Omikronvarianten har sendt coronapandemien ind i en ny fase og kan muligvis gå hen og blive enden på pandemien i Europa.

Det siger direktøren for den europæiske afdeling af Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Hans Kluge, søndag i et interview med nyhedsbureauet AFP.

- Det er sandsynligt, at regionen bevæger sig i retning af et slutspil for pandemien, siger Kluge.

Denne virus har overrasket os mere end én gang, så vi skal være meget forsigtige, siger

Han tilføjer i samme ombæring, at 60 procent af befolkningen i Europa kan blive smittet inden marts.

Når først bølgen af omikronsmitte aftager i Europa, forventer WHO-chefen, at der "i flere uger og måneder vil være global immunitet", siger han.

- Det vil enten være takket være vaccinerne, eller fordi folk opnår immunitet på grund af smitte, siger Kluge.

Han tilføjer, at smitten også kan aftage, når vejret bliver varmere.

- Så vi forventer, at der vil være en stille periode, inden covid-19 muligvis kommer tilbage hen mod slutningen af året. Men ikke nødvendigvis, at pandemien kommer tilbage.

En række undersøgelser tyder på, at den mere smitsomme omikronvariant giver mildere sygdomsforløb blandt vaccinerede personer, end deltavarianten gør.

Det har givet håb om, at corona er ved at ændre sig fra at være en pandemi til at være en mere endemisk sygdom ligesom almindelig influenza, altså ikke udbredt globalt på samme tid. Det vil gøre det lettere for sundhedsmyndigheder over hele verden at håndtere.

- Der er megen snak om endemisk. Men endemisk betyder, at det er muligt at forudsige, hvad der vil ske. Denne virus har overrasket os mere end én gang, så vi skal være meget forsigtige, siger Hans Kluge.

I Danmark er næsten alle de nye coronasmittetilfælde, der konstateres, med omikronvarianten.

New Zealands populære premierminister, Jacinda Ardern, har aflyst sit bryllup, efter at øriget har indført nye restriktioner for at bremse spredningen af coronavarianten Omikron.

Det oplyser hun søndag lokal tid.

Myndighederne i New Zealand har indtil videre haft held med at inddæmme den nye og særdeles smitsomme coronavariant, og forhindret den i at sprede sig i samfundet.

Lørdag kunne premierministeren dog fortælle, at der var blevet registreret ni tilfælde af Omikron-varianten blandt en familie, der var rejst fra Nordøen til Sydøen i New Zealand for at deltage i et bryllup.

Det fik regeringen til at indføre nye restriktioner fra midnat søndag som blandt andet øgede krav til brug af mundbind og begrænsninger på forsamlinger, hvilket altså også går ud over premierministeren.

- Mit bryllup vil ikke blive afholdt, siger Jacinda Ardern søndag til en gruppe journalister.

- Sådan er livet. Jeg er ikke anderledes end - tør jeg sige det - tusindvis af andre newzealændere, der er blevet meget hårdere ramt af pandemien.

- I de værste tilfælde har folk ikke kunnet være sammen med deres kære, hvis de har været alvorligt syge. Det er langt, langt værre end enhver form for tristhed, som jeg måtte opleve, siger hun.

Premierministeren tilføjer, at hun føler med folk, der måtte være fanget i en lignende situation som hende selv.

Trods de nye restriktioner advarer Jacinda Ardern i en tale søndag, om at newzealænderne skal forberede sig på at se tusindvis af smittetilfælde om dagen i de kommende uger og måneder, nu hvor Omikron er begyndt at sprede sig i samfundet.

- Jeg ved, at det vil gøre folk dybt bekymrede at høre om den slags smittetal. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at sænke smittespredningen og reducere antallet af smittetilfælde, siger hun.

New Zealand har ifølge tal fra landets sundhedsministerium i gennemsnit registreret 51 smittetilfælde om dagen de seneste 21 dage.

Langt størstedelen af disse har været med Delta-varianten, og er blevet opdaget blandt folk, der er rejst ind fra udlandet, og som derfor hurtigt er blevet sat i isolation.

I alt har landet under epidemien registreret 15.479 smittetilfælde og 52 dødsfald.

For Merete Andersen fra København var 2017 et år, hun sent vil glemme.

Ad to omgange fik hun konstateret antibiotikaresistente bakterier i kroppen. Det førte til hårde sygdomsforløb med flere infektioner og indlæggelser.

Hun er langtfra den eneste, som har oplevet at blive syg af antibiotikaresistente bakterier – men hun er en af de heldige.

Hver gang jeg stødte ind i en person, som bare var lidt forkølet, ville jeg få en infektion

Ifølge en helt ny rapport fra WHO offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The Lancet mistede 1,2 millioner mennesker i 2019 livet som følge af infektioner med antibiotikaresistente bakterier. Til sammenligning døde 860.000 mennesker af aids samme år, mens 640.000 mistede livet til malaria.

Værst står det til i ulandene, hvor dødeligheden er høj. I forbindelse med rapporten fortæller den malawiske læge Watipaso Kasambara til BBC, at det stigende antal resistente bakterier skyldes et overforbrug af antibiotika.

Men de 1,2 millioner er ifølge WHO for ingenting at regne i forhold til de dødstal, vi risikerer i fremtiden.

Ifølge WHO vil dødstallet i 2050 være på ti millioner årligt.

Også i Danmark er der i disse år fokus på de antibiotikaresistente bakterier, og Ute Wolff Sönksen, som er fagchef for overvågningsprogrammet DANMAP hos Statens Serum Institut (SSI), kalder udviklingen bekymrende.

Selvom dødsfaldene hovedsageligt vil findes i lande uden for Vesten, vil det stadig påvirke os i Danmark, da de antibiotikaresistente bakterier vil sprede sig til andre dele af verden.

- En høj forekomst af antibiotikaresistente bakterier globalt fører på sigt til påvirket produktion, forsyningsvanskeligheder, øget arbejdsløshed og fattigdom – fuldstændig som vi har oplevet med coronapandemien. Derfor kan det være en god ide at understøtte de sårbare lande, så det ikke vil blive et stort problem for os også, siger Ute Wolff Sönksen til TV 2.

År for år udvikler flere bakterier resistens over for antibiotika. Og det er et problem, forklarer Ute Wolff Sönksen.

- Antibiotikas formål er at dræbe eller hæmme vækst af bakterier. Så hvis bakterierne er resistente over for antibiotika og samtidig gør en person syg, kan det være svært at behandle vedkommende, siger hun.

Jo mere antibiotikum man bruger, desto større er chancen for, at bakterier i kroppen udvikler resistens. Hvis en bakterie bliver resistent, vil den være modstandsdygtig over for antibiotika og dermed ikke blive påvirket af medicinens tilstedeværelse.

I dag findes der flere typer antibiotikaresistente bakterier, og nogle af de mest velkendte er VRE, CPE og MRSA. VRE og CPE plejer at ramme mennesker på hospitaler, men MRSA har de seneste år spredt sig ude i samfundet.

Årligt bliver flere tusinde danskere registreret positive med bakterier, der er antibiotikaresistente, og med omtrent tre et halvt tusinde tilfælde om året er det især MRSA, der dominerer, oplyser Ute Wolff Sönksen.

Hun tilføjer, at der er to befolkningsgrupper, som er i højere risiko for at få infektioner med antibiotikaresistente bakterier. Den ene er indlagte patienter, som skal have et længere behandlingsforløb eller skal opereres. Den anden type er personer med svækket immunsystem.

En af dem var Merete Andersen, som i dag er førtidspensionist. Ud over at være immundefekt lider hun af en tarmsygdom og knoglesygdommen AL amyloidose.

I starten af 2017 blev hun i forbindelse med en arbejdsprøvning eksponeret for flere bakterier, end hun var vant til. Og det medførte, at hun på bare en uge blev alvorligt syg med både kvalme og diarré.

Det er især klogt at spritte af og vaske hænder ofte

- Jeg fik efterfølgende taget en prøve, som konkluderede, at jeg havde en infektion og bakterier i kroppen, som var resistente over for penicillin, fortæller Merete Andersen.

- De efterfølgende måneder var rædselsfulde. Jeg var drænet for energi og kunne knap nok gå.

På grund af sin immundefekt er Merete Andersen vant til at få infektioner cirka fire gange om året. Men da hun havde de antibiotikaresistente bakterier i kroppen, fik hun en til to infektioner om måneden.

- Hver gang jeg stødte ind i en person, som bare var lidt forkølet, ville jeg få en infektion, siger hun.

Under sit behandlingsforløb blev Merete Andersen behandlet med andre antibiotikamidler, og i maj måned samme år testede hun negativ for antibiotikaresistente bakterier.

Men efter en måned fik hun igen konstateret bakterier i kroppen, som var antibiotikaresistente, og først i september var de væk igen.

- Jeg er ekstremt påpasselig med at få bakterier på min krop og går meget op i hygiejne. Derudover forsøger jeg så vidt som muligt at undgå penicillin og antibiotika, da jeg har en frygt for, at mine bakterier bliver resistente igen.

Ifølge SSI har restriktioner og det øgede fokus på hygiejne under coronapandemien haft stor indflydelse på at mindske spredningen af antibiotikaresistente bakterier.

- Derfor er det en god idé at holde fast på de gode vaner – også efter pandemien. Det er især klogt at spritte af og vaske hænder ofte, lyder det fra Ute Wolff Sönksen.

På hospitalerne har man set en mindre stigning end sædvanligt i antallet af infektioner, oplyser SSI.

Men det er ikke nødvendigvis et tegn på bedring. For sundhedspersonalet har rettet en stor del af deres opmærksomhed mod covid-19-patienterne, forklarer fagchefen for DANMAP.

- Det er typisk i forbindelse med operationer på hospitalerne, at der er risiko for, at man kan få en infektion og muligvis udvikle antibiotikaresistente bakterier. Men mange operationer er blevet udskudt.

Ute Wolff Sönksen tilføjer, at vi derfor kan forvente, at stigningen i antallet af infektioner vil blive større, når coronapandemien når sin ende, og vi vender tilbage til en normal hverdag.

Men så længe vi holder fortsat fast i god hygiejne og begrænser brugen af antibiotika mest muligt, bør vi kunne holde antibiotikaresistente bakterier stangen, fortæller hun.

Italiens tidligere premierminister Silvio Berlusconi har besluttet, at han ikke vil stille op til præsidentvalg i Italien.

Det oplyser han i en meddelelse lørdag, to dage inden valget går i gang.

Beskeden om, at han trækker sig som kandidat, kom frem på et møde mellem partierne på den italienske højrefløj lørdag aften.

Berlusconi fastholder, at han har den nødvendige opbakning. Men for at udvise "national ansvarlighed" trækker han sit kandidatur, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Italien har brug for samling, udtaler Berlusconi og nævner coronapandemien.

- Jeg vil fortsætte med at tjene mit land på andre måder, tilføjer han.

På forhånd blev Berlusconi anset for at være uden de store chancer. Den 85-årige tidligere premierminister er en person, der deler vandene i Italien. Han er belastet af tidligere sexskandaler og en dom for skattesnyd.

Desuden er hans helbred svækket. Han har flere gange været hospitalsindlagt i de seneste år.

Politiske iagttagere mener, at det mest sandsynlige udfald er, at Italiens nuværende premierminister, 74-årige Mario Draghi, bliver præsident efter den afgående Sergio Mattarella.

Italiens parlament tager mandag hul på processen med at vælge landets næste præsident.

Det sker ved en hemmelig afstemning. Hvis en kandidat får mindst to tredjedeles opbakning fra parlamentet i en af de tre første afstemningsrunder, er vedkommende valgt som præsident.

Hvis det ikke sker, bliver der holdt flere runder, til en kandidat har et almindeligt flertal bag sig.

Smittetallene i Danmark er på sit absolut højeste for tiden.

I den seneste uge har antallet af positive slået rekord næsten hver eneste dag, og det mærker især Lolland Kommune. Mange af kommunens medarbejdere er lige nu ikke i stand til at møde op på arbejde. Enten fordi de selv er syge, fordi de er nærkontakter, eller fordi de har syge børn hjemme, som de er nødt til at passe.

Situationen gør det svært for kommunen at fastholde serviceniveauet. På skole- og dagtilbudsområdet er der for tiden omkring 100 medarbejdere, der ikke kan møde op.

- I nogle situationer er der jo nogle, der må holde øje med langt flere børn, end de er vant til, fordi der findes ingen ledige. Der er ingen vikarer, og de, der har arbejde, er syge, forklarer borgmester Holger Schou Rasmussen (S).

Kommunen forsøger at holde flest mulige tilbud og institutioner åbne som normalt. Men hvis smitten fortsætter som nu, og flere medarbejdere bliver syge, kan åbningstiderne risikere at blive ændret.

- Alt er i spil. Der er jo ikke nogen, der kan gøre for det her, udtaler Holger Schou Nielsen og tilføjer:

- Det er jo en sygdom, hvor det ser ud til, at næsten alle i Danmark skal smittes, og det vil sige, at hvis man skal følge de restriktioner, der er med mange sygefraværsdage, så kommer der til at mangle bemanding i de offentlige systemer.

På ældreområdet er cirka 50 ansatte lige nu hjemme på grund af coronavirus. I forvejen har kommunen været i nødberedskab siden jul, og med de stigende smittetal er endnu flere nødsaget til at sygemelde sig.

Den største prioritering er derfor lige nu at sikre, at alle får den pleje, der er sundhedsfagligt nødvendig. Borgmesteren understreger, at der ikke bliver gået på kompromis med opgaver, som er vigtige for den enkeltes helbred. Derimod må borgere undvære ting såsom rengøring.

- Når vi har et fravær på op til 20 til 30 procent af personalet, og der ikke findes afløsere eller vikarer, så bliver det jo de opgaver, man bedst kan undvære at få løst.

Der er dog mange pårørende, som giver en ekstra hånd med praktisk hjælp til de ældre. For kommunen er det en stor hjælp for at få tingene til at hænge sammen.

Som reglerne er nu, skal man som smittet være isoleret enten i syv dage, hvis man ingen symptomer har, eller indtil 48 timer efter at ens symptomer er forsvundet. Det betyder, at der som udgangspunkt går lang tid, før personale kan komme tilbage efter sygdom.

Holger Schou Rasmussen så dog gerne, at de regler bliver ændret.

- Min appel er, at man måske går lidt væk fra, at det er en samfundskritisk sygdom. Så når man er rask, kan man komme tilbage på arbejdet med det samme igen.

Tænker du ikke, at man så risikerer at få smitte ind på plejehjemmene, hvor der er mange sårbare?

- Vi har det jo sådan set allerede. Når der er over 40.000 smittede dagligt i Danmark, så er det inde overalt. Det vil sige, at det kommer ind overalt. Det ser ikke ud til, at hverken vacciner eller restriktioner umiddelbart stopper smitten. Så synes jeg lige så godt, man kan rive plasteret af.

Lolland Kommune regner med, at de nuværende tilstande vil fortsætte de kommende uger.

Der er det seneste døgn registreret 36.120 tilfælde af covid-19. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Af de bekræftede smittetilfælde er 2285 testet positive for coronavirus mindst en gang før.

Smittetilfældene er fundet i 240.592 PCR-test. Dermed er 15,01 procent af testene positive for coronavirus. Det er også det, der hedder positivprocenten.

De 36.120 smittetilfælde er nogenlunde på niveau med de andre dage i denne uge, hvor der dagligt er konstateret mellem knap 28.000 og knap 47.000 smittede dagligt.

Det rekordhøje niveau vil fortsætte den kommende uge og kan medføre omkring 50.000 daglige smittetilfælde, vurderer Viggo Andreasen, der er lektor på Roskilde Universitet (RUC) med speciale i matematisk epidemiologi.

Dertil kommer alle dem, der skal i isolation, fordi de er defineret som nære kontakter. Dermed kan op mod en halv million mennesker i Danmark være i isolation ved udgangen af næste uge, vurderer lektoren.

- En meget stor del af dem, der bliver nære kontakter, ender med at være smittede. Vi kan se, at omikron (variant af coronavirus, red.) smitter rigtig godt i hjemmet. Så der er stor sandsynlighed for, at man bliver smittet, hvis man bor sammen med en person, der er testet positiv for coronavirus, siger han.

Som retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen er i dag, skal man i isolation, hvis man for eksempel bor sammen med en person, der er konstateret smittet. Det gælder dog ikke, hvis man har fået et tredje stik med en coronavaccine.

Viggo Andreasen mener, at der på nuværende tidspunkt er god grund til at lempe reglerne for, hvor længe man skal være isoleret som nær kontakt.

- Jeg tænker, at det er klart, vi bliver nødt til at lempe reglerne, for med de regler, vi har nu, vil det næsten komme til at virke som en lockdown (nedlukning, red.). Og et så voldsomt et indgreb i samfundets funktion kan ikke rigtig begrundes i, hvor meget rigtig alvorlig sygdom, der er i omikron og corona i det hele taget.

- På den anden side vil det være en fordel for os, hvis vi kan trække epidemien lidt langdrag. Så jeg tænker, at en lempelse af reglerne - men ikke en fuldstændig afskaffelse - vil være den smarteste strategi, siger han.

Der er foruden PCR-test blevet foretaget 261.348 lyntest - også kendt som antigentest - men grundet stor usikkerhed er de ikke med i den samlede opgørelse.

Lørdag falder det samlede antal indlagte med 32 til 781. Det inkluderer både mennesker, der er indlagt med og på grund af coronavirus.

Blandt dem er der 45 patienter på landets intensivafdelinger, og af dem har 28 brug for hjælp til at trække vejret og er i respirator.

Der er 220 nye indlæggelser i løbet af det seneste døgn.

SSI's seneste opgørelse viser, at det i uge 52 var hver tredje coronasmittede patient, der var indlagt af andre årsager. Den andel kan være steget yderligere, da omikronvarianten i 2022 udgør stort set alle smittetilfælde.

Yderligere 25, der inden for den seneste måned er testet positiv for covid-19, er afgået ved døden. Det samlede dødstal er 3596.

Fugleinfluenzaen H5N1 hærger lige nu over hele Danmark, hvor store fuglebesætninger på især det sydlige og vestlige Sjælland samt Lolland har været hårdt ramt, og fjerkræavlere har været nødsaget til at aflive hele besætninger.

Blandt landets vilde fugle konstateres der også et stigende antal, som er smittet med fugleinfluenza.

Det kan blive en stor epidemi, fordi det kan sprede sig til så mange forskellige arter

Ifølge Statens Serum Institut er der i løbet af de første to uger af 2022 indleveret 29 døde, vilde fugle, hvor flere end halvdelen af dødsfaldene skyldes fugleinfluenzaen H5N1.

Sidste år blev der obduceret 760 vilde fugle fra den danske natur, hvoraf H5N1 blev påvist i 291 fugle. Det skal ses i lyset af tallet fra 2020, hvor der blev obduceret 288 døde fugle. Her blev 92 konstateret smittet.

- I øjeblikket ser vi, at der er rigtig meget smitte blandt vilde fugle over landet, og der har været en del udbrud i besætninger. Både i store, kommercielle besætninger, men også hos små hobbybesætninger. Og det er den samme virus, som vi finder i de vilde fugle, siger Charlotte Kristiane Hjulsager, seniorforsker i virologi på Statens Serum Institut.

En anden variant af fugleinfluenzaen hærgede i 2005 og 2006. Sidenhen gik influenzaen blandt fugle i dvale.

Men efter 10 års pause kom der igen et større udbrud af fugleinfluenza i 2016 og 2017. Det er efterfølgende taget til.

- I sæsonen 2020-2021 var det helt ekstremt, og det værste man nogensinde havde set i Europa – og vi er på vej i samme retning nu, siger Charlotte Kristiane Hjulsager.

- Antallet af fund i både vilde fugle og besætninger var voldsomt højt, tilføjer hun.

Ifølge Danmarks Ornitologiske Forening gik fugleinfluenzaen i 2021 særligt hårdt ud over vandrefalken, hvis ynglebestand i Danmark vurderes til at tælle knap 40 par.

Fra det sene efterår 2020 og nogle måneder frem blev der desuden påvist fugleinfluenza i døde vandrefalke i Guldborgsund og Slagelse kommune.

I løbet af det seneste år er der konstateret dødsfald på grund af fugleinfluenza blandt mindst 33 arter af vilde fugle i Danmark, oplyser Danmarks Ornitologiske Forening (DOF).

- Det kan blive en stor epidemi, fordi det kan sprede sig til så mange forskellige arter. Så tyder det på, at virus ikke stiller særlig mange krav for at formere sig, siger Charlotte Kristiane Hjulsager.

Man skal passe lidt ekstra på

Særligt blandt sangsvaner, bramgæs og knopsvaner er der mange dødsfald. Men også vandrefalke, musvåger og tårnfalke har mistet livet på grund af virus.

- Det ser dog ud til, at vi i Danmark har været lidt forskånet på det seneste, hvor det har trukket lidt længere sydpå i Europa. Der har været rigtig mange udbrud i Italien og Frankrig. Men nu ser det ud som om, vi begynder at få det tilbage til os, siger Charlotte Kristiane Hjulsager.

Ifølge Statens Serum Institut er smitten sandsynligvis drevet af de vilde fugle, hvilket kan forklare, hvorfor smitten på nuværende tidspunkt er værst i det sydlige Europa.

Herhjemme konstateres fugleinfluenzaen i vilde fugle særligt i den sydlige og østlige del af Danmark. Her holder mange vandfugle til, ligesom der findes mange gode rastepladser for trækfugle.

- Men vi ser også smitten i rovfugle, og de kan være med til, at det er rigtig langt rundt i Danmark, siger Charlotte Kristiane Hjulsager.

Ifølge Charlotte Kristiane Hjulsager kan de smittede fugle føre smitten videre til mennesker. Derfor skal man ikke røre ved døde fugle i naturen.

- Der er ikke set smitte til mennesker med alvorlig udgang. Der er set to eksempler på mennesker, der er blevet smittet med den virus, men de har ikke udviklet nogen symptomer, siger hun og fortsætter:

- Det gør selvfølgelig, at man kan blive bekymret for, om det på et eller andet tidspunkt ikke kan være smart at blive smittet med den virus, så man skal helst undgå at røre døde fugle i naturen.

Charlotte Kristiane Hjulsager nævner desuden, at der i flere af Danmarks nabolande er blevet fundet fugleinfluenza i sæler, hvilket er et tegn på, at virussen har mulighed for at tilpasse sig pattedyr.

- Så man skal passe lidt ekstra på, siger hun.

Hvis man støder på døde, vilde fugle, skal man indberette det til Fødevarestyrelsen, som derefter henter de døde fugle. Det kan man blandt andet gøre via styrelsen app FugleinfluenzaTip.

Hos Statens Serum Institut forventer man, at sæsonen med fugleinfluenza kommer til at være nogle måneder endnu, før den driver bort.

Færøerne har i øjeblikket har et af de højeste smittetryk i verden. Alligevel har landsstyret nu planlagt en total udfasning af alle restriktioner.

For på trods af de høje smittetal er der ikke nogen coronaindlagte på Færøerne. Derfor vil myndighederne begynde at betragte coronavirus som en almindelig influenza.

Det oplyste landets myndigheder på et pressemøde fredag.

- Jeg er glad for i dag at kunne annoncere en plan for, hvordan de sidste skridt mod normalitet vil forløbe. Jeg ved, at det måske virker vovet. Jeg ved også, at situationen let kan ændre sig. Men jeg tror, det er vigtigt for befolkningen at vide, at vi planlægger at vende tilbage til det normale liv, siger lagmand Bárður á Steig Nielsen ifølge Local.fo.

Udfasningen vil foregå i tre etaper, som begynder 1. februar, hvor nattelivet får lov til at åbne. Efter planen vil alle restriktioner være ophævet 28. februar.

- Fra nu af vil vi se covid-19 som en sygdom, som vi bliver nødt til at leve med som med mange andre sygdomme, og det vil være op til den enkelte at beslutte, hvorvidt de vil tage risikoen - ligesom med en almindelig influenza, lød det videre på pressemødet.

Det daglige smittetal har den seneste tid ligget på omkring 700, mens det fredag var faldet til 533. Et dagligt smittetal på 700 på Færøerne svarer til cirka 75.000 daglige smittede i Danmark.

Det fortæller redaktør på det færøske medie Kringvarp Føroya, John Johannessen, til TV 2.

- Antallet af indlagte har ligget mellem én og fem og nu nul. Og myndighederne fortæller nu, at alle indlagte har haft Delta-varianten, siger han.

Dermed har ingen været indlagt som følge af smitte med Omikron, som også på Færøerne nu er den dominerende virusvariant.

Ifølge John Johannessen var mange færinger på forhånd i tvivl om, hvad fredagens pressemøde ville føre med sig. Nogle troede ligefrem, at reglerne ville blive strammet yderligere.

- Men der var i stedet tale om en exitstrategi. Det er noget, som sundhedsmyndighederne og alle partier er fuldstændig enige i. Nu går vi mod en udfasning, siger han.

Samtidig påpeger John Johannessen, at der aldrig har været tale om direkte restriktioner på Færøerne, men derimod anbefalinger. Dog har der været tvunget PCR-test ved ankomst til landet via fly eller skib.

Og nyheden om genåbningen har vakt glæde flere steder. Ikke mindst i nattelivet i Thorshavn, som efter pressemødet annoncerede, at de åbnede allerede samme aften, lyder det fra John Johannessen.

Og det på trods af, at nattelivet ifølge planen først står til officielt at genåbne 1. februar.

1. februar bliver også dagen, hvor vaccinerede med to stik ikke længere skal i isolation, selvom de har været nærkontakt. Desuden ændres teststrategien, således at kun syge og personer med en positiv kviktest skal PCR-testes.

Smitteopsporing og isolation har nemlig skabt store problemer i færingernes hverdag.

- Samfundet standsede op på grund af det. Derfor ophæver man nu kravet, siger John Johannessen.

Den samme debat ses i øjeblikket i Danmark.

Knap 93 procent af alle færinger over 12 år har ifølge Færøernes coronahjemmeside fået mindst et vaccinestik, mens 91 procent har fået mindst to, og 48 procent over 18 år har fået tre vaccinestik.

I alt er 9761 færinger konstateret smittet under epidemien. 15 er døde med covid-19.