Steffen Holmer Glyseth skal om syv uger læne sig tilbage i en ski-lift i Østrig med udsigt over de hvidklædte Alper.

Men nye regler risikerer at spolere hans planer.

For de østrigske myndigheder har oplyst til den danske ambassade, at det ikke længere er muligt at rejse ind i Østrig uden at gå i karantæne, hvis man ikke kan fremvise en negativ PCR-test.

Og det kan Steffen Holmer Glyseth muligvis ikke, fordi han i starten af januar var smittet med coronavirus. Har man været det, vil man kunne teste positiv for virussen i månederne efter, at sygdomsforløbet sluttede.

- Det smarte ville jo være at aflyse rejsen og forhåbentlig få pengene igen. Alternativt skal vi stå tæt på dagen og få svaret om, at vi måske ikke kan komme afsted, siger han til TV 2.

Giver ingen mening

Indtil nu har danskere kunnet undgå at skulle i ti dages karantæne i Østrig, såfremt man var vaccineret med tredje stik og kunne fremvise enten en negativ test eller en lægeerklæring, der viser, at man har været smittet og nu er immun.

Og det er sidstnævnte mulighed, myndighederne i Østrig har sløjfet.

Det kan sagtens være, rejserestriktionerne ser anderledes ud, når vi kommer et par uger frem

Erik Brøgger, direktør i Udenrigsministeriets Borgerservice

Det ærgrer både Steffen Holmer Glyseth og Majbritt Jensen, som er administrerende direktør i turistbureauet Højmark Rejser, der specialiserer sig i skirejser.

- Jo flere, der bliver smittet med corona i Danmark, desto flere vil også blive ramt af den her regel, og derfor håber jeg, at myndighederne snart finder ud af, at det ikke giver nogen mening, siger hun til TV 2.

Direktør i Udenrigsministeriets Borgerservice Erik Brøgger påpeger, at danskere godt kan rejse ind i Østrig uden at vise en negativ test, men at man så skal være forberedt på at skulle i isolation.

- Og det må man jo gøre op med sig selv, om man har lyst til, lyder det fra Erik Brøgger.

I forhold til Steffen Holmer Glyseths situation siger Brøgger, at Udenrigsministeriet både er i dialog med Østrig og andre lande.

- Og der er lang tid til om nogle uger, som det ser ud i øjeblikket. Det kan sagtens være, rejserestriktionerne ser anderledes ud, når vi kommer et par uger frem.

Desuden er det ifølge Erik Brøgger værd at bemærke, at Danmark sammen med andre lande befinder sig i en særlig kategori for Østrig. Det skyldes, at Danmark var et sted, hvor Omikron bredte sig særligt meget, da varianten først blev opdaget.

- Det er anderledes nu. Derfor må man forvente, at blandt andet Østrig overvejer, om rejserestriktionerne skal ændres, lyder det fra direktøren.

Har tid til at overveje, hvad de gør

Steffen Holmer Glyseth skal afsted med fem andre fra sin familie, og de er sammenlagt tre familiemedlemmer, der har været smittet med coronavirus for nylig.

Da der stadig er et godt stykke tid, til de skal afsted, håber han, at der vil være gået tilstrækkeligt længe, når han får lavet en PCR-test, til at den vil vise negativ.

- Vi er måske nogle af de heldige. Lige nu kan jeg kun være nervøs for dem, der skal afsted om meget kortere tid end mig. Vi har trods alt tid til at nå at overveje, hvad vi gør, siger han.

Desuden frygter han, at de tre fra hans familie, som ikke har været smittet endnu, når at blive smittet, inden de skal afsted, og de derfor også risikerer ikke at kunne teste negativ inden skiferien.

Steffen Holmer Glyseth håber presset på de østrigske myndigheder bliver så stort, at de ændrer reglerne. Hans strategi er at blive testet så tæt op af afrejsedagen som muligt, så sandsynligheden for, at testen er negativ, formentlig bliver større.

Hvis familien da ikke ender med at aflyse.

Under en debat mellem Jakob Ellemann-Jensen (V), Sofie Carsten Nielsen (R) og Mette Frederiksen (S) fik sidstnævnte undervejs sporet samtalen ind på tonen i dansk politik.

Jeg har været her i snart 20 år, og jeg har aldrig oplevet en politisk debat af den karakter

Statsminister Mette Frederiksen (S)

Tonen har ifølge statsministeren "ændret sig meget", og det er blevet "helt omkostningsfrit" at påstå ting om sine kollegaer, mener hun.

- Vi skal tale ordentligt til hinanden. Vi skal tale ordentligt om hinanden. Og forfald aldrig nogensinde til det, der er så let, og påstå ting om hinanden, der ikke er rigtige, sagde Mette Frederiksen.

Diskussionen om tonen og ønsket om at forbedre den er langt fra ny. Tværtimod har Mette Frederiksen flere gange det seneste år rettet fokus mod måden, politikerne taler til og om hinanden.

Blandt andet da debatten i marts 2021 kredsede om 'X Factor'-duoen Neva og Ida, som under deres deltagelse i programmet havde fået mange hadbeskeder på sociale medier. Her foreslog statsministeren under en debat i Folketingssalen, at politikerne kunne indgå en aftale om ikke at bruge nedsættende ord om hinanden.

- Jeg har været her (i Folketinget, red.) i snart 20 år, og jeg har aldrig oplevet en politisk debat af den karakter, som jeg nogle gange hører i salen eller på sociale medier, tilføjede Mette Frederiksen.

Formen er ny, retorikken den samme

Men kan det virkelig passe, at den hårde tone nåede nye højder, da Socialdemokratiet indtog ministerkontorerne i sommeren 2019?

Nej, mener politisk kommentator Hans Engell, som har fulgt politik på tæt hold siden starten af 1980'erne og selv sad i Folketinget fra 1984 til 2000.

Socialdemokraten Svend Auken blev i 1990 beskyldt for at være på valium-piller, nævner Engell som blot ét af flere eksempler på, at tonen altid har været hård og personlig. Men dem vender vi tilbage til senere i artiklen.

For selvom tonen ifølge Engell ikke er blevet hårdere, er retorikken til gengæld blevet synlig på en helt anden måde efter sociale mediers frembrud.

Nogle politikere mister pusten og glæden ved politik

Hans Engell, politisk kommentator

Tidligere var det kun aviserne, politikerne behøvede at bekymre sig om, pointerer Engell. Men i dag er hver eneste dansker redaktør af sin egen udgivelse og kan skrive hvad som helst til hvem som helst.

- Det er dér, du virkelig mærker forskellen. Og det er der, nogle politikere mister pusten og glæden ved politik.

De retoriske svadaer, der fra tid til anden sendes politikerne imellem, er dog ikke noget nyt fænomen, fastholder Engell. Det handler alene om måden, det nu kommunikeres på.

Aggressive og fjendtlige dueller

Om tonen er blevet hårdere de seneste år er svært at måle objektivt, siger Christian Kock, der er professor i retorik ved Københavns Universitet og blandt andet har forsket i politisk debat og retorikhistorie. Men ser man på et gennemsnit, er der ifølge ham ikke tvivl om, at tonen er blevet mere aggressiv og fjendtlig.

- Måske er det ikke så meget, at tonen er blevet hårdere. Men argumentationen mod hinanden er blevet dårligere. Der er flere personangreb og flere dårlige, irrelevante betragtninger, der trækkes ind som argumenter, siger Christian Kock til TV 2.

Om det er decideret nyt er til gengæld en anden sag. For ifølge Christian Kock skete den største retoriske forandring allerede, da tv-kanalerne i slutningen af 90'erne begyndte at lave skarpere og mere personificerede debatter og samtidig kaldte dem "dueller".

- Snart hørte man Nyrup og Fogh gå i kødet på hinanden med en ringeagt og aggressivitet, som blev opfattet som ny dengang. Sidenhen har vi fået de sociale medier, hvor det går endnu mere heftigt for sig. Her får politikernes forsøg på at nedgøre hinanden en ny dimension af fjendtlighed, siger Christian Kock.

I et forsøg på at gå den politiske tone efter i sømmene har TV 2 været en tur i arkivet. Herunder får du otte eksempler på kampagner, budskaber og citater gennem de seneste årtier i dansk politik.

1982: "Så må den flok lusepustere og slingrefise tvinges til at tage konsekvensen"

Vi lægger fra land med ord sagt bag lukkede føre. For det sker fra tid til anden, at den slags slipper ud.

Den flok lusepustere og slingrefise

Anker Jørgensen (S)

Havde Anker Jørgensen i 1982 vidst, at der i den socialdemokratiske gruppe sad personer, der efterfølgende ville berette om mødets indhold til Ekstra Bladet, var ordene måske faldet anderledes. Men ifølge avisens kilder gav den daværende partiformand den hele armen og talte om kollegaerne i Det Radikale Venstre i et sprog så skarpt, at det ikke blev ført til protokols.

- Nu er vi to gange blevet væltet af de radikale, og så må den flok lusepustere og slingrefise tvinges til at tage konsekvensen og bekende kulør over for de borgerlige, sagde Anker Jørgensen ifølge Ekstra Bladet.

Citatet er siden blevet til titlen på en bog skrevet af Hans Engell. Her kan man læse, hvordan den daværende radikale formand, Niels Helveg Petersen, blev konfronteret med citatet og tørt konstaterede, at han ikke ønskede at konkurrere med Anker Jørgensen på skældsord.

1990: "Svend Auken er på valium"

Socialdemokratiets formand Svend Auken blev af politiske iagttagere under valgkampen i 1990 beskrevet som nærmest svævende rundt på Christiansborg med en statsmands attitude.

Noget måtte være los, mente tilsyneladende den daværende gruppemand for Konservative, nu afdøde Lars Peter Gammelgaard, som gik til medierne og sagde, at Auken var på valium – et vanedannende lægemiddel, der bruges mod angst, uro og abstinenser.

Gammelgaard måtte efterfølgende forklare, at der var tale om en spøg. Men så let slap han ikke.

Valium-anklagen blev pludselig en central del af valgkampen, og da journalister ville se beviser for påstanden, måtte den konservative gruppeformand direkte beklage sin udtalelse.

1998: "Er det lejerne, som skal betale for Jensens skattelettelse?"

I de afgørende dage op til folketingsvalget i 1998 landede en pamflet i mange danskeres postkasser.

Afsenderen var Boligselskabernes Landsforening og Lejernes Landsorganisation, hvis tætte relationer til Socialdemokratiet dengang var velkendte. De formelle bånd blev klippet i 1995, men samarbejdet var fortsat velsmurt, da danskerne skulle til stemmeurnerne tre år senere.

"Er det lejerne, som skal betale for Jensens skattelettelse?", stod der skrevet med store bogstaver over sedlen, der samtidig viste et billede af daværende Venstre-formand Uffe Ellemann-Jensens private hjem.

- Her bor Jensen i et dejligt hus tæt på Øresund i Gentofte. Huset er vurderet til 3,5 millioner kroner. En fjernelse af lejeværdien som foreslået af de borgerlige partier vil betyde en årlig skattelettelse for Jensen på 54.393 kroner og en stigning i formuen på cirka 1 million kroner. (..) Synes du, at Jensen og hans lejeværdivenner kan være det bekendt? Vi mener nej!, lød det.

Venstre var ikke i tvivl om, at der var tale om socialdemokratisk bestillingsarbejde. Og at Uffe Ellemann-Jensen endte med et nederlag, er et bevis på, at "skræmmekampagnen lykkedes", skriver partiet i dag.

1999: "Stuerene, det bliver I aldrig"

Nogle klip vil aldrig blive glemt. Og mon ikke vi her har at gøre med et af dem.

Poul Nyrup Rasmussen (S), statsminister fra 1993 til 2001, havde under sin åbningstale i 1999 en direkte besked til medlemmerne af Dansk Folkeparti:

- Stuerene, det bliver I aldrig.

Dansk Folkeparti havde foreslået, at hele familier skulle udvises, hvis ét familiemedlem begik en lovovertrædelse. Det fik debatten til at udvikle sig i en "hadsk" retning, hvilket statsministeren knyttede følgende kommentar til:

- Jeg kan godt forstå, at der bliver sagt meget barske ting heroppe fra (talerstolen, red.) om Dansk Folkeparti. Jeg synes, at de alle sammen var velbegrundede.

Pia Kjærsgaard (DF) har efterfølgende kaldt det en "modbydelig bemærkning" og sagt, at Nyrup "skulle have vasket sin mund med sæbe".

2001: Nyrup rev sider ud af Foghs bog

Der var højlydt jubel fra en flok ellevilde DSU’ere, da de to kandidater til statsministerposten Poul Nyrup Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen i 2001 mødtes til debat.

Her havde Nyrup, som dengang var på genvalg som statsminister, medbragt et eksemplar af Venstre-formandens bog 'Fra socialstat til minimalstat'.

Nyrup læste undervejs i debatten op fra bogen for at understrege, at den tidligere så liberale Anders Fogh Rasmussen med sin snak om at styrke velfærdsstaten ikke længere stod fast på de værdier, han havde engang.

- Så river vi også den side ud, lød det gentagne gange fra Nyrup, mens han til stor begejstring for sine støtter i salen løsrev side efter side fra bogryggen.

Bogen var udgivet otte år tidligere, og Fogh havde på forhånd lagt afstand til den. Derfor virkede han da heller ikke udpræget tynget af Nyrups stunt.

2015: "De har lovet før. Nu lover de igen"

Helle Thorning-Schmidt og resten af regeringen var i 2015 i gang med at "snyde sig til magten", lød det fra Inger Støjberg, som dengang var politisk ordfører for Venstre.

Hun havde taget opstilling foran Crowne Plaza på Amager i København for at vise de fremmødte medier det enorme banner, som partiet havde fået plastret på den 85 meter høje bygning ved motorvejen. Banneret viste en silhuet af Helle Thorning-Schmidt med en næse som Pinocchio.

- De har brudt løfterne ét for ét. Og når banneret nu hænger her, så er det selvfølgelig fordi, det her er arnestedet for den nuværende regering og Helle Thorning-Schmidts løftebrud, lød det fra Støjberg.

Hvorfor bruger I ikke jeres kampagnekroner på at skrive om jeres retninger på det her store banner, i stedet for at rakke ned på andre partier?

- Jeg synes ikke, det her er at rakke ned, jeg synes, man må betegne det som folkeoplysning. Det er jo ikke mig, Venstre eller Lars Løkke Rasmussen, der har brudt de her løfter. Det er Helle Thorning-Schmidt.

2015: "Folkets panderynker kan ikke fjernes med botox"

Det kan gå stærkt under en debat. Også lidt for stærkt.

Da Thomas Danielsen (V) i 2015 live-kommenterede en duel mellem sin daværende formand Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt (S), fik han på Twitter skrevet:

- Nej, HTS (Helle Thorning-Schmidt, red.) folkets panderynker kan ikke fjernes med botox.

Kommentaren blev hurtigt kritiseret af politiske med- og modstandere, og Danielsen måtte dagen efter til tasterne igen. Denne gang for at beklage.

2016: "Den lille svindler, der nu er statsminister"

Vi skal forbi endnu et eksempel på ord sagt bag lukkede døre. I dette tilfælde ytret af Mogens Lykketoft (S), et af Folketingets længst siddende medlemmer, som kan skrive både minister og partiformand cv'et.

Den lille svindler, der nu er statsminister

Mogens Lykketoft (S) om Lars Løkke Rasmussen

Da han i 2016 kunne fejre sin 70-års fødselsdag, inviterede han en gruppe gæster til reception på Christiansborg. Her indledte han med en kort tale, som få dage senere blev mailet ud til de flere end 50 deltagere. Herunder blandt andre Poul Nyrup Rasmussen, Mette Frederiksen og Uffe Ellemann-Jensen.

Her kaldte han den siddende regering for "den mest fladpandede populistiske regering, vi har haft i min levetid":

- Med en dybt utiltalende politik og nogle dybt usympatiske personer på nøgleposter. Det er sørgeligt, at den forrige regering var så talent- og profilløs, at den banede vejen tilbage for den lille svindler, der nu er statsminister, sagde Lykketoft.

På det tidspunkt sad Lars Løkke Rasmussen på statsministerposten, som han havde overtaget fra Lykketofts partifælle Helle Thorning-Schmidt.

Også dén episode har fået plads i politisk kommentator Hans Engells bog 'Lusepustere og slingrefise', hvor der står, at talen brød alle spilleregler for "personlig nedrakning og giftigheder" mellem politikere.

Engell skriver samtidig, at Lykketoft måtte have vidst, at talen ville slippe ud, når han sendte den til så bred en kreds af politikere fra partier på begge sider af den politiske midte.

Amerikanske tilstande?

Og lad os så rette blikket tilbage mod debatten mellem de tre partiledere lørdag.

For med opfordringen fra Mette Frederiksen om at tale ordentligt til og om hinanden fulgte også en ophedet beskyldning om, at Venstres retorik tenderer til amerikanske tilstande.

En påstand, som Jakob Ellemann-Jensen på ingen måde kunne nikke genkendende til.

- Hver gang der er nogen, der er uenige med én, kan man ikke pege og sige, at det er amerikanske tilstande. Der må være plads til politisk uenighed, svarede V-formanden.

Midt i højsæsonen for skiturismen er Udenrigsministeriets rejsevejledning for Østrig blevet opdateret.

Og på ét punkt byder den på potentielt dårligt nyt for flere danske skiturister i den kommende tid.

Med de opdaterede regler vil flere nemlig risikere at blive ramt af ti dages karantæne som det første i Østrig.

Lægeerklæring bliver nu ugyldig

Har man været smittet med coronavirus, vil man kunne teste positiv for virussen selv i måneder efter, at sygdomsforløbet sluttede – også selvom man ikke smitter andre.

Hidtil har det været muligt at undgå karantæne ved indrejse i Østrig ved brug af en lægeerklæring, der viser, at man har været smittet og nu er immun.

Den del kan imidlertid ikke længere lade sig gøre, har de østrigske myndigheder oplyst over for den danske ambassade.

"Det er ved at være grotesk"

Nu er det kun gyldigt at være vaccineret med tredje vaccinestik og være i besiddelse af en negativ pcr-test.

Kan man ikke fremvise sådan en, må man i udgangspunktet gå i ti dages karantæne, som kan tilbringes på hoteller eller i en feriebolig.

Det ærgrer Majbritt Jensen, der er administrerende direktør i turistbureauet Højmark Rejser, der specialiserer sig i skirejser.

Det er ved at være grotesk, hvad der foregår

Majbritt Jensen, adm. direktør, Højmark Rejser

- Jo flere, der bliver smittet med corona i Danmark, desto flere vil også blive ramt af den her regel, og derfor håber jeg, at myndighederne snart finder ud af, at det ikke giver nogen mening, siger hun.

25. december indførte Østrig regler, der betød, at indrejsende danskere skal gå i ti dages karantæne, medmindre de har fået et boosterstik og kan fremvise en negativ pcr-test.

Årsagen var, at Danmark af Østrig blev klassificeret som et højrisikoland på grund af udbredt smitte med Omikron-varianten, der dengang var særligt fremtrædende i Danmark.

- Grunden til, at vi kom på den her liste i sin tid, er, fordi vi var nogle af de eneste, der havde Omikron-tilfælde. Det er jo ikke længere tilfældet, så det er ved at være grotesk, hvad der foregår, siger Majbritt Jensen.

Hun understreger, at det er for tidligt at sige, om det får udtalte negative konsekvenser for rejsebureauet.

- Hvor mange det er, kan jeg ikke vurdere på stående fod, men det er klart, at nogle vil komme i klemme, fordi de ikke har mulighed for at få testen på baggrund af, at de har været smittet indenfor de sidste uger, siger Majbritt Jensen.

Det seneste døgn er der registreret yderligere 25.034 tilfælde med corona.

Det viser den daglige opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI) lørdag.

Ud af de 25.034 smittetilfælde er 1644 reinfektioner. Det vil sige, at der er tale om en person, som før har været smittet med corona.

De 25.034 coronatilfælde er fundet blandt 223.342 PCR-prøver. Det er de test, hvor man podes i svælget.

Andelen af positive prøver i forhold til antallet af PCR-prøver er 11,2 procent. Det betyder, at lidt mere end hver tiende PCR-prøve har vist et positivt svar for corona.

40 i respirator

Der er det seneste døgn også foretaget 257.082 kviktest. Det er de test, hvor man podes i næsen.

Det fremgår ikke af SSI's tal, hvor mange kviktest der har vist et positivt svar for corona. Det skyldes, at der er for stor usikkerhed med testresultaterne.

På landets hospitaler er der lørdag indlagt 711 patienter med corona. Det er et fald på 46 personer i forhold til fredag.

Antallet af indlagte dækker over personer, der er indlagt på grund af corona og med corona.

Ud af de 711 indlagte er 59 indlagt på intensiv. Og af de 59 er der 40, som får hjælp af en respirator.

Yderligere 16 smittede personer er døde. Det vil sige, at der nu samlet under epidemien har været 3484 coronarelaterede dødsfald i Danmark.

I snart to år har smitte blandt familie, venner og kolleger haft konsekvenser for millioner af danskere.

Med kort varsel har mange måttet rydde kalenderen og se sig selv isoleret hjemme eller på hotel, mens de ventede på svar på, om de var smittet med coronavirus.

Vi kan snart se en situation, hvor det ikke giver mening for store dele af befolkningen at gå i isolation

Allan Randrup Thomsen, professor, KU

Nu lysner det dog ifølge en række eksperter i horisonten.

Omikron-varianten har indtaget Danmark og sendt smittetallene i vejret, men den gode nyhed er, at risikoen for alvorlig sygdom hos den enkelte person er meget lavere. Vi går en influenzalignende tilstand i møde, sagde Statens Serum Instituts faglige direktør, Tyra Grove Krause, torsdag til TV 2.

Derfor vil det inden længe også være tid til at kigge på behovet for isolation, mener Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet.

- Jeg vil mene, at vi snart, men ikke endnu, kan se en situation, hvor det ikke giver mening for store dele af befolkningen at gå i isolation, siger han.

Mindre sygdomsfremkaldende

Forklaringen er særligt den høje vaccinetilslutning, der er i Danmark, påpeger professoren.

- Jeg forestiller mig – og har hørt det samme fra mange af mine kolleger – at vi efterhånden har fået grundlagt en basal immunitet over for dette virus i langt de fleste individer, og derfor vil infektionerne have svært ved at få tag i befolkningen, siger Allan Randrup Thomsen.

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, mener, at man bør kigge på retningslinjerne en måned ud i fremtiden ad gangen.

Han ser dog stadig god fornuft i at fastholde retningslinjerne for isolation.

- Ideen om isolation er jo at forhindre, at smitten spreder sig. Det skal vi for at få afbrudt smittekæderne. Det er for samfundets skyld. Derfor er der stadig god grund til at isolere, siger Hans Jørn Kolmos.

Han påpeger, at man kalder det et isolationskrav, men at det ikke er et reelt krav. Ifølge Kolmos bliver det formuleret på denne måde, fordi rådet skal være konkret og håndterbart.

Myndighederne kan godt påbyde borgere at lade sig isolere ifølge Epidemiloven, men det er kun sket en håndfuld gange. Senest skete det i marts 2021.

Retningslinjerne beror faktisk på en konsensus om frivillighed og kollektiv ansvarlighed, siger Kolmos.

- Vi er stadig i en situation, hvor vi skal passe på hinanden, og det giver god mening at lade sig isolere, selvom vi har en variant, der ikke er ligeså sygdomsfremkaldende som tidligere varianter, vurderer han.

Allan Randrup Thomsen mener da også, at det fortsat vil være nødvendigt at skærme de sårbare i samfundet på eksempelvis plejehjem og sygehuse, og her vil isolation ved sygdom være vigtigt.

- Men vi vil formentlig se en ikke ubetydelig smitte i perioder, hvor det er meget nemt for virus at brede sig, som i vintermånederne. Derfor begynder det at ligne influenza.

Bliv hjemme, hvis du er smittet

Omikron-varianten er fortsat en joker i covid-19-lotteriet. Der er nemlig stadig sparsom viden om Omikron. Derfor skal man holde tungen lige i munden, mener Allan Randrup Thomsen.

- Foreløbigt befinder vi os stadig i en pandemisituation med restriktioner, og derfor giver det god mening, at der indtil videre opretholdes et isolationskrav. Måske kan det ændre sig i foråret, hvis situationen bliver mindre alvorlig.

Desuden bør man stadig blive hjemme, hvis man er smittet – uanset hvad, siger Hans Jørn Kolmos.

- Grunden til, at man går i isolation som nærkontakt, er for at beskytte andre mod smitte. Det gælder også, når man er syg. Du går jo heller ikke på arbejde med influenza, siger han.

Storbritannien lemper

I Storbritannien har man netop annonceret, at selvisolationsperioden bliver kortet ned til fem dage i stedet for de gældende syv.

Det skriver The Guardian.

Det meldte landets sundhedsminister, Sajid Javid, ud torsdag. Forkortelsen skal være med til at afhjælpe de personaleproblemer, som landet oplever grundet mange sygemeldinger.

Med den nye ændring i de britiske retningslinjer for isolation skal man altså være isoleret i fem hele dage og må forlade den på sjettedøgnet.

Ændringen træder i kraft mandag.