Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen (S), er sygemeldt med stress.

Det oplyser Aalborg Kommune til Nordjyske.

Viceborgmester Helle Frederiksen overtager de nødvendige funktioner, mens han er væk. Kommunen kan ikke oplyse yderligere.

Helle Frederiksen er blevet orienteret om sygemeldingen og kan ikke fortælle nærmere om årsagen, siger hun til Nordjyske.

48-årige Thomas Kastrup-Larsen har siden 2014 været borgmester i Aalborg, der er landets fjerdestørste by. Han har været medlem af byrådet i Aalborg siden 1998.

Ved det seneste kommunalvalg i november fik han 14.500 personlige stemmer, hvilket er knap en halvering fra valget i 2017.

På Facebook har borgmesteren torsdag eftermiddag selv kommenteret sygemeldingen:

- Jeg har gennem et stykke tid haft ret kraftige stress symptomer. Så kraftige at jeg ikke kunne ignorere dem længere. Jeg har derfor været ved lægen, og fået den klare besked, at jeg skulle sygemelde mig. Jeg er simpelthen nødt til at respektere mit helbred.

- Jeg har en plan om at komme stærkt tilbage, men bliver foreløbigt nødt til at koble helt ud af de politiske arbejde for en periode. Pas godt på vores skønne kommune, mens jeg kommer til hægterne igen, skriver Thomas Kastrup-Larsen.

En særlig undervariant af Omikron er så fremtrædende, at den nu udgør knap halvdelen af alle danske Omikron-tilfælde.

Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

Undervarianten har fået navnet BA.2, og i ugen omkring nytår var 20 procent af alle smittede i Danmark ramt af den. Her få uger efter har den spredt sig hastigt, så den nu udgør 45 procent af de danske smittetilfælde.

Den har kurs imod at overtage Omikron-tilfældene i Danmark

Anders Fomsgaard, overlæge og professor hos Statens Serum Institut (SSI)

Det giver dog ikke anledning til bekymring, forsikrer Anders Fomsgaard, som er overlæge og professor hos SSI.

- Indtil videre har vi ikke kunnet finde biologiske forskelle på BA.2 og BA.1, som er den dominerende og kendte variant af Omikron. Umiddelbart ser det ikke ud til, at man bliver sygere af BA.2, siger han til TV 2.

Forskel i særlig protein

Også i andre lande oplever man en stigning i BA.2-smittetilfælde – heriblandt i Norge, Sverige og Storbritannien. Dog har stigningen ikke været lige så drastisk som herhjemme.

Anders Fomsgaard har ikke en forklaring på, hvorfor BA.2 har spredt sig hurtigere i Danmark end i andre lande.

Men han fortæller, at SSI løbende arbejder på at undersøge forskelle mellem BA.1 og BA.2.

- Vi ved, at de to undervarianter er ret forskellige i spike-proteinet, som man laver vaccinerne ud fra.

Ifølge coronasmitte.dk baserer vaccinerne sig på, at kroppens immunforsvar lærer at genkende spike-proteinet. Derfor kan det have betydning for vaccinernes effektivitet, hvis virus muterer, og spike-proteinet kommer til at se anderledes ud.

Overlægen fra SSI forklarer, at man indtil videre ikke kan finde tegn på, at vaccinen er mindre effektiv over for BA.2-varianten end den oprindelige Omikron-variant.

BA.2 vil overtage

I pressemeddelelsen skriver SSI, at der indtil videre er fundet tre varianter af Omikron. Udover BA.2 og den dominerende BA.1-variant findes også BA.3.

Selvom BA.2 stormer frem herhjemme, er det faktisk BA.1 som i øjeblikket er den dominerende variant - ikke bare Danmark, men også resten af verden.

Men Anders Fomsgaard vurderer, at det er et spørgsmål om tid, før BA.2 udgør størstedelen af smittetilfældene.

- Den har kurs imod at overtage Omikron-tilfældene i Danmark.

Den 9. januar udgjorde Omikron ifølge en vurdering fra SSI omkring 96 procent af alle smittetilfælde i Danmark.

Det er gået den rigtige vej i et stykke tid, men nu skulle den være god nok: Omikron-smitten er i kraftig tilbagegang i Sydafrika.

Landet, hvor varianten dukkede op for cirka to måneder siden og blev epicenter, mens resten af verden forberedte sig på et nyt, ukendt scenarie og en ny bølge.

Eksperter siger til amerikanske CBS, at antallet af smittede i Sydafrika nu styrtdykker lige så hurtigt, som det steg, da Omikron meldte sin ankomst og blev opdaget af sydafrikanske videnskabsmænd.

Tal fra New York Times viser en tilbagegang i den daglige smitte på 48 procent de seneste 14 dage.

Sydafrikanerne følte sig svigtet

Vacciner kombineret med meget høje infektionsrater fra de første bølger har boostet sydafrikanernes kollektive immunitet, siger vaccineprofessor Shabir Madhi til CBS. Og det har på dramatisk vis reduceret antallet af alvorligt syge under den fjerde bølge, lyder det.

Landet har generelt været hårdt ramt med 94.000 døde ud af en befolkning på cirka 60 millioner.

- Omikron står for kun 5 procent af alle dødsfaldene under hele epidemien, siger Shabir Madhi.

Han udelukker ikke, at der kan komme flere mutationer og varianter, men dagene med voldsomme dødsfald er ovre, vurderer han og understreger, at han er meget optimistisk.

Sydafrikanerne kan godt trænge til lidt medgang. Det var deres forskere, der lidt tilfældigt opdagede Omikron, da de forskede i hiv.

Samvittighedsfuldt delte de deres opdagelse med resten af verden, men så gik der ikke længe, før alverdens lande lukkede for flyforbindelserne til Sydafrika. Mange sydafrikanere følte sig uretfærdigt behandlet over at have delt deres viden.

Optimisme – men forsigtigt

Men nu giver udviklingen i Sydafrika håb for resten af verden. Man skal dog ikke være jubeloptimist.

Amerikanske Anthony Fauci, der er præsidentens øverste rådgiver i disse spørgsmål, råder til en lidt mere forsigtig optimisme.

For et par dage siden sagde Fauci, at det er et åbent spørgsmål, om vi kommer til at se tilbage på Omikron som pandemiens dødsstød.

- Jeg håber det. Men det kommer kun til at ske, hvis der ikke dukker en ny variant op, som undviger vores immunforsvar, sagde han.

Mærkelige restriktioner

Nu er livet vendt tilbage i Sydafrika, der er gang i butikkerne, restauranterne er glade, og trafikken kører.

Men de har virkelig også måttet holde for. Ikke mindst under epidemiens første dage, da regeringer verden over vedtog restriktioner og begrænsede folks adfærd. En af de mere opsigtsvækkende restriktioner i Sydafrika var, at folk ikke måtte købe cigaretter.

Også i Storbritannien, der har været hårdt ramt, går det nu nedad med smittetallene.

- Vi er der næsten. Det er begyndelsen på enden. Skulle en ny variant dukke op, vil det for de fleste af os bare føles som lidt ubehag, siger professor Julian Hiscox fra University of Liverpool til BBC og fortsætter med de ord, vi alle sammen helst vil høre:

- Jeg tror, at livet i 2022 vil vende tilbage til det, det var før pandemien.

Østrig lemper fra på mandag restriktionerne for indrejsende fra en række lande, heriblandt Danmark.

Det bekræfter Udenrigsministeriet over for TV 2.

De nye regler vil betyde, at blandt andre danske skiturister fra på mandag kan rejse frit ind i Østrig, hvis de er vaccineret enten tre gange mod covid-19 eller har fået to stik og kan fremvise en negativ PCR-test.

Danmark, Holland, Norge og Storbritannien er hidtil af de østrigske myndigheder blevet kategoriseret som højrisikolande på grund af smitten med Omikron.

Og siden december har de krævet, at danske skiturister både har fået det tredje stik og kan fremvise en negativ PCR-test. Det har blandt andet skabt problemer for nyligt coronasmittede

Men fra på mandag slækker de østrigske myndigheder altså kravene.

Forskellige muligheder for indrejse

Ifølge Udenrigsministeriet betyder de nye regler, at alle rejsende fra 15 år (født før 1. september 2006) kan rejse ind i Østrig uden krav om karantæne, hvis man kan fremvise ét af følgende:

Hvis man ikke kan opfylde ovenstående krav om dokumentation, kan man fortsat rejse ind i Østrig, men skal gå i 10 dages karantæne med mulighed for at teste sig fri.

I de tilfælde, hvor man ikke kan fremvise den nødvendige dokumentation ved indrejse, skal man forud for indrejse foretage en online registrering. Man skal registrere sig, uanset om man indrejser med fly, bil eller tog.

Det danske coronapas anerkendes som dokumentation for vaccination, immunitet efter overstået smitte samt for PCR-testresultater.

Indførelsen af vaccinationspligt i Østrig per 1. februar gælder ikke for borgere, der ikke er bosiddende i Østrig.

Glæde hos rejsebureau

Mens mange familier har ventet i spænding på, om deres ferieplaner til alperne kunne gennemføres, har spændingen været ligeså stor hos de mange rejsebureauer, der sælger skirejser til Østrig.

Og Lempelsen af indrejseregler til Østrig fra på mandag er en stor lettelse for Højmark Rejser, som sælger skirejser.

- Det betyder alt for os. Sæsonen er reddet. Det gælder både for os og for alle de turister, der har været usikre på, om de kunne komme afsted, siger administrerende direktør Majbritt Jensen til Ritzau.

Samtlige oppositionspartier på Christiansborg er enige om, at det er tid til at afskaffe mundbindene igen. Det bekræfter de over for TV 2.

Partierne mener, det skal være slut med at bruge mundbind for eksempel offentlig transport, butikker og øvrige offentlige steder, hvor det har været et krav siden slutningen af november.

Fremover skal de enkelte institutioner i sundhedssektoren selv kunne bestemme, om de ansatte og pårørende skal bære mundbind eller ej.

Partierne har netop sendt deres forslag til Folketingets Epidemiudvalg.

- Vi skal ind i en periode nu, hvor vi ophæver restriktionerne, og der er mundbind en af dem. Derfor foreslår vi det nu, så vi kan komme i gang med at vende tilbage til en normal hverdag, siger formand i Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, til TV 2.

Det er Venstre, de Konservative, Liberal Alliance, Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne, der alle mener, det er tid til at afskaffe mundbindene.

Vil fjerne alle restriktioner om lidt

De nuværende coronarestriktioner i samfundet står til at udløbe om 11 dage - den. 31 januar.

Inden da skal Folketingets Epidemiudvalg tage stilling til, om nogle eller alle restriktioner skal videreføres eller ej. De Konservative er klar til at lade alle restriktioner løbe ud ved månedens udgang, siger partiets sundhedsordfører, Per Larsen.

- Vi vil gerne starte den her debat, inden vi når til den 31,. og her er mundbind en stor belastning for de mange mennesker, der skal arbejde med mundbind på i butikker og andre steder, siger Per Larsen.

Konservatives sundhedsordfører forventer ikke, at alle borgere vil smide mundbindet i det offentlige rum, lige når det afskaffes. Men han kalder det "dobbeltkonfekt", at der både er krav om coronapas og mundbind i dele af den offentlige transport.

Han peger samtidig på, at mundbind nok ikke har den afgørende effekt for samfundssmitten med den høje vaccinationstilslutning og en løbende større naturlig immunitet i befolkningen.

- Det skal være frit for folk, om de vil bære mundbind, når de for eksempel går ind og handler. Vi synes ikke, det skal være et krav længere. Jeg fornemmer, at der er et stort ønske i befolkningen om at komme af med det.

Professor vil vente lidt endnu

Kravet om mundbind i det offentlige rum er løbende indført og fjernet igen under coronapandemien herhjemme. I november blev der genindført krav om mundbind i den kollektive trafik og butikker. Siden fulgte også krav for gæster på restauranter og barer.

Med den nuværende situation, hvor Omikron-varianten har vist sig at være mildere, er det ikke længere belastningen af sygehusene, der er det største samfundsproblem, men i stedet hvordan det påvirker arbejdsstyrken. Det siger professor i infektionssygdomme Rigshospitalet Jens Lundgren, der fortsat ser fornuft i at beholde kravet om mundbind et stykke tid endnu.

- På nuværende tidspunkt giver det mening, at vi forsøger at bremse nogen af de smittekæder, der bliver genereret, når vi er sammen indenfor som i for eksempel den kollektive trafik eller andre steder, hvor vi klumper os sammen indenfor, siger Jens Lundgren om forslaget fra de borgerlige partier.

Spis det ikke!

Så klart lyder Fødevarestyrelsens råd, efter at der er fundet giftstoffet aflatoksin i et parti af et krydderi.

Det er produktet 'Ginger Powder' fra producenten TRS, der nu er fundet aflatoksin i, melder Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside. Det er importøren Golden Foods, der nu tilbagekalder produktet.

Stoffet er konstateret i 100 grams poser med ingefærpulveret, der - af uforklarlige årsager - har bedst før-dato 31. februar 2022.

Aflatoksin er et giftstof, der produceres af skimmelsvampe og ifølge Fødevarestyrelsen kan være kræftfremkaldende, hvis man indtager det.

Ifølge Fødevarestyrelsen er krydderiet solgt i specialbutikker over hele landet. På flere webshops sælges produktet også.

Har man købt produktet, anbefales man at smide det ud eller levere det tilbage til den butik, hvor det er købt.

Den seneste måned er en tiendedel af befolkningen blevet smittet med coronavirus.

Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Siden 19. december er der registreret 617.913 smittetilfælde. Det svarer til 10,6 procent af den danske befolkning. Heraf er en mindre andel blevet smittet igen.

Onsdag bød på det hidtil højeste antal daglige smittetilfælde med 38.759.

SSI anslår i sin seneste prognose, at smitten ventes at stige frem til slutningen af januar, hvor antallet af daglige smittetilfælde kan ende på op mod 55.000.

Med det høje antal af smittetilfælde følger også et stort antal nære kontakter, som skal gå isolation.

Erhvervslivet og flere af de borgerlige partier i Folketinget har opfordret til at forkorte isolationsperioden, fordi mange arbejdspladser kæmper med stort sygefravær.

Det er Sundhedsstyrelsen, der står for at udarbejde retningslinjer omkring isolation.

EL anerkender udfordring med isolation

Anbefalingerne lyder, at man kan ophæve isolationen syv dage efter en positiv test, hvis man ikke har symptomer. Hvis man har symptomer, kan man ophæve, 48 timer efter at de forsvundet.

Hos Enhedslisten anerkender sundhedsordfører Peder Hvelplund, at det er en udfordring med alle dem, der skal isolere sig, men han læner sig op ad myndighedernes anbefalinger.

- Det handler om at finde balancen, så vi på den ene måde sikrer, at vi kan holde både skoler, institutioner og erhvervsliv åben og sikre, at folk kan komme på arbejde, men samtidig undgår, at vi får smittet alt for mange.

- Det er jo det, som isolationsbestemmelserne er med til, så vi ikke oplever, at epidemien stikker af, så vi bliver endnu mere belastet, siger Peder Hvelplund.

Antallet af smittetilfælde den seneste måned er sammenlignet med samme periode sidste år omkring ti gange så højt, men antallet af indlæggelser og døde er lavere.

Det skal ses i lyset af, at størstedelen af befolkningen er vaccineret, og at risikoen for at blive indlagt med omikron er mindre end med de varianter, der tidligere har været dominerende i Danmark.

Hun havde egentlig fået klagen afvist. Men efter Lærke Havemans sag om en fejlslagen ankeloperation har været beskrevet hos både TV 2 og Radio4, er Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn vendt på en tallerken.

De genoptager nu hendes klage over kirurgen Kenth Esbensen.

Det sker, selvom nævnet for mere end et år siden slog fast, at der ikke var anledning til at kritisere kirurgens behandling af Lærke Haveman.

- Jeg tænkte: 'Shit, hvor er det fedt'. Det er jo det, jeg altid har håbet på ville ske. Men disciplinærnævnet er jo øverste instans, og der er ikke andre steder at gå hen, så jeg troede ikke, at det ville ske, siger Lærke Haveman.

Kirurgen Kenth Esbensen blev i sidste uge kendt i den brede offentlighed, da det kom frem, at han er hovedperson i en sag, hvor hundredvis af patienter har fået lavet en yderst kontroversiel ankeloperation. En operation, der ifølge eksperter burde have været meldt som eksperimentel behandling.

Indgrebet er næsten ikke blevet brugt i resten af landet, men på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har flere end 500 patienter fået operationen, som, eksperter mener, mange af dem ikke burde have haft.

Lærke Haveman er én af de patienter.

Skulle Lærke overhovedet være opereret?

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn er en uvildig myndighed, som kan udtale kritik af eksempelvis læger og samtidig foreslå sanktioner af lægen. Men to gange havde de afvist Lærke Havemans sag mod Kenth Esbensen.

I et skriv til Lærke Haveman erkender disciplinærnævnet nu, at de aldrig tog stilling til, om der overhovedet var grundlag for at operere hende. Selv kalder nævnet det for en ”væsentlig sagsbehandlingsfejl”.

Nævnet overså, at Kenth Esbensens vurdering af scanningsbillederne af anklen var direkte modstridende med radiologens vurdering. Radiologen vurderede, at Lærke Havemans ledbånd var intakte, men Kenth Esbensen mente, at de var revet over.

Derfor lavede han den kontroversielle operation på Lærke Haveman - men uden succes. Siden fulgte han op med en re-operation af anklen, og i dag lever den 23-årige kvinde med nedsat bevægelighed i hendes venstre ankel, og hun har mistet følelsen i store dele af sit venstre ben.

- Alle de andre ankelspecialister, som jeg har været ved siden, har alle sagt til mig, at jeg aldrig skulle have haft den operation. Derfor gav det absolut heller ingen mening, at de afviste mine klager, siger Lærke Haveman.

Nævnet har kendt til det siden december 2020

I december 2020 forsøgte Lærke Haveman at få genåbnet klagen. Dengang havde en speciallæge fra Patienterstatningen vurderet, at hun var opereret uden grund og noteret uenigheden mellem Kenth Esbensen og radiologen. Det sendte hun så videre til disciplinærnævnet.

Blot ni dage senere kom afvisningen, da nævnet ikke vurderede, at der var ”nye og væsentlige oplysninger”.

Det er de selvsamme oplysninger, der nu et år senere er grunden til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns erkendelse af en ”væsentlig sagsbehandlingsfejl”.

- Jeg har absolut ingen tillid til systemet. De afviste mig første gang, og nu - efter det har været i medierne - så vupti kommer de pludselig på nye tanker. Det er da påfaldende, og for mig kan det jo nærmest virke som om, at det er disciplinærnævnet, der er til fare for patientsikkerheden, når de først tager sager alvorligt, efter de har været beskrevet i medierne, lyder det fra Lærke Haveman.

Ekspert: Kirurg bør få kritik

Det er ikke kun de ankelspecialister, som Lærke Haveman har mødt undervejs, der bakker hende op. Kent Kristensen, lektor i sundhedsret ved Syddansk Universitet, er heller ikke i tvivl.

- Det er en forkert afgørelse, hvis man lægger vægt på, at der i journalen står, at der er indikation for at gennemføre et indgreb, og MR-scanningerne viser noget andet. Det skal i de sager føre til kritik. Hvis ikke af behandlingen, så af den måde, der er journalført på.

Siden 2004 og frem til januar 2021 har den omstridte kirurg haft 22 sager i disciplinærnævnet. TV 2 og Radio 4 er ikke bekendt med, hvor mange af disse sager der omhandler ankeloperationen.

Kent Kristensen mener, at hvis der er lignende sager i bunken, hvor kirurgen ikke er enig med radiologen, bør nævnet også genoptage dem.

Disciplinærnævn vil ikke forklare sig

Kenth Esbensen har ikke ønsket at kommentere udviklingen i klagesagen mod ham. Da TV 2 i sidste uge interviewede ham, lagde han dog ikke skjul på, at han ikke havde meget til overs for hverken de kolleger, der kritiserede ham, eller radiologerne, der kiggede på scanningsbillederne.

- Noget af problemet er, at de her mange skeptiske mennesker, de kan jo ikke – åbenbart – kigge på en MR-scanning ordentligt, lød det fra Kenth Esbensen, inden han gjorde det klart, at han i årevis har været bedre end radiologer til at kigge på scanningsbillederne.

TV 2 og Radio4 har forsøgt at få et interview med Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn men uden held.

Vi ville gerne spørge til Lærke Havemans sag og samtidig spørge om nævnet ikke burde genoptage alle klagesager rettet mod Kenth Esbensen, set i lyset af sagen og Kenth Esbensens tidligere udtalelser til TV 2 og Radio4. Lizzi Jakobsen, som er direktør for Styrelsen for Patientklager, der sekretariatsbetjener nævnet, har dog ikke ønsket at stille op til interview.

Patienterstatningen vurderer overfor Radio 4 og TV 2, at 33 patienter har fået udført operationen, uden at der kunne findes en dokumenterbar, lægefaglig grund til indgrebet.

30 af patienterne er opereret på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, mens de sidste fem er blevet opereret på andre hospitaler i hovedstadsområdet. Fælles for kirurgerne bag de 35 ubegrundede operationer er, at de alle har alle været kolleger på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Af tidligere artikler har det fremgået, at tallet var 40 patienter, men Patienterstatningen har efterfølgende nedjusteret deres egne tal.

Du kan høre andet afsnit af Radio 4's program om sagen hér.

Den uge, hvor Joe Bidens popularitet toppede, gled hans sko på trin nummer otte.

Folkens, det er en prøvelsernes tid

Joe Biden, USA's præsident, 20. januar 2021

Præsidenten var på vej op ad den røde løber på trappen til Air Force One, da hans fødder snød ham hele tre gange, så han måtte ned på knæ, mens verden holdt vejret i et kort sekund.

Det var sidst i marts 2021, den 78-årige Joe Biden havde kun været præsident i 62 dage, og der var stadig meget, han skulle nå.

Over 55 procent af vælgerne syntes, han gjorde et godt stykke arbejde, og han havde levet op til et af de helt store ønsker, som mange af hans vælgere havde haft, da de stemte på ham i 2020.

Han var ikke Donald Trump.

Håbet

De første to måneder som præsident havde Joe Biden hverken kastet sig ud i diskussioner om folkemængders størrelse, fornærmet Australiens premierminister eller givet liv til begrebet "alternative fakta".

Til gengæld havde Joe Biden politisk flertal i begge kamre i USA's kongres og en ambitiøs plan for, hvor USA skulle hen.

Er vi situationen voksen, og kan vi mestre den sjældent vanskelige tid?

Joe Biden, USA's præsident, 20. januar 2021

Og der skulle mere end et enkelt styrt på en trappe til at svække amerikanernes tillid til den 78-årige præsident.

Men i det første år af præsidentperioden blev Joe Bidens opbakning i befolkningen aldrig større, end den var i den uge, hvor han faldt på trappen.

I dag er han en lige så upopulær en præsident som Donald Trump var, og han sammenlignes med Jimmy Carter, som tabte præsidentvalget i 1980 efter én enkelt periode i Det Hvide Hus.

Hvor snublede Joe Biden?

Det så ellers så lovende ud, da Joe Biden kom ud af USA's kongresbygning 20. januar 2021.

Donald Trump var overvundet og havde trukket sig tilbage til sin residens i Florida.

En stor opgave

I sin indsættelsestale gjorde Joe Biden det klart, at landet stod over for store udfordringer, især set i lyset af det stormløb mod kongressen, Donald Trumps tilhængere havde foretaget nogle uger forinden.

- Folkens, det er en prøvelsernes tid. Vi står over for et angreb på demokratiet og på sandheden. Et raserende virus, stigende ulighed, en sviende systemisk racisme, et klima i krise og USA's rolle i verden. Blot én af tingene ville være en stor udfordring, sagde Joe Biden.

Og så stillede han amerikanerne og resten af verden i udsigt, at han ville gå i gang med at løse problemerne.

- Er vi situationen voksen, og kan vi mestre den sjældent vanskelige tid? Vil vi leve op til ansvaret og skabe en ny og bedre verden for vores børn? Det mener jeg, vi skal. Det gør I nok også, og det tror jeg, vi gør, sagde han.

Præsidenten viste hurtigt handlekraft.

Joe Biden fik vedtaget en enorm hjælpepakke på 1,9 billioner dollars, der skulle afbøde konsekvenserne af coronavirus, og i modsætning til sin forgænger foreslog han ikke, at man kunne bruge blegemiddel til at få has på sygdommen.

Den lumske virus

Alligevel spændte coronavirus ben for Joe Biden.

Og så endda på USA's uafhængighedsdag 4. juli.

- For 245 år siden erklærede vi vores uafhængighed fra en fjern konge. I dag er vi tættere end nogensinde på at erklære vores uafhængighed fra en dødelig virus, lød det fra præsidenten, da han holdt tale foran Det Hvide Hus.

Han var tæt på at erklære sejr i krigen mod covid-19.

- Bare tænk på, hvor denne nation var for et år siden. Tænk tilbage på, hvor I var for et år siden. Og tænk så på, hvor langt vi er kommet, sagde Joe Biden.

Imens han talte, var den nye Delta-variant netop begyndt at sprede sig i flere amerikanske stater, og endnu havde ingen hørt om Omikron.

Enhver, der er ansvarlig for så mange dødsfald burde ikke forblive USA's præsident

Joe Biden, præsidentkandidat, oktober 2020

Under valgkampen i 2020 havde Joe Biden selv sat barren for, hvornår en præsident burde træde tilbage på grund af dårlig håndtering af en pandemi.

- 220.000 amerikanere er døde. Hvis I ikke hører andet i aften, så hør dette, lød det fra Joe Biden under afslutningsdebatten 22. oktober lige inden valget.

- Enhver, der er ansvarlig for så mange dødsfald, burde ikke forblive USA's præsident, sagde Joe Biden til Donald Trump.

Under det første år af Joe Bidens præsidentperiode har 425.000 smittede mistet livet – under Donald Trumps sidste år døde der også 425.000.

Scenen sættes til en ydmygelse

Da Joe Biden holdt sin optimistiske tale på USA's uafhængighedsdag, var opbakningen blandt vælgerne stadig på 52 procent.

Ingen kunne vide, hvad fremtiden ville bringe.

Fire dage senere, 8. juli, holdt Joe Biden tale igen.

Denne gang handlede det om situationen i Afghanistan, hvor USA ønskede at trække sine styrker ud.

- At Taliban løber det hele over ende og kommer til at eje hele landet, det er højst usandsynligt, lød det fra præsidenten, som afviste enhver form for sammenligning mellem den tabte krig i Vietnam og krigen i Afghanistan.

- Vi kommer under ingen omstændigheder til at se folk blive løftet fra taget af USA's ambassade i Afghanistan, sagde præsidenten.

Imens Joe Biden talte, var Taliban på vej i offensiven i Afghanistan, og endnu anede ingen, hvor hurtigt Afghanistans regeringshær ville give op.

Tallene styrtdykker

Sidst i juli havde Joe Biden været præsident i et halvt år, og han havde stadig leveret på det meget væsentlige underforståede valgløfte, at han ikke var Donald Trump.

I de første seks måneder havde Joe Biden for eksempel hverken kastet "alle bombers moder" i hovedet på Taliban, skrevet Covfefe på Twitter eller nydt to kugler is, mens alle hans gæster kun fik serveret én.

Der havde godt nok været en enkelt episode, hvor en af præsidentens medarbejdere venligt havde overbragt Joe Biden en seddel, hvor han blev bedt om at fjerne noget, der lignede madrester fra sin hage, men et halvt år inde i præsidentperioden mente over 50 procent af amerikanerne stadig, at Joe Biden gjorde et godt stykke arbejde.

Men så skete der noget med meningsmålingerne.

Den nye smitsomme Delta-variant fik for alvor fat i amerikanerne, og i Afghanistan faldt den ene by efter den anden til Taliban.

Afghanistans hovedstad, Kabul, blev erobret 15. august, hvor opbakningen til Joe Biden for første gang kom under 50 procent.

Det hjalp ikke, da billederne af desperate afghanere klyngede sig til amerikanske fly på vej ud af Kabuls lufthavn og faldt ned fra stor højde gik verden rundt.

Ydmygelsen i Kabul blev endnu værre, da et terrorangreb kostede amerikanske liv.

Ligene af de døde soldater ankom til USA 22. august, og fra den dag var der nu flere amerikanere, som var utilfredse med Joe Biden, end amerikanere der bakkede ham op.

Akilleshælen

Men det skulle blive værre endnu.

På USA's sydgrænse ventede endnu en krise nemlig på den 78-årige præsident.

Mens Joe Bidens øjne havde været vendt mod Afghanistan, var antallet af migranter, som ønskede at komme ind i USA sydfra, på det højeste niveau i 21 år.

I juli havde grænsepolitiet for eksempel mødt 200.000 mennesker, som ville ind.

Noget måtte gøres, og uanset hvordan præsidenten forsøgte at løse problemet, mødte han politisk modstand i sit eget parti.

Enten af politikere, som syntes, hans immigrationspolitik var for slap, eller af dem, som syntes, den var for hård.

Hans folk havde lavet en plan for et "fair, ordentligt og humant immigrationssystem", men i befolkningen var der ikke ret mange, som syntes, Joe Biden havde løst problemet godt.

I en måling fra efteråret 2021 syntes kun 33 procent af amerikanerne, at Joe Biden førte en fornuftig immigrationspolitik, mens 66 procent syntes, den var dårlig.

Kul eller klima?

Joe Biden var dog stadig ikke Donald Trump.

I løbet af sine første ti måneder havde han ikke bygget mur mod Mexico, kaldt Nordkoreas leder for "den lille raketmand", sat gang i en fremtidig mission til Mars eller trukket sig ud af klimaftalen fra Paris.

Til gengæld havde Joe Biden atter tilmeldt USA til klimaaftalen, men da der var topmøde om emnet i Glasgow i november, kom Joe Biden til at trække overskrifter, fordi han tilsyneladende faldt i søvn under talerne.

Joe Biden var gået til valg med en ambitiøs plan for klimaet, og han havde hyret Barack Obamas tidligere udenrigsminister John Kerry til at få sat skub i den grønne omstilling, men den politiske opbakning i USA's kongres var svær at skaffe.

Præsidentens demokratiske parti havde godt nok flertal i Repræsentanternes Hus, men flertallet i Senatet var afhængigt af én enkelt demokratisk senator.

Så Joe Bidens klimapolitik skulle gennem Joe Manchin.

Han er valgt i kulminestaten West Virginia, hvor Donald Trump fik over 68 procent af stemmerne i 2020, og Joe Manchin skulle kunne se sit bagland i øjnene.

Derfor blev det svært for Joe Biden at føre en politik, der var grønnere, end Joe Manchin syntes om.

Pyrrhussejren

Midt i november nåede tilslutningen til Joe Biden ned på under 43 procent.

Selvom præsidenten på dette tidspunkt faktisk havde vundet en stor politisk sejr, lod vælgerne ikke til at belønne ham.

Endelig får vi det gjort

Joe Biden, USA's præsident, 15. november 2021

Og sejren havde ellers været dyr nok.

Den kostede over én billion dollars og gik ud på at lappe hullerne i de amerikanske veje, renovere broer, elkabler og vandledninger, samt forbedre internetdækningen og togskinnerne i USA.

- Endelig får vi det gjort, sagde Joe Biden, inden han underskrev loven 15. november.

- Min besked til det amerikanske folk er dette: Amerika er igen i bevægelse, og jeres liv vil ændre sig til det bedre, lød det fra præsidenten.

Den dyre bacon

Men flere steder i USA syntes folk, at livet ændrede sig til det værre.

Pengene var nemlig blevet mindre og mindre værd, mens Joe Biden havde været præsident, og i november 2021 nåede inflationen op på det højeste niveau siden 1982.

Hvis man sammenlignede med november 2020, var priserne i gennemsnit steget med 6,8 procent.

Prisen på bacon var steget med 21 procent, benzin med 58 procent og brugte biler med 41 procent i forhold til november måned 2020.

Da Joe Biden blev præsident i januar, havde stigningerne kun været på 1,4 procent, hvis man sammenlignede med januar 2020.

Prisstigningerne skyldtes, at der nu atter var gang i USA's økonomi på trods af coronapandemien, men for mange almindelige lønmodtagere steg priserne hurtigere, end lønnen kunne følge med.

I efterårets meningsmålinger mente kun 38 procent af amerikanerne, at Joe Biden håndterede økonomien fornuftigt – det var dårligere, end selv den historisk upopulære Donald Trump kunne præstere efter sit første år på posten.

Truslen fra øst

Som året gik, så det ud til at betyde mindre og mindre, at Joe Biden ikke var Donald Trump.

Han blev ikke beskyldt for at være russisk agent, og han førte ikke private samtaler i enerum med Ruslands præsident Vladimir Putin, som det var sket, da Donald Trump var præsident.

Til gengæld tog store russiske hærstyrker opstilling på grænsen til Ukraine og skabte frygt for en invasion.

USA's rolle som verdens leder blev udfordret, og i december talte Joe Biden med Vladimir Putin i et videoopkald, hvor han gjorde klart, at Rusland ville blive mødt af "økonomiske og andre konsekvenser", hvis Ukraine blev invaderet.

Tropperne forsvandt ikke fra grænsen, og i skrivende stund står de der endnu.

Måske var det Bidens bedste år?

Til november er der midtvejsvalg til USA's kongres, og her risikerer Joe Biden at miste flertallet i et eller begge af kongressens kamre, og dermed får han formentlig endnu sværere ved at få sin politik gennemført.

Og det kniber allerede.

For eksempel har han gennem de seneste måneder forsøgt at skaffe flertal for en enorm lovpakke, der oprindeligt skulle have kostet 3,5 billioner dollars.

Lovpakken hedder Build Back Better, og den var oprindeligt så omfattende, at det var svært at fortælle om alt, hvad den indeholdt.

Der var blandt andet skatterabatter på elcykler, prisloft på insulin og tilskud til reparation af almennyttige boliger, men da CBS News spurgte amerikanerne, om de vidste, hvad den indeholdt, var det kun hver 10., der kunne nævne noget specifikt.

Og da West Virginias senator Joe Manchin fik nærlæst planen, ville han ikke være med til det hele.

I skrivende stund er omfanget reduceret til 1,8 billioner dollars, og det er usikkert, om den bliver til noget.

Da Joe Bidens første år som præsident var gået, mente kun 42,2 procent af amerikanerne, at han gjorde et godt stykke arbejde.

Siden Anden Verdenskrig har kun Donald Trump oplevet dårligere tal efter sit første år på præsidentposten.

Om Joe Bidens store styrke ved valget i 2020 – nemlig, at han ikke er Donald Trump – vil være tilstrækkeligt, hvis han genopstiller som 81-årig i 2024, har vi endnu til gode at se.