I knap syv år har Søren Brostrøm været direktør for Sundhedsstyrelsen, og han har i al den tid talt til danskerne om sundhed.

Men de seneste to år har kommunikationen foregået i et hidtil uset tempo, og i den forbindelse har han sagt meget – både rigtigt og forkert, siger Søren Brostrøm nu i TV 2-programmet 'Presselogen'.

- Vi har været udsat for ganske meget kritisk journalistik de sidste to år, så det er ikke mængden af kritisk journalistik, der har manglet, siger Søren Brostrøm.

Det har ved Gud været generende og skabt ekstraarbejde for mig

Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen

Han mener, at kritikken mestendels har været på sin plads, men at journalistikken om coronahåndteringen kunne have været bedre, hvis den var blevet varetaget af journalister med mere viden om sundhed.

Derfor opfordrer han medier til at styrke fagjournalistikken på sundhedsområdet.

- Hvis man virkelig vil give mig og Sundhedsstyrelsen kvalificeret modspil, kræver det, at journalister kan begrave sig lidt mere i stofområdet. Ellers kan man ikke se skoven for bare træer, siger Søren Brostrøm.

Fokus på Slotsholmen

Søren Brostrøm har desuden haft et ønske om, at journalister bevarede helhedsblikket. At de også bedrev sundhedsjournalistik, der ikke handlede direkte om coronavirus. Eksempelvis om hvordan mennesker med psykiske lidelser har haft det under epidemien.

Men mange medier har haft svært ved at få pennen og blokken med vest for Valby Bakke, mener han.

- Det bliver rigtig meget til, at man fokuserer på en lille bitte ø, der hedder Slotsholmen, snarere end at komme ud og se på, hvad der i virkeligheden berører rigtige mennesker, siger Søren Brostrøm.

Den seneste tid har der på tværs af mediebilledet fundet en debat sted om, hvor mange der var indlagt af corona og med corona. Her mener Søren Brostrøm, at medierne med fordel kunne have sendt journalister ud på sygehusene.

Det har handlet om det politiske niveau

Tom Jensen, ansvarshavende chefredaktør på Berlingske

- Der kunne man have fundet patienter, som ikke er indlagt på grund af corona, men som er testet positive. Så kunne man både have talt med patienter og personale om, hvad det giver af særlige udfordringer, siger han.

- Det skal kritiseres

Har det været nemt at stå på pressemøde efter pressemøde og stille op til interview efter interview til den ene kritiske historie efter den anden?

Ikke just.

- Det har ved Gud været generende og skabt ekstraarbejde for mig og min organisation, siger Søren Brostrøm.

Men det har været en nødvendighed, som Sundhedsstyrelsen ifølge Søren Brostrøm har håndteret så godt, som det har været muligt. Undervejs, erkender han, har han selv og styrelsen sagt en masse ting, som viste sig at være forkert eller ikke at holde.

- Det skal kritiseres, siger han.

Derfor vil han heller ikke hælde de danske medier ned ad brættet.

- Tværtimod har jeg været ekstremt imponeret over den store indsats og det stærke håndværk under den her epidemi. Det har jeg kæmpestor respekt for, siger Søren Brostrøm.

Problemerne har ikke været på sygehusene

Ansvarshavende chefredaktør hos Berlingske, Tom Jensen, mener ikke, at det er et problem, hvis journalistikken i høj grad har stillet skarpt på magtens centrum.

Ifølge ham har det nemlig i høj grad været på Slotsholmen og ikke på sygehusene ude i landet, problemerne har været.

- Det har været den politiske ageren, lukketheden i beslutningsprocesserne, epidemiloven – både den nye og den gamle – og minksagen, der har været kritisable, siger Tom Jensen og fortsætter:

- Det har handlet om det politiske niveau.

Midt i skisæsonen har de østrigske myndigheder oplyst den danske ambassade om, at man nu ændrer indrejsereglerne.

Det betyder, at danske turister udover at være vaccineret med tredje stik nu ikke kan komme udenom at skulle fremvise en negativ PCR-test. Noget, som potentielt kan ramme danske skiturister, der har været smittet med covid-19 for nylig og derfor stadig kan risikere at slå ud på en test.

Men indrejserestriktionerne giver ingen mening med den situation, vi står i i øjeblikket med udbredt Omikron-smitte i stort set hele verden. Faktisk giver det ikke mening at opretholde rejserestriktioner indenfor EU's grænser, så længe de rejsende er vaccineret med tredje stik.

Det mener Eskild Petersen, som er professor emeritus i infektionssygdomme ved Aalborg Universitet.

- Jeg vil argumentere for, at man indenfor EU's grænser kan rejse frit, hvis man er vaccineret, siger han.

Det vil ifølge ham også være med til at vise folk, at "man har en fordel ved at være vaccineret."

Kombination af tredje stik og tidligere smitte giver god immunitet

Inden Østrig lavede reglerne om, var det muligt for tidligere smittede at fremvise en lægeerklæring, der dokumenterede, at man har været smittet for nyligt i stedet for en negativ PCR-test.

Det skyldes, at man stadig kan teste positiv, selvom man har overstået et sygdomsforløb med covid-19.

Man har en glimrende immunitet med både vaccine og tidligere smitte

Eskild Petersen

Ifølge Eskild Petersen kan man teste positiv i flere uger efter.

- Selvom virus er død og borte, vil man finde genetisk materiale fra virus i luftvejene, men det er ikke udtryk for, at du er smitsom. Hvis du har overstået et sygdomsforløb og føler dig fuldstændig rask, vil du ikke længere være smitsom, siger han.

Eskild Petersen tilføjer, at man er rigtig godt beskyttet mod smitte, hvis man både har fået tredje vaccinestik og har været smittet med covid-19 for nylig, og udover at kombinationen giver en god immunitet, vil den formentlig også være mere langvarig, siger han.

- Man har en glimrende immunitet med både vaccine og tidligere smitte, lyder det.

Han påpeger dog, at fremvisning af en negativ test ved indrejse vil give en større sikkerhed for, at de personer, der rejser ind, ikke aktuelt er smittede. Men i det store billede mener han ikke, det giver mening at opretholde rejserestriktionerne for vaccinerede indenfor EU's grænser.

- Min pointe er, at det er ligegyldigt i den store sammenhæng, fordi der er udbredt smitte indenfor landets grænser. Så ja, det vil håndtere smitten, men det vil ikke hjælpe Østrig efter min opfattelse, fordi der allerede er udbredt smitte, siger Eskild Petersen.

Restriktioner kan hurtigt ændre sig

Den østrigske regering ønsker at hive vaccinationsraten, som ligger på knap 75 procent, højere op, og derfor valgte landet i november sidste år som det første land i Vesteuropa og som det første EU-land at indføre vaccinekrav.

Regeringen har søndag fremlagt reglerne for, hvordan vaccinepligten kommer til at udmønte sig, og der vil blandt andet blive uddelt bøder til borgere, der nægter at lade sig vaccinere.

Vi kan ikke pålægge andre lande at have de samme synspunkter som os

Niels Høiby, overlæge og professor i klinisk mikrobiologi på Rigshospitalet

Eskild Petersen fremhæver vaccinemodstanden i landet som dets "primære problem".

- Det er min overbevisning, at deres rejserestriktioner ikke vil hjælpe dem med den indenlandske smitte, siger han og tilføjer:

- Hvad gør det fra eller til, hvis et land får 10 eller 50 smittede udefra? Jeg mener, at rejserestriktioner er noget, man kan gribe til i starten, hvor der er smitte, man ikke vil have ind i landet. Men nu, hvor man i forvejen har en udbredt indenlandsk smitte blandt landets egne borgere, mener jeg ikke, det giver nogen mening. Desværre kan vi ikke stoppe Omikron, lyder det fra Eskild Petersen.

Direktør i Udenrigsministeriets Borgerservice, Erik Brøgger, sagde lørdag til TV 2, at Udenrigsministeriet er i dialog med både Østrig og andre lande om den aktuelle situation, og at situationen konstant ændrer sig.

- Det kan sagtens være, rejserestriktionerne ser anderledes ud, når vi kommer et par uger frem, sagde han.

Danmark har siden Omikrons indtog været på Østrigs risikoliste. Det skyldes, at Danmark var et sted, hvor Omikron spredte sig særligt meget, da varianten først blev opdaget. Men det er anderledes nu, lød det lørdag fra Brøgger.

- Derfor må man forvente, at blandt andet Østrig overvejer, om rejserestriktionerne skal ændres, lød det fra direktøren.

Må underkaste sig lokale myndigheder

Niels Høiby, der er overlæge og professor i klinisk mikrobiologi på Rigshospitalet, mener modsat Eskild Petersen, at der er god grund til, at Østrig nu laver krav om fremvisning af en negativ test, fordi man ikke er 100 procent beskyttet mod smitte, selvom man har fået tredje stik og tidligere har været smittet.

- Og hvis man har en form for immundefekt, kan man faktisk udskille virus betydeligt længere tid end andre, siger han.

Men han er enig i Eskild Petersens betragtninger om, at vi er ved at være et sted, hvor det i det store billede ikke giver mening at opretholde rejserestriktioner.

- Der har han en pointe. Men vi kan ikke pålægge andre lande at have de samme synspunkter som os. Det er meget få lande, der har de samme testaktiviteter, som vi har, og derfor må man underkaste sig de lokale myndigheders vejledninger, lyder det fra Niels Høiby.

Overlægen mener, at Omikron er så udbredt, at vi snart kommer til et tidspunkt, hvor det kun er dem, der er i risiko for et alvorligt forløb med covid-19, der skal beskytte sig selv.

- Mit bedste gæt er, at vi kommer dertil omkring påske, siger Niels Høiby.

Det seneste døgn er der registreret yderligere 26.169 tilfælde med corona.

Det viser den daglige opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI) søndag.

Ud af de 26.169 smittetilfælde er 1614 reinfektioner. Det vil sige, at der er tale om en person, som før har været smittet med corona.

De 26.169 coronatilfælde er fundet blandt 187.175 PCR-prøver. De er de test, hvor man podes i svælget.

Hver syvende positiv

Andelen af positive prøver i forhold til det samlede antal foretagne PCR-prøver er 14 procent. Det svarer til, at cirka hver syvende prøve har været positiv.

Det seneste døgns positivprocent er den hidtil højeste under epidemien.

Ifølge Kasper Karmark Iversen, professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og overlæge ved Herlev-Gentofte Hospital, kan den rekordhøje positivprocent skyldes, at det med selvtest er blevet endnu lettere at blive testet for corona.

- Jeg tror, at en del af det kan forklares med, at folk først er testet positive i en kviktest enten derhjemme eller i et kviktestcenter.

- Og så får de lavet en PCR-test for at verificere, at det er rigtigt nok, siger Kasper Karmark Iversen.

Der er det seneste døgn også foretaget 159.214 kviktest. Det er de test, hvor man podes i næsen.

Det fremgår ikke af SSI's tal, hvor mange kviktest der har vist et positivt svar for corona. Det skyldes, at der er for stor usikkerhed med testresultaterne.

Stigning i antallet af indlagte

På landets hospitaler er der søndag indlagt 734 patienter med corona. Det er en stigning på 23 personer i forhold til lørdag.

Antallet af indlagte dækker over personer, der er indlagt på grund af corona og med corona.

Ud af de 734 indlagte er 59 indlagt på intensiv. Og af de 59 er der 41, som får hjælp af en respirator.

Yderligere 10 smittede personer er døde. Det vil sige, at der nu samlet under epidemien har været 3494 coronarelaterede dødsfald i Danmark.

I vaccinationsindsatsen er yderligere 34.123 personer blevet revaccineret det seneste døgn.

Dermed er over 3,3 millioner borgere - eller 56,7 procent af befolkningen - nu revaccineret mod corona.

Det seneste døgn er der registreret yderligere 26.169 tilfælde med corona.

Det viser den daglige opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI) søndag.

Ud af de 26.169 smittetilfælde er 1614 reinfektioner. Det vil sige, at der er tale om en person, som før har været smittet med corona.

De 26.169 coronatilfælde er fundet blandt 187.175 PCR-prøver. Det betyder, at 14 procent af prøverne, hvor man bliver podet i halsen, har vist et positivt resultat for corona.

Yderligere 23 indlæggelser

På landets hospitaler er der søndag indlagt 734 patienter med corona. Det er en stigning på 23 personer i forhold til lørdag.

Antallet af indlagte dækker over personer, der er indlagt på grund af corona og med corona.

Yderligere 10 smittede personer er døde. Det vil sige, at der nu samlet under epidemien har været 3494 coronarelaterede dødsfald i Danmark.

En samlet blå blok i Folketinget forsøger at presse sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til straks af genindføre patienters ret til at vælge et privathospital, hvis de ikke kan blive undersøgt eller behandlet på et offentligt sygehus inden for 30 dage.

Udrednings- og behandlingsgarantien blev kort før jul sat på pause i fire uger. Det skete for at undgå, at sygehusvæsnet bliver overbelastet på grund af coronapatienter.

Nu mener blå blok, at den risiko er "stærkt reduceret". Der er derfor ikke andet for, end at ministeren må sløjfe suspenderingen.

- Jeg går derfor stærkt ud fra, at ministeren tager sagen op som det første mandag, så patienterne kan få deres rettigheder igen. Danskerne har krav på god og hurtig udredning og behandling, siger Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen.

Ret til behandling på privathospital

Garantien betyder, at patienter, der bliver henvist fra deres praktiserende læge, inden for 30 dage enten skal have stillet en diagnose eller have en plan for det videre udredningsforløb.

Fra man er blevet udredt, har man krav på behandling inden for 30 dage.

Hvis det offentlige ikke kan klare det inden for tidsfristen, har man ret til at få behandling på et privathospital.

Udnytte kapaciteten

Venstre og resten af blå blok har hele tiden været imod suspenderingen.

Men efter en indstilling fra Epidemikommissionen vedtog regeringen og dens støttepartier at suspendere patienternes ret til at vælge privathospital, når det offentlige ikke kan levere, i foreløbig fire uger.

Det er Epidemikommissionen, som rådgiver Folketinget og regeringen om coronasituationen.

- Vi anerkender selvfølgelig, at der er travlt på de offentlige hospitaler. Men det er jo lige præcis derfor, at man skal bringe privathospitaler i spil, så vi kan udnytte alt kapacitet og sørge for, at patienterne kommer til, siger Martin Geertsen.

Prioritering ud fra sundhedsfaglige kriterier

Hos Enhedslisten understreger sundhedsordfører Peder Hvelplund, at sundhedsvæsenets kapacitet fortsat er under pres.

- Det er derfor afgørende, at vi sikrer, at prioriteringen foregår ud fra sundhedsfaglige kriterier.

- Derfor må vi inddrage kapaciteten i det private for at sikre, at den bruges til at løse de mere akutte opgaver frem for de opgaver, som ellers er omfattet af behandlingsgarantien, siger han.

Muligheden for at vælge et privathospital, hvis det offentlige sygehus ikke kan levere udredning og behandling til tiden, blev indført i 00’erne af daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen.

Tusindvis af danskere vil fra og med søndag opleve, at deres coronapas ikke længere er gyldigt.

Årsagen er, at Folketingets Epidemiudvalg i onsdags besluttede at forkorte gyldigheden af coronapasset til fem måneder for dem, der endnu ikke har fået tredje vaccinestik, eller som har haft coronapas i kraft af, at de tidligere har været smittet.

Det sker, fordi det har vist sig, at den dominerende omikronvariant har været bedre til at trænge igennem vaccinerne, end det var tilfældet med delta.

Og så kan det være med til at opfylde et politisk mål om, at flere lader sig vaccinere tredje gang, så smitten spreder sig langsommere.

Test dig til coronapas

Der gælder dog særlige regler for personer under 18 år.

Børn fra 14 år og ned behøver ikke fremvise coronapas. De 15-17-årige har stadig et gyldigt coronapas, hvis de har fået to stik.

Forskellen i reglerne skyldes, at tredje stik ikke er godkendt til personer under 18 år. Først den dag man fylder 18 år, vil reglerne om udløb gælde.

Hvis man ikke er vaccineret, kan man få coronapas, hvis man er testet negativ.

Er der tale om en PCR-test, gælder passet i 72 timer fra testtidspunktet. Er det derimod en lyntest, gælder det kun i 48 timer.

Derudover vil man have et gyldigt coronapas, hvis man er testet positiv for corona inden for de seneste fem måneder.

Her gælder det dog, at man først får sit coronapas 11 dage efter påvist smittet. Det gælder også, hvis man er vaccineret.

Genåbningen af Danmark er i gang skridt for skridt.

Søndag kan højskoler, biografer, teatre og en række andre kulturinstitutioner åbne igen.

På baggrund af Epidemikommissionens anbefalinger åbner dette fra søndag 16. januar:

Højskoler, aftenskoler og Folkeuniversitetet Udendørs idrætsarrangementer, hvor tilskuere har billetter og sidder ned Zoologiske haver, akvarier, forlystelsesparker og omrejsende tivolier Museer, kunsthaller og aktivitetscentre

De ovenstående ting genåbnes med krav om coronapas og mundbind eller visir. Sidstnævnte krav gælder dog kun indendørs.

Det bliver ikke tilladt at stå op de pågældende steder. Desuden bortfalder arealkravet i Folkekirken og andre trossamfund fra natten til 16. januar.

Coronapassets gyldighed vil også blive forkortet, så det fremover kun vil gælde fem måneder efter andet vaccinestik eller tidligere smitte.

Disse restriktioner anbefales fortsat

Det er dog ikke alle restriktioner, der bliver ophævet.

Følgende forbliver i første omgang lukket til og med 31. januar.

Natteliv Spillehaller og kasinoer Legeland og badeland Forsamlingshuse og selskabslokaler Regeringen i mindretal

Den seneste del af genåbningen er ikke sket ikke uden sværdslag på den politiske arena, da forhandlingerne i denne uge gik ind i sin afgørende fase.

Regeringen havde som udgangspunkt lagt op til et loft på 500 personer ved indendørs kulturarrangementer. Men de blå partier samt Radikale Venstre satte foden ned og ønskede efter et møde i Epidemiudvalget at tillade op til 1500 personer - fordelt i 3 sektioner af 500 - efter en såkaldt superliga-model, der har været brugt tidligere i forbindelse med genåbning.

Dermed kom regeringen i mindretal og måtte gå til forhandlingsbordet igen for at få en aftale i stand.

Regeringen kunne presses

Socialdemokratiets kulturordfører, Kasper Sand Kjær, sagde til TV 2, at man måtte bøje sig for flertallet. Også selv om den nye aftale i sidste ende gik imod anbefalingerne fra eksperter og fagfolk i Epidemikommissionen, som i første omgang ellers anbefalede et forsamlingsloft på 350 personer.

- Det er klart, at når der er et flertal i Folketingets epidemiudvalg, så retter vi os selvfølgelig efter det. Derfor arbejder vi også på, at den her sektionering, det man kalder superliga-modellen - det kan træde i kraft fra på søndag, sagde S-ordføreren.

Venstres kulturordfører Jan E. Jørgensen var tilfreds med en indrømmelse fra regeringens side.

- Det viser, at regeringen kan presses, hvis de radikale ellers er med os, sagde han torsdag til TV 2, da aftalen var en realitet.

Kompromis med sundhedsfaglighed

Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, havde som regeringens støtteparti ellers advaret mod at gå imod Epidemikommissionens indstilling.

- Det er ærgerligt, at man begynder at gå på kompromis med sundhedsfagligheden, og at man politisk vil begynde at opfinde sine egne løsninger, lød kritikken fra Hvelplund.

Når der åbnes for at lukke 1500 mennesker ind til kultur- og sportsarrangementer, skal det ske i tre sektioner à 500 personer. Hver sektion skal have egen indgang, egne toiletforhold og barfaciliteter.

Kommissionen vurderer i øjeblikket også næste trin i genåbningen, som kan træde i kraft ved månedens udgang.

For eksempel gælder det fortsat, at serveringssteder skal lukke for udskænkningen klokken 22 og have sidste gæst ude af døren klokken 23. Også natklubber, forsamlingshuse og legelande skal fortsat holde lukket til og med 31. januar, hvor næste trin i genåbningen planmæssigt står for døren.

Ankesagen om Novak Djokovic' visum til Australien er gået i gang i Melbourne.

Det skriver avisen The Guardian.

For den serbiske tennisstjerne er det sidste skud i bøssen for at nå til Australian Open, hvor han søger at kæmpe med om en 21. grand slam-titel, der vil være rekord.

34-årige Djokovic fik fredag inddraget sit visum af immigrationsminister Alex Hawke.

Hawke sagde i den forbindelse, at serberens fortsatte tilstedeværelse i landet udgør en sundhedsrisiko for Australien, fordi han "styrker vaccineskepsissen" og "afskrækker folk" for at få et tredje stik med en coronavaccine.

I dokumenter, der er kommet frem under retsmødet søndag, går Djokovic' anke ifølge The Guardian blandt andet på, at det var helt uretfærdigt, at Hawke drog sine konklusioner på tennisstjernens vaccineskepsis på baggrund af offentlige udtalelser.

Ministeren skulle have henvendt sig personligt, mener Novak Djokovic.

- Der forelå ikke ministeren noget som helst bevis på, at Hr. Djokovic nogensinde har opfordret nogen til ikke at blive vaccineret. Hvis intet andet afslører Hr. Djokovic' opførsel, at han kerer sig dybt om sit privatliv fremfor noget standpunkt, lyder det i en udtalelse fra tennisspillerens advokater.

Men den køber Alex Hawke ikke. Ifølge ham var der intet, som serberen kunne sige, der kunne ændre på hans offentlige udtalelser om vaccination.

- Hvad end Hr. Djokovic kunne have fortalt ministeren som svar på hans syn på vacciner, ville ikke have ændret på karakteren af hans tidligere offentlige udtalelser og den opfattelse, som Australiere har af hans syn på vaccination, sagde ministeren inden retssagen.

Retssagen gik i gang søndag klokken 9.30 lokal tid. Det svarer til lørdag aften klokken 23.30 i Danmark.

Noget tyder på, at alle ønsker en hurtig proces.

Derfor er der tre dommere på sagen fra start af. Normalt har man i sådan en sag kun en enkelt dommer, men med mulighed for at anke til tre dommere.

Men med kun en enkelt dag tilbage, inden grand slam-turneringen Australian Open løber af stablen, er den mellemregning sprunget over.

Det er uvist, hvornår der foreligger en afgørelse i sagen.