Der er formentlig ingen eller meget få danskere tilbage, som endnu ikke har nydt store mængder af sit eget eller sine nærmestes selskab i coronaisolation.

Det bliver måske anderledes fremover. Sundhedsstyrelsen siger til TV 2, at de er i gang med at se på anbefalinger for isolation "med en forventning om en snarlig ændring".

Med den udmelding kan jeg byde velkommen til dagens overblik.

Østrig lemper krav for danske skiturister

Vi lægger ud med en god nyhed for ski-glade danskere.

De østrigske myndigheder lemper nu kravene for danske turister, som betyder, at danskere fra og med på mandag kan rejse frit ind i Østrig, hvis man er vaccineret enten tre gange mod covid-19 eller har fået to stik og kan fremvise en negativ PCR-test. Hvis man ikke kan fremvise en negativ test på grund af nylig smitte, kan man nu bruge en lægeerklæring, der dokumenterer overstået smitte inden for 90 dage.

Som reglerne er nu og til og med søndag, skal man både kunne dokumentere, at man har fået tre stik med en covid-19-vaccine, og at man er testet negativ for virussen - noget, der har skabt problemer blandt danskere, som for nylig har været smittet.

Ny undervariant udgør halvdelen af danske Omikrontilfælde

Fra den ene coronanyhed til den anden. En ny undervariant af Omikron spreder sig som en steppebrand herhjemme, og ifølge SSI udgør den nu knap halvdelen af alle danske Omikron-tilfælde.

Forskellen mellem de to varianter er, at de er forskellige i det såkaldte spike-protein. Der er dog ifølge Anders Fomsgaard, som er overlæge og professor hos SSI, ikke grund til at gå i panik.

For SSI har indtil videre ikke kunnet finde biologiske forskelle på den nye og den oprindelige Omikron-variant, ligesom de heller ikke kan finde tegn på, at vaccinerne er mindre effektive over for den nye variant.

Politisk flertal vil støtte Ukraine militært

Frygten for, at Rusland invaderer Ukraine, vokser dag for dag, men det samme gør støtten til det østeuropæiske land. Og den støtte kommer blandt andet fra Danmark.

Til TV 2 fortæller udenrigsminister Jeppe Kofod (S), at Danmark er klar til at bistå Ukraine militært, hvis det bliver nødvendigt, og den holdning møder opbakning fra Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti.

Ifølge Peter Viggo Jakobsen, der er professor ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet, er det dog meget begrænset, hvad Danmark kan bidrage med. Alligevel mener han, Danmark gør det rigtige ved at vise sin støtte.

Blå partier vil af med mundbind i hele samfundet

Det kom, så blev det fjernet - kun for at vende tilbage igen. Og nu vil samtlige oppositionspartier atter vinke farvel til kravet om mundbind i blandt andet supermarkeder og kollektiv transport.

Partierne i blå blok vil i stedet gøre det frivilligt, om man har lyst til at bære mundbind, og i sundhedssektoren mener politikerne, at det bør være op til de enkelte institutioner, om ansatte og pårørende skal bære mundbind eller ej.

Årsagen er ifølge de konservatives Per Larsen blandt andet, at mundbind "nok ikke har den afgørende effekt for samfundssmitten".

Verdens største isbjerg har dumpet 1.000.000.000.000 tons ferskvand i havet

Vi slutter et helt andet sted, nemlig på Antarktis, hvor verdens største isbjerg, der går under navnet 'A68', brød fri i 2017.

Siden er det smeltet og har hver eneste dag dumpet enorme mængder ferskvand i havet - mere præcist 1,5 milliarder ton dagligt, da det smeltede allerhurtigst. Det betyder, at 1.000.000.000.000 (en billion) tons ferskvand nu er havnet i havet.

Ifølge den danske klimaforsker og professor i geofysik Jens Hesselbjerg Christensen illustrerer historien om A68 udfordringen med den globale opvarmning.

Københavns daginstitutioner er hårdt ramt af coronaepidemien, og der bliver færre og færre til at passe børn i vuggestuer og børnehaver.

Omfanget er nu så stort, at forældreorganisationen KFO er dybt bekymret.

- Jeg er bekymret over konsekvenserne og kan ikke lade være med at tænke, om det overhovedet er forsvarligt, siger Maja Hvidtfeldt Håkansson, der er formand for KFO.

Hun er selv mor til en lille datter, der er i vuggestue, og forsøger så vidt muligt at holde datteren hjemme eller hente tidligt sammen med sin mand.

Men den mulighed er der mange, der ikke har. Og de må så indstille sig på situationer, hvor der kun er en enkelt voksen til at passe store børnegrupper, lyder det.

- Vi får henvendelser fra forældre, som møder op i institutioner, hvor der hænger opslag om, at nu er der ni ud af 16 ansatte, der er syge. Og de skal holde åbent, de må ikke forlange, at man holder børnene hjemme. Men det ville jeg da hellere have end at vide, at der er for få voksne, siger Maja Hvidtfeldt Håkansson og fortsætter:

- Det er det mest forfærdelige at tænke sig, for dermed kan der ske langt værre ting.

Hun peger på risikoen for ulykker, når mange børn kun har en enkelt voksen til at se efter sig.

Opfordrer til at holde børnene hjemme

Københavns Kommune har opfordret forældre til at holde børnene hjemme, hvis de kan.

Men hvis forældre vælger at holde barnet hjemme, er der foreløbig ingen løfter om, at de får refunderet deres udgift til børnepasning.

- Det er vi da trætte af. Under de tidligere nedlukninger har vi fået refusion, siger Maja Hvidtfeldt Håkansson.

Spørger man i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune, er det vidt forskelligt, hvor hårdt institutionerne er ramt.

Forvaltningen opgør dagligt sygefraværet, og seneste tal er fra tirsdag, hvor billedet var, at 59 procent af pasningstilbuddene havde et sygefravær på mellem 0 og 5 procent.

Men der er også mange steder, hvor den er helt gal.

Vanskelige vilkår

Syv procent af institutionerne havde et fravær på mere end 30 procent, mens ni procent af institutionerne havde mellem 15 og 30 procents sygdom blandt de ansatte.

Endelig er der 26 procent af tilbuddene, der var ramt af sygefravær blandt 5 til 15 procent af de ansatte.

Kommunen oplyser, at der er sket et lille fald i antallet af de hårdest belastede institutioner.

- Nogle af vores daginstitutioner oplever et meget højt sygefravær hos personalet som følge af corona. Da vikarbureauerne også er ramt af mangel på personale og højt sygefravær, er det ikke altid muligt at få de vikarer, der er behov for. Den ekstraordinære situation betyder, at der er institutioner, som bliver hårdt presset på driften, siger ressourcedirektør i Børne- og Ungdomsforvaltningen Nicolai Kragh Petersen.

- Der bliver trukket hårde veksler på vores raske personale lige nu. De yder en kæmpe indsats under vanskelige vilkår, fortsætter han.

Han tilføjer, at lovgivningen fastholder pasningsgaranti. Derfor skal de forældre, der har behov for det, have et tilbud.

- Institutionerne skal bede om hjælp, hvis de har behov for det. I første omgang kan de række ud til naboinstitutionerne i deres klynge, hvor de måske kan udlåne nogle af deres medarbejdere, siger Nicolai Kragh Petersen.

- Hvis klyngen ikke kan hjælpe på grund af højt sygefravær, kan den enkelte klynge få hjælp hos områdechefen, der midlertidigt kan sende nogle af områdets støttepædagoger og pædagogiske konsulenter ud til en institution med akut behov for hjælp.

Parlamentet i Østrig godkender en lov, som giver alle borgere i landet pligt til at lade sig vaccinere mod covid-19.

Et stort flertal i parlamentet støtter beslutningen.

Det betyder, at alle voksne over 18 år har pligt til at lade sig vaccinere. Sker det ikke, vanker der store bøder.

Østrig bliver dermed det land, der har de strengeste krav om vaccinepligt inden for EU.

Titusinder af østrigere har i ugevis demonstreret mod vaccinepligt.

Det var en korfattet, angerfuld juridisk specialkonsulent ved navn Tobias Gilbæk Berg, der torsdag vidnede for Minkkommissionen.

Han skulle forklare omstændighederne bag et actioncard, som han skrev til brug af politielever i november 2020 i forbindelse med aflivningen af mink.

Actioncardet udløste senere en advokatundersøgelse, der fandt, at det havde "urigtigt indhold."

- Hensigten var, at de her minkavlere, som der blev ringet til, fik mulighed for at træffe deres beslutning på et fuld oplyst grundlag.

- Jeg havde gerne set, at der havde været skrevet et forbehold ind. Det er jeg ked af, og jeg kan kun beklage det her over for dem, der har forstået det her som et pres, sagde han til kommissionen.

Fire dage før han skrev actioncardet, var han blevet udlånt til Rigspolitiet for at hjælpe med information om corona-restriktioner. I mellemtiden havde regeringen meldt ud, at alle mink skulle aflives.

Han forfatter et actioncard, som politielever skulle bruge til samtaler med minkavlere.

"Det skulle bare gå stærkt"

I actioncardet skriver han blandt andet, at hvis minkavlerne nægter at lade myndighedspersoner optælle minkavlernes mink med henblik på at få en tempobonus, skal politieleverne sige:

- Manglende medvirken vil derfor betyde, at du ikke får mulighed for at opnå bonussen, og du kan forvente, at myndighederne så kommer og foretager tømning af besætningen alligevel.

Efterfølgende har Rigspolitiet selv fundet otte tilfælde, hvor passagen kan være blevet brugt over for minkavlere, hvor der ikke var lovgrundlag til at kræve aflivning.

Torsdag forklarede den juridiske specialkonsulent under hvilke vilkår actioncardet opstod. Med et ark med talepinde fra Fødevarestyrelsen havde Tobias Gilbæk Berg 45 minutter til at skrive en guide til samtalerne.

- Det skulle bare gå stærkt, sagde han torsdag.

Hvis minkavlerne nægtede

Tobias Gilbæk Berg forklarede, at han godt var klar over, at lovgrundlaget ikke fandtes, men at det var en forventning i Rigspolitiet, at Fødevareministeriet var i gang med at skaffe et lovgrundlag.

Efter at have skrevet actioncardet viste han det til politiinspektør Uffe Stormly og en juridisk sektionsleder. De skal godkende det og foretage en kvalitets- og legalitetssikring.

Tobias Gilbæk Berg forklarede Minkkommissionen, at han overfor den juridiske sektionsleder og Uffe Stormly påpegede den passage, der skulle bruges, hvis minkavlerne nægtede at lade myndighederne tælle deres mink.

Han husker hverken, at Uffe Stormly eller den juridiske sektionsleder havde bemærkninger til de to passager.

Under sin egen forklaring vedkendte Uffe Stormly sig, at han havde stået for kvalitetskontrollen af actioncardet.

Regeringen fremlægger på onsdag en plan for, hvilke restriktioner der forlænges eller ophæves efter 31. januar.

Det oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Her fremgår det, at regeringen har bedt Epidemikommissionen om at vurdere, om restriktionerne kan lempes yderligere.

- Trods høje smittetal ser vi en opmuntrende udvikling i antallet af indlæggelser, særligt på intensiv, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Han fremhæver samtidig, at Danmark er blandt de lande i verden, der er længst fremme med 3. vaccinestik.

- Det giver et solidt grundlag for epidemikontrol, og jeg ser frem til at modtage Epidemikommissionens indstilling, siger han.

Skal covid-19 være en samfundskritisk sygdom?

Kommissionen afleverer sin indstilling i starten af næste uge, hvorefter regeringen vil fremlægge den for Folketingets partier.

Regeringen har samtidig bedt Epidemikommissionen om at vurdere, om covid-19 stadig skal kategoriseres som en samfundskritisk sygdom.

De restriktioner, der er indført, forudsætter, at covid-19 er en samfundskritisk sygdom. Bliver coronavirus taget af listen, vil det ikke være første gang.

10. marts 2020 blev coronavirussen opkvalificeret til at være en samfundskritisk sygdom, og 10. september 2021 meddelte regeringen, at den nu ikke længere kunne betragtes som sådan.

Det ændrede sig imidlertid endnu engang kun to måneder efter, da regeringen endnu engang opkvalificerede covid-19 til at være samfundskritisk på grund af den høje smitte.

Blå partier vil smide mundbindet

Den nuværende kategorisering står til at udløbe 5. februar, og flere partier har sagt, at det er på tide at kigge på, om den skal afskaffes.

En samlet blå blok har også efterlyst en afsked med flere restriktioner, blandt andet kravet om mundbind.

- Vi skal ind i en periode nu, hvor vi ophæver restriktionerne, og der er mundbind en af dem. Derfor foreslår vi det nu, så vi kan komme i gang med at vende tilbage til en normal hverdag, sagde formand i Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, torsdag morgen til TV 2.

Den tidligere pave Benedikt 16. er blevet heftigt belastet af en ny rapport, der handler om håndteringen af sager om overgreb mod børn i den katolske kirke i München, Tyskland.

Rapporten behandler blandt andet ekspavens tid som ærkebiskop i München og Freising fra 1977 til 1982.

Den fastslår, at Benedikt svigtede med manglende indgriben i fire sager om overgreb mod børn, da han var ærkebiskop.

Det er advokatfirmaet Westpfahl Spilker Wastl, som har udarbejdet rapporten. Det er kirken selv, der har bedt om at få den lavet.

Mindst 497 ofre

- I samlet set fire sager er vi nået til enighed om, at der var svigt ved ikke at handle, siger advokat Martin Pusch ifølge nyhedsbureauet Reuters, da han præsenterer rapporten.

Benedikt - som dengang var kendt som kardinal Joseph Ratzinger - har tidligere sagt, at han ikke har haft kendskab til sagerne. Advokaten siger, at Benedikt har udelukket at have ansvar i sagen.

I rapporten om overgreb i den katolske kirke i ærkebiskopdømmet München og Freising er der fundet mindst 497 ofre.

De fleste af dem er drenge og teenagedrenge, som har været udsat for overgreb mellem 1945 og 2019. Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Vatikanet udtrykker "skam"

Ifølge rapporten er der mindst 235 gerningsmænd. Heriblandt er 173 præster og 9 hjælpepræster.

40 præster har fortsat deres arbejdet, selv om der har været anklager mod dem for at have begået overgreb.

Også den nuværende ærkebiskop i München og Freising samt hans to forgængere anklages i rapporten for at have svigtet i flere sager.

Vatikanet udtrykker "skam og anger" over sagerne, oplyser talsmand Matteo Bruni.

94-årige Benedikt var pave fra 2005 til 2013, hvor han abdicerede af helbredsmæssige årsager. Han var den første pave i 600 år, som trak sig tilbage fra stillingen.

Han har boet i Vatikanet, siden han trådte tilbage.

Pave Benedikt, der var traditionalist i den romersk-katolske kirke, blev efterfulgt af reformisten pave Frans. Frans er den katolske kirkes pave den dag i dag.

Det har lagt et hårdt pres på danske arbejdspladser, hvor fremmøde er nødvendigt, at medarbejdere skal isoleres efter smitte, selvom de ikke har symptomer.

I dag anbefales man at isolere sig i syv dage, hvis man ikke har symptomer. Men dette bliver nu muligvis ændret.

- Sundhedsstyrelsen er i gang med at se på anbefalingerne for isolation med en forventning om en snarlig ændring i anbefalingen, oplyser Sundhedsstyrelsen til TV 2.

Styrelsen vil komme med en udmelding om eventuelle ændringer i den nærmeste fremtid, lyder det.

Udmeldingen kommer, efter at flere har efterlyst en kortere isolationstid for symptomfrie medarbejdere.

14 ud af 20 medarbejdere

En af dem er Simon Tang, der er områdeleder i Børnehuset Universet Mejdal i Holstebro.

Da han fredag gik på weekend, havde han to coronasmittede medarbejdere i en af de børnehaveafdelinger i Holstebro, han er leder for, men i løbet af weekenden fik han løbende opkald og beskeder fra flere, der var smittet.

- I den ene afdeling er vi enormt hårdt ramt. Jeg har normalt 20 medarbejdere, og jeg mangler 14 lige nu, fortæller han i ’Go’ morgen Danmark’.

Hvis det ikke var for kriller i halsen, så var de kommet for fire dage siden

Simon Tang, områdeleder i Børnehuset Universet Mejdal Bliver hjemme med kriller i halsen

Simon Tang er helt indforstået med, at man ikke skal gå på arbejde, hvis man er syg eller har feber.

Men for flere af hans medarbejdere er virkeligheden, at de enten har meget få eller ingen symptomer. Men som isolationsreglerne er nu, må de ikke møde på arbejde.

- Jeg har medarbejdere, som går hjemme nu og melder tilbage, at hvis det ikke var for kriller i halsen, var de kommet for fire dage siden, lyder det.

Simon Tang ønsker derfor, at politikerne eller virologerne revurderer, om isolationstiden skal forkortes, som man eksempelvis har set Finland gøre, så medarbejdere kan vende hurtigere tilbage til deres jobs.

Samtidig lufter han idéen om, at man udfaser tests i institutioner og i stedet ser på, om folk har symptomer.

- Hvis man kunne sidestille det med en influenza og komme på arbejde, når man ikke havde feber længere, så kunne samfundet løbe på en anden måde, derfra hvor jeg ser det, lyder det.

Se indslaget fra 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY

Der er det senest døgn registreret det højeste antal coronatilfælde på 24 timer under epidemien.

Der er registreret 40.626 tilfælde af covid-19, hvoraf 2639 er reinfektioner - altså folk, der tidligere har været smittet.

Det viser torsdagens smittetal fra Statens Serum Institut (SSI).

Den hidtidige rekord blev sat onsdag, hvor der det foregående døgn blev konstateret 38.759 tilfælde.

På trods af de høje smittetal er antallet af indlagte med covid-19 på en intensivafdeling fortsat stabilt. Her er 49 personer indlagt, hvilket er en mindre end onsdag. 28 personer får hjælp til at trække vejret gennem en respirator, hvilket er et fald på to sammenlignet med onsdag.

4 flere indlagte

Smitterekorden er hyppigt slået den seneste tid, og der registreres aktuelt markant flere tilfælde end sidste vinter.

Til sammenligning blev der sidste vinter kun få dage set over 4000 tilfælde, mens tallet nu dagligt opgøres med fem cifre.

Antallet af indlagte med covid-19 er dog aktuelt ikke lige så højt, som da det toppede sidste vinter med 964 indlagte.

Torsdag er 825 indlagt med covid-19, hvilket er 4 flere end et døgn tidligere.

Lavere risiko for indlæggelse

Udenlandske studier har peget på, at den coronavariant, som nu dominerer - Omikron - er forbundet med lavere risiko for en tur på hospitalet end delta, der tidligere herskede i samfundet.

Torsdag er det blevet bekræftet i en analyse fra SSI og flere andre, der dog endnu ikke er fagfællebedømt. Den peger på, at smittede med Omikron har 36 procent lavere risiko for indlæggelse end deltasmittede.

Der er sket 232 nye indlæggelser af smittede med covid-19, men da der også er udskrevet patienter, stiger det samlede antal ikke så meget.

Det er dog ikke alle, der er indlagt på grund af covid-19. En del er indlagt med andre ting, men indgår i statistikken, da de også er testet positive for covid-19.

SSI har tidligere opgjort, at det gjorde sig gældende for omkring hver fjerde af de indlagte i december.

Endnu 15 personer, der inden for de seneste 30 dage er testet positive for covid-19, er afgået ved døden. Det gør sig gældende for i alt 3550 personer i Danmark under epidemien.

Udenlandske studier har tidligere indikeret det, og nu ser en danske analyse ud til at bekræfte det.

Risikoen for indlæggelse er mindre, hvis man er smittet med Omikron-varianten end for Delta-smittede.

Det oplyser Statens Serum Institut (SSI), der har gennemført studiet med flere andre, i en pressemeddelelse.

Studiet er udgivet som et såkaldt "preprint" og er derfor ikke set igennem af uvildige forskere.

Der er ifølge faglig direktør Tyra Grove Krause flere gode nyheder i studiet.

Det første er den mindre risiko for indlæggelse ved smitte med Omikron-varianten, der er den dominerende i Danmark.

- Det gør vi (ser den lavere risiko, red.) både blandt uvaccinerede og vaccinerede. Det er tegn på, at Omikron i sig selv er mindre alvorlig en Delta.

- Derudover kan vi hen over studieperioden se, at vaccination kan forebygge tre ud af fire indlæggelser – både Omikron- og Delta-relaterede – blandt personer, der tester positive, siger hun i meddelelsen.

Flere smitterekorder

I løbet af vinteren har det mere været reglen end undtagelsen, at antallet af daglige coronatilfælde skulle opgøres i fem cifre og ikke fire.

Det toppede onsdag med knap 39.000 tilfælde, mens det sidste vinter kun få gange nåede over 4000.

Trods flere uger med rekord på rekord var antal af indlagte onsdag på 821, hvilket er lavere end sidste vinter, hvor det toppede med 964 indlagte i januar.

Tæt på 190.000 personer, som er testet positive for covid-19 fra 21. november til 19. december, indgår i studiet.

Her er der set på, hvor mange af dem der endte med at blive indlagt, samt hvilken variant de var smittet med.

Knap 39.000 var smittet med Omikron, mens resten vurderes at have været smittet med Delta, der var den dominerende i samfundet.

Ser ikke på alvorsgrad

Blandt de Omikron-smittede blev 222 indlagt svarende til 0,6 procent af de smittede. For Delta-smittede gjaldt det 2213 eller 1,5 procent.

Når der tages højde for forskelle i ting som køn, alder og underliggende sygdomme, kommer forskerne frem til, at risikoen er 36 procent mindre for de Omikron-smittede.

Mens studiet har kigget på antallet af indlæggelser, er der ikke kigget på, hvor alvorlige selve indlæggelserne er.

- Dog peger flere studier fra udlandet på, at Omikron også er forbundet med et mildere indlæggelsesforløb, vurderet ud fra den kortere indlæggelsestid og mindre risiko for intensivbehandling og død i forhold til Delta, siger Tyra Grove Krause fra SSI.

117 nytestede og smittefrie elever fra Høng Efterskole satte sig lørdag i busser mod skiferie i Sverige. Tre coronasmittede lod de blive hjemme.

Men to og et halvt døgn senere var busserne hjemme igen.

Coronasmitten var eksploderet, og onsdag var i alt 99 af skolens 120 elever smittet. Det samme var størstedelen af skolens ansatte.

Det virker, som om myndighederne tror, vi ikke kan administrere det og bare vil lukke ned

Thorkild Specht, forstander på Høng Efterskole

Det fortæller skolens forstander, Thorkild Specht, som har set sig nødsaget til at lukke efterskolen og tilbyde virtuel undervisning. Det sker på trods af, at han hverken har fået det godkendt af Børne- og Undervisningsministeriet eller Styrelsen for Patientsikkerhed.

- Så må vi se, om der er nogen, der kommer efter os, siger han onsdag til TV 2.

Fire ansatte til undervisning, køkken og nattevagter

Forstanderen fortæller, at han tirsdag ringede til både Børne- og Undervisningsministeriet og Styrelsen for Patientsikkerhed. Han ville have ministeriet til at godkende, at skolen overgik til virtuel undervisning. Og så håbede han, at Styrelsen for Patientsikkerhed ville godkende en midlertidig lukning af skolen.

- Vi havde 4 ud af 16 ansatte tilbage, der ikke var smittet. De skulle så både undervise, være i køkkenet og stå for døgnbemanding af eleverne, siger Thorkild Specht.

Det var ifølge forstanderen ikke realistisk at få til at fungere. Men hverken de mange smittede elever eller få tilbageværende raske ansatte var ifølge myndighederne nok til en nedlukning.

- Undervisningsministeriet siger, vi skal gennemføre fysisk undervisning på skolen, hvis der er elever, der er i stand til at komme på skolen. Og det mener de jo, der er, når der stadig er nogen, der ikke er smittet, siger han.

Og Styrelsen for Patientsikkerhed ville ifølge Thorkild Specht ikke lukke skolen, fordi der stadig var lærere, der kunne undervise, og fordi antallet af smittede elever ikke var højt nok.

Forstanderen mener, at Styrelsen for Patientsikkerhed agerer ud fra "skrivebordsparagraffer". I stedet ville han ønske, at det var op til skolerne selv at vurdere, om det er muligt og forsvarligt at holde en skole åben.

- Det virker, som om myndighederne tror, vi ikke kan administrere det og bare vil lukke ned. Men sådan er det jo ikke. Især ikke på en efterskole. Eleverne har kun ét år, så vi vil jo give dem så meget som overhovedet muligt, siger han.

Opfordrer forældre til at bakke op

De første elever begyndte søndag eftermiddag at blive sløje, efter at skolen var ankommet til skistedet i Sverige. De blev isoleret, og det samme gjorde deres nære kontakter. Ti af dem testede positive.

Morgenen efter var yderligere 30 smittet. Her besluttede forstanderen, at skolen måtte retur til Danmark, og eleverne kørte hjem i busser iført mundbind og med krav om kun at handle på ubemandede tankstationer og om at blive i busserne på færgen.

Natten til tirsdag trillede busserne igen ind på efterskolens grund, og det var altså tirsdag, da smittetallet var steget til 67, at forstanderen kontaktede myndighederne.

Onsdag var alle elever hentet, og 99 var smittet.

Forstanderen har skrevet ud til forældrene, at eleverne lovmæssigt har krav på at komme tilbage på skolen, men at han håber, at forældrene alligevel bakker op om den virtuelle undervisning derhjemme.

- Indtil videre er der udelukkende opbakning til det, siger Thorkild Specht.

Kan ikke lukke på grund af personalemangel

TV 2 har kontaktet Børne- og Undervisningsministeriet og Styrelsen For Patientsikkerhed.

Styrelsen for Patientsikkerhed understreger, at den ikke kan lukke en skole midlertidigt på grund af for eksempel personalemangel. Den slags kan kun ske med sundhedsfaglige begrundelser.

- Når vi lukker en skole, gør vi det derfor kun i de helt særlige tilfælde, for eksempel hvis der er tale om i forvejen syge børn, som er særligt udsatte ved sygdomsforløb med covid-19, skriver Anette Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, i en mail til TV 2.

Børne- og Undervisningsministeriet oplyser til TV 2, at ministeriet ikke ønsker at kommentere på konkrete sager.

Men de påpeger, at en skole kun kan indføre virtuel undervisning, når "dette er nødvendigt som følge af påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed eller foranstaltninger efter regler, som er fastsat af børne- og undervisningsministeren i medfør af epidemiloven".