Torsdag er det et år siden, at demokraten Joe Biden blev indsat som præsident i USA. I den anledning holder han onsdag eftermiddag lokal tid pressemøde i Det Hvide Hus, hvor han gør status og tager imod spørgsmål fra journalister.

På et spørgsmål om den spændte situation i Ukraine advarer Biden om, at det vil være "en katastrofe for Rusland", hvis landet invaderer nabolandet mod vest.

Det skønnes, at Rusland har opstillet 100.000 soldater i områder, der grænser op til Ukraine. Det sker på et tidspunkt, hvor russerne har krævet, at USA og Nato giver garantier for, at Ukraine aldrig bliver en del af den vestlige forsvarsalliance.

Biden advarer om "store menneskelige tab" for Rusland, hvis landet invaderer Ukraine.

Alligevel forudser den amerikanske præsident, at hans russiske kollega, Vladimir Putin, vil gå ind i Ukraine.

- Mit gæt er, at han vil rykke ind. Han er nødt til at gøre noget, siger Joe Biden.

Han påpeger dog, at en invasion i fuld skala vil udløse en massiv reaktion, der vil være dyr for Rusland og landets økonomi.

På samme pressemøde siger Biden også, at hans første år som præsident har været et år med udfordringer, men også med "enorme fremskridt".

Præsidenten er optimistisk omkring pandemien og siger, at USA nu er et andet sted end tidligere, og at amerikanerne ikke vil se nedlukninger og skolelukninger igen.

Biden anerkender i samme ombæring, at myndighederne burde have gjort mere for at teste tidligere og lover, at der bliver taget hånd om det nu.

- Burde vi have testet mere tidligere? Ja, siger Biden til journalister i Det Hvide Hus.

Han understreger samtidig, at omikronvarianten af coronavirus ikke er årsag til at gå i panik.

Hver morgen mødes personalet på Hvidovre Hospitals kirurgiske sektion i gastroenheden til et fællesmøde.

De starter med at se på, hvor mange sygemeldinger de har. Først finder de ud af, hvilke akutte operationer, der skal foretages, samt hvor mange akutte, der er i kø. Så ser de på, hvilke andre behandlinger, der er på programmet.

Og så begynder de ellers at aflyse opgaver for at få dagen til at hænge sammen.

Sådan beskriver overlæge og kirurg Palle Beck Miliam sin hverdag over for TV 2. For mave-tarm-afdelingen er hårdt ramt af covid-19 blandt lægerne og har været det i ugevis.

- Hvis der er rigtig mange akutte, aflyser vi alt, vi kan aflyse. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. I alle de år, jeg har været læge, har det aldrig været så slemt som nu. Det er blevet for meget, siger den 50-årige overlæge.

De seneste fire uger er antallet af hospitalslæger på landsplan, der har været syge med covid-19 under pandemien, næsten fordoblet.

Tirsdag var det samlede antal steget til 4401, og flere lægeforeninger advarer nu om, at landets sygehuse er under et stort pres.

På mave-tarm-afdelingen i Hvidovre møder omkring 35 læger ind på hver dag. Denne måned er der i gennemsnit tre sygemeldinger hver eneste dag fra læger på grund af corona, fortæller Palle Beck Miliam.

Da det var på sit højeste, var otte læger syge samme dag.

I øjeblikket bliver omkring 16 højtspecialiserede operationer aflyst på afdelingen i Hvidovre hver uge, mens 150 operationer står i kø på en liste, hvor der er et halvt års ventetid, lyder det fra overlægen.

En del af patienterne vil eksempelvis være personer, der skal have tilbagelægning af stomi – altså fjernet stomi og have syet tarmenderne sammen.

- Det er ikke muligt at gennemføre mange af operationerne i øjeblikket, og for nogle kan det betyde, at de må gå rundt med stomi i flere måneder ekstra, siger overlægen.

Det samme er gældende for mange andre patienter med sygdomme, der ikke er akutte, men som skaber gener såsom brok.

Den største frygt for overlægen er mandskabsmangel. Han ser, hvordan flere af hans kolleger bliver presset til deres yderste, og hvor meget det slider på dem.

Men det er ikke kun lægerne, der betaler prisen. I sidste ende er det blandt andre patienten på operationsbordet, det øgede pres kan gå udover, lyder det.

- Forhåbentlig sker der intet for patienterne. Men det er optimistisk. Der er større risiko for at lave fejl, når man er meget stresset. Det er et faktum.

Mange arbejdspladser har oplevet stigende pres og stress under pandemien. Hvorfor er det værre hos jer?

- I vores branche er risikoen, at folk dør. Ingen laver fejl med vilje, men nogen går ned med stress, fordi de er bange for at begå fejl og ikke føler, de kan stå inde for deres arbejde længere.

Desuden bliver flere henvisninger forsinket på grund af personalemangel, og det kan i værste fald betyde, at man ikke opdager kræft tidligt i forløbet, siger overlægen.

Ifølge Pelle Beck Miliam er det et generelt vilkår for læger, at de sætter sig selv i risiko for sygdom. For de går op og ned ad patienterne. Omikron-variantens høje smitsomhed er derfor yderligere problematisk for dem.

Det er ikke kun afdelingen i Hvidovre, der kæmper med mange sygemeldinger.

Blandt andet har Herlev Hospitals medicinske afdeling og Odense Universitetshospital fortalt TV 2, at de er hårdt ramt på grund af coronasyge læger.

- Normalt har vi et sygefravær blandt vores personale på omkring fire procent, og lige nu er vi altså oppe på mellem fem og ti procent, siger Odense Universitetshospitals lægefaglige direktør, Bjarne Dahler-Eriksen.

Særligt deres kræftafdeling er ramt af smitte, hvor flere ansatte må blive længere på arbejde for at passe på de kræftsyge patienter.

- Vi har heldigvis under både coronaperioden og sygeplejestrejken formået at behandle kræftpatienter og akutte hjertepatienter og andet, der har været livsturende og akut, og det kan vi stadigvæk, siger direktøren.

På grund af den sygdomsramte hverdag ryster Palle Beck Miliam på hovedet af snakken om lempelser af coronarestriktionerne samt tirsdagens beslutning om at genindføre behandlingsgarantien.

For der er ikke lighedstegn mellem, at offentligheden får at vide, de nu kan søge behandling, og at hospitalerne rent faktisk kan behandle dem, siger han.

- Vi kører på maks. Vi kan ikke gøre mere. Man kan godt sætte krav om behandling, men det betyder ikke, at vi kan levere. Politikerne er nødt til at lytte til lægeforeningerne, som siger, at vi er under et stort pres.

Når en kvinde i Danmark fylder 23 år, bliver hun inviteret til den første af mange screeninger for livmoderhalskræft.

Men det er kun hver anden kvinde i 20’erne, der tager imod tilbuddet inden for et år efter den første invitation. Det viser en opgørelse fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram.

I 2019 tog 52 procent af kvinderne mellem 23 og 29 år imod tilbuddet. I 2018 var tallet gjaldt det 54 procent.

Den udvikling bekymrer Kræftens Bekæmpelse, fordi livmoderhalskræft er en sygdom, som topper i 30’erne. Og da den som regel er mellem 10 og 15 år om at udvikle sig, er det netop i 20’erne, man skal blive undersøgt for forstadier, understreger overlæge Janne Bigaard.

- Hvis man først opdager celleforandringer, når de har udviklet sig til kræft, kan det betyde, at livmoderen skal fjernes. Dermed risikerer kvinder, at de ikke kan få de børn, de ønsker sig, siger hun.

Jeg har fået bekræftet alle de omkostninger, der kan være, hvis man ikke kommer afsted

Hvert år konstateres omkring 360 nye tilfælde af livmoderhalskræft. Flere end halvdelen af dem er ikke screenet regelmæssigt for celleforandringer.

I 2011 var pædagog Lea Abbednæs en af de 360 kvinder, som fik livmoderhalskræft.

Hun fik beskeden lillejuleaften. Lægerne havde fundet en fire centimeter stor knude i hendes livmoder. Den lå inde i vævet, så den var ikke blevet opdaget på de screeninger, hun ellers troligt var gået til.

- Det har været nogle hårde år med vilde behandlinger. Jeg har det godt i dag, men det er vigtigt at sige, at det ikke er uden omkostninger. Jeg har bivirkninger hver dag, som jo ikke er noget, man kan se på mig, siger hun til TV 2 Fyn.

Siden 2011 har hun haft to tilbagefald, hvor kræften fra livmoderen har spredt sig til lungerne. I dag er hun kronisk kræftsyg og går til behandling hver tredje uge for at bremse delingen af kræftcellerne.

- Jeg har fået bekræftet alle de omkostninger, der kan være, hvis man ikke kommer afsted.

Kræftens Bekæmpelse har undersøgt, hvorfor unge kvinder bliver væk fra undersøgelsen.

Ifølge Janne Bigaard var teorien, at det primært var HPV-vaccinerede kvinder, der ikke reagerede på invitationen. Vaccinen mindsker risikoen for flere kræftformer, herunder netop livmoderhalskræft.

- Men vi kan se, at det i højere grad handler om, at de ikke helt er sikre på, hvad det er. Mange ved ikke, at undersøgelsen kan forebygge kræft, og hvis man er ung og tænker sådan, kan det jo være svært at se, hvorfor det er vigtigt, siger hun.

Undersøgelsen viste også, at kvinderne synes, at screeningen er en god ide, men at de ofte glemmer den, fordi invitationen ryger i "bunken med andre vigtige papirer”.

Det er vigtigt, at man er ansvarlig over for sig selv – og egentlig også de mennesker, der holder af en

Lea Abbednæs kan godt forstå, at nogle kvinder måske tøver med eller ganske enkelt glemmer at gå til lægen for at blive screenet.

- Det er da megaubehageligt at ligge der med stængerne i vejret. Og vi har jo sådan en følelse af at være uovervindelige - særligt når vi er unge. Jeg var 33, da jeg fik det, og det havde jeg da slet ikke set komme.

Men alternativet til at blive undersøgt hos lægen er meget værre, understreger Lea.

- Og selvom jeg har det godt, er det ikke alle, der er lige så heldige. Det er så vigtigt, at man er ansvarlig over for sig selv – og egentlig også de mennesker, der holder af en, for det er også dem, man beskytter ved at passe på sig selv, siger Lea Abbednæs til TV 2 Fyn.

Hvert år dør cirka 100 kvinder af livmoderhalskræft, mens flere tusinde kvinder får fjernet celleforandringer, som er i risiko for at udvikle sig til kræft.

For at sikre at flere kvinder opdager celleforandringerne i tide, anbefalede Sundhedsstyrelsen i 2018, at alle regioner skal tilbyde hjemmeprøver til de kvinder, der efter første påmindelse ikke er blevet screenet hos lægen.

Hjemmetesten kan vise, om der er HPV-virus i livmoderhalsen. Er der det, tilbydes kvinden efterfølgende en test hos lægen for celleforandringer.

Og nu er testkittet på vej. Det siger ledende overlæge på Regionshospitalet Randers Berit Andersen, der er formand for Danske Regioners styregruppe vedrørende screening for livmoderhalskræft, til Ritzau.

- Vi vil rigtig gerne i gang, fordi vi tror, at hjemmeprøver vil få en stor betydning for deltagelsen.

Hos Kræftens Bekæmpelse mener overlæge Janne Bigaard, at hjemmetesten er et rigtig fint tilbud. Særligt til dem, der af den ene eller anden årsag kan have udfordringer ved at komme til lægen og blive undersøgt.

- Men de kvinder, der ikke har været hos lægen efter den første invitation, skal se at komme afsted. Udsigten til hjemmetest må ikke blive en sovepude eller en undskyldning for at udskyde, til den er klar, understeger hun.

For mange er januar lig med at spise sundere og at melde sig ind i et træningscenter (som man måske aldrig rigtig får besøgt...). En slags bodsgang efter decembers strabadser med fed julemad.

Flere danskere har også gjort januar ’hvid’ – altså drikker de ikke alkohol i løbet af måneden.

Men det gør ifølge eksperter ikke rigtig nogen forskel for dit helbred, hvis du vender tilbage til fadøllen og rødvinen, så snart kalenderen siger februar.

Velkommen til dagens overblik.

Apropos alkohol: Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, er i den grad under pres. Det, der startede med en fest i Downing Street 10, hvor gæsterne skulle medbringe egen sprut under en streng lockdown af landet, har udviklet sig til en stor sag, der måske kan koste Johnson premierministerposten.

I dag sad han i parlamentet til den ugentlige spørgetime, og det gik ikke stille for sig. Journalist og forfatter Lone Theils fortæller efterfølgende, at hun ikke har set så heftig en stemning i parlamentet siden de mest voldsomme Brexit-debatter. Hun siger også, at Johnson er mere vingeskudt nu, end da spørgetimen begyndte.

Samtidig er op mod 20 partifæller klar til at erklære mistillid til Johnson ifølge britiske medier. Det er vist det, man kalder en vaskeægte shitstorm.

Vi bliver i udlandssporet, hvor situationen i Ukraine fortsat er intens. Så intens, at den amerikanske udenrigsminister Anthony Blinken er rejst dertil.

Besøget kommer, mens mange – blandt andre amerikanerne – frygter en russisk invasion af landet.

Anthony Blinken skal onsdag mødes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelensky, for at vise USA's støtte til Ukraine.

Nok har vi igen i dag sat rekord med smittetal på 38.759, men de blå partier vil lempe isolationskrav. De mangler nemlig medarbejdere ude på arbejdspladserne. Og de står ikke alene med den holdning.

Flere eksperter bakker op. En god idé kunne være at forkorte isolationsperioden til fem eller tre dage, hvis man ikke har symptomer, mener en professor.

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet og en efterhånden velkendt coronaekspert, mener dog, at det er for tidligt. Vi går nemlig en tid i møde med rigtig mange smittede og dermed endnu flere hjemsendte, hvis vi bare lemper restriktionerne.

En 28-årig mand er blevet anholdt i Københavns Lufthavn i Kastrup. Han mistænkes være involveret i sagen om et skyderi i en frisørsalon i Rødovre i december, hvor en 17-årig bulgarsk statsborger mistede livet. To andre blev også ramt af skud.

Han er den tredje, der er blevet anholdt i sagen.

Skyderiet i Rødovre fandt sted dagen efter, at en mand blev skudt og dræbt på Nørrebro i København. Politiet har oplyst, at man arbejder ud fra tesen om, at de to sager hænger sammen og kan kædes til konflikter i bandemiljøet.

Efter skuddrabene i henholdsvis Rødovre og Nørrebro har der også været skudepisoder ved en vandpibecafe på Frederiksberg og i Herlev.

Listen over de mest populære navne sidste år er kommet.

Og hvis man hedder Emma, som jeg gør, er man vant til at se sit navn gå igen og igen på popularitetslisterne. Ikke for at det hele skal handle om mig, men jeg kan fortælle, at jeg deler navn med næsten 21.000 andre, der er født efter 1985. Emma er i øvrigt det mest udbredte navn for pigebørn mellem et og ni år. William er det for drengene.

Hvad med dit navn – er det vildt sjældent eller overdrevet udbredt? Tjek både fornavn og efternavn her.

***

Og til sidst lidt datojournalistik: Joe Biden har resideret i det Hvide Hus i et år i morgen. Klokken 22 dansk tid holder han pressemøde, som kan ses på TV 2 NEWS.

Det er det første pressemøde, præsidenten har holdt siden klimatopmødet i Glasgow i starten af november.

Den britiske premierminister, Boris Johnson, siger i parlamentet, at de fleste restriktioner mod covid-19 vil blive ophævet i England. Det sker i næste uge.

Det betyder, at folk ikke længere skal bruge mundbind de fleste steder, hvor det har været påkrævet. Folk behøver ikke længere at arbejde hjemme, og man dropper coronapas. Det rapporterer BBC og AFP.

Boris Johnson henviser til, at smitten med varianten Omikron har toppet.

- På grund af den ekstraordinære kampagne med et ekstra stik, kan vi vende tilbage til plan A i England og tillade, at reglerne for plan B udløber, siger han i parlamentet.

I sidste måned gik England over til Plan B. Dengang var det ifølge Johnson for at kunne stå imod en "flodbølge" af smitte med Omikron-varianten.

De lettelser, som premierministeren har bebudet, ses som en indrømmelse over for hans kritikere.

De er vrede, efter at en serie af afsløringer har vist, at der i Johnsons embedsbolig i Downing Street blev holdt fester, mens resten af England var underlagt strenge coronakrav. Nemlig at undgå kontakt med andre mennesker.

Under spørgetimen i parlamentet onsdag opfordrer oppositionen og et prominent medlem af de konservative, David Davis, Johnson til at træde tilbage.

I en erklæring før mødet i parlamentet bekræftede Johnson, at obligatorisk visning af coronapas i natklubber og ved store arrangementer vil blive ophævet. Men arrangører kan - hvis de ønsker det - forsat kræve at se coronapas.

Fra torsdag skal skoleelever i de ældre klasser heller ikke længere bære mundbind i klasseværelserne.

Johnson siger, at regeringen agter at fjerne kravet til folk om at isolere sig, efter at de er testet positive for covid-19.

132.664 er siden pandemiens start for knap to år siden døde i England med covid-19. Det opgør Johns Hopkins universitet i USA.

Skotland, Wales og Nordirland er omfattet af deres egne coronaregler.

Tirsdag blev det besluttet, at behandlingsgarantien genindføres fredag 21. januar, mens flere partier råber på lempelser af restriktionerne.

Men hospitalerne er stadig alt for pressede til at efterkomme udrednings- og behandlingsgarantien, ligesom en lempelse af restriktionerne også risikerer at sætte lægerne under hårdt pres.

Det fortæller Lægeforeningen og dets to afdelinger Overlægeforeningen og Yngre Læger til TV 2 og understreger, at situationen lige nu ikke kan sammenlignes med en normal influenzasæson.

For i takt med at smitten stiger i det øvrige samfund, er det samme gældende blandt hospitalslægerne. Og smitten spreder sig meget hurtigere end normalt for sæsonen.

- Vi mødtes i bestyrelsen, hvor vi er ni læger fra ni forskellige steder i landet, og alle kan genkende, at vi har rigtig mange sygemeldinger blandt personalet. Der er pres på morgen, middag, aften, nat - også i weekenderne, siger Helga Schultz, der er formand for foreningen Yngre Læger.

I øjeblikket er det muligt at håndtere smitten ved at indkalde ekstra folk, men det lægger pres på lægerne. Hun understreger, at man som patient skal føle sig sikker på, at der er en læge klar til at se en.

Derfor er den stigende smitte problematisk, lyder det.

- Der er et smertepunkt for, hvor mange læger kan være syge. Hvis sygemeldingerne fortsætter, risikerer vi, at folk bliver syge med stress og overbelastning. Så bliver det uoverskueligt, siger Helga Schultz.

De seneste fire uger er antallet af hospitalslæger, der har været syge med covid-19, næsten fordoblet.

14. december var i alt 2430 hospitalslæger testet positive siden pandemiens begyndelse. 18. januar var det samlede antal steget til 4401.

Det betyder, at der allerede nu bliver aflyst flere operationer, behandlinger og kontroller grundet sygdom hos personalet, fortæller Camilla Ratchke, der er formand for Lægeforeningen.

- Sygehusene er i øjeblikket nødt til at tage bestik af, om man kan løse dagens opgaver. Man må også nedlægge flere funktioner og lukke ambulatorier. Så må man aflyse aftaler med 20 til 25 patienter, der skulle ind på ambulatoriet, siger hun.

Derfor er det også for tidligt at lempe restriktionerne, hvis man vil opretholde nogle af hospitalernes funktioner, mener formanden.

- Vi kan sagtens lempe alle restriktioner og læne os ind i en overbevisning om, at færre bliver indlagt. Men virkeligheden er, at der sættes smitterekorder i disse dage, og får vi mange smittede, vil flere blive indlagt. Det vil gøre det svært være at opretholde mange funktionerne i sundhedsvæsenet, og det har politikerne valgt at se bort fra med åbne øjne, siger hun.

Af samme årsag er Lægeforeningen modstandere af at genindføre behandlingsgarantien.

På Herlev Hospitals medicinske afdeling mødes personalet om morgenen, hvor vagtplanen bliver læst op.

Her står, hvilke opgaver, der skal løses, og hvilke læger, der er ansvarlige for, at det bliver gjort. Hvis en læge er syg, betyder det, at opgaverne skal løses af andre. Og så starter puslespillet.

Når læge Wendy Schou møder ind på arbejde, ved hun derfor ikke, hvor meget pres, der vil være på dagen. Og når hun har fri, ved hun aldrig, om hun alligevel bliver kaldt på arbejde, fordi hendes kollegaer syge.

- Hver dag skal vi tage stilling til, at hvis vi ikke kan dække alt om morgenen, må vi lukke aktivitet. Man kan ikke lukke meget på en medicinsk afdeling, fordi det er meget akut med indlæggelser fra ambulancer og lignende, fortæller hun.

De har to valg, der kan være med til at løsne op for presset på afdelingen, når det er højest, siger Wendy Schou. Det ene er at få kolleger, der har fri, til at møde på arbejde, hvilket lægger yderligere pres på dem. Det andet er at beslutte at droppe nogle opgaver.

- Det er gået godt hos os, fordi vi har forebyggende tiltag, så der er en eller to, man kan flytte rundt på. Men på grund af sygdom starter dagen med, at vi skal finde ud af, hvad for nogle opgaver, vi kan løse, og hvem der skal løse dem, siger hun og tilføjer:

- Det er fint lige nu. Men vi kan ikke køre med mange sygemeldinger hver dag i flere måneder.

Den enstemmige melding fra lægeorganisationerne skaber bekymring for den nærmere fremtid. For arbejdsbyrden vokser og vokser, og sygemeldingerne gør det samme.

I sidste ende kan det betyde, at flere læger går ned med stress, advarer Wendy Schou, der også er overenskomstformand i Yngre Læger.

Arbejdsforholdene gør, at det er under al kritik at genindføre behandlingsgarantien netop nu, siger Overlægeforeningens formand Susanne Wammen.

- Vi hører fra hele landet, at afdelingerne er hårdt ramt af omikronsmitte og sygdom blandt overlæger. Som situationen er lige nu, er det ikke muligt at genindføre behandlingsgarantien.

På flere af landets sygehuse bliver man i øjeblikket nødt til at prioritere kun at behandle dem, der har mest brug for det, fortæller hun videre.

Så trods de mange positive udmeldinger om Omikron-varianten, er det for tidligt at begynde at lempe på de smitteforebyggende forhold.

- Tallene viser, at virkelig mange ansatte rammes af smitten, og det giver et markant øget arbejdspres på sygehusene. Vi hører, at mange er nødt til at aflyse undersøgelser og behandlinger, siger Susanne Wammen.

TV 2 arbejder på at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Over en tredjedel af de patienter, der er på hospitalet og testet positiv for coronavirus, er indlagt af en anden årsag end virussen.

Det viser en rundringning, som TV 2 har foretaget blandt landets fem regioner.

Fire af regionerne – Nordjylland, Sjælland, Hovedstaden og Syd - er vendt tilbage med tal fra de seneste tre dage over, hvordan hospitalssengene fordeler sig for de patienter, der har en positiv coronatest.

Tallene viser, at 168 ud af 433 coronapatienter er personer, som har covid-19 som en såkaldt bidiagnose - altså er de indlagt på grund af noget andet, men er oveni blevet testet positiv for virussen.

Det er dem, der er indlagt med coronavirus.

Dog er det, ifølge tallene, stadig coronavirus, som er er den primære indlæggelsesårsag - aktionsdiagnose - hos størstedelen af patienterne. Altså er flest indlagt på grund af coronavirus.

Men ifølge Anders Perner, professor og overlæge ved Rigshospitalets intensivafdeling, vil det billede ændre sig de næste uger.

- Jeg tror, at forholdet flipper rundt, og flere vil "bare" være smittede med coronavirus, mens de er indlagt for noget andet. Det er den udvikling, vi ser på intensivafdelingerne, siger han.

I visse tilfælde - for eksempel hvis et barn falder og brækker armen, eller en person er med i et trafikuheld og tester positiv - er det let at vurdere, om der er tale om coronavirus som aktions- eller bidiagnose.

Men det kan også være kompliceret at vurdere, om covid-19 er hovedårsagen til indlæggelsen, fordi sygdommen kan påvirke en række forskellige organer og vise sig på mange måder.

Alle regionerne understreger, at tallene skal læses som et øjebliksbillede, fordi de svinger fra dag til dag. Faktisk kan de ændre sig en del bare i løbet af et enkelt døgn, og i dagene efter kan der være efterregistrering af diagnoser, indlæggelser og udskrivninger, som kan give ændringer i tallene.

Registreringerne af de coronasmittede indlagte fungerer "rimeligt", mener Anders Perner. Han kalder tallene for et fornuftigt fingerpeg.

- Men fordi der er mange mennesker involveret i det her, så er der ikke hundrede procents overensstemmelse i, hvordan vi gør det. Så selvom tallene giver et udmærket billede, er de på ingen måde sandheden, siger han.

Uanset om patienterne har covid-19 som en aktions- eller bidiagnose, belaster de hospitalsvæsnet, fortæller Anders Perner.

Begge patienttyper er nemlig særligt ressourcekrævende, fordi de skal isoleres bag lukkede døre og behandles af personale iført værnemidler.

- Det er på alle måder en barriere, når patienterne er smittet med covid-19. Både for samfundet, for patienterne og for de ansatte, siger Anders Perner.

Alligevel er forholdet mellem de to grupper af coronaindlagte væsentligt at kende, understreger han. For hvis antallet af patienter, der har coronavirus som aktionsdiagnose, stiger, presser det hospitalerne på en anden måde.

- Dem, der er rigtig syge af covid-19, skal først på lungemedicinsk afdeling og siden på intensiv. Og der er begrænsede sengepladser, så hvis det tal stiger meget, kan det blive en katastrofe, siger Anders Perner.

Anders Perner fortæller, at siden Omikron-varianten i midten af december for alvor overtog det danske billede og sendte smittetallene på rekordniveau, har billedet på hospitalerne ændret sig:

Tidligere var stort set alle, der testede positiv for covid-19 på Rigshopsitalets intensivafdeling, indlagt på grund af sygdommen. Men sådan er det ikke længere.

- Der er så mange smittede nu, at flere patienter kommer ind til os af andre årsager, men tester positive for Omikron uden at være syge af det, siger han.

Forandringen i patientsammensætningen har fået Rigshospitalet til at registrere intensivpatienterne på en ny måde: Hvis en patient har fået behandling for covid-19 - for eksempel med Remdesevir eller antistoffer - bliver de opgjort som indlagte på grund af sygdommen.

- For mig at se er det guldstandarden for, hvor mange der er syge af covid-19. Det er mere retvisende, siger Anders Perner.

Oveni i den usikkerhed, der er forbundet med opgørelserne af tallene, stemmer hospitalernes tal heller ikke overens med de nationale tal, der er en del af SSIs daglige opgørelser.

De ligger nemlig højere. For eksempel er der hos SSI tirsdag registreret 139 indlagte for Region Sjælland, mens hospitalernes egne tal omfatter 82 positivtestede patienter.

En del af forklaringen på det er, at SSIs tal både dækker over hospitalernes egne tal, men også indlagte, der er blevet registreret smittet i løbet af de sidste 14 dage i den såkaldte MiBa-database.

Et eksempel kan være en person, der tester positiv for covid-19 og går i isolation en uge. Efter den raske og symptomfrie person har brudt sin isolation, bliver personen påkørt og indlagt på hospitalet, hvor lægerne tager en coronatest.

Testens resultatet kan være negativt, men fordi den foregående, positive test ligger under 14 dage tilbage i tiden og er en del af MiBa-databasen, vil denne person stadig tælle med som en smittet patient i SSIs statistik - også selvom der ikke vil være behov for, at den indlagte skal i isolation, som en coronapositiv ville skulle.

Giftstoffet PFOS er fundet i oksekød fra en kogræsserforening i Odense.

Det er fundet i så store mængder, at Fødevarestyrelsen vurderer, at kødet ikke bør spises.

Det skriver mediet Ingeniøren.

PFOS er et fluorstof, der kan påvirke leveren, immunsystemet og regnes for at være kræftfremkaldende. Stoffet er næsten umuligt at opløse, når først det er i kroppen.

I foråret sidste år kom det frem, at det giftige stof havde spredt sig fra en brandskole til en mark i Korsør, hvor køer græssede.

118 borgere fik derefter målt forhøjede værdier af PFOS i blodet.

PFOS-indholdet i oksekødet fra Odense er dog omkring 100 gange mindre end i sagen fra Korsør, skriver Ingeniøren.

Medlemmerne af kogræsserforeningen vil have svar på, om de har PFOS i blodet.

- Vi har det dårligt med det. Vi har heldigvis ikke spist noget af dette års kød og har nu smidt det ud, men vi har haft køer gående på det konstaterede PFOS-forurenede areal siden 2018, hvor vi har spist kødet, siger Ulf Løbner-Olesen, bestyrelsesmedlem i Seden Strandby Kogræsserlaug, til Ingeniøren.

- Nu vil vi gerne have svar på, om vi er inficeret med det her, og i så fald hvor meget eller hvor lidt det er.

Efter sagen fra Korsør kom frem, har der været stor fokus på giftstoffets potentielle skader i Danmark.

I november udpegede landets kommuner 25 risikoområder, hvor der kan være en mulig sundhedsrisiko i forbindelse med tidligere brandøvelsespladser.

Stoffer fra PFAS-gruppen, som PFOS er en del af, har nemlig været anvendt i blandt andet brandskum. Det blev forbudt i 2006, men restlagre kunne bruges frem til 2011.

I Odense ved man ikke med sikkerhed, hvor PFOS-forureningen stammer fra. Ifølge grundejeren Vandcenter Syd kan der være tre kilder, skriver Ingeniøren.

Et bud er en æbleplantage fra 1980'erne, der sprøjtede med pesticider. Fra 1990'erne kan kilden være spildevandsslam, der blev opbevaret direkte på jorden. Og ellers er en mulighed, at forureningskilden er sand og grus fra slamsugere og renseanlæg.

Det kan dog ikke afgøres, om Vandcenter Syd er ansvarlige for forureningen i form af deres håndtering af spildevandet.

- Vi er rigtig kede af, at de er havnet i den situation. Vi har jo bare villet hjælpe ved at tilbyde, at de kunne græsse på vores areal, siger spildevandschef Ivan Vølund til mediet.

- Vi er grundejer, og om vi er ansvarlige for oprensning, er noget, som vores myndigheder skal tage stilling til. Men der er ingen tvivl om, at vi som renseanlæg kan have været med til at sprede forurening fra for eksempel industri.

I slutningen af december fik forskere fra Aarhus Universitet en millionbevilling til at udvikle en metode, der kan neutralisere de skadelige stoffer i naturen.

Desuden skal borgere fra Korsør være en del af et forsøg, der skal undersøge, om giftstofferne kan udskilles hurtigere fra kroppen ved hjælp af kolesterolsænkende medicin.