en medvirkende årsag.

- Der er flere konklusioner på europæisk plan, som siger, at lysforurening er en medspiller i de nataktive sommerfugles tilbagegang, forklarer Christian Kjær.

Det kunstige lys forvirrer ganske enkelt nogle insekter.

De kan blandt andet finde på at gå i vinterhi på det forkerte tidspunkt, lyset kan lokke hannerne væk fra hunnerne, og insekterne kan have svært ved at navigere.

- Og det kan man jo godt forstå, hvis de flyver i mørke og skal finde vej i mørke og ellers bruger månen som rettesnor til at finde vej, siger seniorforsker Christian Kjær.

Det påvirker eventuelt også planterne, fordi sommerfugle jo bestøver planter

Seniorforsker Christian Kjær, Aarhus Universitet

Det kan være et alvorligt problem, men ikke kun for den enkelte art.

- Alle insekter indgår i et økologisk samspil, og det vil sige, at når der bliver færre af en art, så påvirker det også dem, der spiser dem. Og det påvirker eventuelt også planterne, fordi sommerfugle jo bestøver planter, forklarer Christian Kjær.

Flagermus flygter

Lysforureningen påvirker også større nataktive dyr negativt – såsom flagermus. Det forklarer seniorrådgiver Morten Elmeros, der også er tilknyttet Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet.

- Specielt lys lige omkring der, hvor de bor. Det er de meget følsomme overfor.

Hvor følsomme er de?

- De er så følsomme, at de flytter, fortæller Morten Elmeros.

Lys gør i det hele taget livet svært for flagermus.

- De flagermus, der bliver påvirket mest af lys, undgår simpelthen at flyve gennem områder, hvor der er lys. Så de kan blive afskåret fra at komme ud i nogle områder, hvor de normalt ligger og jager - og så får de færre muligheder for at finde føde, siger Morten Elmeros.

De flagermus, der bliver påvirket mest af lys, undgår simpelthen at flyve gennem områder, hvor der er lys

Seniorrådgiver Morten Elmeros, Aarhus Universitet Ingen regulering

På Fyn har Lars Holdgaard, der generes af lysforureningen fra drivhusene, klaget til Odense Kommune - men uden held.

For lysforurening er slet ikke nævnt i Miljøbeskyttelsesloven, og der eksisterer ingen grænseværdier for lysforurening i Danmark.

- Odense Kommune har gjort Miljøstyrelsen opmærksom på problematikken med lysforurening fra gartnerier og efterlyst generelle regler for branchen, skriver Odense Kommune i et svar til TV 2.

Kommunen ville gerne kunne regulere området efter Miljøbeskyttelsesloven, men det kan ikke lade sig gøre, som lovgivningen er i dag.

Der er intet, der forhindrer det, som Odense Kommune betegner som drivhusenes ”voldsomme lysmængder” og gartnerierne er ikke forpligtede til at dække af eller forhindre lysudstrålingen.

Gartnerier erkender problem

De to store gartnerier, der udleder lyset på Fyn, erkender dog begge problemet. Og de oplyser til TV 2, at de vil arbejde på at reducere lysforureningen i de kommende år.

Hos Gartneriet Rosborg-Bellinge A/S peger direktøren på, at man allerede har revet et stort antal gamle drivhuse ned.

- Vi har gjort rigtigt meget – og ja, der kommer stadigvæk lidt lys ud. Det kan jeg se. Jeg er jo ikke blind overhovedet. Vi fortsætter med at arbejde med det, men det kræver nye investeringer i nye gartnerier, siger direktør Johnny Albertsen.

Der kommer stadigvæk lidt lys ud. Det kan jeg se. Jeg er jo ikke blind overhovedet

Direktør Johnny Albertsen, Gartneriet Rosborg-Bellinge A/S

Han understreger dog, at de investeringer ikke vil blive foretaget indenfor den nærmeste fremtid.

- Jeg har ikke flere penge tilbage. Jeg har brugt hver en krone. Så lige nu med det, vi har gjort, vil det være det samme, som det er nu, fortæller Johnny Albertsen.

Det er vel ikke meningen, at man skal kunne se en virksomhed 20 kilometer væk?

- Jamen, det kan du ikke bare lige ændre på, siger direktøren.

Vil reducere med 95 procent

Det andet store gartneri, der er kilde til den massive lysforurening, er Alfred Pedersen & Søn, der er kendt for Katrine & Alfreds tomater, men også producerer medicinsk cannabis.

Her understreger ejer og direktør Mads Pedersen, at man er i fuld gang med at gøre noget ved lysforureningen.

- Vi vil selvfølgelig rigtig gerne stå godt i forhold til både naboer og andre, der bor længere væk – og vise noget samfundsansvar, siger Mads Pedersen.

Vi ved godt, at der er nogle, der synes, at lyset generer

Direktør Mads Pedersen, Alfred Pedersen & Søn

Ved at installere LED-lys, der afgiver mindre varme og mørklægningsgardiner, er det planen at reducere lysudslippet fra gartneriet med 95 procent indenfor fem år.

- Vi ved godt, at der er nogle, der synes, at lyset generer. Det er en af grundene til, at vi begynder at lave det her løbende nu. Det er en kæmpeinvestering, fortæller Mads Pedersen.

Otte kilometer væk kan Lars Holdgaard, der klagede til kommunen over drivhusenes lys, på nuværende tidspunkt dog konstatere, at nattehimlen stadig oplyses af drivhusene.

- Hvis ikke de får det gjort bedre, så må jeg jo klage igen, siger han.

I disse dage er både myndighedernes og verdens øjne rettet mod Danmark, hvor en ny variant af Omikron spreder sig med høj fart. Varianten udgør allerede tæt på halvdelen af alle smittetilfælde og ventes at være den dominerende herhjemme om kort tid.

Der er tale om en såkaldt undervariant af Omikron, og den går under navnet BA.2.

Fagfolk påpeger, at der stadig er meget, vi ikke ved om BA.2, da den kun er blevet observeret i kort tid. Derfor er der også mange ting, man ikke kan sige med sikkerhed.

Herunder opremser vi nogle af de spørgsmål, der kan besvares - dog med forbehold for, at ny viden kan ændre svarene.

Kan man blive smittet med varianten, kort tid efter man har været smittet med Omikron?

Anders Fomsgaard, som er overlæge og virusforsker hos Statens Serum Institut (SSI), fortæller, at man har set enkelte tilfælde i Norge, hvor personer, der har været smittet med Omikron, er blevet smittet med BA.2 efterfølgende.

Udover at der ifølge ham blot er tale om nogle få tilfælde, er det heller ikke noget, vi endnu har set i Danmark, og derfor opfatter Fomsgaard det også indtil videre kun som "en teoretisk mulighed".

- Det er noget, vi holder øje med, siger han.

Han beskriver det som "bemærkelsesværdigt", at Omikron og BA.2 har markante forskelle, når man ser på immunitet og smitte, og WHO overvejer da også, om BA.2 skal have sit eget navn.

Allan Randrup, professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, siger, at det vil undre ham meget, hvis man kan blive smittet med BA.2, kort tid efter man har været smittet med Omikron.

- Det vil overraske mig meget, hvis en enkelt mutation skal have så stor betydning for modtageligheden, siger han.

Randrup forklarer, at vi indtil videre ikke har set nogen varianter af covid-19, som ikke har haft nogen krydsimmunitet overhovedet, og at immunitet efter overstået infektion plejer at være god.

- Systemet vil være høj-armeret, når man lige har overstået en infektion, lyder det fra Randrup.

Jeg ser det ikke som en katastrofe, men som en del af efterspillet efter pandemien

Viggo Andreasen, professor i matematisk epidemiologi, Roskilde Universitet

Viggo Andreasen, som er professor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet, forklarer, at andre virusser, som cirkulerer mellem mennesker, kan smitte os med års mellemrum - det gælder eksempelvis også for influenza.

Og han mener, det samme billede af en sygdom, der kommer igen med jævne mellemrum, meget vel også kan komme til at gælde for corona.

Allerede nu ses der da også flere danskere, der har været smittet med coronavirus mere end én gang. SSI opgør dagligt hvor mange af dagens nye smittetilfælde, der tidligere har været smittet. Fredag var tallet 3160 ud af samlet 46.831 smittede det seneste døgn.

Skal vi være bekymrede?

Nej, ikke umiddelbart, lyder det korte svar fra Anders Fomsgaard.

- Vi kan ikke se nogen forskel på indlæggelsestal, dødstal og så videre på Omikron og BA.2, så det er ikke noget, der bekymrer os som sådan. Men vi er også opmærksomme på, at vi har en meget kort observationstid, siger han og henviser til, at BA.2 stadig er en ny brik i spillet, som SSI fortsat undersøger.

Allan Randrup forklarer, at det, han har hørt om BA.2 indtil videre, er, at den skulle forårsage milde og kortvarige smittetilfælde. Derfor er det hans overbevisning, at vi lige nu blot skal behandle det som endnu en variant, indtil ny data eventuelt skulle vise andre resultater.

Heller ikke Viggo Andreasen er indtil videre bekymret.

- Jeg ser det ikke som en katastrofe, men som en del af efterspillet efter pandemien, siger han.

Beskytter vaccinerne mod undervarianten?

Vaccinerne virker stadigvæk mod alvorlig sygdom og død, fastslår Anders Fomsgaard.

Han nævner dog samtidig, at en af grundene til BA.2's hurtige spredning kan være, at den er mere resistent over for den immunitet, der er i befolkningen, hvilket tillader varianten at smitte bedre.

- Det ved vi ikke endnu, siger han.

I disse dage sætter smitten i Danmark rekord dag for dag, og de mange danskere, der som følge deraf er i isolation som smittet eller nær kontakt, presser samfundet.

Fredag appellerede både Kommunernes Landsforening og brancheorganisationen Dansk Industri (DI) til, at regeringen genovervejede reglerne for isolation, da det høje fravær kan mærkes både på offentlige og private arbejdspladser.

DI udgav fredag beregninger, der viste, at antallet af danskere i coronaisolation kan ramme en million inden udgangen af januar, hvis det daglige smittetal rammer 55.000 daglige smittede, som en risikovurdering fra Statens Serum Institut har vist.

Men helt så grelt kommer det ikke til at stå til, hvis man spørger professor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet Viggo Andreasen.

- Detaljerne får det (regnestykket, red.) til at se lidt større ud, end hvad jeg vil vurdere, siger han til TV 2.

Ifølge ham vil et mere realistisk bud være en halv million danskere i isolation.

- Og det er jo også et voldsomt stort tal, siger Viggo Andreasen.

Justering af isolationskravene

Det store antal hjemsendte danskere har fået flere til at efterlyse en kortere isolationstid for symptomfrie.

Noget, man den seneste tid har gjort flere steder i udlandet, blandt andet i Storbritannien, hvor isolationsperioden i sidste uge blev sat ned fra syv til fem dage.

Sundhedsstyrelsen meddelte torsdag, at den er i gang med at se på anbefalingerne om isolation med en forventning om snart at ændre i anbefalingen.

Og ifølge Viggo Andreasen er det i den forbindelse vigtigt at finde ud af, hvornår man er mest smitsom, når man er smittet med Omikron. På den måde kan man på en hensigtsmæssig måde skære i isolationsperioden for dem, der ikke smitter.

- Vi skal indkredse, præcis hvornår i forløbet, man smitter mest. Den viden mener jeg, vi mangler - men den er vigtig, hvis vi skal blive ved med at bruge smitteopsporing og isolation på en hensigtsmæssig måde, siger Viggo Andreasen.

Ifølge ham tyder det indtil videre på, at Omikron-varianten generelt giver et kortere sygdomsforløb end tidligere varianter. Men han peger også på, at pandemien er på vej i et spor, hvor vi vil få flere hyppige, milde infektioner. Og det kan besværliggøre brugen af smitteopsporing og isolation som virkemidler til at holde pandemien i nede.

Et ordsprog dikterer, at "miraklernes tid er ikke forbi".

Og det må en familie fra Herning sande, efter deres hund Apo overlevede 15 dage i den norske ødemark.

Apo, som er af racen 'bearded collie', blev skræmt væk af fyrværkeri nytårsaften, og 15 dage senere blev han til familiens store overraskelse fundet af en lokal mand.

Velkommen til dagens overblik.

Intensivlæge afblæser skrækscenarie

Fra én glædelig nyhed til en anden. Smittetallene slår i disse dage rekord på rekord, men det afspejler sig ikke i tallene for corona-patienter på landets intensivafdelinger.

Og det får Nicolai Haase, som er overlæge på intensivafdelingen på Rigshospitalet, til at afblæse det store skrækscenarie om, at coronasmittede patienter vil lægge landets intensivafdelinger ned.

Overlægen påpeger, at den nyeste rapport om coronasyge intensivpatienter i hele Danmark viser, at omtrent hver fjerde seng på en intensivafdeling hen over jul og nytår var fyldt op af en coronapatient. Nu er det cirka hver sjette seng.

Flertal blandt DF-vælgere foretrækker Messerschmidt som ny formand, viser Megafon-måling

På søndag bliver det afgjort, hvem der skal overtage stafetten som formand for Dansk Folkeparti, og valget står mellem partiets næstformand, Morten Messerschmidt, Martin Henriksen og Merete Dea Larsen.

I en Megafon-måling foretaget for TV 2 og Politiken svarer 54 procent af de 154 respondenter i undersøgelsen, der stemte på Dansk Folkeparti ved folketingsvalget i 2019, at Messerschmidt er den, som kan sikre DF det bedste resultat som formand ved næste folketingsvalg.

Samme tendens ses i partiets bagland. Det viser en rundringning, TV 2 har lavet til DF's lokalformænd.

Rockstjernen Meat Loaf er død

Rocksangeren Meat Loaf med det borgerlige navn Michael Lee Aday er død i en alder af 74 år.

Det oplyser sangerens agent, Michael Greene, til det amerikanske medie Deadline, og det bekræftes på Meat Loafs Facebook-side.

Meat Loaf slog igennem med sit andet album, Bat Out of Hell, som blev en gigantisk succes og solgte flere end 43 millioner eksemplarer, hvilket gør albummet til et af de bedst sælgende nogensinde.

Man kan muligvis blive smittet med ny variant, selvom man har haft Omikron

En ny undervariant af Omikron spreder sig med lynets hast i Danmark, og selvom man har været smittet med Omikron, er man ikke nødvendigvis sikret mod at blive smittet igen. Det fortæller virusforsker hos SSI Anders Fomsgaard i ’Go morgen Danmark’.

Undervarianten, BA.2, har nemlig også spredt sig i Norge, og der har man set sådanne smittetilfælde.

Indtil videre kan Anders Fomsgaard ikke sige mange ting med sikkerhed, da BA.2 kun er blevet observeret i meget kort tid. Dog nævner han, at grunden til den hurtige spredning kan være, at BA.2 er mere smitsom.

Kommune må tænke alternativt, efter smitte har lagt vagtplaner ned

Flere kommuner oplever lige nu en massiv smitte blandt deres medarbejdere, og det betyder, at vagtplanerne kan have svært ved at hænge sammen. I Egedal Kommune, som ligger i Nordsjælland, har man taget alternative metoder i brug for at skaffe flere hænder.

Således kan man i opslag på flere af kommunens profiler på de sociale medier, herunder Facebook, læse, at de akut opfordrer alle borgere over 18 år til at overveje at søge job i kommunen - og opfordringen gælder især pensionister.

Tina Wils, der er sundheds- og omsorgschef i kommunen, siger til TV 2 Lorry, at opslagene allerede nu har givet pote.

***

På en fredag aften vil nogle danskere formentlig begive sig i Bilka for at købe bland-selv-slik eller andet godt til weekenden. Og hvis du også er én af dem, som har hørt en vandrehistorie om, at en coronasmittet kunde er gået rundt i Bilka Skalborg i Nordjylland, kan du altså trygt tage afsted.

For episoden, som efterhånden rygtes i hele landet, er ikke sand. Det slår Jacob Krogsgaard Nielsen, presseansvarlig i Salling Group, fast over for TV 2.

Rigtig god weekend.

Hvis du bor i Københavns Kommune er sandsynligheden for, at du kender nogen eller selv har haft coronavirus den seneste tid stor.

For næsten hver femte borger i Københavns Kommune har været smittet siden 1. december 2021. Det viser nye tal fra Københavns Kommunes Sundheds- og omsorgsforvaltning og Statens Serum Institut.

Tallene viser tydeligt den hastighed, som Omikron-varianten har spredt sig med, siden den gjorde sit indtog. Med 113.448 smittede siden 1. december, er over halvdelen af den samlede smitte i København under epidemien således kommet de sidste to måneder.

Det sidste, vi har brug for, er at hælde mere benzin på bålet

Sisse Marie Welling (SF), Sundheds- og omsorgsborgmester i København

I alt har 204.653 københavnske borgere haft coronavirus siden pandemien begyndte i marts 2019. Det svarer til cirka hver tredje af kommunens 643.631 borgere.

Sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune, Sisse Marie Welling (SF), er overrasket over, at tallene er så høje. Det får hende til at advare mod yderligere lempelser af corona-restriktionerne.

- Jeg bliver ret nervøs, når blandt andet de borgerlige partier, snakker om at fjerne mundbind i den offentlige transport, når der er så meget gang i epidemien, siger Sisse Marie Welling til TV 2 Lorry.

- Det sidste, vi har brug for, er at hælde mere benzin på bålet. Vi higer alle efter at få det her overstået og har det hængende langt ud af halsen, men vi må sørge for, at alle ikke bliver smittet på en gang, siger hun.

Personalet løber stærkt

Smittetallene slår rekorder både på landsplan og i København. Fredagens tal viste næsten 46.831 nye tilfælde i Danmark, hvoraf cirka 5.200 af disse var i København.

Mange er lige nu smittede eller i isolation, og det kan mærkes på arbejdspladserne i kommunen lyder det fra borgmesteren.

- Der er ingen tvivl om, at der løbes stærkt. Vi gør, hvad vi kan for, at de ældre ikke mærker til det i hverdagen, og at vi klarer arbejdet indenfor rammerne. Men vi oplever, at det er svært at have personale nok på plejehjemmene og i daginstitutionerne, siger Sisse Marie Welling.

Tallene skal ses i lyset af, at Omikron varianten på trods af at være mere smitsom også er mindre alvorlig. En analyse fra Statens Serum Institut viser, at risikoen for at blive indlagt er 36 procent lavere med Omikron-varianten.

Der er aktuelt 813 indlagte i Danmark heraf 44 på intensiv.

Regeringen bad torsdag Epidemikommisionen om at vurdere, hvorvidt smittesituationen lægger op til at lempe på restriktionerne.

Vil have mere immunitet

Samtidig meldte partierne i Folketingets blå blok ud, at håndteringen af corona skulle omstilles på baggrund af, at sygdommen ikke længere giver ligeså alvorlig sygdom.

- Vi står i en situation, hvor vi skal omstille coronahåndteringen og vænne os til, at coronavirus er en sygdom, som mange vil blive ramt af, men de færrest alvorligt. Det berettiger ikke restriktioner i bredt omfang - herunder ikke at påtvinge mundbind på folk, siger han, lød det torsdag fra Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh til Ritzau.

Sisse Marie Welling mener, at der bør være mere immunitet i samfundet, før restriktionerne slippes helt.

- Jeg tænker, at på et tidspunkt er så mange immune, enten fordi de er vaccineret eller tidligere smittede, at man har en hvis kollektiv immunitet. Indtil vi når derhen skal vi sørge for, at nogen stadig kan gå på arbejde i skoler og daginstitutionerne, og at også private virksomheder kan drives på et nogenlunde niveau, siger Sisse Marie Welling.

Det var en af den slags dage i Minkkommissionen, hvor der var brug for et grundigt kig på organisationsdiagrammet, før afhøringerne kunne gå i gang.

Torsdag blev der nemlig sat navn på manden, som i november 2020 formulerede det talepapir, som 60 politiskoleelever blev bedt om at følge under deres samtaler med 300 minkavlere.

Han hedder Tobias Berg og var på udlån fra Københavns Vestegns Politi, da han - blot fire dage efter sin første dag i Rigspolitiet - skrev det såkaldte actioncard.

Men Tobias Berg er blot "første led", som kommissionen har pointeret. Der er flere over ham, der har ladet fejlen passere.

Tobias Berg refererede til chefen for den juridiske sektion, Birgitte Buch, som fredag indfandt sig i Retten på Frederiksberg. Her kritiserede hun, at advokatundersøgelsen - ifølge hende - har givet en for stor del af skylden til Tobias Berg.

Men hvis ikke fejlen var hans, hvis så? Ja, det kom vi fredag en anelse nærmere.

Direkte reference til pressemøde

Torsdag bekræftede Uffe Stormly, politiinspektør og ansvarlig for den nationale operative stab (NOST), at han havde godkendt actioncardet, og det samme gjorde Birgitte Buch fredag.

Her forklarede hun flere gange, at formuleringen "beslutningen er truffet" var en direkte reference til det, regeringen havde fortalt hele den danske befolkning på pressemødet 4. november.

Den opfattelse delte politidirektør Lykke Sørensen. Hun var dagens første vidne og er placeret lige under Rigspolitiets øverste chef, Thorkild Fogde, i det føromtalte hierarki.

Selvom formuleringerne i actioncardet altså ifølge de to ledere i politiet flugtede med udmeldingerne fra statsminister Mette Frederiksen (S), siger de begge, at det selvfølgelig havde klædt dem at tilføje, at der blev arbejdet på at skaffe lovhjemmel til beslutningen.

Det var i minkavlernes klare interesse

Birgitte Buch, juridisk sektionsleder

Forskellen på ordene, der blev sagt på pressemødet, og det talepapir politiet brugte, er, at Mette Frederiksen under pressemødet ifølge eget udsagn ikke vidste, at der manglede hjemmel til beslutningen. Den viden havde Rigspolitiet, da politielever blev sat til at ringe 300 minkavlere op.

Gjorde minkavlerne en tjeneste

Birgitte Buch, som altså personligt læste og godkendte actioncardet, mente ganske vist, at en tilføjelse ville have været på sin plads. Men hun gjorde det samtidig klart, at politiet blot gjorde minkavlerne en tjeneste ved ikke at pakke tingene ind.

De skulle vide, hvilken økonomisk gevinst de gik glip af, hvis ikke de sagde ja til myndighedernes optælling.

- Det her var i minkavlernes klare interesse. Jeg ved, at der var et ønske fra minkavlerne om at komme i gang med det her, sagde hun.

Har du været med i nogen drøftelse om, hvordan formuleringen om "alle mink skal aflives" har påvirket, hvordan minkavlerne svarede på ja/nej-spørgsmålet?

- Nu tror jeg, man skal huske, at det var i minkavlernes klare interesse at få pelset deres dyr, før de blev smittet. Det var det, der var det afgørende for dem.

Chef mindede om manglende hjemmel

Det er fortsat uklart, om det var Birgitte Buch eller Uffe Stormly, der specifikt bad Tobias Berg formulere actioncardet.

Til gengæld kom det fredag frem, at Stormly faktisk mindede Buch om den manglende lovhjemmel, før hun sammen med Tobias Berg tog til et møde med Fødevarestyrelsen 6. november.

Det var her, det blev aftalt, hvad de 60 politiskoleelever i politiets nyoprettede call-center konkret skulle gøre. Og det var herefter, at Tobias Berg i løbet af 45 minutter skriblede talepapiret.

- Han sagde faktisk direkte: "Husk at være opmærksom på hjemlen", sagde Birgitte Buch under fredagens afhøring og tilføjede:

- Det blev helt klart ude ved Fødevarestyrelsen, at det var på frivillig basis, om minkavlerne ville deltage i den her optælling.

En "enkel plan" om aflivning med gift

Udover ordlyden af talepapiret kredsede fredagens afhøring også om en særlig sms sendt 2. november. Her skrev rigspolitichef Thorkild Fogde først til Lykke Sørensen, at der angiveligt var fundet en ny mutation blandt minkene.

Det er værd at bemærke, at korrespondancen fandt sted dagen før, at regeringens koordinationsudvalg traf beslutningen om at aflive alle mink. Alligevel svarede Lykke Sørensen:

"Enkel plan: beslutningen om stop for mink i Danmark, aflivning af mink med gift med bistand fra Forsvar og politi og afbrænding af de døde mink"

Sms'en mente Lykke Sørensen ikke, at kommissionen burde lægge det store i, men det var udspørgeren tydeligvis ikke enig i. Han ville meget gerne vide, hvor idéen til den "enkle plan" var opstået.

- Vi havde løbende drøftelser om, at vi ikke kunne følge med, og hvad der skulle til for, at det kunne lykkes, sagde Lykke Sørensen.

Det blev dog langt fra det sidste, vi hørte til sms'en, som afsenderen selv beskrev som "bombastisk".

"Ej, nu må du lige..."

Udspørgeren spolede tre dage frem. Siden den "bombastiske" sms blev sendt, havde regeringen 3. november truffet beslutningen og 4. november meldt den ud på et virtuelt pressemøde.

Udviklingen fik Rigspolitiet til at indkalde til et morgenmøde 5. november, hvor der blandt deltagerne både sad ansatte ved politiet, Fødevarestyrelsen og Forsvaret.

Af referatet fremgår det, at Hanne Larsen fra Fødevarestyrelsen orienterede alle deltagerne om, at der ikke var lovhjemmel til aflivning af alle mink. Derfor ville udspørgeren i retten fredag vide, om det gav anledning til nogen form for drøftelse eller eftertanke, at der under mødet blev sagt: "der er ikke hjemmel til det, du har foreslået".

Jeg har ikke foreslået noget!

Lykke Sørensen

Udspørgeren henviste til sms'en om den "enkle plan" sendt tre dage tidligere, men den købte Lykke Sørensen ikke ind på.

- Ej, nu må du lige.. Jeg har ikke foreslået noget!, sagde en tydeligt frustreret Lykke Sørensen.

Du kommer med en idé så...

- Jeg kommer med en operativ tilkendegivelse. Hvis det her skal lykkes, skal man komme med en enkel plan.

Afhøringerne i Minkkommissionen fortsætter 27. januar, hvor formanden for de danske minkavlere, Tage Pedersen, blandt andre skal afhøres.

Har du hørt historien om en kunde i Bilka, der får øje på sin coronasmittede nabo i butikken?

Vi er ærgerlige over, at sådan en historie spreder sig

Jacob Krogsgaard Nielsen, presseansvarlig i Salling Group

Ifølge historien går kunden hen til kundeservice for at fortælle, hvad hun har set. Kundeservicemedarbejderne tager henvendelsen alvorligt og kalder over højttaleren, at ”der er en person, der går rundt og er smittet i varehuset, du skal omgående forlade det.”

Historien slutter med, at 12-14 coronasmittede personer henvender sig i kundeservice.

Men episoden, som skulle have fundet sted i Bilka Skalborg i Nordjylland, er ikke sand.

Det fortæller Jacob Krogsgaard Nielsen, presseansvarlig i Salling Group, der ejer Bilka.

- Vi undersøgte historien, der lød meget mytisk og fjernt fra den måde, vi ville kommunikere over vores højtalere, siger han:

- Og vi kan også afkræfte, at historien er rigtig.

Jacob Krogsgaard Nielsen blev bekendt med historien fra Bilka Skalborg i begyndelse af januar. Men siden er samme historie dukket op i en lang række andre varehuse. Både i Bilka i Aarhus, Herning, Odense og fredag skulle det samme efter sigende have fundet sted hos Bilka i Esbjerg.

- Det har bredt sig fra nord til syd. Vi er ærgerlige over, at sådan en historie spreder sig, siger Jacob Krogsgaard Nielsen.

Falske historier og corona

Historien om den coronasmittede kunde er en meget klassisk vandrehistorie.

Det siger Johan Farkas, der er forsker i misinformation på Malmø Universitet.

- Vi er i en pandemi, hvor der er meget usikkerhed, og hvor ting hele tiden udvikler sig. Det skaber gunstige forhold for deling af misinformation, siger han.

- Man kan forestille sig, at den her type historie er blevet delt blandt nogle, der mener, at corona ikke bliver taget seriøst nok, siger han.

På samme måde er historier med omvendt fortegn blevet meget delt under pandemien.

Udenfor Danmarks grænser har der blandt andet været rygter om, at der skulle være orme i mundbind, og at læger bliver presset til at skrive covid-19 som dødsårsag for at øge frygten i samfundet.

De historier er formentlig blevet startet af personer, der er mere skeptiske over for håndteringen af coronasituationen.

- Når vi sidder isoleret derhjemme, kan vi føle os en smule magtesløse, og så er det fristende at dele et – lidt for – godt råd eller en advarsel med sine venner på de sociale medier. Selvom informationen ikke er korrekt eller bygger på et rygte, kan den meget hurtigt sprede sig, siger han.

"Gode" historier spreder sig

Flere medier er blevet kontaktet med tippet om den coronasmittede kunde i Bilka. Men om det er en enkelt person eller flere, der er med til at sprede vandrehistorien, ved Jacob Krogsgaard Nielsen fra Salling Group ikke.

Det er dog ikke unormalt at ”gode” historier spreder sig.

- Det har altid været interessant at kunne fortælle noget, som får alle til at spærre ørerne op og måbe over det, man fortæller, siger Johan Farkas.

- Og så sker der ofte dét, at du hører en historie, og når du fortæller den videre, så er det noget du selv, eller en, du kender, har oplevet. Det styrker spredningspotentialet, siger han.

- Vi har fået nok.

Så simpelt udlægger Lise Bergstrand, serviceassistent på Odens Universitets Hospital (OUH), hendes og kollegernes markering af deres utilfredshed med arbejdsforholdene.

- Vi er undernormeret, vi får lagt flere og flere opgaver over, og vi bliver ikke tilgodeset i forbindelse med de ekstra penge, der er blevet uddelt via først vinterpakken og nu også januarpakken.

- Ikke at det nødvendigvis er penge, vi vil have, men vi er skåret fuldstændig ind til benet normeringsmæssigt.

- Det næste, de kan tage, det er knoglemarven. Vi kan ikke mere, slår Lise Bergstrand fast.

Serviceassistenterne viste deres utilfredshed med en stille 20 minutters demonstration fredag morgen foran hovedindgangen til OUH i Odense.

Flere opgaver, ikke flere kolleger

Lise Bergstrand forklarer, at nye opgaver som sengeafredning og -opredning samt madservice ligger naturligt for serviceassistenterne, men at der mangler tid til opgaverne, som er flyttet over til dem for at aflaste de pressede sygeplejersker.

- Men når ikke vi får flere folk til det, så er det svært at nå det, siger Lise Bergstrand.

Hun forklarer, at opgaven med madservice binder serviceassistenter, som dermed ikke kan hjælpe med transport til operationer. Det er samtidig med, at der skal serveres morgenmad.

- I sidste ende kan det gå ud over patienterne. Hvis de kommer for sent, kan de blive aflyst. Vi kan altså kun være et sted ad gangen.

Opråb til ledelse og politikere

Målet med morgenens demonstration er at råbe ledelse og politikere op, så der kan blive ansat flere hænder til serviceassistenternes opgaver.

- Vi står og ser ind i en periode med meget sygdom. I øjeblikket er vi lagt ned af corona, men andre vira finder også vej, siger Lise Bergstrand.

Utilfredsheden blandt serviceassistenterne har også nået hospitalets øverste ledelse. Her mener direktøren, Torben Hedegaard Jensen, helt grundlæggende, at en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse er den forkerte vej at gå.

- Men det er et signal om, at der er nogle problemer. Det er nogle problemer, som vi allerede har arbejdet med, men vi er tydeligvis ikke i mål, siger han.

Lise Bergstrand mener, at en løsning kunne være at købe ekstern hjælp, indtil sygehusene er nået igennem den svære periode.

- Vi kan ikke både lave mad, køre patienter og gøre rent på samme tid. Så vi er pressede, rigtig pressede, siger Lise Bergstrand.

Lise Bergstrand siger, at det for hende er vigtigst med flere kolleger. I anden række kommer en anerkendelse af indsatsen.

- Det behøver ikke nødvendigvis at være med penge, men det er bare trist at se, at tre gange er vores plejekolleger blevet tilgodeset. Og det er de samme hver gang. Der er meget, meget få af vores, der har fået den anerkendelse.

Det ærgrer direktøren, at gruppen af serviceassistenter ikke føler sig anerkendt.

- Det er sindssygt vigtige opgaver, de løser, så jeg er ked af, at der er en oplevelse af, at man ikke bliver anerkendt for den kæmpe indsats, siger han.

Eksempler på dårlig ledelse

Hospitalet har været særligt presset henover efteråret, og serviceassistenterne har blandt andet fået tilført ekstraopgaver. Torben Hedegaard Jensen er opmærksom på, at de risikerer at kollidere med andre faste arbejdsopgaver.

- Sådan skal det selvfølgelig ikke være. Der er tilført ressourcer til de her ekstraopgaver, og nu skal vi sikre, at ressourcerne også er blevet placeret, hvor opgaverne ligger.

- Som billedet er nu, er der ikke flere hænder på vej. Det handler i første omgang om at få arbejdet med arbejdsplanlægningen, så vi kan sikre, at enderne mødes, siger Torben Hedegaard Jensen.

Flere ting peger i disse dage i positiv retning, når vi taler coronavirussens greb i det danske samfund.

Antallet af nyindlagte med coronavirus på intensiv er knap halveret i starten af 2022, og det er på trods af, at smitten fortsat stiger, og at torsdag satte ny rekord med over 40.000 tilfælde.

Onsdag fremlægger regeringen en plan for, hvilke restriktioner, den mener, bør forlænges eller ophæves efter 31. januar. Desuden har regeringen bedt Epidemikommissionen om at vurdere, om restriktionerne kan lempes yderligere.

TV 2 har talt med to eksperter om, hvilke restriktioner, de mener, bør afskaffes, og hvilke der fortsat giver mening. Og de er langtfra enige.

Giv restaurantionsbranchen fri

På Infektionsmedicinsk Afdeling Q på Odense Universitetshospital advarer ledende overlæge Anne Øvrehus om at ophæve restriktionerne.

- Lad os vente med at kaste det hele over bord, indtil vi kan se, at vi er landet godt på den anden side, siger hun.

Anne Øvrehus har svært ved at se de gode argumenter og kalder en lempelse af restriktionerne for "overmodig".

- Vi har tidligere set, at hvis man letter for meget, før smitten er nede på et lavere niveau, så går det sjældent, som vi gerne vil have det, siger hun.

Ifølge overlægen er de nuværende restriktioner på sin plads og bør ikke ændres foreløbig.

- Set fra min stol er restriktionerne små og til at leve med. De er ikke en voldsom indgriben i vores hverdag, lyder det fra Anne Øvrehus.

Sæt restaurationsbranchen fri

Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, mener derimod, at der overordnet er plads til lettelser af restriktionerne.

Set i lyset af, at intet tyder på en risiko for et sammenbrud af sundhedsvæsnet, er det nu tid til at kigge på at lette restriktionerne for restaurantionsbranchen og de dele af kulturlivet, som nu er genåbnet under krav om antal, areal og sektionering.

Faktisk vil Allan Randrup Thomsen gå så vidt som at sætte restaurationsbranchen helt fri.

- Mange har alligevel højst åben til midnat. Og det er begrænset, hvad det får af betydning for det sundhedsmæssige aspekt, siger han.

Genåbningen bør dog ifølge virologen komme med den betingelse, at vi stadig holder øje med, hvor meget sygefraværet muligvis stiger som konsekvens.

Mundbind i to faser

Også kravet om mundbind vurderer Allan Randrup Thomsen, at vi kan slække på. Dog ser han gerne, at det sker i to faser.

Umiddelbart kan mundbindet afskaffes i dagligvarebutikker, hvis det står til virologen. Derimod ser han helst, at vi fortsat bærer mundbind i den offentlige transport, hvor folk typisk er tættere sammen og i længere tid.

Men mundbindene har også en udløbstid, og ifølge Allan Randrup Thomsen er det senest i midten af februar. For hvis udviklingen fortsætter som nu, mener professoren ikke, at myndighederne fortsat kan klassificere coronavirus som en samfundskritisk sygdom.

Og dermed vil det også være begrænset, hvad myndighederne kan fortsætte med af restriktioner.

- Når vi ikke længere har det pres på sundhedsvæsnet, som var hovedargumentet bag klassifikationen, er det svært at kalde corona en samfundskritisk sygdom, siger han.

Den nuværende kategorisering af covid-19 som en samfundskritisk sygdom står til at udløbe 5. februar, og flere partier har sagt, at det er på tide at kigge på, om den skal afskaffes. Det forventes regeringen også at kommentere i forbindelse med onsdagens fremlægning

Så længe covid-19 er en samfundskritisk sygdom, betyder det, at der er en række restriktioner, som regeringen kun skal spørge Folketingets epidemiudvalg om, den kan indføre og ikke hele Folketinget.

Der må ikke være et flertal imod restriktioner i epidemiudvalget.

Nattelivet kommer sidst

Lige nu bør de helt store begivenheder og nattelivet, herunder diskoteker og natklubber, fortsat væbne sig med tålmodighed, hvis det står til Allan Randrup Thomsen. Den del af samfundet udgør nemlig fortsat særlige udfordringer i forhold til smitte.

- Fokus er flyttet fra sundhedsvæsnet til et bredere problem i samfundet. Og vi skal stadig bevare en vis kontrol med epidemien, så vi sikrer folk på arbejdspladserne og tilstrækkeligt personale i kritiske funktioner, forklarer professoren.

Spillet har ændret sig

På Odense Universitetshospital advarer overlæge Anne Øvrehus om, at vi endnu ikke har set toppen af smitten med Omikron-varianten i Danmark, og at der kan gå uger endnu, før det sker. I mellemtiden kan stigningen give massive udfordringer i sundhedsvæsnet – både i forhold til syge medarbejdere og isolation af nærkontakter.

Hun køber ikke præmissen om, at fordi antallet af intensivpatienter ikke er steget, så er alt godt. Den er "for nem", siger hun.

- Man kan ikke kun styre ud fra indlæggelsestallet, men bør se på samfundet som helhed. Vi kan ikke have, at en tredjedel af befolkningen bliver syge med influenza bare for at lette restriktionerne, påpeger hun.

Samtidig medgiver hun, at spillet har ændret sig. For mens vi før var bekymret om et mindre antal meget syge coronapatienter, fokuserer vi nu på et enormt stort antal knap så syge danskere.

Mange af dem er så ramte, at de ikke kan gå i skole eller på arbejde, lyder det fra overlægen. Og indlæggelsestallet nærmer sig belastningspunktet, uanset om folk er indlagt af eller med coronavirus.

For selvom en indlagt person ikke kræver coronabehandling, skal vedkommende stadig isoleres, hvilket gør det sværere at få hospitalet og personalet til at løbe rundt.

- Det er den bekymring og effekt, vi oplever. Ulemperne ved restriktionerne virker relativt små i forhold til de reelle udfordringer med at holde smitten nede i samfundet, mener hun.

Advarer om ny variant

Selvom der, ifølge Allan Randrup Thomsen, er tydelige lyspunkter at spore, advarer han om, at danskerne anser epidemien for overstået.

Samtidig forventer professoren ny smittestigning igen til efteråret, når det igen bliver koldere.

- Der kan stadig ske ting på den lange bane. Eksempelvis en ny variant, som kan ændre billedet. Det skal vi være opmærksomme på, siger Allan Randrup Thomsen.

Regeringen nedskalerer nu landets kvikteststrategi 500.000 til 200.000 test om dagen.

Det skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse fredag.

Derudover vil regeringen nu tilpasse den samlede teststrategi i samarbejde med virologer og eksperter i pandemier og økonomi.

Teststrategien skal fremover tilrettelægges, så den "matcher stadiet i epidemiudviklingen", skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

Justitsminister Nick Hækkerup (S), hvis ministerium overser Styrelsen for Forsyningssikkerhed, siger i pressemeddelelsen, at teststrategien er en "konstant balancegang", men at det nu er forsvarligt at skrue ned for kapaciteten.

- På den ene side skal sikre tilstrækkeligt med testkapacitet, så danskerne har adgang til test, når de har brug for det, og vi undgår lange køer til teststederne. På den anden side koster testindsatsen mange penge, som kunne være bedre brugt et andet sted, hvis ikke der er behov for at teste i ligeså stort omfang, siger Nick Hækkerup (S).

Flere selvtester

Ifølge direktør i Styrelsen for Forsyningssikkerhed Lisbet Zilmer-Johns er selvtests en del af årsagen til, at der kan justeres ned for kvikteststrategien.

- Rigtig mange mennesker tester sig selv for corona, og det gør, at vi nu skruer ned for kapaciteten for hurtigtest i testcentrene. Vi har et robust og fleksibelt testsystem, og derfor kan vi reagere hurtigt og tilpasse kapaciteten efter situationen, siger hun i pressemeddelelsen.

I den seneste uge er der i gennemsnit foretaget cirka 390.000 coronatest om dagen, heraf er cirka 200.000 kviktest.