Amerikanske kirurger har for første gang haft held til at indoperere et hjerte fra et genmodificeret svin i et menneske.

Det oplyser University of Marylands medicinske afdeling mandag.

Operationen, der blev gennemført fredag, er den første af sin slags i verden. Den demonstrerer, at et hjerte fra et dyr kan overleve i en menneskekrop uden at blive afvist med det samme, lyder det i en udtalelse fra universitetet.

Modtageren af svinehjertet er 57-årige David Bennett fra Maryland. Han er tidligere blevet erklæret uegnet til at modtage et organ fra et andet menneske.

Død eller operation

Bennet er siden operationen blevet overvåget nøje for at se, hvordan det nye organ klarer sig.

- Jeg havde valget om at dø eller gennemføre denne transplantation. Jeg vil leve. Jeg ved, at det er et skud i tågen, men det er min sidste mulighed, sagde han torsdag dagen før operationen.

David Bennett har været sengeliggende de sidste mange måneder og har i den periode været koblet til en respirator. Derfor tilføjede han også torsdag, at han "ser frem til at komme ud af sengen", når han er kommet sig.

Den særlige operation fik nytårsaften en nødgodkendelse af USA's lægemiddelstyrelse, FDA.

- Dette var et banebrydende indgreb, der bringer os et skridt tættere på at løse krisen med mangel på organer, siger Bartley Griffith, der stod for operationen.

- Vi fortsætter med forsigtighed, men vi er optimistiske omkring, at denne operation - den første af sin slags i verden - vil kunne bane vejen for at give en vigtig ny mulighed for patienter i fremtiden.

På venteliste

Cirka 110.000 amerikanere står i øjeblikket på venteliste til at modtage en organtransplantation. Over 6000 patienter dør om året i USA, inden de når at få en.

Det viser officielle tal fra sundhedsmyndighederne.

For at møde efterspørgslen har læger i årtier været interesserede i såkaldt xenotransplantation, der blandt andet dækker over organtransplantationer fra dyr til mennesker.

Eksperimenter med xenotransplantation kan således spores helt tilbage til det 17. århundrede.

Det svin, som David Bennett har modtaget et hjerte fra, havde fået fjernet et gen, der er ansvarligt for at producere et særligt sukkerstof.

Var dette gen ikke blevet fjernet, ville det have udløst en kraftig immunreaktion i Bennetts krop og ført til, at hjertet blev afvist.

Østrig sender fra tirsdag både uniformerede og civilklædte betjente på gaden for at sørge for, at landets coronarestriktioner overholdes.

Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

- Vi vil yderligere øge vores pres, lyder det fra indenrigsminister Gerhard Karner mandag, dagen før betjentene sendes på gaden.

Betjentene skal blandt andet sørge for, at forretninger laver de påkrævede tjek, og at ikkevaccinerede kun forlader deres hjem, når det er berettiget.

Strenge restriktioner for ikke-vaccinerede

Ikkevaccinerede har siden november været underlagt særlige restriktioner i Østrig. Restriktionerne indebærer, at man kun må forlade sit hjem for at arbejde, handle eller dyrke motion, hvis man ikke er vaccineret mod coronavirus.

Tiltaget er indført for at sætte skub i landets vaccineudrulning.

Knap 73 procent af den østrigske befolkning er færdigvaccineret mod coronavirus. Det viser tal fra statistikbanken Our World in Data.

Det er lavere end eksempelvis Danmark, hvor næsten 80 procent af befolkningen er færdigvaccineret. Det er dog samtidig en smule højere end blandt andet Norge, Tyskland og Holland.

Flere tusinde overtrædelser

Indtil videre har de østrigske myndigheder opdaget over 12.000 lovovertrædelser i forbindelse med nedlukningen.

Fra tirsdag vil politiet i øvrigt også kontrollere, om coronarestriktionerne overholdes, når det udfører andre opgaver. Det kan eksempelvis være i forbindelse med, at folk stoppes i trafikken, skriver dpa.

Østrig planlægger fra februar at indføre krav om, at landets borgere er vaccineret mod coronavirus. Hvis man ikke er vaccineret, skal det kunne straffes med en bøde på op til 3600 euro (knap 27.000 kroner) i kvartalet.

Østrig har mandag registreret knap 11.000 nye tilfælde af coronasmitte det seneste døgn. Der bor lidt under ni millioner mennesker i Østrig.

Sørg for at få jeres børn vaccineret.

Sådan har opfordringen igen og igen lydt siden 25. november, hvor Sundhedsstyrelsen anbefalede vaccination mod coronavirus for de 5- til 11-årige.

Senest lød samme opfordring 4. januar på et pressemøde fra både børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut (SSI).

Men giver det ti dage inde i den måned, der ifølge faglig direktør i SSI, Tyra Grove Krause, bliver den hårdeste i hele pandemien, stadig mening at blive ved med at vaccinere de mindste skolebørn? Også med tanke på, at halvdelen af befolkningen ved udgangen af måneden ifølge eksperter er blevet smittet?

Det spørgsmål har TV 2 stillet tre eksperter.

Men først lidt hovedregning.

Første stik nu - beskyttelse 15. februar

Hvis et barn får første stik i dag, skal barnet have andet stik tre uger senere, 1. februar.

Derefter går der 14 dage, før barnet har opnået fuld beskyttelse af vaccinen. Kalenderen siger nu 15. februar - det er midt i flere skolers vinterferie og 13 dage fra årets første forårsmåned.

Samtidig betyder Omikron, at vaccinernes effekt i forhold til smitte ser ud til at være mindre end ved Delta-varianten. Ifølge et studie fra SSI er vaccinen 55 procent effektiv til at beskytte mod smitte med Omikron den første måned efter andet stik.

Anton Pottegård

Professor i lægemiddelbrug ved Syddansk Universitet

Ifølge Anton Pottegård kommer spørgsmålet til at lyde, som om corona er overstået om en måned.

- Det kan vi desværre ikke hænge vores hat på. Jeg tror og håber, at vi er et andet sted om en måned til halvanden, men corona er ikke overstået lige om lidt – heller ikke, hvis halvdelen af os har været smittet, fordi flere af dem, der bliver smittet nu, har været smittet før.

Han fremhæver, at myndighedernes argument om, at børnene skal vaccineres for at bringe samfundssmitten ned, er svækket.

Men han pointerer samtidig, at det er de færreste forældre, der har besluttet sig for vaccination udelukkende ud fra en samfundstanke. Og dermed er forældrenes samlede argument ikke nødvendigvis svækket – for vaccinerne er stadig sikre og beskytter stadig mod alvorlig sygdom som eksempelvis den meget sjældne komplikation MIS-C hos børn.

Ifølge Anton Pottegård befinder vi os med vaccination af de mindste børn lige nu i en situation, hvor der er tale om marginaler.

- Det kan give mening at vaccinere børnene, men det kan også give mening at lade være. Det, der ikke giver mening, er at skælde forældre ud for deres valg om vaccination eller ej. Det gælder sådan set også myndighederne. Hvis man går ud og siger, at det eneste rigtige er at vaccinere, så vil man for så vidt forbryde sig mod, hvad der er videnskabeligt belæg for at sige lige nu, forklarer han.

Allan Randrup Thomsen

Professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet

Ifølge Allan Randrup Thomsen er der tale om en "catch 22" – altså et paradoks. For hvad gør vi egentlig her? spørger han.

Argumentet for at presse på for vaccination af de mindste børn af hensyn til kontrollen med epidemien er ifølge professoren blevet svækket væsentligt. Og det er helt uden at tage hele spørgsmålet om vaccinernes effekt på smitte med Omikron med.

- Rent tidsmæssigt er vi nu derhenne, hvor vaccinationen af børnene knap kan nå at have en væsentlig effekt på epidemien i denne sæson. Hvis børnene ikke allerede er vaccineret, er tiden ved at rInde ud, siger han.

Alligevel har det dog en betydning, at de mindste børn bliver vaccineret, mener han. For børnene skal på den ene eller anden måde – enten gennem vaccine eller smitte – være immune til næste sæson, dels så de har en grundlæggende immunitet mod alvorlig sygdom, og dels så dette års udfordringer ikke bliver skubbet til næste år.

- Jeg siger ikke, at folk er så immune næste år, at de ikke kan blive smittet, hvor vi sagtens igen kan få en epidemi. Men for hovedparten vil infektion ikke være samfundsrelevant, men derimod kun give sygedage for den enkelte. Det er det, der er forskellen, siger han.

Samtidig kalder han det problematisk at ændre anbefalingerne, før vi endnu har set, om der er en effekt på smitteudbredningen blandt børnene.

- Vi skal nok vente en uge eller to, før vi måske kan se en effekt. Hvis den er der, siger han.

Han anbefaler som det mindste, at de børn, der har fået første stik, også får andet stik.

- Ellers bliver det for rodet, siger han.

Ole Frilev Olesen

Affilieret professor i global sundhed og direktør i European Vaccine Initiative

Med Omikron-varianten på fremmarch er fordelen ved vaccination af de mindste børn ifølge Ole Frilev Olesen tvivlsom. Samtidig holder argumentet om, at vaccination af børnene mindsker smittespredningen, heller ikke længere.

Men, fremhæver professoren, det giver alligevel stadig god mening at få den grundlæggende vaccination. Ikke så meget for at stoppe smittespredningen, men især for at give børnene immunitet og for at beskytte dem mod alvorlig sygdom, siger han.

- Der er trods alt en del børn, der bliver hospitalsindlagt på grund af Omikron. De bliver ikke alvorligt syge, kommer ikke på en intensivafdeling, og ingen dør, men det giver alligevel mening, at de får den grundlæggende vaccination og dermed beskyttelse, siger han.

Han mener dog ikke, at børnene skal have et tredje stik, og han fremhæver, at en del studier nu viser god beskyttelse ved ét stik efter overstået smitte.

- Hvis børnene ikke har været smittet, er det en god ide at få de grundlæggende to vacciner. Omvendt, hvis de ikke er blevet vaccineret, men har haft smitten, så synes jeg, at det er en god ide, at de får en enkelt booster-vaccine en til tre måneder efter, at de er blevet raske, siger han.

Anbefaling kom, da smitten blandt børn var stigende

Sundhedsstyrelsens anbefaling om vaccination af de 5- til 11-årige kom på kanten af julemåneden og på et tidspunkt, hvor smitten var stigende, herunder især blandt børn. Samtidig var effekten af vaccinen blandt voksne faldet over tid – og i en sådan grad, at udrulningen af tredje stik til store dele af befolkningen var begyndt.

Da langt de fleste børn ikke bliver alvorligt syge af smitte med coronavirus, var hovedargumentet, at vaccinen til børn gav beskyttelse mod infektion, som derfor heller ikke ville blive givet videre til resten af samfundet. En vaccination af børnene ville altså også lægge en dæmper på den overbelastning af det danske sundhedsvæsen, som, myndighederne frygtede, ville komme.

Men så kom Omikron. Og den ændrede spillereglerne.

Beskyttelsen mod smitte er kun kortvarig

For selvom en vaccination stadig giver fuld beskyttelse mod infektion 14 dage efter andet stik, falder immuniteten ifølge Sundhedsstyrelsen "formentlig kraftigt allerede cirka to måneder efter andet stik.”

Og som nævnt er vaccinen ifølge Statens Serum Institut kun 55 procent effektiv til at beskytte mod smitte med Omikron den første måned efter andet stik.

Alligevel lød det på et pressemøde 4. januar fra vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, Helene Probst:

- Vi mener fortsat, også med den situation vi står i nu, at det er rigtigt at anbefale vaccination af børn.

Mandag holder Helene Probst fast i det synspunkt. Til TV 2 oplyser Sundhedsstyrelsens vicedirektør i en mail:

- I lyset af den situation, vi står i, er der brug for at forebygge, at børn bliver smittet og smitter videre. På den måde kan vi opretholde en så normal hverdag som mulig for børnene og forældrene. Vi kan desuden forhindre en stor smittespredning fra gruppen af børn til personer i øget risiko for alvorlige forløb som følge af covid-19.

TV 2 ville gerne have spurgt ind til, om styrelsen opnår dette ved at fortsætte med at vaccinere, og om styrelsen forventer samme smittebillede i midten af februar. Men det har ikke været muligt at stille uddybende spørgsmål.

Ifølge de seneste tal fra SSI har 39,6 procent af de 5- til 11-årige påbegyndt vaccination, men kun 19,8 procent er færdigvaccinerede. Det svarer til cirka 38.606 børn i alderen 5 til 11 år.

Blandt vores nabolande har Norge, Sverige og Tyskland endnu ikke anbefalet vaccinen til alle 5- til 11-årige.

Mundtlige eksamener med tre personer omlægges til virtuelle prøver. Det er på trods af, at de selv samme studerende skal møde fysisk til undervisning - og andre studerende skal møde fysisk til skriftlige eksamener, hvor der er hundredvis af studerende til stede.

Og netop det paradoks frustrerer Jens Philip Yazdani, der læser idehistorie på første semester på Aarhus Universitet. Han er en af de studerende, der har fået omlagt sine mundtlige eksamener til virtuelle.

- Noget af det, der frustrerer mig, er, at det er totalt ulogisk, at det skal aflyses. Fem dage efter skal vi mødes alle sammen til undervisning i samme lokale på samme tid. Hvis man kan det, hvorfor i alverden kan man så ikke mødes tre personer i 30 minutter fem dage inden? spørger Jens Philip Yazdani over for TV2 ØSTJYLLAND.

Der er omkring 40 studerende på hans hold.

Sender brev til ledelsen

Jens Philip Yazdani har taget initiativ til et klagebrev, som han sammen med otte andre fra sit hold har underskrevet.

Her klager de studerende over, at deres mundtlige eksamen skal afholdes virtuelt. Brevet er endnu ikke blevet sendt, men TV2 ØSTJYLLAND har læst det igennem.

Det er absolut ikke ligegyldigt. Det betyder noget, at man kan se sin underviser i øjnene

Jens Philip Yazdani, studerende, Aarhus Universitet

De skriver blandt andet:

- (...) Aarhus Universitet må selv være af samme holdning. I hvert fald kan vi måbende se, at mens vi får tvangsaflyst vores individuelle 30 minutters eksamen, skal de medicinstuderende tvinges til at være fysisk tilstedeværende ved en markant mere omfangsrig stedprøve, hvor de vil være langt flere tilstede i lokalet.

- Det savner logik, at man ét sted vil tvinge folk, der ikke ønsker at være fysisk mange forsamlede, til alligevel at være det, mens man et andet sted vil tvinge folk, der ønsker at møde fysisk op på forsvarlig vis, til at blive hjemme. Medmindre logikken altså er tvang, og at vi som studerende skal gøre præcis det modsatte af, hvad vi selv ønsker.

Kulminationen på semesteret

Jens Philip Yazdani fortæller, at det for ham er vigtigt at kunne møde fysisk op til eksamen, så længe det kan lade sig gøre.

- Det er absolut ikke ligegyldigt. Det betyder noget, at man kan se sin underviser i øjnene. Der er også noget ceremonielt over en eksamen, der er kulminationen på hele semesteret. Der er noget værdifuldt i at sidde fysisk sammen i forhold til at sidde hjemme på et Zoom-link, hvor man bare logger ind og ud igen, siger han.

Jens Philip Yazdani mener, at universitetet burde gøre, hvad det kan for at holde så meget åbent som normalt.

- Jeg vil gerne understrege, at når pandemien tager så lang tid, at vi for pokker da holder fast i de fysiske ting, vi kan, når det er sundhedsmæssigt forsvarligt. Der er tusind andre ting, som man må i samfundet, hvor der er langt større chance for at sprede smitte end at sidde to-tre mennesker i et stort lokale, siger den studerende.

Følger opfordring

Aarhus Universitet fortæller, at de lige nu arbejder ud fra de opfordringer, som er givet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Opfordringerne siger, at universiteterne skal:

organisere undervisningen i faste hold, hvor det er muligt i forhold til den praktiske gennemførsel af undervisning. omlægge eksaminer, så de afholdes virtuelt, hvor det er praktisk muligt.

Jeg kan godt forstå, at det som studerende kan være svært at se det hele billede

Leo Normann Pedersen, uddannelseschef, Arts, Aarhus Universitet

Opfordringen gælder indtil videre til og med 16. januar.

- Vi har taget udgangspunkt i det, vi er blevet bedt om. Og det er at lægge alt det om til virtuelt, som vi kan. Men der er nogle eksamener, der ikke kan lægges om, siger Leo Normann Pedersen, der er uddannelseschef for Arts, som idehistorie hører ind under, på Aarhus Universitet.

Uddannelseschefen kan dog godt forstå de studerendes frustration over logikken i nogle af reglerne.

- Jeg tror ikke, at du kan finde ét svar fra de studerende på, hvad de helst vil. Men jeg kan godt forstå, at det som studerende kan være svært at se det hele billede, ligesom andre nogle gange har haft det med andre corona-retningslinjer i samfundet, siger Leo Normann Pedersen.

Han fortæller, at skolen igen vil vurdere retningslinjerne, når der kommer nye udmeldinger fra myndighederne.

- Vi regner med, at vi får en udmelding på mandag. Den her uge er spændende, da der kommer til at være nogle forhandlinger, og den udvikling følger vi selvfølgelig nøje, siger uddannelseschefen.

Føler sig ikke hørt

Selvom Aarhus Universitet følger opfordringerne fra myndighederne, så føler Jens Philip Yazdani ikke, at der bliver lyttet nok til de studerende.

- Jeg synes, det er et spørgsmål om, at vi skal have medbestemmelse. Aarhus Universitet udviser en uvilje til at lytte til, hvad vi som studerende er trygge ved og har lyst til. Det virker grotesk, siger han.

Selvom Leo Normann Pedersen mener, at man ikke ville kunne få et klart svar fra de studerende, så er Jens Philip Yazdani ikke i tvivl om, at man ville kunne gøre det bedre end nu.

- Man kan i hvert fald gøre flere glade end nu. Det er ikke et spørgsmål om alt eller intet, men et spørgsmål om at se ud af bureaukratiske kasser. For mig at se er det muligt at tilfredsstille langt de fleste behov, siger han.

Leo Normann Pedersen fortæller, at universitetet er i dialog med studenterrådet, der kommer med deres input på vegne af de studerende.

Er du ramt af coronatræthed?

Mens indlæggelsestallet i dag steg med 54, opfordrer Søren Brostrøm os alle til at stå sammen trods vores uenigheder.

Velkommen til dagens - næsten coronafri - overblik.

FE-chef har været fængslet i en måned

Chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Lars Findsen, har den seneste måned i al hemmelighed siddet varetægtsfængslet blandt helt almindelige indsatte. Det kom frem i dag, da en dommer ophævede navneforbuddet i en opsigtsvækkende lækagesag.

Sagen kom til offentlighedens kendskab 9. december, da Politiets Efterretningstjeneste (PET) oplyste i en pressemeddelelse, at fire tidligere medarbejdere i FE og PET var blevet anholdt og sigtet for blandt andet lækage af højt klassificerede oplysninger. Det vil ifølge PET sige, at videregivelse "kan forvolde Danmark eller landene i EU eller NATO alvorlig eller overordentlig alvorlig skade".

Siden er tre blevet løsladt, mens Lars Findsen stadig er varetægtsfængslet. I dag blev fængslingen forlænget til 4. februar. Sagen bliver behandlet bag dobbeltlukkede døre, som det hedder, og derfor står det ikke klart, hvad anklagemyndigheden præcis mener, han har gjort. Men det står klart, at vi er vidne "et enormt fald fra tinderne", mener tidligere vicepolitiinspektør Jens Møller.

Kampfly og fregat til Baltikum

Danmark har tilbudt NATO at sende fire kampfly og 70 personer til de baltiske lande sammen med en fregat med 160 personer. Det oplyste regeringen i dag efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn.

Det danske bidrag skal ses i lyset af, at Rusland den seneste tid har opmarcheret titusindvis af soldater langs grænsen til Ukraine, hvilket i Vesten har skabt bekymring for, at Rusland planlægger en invasion.

I det kommende dage skal NATO og Rusland mødes for at forhandle. Forinden har den russiske præsident Vladimir Putin stillet et ultimatum. Han kræver en garanti for, at Ukraine og andre lande nær Rusland ikke optages i NATO, og så kræver han, at alliancen trækker sine styrker ud af Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet og Rumænien, der alle er medlemmer a NATO.

"Novak er fri"

Den australske saga om verdens bedste tennisspiller tog i dag en ny drejning, da serbiske Novak Djokovic hev en vigtig sejr i land ved en domstol i Melbourne.

Novak Djokovic rejste under stort postyr til Australien 4. januar for at deltage i Grand Slam-turneringen Australia Open. Postyret skyldtes, at tennisstjernen muligvis ikke lever op til kravet om, at spillere skal være coronavaccineret for at deltage i turneringen.

Ved ankomsten til Australien fik han annulleret sit visum og måtte siden opholde sig på et karantænehotel indtil i morges, hvor en dommer vurderede, at Novak Djokovic havde fået frataget sit visum på et urimeligt grundlag.

Siden kunne hans bror meddele, at ”Novak er fri”, og at han allerede havde trænet på en tennisbane i Melbourne.

Partier kræver handling

I går kunne TV 2 fortælle historien om en landsby i Vestsjælland, hvor bekymrede forældre kun kan se frustrerede til, mens en dømt pædofil igen og igen kontakter sit offer og andre drenge i byen.

Sagen har forarget politikerne på Christiansborg, hvor flere kræver konkret ny lovgivning på området.

De efterspørger en decideret groomingparagraf, som skal gøre det muligt at straffe voksne for at opbygge en relation til et barn med det formål at begå seksuelt overgreb.

- Den her sag er endnu én i rækken af mange. Det haster, siger Karina Lorentzen Dehnhardt, der er retsordfører for SF.

Dronningens fanbrev til Tolkien

Dronning Margrethe modtager hvert år massevis af fanbreve, og hun har faktisk også engang selv sendt et. Det fortæller hun i programmet ’Et liv som dronning’, der bliver vist på TV 2 i anledning af hendes 50-årsjubilæum.

Efter prins Joachims fødsel i 1969 læste dronningen første bind af J.R.R. Tolkiens ’Ringenes Herre’ på et tidspunkt, hvor hun havde mistet sin tegne- og maleglæde.

Bogen bjergtog hende og inspirerede hende til at tegne illustrationer på små lapper papir. Dem tog hun fotokopier af og sendte med et brev til forfatteren.

Hun fik også svar fra J.R.R. Tolkien, der var ”vældig glad” for brevet og begejstret for dronningens tegninger. Det var også grunden til, at dronning Margrethe i 1973 lavede illustrationerne til en genudgivelse af bogen – dog under pseudonymet Ingahild Grathmer.

***

Der var en tid før smartphonen og Netflix, hvor mange drenge og piger brugte timerne mellem skole og fodbold/håndboldtræning på at stene tv-serier og underholdningsprogrammer fra USA i farvefjernsynet – som for eksempel ’Hænderne Fulde’ og ’Americas Funniest Home Videos’.

Jeg var selv en af dem, og derfor er det vist kun på sin plads at slutte dagens overblik med en salut til Bob Saget. Den amerikanske stjernekomiker er pludselig død. Han blev 65 år.

Stå sammen - også om uenighed. Sådan lyder budskabet fra Sundhedsstyrelsen i en ny kampagne, som sætter fokus på uenigheder mellem mennesker, der opstår som følge af coronaepidemien.

Corona-træthed kalder Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, det, der er kilden til problemerne.

Men ifølge direktøren må trætheden ikke sætte sig og blive til manglende forståelse mellem mennesker.

- Vi håndterer alle vores corona-træthed forskelligt, men vi må ikke lade uenigheder komme imellem os, siger Søren Brostrøm i en pressemeddelelse.

- Der kan være gode grunde til, at nogle er mere forsigtige end andre og for eksempel holder sig lidt længere væk. Det skal vi have respekt for, og vi skal tage lidt ekstra hensyn til ham eller hende, der står foran i køen og ved siden af os i bussen. For det er sådan, vi kommer igennem den her vinter sammen.

Stigende grad af uenighed

Ifølge Sundhedsstyrelsen er det en stigende grad af uenighed om afstandskrav, mundbind og vaccination i samfundet, som er baggrunden for kampagnen.

I sin pressemeddelelse henviser Sundhedsstyrelsen til Hope-projektet, som har fulgt - og stadig følger - borgernes holdninger og adfærd under coronakrisen.

Her viser undersøgelser blandt andet ifølge styrelsen, at danskernes tålmodighed og rummelighed over for folk med andre holdninger kan være lille.

Søren Brostrøm påpeger, at det er vigtigt at huske på, at vi skal kunne leve med hinanden "både i og efter denne epidemi".

- Det er fint at gøre opmærksom på, hvis man er bekymret for at blive smittet og gerne vil have andre til ikke at komme for tæt på.

- Men vi skal samtidig være opmærksomme på, at vi skal kunne leve med hinanden både i og efter denne epidemi. Derfor skal vi have øje for, at vi holder hinandens liv og trivsel i vores hænder - også i denne epidemi, siger han.

Statens Serum Institut (SSI) efterforsker i øjeblikket et udbrud med en diarréfremkaldende E. coli-bakterie (STEC).

Det oplyser instituttet i en pressemeddelelse.

Siden 3. december er 13 personer blevet forbundet med udbruddet. Blandt dem har tre børn udviklet akut nyresvigt, hvilket ifølge SSI kan være en alvorlig følge af infektion.

Der er tale om "et alvorligt udbrud", udtaler epidemiolog Luise Müller fra SSI i pressemeddelelsen.

- Vi er specielt opmærksomme, da der her i december blev rapporteret tre børn med akut nyresvigt.

- Patienter med alvorlig diarré, især blodig diarré, bør søge læge for at få en korrekt diagnose, lyder det.

Ukendt smittekilde

De 13 patienter er fire mænd og ni kvinder mellem 2 og 90 år fra alle regioner i landet med undtagelse af Region Nordjylland.

De syge har ikke været ude at rejse og har ikke deltaget i fælles begivenheder i tiden op til, at de blev syge.

- Da vi endnu ikke kender smittekilden til dette udbrud, er det bedste råd, vi kan give, at man skal huske at gennemstege hakket kød og skylle frugt og grønt grundigt, inden man spiser det, lyder det fra Luise Müller.

SSI efterforsker udbruddet sammen med Fødevarestyrelsen og Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Seruminstituttet skriver, at netop denne type E. coli-bakterie "er en af de mest aggressive typer, der meget ofte er forbundet med hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS)".

HUS kendes også som akut nyresvigt og kan altså udvikle sig efter infektion med denne type bakterie.

Lignende udbrud i 2012

SSI skriver, at et lignende udbrud sås i 2012. Her blev der rapporteret 13 STEC-tilfælde over en periode på seks uger.

En "usædvanlig stor andel" udviklede HUS, og opklaringen pegede på hakket oksekød som årsag til udbruddet.

Smitte med STEC sker i Danmark som oftest via forurenede fødevarer, ved smitte fra en anden person eller ved direkte eller indirekte kontakt til drøvtyggere som kvæg, får og geder.

Ifølge SSI er det vigtigste for patienter med diarré at undgå dehydrering. De skal derfor have masser af væske, mens behandling med antibiotika eller stoppende midler som Imodium bør undgås.

Varigheden af coronapasset bør reduceres til fem måneder efter andet stik med en coronavaccine, mener regeringen.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fastholder den indstilling fra myndighederne, selvom myndighederne samtidig siger, at effekten af vacciner mod Omikron-varianter falder markant allerede efter et par måneder.

- Det er myndighedernes indstilling at sige fem måneder, og de har selvfølgelig opvejet forskellige ting imod hinanden. Jeg synes, at vi skal følge denne indstilling, siger Heunicke efter et møde mandag i Epidemiudvalget.

Han lægger hovedvægt på, at vaccinerne stadig er effektive imod alvorlig sygdom. Hvilket altså ikke har noget med at holde smitten i samfundet nede, som tidligere var en begrundelse for at indføre coronapasset.

- Når det gælder Omikron, er der en dalende effekt, når det drejer sig om at blive smittet, mens der faktisk stadig er en stærk effekt af ikke at blive alvorligt syg. Så vaccinerne er stadig et meget vigtigt våben, siger han.

Pas skal komme hurtigere efter smitte

Epidemiudvalget fik mandag en teknisk gennemgang af eksperter. Der ventes en beslutning om spørgsmålet onsdag.

Enhedslisten kommer til at støtte forslaget, fortæller sundhedsordfører Peder Hvelplund. Også selvom effekten af vaccinerne falder hurtigere.

- Man skal se coronapasset ikke som en sikkerhed for, at man ikke er smittet, men som en klar indikation på, at sandsynligheden ikke er stor, siger han.

Han peger på, at der i forvejen er usikkerhedsmomenter, eksempelvis efter en kviktest.

Venstre har ikke endnu taget stilling til spørgsmålet. Det siger sundhedsordfører Martin Geertsen (V) efter mødet i Folketinget.

Coronapas skal komme hurtigere efter smitte

Sundhedsministeren lægger samtidig op til - på baggrund af myndighedernes anbefaling - at lempe reglerne for coronapasset efter smitte, så man hurtigere får det igen, når man har været smittet.

I dag er perioden 14 dage. Det skal reduceres til 11 dage. Det samme har andre lande ifølge Heunicke gjort.

Hos Dansk Industri er det forslag ikke tilstrækkeligt, hvor man mener, at det bør reduceres til syv dage.

- Det giver ikke mening, at du bliver betragtet som smittefri efter syv dages isolation uden symptomer og kan tage ud at handle og besøge venner og familie, men alligevel ikke kan forevise et gyldigt coronapas på dit arbejde, hvis din arbejdsgiver beder om det, siger politisk direktør i DI Emil Fannikke Kiær i en skriftlig udtalelse.

Hvorfor skal det tage længere tid at få sit coronpas, når man betragtes som smittefri efter syv dage?

- Vi har en situation, hvor coronapasset er noget på telefonen, som man viser frem for at komme ind. Man skal ikke ud i at diskutere med dørmanden, vagtmanden eller tjeneren, om man sidst havde symptomer for to eller tre dage siden, siger Heunicke.

Ministeren henviser desuden til, at nogle har et alvorligt sygdomsforløb, andre et meget mildt. Derfor må man have regler, der dækker bedst muligt.

Der er det seneste døgn registreret 14.414 nye smittede med coronavirus. Det oplyser Statens Serum Institut mandag.

De positive prøver er fundet blandt 133.746 PCR-prøver, hvilket giver en positivprocent på 10,78.

Denne værdi er steget siden seneste opdatering søndag, hvor den lå på 9,14 procent.

Antal indlagte stiger

Antallet af indlagte stiger med 54 til i alt 777 personer.

Heraf ligger 74 på intensiv, mens 47 personer får hjælp til at trække vejret af en respirator.

De seneste ugers "meget høje smittetal" har dog ikke givet anledning til en eksplosion i antallet af indlagte patienter på intensivafdelinger i Danmark. Det fortæller Christian Wamberg, der er overlæge på Bispebjerg Hospitals intensivafdeling.

- På trods af de høje smittetal er kurven kun langsomt stigende, og det taler da for, at vi ikke kommer ud i et skrækscenarie, siger han til Ritzau.

På hospitalets intensivafdeling er der ifølge overlægen heller ikke problemer med at følge med.

- Vi kan sagtens behandle de patienter, vi har, og også på den måde vi har lyst, siger han.

Yderligere 9 er døde med coronavirus i kroppen. Det betyder, at det samlede antal dødsfald under epidemien nu er 3394.

Siden i går er der blevet givet 32.297 doser med en coronavaccine i Danmark.

79,4 procent af befolkningen er fuldt vaccineret - det svarer til 4.662.008 danskere.