Kontakttallet er beregnet til 1,2, hvilket tyder på en epidemi i vækst. Det skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter tirsdag.

Sidste uge var kontakttallet 1,0.

Når kontakttallet er 1,2, betyder det, at 10 coronasmittede i gennemsnit vil smitte 12 andre.

Ifølge Magnus Heunicke er det forventet, hvad angår smitte, at epidemien er i vækst.

- Men vi kan konstatere, at de høje smittetal ikke afspejler sig i indlæggelsestallene, primært på grund af omikron og revaccination.

- Derfor grund til optimisme den kommende tid, skriver han.

Antallet af indlagte følger ikke accelererende smittetal

Efter at coronavarianten omikron er blevet dominerende i Danmark, har de daglige smittetal været på himmelflugt. Men antallet af indlagte er ikke fulgt med i samme tempo.

Det giver ifølge fagkyndige - og altså også Magnus Heunicke - grund til optimisme.

Antallet af indlagte er 802, hvoraf 52 er på intensiv. For et år siden var der 817 coronasmittede indlagt på danske hospitaler. Heraf var 132 på intensiv.

Dengang var færre vaccineret mod virussen, og det var ikke omikron, som tyder på at give mere milde sygdomsforløb end andre varianter, der var dominerende.

Disse faktorer tyder på at være medvirkende til, at færre smittede er indlagt på intensiv.

Kontakttallet er en beregning af, hvordan smitten med coronavirus spreder sig i samfundet.

Kontakttallet udregnes ved at se på smittetallene for halvanden uge siden.

Tallet bruges af myndighederne som et blandt flere pejlemærker til at se, hvordan coronaepidemien udvikler sig i samfundet.

Tallet kan sige noget om, i hvilken retning epidemien går, men ikke hvor mange smittetilfælde der er.

Kontakttal forbundet med usikkerhed, mener lektor

Der er dog en stor usikkerhed forbundet med tallet, mener Viggo Andreasen, lektor ved Roskilde Universitet med speciale i matematisk epidemiologi.

Han mener, at kontakttallet, som Statens Serum Institut udregner, er behæftet med så stor usikkerhed, at det er svært at bruge i praksis.

Det er blandt andet svingende testmønstre, der giver meget usikkerhed om tallet.

Den tiltalte for at have planlagt skoleskyderier havde flere østjyske skoler og uddannelsesinstitutioner i kikkerten. Det er kommet frem på dagens retsmøde i Aalborg, hvor TV2 ØSTJYLLAND er tilstede. Det er andet retsmøde i sagen.

Den 27-årige var på rekognoscering i Aarhus-området i foråret 2018. Her besøgte han blandt andet Århus Statsgymnasium, men han fortæller i retten, at han blev nervøs.

Han fortæller, han er bange for at gå i panik. Og fordi det er ældre børn på et gymnasie, ville han gå efter en folkeskole.

Han valgte Århus Statsgymnasium, fordi det skulle være et godt stykke væk fra, hvor han boede, og det skulle foregå i Østjylland.

Sur over flotte studerende

Han har også været på Aarhus Universitet i maj 2018. Her blev han ifølge sit manifest sur, fordi de studerende var så flotte, og han følte sig udenfor.

Han har også haft Hasle Skole i tankerne, fordi han kom forbi efter besøget på statsgymnasiet.

I går kom det frem, at han også havde søgt på timeplaner for Tilst Skole og flere steder i Nordjylland.

Han har også flere gange besøge Sosu-skolen i Aarhus N. Sosu-skolen var ifølge den tiltalte interessant, fordi der var mange kvinder. Ikke fordi han hadede dem, men fordi han nemmere kunne overmande en kvinde.

Den tiltalte har gennemgået en mentalundersøgelse, som viser, at lægerne har fundet ham sindssyg. Han blev anholdt 16. december 2020.

Han erkender i retten at have haft planer om masseskyderier, men nægter at have haft til hensigt at gøre alvor af dem. Det var ifølge forsvarsadvokat Ulrik Henriksen bare fantasier.

Tusindvis af danskere smittes dagligt med Omikron-varianten, og landets forskere arbejder på højtryk for at undersøge, hvor slemme senfølgerne heraf kan blive.

Selvom det fortsat er meget tidligt at konkludere på data for senfølger, tegner der sig allerede nu et positivt billede, lyder det fra Ejvind Frausing Hansen, der er forskningsleder på en senfølgeundersøgelse fra Hvidovre Hospital samt overlæge ved Lungemedicinsk Afdeling.

- Min forventning er, at vi ikke ser senfølger i nær samme omfang, som vi har set tidligere i forbindelse med Delta-varianten, siger han.

Ifølge Ejvind Frausing Hansen peger forskningen i retning af, at de observerede senfølger typisk følger sygdomsforløbets symptomer.

Derfor er det forventningen, at kombinationen af den tilsyneladende mildere Omikron-variant samt den høje grad af vaccinedækning vil resultere i mærkbart færre senfølger end tidligere set i epidemien.

- Det vil være i størrelsesorden 1 procent af dem, der har haft Omikron, hvor vi vil se senfølger, siger Ejvind Frausing Hansen med det forbehold, at det endnu er for tidligt med endelige konklusioner.

Til sammenligning er antallet af personer med senfølger efter smitte med Delta-varianten ifølge forskningslederen omkring 10 procent for personer, der ikke har været indlagt.

Senfølger efter Omikron er mildere end Delta

De senfølger, der kan opstå på bagkant af smitte med Omikron, forventes at være hoste og slim i halsen snarere end problemer med åndenød og brystsmerter, som det ses hos tidligere indlagte med Delta-varianten.

- Hvis man slet ikke har nogen symptomer eller meget få, tror jeg ikke, at vi kommer til at se senfølger hos smittede med Omikron, lyder det fra Ejvind Frausing Hansen.

På landets senfølgeklinikker har man fulgt patienter, der har været smittet med Delta-varianten.

Her viser forskningen, som blandt andre Ejvind Frausing Hansen står bag, at 85 procent af de indlagte har minimum et symptom fire måneder efter indlæggelse.

Mildere indlæggelsesforløb

En af de personer, der dagligt håndterer de nuværende indlagte patienter med corona er overlæge på Infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital Nina Weis, der også arbejder som professor på Københavns Universitet.

Hun oplyser, at de patienter, der bliver indlagt med Omikron, typisk har et kortere forløb end ved smitte med Delta-varianten.

- Det tyder jo på, at Omikron-varianten er mildere, men det kan også være, fordi at vi har rigtig mange forskellige ting at behandle med meget tidligt i forløbet, og så kan det også være, fordi at der er mange, der er vaccineret og dermed godt beskyttet mod Omikron, siger hun.

Også Nina Weis slår fast, at det er for tidligt at konkludere på mulige senfølger af Omikron-varianten.

Hun oplyser dog, at det ser ud til, at Omikron-varianten mest holder til i de øvre luftveje snarere end de nedre luftveje.

- Derfor vil de senfølger, som man kan få, formentlig også manifestere sig i form af tab af lugte- og smagssans, samt træthed og muskelsmerter og forhåbentlig noget, der ikke varer så lang tid, lyder det.

Ifølge Nina Weis vil der gå "et par måneder endnu", før forskere kan konkludere endeligt på senfølger af Omikron-varianten.

Kurven ser ud til at være knækket

Antallet af intensivpatienter med corona på landets hospitaler har ikke været lavere siden 5. december sidste år. Dermed ser kurven for intensivindlæggelser ud til at være knækket.

Mandag var der 52 indlagte med corona på landets intensivafdelinger, mens det generelle indlæggelsestal lå på 802.

En af forklaringerne kan være, at den mildere Omikron-variant er blevet den klart mest dominerende i Danmark.

- Hvor vi tidligere har set mange Delta-smittede, ser vi nu, at patienterne på intensivafdelingen på Rigshospitalet bliver indlagt med Omikron-varianten og ikke er syge af Omikron. Langt de fleste patienter er indlagt af andre årsager end corona, siger Anders Perner, overlæge på intensivafdelingen på Rigshospitalet, til TV 2.

Værtscoach og stemmetræner hos TV 2 Lisbeth Eskelund oplevede mandag at teste negativ i en kviktest, men da hun efterfølgende testede sig med en selvtest i halsen, var hun pludselig positiv.

- Jeg havde lidt ”kriller” i halsen, og ellers følte jeg mig ikke syg, men da hjemmetesten i halsen viste sig at være positiv, var jeg ikke i tvivl om, at det var rigtigt, siger Lisbeth Eskelund.

Og noget tyder på, at det fremover kan være en god ide benytte "næsehjemmetests" i halsen, hvis du skal sikre et korrekt resultat af din kvik- eller hjemmetest. Internationale eksperter peger nemlig på, at Omikron-varianten primært sætter sig i halsen, og du derfor først bør pode dig i halsen og dernæst i næsen med den samme podepind.

Det skriver Politiken.

Hvor de tidligere virusvarianter formerede sig i næsen og svælget, begynder Omikron-infektionen i halsen, før den breder sig til næsen.

- Det, vi ser med Omikron, er, at den begynder med replikationen lidt længere nede – den starter ikke i næsen, men ser ud til at starte i halsen eller i svælget bag mundhulen, hvad der nok er årsagen til, at den kan detekteres i spyt tidligere, siger den amerikanske epidemiolog Michael Mina ifølge avisen.

Anbefalingen sker på baggrund af en række mindre forskningsprojekter og et stigende antal anekdoter, som bliver delt på sociale medier.

USA's lægemiddelstyrelse, FDA, var i starten af januar ude og advare mod at benytte hjemmetest i halsen. Herhjemme fremgår det af Sundhedsstyrelsens hjemmeside, at man anbefaler, at hjemmetests foretages i næsen.

TV 2 arbejder i øjeblikket på at få en kommentar fra Statens Serum Institut, som er den instans, der vejleder Sundhedsstyrelsen om retningslinjerne på området.

Det danske eksempel

Mandag, da værtscoach og stemmetræner Lisbeth Eskelund mødte ind på TV 2, fik hun foretaget en kviktest af en af de danske udbydere, og resultatet kom 15 minutter senere. Det var negativt.

Efterfølgende gik hun i gang med sin arbejdsdag, og det var her, at hun faldt over artiklen i Politiken og besluttede sig for at tage endnu en test. Denne gang var det en hjemmetest, der normalt bruges i næsen, som hun i stedet brugte i halsen. Hun besluttede at gå videre med at teste, hvorvidt anbefalingen fra de internationale eksperter havde noget på sig, og hun fik derfor foretaget en pcr-test hos en privat virksomhed, hvor hun kort efter fik bekræftet, at hun rent faktisk var smittet med covid-19.

- Da jeg kom hjem til mig selv, foretog jeg endnu to tests med hjemmetests. Den ene brugte jeg i næsen, og to minutter efter brugte jeg en i halsen – igen viste det sig, at kun testen i halsen var positiv, siger Lisbeth Eskelund.

Hun forklarer, at hun brugte en "næsehjemmetest", hvor podepinden var cirka ti centimer lang, og at hun stak den så dybt, som når hun får foretaget en pcr-test.

Dobbelt podning kan give mening

De seneste måneder er antallet af hjemmetests for coronavirus eksploderet, og både apoteker og supermarkeder måtte melde udsolgt.

Og ifølge afdelingslæge Uffe Vest Schneider fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Hvidovre Hospital, som det sidste år har forsket i hjemmetests, kan det give god mening at ”dobbeltpode”.

- Der vil ikke være garanti for et korrekt resultat, men hvis man bruger podepinden to gange i samme test, kan man øge sandsynligheden for et positivt resultat, fordi man vil have mere materiale i testen, siger han til TV 2.

Han understreger dog, at selvom man poder to gange, kan man ikke endegyldigt fastslå, at det er bedre.

Uffe Vest Schneider påpeger samtidig, at opfordringen fra blandt andre Michael Mina sker på et meget lille datagrundlag, og at det ikke vil komme til at ændre noget i Danmark.

- Selvom man dobbeltpoder, vil en hjemmetest ikke blive lige så præcis som vores pcr-test, men det kan være med til at opdage de personer, som ligger lige på grænsen til ellers at blive opdaget i en kviktest, siger afdelingslægen.

Uffe Vest Schneider siger desuden, at en af årsagerne til, at det er mere relevant for amerikanerne, er, at de langt fra har den samme kapacitet af pcr-tests, som vi har i Danmark, og derfor er de langt mere afhængige af kvik- og hjemmetests.

I løbet af eftermiddagen har Lisbeth Eskelund fået flere symptomer og feber. Men når hun er blevet rask og igen skal testes, vil hun bruge testen i halsen igen.

- Det er ikke sværere end at teste i næsen, og jeg synes personligt ikke, at det er mere ubehageligt, så det er nok noget, jeg kommer til at gøre igen, siger Lisbeth Eskelund.

Normalt er det indholdet i breve og pakker fra udlandet, som bliver kontrolleret, men postvæsnet i Kina har nu også fokus på selve indpakningen.

Breve og pakker, som ankommer til Kina fra udlandet, skal desinficeres, og desuden opfordrer postvæsnet befolkningen til at holde igen med udenlandske bestillinger.

Det sker, efter at myndigheder har udpeget postforsendelser som en mulig årsag til nylige udbrud af coronasmitte med varianten omikron.

Kina var i slutningen af 2019 det første land i verden til at registrere virusset bag covid-19.

Myndighederne fik i løbet af uger inddæmmet virussets udbredelse. Blandt andet ved at afskære byer med smitteudbrud fra den øvrige del af landet og beordre millioner af borgere til ikke at forlade deres hjem.

Adskillige mindre udbrud

Siden har Kina fastholdt en striks politik om, at udbrud skal slås ned omgående.

Men aktuelt kæmper myndigheder med at få has på adskillige mindre smitteudbrud. Deriblandt et i hovedstaden Beijing, som er i gang med at forberede sig til vinter-OL i februar.

Tirsdag har Kina meldt om 127 nye smittetilfælde.

De seneste dage har embedsfolk sagt, at i visse tilfælde kan smitte være overført til personer via pakker fra udlandet.

Deriblandt en kvinde i Beijing, som ifølge myndigheder ikke har været i kontakt med andre smittede personer, men blev testet positiv med en variant, der kendes fra Nordamerika.

Kinas postvæsen beordrede mandag medarbejdere til at desinficere indpakningen på alle forsendelser fra udlandet.

Desuden skal ansatte, der sorterer breve og pakker fra andre lande, sørge for at blive revaccineret mod covid-19.

Som en yderligere foranstaltning skal indenlandsk post i Kina håndteres adskilt fra udenlandsk post.

Meget lille risiko for smitte via overflader

Om tiltagene sættes i værk på baggrund af videnskabelige beviser, på at smitte kan overføres fra overfladen af en pakke eller brev, er ikke oplyst.

Men både Verdenssundhedsorganisationen, WHO, og USA's Center for Sygdomsbekæmpelse og Forebyggelse, CDC, har sagt, at risikoen for at blive smittet med corona via overflader er meget lille.

Coronavirusset bliver overført gennem luften via mikroskopiske vanddråber, når en smittet person for eksempel taler, hoster eller ånder.

CDC har sagt, at på de fleste overflader forsvinder 99 procent af spor på virusset efter tre dage.

Mens mere end 80 procent af den danske befolkning har fået mindst to doser af coronavaccinen, går det noget mere trægt, når det gælder de yngste danskere.

46 procent af danske forældre til børn mellem 5 og 11 år har takket ja til tilbuddet om to vaccinestik mod coronavirus, viser tal fra Sundhedsstyrelsen.

Dermed ligger forældrenes opbakning til vaccinerne lavere end det mest pessimistiske scenarie på 50 procent, myndighederne fremlagde i slutningen af november i deres børnevaccinationsnotat.

Det, der blev beskrevet som "best case"-scenariet, var 90 procent, og håbet var, at 75 procent ville takke ja, fortæller Bolette Søgaard, der er enhedschef i Sundhedsstyrelsen.

Men på trods af de nyeste tal er hun optimistisk.

- Jeg tror, at vi kommer et godt stykke deropad, siger hun til TV 2.

Nyt år, færre bookinger

De seneste uger har antallet af vaccinebookinger været markant lavere end før årsskiftet, viser Sundhedsstyrelsens seneste opgørelse.

Fra 1. december til juleaften blev der dagligt vaccineret mellem 2000 og 12000 børn under 12 år. Efter nytår har det daglige tal for vaccinationer i aldersgruppen maksimalt ligget på 2100, og den seneste uge har antallet af bookinger været under 1000.

Zoomer man ind på de forskellige aldersgrupper, er tilslutningen størst blandt de ældste børn, og jo yngre børnene bliver, des færre har taget imod tilbuddet om vaccinen.

Smittede må vente

Den langsommere udrulning skyldes sandsynligvis en cocktail af flere ting, mener Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet og rådgiver Sundhedsstyrelsen om vaccination.

Den første er, at mange børn har været smittet med covid-19 den sidste måned, og derfor ikke har kunnet blive vaccineret, fordi der skal gå 30 dage efter den positive test.

- Det forhindrer jo forældrene i at booke tid, så det er nok en del af forklaringen. Men det er ikke den eneste grund, siger Camilla Foged.

En anden årsag kan være, at flere eksperter har rejst tvivl om, hvorvidt Sundhedsstyrelsens oprindelige argumenter for, at børnenes forældre burde takke ja til vaccinen, ikke står ligeså stærkt nu, som de gjorde tidligere.

- Der har været en del diskussion, om det egentlig er nødvendigt, og det, tror jeg også, har påvirket tilslutningen, siger Camilla Foged.

Argumentationen, der forsvandt

Da planen om at tilbyde børn mellem 5 og 11 år de to vaccinestik blev præsenteret på et pressemøde, var et af hovedargumenterne, at det kunne være med til at nedbringe smitten, fordi "vaccinen kan være med til at reducere smitten betydeligt."

Og doserne til de yngste var et af flere værktøjer til at få "kontrol med epidemien", der i høj grad var drevet at en florerende smitte blandt de yngste.

Men så kom Omikron-varianten, der med sin evne til at undvige immunitet - både opnået ved vaccination eller smitte - vendte op og ned på, hvor godt vaccinens effekt beskytter mod at smitte videre.

Derudover er smitten ikke længere drevet af børn som i efteråret, men også de yngre voksne. Og så har det været diskuteret om effekten af de to stik vil indtræde for sent, fordi mange børn først vil være færdigvaccineret i februar.

Bør opdatere notat

Set i det lys mener Camilla Foged, at det vil være fornuftigt at tilpasse anbefalingerne den viden, vi løbende tilegner os om Omikron. Ikke nødvendigvis for at ændre anbefalingen, men for at klæde forældre bedst muligt på.

- Det er en anden epidemi nu. Så det er helt fair at opdatere de her notater - også for at det bliver lettere for forældrene at vurdere og tage en kvalificeret beslutning, siger Camilla Foged.

Vi har bestemt ikke smitten under kontrol

Bolette Søgaard, Enhedsschef i Sundhedsstyrelsen

Hun forstår godt, hvis debatten kan gøre forældre usikre på, hvad der er den "rigtige" beslutning i forhold til børnenes vaccinetilbud.

- Det her handler om afvejning af meget små risici på begge sider - både for at takke ja eller nej - som let kan blive talt op. Det, tror jeg, er vigtigt at huske, siger Camilla Foged.

Holder fast i anbefaling

Bolette Søborg fortæller, at Sundhedsstyrelsen lige nu "kigger på data, der var til grund for anbefalingerne af vaccinationerne af børn."

Alligevel understreger hun, at styrelsen fortsat anbefaler, at de 5-11-årige bliver vaccineret - også selv om hun medgiver, at Omikron har gjort vaccinerne mindre effektive mod smitte.

- Men de er stadig effektive mod smitte, bare på et lavere niveau og i lidt kortere tid, siger hun.

Den sidste tid er antallet af covid-indlagte på landets intensivafdelinger ligget lavt og stabilt. Er det ikke et tegn på, at vi netop har epidemien under kontrol?

- Vi har bestemt ikke smitten under kontrol, siger Bolette Søgaard og peger på, at der mandag blev konstateret det højeste antal smittede danskere nogensinde.

Blandt andet derfor mener Sundhedsstyrelsen, at lige nu er "det helt rigtige tidspunkt at takke ja til vaccinen" til de 5-11-årige.

- Der er stadig de samme gode argumenter for at lade sit barn vaccinere - både for at hindre smittespredning og beskytte børnene selv, siger Bolette Søgaard.

Det vakte opmærksomhed flere steder i verden, da kunstneren Jens Haaning leverede to tomme lærreder til kunstmuseet Kunsten i Aalborg.

Haaning skulle genskabe to værker, der viste henholdsvis en dansk og en østrigsk årsløn i kontanter, men i stedet meddelte han, at de 532.549 kroner, han havde modtaget, i stedet var indgået i et nyt kunstværk kaldet "Take the Money and Run".

Kunstneren selv, der har beholdt pengene, mener, at hans værk er en protest mod sin aflønning. Museet mener, at han er løbet fra deres aftale, og nu har de anlagt et civilt søgsmål mod ham.

Velkommen til dagens overblik, hvor vi nok engang starter med coronapandemien.

Højeste smittetal, men en knækket kurve

Der er det seneste døgn registreret yderligere 28.780 tilfælde med coronavirus. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI). Dermed har vi endnu engang slået en ærgerlig rekord.

Samtidig er det samlede antal indlagte steget med 68 personer til 802, hvilket også er det højeste antal indlagte, vi har set denne vinter.

Det er dog ikke alt, der ser sort ud, for ifølge professor og overlæge Henrik Nielsen, så tyder tallene på, at Danmark står på toppen af coronapandemien.

Og tal fra landets intensivafdelinger tegner ligeledes et mere positivt billede end smittetallene, for her ser kurven ud til at være knækket. Mandag er 52 personer indlagt på intensivafdelingerne, og det er det laveste tal siden 5. december.

Overlæge på Rigshospitalets intensivafdeling Anders Perner forklarer, at hvor de tidligere så mange indlagte, der var syge af Delta-varianten, så er de personer, der bliver indlagt nu, smittet med Omikron-varianten. Og her er langt de fleste indlagt af andre årsager end coronasmitten.

Russere bekymret for invasion

Lige nu står omkring 100.000 russiske soldater ved grænsen til Ukraine, men det er ikke kun Ukraine og Vesten, som er bekymret for en mulig invasion. Den eskalerende konflikt er nemlig også begyndt at præge bevidstheden hos den russiske befolkning.

Det forklarer TV 2s korrespondent Uffe Dreesen, som befinder sig i Rusland. Her har russerne taget den officielle propaganda til efterretning og frygter en forestående invasion fra NATO og Ukraine.

I et interview med CNN fredag afviste talsmanden for den russiske præsident, at Rusland vil angribe først, og at de ikke truer nogen med en militær indsats. De er dog klar til modreaktioner, hvis det skulle blive nødvendigt.

USA og Rusland forhandler i øjeblikket om en mulig deeskalering af situationen.

Masseskyderi i Jylland

En 27-årig mand fra Hobro erkender at have haft planer om masseskyderier på skoler i Nord- og Østjylland. Men han nægter at have til hensigt at gøre alvor af planerne. Det kom frem, da sagen mod nordjyden i dag begyndte.

Ifølge politiet har den 27-årige gennem fem år forberedt sig på at angribe skoler, og han har blandt andet anskaffet sig to skydevåben, foretaget rekognosceringer på flere navngivne skoler og indhentet oplysninger om ringetider, antal elever og undervisningsskemaer. Derudover har han også skrevet et manifest, hvor han beskriver sit ønske om at udføre et masseskyderi og sin planlægning af udførelsen af det.

Manden blev anholdt 16. december 2020 – tre dage efter at han havde oprettet en ordre på det mørke internet, det såkaldte Dark Web, på køb af en automatriffel. Han nægter sig skyldig i anklagen om drabsforsøg og afviser, at han havde i sinde at gøre alvor af planerne.

Politikere vil have flere stærekasser

Efter en treårig forsøgsordning med 20 af de såkaldte stærekasser, der fotograferer fartsyndere, vil både transportminister Benny Engelbrecht og Venstre have opsat endnu flere langs de danske veje.

Forsøgsordningen vurderes at være en succes og har på de 11 strækninger, hvor stærekasserne var opsat, sænket hastigheden med ti kilometer i timen i snit – og de har desuden inddbragt statskassen 220 millioner kroner.

Flere stærekasser er en god ide, hvis man spørger Rådet for Sikker Trafik, men de kan ikke stå alene. For der er også brug for en vis uforudsigelighed i kontrollerne og mere politi på vejene. I oktober viste en undersøgelse lavet for trafikrådet, at syv ud af ti bilister ønsker mere fartkontrol.

De ultrarige er dobbelt så rige

En ny rapport fra den britiske hjælpeorganisation Oxfam, der blandt andet arbejder for at bekæmpe ulighed i verdens fattigste lande, viser, at verdens rigeste er blevet endnu rigere under pandemien.

Således har verdens ti rigeste mænd, der blandt andet tæller Elon Musk og Jeff Bezos, fordoblet deres formuer siden pandemiens begyndelse fra omkring 4600 milliarder kroner til næsten 9800 milliarder kroner.

Ifølge rapporten er der kommet en ny dollarmilliardær til hver 26. time siden pandemiens begyndelse, og verdens dollarmilliardærer har haft den største årlige formuestigning, siden man begyndte at registrere milliardærformuer.

***

Det var dagens overblik på en dag, hvor to mænd stod tiltalt for omfattende tyveri og hæleri for mere end 1,6 millioner kroner ved Retten i Aalborg.

Politiet anholdt de tiltalte, da en gruppe mænd brød ind i en lagerhal, hvor de stjal intet mindre end 49 havetrampoliner, der skulle køres væk i en lastbil. Så langt kom de dog ikke, da politiet stod og ventede på dem.

Vi læses ved i morgen. Rigtig god aften.

Kinas præsident, Xi Jinping, advarede mandag om, at en konfrontation mellem stormagter kan få "katastrofale følger".

Han fremsatte advarslen i åbningstalen på netmødet Verdens Økonomiske Forum, som heller ikke i år kunne arrangeres i Davos på grund af pandemien.

Xi kaldte sig selv en fortaler for multilateralisme og advarede mod konflikter mellem de store lande.

- Vores verden i dag er langt fra rolig, og vi hører retorik, som avler had og fordomme, sagde han ifølge en officiel oversættelse af talen, som blev streamet online.

- Historien har vist igen og igen, at konfrontation ikke løser problemer. Den skaber kun katastrofale følger.

Kina har været en succes

Xi advarede mod protektionisme, unilateralisme og magtpolitik, hvilket er et begreb Kinas tidligere har brugt om USA.

Han advarede også mod "små eksklusive cirkler" og blokke, som polariserer verden, hvilket øjensynligt refererede til alliancer mod Kinas, som fremmes i Europa og Asien af præsident Joe Biden.

I sin tale fremhævede Xi også, at Kina, hvorfra pandemien kommer, har været en succeshistorie under coronakrisen.

- I alt har Kina sendt over to milliarder vaccinedoser til 120 lande verden over. Yderligere en milliard doser vil snart være på vej. 600 millioner af disse vil blive sendt til afrikanske lande, mens 150 millioner doser skal gå til lande i det sydøstlige Asien, sagde han.

Vil samarbejde om klimaforandringer

Det internationale vaccinesamarbejde Covax har til sammenligning indtil nu leveret en milliard doser til fortrinsvis udviklingslande.

Xi understregede også, at Kina er beredt til at samarbejde med andre lande om at bremse den globale opvarmning. Han kom dog ikke med nogle konkrete udspil.

Et reelt møde i Verdens Økonomiske Forum, WEF, som årligt finder sted i Davos i januar, er udskudt til sommer på grund af pandemien. Flere end 3000 ledere, økonomer og toppolitikere fra 115 lande plejer at deltage.

For nylig begyndte Israel at tilbyde et fjerde vaccinestik til udsatte borgere.

Efter at flere borgere siden har fået et fjerde stik med vaccination mod corona, er der begyndt at komme data for, hvad vaccinerne gør i forhold til den nye og mere smitsomme omikronvariant.

Nu tyder det ifølge et studie fra Israel på, at et fjerde vaccinestik ikke er i stand til at give fuld beskyttelse mod omikronvarianten.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ikke offentliggjort i tidsskrift

Studiet er foreløbigt og endnu ikke offentliggjort i et tidsskrift.

Studiet viser dog, at antallet af antistoffer er steget efter det fjerde vaccinestik.

- Vaccinerne førte til en stigning i antallet af antistoffer. Endda lidt mere end hvad vi så efter det tredje stik, siger Gili Regev-Yochay ifølge Reuters.

Ud over at være læge er Gili Regev-Yochay tilknyttet hospitalet Sheba Medical Center i byen Ramat Gan i Israel. Her leder hun den afdeling, der arbejder med epidemiologi og infektionssygdomme.

Hurtigste land til at udrulle vacciner

Sidste år var Israel det hurtigste land i verden til at udrulle første vaccinationer mod coronavirus. Det har givet landet et form for forspring, og derfor bliver det også fulgt med stor interesse, hvad landet gør sig af erfaringer på området.

I december sidste år begyndte landet at tilbyde et fjerde vaccinationsstik til de borgere, der er særligt sårbare overfor corona.

Herhjemme forventer de danske myndigheder også at ville tilbyde et fjerde stik til særligt sårbare borgere.

Det vil eksempelvis være plejehjemsbeboere og de allerældste i samfundet.