For flere begyndte det med en mærkelig lyd. De har beskrevet det som en summen eller klikken.

Andre hørte ingen lyd, men mærkede en pludselig opstået varme, trykken i hovedet og smerte.

Efterfølgende fik mange symptomer som svimmelhed, kvalme, søvnforstyrrelser, tinnitus og hovedpine.

Den mystiske lidelse blev første gang registreret blandt amerikanske diplomater i Cuba i 2016 og fik betegnelsen "Havana-syndromet", men siden har den spredt sig rundt om i verden.

I alt menes der at have været omkring 200 formodede tilfælde hos amerikanske diplomater og efterretningsfolk.

Senest kom det torsdag frem i Wall Street Journal, at der også har været formodede tilfælde hos udsendte i Paris og Geneve.

Men efter fem år leder de i USA fortsat efter en forklaring. Det siger den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, i et interview med MSNBC:

- Vi har vores efterretningstjenester, vi har forsvarsministeriet, vi har udenrigsministeriet og vores videnskabsmænd, der alle prøver at komme til bunds i dette. I dag ved vi stadig ikke med sikkerhed, hvad der er sket, og vi ved ikke med sikkerhed, hvem der er ansvarlig.

Ifølge mange eksperter peger pilen dog mod Rusland.

Mistanke om mikrobølgeangreb

Der er fortsat ingen faste beviser, og de manglende svar har de seneste år været grobund for mange spekulationer.

Blandt eksperter er den førende teori, at symptomerne skyldes angreb med kraftige målrettede mikrobølger eller højenergivåben.

Samme konklusion nåede USA's nationale videnskabsakademi for godt et år siden frem til i en rapport bestilt af regeringen.

Der bliver gjort rigtig skade på rigtige mennesker

William Burns, CIA-direktør

Ifølge The New York Times har der i alt været omkring 750 mulige tilfælde af syndromet hos regeringsansatte og deres familier, men amerikanerne har selv afskrevet mange af sagerne, fordi de enten ikke passede med symptomerne, eller fordi de kunne forklares med andre årsager.

En enhed hos efterretningstjenesten CIA, der søger efter en forklaring på den mystiske sygdom, har derfor fokuseret sin efterforskning på de omkring 200 tilfælde, der ikke kan forklares.

- Hvad jeg ved efter at have snakket med med adskillige af mine kolleger, som har været ramt, er, at der bliver gjort rigtig skade på rigtige mennesker, sagde CIA-direktør William Burns ifølge The New York Times ved en kongreshøring i november.

Rusland er i fokus

Når russerne igen og igen bringes under mistanke for at stå bag, skyldes det ifølge tidligere chefanalytiker ved Forsvarets Efterretningstjeneste Jacob Kaarsbo, at Rusland er et af få lande, som behersker den teknologi, der menes at være brugt.

Men teknologien er svær at spore, så indtil videre er mistanken mod russerne kun på formodningsstadiet.

- Hvis det rent faktisk forholder sig sådan, er det et spil med meget høj risiko, siger Jacob Kaarsbo.

Et muligt motiv kunne ifølge nogle teorier være, at russiske efterretningstjenester har forsøgt at hacke sig ind på computere og telefoner og derigennem udsendt elektroniske signaler, som også har ramt diplomaterne.

Tidligere leder af CIA's Rusland-operationer John Sipher forklarede i oktober i et interview med NPR, at netop russerne er kendt for at være klar til at løbe store risici.

- De er meget aggressive. De kunne finde på at bruge alverdens virkemidler for at indsamle efterretninger mod os. Jeg har holdt kontakten til mange, og der er en udbredt opfattelse af, at russerne formentlig har udført handlinger, der har påvirket helbredet hos amerikanske diplomater og efterretningsofficerer, sagde han.

Russisk eksperiment?

Mistanken deler han med en af russernes egne.

Boris Volodarsky er tidligere medlem af GRU Spetsnaz, den russiske militære efterretningstjenestes elitestyrke, men er i dag uddannet historiker og medlem af Royal Historical Society i London.

- I lighed med andre eksperter mistænker også jeg, at dette kan være russiske eksperimenter, og det er faktisk muligt, at en af GRU's enheder kan være involveret, sagde Volodarsky i oktober til TV 2 Norge.

I interviewet hæftede han sig ved, at udvikling af direkte energivåben, genetiske våben og psykotroniske våben (der kan påvirke menneskers psyke, red.) indgik i Ruslands statslige våbenprogram for 2011-2020.

Den tidligere GRU-kaptajn påpegede, at sådanne våben har til formål at sætte mennesker ud af spil, ikke at forårsage massedød.

USA truer med konsekvenser

Selv har Rusland på det klareste afvist at have noget at gøre med det såkaldte "Havana-syndrom".

Senest i november, efter en historie i Washington Post om at CIA-direktøren William Burns skulle have advaret russerne om konsekvenser, hvis de viser sig at stå bag.

Noget, som den russiske regerings talsmand, Dmitri Peskov, i øvrigt også benægtede.

- Vi kan klart afvise enhver antydning, tanke eller udtalelse om angivelig indblanding fra russisk side i disse sager. Vi har ikke noget at gøre med det, sagde Peskov.

I interviewet med MSNBC udtaler den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken, at USA har drøftet sagen med russerne, selvom man ikke ved, hvem der står bag.

- Vi har gjort det klart, at hvis de er ansvarlige, eller hvem end der er ansvarlig for den sags skyld, vil blive ramt af alvorlige konsekvenser, siger Blinken.

For blot halvanden måned siden blev det første tilfælde af coronavarianten Omikron fundet i Danmark.

Varianten er nu den dominerende i samfundet, men er mildere end Delta-varianten, som udgjorde størstedelen af smittetilfældene førhen.

Vi mangler en forklaring

Anders Fomsgaard, overlæge og professor hos SSI

Allerede nu er der dog en undervariant af Omikron i vækst i Danmark, og den undrer forskerne på Statens Serum Institut (SSI).

Det fortæller Anders Fomsgaard, overlæge og professor hos SSI.

Fire procent Delta

Undervarianten omtales foreløbigt som BA2. Den dominerende og kendte variant af Omikron – den som har overtaget epidemien i Danmark og resten af verden – omtales BA1.

- Danmark er det land i verden med flest tilfælde (af Omikron, red.), og vi ser lidt interessant, at antallet af BA2-undervarianter stiger – nærmest på bekostning af BA1, siger Anders Fomsgaard.

I uge 50 udgjorde BA2 blot to procent af de prøver, hvor man har analyseret for coronavarianter. Det tal er nu steget til 28 procent i uge 1.

Samtidig er andelen af tilfælde af BA1 faldet fra 72 til 68 procent. De sidste fire procent udgøres af Delta-varianten.

Endnu ikke væsentlige forskelle

At undervarianten af Omikron begynder at hale ind på den kendte Omikron-variant, er det, der undrer Anders Fomsgaard.

For den ser ikke ud til at opføre sig anderledes ved eksempelvis at være mere smitsom eller resistent over for vacciner, og derfor giver den heller ikke anledning til bekymring.

- Vi kan endnu ikke se nogle væsentlige forskellige på dem, der er inficeret med BA2 i forhold til alder, vaccinestatus, gennembrudsinfektioner, sygdom eller den geografiske spredning. Så tilsyneladende er der endnu ikke noget, der siger, at den ene skulle opføre sig anderledes end den anden.

- Så vi mangler en forklaring, siger han.

De to undervarianter adskiller sig ved at have "betydelige forskelle" i det, der hedder spike-proteinet.

Udarbejder risikovurdering

I sig selv er det ikke underligt, at Omikron muterer. Men når mutationen sker i spike-proteinet, kan advarselslamper blinke.

- Når vi ser, hvor forskellene er i spike, så er det der, hvor den binder sig med receptoren. Det er ofte der, hvor antistoffer også binder sig. Så vi leder efter i forsøg, om BA2 er mere resistent (mod vacciner, red.) end BA1. Men det er ikke noget, vi i øjeblikket kan se ude i samfundet, siger Anders Fomsgaard.

Coronavaccinerne i Danmark virker ved, at kroppens immunforsvar lærer at genkende spike-proteinet. Derfor kan en mutations ændring af spike-proteinet betyde, at varianten kan være mere smitsom eller modstandsdygtig over for vacciner.

SSI er lige nu i gang med at lave en risikovurdering af BA2. Men Anders Fomsgaard pointerer, at der lige nu er relativt få tal at bygge det på, da det er en ny observation.

Han fortæller videre, at varianten også er set i Sverige og Norge. Desuden har SSI gjort Verdenssundhedsorganisationen, WHO, opmærksom på, hvordan BA2 adskiller sig fra BA1.

Det israelske medie Jerusalem Post skrev torsdag, at der også er fundet omkring 20 tilfælde af BA2 i Israel.

USA opfordrer alle amerikanere til at bruge to bestemte typer mundbind, der skulle være sikrere end almindelige mundbind mod coronavirus.

Mundbindene af typerne N95 og KN95 bruges oftest af sundhedspersonale og anses for at være bedre til at filtrere virus fra luften.

De har tidligere været en mangelvare i USA, og derfor har de været forbeholdt de ansatte i sundhedsvæsenet.

Men USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) anbefaler nu, at alle bruger dem.

- Mundbind er et vigtigt værktøj for at forhindre spredningen af covid-19, og det er vigtigt at huske, at ethvert mundbind er bedre end intet mundbind, melder CDC.

750 millioner mundbind

I en opdateret vejledning, som CDC har lagt på sin hjemmeside fredag lokal tid, fremgår det, at mundbindstyperne ikke længere er en mangelvare, og hvis de bliver båret korrekt, giver de den bedste beskyttelse.

Den opdaterede vejledning kommer, dagen efter at præsident Joe Biden meddelte, at regeringen planlægger at stille "mundbind af høj kvalitet" til rådighed gratis for borgerne.

Han sagde også, at USA nu har et lager på over 750 millioner N95-mundbind, og at endnu flere er på vej.

I maj sidste år meddelte CDC, at fuldt vaccinerede amerikanere kunne smide deres mundbind, da pandemien var på tilbagegang.

Skrumper i øst, vokser i vest

Men allerede i juli sagde CDC, at fuldt vaccinerede skulle bære mundbind indendørs på offentlige steder i områder, hvor coronavirus spredte sig hurtigt.

Ifølge CDC er 99,5 procent af USA i øjeblikket underlagt anbefalinger om mundbind.

USA har for tiden et dagligt gennemsnit på 1800 coronarelaterede dødsfald og 780.000 nye smittede om dagen. Der bor omkring 333 millioner i landet.

Den omikronrelaterede stigning ser ud til at aftage i de områder, hvor varianten ramte først, blandt andet i de nordøstlige og sydlige delstater. I vestlige stater derimod stiger antallet af nye tilfælde.

Langt de fleste forældre har ignoreret sundhedsmyndighederne anbefalinger om at vaccinere deres børn mod influenza.

Sundhedsstyrelsen havde som erklæret mål, at 75 procent af børnene i to- til seksårsalderen skulle lade sig vaccinere mod influenza denne sæson. Men det er kun 28 procent af børnene, der har taget imod vaccinen. Det viser fredagens tal fra Statens Serum Institut, skriver Avisen Danmark.

- Det er langt under, hvad vi havde håbet. Også set i lyset af den nuværende pandemi, siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Bolette Søborg.

Det er første gang, at vi i Danmark vaccinerer de to- til seksårige mod influenza, og lørdag er sidste mulighed for at lade sit barn vaccinere gratis. Børn er store smittespredere, og derfor vurderede styrelsen sidste år, at man kunne halvere tilfældene af influenza, hvis 300.000 børn mellem to og seks år blev vaccineret.

Flere vacciner er allerede udløbet

Myndighederne frygtede blandt andet, at en influenzaepidemi ville kunne give sundhedsvæsenet alvorlige problemer oveni en coronaepidemi, der allerede betyder udsatte operationer og behandlinger på sygehusene. Selvom influenzaen endnu ikke for alvor har fået fat i år, tager Sundhedsstyrelsen fortsat truslen alvorligt.

For at sikre vacciner nok, har staten indkøbt 600.000 doser af børneinfluenzavaccinen, som gives som en næsespray, og som første gang kræver to doser. Nu står man så tilbage med næsten 400.000 doser børnevacciner, der ikke kan genbruges næste år. Man vil nu undersøge, om vaccinerne kan bruges andet sted, ellers risikerer de at blive skrottet, oplyser SSI.

Det er især de praktiserende læger, der har stået for vaccinationen af børnene. Her er en del af de vacciner, der blev udleveret i oktober allerede udløbet og skrottet hos flere læger. Det er ikke uset, at der er vacciner til over, men der er blevet smidt flere vacciner ud end normalt, fortæller næstformand for De Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Mireille Lacroix til Avisen Danmark

Sundhedsmyndighederne vil ikke oplyse, hvad vaccinerne har kostet. Men på SSI’s hjemmeside fremgår det, at apoteker betaler knap 150 kroner per dosis. Svarer statens pris til det, vil det betyde, at der skal skrottes vacciner for op mod 58 millioner kroner.

Selv om dronning Margrethe efter 50 år som landets regent på grund af coronasituationen ikke blev fejret i fuldt omfang, blev det store jubilæum alligevel markeret flere steder i landet.

Det og yderligere en lille håndfuld nyheder kan du læse om i dagens overblik.

Velkommen til.

Et halvt århundrede er der gået, siden Danmark fik et nyt statsoverhoved, da dronning Margrethe tynget af sorgen over sin fars død, skulle løfte en svær og yderst forpligtende opgave for eftertiden.

Det blev markeret ved flere lejligheder i løbet af dagen, og det var i øvrigt første gang i 384 år, at en dansk regent kan fejre 50-års regeringsjubilæum.

TV 2 dækkede dronning Margrethes store dag med flotte billeder og aktuelle punktnedslag, som du kan læse om her.

Og du kan ydermere få et tilbageblik på, hvordan vejret var 14. januar 1972, da et isdøgn blæste kølige vinde ind over landet.

En række begivenheder i forbindelse med jubilæumsdagen er udsat til 10. og 11. september.

Det gælder blandt andet vagtskiftet på Amalienborg Slotsplads, hvor dronningen og den kongelige familie traditionelt kommer ud på balkonen.

Claus Hjort er sigtet for at røbe eller videregive statshemmeligheder

Venstres grand old man, tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, er blevet sigtet for at have brudt sin tavshedspligt.

Dermed er han sigtet for samme paragraf, som den nu fængslede FE-chef, Lars Findsen, er sigtet for.

Flere juridiske eksperter sagde torsdag, at Claus Hjort Frederiksen - i lighed med spionchefen - kan have brudt reglerne om at udtale sig omkring følsomme oplysninger om Danmarks sikkerhed.

Den tidligere forsvarsminister fortalte i TV 2s magasinprogram 'Lippert' om et bekræftet, tophemmeligt spionsamarbejde mellem Danmark og USA.

Samarbejdet har handlet om at tappe fiberkabler, der løber gennem Danmark med telefon- og internettrafik.

Tre kilometer under Aarhus håber Mærsk på at finde en grøn løsning

Man kan komme til at grave dybt i bestræbelserne på at lave grøn omstilling af energiforbruget.

I Aarhus skal et firma, der er ejet af Mærsk-familien, over de kommende år bore to-tre kilometer ned i Aarhus’ undergrund for at finde vand, der kan varme byen op.

Det lyder måske som en Aarhus-historie med indbygget komik, men den er god nok.

Idéen bag kaldes geotermi og består groft skitseret af at udnytte det 70-80 grader varme vand, man kan finde nogle kilometer nede i undergrunden.

Teknologien er blandt andet kendt fra Island, hvor 90 procent af husene og deres beboere nyder godt af varmen fra det underjordiske.

Rekordhøje smittetal bekymrer ikke eksperterne - derfor forholder de sig roligt

På få uger har Omikron-varianten taget fuldstændig over og vurderes nu til at drive epidemien i Danmark i mere end ni ud af ti tilfælde.

Det kan ikke aflæses på hospitalerne, hvor de indlagte primært er patienter, der har været uheldige at blive smittet med Delta-varianten og som vurderes at give et sværere sygdomsforløb.

På Hvidovre Hospital er der lige nu 30 covid-indlagte patienter og 4 covid-patienter på intensiv mod tidligere omkring 120 indlagte.

Det er dog stadig for tidligt at afblæse enhver alarm, selv om indlæggelseskurven holder sig i ro, lyder det fra den lægefaglige ekspertise.

De vurderer, at den relativt nye Omikron-variant stadig er så ny, at den ikke har ramt de mest udsatte i form af lungebetændelser.

Pædofildømt mand fængslet for at overtræde tilhold 11 gange

En 60-årig mand sigtet for at overtræde tilholdet mod en 14-årig dreng 11 gange og er nu varetægtsfængslet i foreløbig fire uger.

Manden er sigtet for på forskellige måder at prøve at komme i kontakt med drengen, som han tilbage i 2019 blev idømt ni måneders fængsel for at krænke seksuelt.

TV 2 har i samarbejde med TV2 ØST i løbet af november og december undersøgt, hvor ihærdig den sigtede er, når det handler om at kontakte andre mindreårige drenge i landsbyen på Sjælland.

Den 60-årige mand nægter sig skyldig i alle forhold.

***

Noget tyder på, at du har større chancer for at undgå coronavirus, hvis du bærer briller.

Det siger den norske forsker Atle Fretheim, der er fagdirektør på center for forskning i epidemitiltag på det norske Folkehelseinstituttet (FHI), der er den norske sundhedsstyrelse. Det skriver NRK.

- Det er et uafklaret spørgsmål, i hvor høj grad coronavirus smitter gennem øjnene. Men der er en del, der tyder på, at personer med briller bliver smittet mere sjældent, siger Atle Fretheim ifølge FHI.

Nu skal det undersøges i et stort forskningsprojekt, om der er hold i forskerens udsagn.

Håber på 22.000 forsøgspersoner

De norske forskere håber på at få 22.000 personer med i forskningsprojektet, og hvis smittetallet er højt i de to uger, som forsøget varer, venter forskerne gode resultater.

- Deltagerne vil blive fordelt, så de enten bruger briller, for eksempel solbriller, eller ikke bruger briller. De, som vil være med, får besked om, hvorvidt de skal bruge briller eller ej, når de melder sig. Det bestemmes ved en automatisk lodtrækning, siger Atle Fretheim.

Den norske forsker erkender, at effekten af at bære briller nok er lille, men lidt har også ret, mener han.

- Jeg tvivler på, at det har stor effekt at bære briller, men hvem ved? Ingen. Og hvis det viser sig at have lidt at sige, vil det være væsentlig ny information, siger Atle Fretheim.

To studier peger i samme retning

Der er tidligere lavet forskning, som peger i retning af, at brug af briller rent faktisk kan være med til at begrænse risikoen for at blive smittet med coronavirus.

I februar sidste år offentliggjorde Journal of Clinical and Diagnostic Research et studie, som viste, at smitten med coronavirus hos en gruppe mennesker i Indien, som bar læsebriller, var mindre end hos dem, som ikke bar læsebriller.

Den indiske forskning omfattede 304 patienter, som i 2019 blev smittet med coronavirus.

I maj kunne en britisk og en amerikansk forsker, som havde lavet et studie af 274 patienter i Kina, der havde været smittet med coronavirus, fremvise et lignende resultat.

Kirsten Jensens mor blev i november 2021 hentet i ambulance med en blodprop. Den havde lammet hele højre side af kroppen. Moren havde mistet evnen til at tale og kunne ikke synke selv længere.

Hun kæmpede selv imod lægernes forsøg på at behandle hende. Slangerne til væske og sonden, der skulle give næring, hev hun ud.

- Hun vil ikke have det, prøvede Kirsten Jensen at gøre opmærksom på, når lægerne behandlede hendes mor.

- Hun vil have lov til at dø, hørte hun sig selv gentage.

Men lægerne forklarede hende lige så mange gange, at de havde pligt til at følge de regionale retningslinjer og behandle patienten, da det var det etisk rigtige at gøre.

Den ledende overlæge i neurologi på Regionshospitalet Viborg, Lene Rosendahl, fortæller, at de i afdelingen arbejder efter de regionale retningslinjer, som betyder, at det altid er den behandlende læge, der har ansvaret for, om behandlingen skal stoppe – og ikke de pårørende, som derimod kan have ønsker til det.

Kirsten Jensens mor var 91 år. Hun havde levet et langt og godt liv, og de sidste seks år havde hun levet med savnet til sin afdøde mand på et plejehjem.

Hun var allerede ved at være klar til at komme herfra, og i november havde en blodprop forværret hendes fysiske situation, men også sendt hende på neurologisk afdeling i Viborg. Og her fik hun ikke lov til at dø.

Kirsten Jensen havde hjulpet sin mor med at meddele egen læge og plejehjemmet, at hvis hun fik et hjertestop, ville hun ikke genoplives. Hun ville ikke ende livet som en grøntsag, havde moren fortalt. Men problemet var bare, at det ikke var et hjertestop, som hun fik i november.

Det var en blodprop. Og hendes mor havde ikke givet samtykke til fravalg af behandling ved blodprop.

Overlæge og Danske Patienter ønsker nye retningslinjer

I sidst uge kunne TV 2 bringe historien om overlæge på hjerne- og neurokirurgisk afdeling på Rigshospitalet, Morten Ziebell, der mener, at man ikke længere kan få lov til at dø i det danske sundhedsvæsen, selvom man er gammel, svag og mæt af dage.

Det havde han blandt andet udtrykt i en kronik i Altinget.

Ifølge Morten Ziebell er der sket et skred de seneste 20 år, som betyder, at han på daglig basis er ude for, at svage mennesker, der måske skulle have lov til at dø, i stedet modtager behandling.

Vi sagde: 'Hun ønsker ikke at være her mere'. Men det kunne vi ikke bestemme

Kirsten Jensen

Han forklarer, at det ikke er unormalt at dø, hvis man lever i en svækket krop og får en infektion, og at behandling uden gode fremtidsudsigter tager ressourcer andre steder fra. Han efterspørger en realistisk forventningsafstemning fra politisk side.

- Hun ønsker ikke at være her mere

På Regionshospitalet Viborg skulle Kirsten Jensens mor løftes rundt og kunne ikke stå selv. Hun kunne kun sige lyde, men ikke snakke og kommunikere med personalet eller pårørende.

Hun fik sondemad gennem slanger, men hun rykkede slangerne ud. Kirsten Jensen så sin mor kæmpe med næb og klør for at blive fri for slangerne. Så lægerne ville operere hende, så hun kunne få sonde direkte ind i maven.

- 'Hun vil jo ikke', sagde jeg. Men de sagde, at de var nødt til at gøre forsøget og følge de regionale retningslinjer. Hun skulle have føde og næring, ellers ville hun dø. Og det vidste jeg jo godt, fortæller Kirsten Jensen.

Hun var vred og fortvivlet. Tanken om, at hendes mor skulle få et endnu værre liv, og måske skulle være sengeliggende resten af sit liv, var næsten ikke til at bære.

Lægerne snakkede om efterfølgende genoptræning efter lammelsen, og Kirsten Jensen forsikrede dem om, at det ville de aldrig få hende til. Hun kendte sin mors stædighed. Hvis der var noget, hun ikke gad, lukkede hun af, og det gjorde hun også her.

- Vi sagde: 'Hun ønsker ikke at være her mere'. Men det kunne vi ikke bestemme.

- Jeg følte, at jeg slog hende ihjel

Kirsten Jensen blev ved med at tale sin mors sag og kæmpe for, at de stoppede behandlingen, ligesom hun vidste, at hendes mor ønskede. Og det var ikke rart at stå alene som pårørende og trække i den retning.

- Jeg følte, at jeg slog hende ihjel. Men det måtte jeg ikke tænke. De sagde også på plejehjemmet, at det var ikke det, jeg gjorde. Men man får følelsen.

Kirsten Jensens kritik er ikke rettet mod de læger eller sygeplejersker, der behandlede hendes mor på Regionshospitalet Viborg. Hun har fuld forståelse for, at de blev nødt til behandle hendes mor, som de fik besked på.

Det var ti dage for lang tid

Kirsten Jensen

Men hun oplevede ikke at blive hørt, og at der ikke blev handlet i hendes mors bedste interesse. Derfor håber hun, at der vil komme et øget fokus på patientens og de pårørendes ønske til behandling i den slags situationer, hvor patienten selv ønsker fred.

Man kan undgå behandling

Hvis Kirsten Jensens mor ville sikre sig, at hun ikke blev behandlet mod sin vilje, kunne hun ligesom 180.202 andre danskere - ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen - have udfyldt et livs- eller behandlingstestamente.

Hos Styrelsen for Patientsikkerhed slår jurist og sektionsleder Henrik Kristensen fast, at behandlingstestamentet træder i kraft, når patienten ikke længere kan udøve sin selvbestemmelsesret og enten er døende, ramt af meget svær invaliditet uden at kunne tage vare på sig selv fysisk og mentalt, eller hvis de fysiske konsekvenser af sygdommen eller af selve behandlingen vil være meget alvorlige og lidelsesfulde.

- I mange tilfælde vil man selvfølgelig ikke fortsætte en unødvendig livsforlængende behandling. Så vil man af lægelige grunde ikke komme i den situation, siger Henrik Kristensen og tilføjer:

- Men hvis man undtagelsesvist lægeligt skulle finde grunde til at give eller fortsætte livsforlængende behandling - og der er lavet et behandlingstestamente - skal man selvfølgelig respektere det ønske.

I den konkrete sag med Kirsten Jensens mor er det derfor svært at vurdere, om et eventuelt behandlingstestamente kunne have gjort en forskel, da det ville kræve, at hun opfyldte de nævnte betingelser, for at behandlingstestamentet kunne træde i kraft.

Forsøgsperson

12 dage efter blodproppen blev Kirsten Jensen ringet op, da hun var ude at gå tur med hunden. Personalet på hospitalet havde besluttet at opgive behandlingen af hendes mor. De ville droppe operationen.

- Jeg var ked af, at hun skulle igennem alt det først. Jeg føler, at min mor var forsøgsperson i 12 dage. Det var 10 dage for lang tid.

Moren blev sendt hjem for at dø i sine vante omgivelser – præcis, som familien havde ønsket gennem hele forløbet.

Jeg vidste ikke, hvilken ret jeg egentlig havde

Kirsten Jensen

Men det endte alligevel med at være en god sidste tid.

- Jeg synes, at vi havde en god tid sammen der. Hun var meget interesseret i at se billeder, og vi gættede kryds og tværs sammen. Hun kunne ikke skrive, men det kunne jeg, fortæller Kirsten Jensen.

I november 2021 – efter 15 dage på plejehjemmet – gik Kirsten Jensens mor bort.

Kirsten Jensen ville ønske, at hendes mor ikke skulle have været igennem de 12 dages kamp, og at der var blevet lyttet til hendes mor og hende som pårørende.

Antallet af indlagte med covid-19 på landets intensivafdelinger er faldet til det laveste niveau i en måned.

Fredag morgen var 60 smittede indlagt på intensiv, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI). Det er det laveste i SSI's daglige opgørelse siden 11. december. Her var også 60 på intensiv.

Blandt de indlagte på intensiv er 36 tilkoblet en respirator, der hjælper dem med at trække vejret.

Torsdag morgen var 64 indlagt på intensiv, og af dem var 38 tilkoblet en respirator. Antallet er altså faldet med henholdsvis fire og to over det seneste døgn.

En ud af otte test positive

Der er registreret yderligere 23.614 coronatilfælde i Danmark, viser fredagens tal fra SSI. De er fundet i 191.374 test.

Det betyder, at knap en ud af otte test har været positive. Det tal kendes også som positivprocenten og svarer til niveauet den seneste tid.

Professor i vaccinedesign ved Københavns Universitet Camilla Foged kalder epidemien stabil og vurderer, at de høje, men stabile smittetal kan tyde på, at epidemien er toppet.

Camilla Foged fortæller, at en vaccine, der er tilpasset omikronvarianten, forventes at være klar til marts eller april. Efterfølgende skal den godkendes, og det betyder, at den nok først kan være ude hos borgerne i juni.

- Men altså spørgsmålet er, om det er relevant at give vaccinen i sommermånederne.

- Jeg vil tro, det bliver for sent til den her vintersæson. Det bliver nok mere aktuelt til næste vintersæson, siger hun.

Og til den tid kan det ikke udelukkes, at der er brug for endnu en opdatering.

- Man skal aldrig sige aldrig i forhold til coronavirus, siger Camilla Foged.

Antal indlæggelser stiger med to

Fredagens tal fra SSI viser, at der er sket 215 nye indlæggelser, men der er blevet udskrevet stort set det samme antal. Det betyder, at det samlede antal indlagte stiger med to til 757.

Antallet af indlagte dækker både over dem, der er indlagt på grund af corona, og dem, der er indlagt på grund af en anden diagnose, men som også har covid-19.

Seruminstituttet har tidligere opgjort, at op mod hver fjerde coronaindlagte i december var personer, der var indlagt af en anden årsag end corona.

Yderligere 15 smittede er afgået ved døden. I alt er 3468 personer med påvist covid-19 afgået ved døden i Danmark.