Der er det seneste døgn registreret yderligere 28.780 tilfælde med corona. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

De prøver, der er positive for coronavirus, er fundet blandt 170.095 pcr-prøver. Det giver en positivprocent på over 16,9 procent. Det betyder, at knap hver sjette, der er blevet testet, har fået et positivt prøvesvar.

Ud over pcr-testene er der taget 230.663 antigentests – også kendt som lyntests – men det bliver ikke medregnet i smittetallene på grund af for stor usikkerhed.

Blandt de smittede er der 1815 reinfektioner. Det er personer, der har haft coronavirus mindst én gang før.

Rekordmange indlagte denne vinter

Det samlede antal indlagte stiger med 68 til 802 personer. Det er det højeste antal indlagte denne vinter.

Ifølge Henrik Nielsen, professor og overlæge på infektionsmedicinsk afdeling ved Aalborg Universitetshospital, kan Danmark lige nu stå på toppen af denne bølge af epidemien, når det kommer til antallet af indlagte. Det bygger han på, at den store stigning i antallet af indlæggelser fra efteråret og hen over julen efterhånden er fladet ud og nu befinder sig stabilt i niveauet 700 til 800 indlagte.

- Hvis det følger epidemiernes matematiske love, betyder det, at når stigningen ikke længere er helt tydelig over uger, så er vi her i midten af januar ved toppen af denne bølge.

- Så kan vi afvente lidt, hvornår det begynder at falde. Mit bud vil være, at det begynder at falde inden for januar, og de kommende uger vil der så stille og roligt være færre indlagte frem mod foråret, siger Henrik Nielsen.

Fald i intensivpatienter

Af de indlagte er der 52 personer på landets intensivafdelinger. Det er syv personer færre end søndag.

37 indlagte personer har brug for hjælp til at trække vejret og er i respirator. Det er fire færre end søndag.

Yderligere 11 smittede personer er døde. Det bringer det samlede dødstal op på 3505 personer.

Det seneste døgn har 20.681 personer fået 3. stik med en vaccine. Samlet set kan 57,1 procent af befolkningen nu kalde sig revaccineret.

Flere ordførere på Christiansborg efterlyser nu en genindførsel af den såkaldte behandlings- og udredningsgaranti.

Den sikrer patienter retten til at vælge et privathospital, hvis de ikke kan blive undersøgt eller behandlet på et offentligt sygehus inden for 30 dage.

Garantien blev kort før jul sat på pause i fire uger frem til 30. januar. Det skete for at undgå, at sygehusvæsnet bliver overbelastet på grund af coronapatienter.

Men nu ser det ud til, at kurven for intensivindlæggelser er knækket, efter søndagens coronatal viste, at 59 var indlagt med corona på landets intensivafdelinger. Antallet har nemlig ikke været lavere siden 5. december sidste år.

Nu bør suspenderingen af behandlingsgarantien blive sløjfet med det samme, mener Venstre.

- Vi har hele tiden syntes, at det her har været virkelig mærkeligt, at man har suspenderet det udvidede frie sygehusvalg, lyder det fra Martin Geertsen, sundhedsordfører for Venstre.

Ganske uhensigtsmæssigt

Blå blok var imod suspenderingen, men efter en indstilling fra Epidemikommissionen vedtog regeringen og dens støttepartier SF, Enhedslisten og de radikale, at suspendere garantien.

Den beslutning er de konservatives sundhedsordfører, Per Larsen, ikke tilfreds med. Han istemmer sig Venstres ønske om at få behandlingsgarantien genindført med det samme:

- Der var mennesker, som havde fået en indkaldelse og var klar. Og så aflyser man det lige pludselig, og så skal hospitalet til at omstille sig til at lave nogle andre ting, og det er ganske uhensigtsmæssigt.

- Jeg tror faktisk, at der er gået kapacitet tabt på den baggrund, siger Per Larsen.

Sundhedsfaglig vurdering bør bestemme

Martin Geertsen fortæller, at Venstre har givet udtryk for, at hvis det offentlige sygehusvæsen havde behov for yderligere kapacitet, ville det give mening at købe hos privathospitalerne.

I et skriftligt svar til Ritzau påpeger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) dog, at man allerede gør brug af privathospitaler.

- Alle fem regioner udsætter i øjeblikket en lang række planlagte operationer, der ud fra en sundhedsfaglig vurdering kan udsættes.

- Vi bruger både den private og den offentlige kapacitet, og alle regioner har lavet aftaler med private aktører på i alt 109 lokationer om at bruge kapacitet, så vi sikrer en optimal udnyttelse af netop kapaciteten, siger Heunicke.

'Helt afgørende'

Ligesom sundhedsministeren mener Enhedslisten heller ikke, at det er nogen god idé at genindføre behandlingsgarantien på nuværende tidspunkt, da sundhedsvæsenet fortsat er under pres.

- Vi har stadigvæk et forholdsvist højt antal indlagte og kapacitetsudfordringer. Derfor er det helt afgørende, at den prioritering, der foregår i sundhedsvæsenet, sker ud fra sundhedsfaglige kriterier.

- Det kræver, at vi både suspenderer behandlingsgarantien, men at vi også udnytter kapaciteten i det private, så vi sikrer, at de patienter, der har størst behov for behandling, også er dem, der får behandling først, siger Peder Hvelplund, coronaordfører i Enhedslisten.

Hos de radikale ser man positivt på en genindførsel af behandlingsgarantien. Det skal dog ikke ske, uden at de sundhedsfaglige eksperter siger god for det, lyder det fra sundhedsordfører Christina Thorholm.

- Vi har jo fået nogle prognoser for, hvordan det skulle se ud i slutningen af januar, som viste, at der var et massivt pres. Derfor mener vi, at det er godt lige at få et udsagn fra de sundhedsfaglige.

Patienters mulighed for at vælge et privathospital, hvis det offentlige sygehus ikke kan levere udredning og behandling til tiden, blev indført i 00’erne af daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen.

Fra mandag skal man i Grækenland betale en månedlig bøde på 100 euro, svarende til cirka 750 danske kroner, hvis man er 60 år eller ældre og ikke er vaccineret mod coronavirus.

Det sker for at øge vaccinetilslutningen blandt de ældre græske borgere.

Den nye lov blev vedtaget i november og er mandag trådt i kraft.

De græske sundhedsmyndigheder vil nu overlevere navnene på ikkevaccinerede ældre borgere til finansmyndighederne, der står for at udskrive bøderne. Pengene vil gå til hospitaler i Grækenland.

Meget simpel måde at slippe for bøde

Premierminister Kyriakos Mitsotakis sagde i sidste uge til det græske medie ANT1, at der er en meget simpel måde, hvorpå man kan slippe for bøde.

- Du kan blive vaccineret, og så skal du ikke betale en bøde, lød meldingen.

Tiltaget betragtes i Grækenland allerede som værende vellykket. Siden straffen blev offentliggjort for seks uger siden, er omkring 217.000 borgere på 60 år eller mere blevet vaccineret mod coronavirus.

Det har hævet andelen af vaccinerede i aldersgruppen til 90 procent.

Premierminister Mitsotakis har afvist at ville indføre obligatorisk vaccination for andre aldersgrupper. Årsagen er, at det primært er de ældre, der bliver alvorligt syge og har brug for behandling på hospitalet.

Grækenland har under coronapandemien bekræftet knap 22.000 coronarelaterede dødsfald. Det viser tal fra statistikbanken Worldometer.

Der er lidt over ti millioner indbyggere i Grækenland.

Det svarer derfor til godt 2100 coronadødsfald per en million indbyggere. Danmark har haft cirka 600 coronadødsfald per en million indbyggere.

En 27-årig mand fra Hobro erkender at have haft planer om masseskyderier på skoler i Nord- og Østjylland. Men han nægter at have til hensigt at gøre alvor af planerne.

Det fremgår, da sagen mod ham mandag er indledt ved Retten i Aalborg.

Efter oplæsningen af anklageskriftet forklarer mandens forsvarsadvokat, Ulrik Henriksen, at hans klient nægter sig skyldig i anklagen om drabsforsøg.

Hans klient skrev et manifest og foretog rekognosceringer på flere skoler, men det var ifølge advokaten ikke planen at gøre alvor af tankerne.

Det var fantasier, lyder det fra advokaten.

Anskaffede våben og researchede skoler

Den tiltalte sidder tavs ved siden af sin advokat. Han er slank og har langt, mørkt hår.

Politiet mener, at den 27-årige mand gennem fem år gjorde forberedelser til angreb på en eller flere skoler i Jylland.

Manden anskaffede sig blandt andet to skydevåben, og desuden skrev han et manifest med beskrivelse af sit ønske om at udføre et masseskyderi og sin planlægning af udførelsen af det.

Han foretog også rekognosceringer på flere skoler og indhentede oplysninger om ringetider, antal elever og undervisningsskemaer.

Specialanklager Kim Kristensen nævner tre skoler, som manden søgte oplysninger på - Tilst Skole ved Aarhus, Mariagerfjord Skole samt Borremose Efterskole i Himmerland.

Endelig anskaffede han sig en bil samt såkaldt taktisk beklædning, der efter politiets vurdering skulle bruges ved udførelsen af angrebet.

"Hævnens dag"

Manden blev anholdt 16. december 2020 – tre dage efter at han havde oprettet en ordre på det mørke internet – det såkaldte Dark Web - på køb af en automatriffel.

Det er politiets opfattelse af man med anholdelsen har afværget et forestående angreb, forklarer Kim Kristensen i sin forelæggelse af sagen.

- I den her sag er der heldigvis ingen, der er blevet slået ihjel. Men det er anklagemyndighedens opfattelse, at han havde planlagt at slå flere ihjel, siger han.

Politiet har ransaget den 27-åriges computer og her fundet to manifest-lignende skriverier på henholdsvis 149 og 178 sider.

Kim Kristensen har oplæst flere passager fra de to skrifter, og de rummer blandt andet planer om en "hævnens dag".

- Børn er uskyldige, men det bliver de ikke ved med at være. De bliver værre og værre med alderen. Et barn, der sidder med en iPad kunne lige så godt være død, hedder det blandt andet i manifestet.

Mentalundersøgt

Den tiltalte har gennemgået en mentalundersøgelse, og den viser, at lægerne har fundet ham sindssyg.

Anklagemyndigheden går efter at få ham idømt en dom til anbringelse på en psykiatrisk afdeling.

Sagen i Aalborg forløber over seks dage, og der ventes dom 3. februar.

Antallet af intensivpatienter med corona på landets hospitaler har ikke været lavere siden 5. december sidste år. Dermed ser kurven for intensivindlæggelser ud til at være knækket.

Søndag var der 59 indlagte med corona på landets intensivafdelinger.

Også det generelle indlæggelsestal ser ud til at være faldende. 4. januar var der 794 indlagte med coronavirus på de danske hospitaler, hvilket var det højeste indlæggelsestal siden januar 2021. Søndag var der 734.

En af forklaringerne kan være, at den mildere Omikron-variant er blevet den klart mest dominerende i Danmark.

- Hvor vi tidligere har set mange Delta-smittede, ser vi nu, at patienterne på intensivafdelingen på Rigshospitalet bliver indlagt med Omikron-varianten og ikke er syge af Omikron. Langt de fleste patienter er indlagt af andre årsager end corona, siger Anders Perner, overlæge på intensivafdelingen på Rigshospitalet, til TV 2.

Her er de fleste af sengene på intensiv fordelt på patienter med lungebetændelser, blodforgiftning, hjerneblødninger og trafikofre, fortæller Anders Perner. Det er tilfældigt, at de også tester positiv for særligt Omikron-varianten.

Derfor går Rigshospitalet nu resten af vinteren i møde med mindre bekymring for pladsmangel.

- Det er fantastisk nyt for os. Vi var bekymrede på grund af lav kapacitet generelt, men nu ser det meget fornuftigt ud. Det kan væltes af en influenzaepidemi, men den ser heller ikke ud til at komme lige nu, siger Anders Perner.

Der er grund til at slå koldt vand i blodet i 14 dage

Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet Slå koldt vand i blodet

Ifølge Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, skal vi dog huske, at det stadig er generende for hospitalerne, når patienter tester positiv for corona. De skal nemlig isoleres af hensyn til resten af hospitalets patienter – også selvom de ikke er syge af infektionen.

Alligevel kan vi godt begynde at ånde lettet op, siger han til TV 2.

- Dels fordi Omikron ikke ser så alvorlig ud, men nok først og fremmest fordi vores vacciner er rigtigt effektive til at beskytte os mod at havne på et sygehus eller en intensivafdeling.

På trods af de gode tal for intensivindlæggelser mener Viggo Andreasen, at vi lige skal se tiden an, inden vi helt genåbner samfundet igen.

- Lige nu er der bestemt ikke grund til panik. Men vi har lige lavet en genåbning søndag i forhold til kulturliv, biografer og den slags. Derudover har vi stadigvæk en skoleåbning (5. januar, red.), som vi ikke helt har set konsekvenserne af endnu.

- Så vi har faktisk lidt taget forskud på glæderne. Og der er grund til at slå koldt vand i blodet i 14 dage, før vi tager den næste genåbning, hvis tallene stadig ser så positive ud, som de gør lige nu, siger han.

Verdens rigeste folk er blevet endnu rigere under pandemien.

Således har verdens ti rigeste mænd, der blandt andet tæller Elon Musk og Jeff Bezos, fordoblet deres formuer siden pandemiens begyndelse fra omkring 700 milliarder dollar til 1500 milliarder dollar.

Samtidig er 160 millioner mennesker verden over blevet skubbet ud i fattigdom, og uligheden har vokset sig endnu større.

Det viser en ny rapport fra den britiske hjælpeorganisation Oxfam, der blandt andet arbejder for at bekæmpe ulighed i verdens fattigste lande.

- Vi kæmper ikke kun mod en pandemi, men også mod en eksplosiv stigende ulighedskrise.

- Verdens allerrigeste er blevet vanvittig meget rigere under coronakrisen, mens befolkninger i lavindkomstlandene har mistet deres livsgrundlag, siger Trine Pertou Mach, fungerende generalsekretær og politisk chef i Oxfam, i en pressemeddelelse.

Ny dollarmilliardær hver 26. time

Ifølge rapporten har coronapandemien været med til at skabe en hidtil uset stigning i uligheden globalt.

Der er kommet en ny dollarmilliardær til hver 26. time siden pandemiens begyndelse, og verdens dollarmilliardærer haft den største årlige formuestigning, siden man begyndte at registrere milliardærformuer.

Derimod har verdens fattigste betalt en høj pris i form af arbejdsløshed, sygdom, uddannelsestab og sult. Det har i sidste ende kostet menneskeliv, lyder det i rapporten.

- Ulighed koster liv. Coronakrisen har varet i knap to år, og det er tydeligt, at det er verdens fattigste, marginaliserede grupper, piger og kvinder, der er hårdest ramt.

- Samtidig sidder en lille rig elite og skummer fløden. Det er fuldstændig uacceptabelt, siger Trine Pertou Mach i pressemeddelelsen.

Oxfam vurderer, at 5,6 millioner mennesker årligt dør alene på grund af utilstrækkelige sundhedssystemer.

Dertil kommer millioner, som dør af sult eller bliver skubbet ud i ekstrem fødevareusikkerhed, hedder det.

Bør man lade sig teste, selvom man netop er blevet rask efter coronasmitte?

Ja, vurderer Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet. For selvom man har styrket immunitet efter smitte, er der stadig sandsynlighed for, at man kan blive smittet igen kort efter og viderebringe virussen til andre.

- Risikoen for at smitte andre er væsentligt nedsat, men den er der. Derfor mener jeg, at det er hensigtsmæssigt, at man lader sig kvikteste – også selvom man lige har været smittet, siger han til TV 2.

Ifølge anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen behøver man hverken at blive pcr- eller kviktestet op til 12 uger efter, at man er konstateret positiv med coronavirus. Det skyldes, at man kan teste positiv, selvom man er rask og ikke længere smitter.

Dog anbefaler styrelsen, at man bliver testet, hvis man har symptomer på virussen.

God idé at blive kviktestet

Myndigheder og eksperter er enige om, at PCR-testen er ubrugelig op til 12 uger efter smitte. Årsagen er, at der er stor risiko for, at man tester positiv grundet virusrester i kroppen, selvom man ikke længere bærer virussen.

Men det samme gælder ikke for kviktesten, vurderer Jan Pravsgaard Christensen.

- Kviktesten tester positiv, når der er reel virus til stede i kroppen. Der er dog en vis usikkerhed ved testtypen, da den kan teste falsk positiv eller falsk negativ. Men alligevel er den brugbar, da den kan opspore virus og forhindre potentiel smittespredning, siger professoren.

Jan Pravsgaard Christensen mener, at især børn bør kviktestes, når de vender tilbage til skoleklasserne efter smitte. For det er især børnene, som har båret smitten i løbet af vinteren.

I forlængelse af implementeringen af onlineundervisning fra 15. december efterfulgt af juleferie faldt smitten blandt skolebørnene. Men 5. januar fik de lov til at komme tilbage på skolerne, og ifølge Sundhedsstyrelsen er det uundgåeligt, at smitten vil stige blandt de yngre igen.

Indtil videre er 11,32 procent af de 0- til 9-årige færdigvaccinerede.

Kan vise falsk positiv

Allan Randrup Thomsen, som er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, vurderer også, at der er potentiel risiko for, at man kan blive smittet kort tid efter smitte og viderebringe den.

Men risikoen er meget minimal, påpeger han.

- Det boostede immunforsvar vil bekæmpe virussen i kroppen så hurtigt, at den ikke når at opformere sig væsentligt. Jeg vil ikke sige, at det ikke kan lade sig gøre, at den opformeres, men min vurdering er, at det vil ske ret sjældent, siger Allan Randrup Thomsen til TV 2.

Han tilføjer, at hvis en person tester positiv på en kviktest hurtigt efter smitte, så er der større sandsynlighed for, at svaret er upålideligt.

Hvis vedkommende efterfølgende tager en pcr-test og tester positiv grundet virusresterne, kan man ende i isolation uden grund. Derfor er Allan Randrup Thomsen enig med Sundhedsstyrelsen i, at man hverken bør lade sig pcr- eller kviktestes inden for 12 uger efter smitte.

Region Midtjylland, der står for indkøb på vegne af staten, regioner og kommuner, har købt 65 millioner selvtest uden at sende opgaven i udbud først. Prisen på de mange test er 1,4 milliarder kroner.

Det skriver Politiken.

Regionen havde i første omgang sendt det planlagte indkøb i udbud, så virksomheder kunne byde ind på opgaven, men i midten af december annullerede man det og foretog i stedet købet hos fire udvalgte leverandører.

Konsekvens af Omikron

Regionen og Styrelsen for Forsyningssikkerhed forklarer, at købet er foretaget som en direkte konsekvens af, at coronavarianten omikron var på fremmarch i det danske samfund på daværende tidspunkt.

Carina Risvig Hamer, der er lektor i udbudsret ved Københavns Universitet, mener dog, at beslutningen ser kritisabel ud.

- Det overrasker mig, at myndighederne så langt ind i pandemien stadig ikke har fået styr på det. Det her er indkøb uden konkurrenceudsættelse, og det ser kritisabelt ud, hvad der foregår, siger hun til avisen.

- Man går for langt i brugen af den her undtagelsesbestemmelse i udbudsloven, lyder det.

Udbudsloven giver i ekstreme situationer mulighed for akut indkøb uden at sende eksempelvis en indkøbsforespørgsel i udbud.

Brudte principper

Indkøbet møder også kritik fra de to brancheorganisationer Dialab og Medicoindustrien, der mener, at man har brudt principperne for udbudslovgivningen.

Henrik Lundgaard Sedenmark, der er sekretariatschef hos Dialab, peger blandt andet på, at reglerne siger, at man kun må købe ind til akut behov, hvis det sker uden udbud.

Da Region Midtjylland først sendte det i udbud, efterspurgte man 8,2 millioner selvtest, men endte altså med at købe sig 65 millioner.

I et skriftligt svar til avisen skriver regionen, at man blot "har ageret indkøbsfunktion for Styrelsen for Forsyningssikkerhed og indkøbt i den takt, det er blevet efterspurgte herfra".

Østrigs regering har søndag fremlagt reglerne for, hvordan vaccinepligten i landet kommer til at udmønte sig. Det skriver flere østrigske medier, heriblandt medierne Kurier og Kronen Zeitung.

Vaccinepligten kommer til at gælde alle over 18 år, men gravide samt grupper, som af helbredsmæssige årsager ikke kan vaccineres, er undtaget.

Regeringen har delt planen op i tre forskellige faser:

I fase 1, som gælder fra februar indtil 14. marts, får man ingen bøder ved manglende vaccination. Dette er den indledende fase, som skal give uvaccinerede tid til at blive vaccineret. I fase 2, som gælder fra 15. marts, bliver der foretaget stikprøver, hvor uvaccinerede får bøder. Man kan maks få fire bøder på et år. Fase 3 sættes kun i værk, hvis tilslutningen til vaccinationsprogrammet stadig ikke er tilstrækkelig. Her vil der blive sendt rykkere ud til folk med en vaccineindkaldelse, og dem, der udebliver fra vaccination, får en bøde. I denne fase kan man maks få to bøder på et år.

Bøderammen går fra 600 til 3600 euro (cirka 4460 kroner til 26.800 kroner).

Regeringen tager de drastiske metoder i brug, for at få vaccinationsraten højere op. I skrivende stund er knap 75 procent af den østrigske befolkning ifølge John Hopkins University færdigvaccineret.

Det handler ikke om kampen mellem de vaccinerede og de uvaccinerede

Karl Nehammer, Østrigs kansler

Den relativt nyudnævnte østrigske kansler, Karl Nehammer, der har været smittet med coronavirus, åbnede søndagens pressemøde med et eksempel fra eget liv:

- Jeg kan med overbevisning sige: Vaccination er nyttig og beskytter. Jeg blev testet positiv. Og vaccinationen gav mig en god følelse af, at jeg hverken skulle på hospitalet eller på en intensivafdeling, sagde kansleren.

Karl Nehammer understregede, at han ved, der er østrigske borgere, som er bange for at lade sig vaccinere, og at regeringen "tager denne frygt meget alvorligt". Han opfordrede ligeledes folk, som ikke tør lade sig vaccinere, til at tale med deres læge.

- Det handler ikke om kampen mellem de vaccinerede og de uvaccinerede - det handler om at understrege det, vi allerede ved fra eksperterne, sagde Nehammer og opfordrede vaccineskeptikere til at fokusere på, hvor mange mennesker i Østrig der allerede er blevet vaccineret.

- Må se virkeligheden i øjnene

Regeringen besluttede allerede i november sidste år at indføre vaccinationskrav som det første land i Vesteuropa og som det første EU-land. Det fortalte Østrigs daværende forbundskansler Alexander Schallenberg på et pressemøde i november. Dengang blev de nøjagtige detaljer i planen dog ikke offentliggjort.

- I lang tid, måske for længe, blev det antaget, at det ville være muligt at nå en høj vaccinationsrate uden krav. Nu må man se virkeligheden i øjnene, sagde Schallenberg ifølge østrigske ORF.

Dengang var omkring 66 procent af den østrigske befolkning færdigvaccineret, hvilket var i den lave ende blandt vesteuropæiske lande.

Direktør i Tænketanken Europa Lykke Friis kaldte på daværende tidspunkt vaccinekravet for "radikalt."

- Det er meget bemærkelsesværdigt. Nu kaster de håndklædet i ringen og siger, at de kun kan undgå en femte, sjette og syvende bølge, hvis de indfører det, de ikke ville: en vaccinepligt, sagde hun til TV 2.

Nedlukning for uvaccinerede

Efter udmeldingen i november gik titusindvis af mennesker på gaden i landet og demonstrerede mod vaccinationskravet under sloganet "fred, frihed, intet diktatur", og også forud for regeringens udmelding i dag har tusinder af borgere ifølge Reuters demonstreret mod vaccinekravet i hovedstaden Wien.

Tilbage i november beskrev professor Michael Bang Petersen, som leder HOPE-projektet herhjemme, at spørgsmålet om coronavacciner har skabt en kløft i den østrigske befolkning.

- Man kan måske løse den sundhedsmæssige krise ved hjælp af tvang. Men det kommer til at skabe udfordringer for det samfund, der kommer ud af krisen, lød det fra professoren, der samtidig advarede mod vaccinetvang.

Det har desuden også vakt opmærksomhed, at Østrig tidligere har haft indført nedlukning for uvaccinerede borgere, men TV 2s korrespondent Uffe Dreesen fortalte på daværende tidspunkt, at der overordnet var forståelse for det nye initiativ blandt de østrigske borgere.

Under nedlukningen fik østrigere, der ikke var vaccineret, kun lov til at forlade hjemmet, såfremt de havde et vigtigt ærinde.

Også Tyskland strammede i starten af december 2021 reglerne for ikkevaccinerede, som betød, at de blev udelukket fra store dele af det tyske samfund som eksempelvis forretninger og kultur- og fritidsaktiviteter.

Nedlukningen betyder, at de østrigere, der fortsat ikke er blevet vaccineret, kun har lov til at forlade hjemmet, hvis de har et vigtigt ærinde. Det tæller for eksempel arbejde, indkøb og gåture.