Isolationskravene for coronasmittede er så strikse og presser samfundet så meget, at de nu bør lempes.

Det mener både Venstre og Det Konservative Folkeparti.

Udmeldingen kommer, fordi både erhvervslivet, men eksempelvis også ældreplejen og daginstitutioner er udfordret af mangel på hænder. Årsagen er, at der med de nuværende høje daglige smittetal er mange medarbejdere hjemme, fordi de enten selv er smittede eller er nære kontakter.

Hos Venstre siger sundhedsordfører Martin Geertsen, at de høje smittetal ikke presser sundhedsvæsenet, og han hæfter sig ved, at antallet af indlagte på intensivafdelingerne er faldende.

Derfor mener han, at der må være plads til at lempe eksempelvis kravet om, at smittede uden symptomer skal være i isolation i syv dage.

- Vi har en situation, hvor der sidder en masse raske mennesker hjemme, og sådan kan vi ikke blive ved med at indrette os som samfund, siger Martin Geertsen og fortsætter:

- Jeg ved godt, det er blevet et helt vildt kontroversielt synspunkt at sige, at raske mennesker skal gå på arbejde, men vi skal tilbage til den situation og ikke indrette os efter firkantede regler.

Andre lande har forkortet isolationsperiode

I en række andre lande er isolationsperioden for smittede blevet forkortet.

Smittede englændere kan nu bryde isolation efter syv dage mod tidligere ti. Og i USA og Finland er isolationsperioden blevet halveret fra ti til fem dage.

Martin Geertsen mener, at vi i Danmark bør lade os inspirere af de eksempler.

Men ved at lempe isolationskravene, risikerer vi så ikke at få endnu flere smittede og syge ud i samfundet med det resultat, at virksomhederne kan blive endnu mere pressede af mangel på arbejdskraft?

- Vi har haft mange dommedagsprofetier gennem de seneste to år, og de fleste af dem har ikke vist sig at holde stik. Så jeg synes, vi skal lempe reglerne, og at sundhedsmyndighederne skal se på det her. Det koster mange penge for dansk erhvervsliv hver uge, siger Martin Geertsen.

Konservative vil lempe for bestemte grupper

Hos Det Konservative Folkeparti er sundhedsordfører Per Larsen enig.

- Når man i andre lande reducerer isolationsperioden, synes jeg også, at det er den vej, vi skal gå. Det har store gener for vores arbejdsmarked. Der er ikke togførere nok, og der mangler personale i daginstitutionerne. Det er en stor belastning for erhvervslivet, siger han.

Adspurgt om ikke slækkede isolationskrav risikerer at give endnu flere syge og dermed risiko for bagslag for arbejdsgiverne, siger Per Larsen, at han ikke mener, at isolationskrav helt skal fjernes.

Han forestiller sig en model, hvor isolationskravene indrettes efter medarbejdergrupper. Eksempelvis mener han ikke, at det er oplagt at reducere isolationskravet for medarbejdere i ældreplejen, fordi medarbejderne her omgås sårbare.

Til gengæld nævner han togførere og slagteriarbejdere som grupper, hvor han godt kan se lempede krav fungere.

Røde partier afviser

Dansk Industri har lavet en undersøgelse, der viser, at der netop nu er 70 procent mere sygefravær, end der normalt er på denne tid af året.

Og hos Enhedslisten medgiver coronaordfører Peder Hvelplund, at det for øjeblikket er svært for arbejdspladserne at få det til at hænge sammen. Alligevel mener han ikke, at politikerne skal blande sig i, hvor længe smittede skal være i isolation.

- Jeg har som politiker ingen forudsætninger for at sige, om isolationsperioden skal være fem eller syv dage. Det må være op til sundhedsmyndighederne at vurdere, og jeg kommer til at lytte meget til, hvad de siger, lyder det fra Peder Hvelplund.

Samme melding kommer fra SF’s sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen.

Det er Sundhedsstyrelsen, der laver retningslinjerne for isolation af coronasmittede. TV 2 forsøger derfor at få en kommentar fra Sundhedsstyrelsen om, hvorvidt den overvejer at ændre retningslinjerne.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har ikke ønsket at stille op til interview. I et skriftligt svar oplyser Sundhedsministeriet:

- Selvom man er smittet med coronavirus og er asymptomatisk, kan man stadigvæk smitte andre. Derfor anbefales følgende: Hvis du har symptomer, regnes du for smittefri og kan ophæve din selvisolation 48 timer efter, at dine symptomer er forsvundet. Hvis du ikke har symptomer, er du smittefri og kan ophæve din selvisolation syv dage efter, at du fik taget testen.

- Retningslinjerne for ophævelse af isolation som smittet og som nær kontakt er baseret på Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger. Sundhedsstyrelsen vurderer løbende, om der er behov for at justere i retningslinjerne for isolation ud fra den nyeste viden på området.

Flere sundhedsfaglige eksperter bakker op om de blå partiers ønske om at slække på isolationskravene. Det kan du læse mere om her.

Flere danske eksperter anbefaler nu, at man forkorter isolationsperioden for smittede med coronavirus.

Det sker, efter at erhvervslivet og flere borgerlige partier har slået på tromme for det samme, så medarbejdere kan komme hurtigere tilbage til arbejde.

Det er en stor belastning for erhvervslivet

Per Larsen, sundhedsordfører for Det Konservative Folkeparti

En af eksperterne er Eskild Petersen, der er professor emeritus i infektionssygdomme ved Klinisk Institut på Aarhus Universitet.

Han kalder det "en rigtig god idé" at forkorte isolationsperioden til fem dage. Eller endda tre dage, hvis man ikke har symptomer og på tredjedagen kan tage to negative lyntest med 12 timers mellemrum – for eksempel aftenen og morgenen før man ønsker at komme tilbage på arbejde.

- Det her vil få folk tilbage på arbejdsmarkedet, og risikoen (for at smitte andre, red.) er lille i en situation, hvor der i forvejen er udbredt smitte i samfundet, siger han til TV 2.

Opfordrer til at passe på bagefter

Eskild Petersen tror ikke, at en kortere isolationsperiode vil bidrage til at presse smittetallene i vejret.

- Der er ingen tvivl om, at smitten ruller ud over landet for fuld kraft. Men hvis man er vaccineret eller har haft en tidligere infektion, er man beskyttet, og hvis man tilmed har to negative test, tror jeg ikke, det vil påvirke smittetallet, siger han.

Og han bakkes op af Flemming Konradsen, der er professor i global sundhed ved Københavns Universitet.

- Jeg tror, det vil give mening at ændre isolationsperioden og så målrette testindsatsen mod de arbejdspladser, hvor man arbejder med sårbare borgere, siger han til TV 2.

Men han understreger, at det kræver en meget stærk kommunikation om, hvordan man skal opføre sig i dagene bagefter.

For eksempel kan myndighederne opfordre til, at man bruger mundbind og holder afstand til sårbare borgere.

Ser mod andre lande for inspiration

I andre lande har man allerede forkortet isolationsperioden for folk, der har været smittet med coronavirus.

I Finland valgte man i sidste uge at halvere isolationsperioden fra ti dage til fem dage. Det samme har man gjort i England og USA - så længe man de efterfølgende fem dage bærer mundbind i nærheden af andre i USA.

Det her vil få folk tilbage på arbejdsmarkedet

Eskild Petersen, professor emeritus i infektionssygdomme

Og de eksempler bør Danmark følge, mener Venstre og Det Konservative Folkeparti.

- Når man kan forkorte isolationsperioden i andre lande, bør man også kunne gøre det i Danmark. Togselskaberne døjer med, om de har togførere nok, og i daginstitutionerne er der mangel på personale. Det er en stor belastning for erhvervslivet, siger sundhedsordfører Per Larsen (K) til TV 2.

70 procent flere syge medarbejdere

Dansk Industri har lavet en undersøgelse, der viser, at der netop nu er 70 procent mere sygefravær, end der normalt er på denne tid af året.

- Det påvirker en masse virksomheder som slagterier og anden produktion, hvor man ikke kan arbejde hjemmefra, siger Henriette Søltoft, der er vicedirektør i Dansk Industri.

Hver dag hører hun om virksomheder, der har problemer med karantæneramte medarbejdere.

- Det, tror jeg, vi alle sammen kender masser af eksempler på. Vi har dagligt kolleger, der er sygemeldte, og som ikke har nogen symptomer, men som er nødt til sidde derhjemme og følge isolationsreglerne, siger hun.

Mindre end tre uger efter udrednings- og behandlingsgarantien blev suspenderet fra 3. januar, bliver den nu genindført fra fredag.

Det er en god idé, mener Jes Søgaard, der er sundhedsøkonom og professor på Syddansk Universitet.

- Jeg synes, at det var fornuftigt at suspendere behandlingsgarantien, og jeg synes også godt, man kan sætte den i gang igen på fredag, siger han til TV 2.

Behandlings- og udredningsgarantien indebærer, at patienter, der er blevet henvist til behandling på et sygehus, har ret til udredning og behandling inden for 30 dage.

Indlæggelsestal er afgørende

Baggrunden, for at myndighederne har valgt at genindføre garantien, er, at tallene for indlæggelser med covid-19 ikke er steget så voldsomt som smittetallene.

Sådan lød det tirsdag i en pressemeddelelse, hvor Sundhedsstyrelsen offentliggjorde nyheden.

- Selvom vi har høje smittetal, er antallet af indlagte ikke steget i samme grad, og på intensiv har vi set et fald. Derfor er det positivt, at vi kan genindføre patientrettighederne nu, sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Tirsdag var 810 personer indlagt med coronavirus. 49 af dem på intensivafdelinger.

Skepsis hos overlæge

Hos de danske læger er der dog skepsis i forhold til at genindføre udrednings- og behandlingsgarantien.

- For mig virker det meget paradoksalt, at vi netop i dag har en rekord i smittetallene, vi ser stigende smitte blandt personalet, og så skal vi også levere på behandlingsgarantien, siger overlæge Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen.

Men Jes Søgaard synes, at det giver god mening at genindføre garantien nu.

- Vi har nu den sikkerhed for, at der ikke er den sammenhæng mellem indlæggelses- og smittetrykket, som vi var usikre på for 14 dage eller tre uger siden, siger Jes Søgaard.

Han mener ikke, stigende smittetal blandt personalet er et problem i forhold til at genindførslen.

- Man kan for eksempel lade privathospitaler modtage de her patienter. Der er jo ikke akut mangel på personale ret mange steder, siger Jes Søgaard.

Udrednings- og behandlingsgarantien nåede at være suspenderet i to en halv uge, og det har bidraget til den pukkel af behandlinger, som sygehusene har skubbet foran sig.

- Det tager nok et stykke tid at få dem afviklet. Vi skal nok et sted hen i nærheden af sommerferien, før vi har fået dem afviklet, siger Jes Søgaard.

Men ifølge professoren viser erfaringen dog, at det går stærk, når først de offentlige og private sygehuse tager fat.

Myndigheder i Hongkong har beordret tusindvis af hamstere aflivet, efter at der i en kæledyrsbutik er fundet spor af covid-19 hos 11 af de små gnavere.

Det skriver det britiske medie BBC.

Personer, der har købt en hamster i butikken Little Boss siden 22. december, er blevet bedt om at overdrage dyret til myndigheder for aflivning.

Det var et tilfælde af smitte med varianten Delta hos en medarbejder i dyreforretningen, der fik myndighederne til at gribe ind.

Hundredvis af dyr i butikken blev testet for covid-19.

11 af prøverne var positive.

Embedsfolk siger, at det kan være et eksempel på overførsel af smitte fra dyr til mennesker.

Det er dog ikke en forklaring, som bygger på forskningsresultater.

Ikke videnskabeligt bevis for smitte fra dyr

Videnskabsfolk rundt om i verden og også sundheds- og veterinærmyndigheder i Hongkong har sagt, at der er ikke er beviser på, at dyr spiller en større rolle med hensyn til smitte med coronavirusset hos mennesker.

Men regeringen i Hongkong har under hele pandemien fulgt en strategi med "nultolerance" over for covid-19. Derfor bliver der ikke taget nogen chancer, skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Millioner af mennesker rundt om i verden har kæledyr, og der har ikke været nogen bekræftede sager om kæledyr, der videregiver smitte til mennesker. Den teoretiske risiko er der, men det sker bare ikke, siger Vanessa Barr, professor i dyrevelfærd på City University of Hongkong.

Da dyrene fra Little Boss blev transporteret væk i kasser, havde en større menneskemængde samlet sig foran butikken.

Underskriftindsamling mod aflivning

Myndighederne offentliggjorde beslutningen om aflivning tirsdag. Siden har tusindvis af personer ifølge BBC sat deres navn på en underskriftsindsamling mod tiltaget.

Det er kun hamstere fra Little Boss, der ser ud til at være smittet. Hos andre af butikkens dyr som kaniner og chinchillas er der ikke fundet covid-19.

Men som et "forebyggende tiltag" skal omkring 2000 hamstere fra 34 kæledyrsbutikker i Hongkong aflives. Det vil ifølge myndighederne ske "humant", skriver nyhedsbureauet Reuters.

Blandt dyreværnsgrupper er der nervøsitet for, at folk vil forsøge at slippe af med deres kæledyr.

- Vi opfordrer ejere af kæledyr til ikke at gå i panik og efterlade deres dyr, hedder det i en meddelelse fra Society for the Prevention of Cruelty to Animals (SPCA), der driver flere dyrlægeklinikker i millionbyen.

I slutningen af 2020 blev millioner af mink i Danmark beordret aflivet af regeringen, efter at der i besætninger i Nordjylland var fundet mutationer af coronavirusset, der ikke var set før.

Det burde være godt nyt, at de rekordhøje smittetal ikke afspejler sig i antallet af indlagte og danskere, der bliver alvorligt syge med covid-19.

Tirsdag er der registreret 33.493 nye smittetilfælde i Danmark, hvilket er det højeste antal til dato. Der er dog i den seneste tid sket et fald i antallet af coronasmittede, der er så syge, at de skal indlægges på intensiv.

For selvom de nuværende 810 indlagte patienter er det højeste denne vinter, er antallet af intensivpatienter og respiratorbrugere på det laveste niveau i flere uger. 49 personer er på intensiv, mens 29 af dem får hjælp af respirator.

Men selvom de rekordhøje smittetal ikke direkte belaster sundhedsvæsnet, så påvirker de mange smittede stadig vores samfund i og med, at de skal isoleres og ikke kan møde på arbejde.

Og det kan blive et problem, påpeger Hans Jørgen Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

Ikke tid til lempelser

Selvom statsminister Mette Frederiksen (S) mandag kom med udmeldingen om, at tiden var til at "genoverveje" hele tilgangen til coronapandemien, mener Hans Jørgen Kolmos ikke, at man på nuværende tidspunkt bør slippe bremsen.

- Jeg mener ikke, at tiden er til at lempe yderligere, og det skyldes, at vi kommer til at se rigtig mange smittede og dermed mange hjemsendte, siger han til TV 2.

Han mener ikke, at samfundet vil kunne følge med, hvis smitten får mere frit spil, end den har nu.

- Hvis vi forestiller os Magnus Heunickes grønne og orange kurver, så kan vi nu overføre dem til samfundet snarere end sundhedsvæsnet, siger Hans Jørn Kolmos.

Hans Jørn Kolmos vurderer, at vi endnu ikke har set de højeste smittetal, og forudser, at smitten vil fortsætte med at stige ind i februar.

Statens Serum Institut vurderede kort før nytår, at smitten denne vinter kunne komme op på 45.000 daglige smittede.

Isolation er et vigtigt redskab

Ifølge Hans Jørn Kolmos bliver det største problem i den kommende tid de mange hjemsendte – og altså ikke alvorligt syge og indlagte på intensiv.

- Der skal være folk til at gå på arbejde for at passe vores børn og ældre, i sundhedsvæsenet og i erhvervslivet generelt. Når så mange mennesker hver dag testes positive og skal i isolation, er det noget, man kommer til at mærke ude i samfundet, siger Hans Jørn Kolmos.

Isolation er ikke noget, vi gør for sjov

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi

Flere steder i verden har man som svar på netop den udfordring afkortet isolationsperioden for folk, der har været smittet med coronavirus.

13. januar forkortede Storbritannien isolationsperioden fra syv til fem dage, og mandag forkortede Israel perioden fra ti til fem dage. Tirsdag kom Dansk Erhverv med samme opfordring.

- Det er et stort problem, hvis der går uforholdsmæssigt lang tid, før en medarbejder kan vende tilbage sit job. Det er på den baggrund, at vi gerne vil have forkortet isolationstiden, så medarbejderne kan komme hurtigere tilbage på arbejde, lød det fra Brian Mikkelsen til Politiken.

Men det mener Hans Jørn Kolmos ikke, vi uden videre kan gøre. Han mener i stedet, at vi bør fastholde nogle restriktioner.

- Isolation er ikke noget, vi gør for sjov. Det er et vigtigt tiltag i forhold til at bryde smittekæder, og jeg mener, vi skal tænke os rigtig godt om, inden vi slækker på isolationskrav, siger han.

I Danmark er reglerne for isolation således, at du kan bryde isolation efter syv dage, hvis du er symptomfri. Har du haft symptomer, kan du bryde isolation 48 timer efter, dine symptomer er væk, eller efter 10 dage, hvis du føler dig "betydeligt bedre".

Mange arbejdspladser har aldrig set noget lignende

Pernille Knudsen, Dansk Arbejdsgiverforening Flere sektorer har været ramt

Viceadministrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Pernille Knudsen siger til TV 2, at arbejdsgiverne allerede nu står med et problem med sygemeldinger uden fortilfælde.

- Mange arbejdspladser har aldrig set noget lignende, og det kommer oveni en periode med generel manglende arbejdskraft. Det har økonomiske konsekvenser og kan komme til at koste jobs i fremtiden, siger Pernille Knudsen.

DA mener, at en løsning på problemet kan være at se på regler for isolation.

- Vi skal måske snart begynde at kigge på, om vi er for restriktive, når det kommer til, hvem der skal blive hjemme og hvor længe, selvfølgelig på en sundhedsmæssigt forsvarlig måde, siger Pernille Knudsen.

Der har den seneste tid været flere historier om offentlige arbejdspladser, der har været særdeles hårdt ramt af coronarelaterede hjemsendelser.

Landets daginstitutioner har siden starten af året været meget pressede af massiv smitte blandt personalet. BUPL har ytret ønske om at få suspenderet pasningsgarantien, og kommuner har måttet rette henvendelse til Børne- og Undervisningsministeriet for at få lov til at nedsætte serviceniveauet.

I sidste uge måtte 400 ældre i Odsherred Kommune undvære rengøring på grund af massivt coronafravær i kommunens hjemmepleje.

Selvtest er egentlig beregnet til næsen. Men nu debatteres det, om hjemmekittene giver mere korrekte resultater, hvis man i stedet fører vatpinden ned i halsen.

Tirsdag morgen kunne TV 2 fortælle om en kvinde, der testede negativ, da hun selvtestede sig i næsen. Da hun derefter skiftede til halsen, blev hun positiv.

Siden er TV 2s indbakke blevet bestormet af læsere, der har gjort kunsten efter – med samme udfald.

Fra internationale eksperter lyder det da også ifølge Politiken, at Omikron-varianten primært sætter sig i halsen, og at det derfor giver mening først at pode sig i halsen og dernæst i næsen med den samme podepind.

Men hvad siger de danske myndigheder og distributører – er det en god ide?

"Der er noget om snakken"

Det er Statens Serum Institut (SSI), der vejleder Sundhedsstyrelsen om retningslinjerne på området. TV 2 har derfor henvendt sig til instituttet for at høre, hvordan myndighederne forholder sig til de forskellige svar, alt efter om vatpinden bruges i næse eller hals.

I et skriftligt svar fra presseafdelingen udtaler Claus Nielsen, chef i SSI’s afdeling for Virus og Mikrobiologisk Specialdiagnostik:

- Jeg tror, der er noget om snakken. Det forlyder blandt andet, at der er forskel på udskillelsen af Omikron i forhold til Delta i mund/svælg kontra næse. Specielt i begyndelsen af infektionen med Omikron udskilles mere virus i mund/svælg i forhold til næse (dette er nok omvendt med Delta), lyder det.

Men samtidig skriver presseafdelingen, at SSI ikke forholder sig til, hvilke praktiske konsekvenser det skal have i forhold til testning.

For at blive klogere på det praktiske, har TV 2 derfor spurgt fire distributører af hurtigtest, der blandt andet bruges til hjemmetest, om vatpinden i næsen er på vej til at blive fortid.

Opfordrer ikke til podning i halsen

Samstemmende henviser de til, at testene til hjemmebrug kun er godkendt til podningen i næsen og ikke må bruges i halsen. Opfordringen er derfor ikke, at man som privatperson eksperimenterer med at stikke vatpinden i halsen.

En af distributørerne er selskabet Medkoncept A/S, der importerer hjemmetest fra den franske medicinalvirksomhed Biosynex.

Her forklarer lægelig direktør Preben Joffe, at Biosynex er i gang med at undersøge, hvilket podested der er det mest optimale i forhold til selvtestning. Resultaterne forventer han inden for en uge.

Lignende data foreligger imidlertid for den professionelle udførsel af testen, hvor både podning fra næse og hals er godkendte steder til vatpinden.

En længere proces

Men selv hvis undersøgelserne for selvtesten viser, at halspodning er bedre til at opfange virussen, er der lang vej til, at det kunne blive en eventuel opfordring til danskerne, understreger han.

- Først hvis myndighederne også giver tilladelse, kan producenten ændre podestedet til også at omfatte svælget ved selvtestning, siger han og bruger en bil-analogi til at forklare processen:

- Hvis du har en Mercedes og gerne vil sætte nogle andre bremser på, kan du heller ikke bare gøre det selv. Bremserne skal først være både testet og registreret hos myndighederne, siger Preben Joffe.

Dermed dog ikke sagt, at folk ikke kan skifte bremser – eller tage en hjemmetest i halsen – uden myndighedernes grønne lys.

- At du alligevel gør det med Birger Bomstærk nede på værkstedet, kan man jo ikke kontrollere, siger han.

Den lægefaglige direktør har svært ved at forestille sig, at myndighederne er ivrige efter at få danskerne til at selvteste i halsen.

- Det kan give opkastfornemmelse, det er mere invasivt, og mange rammer ikke rigtigt, da de som en refleks lukker munden. Det er ikke nemt at teste sig i svælget, siger han.

Lægeforeningen mener, at genindførslen af udredningsgarantien kommer på et paradoksalt tidspunkt.

- Vi har rekordmange dagligt smittede og ser også udtalt coronasmitte blandt personalet i et sådant omfang, at vi dagligt må tage stilling til, om vi kan nå rundt om alle opgaver, siger Camilla Rathcke, der er formand i Lægeforeningen.

Regeringen har besluttet at genindføre udrednings- og behandlingsgarantien fra 21. januar. Garantien har været suspenderet siden 3. januar.

Udrednings- og behandlingsgarantien betyder, at patienter, der henvises fra deres praktiserende læge, inden for 30 dage enten skal have stillet en diagnose eller have en plan for det videre udredningsforløb.

Fra man er blevet udredt, har man krav på behandling inden for 30 dage. Hvis det offentlige ikke kan klare det inden for de 30 dage, har man ret til at få behandling på et privathospital.

Hospitaler bliver udfordret

Camilla Rathcke mener, at hospitalerne bliver udfordret, når det kommer til at leve op til garantien.

- Vi vil være rigtig udfordrede af det her, og vi vil som læger gerne behandle patienter så hurtigt, som vi kan.

- Men vi er udfordrede på at skulle leve op til nogle garantier, når vi aktuelt synes, at det kan være svært at få det hele til at hænge sammen i den situation, som vi er i nu, siger hun.

Overlægeforeningens formand, Susanne Wammen, siger desuden i et tweet fra foreningen, at det slet ikke er det rigtige tidspunkt at genindføre behandlingsgaranti.

Stadig stort pres

Genindførslen af udrednings- og behandlingsgarantien sker, fordi Sundhedsstyrelsen har vurderet, at det er sundhedsmæssigt forsvarligt.

I en pressemeddelelse fra Sundhedsministeriet siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) blandt andet, at antallet af indlagte ikke er steget i samme grad som antallet af smittede, og at antallet af intensivpatienter er faldet.

- Det er rigtig glædeligt, at vi har en omikronvariant, der ikke giver det samme pres på intensivområdet.

- Men vi har stadig et ret stort pres på indlæggelser generelt, siger Camilla Rathcke.

Tirsdag er 49 personer smittet med corona indlagt på en intensivafdeling.

Suspensionen af udrednings- og behandlingsgarantien skulle oprindeligt gælde til og med 30. januar.

Camilla Rathcke mener, at man burde have taget bestik af situationen i løbet af den kommende uge og have truffet en beslutning derefter.

- Vi har ikke behov for, at der skal være en suspension længere tid end højst nødvendigt, men vi har heller ikke behov for at få den genindført på et tidspunkt, hvor det er svært nok at leve op til alle de opgaver, der er, siger hun.

Hvad sker der for, at der dukker pingviner op rundt omkring i det sydlige Jylland? Senest i Aabenraa, men også i Fredericia, Vejle og Kolding.

Det kunne lyde som en historie fra de varme lande – men det er det nu ikke. Pingvinerne er heller ikke rigtige levende pingviner, men kunstværker, og kunstneren, der står bag, er anonym.

Velkommen til dagens overblik.

33.493 personer registreret smittet

Vi lægger ud med et par coronanyheder. Gårsdagens rekord blev nemlig skiftet ud med en ny, da der tirsdag blev registreret 33.493 nye smittetilfælde med coronavirus. Det er det højeste antal under hele pandemien.

14 personer er døde med virussen, mens indlæggelsestallet stiger med otte til 810. Dog falder antallet af intensivpatienter til 49.

Samtidig er kontakttallet – altså det tal, der siger noget om, hvor mange man giver smitten videre til – steget. Det lægger nu på 1,2. Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) melder tallet ud hver tirsdag, og han er stadig optimistisk.

Færre senfølger ved Omikron-smitte

Noget tyder på, at personer smittet med Omikron-varianten har mindre risiko for at døje med senfølger end personer, der har været smittet med Delta-varianten.

Det er det positive billede, der tegner sig, fortæller Ejvind Frausing Hansen, der er forskningsleder på en senfølgeundersøgelse fra Hvidovre Hospital samt overlæge ved Lungemedicinsk Afdeling.

Han forventer, at omkring én procent af dem, der har haft Omikron, vil få senfølger. Til sammenligning er tallet 10 procent for dem, der har været smittet med Delta-varianten.

Ny formand for EU-Parlamentet

EU-Parlamentet har fået ny formand. Der er tale om Roberta Metsola fra Malta, som fylder 43 år i dag.

Sidste uge døde forhenværende parlamentsformand David Sassoli, og det er ham, hun overtager posten fra. Hendes formandskab blev vedtaget ved en afstemning, og hun skal sidde de næste to og et halvt år.

Men hun er ikke helt ukontroversiel. Hun er blandt andet mod fri abort og har raget uklar med flere centrum-venstre-parlamentsmedlemmer.

Coronahåndtering skal gentænkes

Vi genbesøger lige corona for en kort stund – heldigvis også med et positivt fortegn denne gang.

De nuværende restriktioner og coronahåndteringen skal helt generelt genovervejes. Så tydeligt kunne Mette Frederiksen sige det til Go’ Aften Live på TV 2 og Ekstra Bladet mandag.

Vi har lavet et overblik over, hvad alle partier ønsker sig for håndteringen af coronavirus fremover. Spoiler-alert: Venstre vil tilbage til det Danmark, vi havde før pandemien.

Breivik irettesat i retten

Anders Behring Breivik er idømt 21 års fængsel efter drab på 77 mennesker på Utøya og i Oslo i terrorangrebet 22. juli 2011. Dommen var ledsaget af et krav om afsoning på minimum 10 år. De er oprandt nu, og derfor kan han søge prøveløsladelse, hvilket han også har gjort.

Da han blev ført ind i retssalen i det topsikre fængsel syd for Oslo, hvor han afsoner, havde han klistret et papir med et påtrykt politisk budskab på sin taske, som han viste frem for den fremmødte presse. Han heilede også to gange.

Efter der kun var gået få minutter af retssagen, irettesatte dommeren den terrordømte Breivik, fordi den dømte igen viste budskaber frem.

Der er sat tre dage af til retssagen.

***

Snip, snap, snude, så er overblikket ude. Læs med igen i morgen.