En smittebølge skyller lige nu ind over Europa, efter Omikron-varianten har gjort sit indtog.

Fælles for de fleste EU-lande er, at de i skrivende stund oplever markante stigninger i smittetallene, og dagligt bliver der sat nye smitterekorder.

Alligevel er der stor forskel på, hvor stor en trussel de europæiske lande mener, Omikron-varianten udgør.

Og mens eksempelvis Østrig lukker ned og indfører strenge restriktioner, vil Spanien til at behandle virussen som en influenza.

Straffer ikkevaccinerede

I Østrig er man gået så langt i bestræbelserne på at inddæmme smitten, at man fra tirsdag har valgt at sende både uniformerede og civilklædte betjente på gaden for at sørge for, at landets coronarestriktioner overholdes.

Restriktionerne i Østrig, der er nogle af de strengeste i Europa, omfatter blandt andet, at ikkevaccinerede kun må forlade deres hjem for at arbejde, handle eller dyrke motion.

Fra februar planlægger Østrig at indføre et krav om, at landets borgere skal være vaccineret mod coronavirus. Hvis ikke man er vaccineret, skal det kunne straffes med en bøde på op til 3600 euro (knap 27.000 kroner) i kvartalet.

Tiltagene er indført for at sætte skub i landets vaccineudrulning, hvor knap 73 procent af befolkningen er færdigvaccineret på nuværende tidspunkt.

Men det er ikke kun østrigerne selv, som bliver ramt af landets coronaregler. Også udlændinge, herunder danske skigæster, kan risikere at skulle i karantæne i 10 dage ved indrejse.

Dette kan kun undgås, hvis man har fået tredje boosterstik, samt en maksimalt 48 timer gammel negativ PCR-test eller et bevis på, at man har været smittet inden for de seneste tre måneder.

En ny influenza?

I Spanien vil man derimod til at se på covid-19 med noget mildere øjne.

Mandag meldte Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, ud, at landet har tænkt sig at ændre den måde, virussen bliver overvåget på.

Det betyder, at de spanske sundhedsmyndigheder fremover skal behandle covid-19 som en endemisk sygdom – det vil sige en sygdom som for eksempel influenza – i stedet for en pandemi.

Premierministeren begrundede ændringen med, at Omikron-varianten ser ud til at have et mildere forløb, og at dødeligheden er faldet markant.

Det nye overvågningssystem vil ikke blive indført endnu, mens Spanien i skrivende stund går gennem en sjette coronabølge, men den spanske sundhedsminister, Carolina Darias, har allerede debatteret emnet med sine sundhedsministerkolleger i EU. Det skriver blandt andre EU-mediet Euractiv.

Hovedtema ved EU-topmøde

Netop EU-landenes særskilte coronaregler var hovedtema ved et topmøde i Bruxelles 16. december.

Det er meget svært for EU at koordinere en fælles politik

Olivier Rubin, professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC

Selvom der ikke noget nyt i, at de europæiske nationer griber pandemien an på forskellige måder, begyndte de første lande kort før jul at indføre krav om en negativ test – foruden et gyldigt coronapas.

På mødet gav EU-landenes ledere håndslag på, at de europæiske restriktioner bør baseres på objektive kriterier og ikke hæmme rejser mellem EU’s medlemsstater.

Det har dog ikke fået mange af de europæiske nationer til at droppe kravet om en negativ test, hvilket blandt andet gør sig gældende i Norge, Sverige, Finland og Italien.

Det skyldes, at det er op til hvert enkelt EU-land at indføre de restriktioner, som de finder nødvendige. Det fortæller Olivier Rubin, der er professor på RUC og blandt andet forsker i katastrofer og politik.

- Sundhedsområdet er undtaget i EU, og ansvaret ligger primært hos de enkelte lande. Så det er meget svært for EU at koordinere en fælles politik, siger han til TV 2.

National politik fremfor EU-politik

Ifølge Olivier Rubin har en befolkning større tendens til at orientere sig mod den nationale politik fremfor den europæiske.

For selvom landene har indført forskellige strategier, viser undersøgelser, at hovedparten af det enkelte lands befolkning støtter den nationale strategi, siger professoren og henviser blandt andet til HOPE-projektet, som hver uge følger danskernes holdninger og adfærd under coronakrisen.

Således viser den seneste rapport fra projektet, at et flertal af danskerne mener, at regeringen har ført den nødvendige politik.

Det er dog ikke i alle europæiske lande, at opbakningen til coronahåndteringen er lige stor.

I weekenden gik tusindvis af demonstranter på gaden for at protestere mod de nye vaccinekrav, som mange lande er i gang med eller overvejer at indføre.

Alene i Frankrig var over 100.000 mødt op i lørdags for demonstrere mod et nyt lovudkast, der i realiteten vil forbyde ikkevaccinerede at deltage i det offentlige liv. Det skriver BBC.

Og i Tyskland krævede demonstranter et stop mod de restriktioner, der ligeledes er blevet indført mod den del af befolkningen, som ikke er vaccineret. På flere offentlige steder i Tyskland er det nemlig allerede et krav, at man kan bevise, at man er vaccineret for at kunne komme ind.

Det er gået stærkt med smittetallene, siden Omikron-varianten meldte sin ankomst i november.

Derfor bød tirsdag også på en markering af, at det samlede antal smittede i Danmark talmæssigt runder en slags milepæl.

Velkommen til dagens overblik.

Det samlede antal smittetilfælde i Danmark runder én million

Det begyndte som en tilsyneladende inferiør virus et sted i Kina. Men på to år har coronavirussen grebet ind i vores hverdag på en måde, mange ikke havde fantasi til at forestille sig, da de første bulletiner indløb i begyndelsen af januar 2020.

Ved tirsdagens opgørelse med 22.396 smittede runder det samlede tal i Danmark én million bekræftede tilfælde.

Antallet af indlagte viser dog en svagt faldende tendens, og samtidig betegner sundhedsminister Magnus Heunicke (S) epidemien som "stabil".

De nye tal kommer på en dag, hvor landets sundhedsordførere ifølge TV 2s oplysninger er blevet indkaldt til møde onsdag, hvor Heunicke og regeringen forventer, at man vil kunne åbne for mere af kulturlivet.

Er epidemien ved at være slut? Vi står i hvert fald et bedre sted nu, siger eksperter

Det er svært at spå om fremtiden. Og når der er corona indblandet, tør de færreste belært af erfaringer lægge hovedet på blokken i forhold til skråsikre prognoser.

Men er vi trods mutationer og markant høje smittetal ved at kunne øjne en afslutning på epidemien?

Det mener nogle af landets fremmeste eksperter at kunne fornemme - uden dog at udstede garantier.

Professor Lone Simonsen fra Roskilde Universitetscenter siger, at Omikron-varianten markerer begyndelsen på “slutspillet” efter en januar, hvor smitten i samfundet vil toppe.

Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme ved Rigshospitalet mener, at der også fremover er forbehold at tage, men at immunforsvaret hos mange tidligere smittede vil være en stærk modstander af epidemien.

Boris Johnson ramt af ny skandale efter lækket e-mail fra havefest

Skandalerne bliver ved med at hobe sig op for Storbritanniens premierminister, Boris Johnson.

Der er også denne gang tale om en fest, som er afholdt på et tidspunkt, hvor myndighederne ellers havde dekreteret nedlukning af landet.

Festen fandt sted 20. maj 2020, og på daværende tidspunkt måtte briterne maksimalt mødes med én person fra en anden husstand udendørs.

Den britiske premierminister er tidligere blevet beskyldt for at have været vært for en række julearrangementer i julen 2020, og de mange beskyldninger om ureglementerede fester har gjort indhug i opbakningen til Boris Johnson.

Det britiske arbejderparti Labour har efter den seneste afsløring sagt, at premierministeren vil stå over for ”alvorlige spørgsmål”, hvis det bliver bekræftet, at han deltog i festen.

På kort tid er boligrenten blevet firdoblet

I løbet af de seneste 13 måneder er boligrenten blevet firdoblet, og det gør det både sværere at få lov at låne og dyrere, hvis banken siger ja.

Det er ikke meget mere end godt et år siden, at man blot skulle betale en halv procent i rente, hvis man bad om et boliglån med fast rente over 30 år.

I dag vil et tilsvarende lån typisk blive udbudt med en rente på to procent, og det har stor betydning for hele boligmarkedet – både købere og sælgere risikerer nemlig at blive ramt, når renten stiger.

De stigende renter kan få indflydelse på et boligmarked, som ellers har oplevet stigende priser og tendenser til ophedning ved salg af fast ejendom.

Jyske Bank forventer dog ikke, at rentestigningen vil være nok til, at boligpriserne ligefrem begynder at falde.

Dronningens 50-års regeringsjubilæum markeres med ny mønt

Der tales ofte om, at det pengeløse samfund er en nærtstående realitet.

Ikke desto mindre bliver der nu mulighed for at købe en ganske særlig mønt, som skal blive stående for eftertiden.

14. januar kan dronning Margrethe fejre 50 år på tronen. I den anledning udsender Nationalbanken derfor en erindringsmønt.

Erindringsmønten udkommer i tre udgaver: en 500-krone sølvmønt, en 20-krone til almindelig cirkulation og en 20-krone, hvor motivet står ekstra skarpt.

Mønterne kan fra 14. januar købes i Den Kongelige Mønts webshop.

***

En grossist i fødevarer snød de offentlige kasser for godt 31 millioner kroner, da han købte og solgte ris, sodavand og andre varer.

Det konkluderer Retten på Frederiksberg, som sent tirsdag straffer den 58-årige Karim Bahadori med fængsel i tre år for momssvig.

Hverken her eller i udlandet må han drive virksomhed. Oveni kommer en tillægsbøde på godt 31 millioner kroner, ligesom han skal betale erstatning på 31.371.012 kroner til Skattestyrelsen.

Til kriminaliteten anvendte han 22 såkaldte skraldemandsselskaber. De gik konkurs, og momsen blev aldrig betalt.

Undervejs i processen har Karim Bahadori nægtet at være indehaver af firmaet IN Import Export Foods, hvorfra lovovertrædelserne udgik, men retten er blevet overbevist af blandt andet udsagn fra en tidligere ansat.

"Grand Theft Europe"

For et par år siden fik den nu dømte omtale af medierne Finans og Information i artikelserien "Grand Theft Europe". Den handler om en række momssvindlere og om myndighedernes sene indgreb. Formodede svindlere sendte lastbiler i pendulfart over Øresund, lød det.

Karim Bahadori har allerede afsonet det meste af straffen. Siden sommeren 2020 har han været varetægtsfængslet i Vestre Fængsel. Han blev overført fra Sverige, da han havde afsonet en dom afsagt af Hovrätten for Skåne og Blekinge på halvandet års fængsel for skatteunddragelse og rod med bogføringen.

På forsigtige skridt tøffer manden ind i retten i selskab med to betjente. Han lider af svimmelhed og forhøjet blodtryk. Derfor beder hans forsvarer, advokat Rolf Gregersen, om løsladelse, så han senere kan afsone den sidste del af straffen.

Men retten afviser anmodningen. Der er grund til at tro, at han vil rejse ud af Danmark og tage til Sverige, hvor hans hustru bor. Og dermed nikker dommeren til ønsket fra anklager Frederik Morild, som blandt andet peger på hensynet til folks retsfølelse.

- Det er særdeles grov kriminalitet, hvor han har udnyttet den tillid, der er indbygget i momssystemet, siger anklageren.

Dansk-svensk statsborgerskab

Den dømte har såvel dansk som svensk statsborgerskab. I Sverige drev han selskabet KB Halal Foods, og i Afghanistan ejer han i øvrigt et par jordlodder.

Dansk politi har ikke kunnet lægge beslag på værdier i forbindelse med sagen, som handler om kriminalitet fra 2014 til 2017.

I den førnævnte artikelserie oplyste medierne Finans og Information, at Fødevarestyrelsen allerede i begyndelsen af 2015 politianmeldte Bahadori for svindel på "en anden myndigheds område".

Men der blev først grebet ind efter flere år.

Karim Bahadori har nægtet sig skyldig og overvejer, om han vil anke dommen til Østre Landsret.

Siden 19. december har blandt andet biografer, teatre, spillesteder, kunsthaller og museer måtte holde lukket efter stor samfundssmitte med Omikron-varianten.

Men nu kan kulturlivet muligvis se frem til at åbne dørene snart.

Tirsdag siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at han forventer at kunne lempe på restriktioner på kulturlivet - dog uden at pege på, hvilke dele af kulturlivet der er tale om.

Den udmelding bliver mødt med begejstring fra Emil Fannikke Kiær, der er politisk direktør i Dansk Industri (DI).

- Det er de samme virksomheder og brancher, der bliver ramt igen og igen, så for dem er det særligt glædeligt, men selvfølgelig også for alle de danskere, der igen kan besøge dem, siger han til TV 2 i en skriftlig kommentar.

Møde om restriktioner onsdag

Epidemikommissionen har efter forespørgsel fra sundhedsministeren vurderet de enkelte restriktioner, og om der er grundlag for at lempelse.

Ifølge Heunicke vil der efter planen blive sendt en indstilling fra Kommissionen og uafhængige eksperter rundt til Folketingets partier onsdag morgen, hvorefter de mødes for at drøfte restriktionerne klokken 11.

Man er stadig nervøs for, om man åbner op for superspredningsbegivenheder

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S)

Restriktionerne står for nuværende til at udløbe på søndag, og selvom det forud for mødet ligner glædelige nyheder for kultur- og forlystelsesbranche, så bliver kulturstederne nu sat på arbejde i forhold til forestillinger, der skal gøres klar til en eventuel genåbning.

- Det er med meget kort varsel for kulturlivet, der har brug for større vished og mulighed for at planlægge, siger Emil Fannikke Kiær.

Ønsker en balanceret måde at holde samfundet åbent

Tirsdag lå antallet af dagligt smittede på 22.396, mens der er 754 indlagte, hvilket er et fald på 23. Trods det høje smittetal er der styr på epidemien, lyder det fra Heunicke. Alligevel skal vi være forsigtige med, hvor meget der bliver åbnet for.

- Man er stadig nervøs for, om man åbner op for superspredningsbegivenheder, hvor vi ved at Omikron er en variant, som smitter særligt meget. Det skal man stadig være opmærksom på, siger Magnus Heunicke til TV 2.

Emil Fannikke Kiær vil heller ikke selv pege på hvilke områder, han mener skal åbnes - blot at de kommende beslutninger har stor indflydelse på kultur- og forlystelsesbranchen og dens underleverandører.

- Vi i dansk erhvervsliv vil blot opfordre til, at man hele tiden ser på proportionerne mellem sygdommens og tiltagenes konsekvenser, så vi finder en afbalanceret måde at holde samfundet kørende, selvom coronaen bliver her i et eller andet omfang, siger han.

Formanden for Sundhedsudvalget, Jane Heitmann (V), havde siddet på sit spørgsmål indtil samrådets sidste minutter.

Nu lagde hun formandskasketten fra sig, lød det, for som folketingsmedlem havde hun noget, hun gerne ville sige:

- Det, ministeren er i gang med, er at lave danmarkshistoriens største syltekrukke.

På nabostolen sad en grinende Magnus Heunicke (S). Da han overtog ministerstolen i 2019, lå der allerede en sundhedsreform i skuffen.

Den var forhandlet på plads mellem den tidligere VLAK-regering og Dansk Folkeparti og erstattede regionsrådene med 21 nye sundhedsfællesskaber. Derudover ville man have flere læger i almen praksis, flere sygeplejersker og et nyt landsdækkende lægevagtnummer.

Da S-regeringen trådte til, blev aftalen skrottet. Og siden har Folketingets partier ventet på en indkaldelse til nye forhandlinger. Men på grund af pandemien, lader den vente på sig.

TV 2-dokumentar kalder på handling

Samrådet var indkaldt på baggrund af TV 2-dokumentaren 'Opråb fra sygehusene', som blev sendt i oktober 2021. Her så man, hvordan travlhed og mangel på personale i længere tid har været et problem for landets sygehuse, og at der begås fejl, som går ud over patienterne og i værste fald koste liv.

Heunicke kaldte dokumentaren for "vigtig" og anerkendte, at der venter en kæmpe opgave med at få løst problemerne.

Samtidig slog han fast, at udfordringerne på ingen måde er nye.

- Prognoserne for demografi, de store sygdomsgrupper, patientantal og så videre har vi jo kendt længe. Der bør ikke være nogen, for hvem den udvikling i antal patienter, belastning og så videre er en overraskelse, sagde Heunicke og tilføjede, at det kalder på handling på flere områder.

Mangler ansatte i alle grupper

Den største udfordring for sundhedsvæsenet lige nu er utvivlsomt, at der mangler ansatte i samtlige personalegrupper - både på grund af sygdom, og fordi der generelt er for få ansat, siger Susanne Wammen, formand for Overlægeforeningen.

Sundhedsministeren anerkendte under samrådet, at personalet er den mest kritiske ressource for at levere behandling af høj kvalitet.

Men selvom Overlægeforeningen råber på, at der uddannes flere, kan det ifølge Heunicke ikke stå alene.

- Vi kommer ikke til at kunne ansætte eller uddanne os ud af alle de demografiske udfordringer. Vi bliver nødt til også at se på mere grundlæggende strukturelle udfordringer og uløste problemer, siger han.

Vil revolutionere ledelsen

Uagtet hvor meget samrådets spørgere forsøgte at tvinge en mødeindkaldelse ud af sundhedsministeren, afholdt han sig fra at love for meget.

Til gengæld opridsede han tre overlæggere for, hvad der kræves for at sikre fremtidens sundhedsvæsen: Bedre forebyggelse ved for eksempel at sætte ind overfor rygning og alkoholforbrug, et sundhedsvæsen tættere på borgerne og en garanti for, at der er tilstrækkeligt med hænder.

Man kan uddanne nok så mange, forklarede ministeren, men hvis ikke det er muligt at holde på dem i mere end et par år, før de mister motivationen, er det en "spildt indsats".

Derudover kunne sundhedsministeren fortælle, at det bliver et centralt element i regeringens sundhedsudspil at "styrke og revolutionere" ledelsen.

- Skal man have et rigtigt fokus på ledelse, skal man styrke den ledelse, der er tæt på medarbejderen, på gulvet, på klinikken. Det er den ledelse, jeg mener, man skal styrke, uddyber Heunicke.

Hasteforespørgsel onsdag

Beskyldningen fra Venstre om den rekordstore syltekrukke gav ministeren ikke meget for. Det var et urimeligt billede at tegne, mente han, og ikke på et niveau, hvor diskussionen om sundhedsvæsenet hører hjemme.

Man kan dog roligt sige, at debatten fortsætter.

Blå blok krævede før nytår svar på, hvorfor der endnu ikke er indkaldt til forhandlinger. Derfor er statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag klokken 13 indkaldt til en hasteforespørgsel, hvor også sundhedsminister Magnus Heunicke skal svare på spørgsmål. Denne gang overfor et samlet Folketing.

Sidst, statsministeren udtalte sig om den længe ventede sundhedsreform, var i sin nytårstale. Her udskød hun et regeringsudspil på ubestemt tid.

Heunicke understregede under samrådet tirsdag, at han vil indkalde til forhandlinger "hurtigst muligt". Samtidig gjorde han det klart, at det ikke bliver så længe, at pandemien lægger yderligere tryk på et i forvejen presset sundhedsvæsen.

Når vi står op 17. januar, håber flere af Folketingets partier, at det bliver til en hverdag med færre coronarestriktioner.

Meldingen er ikke ny. Allerede i sidste uge appellerede sundhedsordførerne fra Venstre og Det Konservative Folkeparti til, at der lempes på restriktionerne. Mandag aften skrev Jyllands-Posten om en "sjælden alliance" mellem Enhedslisten og de konservative, der begge ønsker højskolerne genåbnet hurtigst muligt.

Og tirsdag eftermiddag lyder meldingen fra sundhedsminister Magnus Heunicke, at han er klar til at kigge på restriktionerne.

Lone Simonsen, der er pandemiforsker og professor på Roskilde Universitet, spår i Politiken, at coronapandemien kan ebbe ud, inden foråret begynder. Det skyldes ifølge professoren den kombination af høje smittetal og milde sygdomsforløb, som Omikron-varianten har bragt med sig.

- Mit bud er, at når smitten med Omikron-varianten topper om en lille måned og begynder at falde igen, da vil mindst hver anden dansker have prøvet kræfter med Omikron og have lavet antistoffer imod den. Det sammenholdt med, at næsten 80 procent af danskerne er fuldt vaccineret, og hver anden dansker har modtaget et tredje stik, som øger beskyttelsen mod Omikron, så vil vi have opnået den noget udskældte flokimmunitet, siger Lone Simonsen til Politiken.

Højskolerne er højeste prioritet hos K, R og EL

Lone Simonsens spådom understreger, at tiden er inde til at fjerne de fleste restriktioner, mener de konservatives sundhedsordfører, Per Larsen.

- Der skal lempes så meget, det overhovedet er sundhedsmæssigt forsvarligt. Det giver ingen mening, at man kan gå på restaurant, men ikke i biografen. Og hvad med efterskoler og højskolerne? At man ikke kan sidde på en stol og modtage undervisning der, er jo skandaløst, siger han til TV 2.

Ifølge TV 2s oplysninger er sundhedsordførerne indkaldt til møde om coronasituationen i Sundhedsministeriet onsdag klokken 11.

Her har Radikale Venstres sundhedsordfører, Christina Thorholm, planer om at kræve landets højskoler åbnet igen.

- Det er et stort krav, at højskolerne åbner. For det er helt paradoksalt, at de unge, der skal på højskole, ikke kan komme det, når alle andre skoler er genåbnet, siger hun til TV 2.

Ordføreren mener også, at der med de seneste indlæggelsestal er plads til at tale om lempelser af restriktioner i kulturlivet, for eksempel på museer og i teatre og zoologiske haver.

Det er dog et ønske, som afhænger af Epidemikommissionens vurdering af, hvad der er sundhedsmæssigt forsvarligt.

Det skal gøres forsvarligt

Hos Enhedslisten er der også fokus på landets højskoler. Det står øverst på ønskelisten for sundhedsordfører Peder Hvelplund, at det snart bliver muligt at lade højskoleeleverne vende tilbage til undervisningen.

- Med de meldinger er det min forventning, at vi om et par uger vil kunne hæve nogle restriktioner og nedklassificere covid-19 fra at være en samfundskritisk sygdom, så epidemiloven ikke længere er aktiv, siger Peder Hvelplund.

Han understreger, at man vil afvente Epidemikommissionens vurdering af, hvorvidt det kan gøres på en forsvarlig måde, så det i forvejen pressede sundhedsvæsen ikke bliver yderligere udfordret.

- Og hvis der ikke er rum til at løfte restriktionerne helt, kan vi så sikre biografer og museer en gradvis lempelse? For eksempel ved en 50-procents belægning i biograferne og tidsbestilling på museer, så det stadig er sikkert at komme der, siger ordføreren.

Også de konservatives Per Larsen har forståelse for, at der ikke nødvendigvis kan lempes hele vejen rundt i denne omgang. Han nævner nattelivet som et sted, der kan blive nødt til at vente lidt endnu.

Der er positive meldinger og optimisme fra Sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Det ser bedre ud end frygtet med coronaepidemien, lyder det. Selvom der er høje smittetal, er der styr på situationen, når det drejer sig om indlagte og særligt indlagte på intensiv.

Derfor forventer Heunicke og regeringen, at man vil kunne åbne for mere af kulturlivet.

- Regeringens udgangspunkt er, at vi skal kunne åbne så meget som muligt inden for kulturlivet så hurtigt som muligt. Derfor har jeg indkaldt partierne til møde i morgen, siger han til TV 2.

Vi er et langt bedre sted, end man kunne have frygtet

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) Højskoler er en vigtig del af kulturen

Magnus Heunicke forklarer ikke konkret, hvilke dele af kulturlivet, der kan stå over for genåbning.

- Hvor der lempes, afhænger af, hvilken smitterisiko der er. Der har vi eksperter og erfaringer fra Danmark og resten af Europa.

I forhold til genåbning er man opmærksom på, om man åbner for mulige superspredningsbegivenheder, hvor den særligt smitsomme Omikron-variant kan sprede sig bredt.

Adspurgt om genåbning af landets højskole lyder det:

- Når jeg siger kulturlivet, så mener jeg, at højskolerne er en vigtig del af kulturlivet, siger han.

De nuværende restriktioner blev indført 19. december efter stor smittespredning, hvor blandt andet biografer, spillesteder, kunsthaller og museer måtte lukke.

Restriktionerne står til at udløbe på søndag, inden partierne i morgen mødes for at drøfte udsigterne.

Epidemikommissionens vurdering er på vej

Sundhedsministeren har bedt Epidemikommissionen vurdere hver enkelt restriktion, og den indstilling bliver efter planen sendt rundt til Folketingets partier onsdag morgen.

Heunicke har endnu ikke modtaget indstillingen, og før det skal den gennem uafhængige eksperter, som derefter giver en indstilling til regeringen, der så bliver videregivet til partierne.

- Regeringen lægger op til at følge indstillingen fra vores eksperter. Det, mener jeg, er det kloge i denne situation, siger han.

Det kræver også et flertal i Folketingets Epidemiudvalg, hvis en lempelse af restriktionerne skal godkendes.

Høste frugten af vaccinationer

Tirsdag lå antallet af dagligt smittede på 22.396, mens der er 754 indlagte - et fald på 23. Der er 73 indlagte på intensiv.

Selvom smitten er høj, er den altså under kontrol ifølge Sundhedsministeren.

Det kan man særligt takke tilslutningen til vaccinerne for, siger han, hvor lige over 54 procent af befolkningen er blevet revaccineret.

- Vi er et langt bedre sted, end man kunne have frygtet. Det er takket være en stærk indsats fra befolkning, gode restriktioner og ikke mindst vores vaccinationsindsats. Alt det skal vi kunne høste frugten af, siger Magnus Heunicke.