Lige nu genovervejer regeringen, måden vi i Danmark håndterer coronasitutationen på. Både i forhold til de nuværende restriktioner, men også situationen ”i det hele taget”.

Sådan lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) i et interview med Ekstra Bladet mandag, uden at hun blev mere konkret.

Spørger man flere eksperter, er det da også på tide, at regeringen nu kaster et blik på, hvordan pandemien skal håndteres i fremtiden.

- Coronahåndteringen lige nu har et sigte på en uge til 14 dage. Vi springer fra tue til tue, og så siger vi: "Nu forlænger vi restriktioner så og så lang tid, og så tager vi stilling til dem på det tidspunkt," siger Jens Lundgren, der er overlæge og professor i infektionsmedicin, til TV 2.

Lundgren anerkender, at det er en fornuftig måde at løse de kortsigtede udfordringer på.

- Men vi har stadig til gode at diskutere, om vi har bygget vores infrastruktur op relevant og hensigtsmæssigt for at håndtere pandemien på længere sigt, siger han.

Allerede i september 2021 fremlagde han sammen med en række kolleger en over 100-sider lang rapport, som gav et bud på, hvordan pandemien kan håndteres på lang sigt.

I rapporten skrev eksperterne blandt andet, at vi i Danmark kommer til at leve med coronavirus de kommende år og anbefalede derfor, at vi anlægger en beredskabsstrategi, så eventuelle forværringer i epidemien kan håndteres.

Siden hen kom Omikron og førte til nye restriktioner, men eksperterne savner fortsat en langtidsplan fra politisk hånd.

En sådan plan efterlyste Jens Lundgren derfor på ny mandag aften i Berlingske.

I koret meldte også professor i folkesundhedsvidenskab fra Københavns Universitet Theis Lange sig.

Selvom vi endnu ikke ved, om der næste vinter bliver behov for restriktioner, mener han, at vi allerede nu bør lave en prioriteret liste over, hvilke ting der eventuelt skal lukke og åbne først.

- Der er ikke nogen, der på forhånd kan sige, hvor slemt det bliver, og om det bliver nødvendigt, men man kan godt på forhånd for eksempel sige: "Skoler holder vi åbne længere tid end kulturlivet, som holder længere tid åbent end natteliv" – for eksempel, siger han til TV 2.

Jeg har svært ved at forestille mig, at man skulle begynde at tage vacciner om sommeren

Skulle Theis Lange sætte sine penge på noget, vil han mene, at coronavirussen bliver en ”influenzalignende sygdom”, når samfundet igen åbner helt.

- Ikke fordi den er biologisk lignende, men fra et samfunds-impact-perspektiv bliver det noget, der kommer til at minde om influenza.

Derfor tænker folkesundhedsprofessoren også, at den nye langsigtede strategi ikke kun bør handle om coronavirus, men også om eksempelvis influenza.

- Tidligere accepterede vi bare, at der på et dårligt influenza-år kunne dø 3000 personer. Der var ikke nogen, der sagde: ”Gud, hvad er det, der foregår”.

Også professor Jens Lundgren ser et behov for, at den langsigtede plan vægter en lang række faktorer, der ikke direkte handler om corona, op mod hinanden.

- I forhold til hvordan man håndterer pandemien, skal den vægte de sundheds- og smittemæssige forhold samt økonomi, trivsel, folkesundhed og den personlige frihed, siger han.

Jens Lundgren er dog påpasselig med at sammenligne covid-19 med influenza.

- Det er første gang i nyere tid, at verden har en coronapandemi. Hvordan slutspillet i en coronapandemi er - altså hvornår den ebber ud - det ved jeg ikke. Vi kan overføre noget erfaring fra influenza formentlig. Men vi har faktisk aldrig prøvet det før.

Ifølge professor Theis Lange bevæger vi os hen i en etape af pandemien, hvor coronavirus ikke længere bør have særstatus – i hvert fald ikke så længe Omikron er den dominerende variant.

Set i det perspektiv kunne mediernes daglige coronatal eksempelvis blive ledsaget af influenzatal eller tal for tabte leveår på grund af rygning, siger han.

Adspurgt om han tror, at vi i fremtiden skal lade os teste, som vi gør nu, lyder svaret:

- Det skal vi i hvert fald resten af foråret, det er klart. Vi har allerede indkøbt mange af testene, og det hjælper på reduktion af coronabyrden, og det redder liv.

Om vi skal lade os teste på den anden side af foråret, har han svært ved at komme med et konkret bud på.

Hvorvidt vi fortsat skal lade os vaccinere en gang eller to om året, tør Theis Lange ikke spå om. Svaret bliver vi dog klogere på de næste par måneder, tror han.

Med en langsigtet strategi vil vi også skulle se på, hvem og hvornår det egentlig giver mening at vaccinere, siger han.

- Jeg har svært ved at forestille mig, at man skulle begynde at vaccinere om sommeren. Der kan være noget omkring timingen, som vi skal blive lidt bedre til, siger Theis Lange med henvisning til, at coronavirus spreder sig mere om vinteren, hvor folk samles indenfor.

Selvom lyset for enden af tunnelen kommer tættere og tættere på, maner professor Jens Lundgren afsluttende til besindighed.

- Vi er midt i en pandemi, og det bliver vi nødt til at forholde os til, selvom det er svært. For hovedparten af verdens befolkning lever stadigvæk i forskellige grader af undtagelsestilstand.

Og en ting har han lært igennem mange års håndtering af infektionssygdomme.

- Du skal aldrig undervurdere din fjende, siger han.

TV 2 har uden held forsøgt at få et interview med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om regeringens langsigtede planer for coronahåndteringen.

Udrednings- og behandlingsgarantien bliver genindført fra fredag.

Det skriver Sundhedsministeriet tirsdag aften i en pressemeddelelse.

- Samlet set finder Sundhedsstyrelsen, at sygehuskapaciteten aktuelt ikke er kritisk udfordret af covid-19. På baggrund af den sundhedsfaglige vurdering ønsker regeringen at genindføre patientrettighederne snarest muligt og forventer, at dette kan gøres fra fredag 21. januar, lyder det.

Garantien har været sat ud af kraft siden 3. januar på baggrund af en indstilling fra Epidemikommissionen.

Den sikrer patienter retten til at vælge et privathospital, hvis de ikke kan blive undersøgt eller behandlet på et offentligt sygehus inden for 30 dage.

Sundhedsstyrelsen har vurderet, at det "vil være sundhedsmæssigt forsvarligt at genindføre" rettighederne, skriver ministeriet.

- Selvom vi har høje smittetal, er antallet af indlagte ikke steget i samme grad, og på intensiv har vi set et fald. Derfor er det positivt, at vi kan genindføre patientrettighederne nu, udtaler sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i pressemeddelelsen.

Regeringen forventer derfor heller ikke, at der er grund til at aktivere aftalen om de midlertidige 300 kommunale pladser, der var blevet indgået for at afhjælpe kapaciteten på sygehusene. Aftalen skulle træde i kraft, hvis epidemien kom ud af kontrol.

Partierne i blå blok har de seneste dage presset på for at få genindført garantien.

Mandag talte statsminister Mette Frederiksen (S) med seere i programmet Go' Aften Live, hvor hun blandt andet sagde, at patientrettighederne skulle genindføres så hurtigt som muligt.

- Det er helt afgørende, at vi i de kommende år prioriterer velfærden og, for at sige det direkte, ikke bruger pengene på alt muligt andet, sagde hun til et seerspørgsmål om fertilitetsbehandling.

Seeren havde haft tre ufrivillige aborter det seneste år, og kaldte den seneste tid noget af det "mest forfærdelige", mens hun ventede på at blive udredt.

Mette Frederiksen understregede, at pengene til området er der, men at det kræver politisk vilje.

- Vi skal have genindført patientrettighederne, og de sidder og kigger i Sundhedsministeriet lige nu på, hvor hurtigt vi kan få det gjort, lovede Mette Frederiksen.

Tirsdag blev der registreret rekordhøje smittetal i Danmark. Lige knap 33.500 personer blev registreret smittet med coronavirus.

Men samtidig fortsætter den seneste tids trend med et fald i antallet af smittede, der er så syge, at de skal indlægges på intensivafdelingerne.

Ifølge Hans Jørgen Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, ser vi derfor nu ind i en ny udfordring.

- Nu er problemet faktisk ikke så meget de indlagte. Nu er problemet faktisk antallet af smittede, der bliver nødt til at være hjemme i isolation, sagde han tidligere tirsdag.

Mange af dem vil ikke kunne møde på arbejde, uddybede han. Og derfor kan det blive et problem, at der ikke vil være nok medarbejdere i det offentlige, der kan gå på arbejde uden at smitte andre, vurderede Hans Jørn Kolmos.

Han anslog, at der meget vel kan komme op mod 45.000 daglige smittetilfælde, sådan som Statens Serum Institut vurderede det kort før nytår.

Musikken pumpede under teltdugen.

Foran scenen dansede og hoppede glædesfyldte unge rundt tæt mellem hinanden. De kastede armene i vejret i takt med beatet, og der blev skrålet med.

Det lignede på alle måder en traditionel musikfestival.

Men det var det ikke, fastslår arrangøren, den australske megakirke Hillsong, efter videooptagelser fra kirkens ungdomslejr de seneste dage har vakt stor vrede i Australien.

Landet er ligesom mange andre lande i øjeblikket underlagt restriktioner og oplever rekordhøje smittetal.

Situationen bliver ikke bedre af, at ingen af de deltagende unge tilsyneladende bar mundbind.

Derudover har videoerne vakt opsigt, fordi ungdomslejren blev afholdt i delstaten New South Wales, der tidligere på måneden indførte et forbud mod sang og dans ved musikfestivaler, i natklubber og på andre spillesteder for at mindske smittespredningen.

Religiøse arrangementer er dog undtaget fra de nye regler.

Men det var ikke scener som dem fra Hillsong-lejren, som myndighederne havde forestillet sig.

Delstatens premierminister, Dominic Perrottet, udtalte fredag, at han var "fuldstændig chokeret" over det, han så på videoerne, og at han til fulde forstod den frustration og vrede, som mange andre har følt.

Perrottet henviste til, at alle har gjort store ofre de seneste to år under pandemien.

- Selv hvis det teknisk set var inden for reglerne, var det bestemt ikke i reglernes ånd, sagde han ifølge News.com.au.

Også delstatens sundhedsminister, Brad Hazzard, var ude med riven, da han mente, at der var tale om et klart brud på reglerne.

Fredag udsendte Hillsong-kirken en erklæring, hvor de gjorde det klart, at der på ingen måde var tale om en musikfestival.

Ungdomslejren har et kristent fokus med faste tider til bøn, mens sang og musik kun udgør en mindre del af begivenheden, lød det blandt andet. Omkring 200 unge deltog.

- Men vi beklager, at vi på nogen måder har givet indtryk af, at vi ikke tager vores del af ansvaret for at holde New South Wales sikker, og vi undskylder oprigtigt til samfundet.

Efter at have undersøgt sagen har politiet ifølge Sydney Morning Herald vurderet, at der ikke var grundlag for at sanktionere kirken for brud på coronareglerne.

Hillsong har dog fået indskrænket, at de skal undgå lignende scener.

De nuværende restriktioner og coronahåndteringen generelt skal genovervejes.

Sådan lød det mandag fra statsminister Mette Frederiksen.

Hun begrundede det med de lave indlæggelsestal for intensivpatienter i Danmark på trods af de rekordhøje daglige smittetal.

Statsministeren uddybede ikke regeringens planer for den videre coronahåndtering i Danmark, og over for Go’ Aften Live på TV 2 ville hun ikke sætte en dato for, hvornår landet kan genåbne endnu mere.

Men hvad siger de andre partier - hvordan skal vi håndtere corona fremover?

Venstre vil helt tilbage til det Danmark, vi kendte før corona, og slippe de tiltag, der er, nu.

- I starten af februar skal vi tage stilling til, om corona fortsat skal være en samfundskritisk sygdom, og jeg synes efterhånden, at argumenterne begynder at tynde lidt ud. For presset på sundhedsvæsenet på grund af corona og især på intensivafdelingerne er stærkt aftagende, siger sundhedsordfører Martin Geertsen til TV 2.

Lignende toner kommer fra de konservative. Vi skal lære at leve med corona og have fjernet den særstatus, sygdommen har i dag, siger politisk ordfører Mette Abildgaard.

Hun efterlyser en mere langsigtet strategi for coronahåndteringen.

- Det har givet en enormt stor usikkerhed for vores erhvervsliv, restaurationsbranche og så videre, at der kom så voldsom en nedlukning, når der trods alt ikke var mere belastning af vores sundhedsvæsen. Og den tryghed er vi nødt til at få genskabt.

Selvom der er udsigt til, at epidemien er ved at klinge af, vil regeringens støtteparti Enhedslisten ikke drosle ned for restriktioner med det samme. De nuværende restriktioner udløber 31. januar.

- Vi skal fastholde den kurs, vi har tegnet indtil nu, og lade de sidste restriktioner løbe ud for at sikre, at vi ikke får en overbelastning af sundhedsvæsenet, siger coronaordfører Peder Hvelplund.

Men han ser det også som naturligt, at vi skal se corona på en anden måde fremover. Corona skal ikke længere skal have status som samfundskritisk, coronapasset skal fjernes, og særligt testsystemet skal ændres, lyder det.

- Vi kommer til at overgå fra den massive massetestning, vi har nu, til en langt mere ekstensiv overvågning, hvor vi eksempelvis benytter os af spildevandsovervågning og test hos egen læge, fremfor at vi tester så massivt som nu.

Her har du et overblik over, hvad partierne på Christiansborg ønsker for håndteringen af corona fremover:

Ægteparret Madeline og Paul Brasseur viser rundt i deres gamle gade, der mest af alt minder om en scene fra en krigsfilm.

Smadrede biler, hobevis af murbrokker og sønderrevne facader ligner noget fra en grum kulisse. Men alt sammen vidner om en reel katastrofe, som ingen havde troet mulig.

Parret stopper op foran det hvide byhus, som de købte sammen for 14 år siden, og hvor deres tre børn er vokset op. Huset står der stadig, men kigger man ind igennem hullet i muren, hvor der engang var en entré, er det tydeligt, at her ikke længere bor nogen.

Mudderet klæber sig stadig til de vægge, hvor familiens overtøj plejede at hænge, og spredte vragstumper på gulvet vidner om de utallige skæbner, der mistede alt under de mest dødelige oversvømmelser i Belgiens historie.

Familien Brasseur er én af dem. Alt det, de ikke nåede at redde med sig ud, er gået tabt – enten i vandmasserne eller til de ubudne gæster, der i ugerne efter oversvømmelserne gik på rov i folks ødelagte hjem.

Godt nok havde det belgiske meteorologiske institut i dagene før oversvømmelserne advaret om kraftig regn i området. Men det var de færreste i Pepinster, der frygtede, at 14. juli 2021 skulle blive andet end en pjaskvåd sommerdag, som belgierne er så vant til.

Den morgen stod 38-årige Madeline Brasseur i sit køkken på første sal, da hun pludselig hørte lyden af brusende vand fra gaden.

- Jeg tænkte, at det nok var naboen, som var i gang med at pumpe vand ud af kælderen, for det havde regnet en del i dagene forinden, fortæller hun til TV 2.

Hun kiggede alligevel ud af vinduet og stivnede ved det syn, der mødte hende. Vesdre-floden, der bruser gennem byen blot få meter fra deres hus, var gået over sine bredder, og vandet fossede gennem gaden.

Flere naboer trak i gummistøvlerne og forsøgte at redde blomsterkrukker og terrassemøbler i sikkerhed indendørs. Katastrofens omfang var stadig ikke til at forudse. Men pludselig gik det stærkt.

Blot en halv time senere stod vandet i familien Brasseurs hus to meter højt, gipspladerne begyndte at løsne sig fra væggene, og det gik op for familien, at de var fanget i deres eget hjem.

- Madeline, vores to sønner, en af deres venner og jeg skyndte os op på første sal med vores to hunde og to katte. Vi var ikke i panik, for vi tænkte, at det nok skulle stoppe. Vandet havde aldrig før været højere end en meter under tidligere oversvømmelser i byen, så vi kunne ikke forestille os det, der ventede, fortæller 42-årige Paul Brasseur.

I løbet af natten steg vandstanden til seks meter, og familien måtte søge tilflugt på anden sal. I de tidlige morgentimer hørte de braget af et hus i nærheden, der kollapsede.

- Jeg kiggede ud af vinduet, og så det enorme tag fra det hus blive slæbt med af vandet og smadre ind i huset lige ved siden af ​​vores med et helvedes brag. Vi vidste, at vi måtte afsted. For hvis nabohuset styrtede sammen, ville vores hus gøre det samme. Da følte vi for første gang frygt, husker Paul, som senere erfarede, at en nabo mistede livet under kollapset.

Familien Brasseur besluttede at kravle op på taget og flygte henover tagryggene, til de nåede et hustag længere nede ad gaden, hvor flere andre naboer var forsamlet. Her endte de med at opholde sig i 11 timer i silende regn, til beredskabet endelig kunne nå frem.

I dag står familiens hus og resten af kvarteret langs floden til nedrivning. Madeline og Paul bor midlertidigt til leje, mens de venter på at kunne købe et nyt hjem.

Men det er langt fra alle i Pepinster, der har mulighed for og midler til at flytte.

TV 2 møder den 67-årige pensionist Alain Baiwir i varmestuen hos den lokale Røde Kors. Her tilbringer han de fleste af sine vågne timer, mens han venter på at kunne flytte i en ny bolig.

Alain Baiwir bor til leje i et socialt boligbyggeri og fortæller, at han ikke er blevet tilbudt genhusning efter oversvømmelserne, som raserede kælderen og hele underetagen.

- Udlejerne er ligeglade. De vil sælge huset og ikke kaste penge efter en renovering, siger han.

Siden i sommer har han kæmpet med skimmelsvamp i hjemmet og et skrantende helbred.

Udlejningsselskabet har endnu ikke repareret opvarmningen i huset, som han forsøger at holde varmt med et lille elapparat. Han har ikke haft råd til at flytte, fortæller han. Det samme gælder flere af naboerne, som stadig ikke har fået udbetalt deres forsikringspenge.

- I Pepinster er der ikke styr på noget. Murbrokkerne flyder i gaderne, og myndighederne frakaster sig al ansvaret, sukker han.

Alain har nu taget sagen i egen hånd og fundet et nyt sted at bo længere oppe i terrænet. Mens han venter på at flytte, overnatter han på sofaen hos sin ekskone.

- Hellere det end at sove her i kulden, siger han.

Madeline og Paul Brasseur glæder sig også til at flytte. Allerhelst til deres gamle kvarter, hvor Paul er vokset op. Men her planlægger kommunen nu at anlægge en park i stedet. Klog af skade.

- Vi mistede alt på få timer. Vores ene kat så vi aldrig igen. Men vi er forhåbningsfulde nu, for vi har accepteret at lukke dette kapitel og åbne et nyt, siger Paul.

Kurven over intensivindlæggelser på grund af coronavirus ser ud til at være knækket, og ifølge eksperter og studier giver Omikron-varianten et mildere sygdomsforløb.

Samtidig sagde Tyra Grove Krause, der er faglig direktør i Statens Serum Institut (SSI), i sidste uge, at vi ”bevæger os mod influenzalignende tilstande” i Danmark.

Så hvorfor ophæver vi ikke alle restriktioner, slipper smitten løs og lever, som vi gør med almindelige influenzavarianter?

To eksperter peger her på fire årsager til, at det ikke er en god idé.

Hvis vi giver slip og lader Omikron løbe løbsk, vil epidemien meget hurtigt vokse sig meget stor, siger Viggo Andreasen, som er lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet.

- Så kan vi nemt ende med et indlæggelsestal, der er væsentligt højere, end vi ser i øjeblikket, og som kan overvælde sundhedsvæsenet, siger han.

I skrivende stund er der 810 indlagte med coronavirus. Ikke alle er dog indlagt på grund af virussen.

Vi har allerede et ret højt sygefravær, men det kan nemt blive endnu højere

Det er ifølge Lone Simonsen, der er epidemiforsker og professor på Roskilde Universitet, stadig på et niveau, der kan klassificeres som den grønne kurve på sundhedsminister Magnus Heunickes (S) velkendte planche om kapaciteten i sundhedsvæsenet.

- Det skal vi holde fast i. Hvis alle dem, der mangler at få corona, før vi når den omtalte flokimmunitet, fik det i morgen, så ville vi få et problem med hospitalskapaciteten, siger Lone Simonsen.

Ud af de 810 indlagte er 49 på intensiv. Det viser ifølge Lone Simonsen, at Omikron ikke medfører alvorlig sygdom i samme grad som tidligere varianter. Men hun understreger, at vi endnu mangler at se effekten af den seneste tids lempelser af restriktionerne hos især de ældre, og at det derfor er godt at gå forsigtigt frem.

Med høje smittetal følger et høj sygefravær. For selvom Omikron ofte giver et mildt sygdomsforløb, bliver folk stadig syge og må blive hjemme fra arbejde.

I sidste uge måtte en vuggestue i Viby lukke på grund af smitte blandt personalet, og flere andre steder har institutioner så svært ved at få vagtplanen til at gå op, at de har appelleret til, at forældre holder deres børn hjemme, hvis det er muligt.

- Vi har allerede et ret højt sygefravær, men det kan nemt blive endnu højere. Noget af det skyldes selvfølgelig sygdom, men det handler også om, at vi har prioriteret isolation af nære kontakter frem for restriktioner, fordi det generer os mindre, siger Viggo Andreasen.

Umiddelbart lyder beslutningen om kun at isolere os, når vi ved, vi er syge, som en god idé. Men ifølge Viggo Andreaden er der flere steder i samfundet, hvor det ville være en for risikabel tilgang at have til det.

Det leder til næste argument for fortsat at lade epidemien sprede sig langsomt.

Isolation af nære kontakter er nu en gang en effektiv måde at holde smittespredningen i skak, lyder det.

Og hvis vi dropper den, vil det blive noget nær umuligt at undgå cirkulation af coronavirus de steder, hvor de mest sårbare er samlet: på hospitaler og plejehjem.

- Se bare på plejeområdet i Viborg, hvor de var nødt til bryde anbefalingerne for isolation, så borgerne stadig kunne blive passet. Det er der jo ingen, der er interesserede i, siger Viggo Andreasen.

Det er bedre at lempe i etaper, som vi har gjort hidtil

Efter en julefrokost i december, som blev et supersprederevent, så Viborg Kommune sig nødsaget til at lade nære kontakter til nære kontakter gå på arbejde, selvom det på daværende tidspunkt var imod Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

En nødløsning, som ikke holder i længden, siger Viggo Andreasen. Og derfor må vi holde fast i at sikre en langsom smittespredning, så nøglefunktioner stadig kan varetages:

- Du kan godt bede en kontoransat arbejde hjemmefra eller holde større afstand til kollegaer, men en sygeplejerske kan jo hverken passe patienter hjemmefra eller holde større afstand til dem, når de skal have hjælp og pleje.

Lone Simonsen er enig med Viggo Andreasen, men ifølge hende kunne man overveje, om man bør lempe nogle restriktioner for til gengæld at skrue op for dem andre steder.

- Vi bør fokusere indsatsen der, hvor det er virkelig vigtigt. Man kunne for eksempel overveje at droppe masseteststrategien på et tidspunkt og i stedet overvåge sygdommen mere traditionelt, som vi kender det fra influenza, siger hun.

Hun tilføjer, at vi formentlig fortsat vil skulle teste mere blandt dem, der arbejder på eller besøger et plejehjem for at holde smitten ude.

Data fra stadigt flere studier viser, at Omikron forårsager mildere sygdomsforløb – både hos unge og ældre.

Et studie fra USA viser for eksempel, at risikoen for at dø med Omikron-varianten er 90 procent mindre end med Delta. Det skyldes, at Omikron er mildere en Delta, men også at vaccinen beskytter mod alvorlig sygdom.

Men hvorfor frygter vi så, at smitten spreder sig?

For Lone Simonsen handler det om, at vi ikke ved nok om, hvordan Omikron opfører sig i den danske befolkning.

- Studierne fra for eksempel Sydafrika er lavet på en yngre befolkningsgruppe end Danmarks, så vi kan ikke rigtig bedømme, hvordan den vil opføre sig, hvis den virkelig spreder sig blandt de ældre herhjemme.

Hun forklarer, at når en virus spreder sig, starter den hos de unge, bevæger sig til forældregenerationen og så til bedsteforældregenerationen. Og ifølge epidemiforskeren ved vi ikke, om Omikron har spredt sig for alvor blandt bedsteforældrene endnu.

- Det vil jeg godt vide, før jeg tør slippe Omikron løs. Ud fra et forsigtighedsprincip. Det er bedre at lempe i etaper, som vi har gjort hidtil i pandemien, siger hun.

Det mildere forløb med Omikron – kombineret med de relativt succesfulde vacciner – kunne godt være et argument for at give los, lyder det fra Viggo Andreasen.

- Men en fordobling eller tredobling af smittetallene vil alt andet lige medføre et højere antal behandlingskrævende sygdomsforløb. Og så er vi tilbage ved det første argument om at holde indlæggelsestallene nede, siger Viggo Andreasen.

Ida Victoria Zimmermann havde været indlagt på psykiatrisk afdeling i fire uger, da hun blev kaldt ind på kontoret.

Lægen ville til hendes store overraskelse snakke udskrivning, og det fik Ida Victoria Zimmermann til at gå helt i baglås.

Hun havde ikke set det komme. Tværtimod.

- Jeg havde ikke fået det bedre, end da jeg kom ind, fortæller hun i ’Go’ aften LIVE’.

Men med argumentet, at der nu var gået fire uger, blev hun alligevel sendt hjem til sin familie på en såkaldt prøveweekend.

Hjemme ventede hendes forældre, men den familie, der for mere end seks år siden første gang havde stiftet bekendtskab med psykiatrien, var ikke den samme, som før sygdommen ramte dem.

Og søndag aften blev Ida Victoria Zimmermann igen indlagt. Denne gang blev hun tvangsindlagt på den lukkede afdeling.

Ida Victoria Zimmermann udviklede som 14-årig en spiseforstyrrelse og senere fulgte angst og svær depression.

Efter lang kamp med psykiatrien, indlagde hendes praktiserende læge hende akut, og hendes mor blev medindlagt for at hjælpe.

Det er blandt andet det, som har været med til at køre familien Zimmermann af sporet, lyder det fra familien.

- Det er faktisk hende, der sidder med mig til stort set alle måltider. Det betyder, at min mor ikke får lov til bare at være min mor. Hun er lige pludselig også min behandler, forklarer Ida Victoria Zimmermann.

Det medførte en meget stor skyldfølelse

Indlæggelsen tærede på Ida Victoria Zimmermanns mor.

Frustrationerne til måltiderne gik ofte udover hende, og hun følte et konstant svigt. Når hun var hos sin datter på hospitalet, følte hun, at hun svigtede sin mand og sine børn derhjemme, og når hun kørte fra hospitalet, føltes det som et svigt af Ida Victoria Zimmermann.

Til sidst blev det så svært, at hun selv udviklede angst og depression og måtte indlægges på psykiatrisk afdeling ligesom sin datter.

- Det medførte en meget stor skyldfølelse, som har fulgt mig i mange år efter, forklarer Ida Victoria Zimmermann om sin mors sygdom.

Ida Victoria Zimmermanns historie er ikke enestående.

I Danmark bliver næsten hver anden ramt af psykisk sygdom i løbet af deres liv, og 15 procent af alle børn og unge får en psykiatrisk diagnose, inden de fylder 18 år.

Derfor vækker det også glæde hos formand i Dansk Psykolog Forening, Dea Seidenfaden, og overlæge og næstformand i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Nina Tejs Jørring, at Sundhedsstyrelsen har præsenteret en tiårsplan for en bedre mental sundhed og styrket indsats til psykiatrien.

For der har manglet sammenhængende planer, lyder det.

- Det allervigtigste er, at dem, det handler om, skal være centrum for behandlingen. Vi skal alle sammen kigge på Ida og de andre syge, når vi bygger denne her plan færdig sammen med politikerne, lyder det fra Dea Seidenfaden.

Vi skal erkende, at psykisk sygdom ikke kun rammer den unge

Nina Tejs Jørring er rigtig glad for planen, siger hun i ‘Go’ aften LIVE’.

Hun har selv følt sig presset til at udskrive patienter, der ikke var klar, og hun har set, hvordan psykisk sygdom rammer hele familien, som i Ida Victoria Zimmermanns tilfælde.

- Vi skal erkende, at psykisk sygdom ikke kun rammer den unge. Det rammer hele familien. Så vi skal ændre os fra at være individfokuseret, til at vi skal tænke på hele familien. Alle skal have hjælp, lyder det fra overlægen.

Nina Tejs Jørring har gennem flere år ønsket, at psykiatrien blev prioriteret på niveau med kræftafdelingerne.

- Tænk, hvis du som kræftlæge fik besked på, at du skulle tage alle ind hurtigt, men du måtte ikke give dem den behandling, du mener, var den rigtige. Måske må du give hver anden en operation, men du skal udskrive dem i en fart. Det er ikke særlig rart at have det sådan, siger hun.

I dag lever Ida Victoria Zimmermann på mange måder et normalt liv.

Hun har det godt, og familien føler, at de sammen er kommet styrket ud af psykiatrien, men de lægger heller ikke skjul på, at det har været ti hårde år med frustrationer, rigtig mange frustrationer.

Ida Victoria Zimmerman arbejder i dag som handicaphjælper og vikar, og i sin fritid spiller hun teater.

Og hun og hendes mor har haft mange snakke om alt det, der er sket.

- Alt det, vi har været igennem, har vi været igennem sammen, og det har nok også gjort, at vi i dag har en meget særlig relation, forklarer hun.

De er begge glade for, at der er kommet mere fokus på psykisk sygdom med den nye tiårsplan.

Og så har Ida Victoria Zimmermann en lille hilsen til dem, der lige nu kæmper med psykisk sygdom.

- Der er et liv på den anden side, slår hun fast.

Se indslaget med Ida Vicotria Zimmermann, Dea Seidenfaden og Nina Tejs Jørring i 'Go' aften LIVE' på TV 2 PLAY

Tidligere topchef i Rigspolitiet Bettina Jensen sidder lige nu anklaget for at have modtaget bestikkelse for 790.250 kroner. Sagen er ganske usædvanlig, da anklager om bestikkelse og vennetjenester er yderst sjældne i dansk politi.

Bettina Jensen var indtil sin opsigelse blandt de fem øverste i Rigspolitiet, men er nu tiltalt efter straffelovens paragraf 144 om bestikkelse. Hun risikerer op til seks års fængsel, hvis hun kendes skyldig.

Den tidligere afdelingschef ankom tirsdag til første retsmøde i Københavns Byret og havde først svært ved at finde sin plads. Hun var iklædt en lang brun sweater og havde halvlangt, krøllet hår. Hun talte lavmælt med sin forsvarer og virkede rolig.

56-årige Bettina Jensen er tiltalt for at have købt konsulentydelser til Rigspolitiet i en medtiltalt kvindes firma, mens hun i samme periode skal have modtaget gaver og andre ydelser fra firmaet for næsten 800.000 kroner. Forbrydelsen skal ifølge anklageskriftet have fundet sted fra januar 2012 til maj 2015.

Indehaveren af konsulentfirmaet er også anklaget for at have givet bestikkelse og modydelser for at få de lukrative aftaler med Rigspolitiet. Det har tidligere været fremme, at hun modtog 10,5 millioner kroner fra Rigspolitiet på tre år. Hun bad i retten om af helbredsmæssige årsager at få lov til at beholde sit mundbind på.

Dommeren gav lov, og anklageren forelagde sagen.

Anklageren fortalte, at sagen først florerede på rygtebasis og blev lagt ned, da man ikke kunne finde beviser på bestikkelsen. Men i forbindelse med den såkaldte Tibet-kommission fandt man ud af, at man kunne se mails længere tilbage end hidtil i politiets systemer.

Her fandt man i afdelingschefens mail en aftale med den medtiltalte om et pelskøb og besøg på en plastikkirurgisk klinik.

Efterfølgende åbnede man en sag og opdagede blandt andet store overførsler af penge fra den medtiltaltes firma og tilbage til Bettina Jensens konto. Der var også betaling for to ydelser købt i en plastikkirurgisk klinik i april 2013.

Den tidligere afdelingschefs forsvarer, Anders Nemeth, slog fast, at retten skal afgøre, om hans klient har ydet et stykke arbejde for de mange penge, som den medtiltaltes firma har overført til hende.

Bettina Jensen kom selv til orde og fortalte om sin baggrund. At hun tog sin cand.merc.-uddannelse i Aalborg og havde forskellige jobs, før hun kom til DR.

- Der var ikke så mange ansatte i indkøbsafdelingen, som vidste noget om udbud. Folk købte det, de havde brug for. Det var næsten det samme som senere i Rigspolitiet, fortalte hun i retten.

Bettina Jensen fortalte også, at DR med daværende generaldirektør Kenneth Plummer i spidsen tilbød hende 200.000 kroner i fastholdelse, da hun ville skifte fra DR til Politiet i 2010. Hun afslog og tog jobbet hos politiet.

- Der havde været hul i kassen hos politiet, så vi skulle vise, at vi kunne lukke hullet og finde besparelserne, siger hun.

Bettina Jensen skulle finde besparelser i politiet for 200 millioner kroner. Hun fortalte, at hun begyndte med at finde flere ansatte og fik ja til i 2011 at ansætte eksterne konsulenter. Kort efter hyrede hun den medtiltaltes firma.

- Hun blev hyret ind til mange forskellige delopgaver. Blandt andet rekruttering. Der var også tilfredshed med hendes opgaveløsning, og hun var ikke dyr, siger hun.

Anklageren spurgte ind til, om de var veninder. Det afslog Bettina Jensen, men hun svarede ja til, at de ofte mødtes om aftenen for at gøre status over arbejdet. Det var også nærmest tilfældigt, at de fulgtes til plastikkirurg, lød det.

- Vi havde begge et ønske om at få lavet noget, og jeg havde været kærester med en plastikkirurg, så vi tager sammen til ham. Jeg fik en faktura på 58.000 kroner, som jeg betalte selv, siger hun.

De to tiltalte fulgtes også for at købe pels, fordi den medtilalte angiveligt kendte en pelshandler. Her lagde hun ud for en pels til Bettina Jensen til 37.000 kroner for at få rabatten.

Bettina Jensen fortalte, at hun senere betalte tilbage.

Anklageren spurgte også en del ind til noget arbejde, som Bettina Jensen skulle have udført for den medtiltalte.

Det er centralt, da begge tiltalte hævder, at de 790.250 kroner skulle være betalt til Bettina Jensen for arbejde for den medtiltalte. Anklagemyndigheden mener ikke, at der er udført arbejde for pengene og mener, at det var tale om bestikkelse.

Bettina Jensen forklarede, at der var tale om "forskellige typer af opgaver på alle tider af døgnet".

- Den ene opgave tog den anden, og hun spurgte, om jeg ville hjælpe. Jeg har altid haft en drøm om at være selvstændig, så det gjorde jeg. Jeg fik 1000 kroner i timen, men det var ikke så meget for pengene.

Der er otte retsdage, og der forventes dom 17. marts.

Det seneste døgn er der registreret yderligere 33.493 tilfælde med corona i Danmark. Det er det højeste til dato under hele epidemien.

Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI), der under epidemien dagligt har opdateret omkring smitteudviklingen.

Til gengæld fortsætter den seneste tids trend med et fald i antallet af personer med corona, der er så syge, at de skal indlægges på intensivafdelingerne.

Og det viser, at de to kurver skiller sig ud i forhold til hinanden, så antallet af indlagte ikke følger med antallet af smittede, vurderer Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

Ud af de 33.493 smittetilfælde er 2002 af dem reinfektioner. Det vil sige, at der er tale om en person, der før har prøvet at være smittet med corona.

De 33.493 smittetilfælde er fundet i samlet 193.130 PCR-prøver. Det betyder, at andelen af prøver, der er positive for coronavirus, udgør 17,3 procent. Det er den højeste andel for et døgn for hele epidemien.

Og det ligner ifølge Hans Jørn Kolmos ikke en kurve, der er knækket, sådan som det ellers er blevet vurderet fra flere sider.

Det skaber ifølge professoren et nyt problem.

- Nu er problemet faktisk ikke så meget de indlagte. Nu er problemet faktisk antallet af smittede, der bliver nødt til at være hjemme i isolation.

- Og de fleste af dem er nok i en eller anden grad syge og skal ikke møde på arbejde. Så det er det, der begynder at være problemet nu, siger han.

Så det kan blive et problem, at der ikke vil være nok medarbejdere i det offentlige, der kan gå på arbejde uden at smitte andre, vurderer Hans Jørn Kolmos.

Han anslår, at der meget vel kan komme op mod 45.000 daglige smittetilfælde, sådan som Statens Serum Institut vurderede det kort før nytår.

På sygehusene er der tirsdag indlagt 810 coronapatienter. Det er otte flere end mandag.

De 810 indlagte patienter er det højeste denne vinter. Til gengæld er antallet af intensivpatienter og respiratorbrugere på det laveste niveau i flere uger.

Tirsdag er der ud af de 810 indlagte 49 personer på intensiv. Og af de 49 er der 29 personer, der får hjælp af respirator. For begge opgørelser skal man tilbage til slutningen af november for at finde tilsvarende lave antal.

De indlagte patienter dækker over personer, der er på hospitalet på grund af corona eller med corona. Det betyder, at corona ikke nødvendigvis er årsagen til, at de er indlagt.

Der er det seneste døgn registreret yderligere 14 coronarelaterede dødsfald. Dermed er i alt 3519 smittede nu døde under epidemien.