Veganerpartiet har ekskluderet den tidligere leder Henrik Vindfeldt. Han var med til at stifte partiet i 2018.

Det er sket mandag. Veganerpartiet begrunder eksklusionen med krænkende og nedværdigende adfærd af ikke seksuel karakter fra Vindfeldt.

Det er partiets anden medstifter, Michael Monberg, som meddeler eksklusionen i en pressemeddelelse.

- Henrik er hårdtarbejdende. Men vi kan ikke længere se igennem fingre med måden at behandle sine kolleger. Det splitter organisationen indefra, og vi kan ikke tåle endnu en genstart, siger Monberg, som er politisk ordfører.

Tidligere tirsdag har Vindfeldt, som har været fremtrædende i offentligheden på partiets vegne, præsenteret politik for Veganerpartiet på Facebook.

- Veganerpartiet fremsætter et gennemgribende reformudspil, som har til hovedformål, at den konventionelle husdyrproduktion i Danmark afvikles hurtigst muligt, dog senest inden 2030, skrev Vindfeldt tirsdag klokken 12.

Altså efter at partiet mandag ifølge Monberg havde ekskluderet ham.

Vindfeldt fortæller, at han først fik beskeden om eksklusionen tirsdag, og at han forgæves har forsøgt at få fat i Michael Monberg i flere uger.

Den ekskluderede medstifter mener, at den konkrete anklage har grund i, at han har meddelt partiledelsen, at der var en anden i ledelsen, som udviste krænkende adfærd. Det var, siger Henrik Vindfeldt, han selv vidne til.

- Jeg bad dem undersøge det. Men der er åbenbart så højt et niveau af nepotisme, at det må man ikke gøre.

Vindfeldt mener, at det hele har rod i politiske uenigheder over en længere periode.

- Der har været to fløje i partiet. Og jeg repræsenterer en moderat fløj, der er interesseret i at tale politik og gerne vil have en landbrugsreform.

- Der er en anden fløj, som gerne vil udskamme kødspisere, og det er jeg bare ikke enig i. Der har været en idealistisk og en politisk uenighed i en periode. Det er blevet til et opgør, der er blevet rigtig grimt nu, siger han.

SPØRGSMÅL: Har du krænket eller talt nedværdigende til nogen, som der står her?

- Nej. Nej, folk kender mig. Jeg er en sød, flink og ung mand, der behandler alle mennesker godt. Jeg er opdraget af kvinder og har aldrig krænket noget menneske i mit liv, siger Vindfeldt.

Henrik Vindfeldt håber, at han kan vende tilbage, og han vil fortsat arbejde for landbrugsreformer.

Veganerpartiet blev i efteråret 2020 opstillingsberettiget til næste folketingsvalg.

Partiet fik 0,17 procent af stemmerne på landsplan ved kommunalvalget i november 2021.

Men partiet fik ikke valgt kandidater i de 16 kommuner, hvor partiet stillede op.

22.396 personer er det seneste døgn konstateret smittet med coronavirus, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Dermed runder Danmark mere end 1.000.000 bekræftede smittetilfælde i alt.

Præcis 1.006.295 positive PCR-tests indgår nu i SSI's opgørelse. I det tal indgår 29.015 reinfektioner.

Dagens smittede er fundet blandt 184.204 PCR-prøver. Det giver en positivprocent på 12,16, hvilket er en stigning i forhold til gårsdagens tal på 10,78.

Antal indlagte falder med 23 til 754. Heraf ligger 73 personer på intensiv, mens 46 får hjælp til at trække vejret af en respirator.

Og det relativt høje smittetal - kombineret med antallet af indlagte med coronavirus - er et tegn på, at der hverken bør åbnes yderligere op for samfundet eller lempes på de nuværende restriktioner.

Det mener Åse Bengård Andersen, som er ledende overlæge ved Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet.

- Jeg kunne godt tænke mig, at vi ventede, til der i flere dage havde været faldende smittetal og færre indlagte, før samfundet blev genåbnet, siger hun til Ritzau.

De høje smittetal betyder ifølge overlægen også, at mange blandt sundhedspersonalet på hospitalerne er smittet. En ting, der også bør huskes, når man ser på det høje antal indlagte, lyder det.

- Når personer i sundhedsvæsnet bliver smittet, gør det meget almindelig drift vanskelig, da der ikke er så mange muligheder for hjemmearbejde på et hospital, siger hun.

Åse Bengård Andersen fortæller, at man både på hendes afdeling og på andre afdelinger i Region Hovedstaden mærker et pres.

Det er dog ikke alle, der er indlagt på grund af coronavirus. Nogle er indlagt med andre diagnoser, men samtidig smittet med virussen.

SSI har anslået, at omkring hver fjerde coronasmittede patient i december var indlagt af andre årsager.

14 smittede er døde det seneste døgn.

Tirsdag meddelte sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter, at kontakttallet er beregnet til 1,0.

- Vi har en stabil epidemi, og vores samfundssmitte er ikke fulgt af samme stigning i indlæggelser, heller ikke på intensiv, skriver sundhedsministeren.

I sidste uge var kontakttallet beregnet til 0,9.

De nye tal kommer på en dag, hvor landets sundhedsordførere ifølge TV 2s oplysninger er blevet indkaldt til møde om coronasituationen.

Mødet bliver afholdt i Sundhedsministeriet onsdag klokken 11.

Her er det forventningen, at man på baggrund af nye indstillinger fra Epidemikommissionen vil drøfte, hvad der skal ske med de restriktioner, som lige nu står til at udløbe sidst på ugen.

Hvis du har drømt om en thailandstur i vintervarmen, så er der nye muligheder. For fra tirsdag kan du rejse til flere feriedestinationer i Thailand uden at skulle i karantæne, oplyser Udenrigsministeriet.

I størstedelen af Thailand skal man i en uges karantæne ved indrejse, men det gælder ikke på ferieøen Phuket, hvor regeringen har indført et såkaldt sandbox-program. Det gør, at man ikke må forlade øen og rejse frit rundt i Thailand, før man er testet negativ for covid-19 to gange.

Vi ser det lidt, som om vi er gået et skridt tilbage

Fra i dag er sandbox-programmet blevet indført på seks andre destinationer – herunder på Koh Tao, hvor dykkerinstruktør Jesper Ahrentz ejer en dykkerskole. Han fortæller, at den manglende turisme har påvirket borgerne på øen, fordi turismen er levebrød for mange.

- Mange kan ikke arbejde, da der mangler turister. Flere er begyndt at sulte, for der er ikke et sikkerhedsnet hernede, som der er i Danmark, siger Jesper Ahrentz til TV 2.

Ud over Phuket og Koh Tao er feriedestinationerne Krabi, Phang-Nga, Koh Samui, Koh Phangan og Surat Thani fra i dag også omfattet af sandbox-programmet.

Men selvom man ikke skal i karantæne ved ankomst, er indrejseprocessen alligevel ikke helt så simpel, som man skulle tro.

Faktisk er den ugelang, og allerede før man træder ombord på flyet, skal man dokumentere fuld vaccination mod covid-19 samt fremvise en negativ pcr-test, som er højst 72 timer gammel.

Desuden er det ikke muligt at rejse til Thailand med et immunitetspas – medmindre man efterfølgende har fået første stik, skriver Udenrigsministeriet på sin hjemmeside.

Når man efter flyturen har sat fødderne på thailandsk jord, skal man endnu en gang pcr-testes, hvorefter man bliver kørt til et såkaldt SHA+-hotel.

- Det er et regeringsgodkendt hotel, hvor der er ekstra fokus på coronasikkerheden, og hvor 70 procent af personalet er færdigvaccineret, fortæller journalist Sophie Schou, som sammen med sin kæreste rejser verden rundt.

De ankom til Phuket 5. januar og har selv været igennem indrejseprocessen.

De kan ikke forsørge sig selv, så derfor ønsker de bedre og langsigtede løsninger

Man skal opholde sig på et SHA+-hotel, indtil man får et negativt svar på sin pcr-test. Får man det, må man forlade hotellet og færdes frit på feriedestinationen, men man må ikke rejse til andre dele af Thailand.

På sjettedagen skal man igen pcr-testes, og hvis man får et negativt svar igen, får man fri adgang til hele Thailand.

Jesper Ahrentz er glad for, at den thailandske regering vil lukke mere op for turisterne, men han ser det ikke som en "genåbning".

- Vi ser det lidt, som om vi er gået et skridt tilbage. Befolkningen savner test and go-programmet, som var mere effektivt, siger dykkerinstruktøren.

Test and go-programmet blev indført 1. november og suspenderet 22. december af frygt for et nyt smitteudbrud, skriver Bangkok Post.

Turister skulle blot testes én gang ved ankomst og opholde sig på et SHA+-hotel, indtil de fik et negativt testsvar. Efterfølgende måtte de rejse frit rundt i hele Thailand.

- Befolkningen er desperate efter at få deres levebrød tilbage. De kan ikke forsørge sig selv, så derfor ønsker de bedre og langsigtede løsninger, lyder det fra Jesper Ahrentz.

Ifølge tal fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har smittetallet i Thailand været faldende i løbet af efteråret og vinteren. Men nu er den begyndt at stige igen.

På bare en uge er antallet af smittetilfælde mere end fordoblet. Mandag blev der registreret 7926 nye smittetilfælde i Thailand. En uge før lå antallet på 2927.

Landets sundhedsordførerne er ifølge TV 2s oplysninger indkaldt til møde om coronasituationen i Danmark. Mødet bliver afholdt onsdag i Sundhedsministeriet klokken 11.

Det er forventningen, at man på baggrund af nye indstillinger fra Epidemikommissionen vil drøfte, hvad der skal ske med de restriktioner, som lige nu står til at udløbe sidst på ugen.

De nuværende coronarestriktioner gælder kun til og med søndag, og derfor skal Folketingets partier i denne uge skal tage stilling til, om restriktionerne skal forlænges.

Det er dog ikke sundhedsordførerne, der beslutter, om restriktionerne skal videreføres. Det er derimod Epidemiudvalget, som tager stilling til det.

Coronarestriktionerne holder i øjeblikket kulturinstitutioner som tivoli, zoologiske haver, museer og biografer lukket. Det samme gælder højskoler.

Kulturlivet har været meget diskuteret den seneste tid. En stribe partier, både fra rød og blå blok, har allerede ytret, at kulturlivet står først, når der skal lempes.

Udover et lukket kulturliv gælder der lige nu regler om krav om coronapas, mundbind eller visir, når man eksempelvis besøger en restaurant eller en café.

Serveringssteder herunder restauranter og barer skal desuden lukke klokken 23 med sidste udskænkning klokken 22.

Der var mandag registreret 14.414 nye smittede med coronavirus. Det oplyste Statens Serum Institut.

De positive prøver var fundet blandt 133.746 PCR-prøver, hvilket giver en positivprocent på 10,78.

Antallet af indlagte lå mandag på 777 personer. Heraf ligger 74 på intensiv, mens 47 personer får hjælp til at trække vejret af en respirator.

I endnu en mørk vinter med nedlukninger, tildækkede ansigter og rekordhøje smittetal dukker nu opløftende meldinger frem.

Coronavirussen kan ifølge flere eksperter med sandsynlighed begynde at løsne sit jerngreb om samfundet allerede i foråret.

I tirsdagens Politiken erklærer professor Lone Simonsen fra Roskilde Universitetscenter sig “ganske sikker på”, at Omikron-varianten markerer begyndelsen på “slutspillet” efter en januar, hvor smitten i samfundet vil toppe.

Den faglige direktør i Statens Serum Institut (SSI), Tyra Grove Krause, så ligeledes lyst på den nære fremtid og fortalte 3. januar til TV 2, at hun er “håbefuld” for, at befolkningen efter de kommende par måneder vil vende tilbage til en normal tilværelse uden restriktioner.

Spørger man Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, om epidemien nærmer sig sin afslutning, er der i øjeblikket positive takter, som peger i den retning, mener han.

- Det kommer an på, hvad man mener med "afslutning". Men jeg forestiller mig, at vi vil se epidemien dø ud i foråret, siger han.

Til foråret bliver tre faktorer helt afgørende, siger han. For mange skal smittes og dermed opnå naturlig immunitet, mange skal vaccineres, og til sidst er der sæsoneffekten.

Ifølge Viggo Andreasen bør man gøre sig det klart, at det ikke betyder, at corona forsvinder. Der er masser af corona mange andre steder i verden, og hvor godt den naturlige immunitet vil se ud til efteråret, er endnu svært at spå om.

Men udgangspunktet er nu ifølge Viggo Andreasen et helt andet, da mange danskere har naturlig immunitet efter at have været smittet.

- Jeg forestiller mig derfor ikke, at vi kommer til at lukke samfundet ned til efteråret, siger han.

Vi har mange gange set nye varianter vinde indpas i samfundet – kan det ikke lige så godt blive tilfældet igen?

- Det kan det godt, men hvis jeg skal tage jahatten på, er der gode argumenter for, at sygdommen bliver mindre voldsom næste år. Skiftet fra Delta til Omikron, hvor virus ser ud til at flytte sig fra de dybe lunger til bronkierne, er formentlig en ændring i virus, som er permanent, siger Viggo Andreasen.

Der er ingen tvivl om, at nye varianter vil dukke op, lyder det fra Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet, men flere ting tyder på, at immunforsvaret hos særligt dem, der har været smittet og er vaccineret, vil være en stærk modstander af epidemien.

Lundgren ser imidlertid en række åbne spørgsmål efter den nuværende Omikron-bølge, herunder om immuniteten er tilstrækkelig. Han vurderer, at der bliver behov for at eftervaccinere med en vaccine, der er tilrettet Omikron.

Så det er ikke helt så sikkert, at vi kan byde en vedvarende normal tilværelse velkommen?

- Nej, der er en hel del aber dabei. En mere forsigtig vurdering vil nok være, at vi lige skal igennem næste vinter. Dermed ikke sagt, at den bliver lige så slem som den her vinter. Det her er på ingen måde slut, men vi er et bedre sted nu, end vi var i november sidste år.

Skandalerne bliver ved med at hobe sig op for Storbritanniens premierminister, Boris Johnson.

Senest har tv-stationen ITV offentliggjort en lækket e-mail fra en af premierministerens topembedsmænd, hvor der inviteres til havefest i Downing Street under første coronanedlukning.

Mailen kom fra Boris Johnsons ledende privatsekretær, Martin Reynolds, og blev sendt ud til mere end 100 ansatte.

- Hej alle. Efter en utrolig travl periode tænkte vi, at det ville være rart at få det bedste ud af det dejlige vejr og få nogle socialt distancerede drinks i haven i nummer 10 i aften. Vær med fra kl. 18, og medbring din egen sprut!, skrev privatsekretæren.

Festen fandt sted 20. maj 2020, og på daværende tidspunkt måtte briterne maksimalt mødes med én person fra en anden husstand udendørs.

Derfor har den kastet stor kritik af sig, og endnu en gang bliver Boris Johnson og hans regering beskyldt for ikke at overholde de retningslinjer, som de selv har udstukket under coronapandemien.

Ifølge flere internationale medier deltog Boris Johnson og hans kone, Carrie Johnson, i havefesten.

Da premierministeren blev spurgt ind til sin deltagelse af en journalist mandag, afviste han ifølge CNN at svare, med henvisning til at der på nuværende tidspunkt pågår en undersøgelse af flere fester i Downing Street under nedlukningen.

For sammenkomsten 20. maj 2020 er blot én blandt flere sammenkomster, som angiveligt skulle have fundet sted i premierministerens embedsbolig, mens resten af befolkningen var under strenge restriktioner.

Blandt andet er Boris Johnson blevet beskyldt for at have været vært for en række julearrangementer i julen 2020.

Det er Susan Gray, en erfaren leder i embedsværket, der har fået til opgave at efterforske de påståede fester.

Egentlig var det Boris Johnsons departementschef, Simon Case, der skulle have stået for undersøgelsen, men han blev fjernet, da det kom frem, at han også selv havde holdt fest under nedlukningen.

Det britiske arbejderparti Labour har efter den seneste afsløring sagt, at premierministeren vil stå over for ”alvorlige spørgsmål”, hvis det bliver bekræftet, at han deltog i festen.

Samtidig har partiet De Liberale Demokrater opfordret til en politiefterforskning. En talskvinde fra London Metropolitan Police har udtalt, at de er gået ind i sagen.

De mange beskyldninger om ureglementerede fester har fået den britiske premierministers popularitet til at styrtdykke.

Den seneste måling fra YouGov, der blev foretaget lige inden jul, viser, at 71 procent af de adspurgte mener, at han har klaret det skidt.

Og festerne i Downing Street er mere benzin på bålet for en i forvejen frustreret befolkning. Særligt for personer, som har mistet familiemedlemmer under pandemien.

- Min far døde, kun fire dage før denne e-mail blev sendt ud. Han var kun 55 og var sund og rask… At tænke på, at mens det skete, så fik Boris Johnson ’"det bedste ud af vejret", siger Hannah Brady, talsperson for Covid-19 Bereaved Families for Justice, til The Guardian.

Boris Johnson har endnu ikke valgt at kommentere yderligere på de nye beskyldninger.

Det var ikke, fordi 26-årige Nanna Birch Rasmussen i forvejen blev blæst bagover af de tilbud, hun så på boligmarkedet nord for København.

Men i løbet af de seneste 13 måneder er boligrenten blevet firdoblet, og det gør det både sværere at få lov at låne og dyrere, hvis banken siger ja.

- Det har den betydning, at jeg ikke kan købe en bolig, som jeg kunne for halvandet eller to år siden. Det var ikke drømmeboliger, jeg kiggede på fra start, men nu er man nødt til at nedjustere sine drømme og forhåbninger, siger Nanna Birch Rasmussen.

Det er ikke meget mere end godt et år siden, at man blot skulle betale en halv procent i rente, hvis man bad om et boliglån med fast rente over 30 år.

I dag vil et tilsvarende lån typisk blive udbudt med en rente på to procent, og det har stor betydning for hele boligmarkedet – både købere og sælgere risikerer nemlig at blive ramt, når renten stiger.

Dels skal man helt lavpraktisk betale mere i renteudgifter, hvis ens lån er på to procent i stedet for en halv procent. Som beregningerne fra Nordea Kredit herunder viser, kan der være flere tusinde kroners forskel hver eneste måned, hvis man sammenligner med, da renteniveauet var lavest i december 2020.

Nok så vigtigt er det også denne rentesats, banker og realkreditinstitutter kigger på, når de skal beregne, hvor mange penge man må låne til at købe bolig for. Alle, der ønsker at låne til at købe en bolig, skal således kreditgodkendes på baggrund af den lange rente, der strækker sig over 30 år.

Det er denne, der er vokset fra 0,5 til 2,0 procent på et års tid.

- Det har den konsekvens, at man bliver godkendt til at kunne købe bolig for et mindre beløb end ellers, siger Mikkel Høegh, der er direktør i Jyske Banks afdeling for boligøkonomi.

Ifølge Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom hos Nordea Kredit, kan de stigende renter få betydning for hele boligmarkedet.

Man skal måske skrue en lille smule ned for drømmene

Hun peger på unge førstegangskøbere som dem, der umiddelbart vil stå mest for skud som følge af rentestigningerne. Men også for alle andre er der god grund til at følge situationen, mener boligøkonomen:

- Når renten stiger, bliver det dyrere at købe bolig. I første omgang kan man købe en mindre bolig eller søge hen i et andet område, men før eller siden vil efterspørgslen på de lidt dyrere boliger også komme til at falde, og det sætter sig i priserne, siger boligøkonomen og fortsætter:

- Og kigger vi lidt i krystalkuglen, har vi faktisk en forventning om, at resten af 2022 byder på yderligere rentestigninger.

Over de seneste år har de danske boligpriser været blandt dem i hele Europa med mest vokseværk. Trods gentagne advarsler fra eksperter om, at coronakrisen kunne medføre en mindre katastrofe for boligmarkedet, er det gået den anden vej:

Boliger er blevet flået væk, hurtigere end nye ”til salg”-skilte er blevet hængt op, og det har fået priserne til at stige.

Mikkel Høegh fra Jyske Bank forventer dog ikke, at rentestigningen vil være nok til, at boligpriserne nu begynder at falde. I et historisk perspektiv er boligrenter på to procent fortsat meget lavt.

I tiden efter finanskrisen var det eksempelvis ikke unormalt med renter på seks, syv eller endda otte procent for boligejere. Går man endnu længere tilbage, har renteniveauet også været op til – eller endda over – 20 procent.

Men selvom Mikkel Høegh ikke tror, at priserne ligefrem falder, medgiver han, at det kan lægge en dæmper på prisfesten, at renten er blevet firdoblet. Derfor forudser han nu, at boligpriserne ender med at vokse to til tre procent i 2022.

Det er langt fra de stigningstakter, man har set under pandemien.

En af dem, der følger både boligrenterne og -priserne tæt, er ejendomsmægler Ricco Clausen. Som indehaver af Danbolig i Bagsværd og Søborg forsøger han at sælge boliger i et af landets dyreste områder.

Han fortæller, at han har talt med flere potentielle boligkøbere, der har været nødt til at skrue ned for kvadratmeterne eller gå på kompromis på anden vis, fordi renterne er steget, og det dermed er blevet dyrere at købe bolig.

- Men man skal huske på, at vi snakker en stigning fra et absurd lavt udgangspunkt. To procent er stadigvæk meget lavt, siger Ricco Clausen.

Er folk blevet urealistiske i deres tilgang til boligmarkedet, fordi renten har været så lav?

- Man er i hvert fald blevet noget forvænt. Man skal måske skrue en lille smule ned for drømmene, så man er mere realistisk. Men renterne er fortsat meget lave, og det er stadigvæk gunstige vilkår.

Det er på tide at se på covid-19 med nye øjne.

Sådan lyder det mandag fra Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, i et interview med radiostadionen Cadena SER.

- Situationen for pandemien er ikke den samme som for et år siden. Jeg tror, vi bør begynde at evaluere udviklingen af covid-19 hen imod en endemisk sygdom (en allestedsværende sygdom, red.), siger den spanske premierminister i interviewet med Radio SER.

Pedro Sánchez begrundede sin opfattelse med den aktuelle situation, hvor næsten hele den spanske befolkning er vaccineret, og hvor Omikron-varianten ser ud til at have et mildere forløb. Og dertil er dødeligheden faldet markant.

- I begyndelsen lå den på 13 procent, nu er den nede på omkring en procent, sagde Pedro Sánchez.

Samtidig understregede han, at man skal gå langsomt og forsigtigt frem, og at det er nødvendigt at afvente en endelig konklusion fra eksperterne, hvad angår Omikron. Men ikke desto mindre mener Sánchez, at det er på tide at ændre på håndteringen af virussen.

Det spanske sundhedsvæsen har i flere måneder arbejdet på planer for, hvordan man kan håndtere covid-19 i lighed med andre luftvejsinfektioner som eksempelvis influenza.

Faktisk har man været i gang siden sommeren 2020 og er nu i gang med den sidste del at arbejdet, skriver det spanske dagblad El Pais.

En af konklusionerne er, at det er uholdbart og ikke længere giver mening med den meget deltaljerede overvågning, hvor man registrerer hver enkelt smittet borger.

- Lige nu, med den enorme smitsomhed af covid-19, er det en meget stor udfordring strengt at overholde de universelle overvågningsprotokoller. Det er ved at blive umuligt, siger Amparo Larrauri, der er leder af overvågningsgruppen for influenza og andre luftvejsvira på Spaniens nationale epidemiologiske center (CNE) til El Pais.

Og Larrauri peger på, at man allerede har slækket på protokollerne og eksempelvis ikke længere direkte tager kontakt til personer, som er testet positive, hvis ikke der er symptomer.

Givet den aktuelle situation vil man i Spanien i stedet for en universel overvågning overvåge på strategisk udvalgte steder ved lokale sundhedscentre og på hospitaler rundt i Spanien for på den måde at kontrollere smittespredningen.

Men det er ikke noget, som man vil indføre lige nu og her, hvor en sjette bølge hærger Spanien med over 2700 smittede per 100.000 indbyggere de seneste 14 dage.

- Der er internationale forpligtigelser om indberetninger, og det nye overvågningssystem skal konsolideres, slår Larraudi fast.

Mens det nye overvågningssystem allerede er i gang som pilotprojekt i fem af de spanske autonomier, vil der ikke ske ændringer i selve behandlingen af de coronasmittede.

Den spanske regeringschef har allerede kontakt til andre lande i Europa for at begynde debatten om, hvordan man i fremtiden skal håndtere covid-19.

Pedro Sánchez ønsker ikke at gå enegang i kampen mod den smitsomme sygdom, men peger på, at det set med hans øjne er på tide i det mindste at åbne en debat om, hvorvidt man nu er nået til et stadie, hvor pandemien snart i stedet bør betragtes som en endemisk sygdom. Eksempelvis som den årligt tilbagevendende influenza.

- Sundhedsministeren har rejst emnet for forskellige europæiske sundhedsministre. Det er en nødvendig debat, fordi videnskaben, heldigvis, har hjulpet os med beskyttelse og med at mindske smitten i samfundet. Og vi kan se, at dødeligheden ikke er den samme, som vi havde før, forklarede Pedro Sánchez, til Radio SER.

Han tilføjede, at man vil begynde at se på pandemien med andre parametre og instrumenter i håndteringen. I hvert fald i Spanien.