Folketingets Epidemiudvalg giver grønt lys til at forkorte coronapassets gyldighed til fem måneder efter andet stik.

Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til TV 2 News.

Epidemiudvalget sidder i møde onsdag eftermiddag. Her er coronarestriktioner også på dagsordenen.

De nuværende restriktioner har været gældende siden 19. december.

Forud for mødet i udvalget har Epidemikommissionen, der rådgiver regeringen og Folketinget, anbefalet, at restriktionerne lempes på flere områder.

Der lægges eksempelvis op til, at biografer, koncertsteder, teatre og kulturhuse kan genåbne i et vist omfang. Det vil imidlertid være med krav om coronapas, mundbind og deltagerbegrænsning.

Omvendt er det anbefalingen, at nattelivet fortsat skal være lukket. Og at serveringssteder fortsat skal stoppe for udskænkning af alkohol klokken 22 og lukke klokken 23.

Forbud om salg af alkohol bør forlænges, mener kommissionen

Et generelt forbud om salg af alkohol fra klokken 22 til 5 bør også stadig gælde, hvis det står til kommissionen.

Det er en politisk beslutning, om man vil følge Epidemikommissionens anbefalinger.

Hvis det er mere end fem måneder siden, at man fik sit andet stik med en coronavaccine udløber ens coronapas ikke i aften.

Ændringen vil først træde i kraft søndag den 16. januar, har Sundhedsministeriet tidligere meldt ud.

Mere end en halv million danskere står til at miste deres coronapas.

Bliver du revaccineret lægger Sundhedsministeriet op til, at coronapasset skal være gyldigt igen, umiddelbart efter at man er vaccineret.

I mandags udsendte Sundhedsministeriet en pressemeddelelse, hvor der stod, at der ikke var taget stilling til udløb af coronapas efter tredje stik endnu. Dermed har coronapas efter tredje stik ikke en udløbsdato på nuværende tidspunkt.

Onsdag aften er der indkaldt til pressemøde om restriktioner og coronapas, hvor blandt andet sundhedsministeren og kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) deltager.

Ankelpatienter på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har over en længere årrække uvidende fået lavet et indgreb, som ifølge eksperter havde karakter af forsøg og eksperiment.

Det kan TV 2 og Radio 4 nu afdække.

Indgrebet er næsten ikke blevet brugt i resten af landet, men på de to hospitaler har flere end 500 patienter fået operationen, som, eksperter mener, mange af dem ikke burde have haft.

- Der er for mig at se ikke tvivl om, at der her er udført forsøgsbehandling, lyder det fra Thomas Ploug, professor i anvendt etik og formand for den forskningsetiske komite ved Aalborg Universitet.

Et ukendt antal af patienterne blev påført invaliderende skader, som kan være livsvarige, og ledelsen på Bispebjerg Hospital beklager i dag over for patienterne. Den ansvarlige kirurg afviser kritikken.

Knap ti millioner udbetalt i erstatning

Sygehusledelsen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har gennem mere end tre år arbejdet på at få overblik over den omfattende sag. I november blev der sendt breve ud til de sidste af de 502 patienter, som har fået operationen fra 2010 og frem til 2018.

Den 30-årige Katrine Bro-Rasmussen er én af de patienter. På en ferie for mere end fire år siden vrikkede hun om på foden, da to drenge på en scooter forsøgte at snuppe hendes taske. Hun endte senere på Bispebjerg Hospital, hvor hun fik den kontroversielle operation. I dag har hun nedsat bevægelighed og konstante smerter i anklen.

- Jeg er blevet rigtig god til at gå på krykker. De er blevet en fast følgesvend for mig. Der ligger nogle heroppe i lejligheden og én i bilen, så jeg har altid en krykke, uanset hvilken situation jeg står i, fortæller hun med afmagt i stemmen.

I årene siden den første operation har hun fået flere reoperationer, og Patienterstatningen har tilkendt hende cirka 100.000 kroner i erstatning. Vurderingen var, at hun slet ikke havde brug for operationen. Og Katrines sag er ikke enestående.

Indtil videre har Patienterstatningen modtaget 63 klagesager omhandlende kirurgen og ankeloperationen. 40 patienter har fået medhold i klagen, og der er udbetalt 9,4 millioner kroner i erstatning.

- Det er ekstraordinært. Det er en høj anerkendelsesprocent. Og det er primært sager, hvor vi vurderer, at behandlingen slet ikke skulle have været udført, siger Martin Ericksen, vicedirektør i Patienterstatningen.

Ekstremt omfang af operationer

Hovedpersonen i sagen er den tidligere overlæge og ortopædkirurg, Kenth Esbensen. Han mente, at ledbåndene på indersiden af anklen i mange tilfælde var revet over eller beskadiget. Hans løsning var en operation, hvor han erstattede de – angiveligt – manglende eller beskadigede ledbånd med wirer, som blev fæstnet til knoglerne.

Esbensen stod bag operationerne og udførte selv anslået tre fjerdedele af de 502 operationer på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital fra 2010-2018. Det er omfanget af operationer, som for alvor skaber hovedbrud for ledelsen på Bispebjerg Hospital.

For tallet står i skærende kontrast til de svar, som TV 2 og Radio 4 har indhentet fra flere andre ankelkirurger rundt omkring i landet. Her svarer alle, at en operation i forbindelse med et ledbånd på indersiden af anklen er ekstremt sjælden. Flere steder er det maksimalt én gang om året, at det sker. Til sammenligning lavede Bispebjerg Hospital og Frederiksberg Hospital 117 operationer alene i 2015.

Henrik Palm, ledende overlæge og ansvarlig for undersøgelsen af sagen, siger, at den store forskel på antallet af operationer på Bispebjerg Hospital samt Frederiksberg Hospital og resten af landets hospitaler tyder på, at der måske ikke i alle tilfælde var grundlag for at operere.

- Hvis to-tre kirurger har udført 500 operationer over ti år, hvor man andre steder opererer måske fem til ti i hele sin karriere, så er det naturligt at stille spørgsmål ved, om indikationen (grundlaget for operationen, red.) har været i orden, Jeg kan ikke være tilfreds med, at det er foregået her – og det er ikke den måde, vi driver hospital på normalt, siger han.

- De har jo fået en eksperimentel behandling

Kritikken mod Kenth Esbensen går i høj grad på, at indgrebet, som han foretog i hundredevis, var sjældent og blev brugt til noget andet, end det reelt var beregnet til.

Karsten Juhl Jørgensen, professor ved Cochrane Danmark, et forskningsnetværk tilknyttet Syddansk Universitet, mener, at patienterne har været udsat for en behandling, som var et eksperiment, der burde være godkendt på forhånd.

- De har jo fået en eksperimentel behandling, fordi man ikke har kendt den gavnlige effekt. Og det har de fået, uden at de ved det. Det er etisk problematisk, fordi man udsætter folk for en risiko, som man reelt ikke kender.

Thomas Ploug, professor i anvendt etik og formand for den forskningsetiske komite ved Aalborg Universitet, kalder også operationerne for ”et forsøg”.

- Man har valgt at lave et forsøg på nogle patienter, hvor Patienterstatningen sidenhen har fastslået, at der i flere tilfælde ikke har været indikation for indgrebet. Det vil sige, man har lavet helt unødvendige indgreb på patienterne, siger Thomas Ploug.

Medicinske forsøg skal godkendes af en videnskabsetisk komite og gennemføres efter bestemte regler. Det skete ikke med ankeloperationerne på Frederiksberg Hospital og Bispebjerg Hospital.

- Jeg kan ikke være tilfreds med at vi her har opereret flere patienter uden at have informeret patienterne fra starten om, at vi ikke havde fuld viden og forskning på området til at kunne fortælle om konsekvensen. Jeg forstår godt, hvis der er patienter, som oplever, at de har været med i et eksperiment, siger Henrik Palm, ledende overlæge på Bispebjerg Hospital og Frederiksberg Hospital.

Palm stoppede Esbensens brug af indgrebet kort efter, at han tiltrådte som ledende overlæge i 2018.

Kirurg: - Det bedste, jeg nogensinde har gjort

Den i dag 65-årige kirurg, der som overlæge stod i spidsen for operationerne, Kenth Esbensen, har ikke længere lov at virke som læge. Han er gået på efterløn, og Styrelsen for Patientsikkerhed suspenderede i juli 2020 hans autorisation. Begrundelsen er fjernet i den version af afgørelsen, som Radio4 og TV 2 har fået aktindsigt i.

Esbensen afviser, at der var tale om forsøg, som skulle anmeldes og gennemføres efter reglerne om medicinske eksperimenter.

- Der er tale om en fuldstændig anerkendt behandling af en lidelse, som, man burde vide, kan behandles. Men, som mange ikke ved, kan behandles, siger Kenth Esbensen som forklaring på, at ingen andre kirurger har brugt operationen tilnærmelsesvis så meget, som han gjorde, indtil han blev stoppet.

Kenth Esbensen siger, at alle patienterne var orienteret enten skriftligt eller mundtligt om, at der ”kunne være problemer” efter operationen.

- Vi vidste, at der var nogle få, som ikke fik det resultat ud af det, som vi gerne ville have. Så måtte vi rette op på det. Sådan er det. Og sådan vil det altid være.

Patienterstatningen har også udbetalt næsten ti millioner kroner i erstatning på baggrund af den type operationer, som han stod i spidsen for. Det er sager, hvor andre ankelspecialister har vurderet, at hans operationer ikke var nødvendige. Det er dog ikke noget, der holder den tidligere kirurg oppe om natten.

- De (Patienterstatningens eksperter, red.) har ikke forstået en skid. Rent ud sagt. De har ikke forstået noget, lyder svaret fra Kenth Esbensen, der kalder de mange operationer for hans vigtigste bidrag til ortopædkirurgien.

- Det er det bedste, jeg nogensinde har gjort.

Det mener du simpelthen på trods af kritikken?

- Ja. Fordi kritikken, den er grundløs.

Til gengæld er afgørelsen fra Patienterstatningen ét af de få plastre på såret til Katrine Bro-Rasmussen. Men hverdagen bliver ikke bedre af den grund.

- Det er ingen trøst. Jeg ville for alt i verden bytte de 100.000 kroner, hvis bare jeg kunne få min fod igen. Jeg bliver jo bare tildelt et hospital ud fra min adresse. Så lander jeg på hans stue og ender med at være at handicappet i dag. Jeg kan hverken gå frit eller føre min egen bil.

- Så jeg håber, at der bliver kigget på, hvordan vi har fået et sundhedsvæsen med arbejdsgange, der tillader kirurger at gemme sig i mørke afkroge og gøre, hvad der passer dem, siger den 30-årige kvinde.

Det har ikke været muligt at interviewe den ledende overlæge på Bispebjerg Hospital og Frederiksberg Hospital, mens de mange hundrede operationer blev udført, da vedkommende er afgået ved døden.

Historien bliver også fortalt i programmet 'Radio4 undersøger'. Du kan høre hele første afsnit her.

Da statsminister Mette Frederiksen ved 13-tiden mødte pressen var meldingen klar. Regeringen havde tænkt sig at følge epidemikommissionens indstillinger til nye restriktioner.

Men siden har regeringen tilsyneladende ændret holdning.

På vej ind til møde i Folketingets epidemiudvalg, hvor de kommende restriktioner skal besluttes, fortæller sundhedsminister Magnus Heunicke (S) onsdag eftermiddag, at regeringen alligevel er klar til at gå længere end indstillingerne.

Konkret drejer det sig om spørgsmålet om, hvor mange mennesker der maksimalt må være til indendørs kulturarrangementer. Eksempelvis i biografer og teatre.

Her havde epidemikommissionen, som blandt andet består af repræsentanter fra Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, anbefalet et loft på maksimalt 350 personer. Men regeringen er klar til at hæve det til 500.

Ændringen kommer efter, at kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i løbet af dagen har haft møde med brancheforeninger og de andre partiers kulturordførere, hvor især de borgerlige partier har presset på.

- Nogle gange skal de anbefalinger, der kommer fra kommissionen også lige møde virkeligheden, og hvis der skal være en lille justering der, så er vi selvfølgelig klar til det, siger Magnus Heunicke.

Længere åbningstid for restauranter og barer?

Flere borgerlige partier har også efterlyst længere åbningstid for barer og restauranter.

Med de nuværende restriktioner skal sidste udskænkning senest være klokken 22, mens barer og restauranter helt skal lukke klokken 23. De regler vil epidemikommissionen holde fast i, og det samme vil regeringen, lyder det fra Magnus Heunicke.

- Det er ikke indstillingen fra vores myndigheder og heller ikke den indstilling, regeringen foreslår, vi går videre med, siger sundhedsministeren.

Det kan dog ende med, at regeringen må give sig, hvis et flertal i udvalget vil noget andet.

Vil ikke slippe virus løs

På vej ind til mødet glæder Magnus Heunicke sig over, at der trods længere tids høje smittetal ikke ses en nævneværdig stigning i indlæggelsestallene. Heller ikke på intensivafdelingerne, hvor de mest syge patienter ender.

Alligevel mener regeringen, at det er for tidligt at genåbne flere af de endnu lukkede dele af samfundet, som blandt andet gælder nattelivet, forsamlingshuse samt lege- og badelande.

- Hvis vi bare slipper virus løs i vores samfund på nuværende tidspunkt i den her omikron-vinter, så vil vi kunne risikere at få mange flere indlagte. Også flere på intensiv. Det er ikke for at male fanden på væggen, det er bare den realisme, der også skal være der, siger Magnus Heunicke.

Mødet i epidemiudvalget begyndte klokken 15.15.

Efter mødet er der indkaldt til pressemøde klokken 18. Her deltager sundhedsminister Magnsu Heunicke (S), kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum og Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm.

Der er konstateret 24.343 coronatilfælde det seneste døgn, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Af dem er 1614 reinfektioner. Det vil altså sige, at den enkelte tidligere har været smittet med coronavirus.

Positivprocenten er 12,1, viser tallene. Der er nemlig foretaget 201.715 pcr-prøver det seneste døgn.

25 personer er døde med virussen siden tirsdag.

Professor: Vi har nået toppen

Det samlede antal indlagte er faldet med tre personer. Det tæller både personer, der er indlagt på grund af corona, og personer, der er indlagt af andre årsager, men som har fået corona.

I alt er 751 personer indlagt.

Og det får professor og overlæge Henrik Nielsen fra Aalborg Universitetshospital til at mene, at coronapresset på landets hospitaler har toppet.

De foregående ti dage har der nemlig været mellem 700 og 800 indlagte.

- Vi står nok her i midten af januar sådan nogenlunde på et toppunkt. I hvert fald hvad angår sygehusbelastningen, siger han til Ritzau.

- Der er stadig stor samfundssmitte og høje smittetal, og der er også mange, der indlægges. Men der er lige så mange, som udskrives.

Over en million smittede

Med onsdagens tal når antallet af smittede personer i Danmark op over en million. I alt har 1.000.009 danskere fået konstateret coronavirus i løbet af pandemien.

Tæller man antallet af sygdomstilfælde – altså hvor man tæller reinfektionerne med – er tallet lidt over 30.000 oveni. Det er 1.030.638 smittetilfælde i alt.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) holder onsdag aften klokken 18 pressemøde om den aktuelle situation med coronavirus.

Udover sundhedsministeren vil kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, og direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum deltage.

Tidligere på dagen onsdag kom det frem, at Epidemikommissionen indstiller til både at forlænge og ophæve en række restriktioner.

Blandt andet restriktionerne på natteliv, spillehaller og legelande anbefales forlænget, mens restriktionerne på en række kulturtilbud ifølge kommissionen bør lempes.

Oppositionen har utålmodigt og længe efterspurgt en invitation til forhandlinger om en reform af sundhedsvæsnet. De kommer inden 1. april.

Det løfte giver statsminister Mette Frederiksen (S) under en hasteforespørgselsdebat i Folketinget onsdag.

Hun opremser en række årsager til, at der er behov for en reform af sundhedsvæsen, der er under pres - og konkluderer:

- Vi vil derfor præsentere vores udspil til en sundhedsreform og indkalde til forhandlinger her i det første kvartal af det år, der lige er gået i gang, siger Mette Frederiksen.

Udskød i nytårstale

I lang tid har regeringen stået på, at det var det forkerte tidspunkt at forhandle om en reform af sundhedsvæsnet, da landet står midt i en pandemi.

Så sent som 1. januar udskød Mette Frederiksen processen i forbindelse med sin nytårstale, altså for mindre end to uger siden.

Efterfølgende har de borgerlige partier i samlet flok besluttet at indkalde statsministeren til en hasteforespørgsel.

Og i sit første svar fra talerstolen kom meldingen fra Frederiksen, og det fik Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen (V), til at afkræve svar på, om det så også var et fast løfte.

Det fastholdt statsministeren. Hun henviser til, at denne regering ikke er den første, som ser sig nødsaget til at udskyde forhandlinger om sundhedsvæsnet.

Beskyldt for "pligtforsømmelse"

Sundhedsminister Magnus Heunicke præsenterede i sidste halvdel af 2021 første del af udspillet, der handler om nærhospitaler. Men det er kun en af flere brikker.

Venstre har kaldt det tæt på "pligtforsømmelse", at regeringen ikke har været på banen, da Socialdemokratiet tidligere har sagt, at partiet ville gå efter en reform af sundhedsvæsnet.

Statsministeren vil gå efter en bred politisk aftale.

- Sundhedspolitik er noget af det, der er allervigtigst for danskerne. Det er rigtig godt, hvis vi kan lave brede aftaler, siger Frederiksen.

På teatret Sort/Hvid i København står sceneinstruktør Niels Erling med en bittersød smag i munden.

Efter knap en måneds nedlukning forventer regeringen nu at kunne genåbne kulturlivet ”så meget som muligt” og ”så hurtigt som muligt”.

Det sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) tirsdag, hvor han også indkaldte Folketingets partier til møde onsdag eftermiddag. Inden mødet er det kommet frem, at Epidemikommissionen blandt andet anbefaler en genåbning af teatre og biografer, dog med højst 350 gæster.

Vi går rundt, som om vi har været på en dårlig Tinder-date

Niels Erling, sceneinstruktør på teatret Sort/Hvid

Men selvom Niels Erling er ”vildt glad” for udsigten til igen at kunne invitere publikum indenfor, er det ikke uden panderynker.

- Jeg kan ikke stå med andet end en undren over, at udmeldingen kommer så sent. Det er jo på mandag, vi skal åbne, siger sceneinstruktøren til TV 2.

Det kan nemlig være svært at fylde teater og spillesteder på under en uge, lyder det.

Frygter at genåbne tomme scener

Hos Dansk Live, der repræsenterer festivaler og spillesteder, frygter man at måtte spille koncerter for tomme sale.

Gennem de seneste års skiftende nedlukninger og genåbninger er danskerne nemlig blevet langt mere forsigtige med at købe billetter. Det fortæller sekretariatschef i Dansk Live Esben Marcher.

Selvom koncerter kunne afvikles på normal vis i efteråret, kom billetsalget først for alvor i gang op til jul – lige inden kulturlivet endnu en gang måtte lukke ned.

- Det gør jo, at man nu på vej ind i en genåbning står med meget lave billetsalg og en frygt for, at koncertsalen er tom, når man åbner, siger Esben Marcher.

Udover at være en trist oplevelse for kunstnerne kan det også blive en dyr fornøjelse for arrangørerne.

Afvikles koncerter og teaterstykker uden publikum, kommer der nemlig ingen penge i kassen.

- At lave sådan en forestilling koster millioner af kroner, det tager flere måneder, og vi har skuespillere, som frasiger sig social interaktion med andre af frygten for at få corona, siger Niels Erling.

Som en dårlig Tinder-date

Ifølge både Niels Erling og Esben Marcher er de korte udsigter til genåbninger ”uholdbare.”

Udover den økonomiske hovedpine har de seneste års usikkerhed nemlig ”tyndslidt” kulturlivet, siger sceneinstruktøren:

- Vi går rundt, som om vi har været på en dårlig Tinder-date og tjekker vores telefon hvert femte minut for, om der er nyt fra regeringen. Det er jo sindssygt stressende.

Genåbner det danske kulturliv næste uge, efterspørger Niels Erling derfor muligheden for at kunne komme ”fleksibelt og sikkert” i gang igen.

Hos Dansk Live opfordrer Esben Marcher til at give spillesteder muligheden for – ligesom restauranter – at kunne holde lukket med kompensation, hvis billetsalget er for lavt.

Alternativt kan man genindføre den såkaldte aktivitetspulje, hvor arrangører kan søge støtte til at afvikle kulturelle arrangementer.

Partier åbner for kompensation

Hos Socialdemokratiet understreger kulturordfører Kasper Sand Kjær, at han godt forstår kulturlivets bekymringer.

- Det er jo nok bare desværre virkeligheden, når man står i en pandemi, at det kommer rimelig tæt på skæringsdatoen, før man kan give nogle rigtige svar, siger han til TV 2.

Alligevel forsikrer han om, at Folketingets partier på onsdagens møde også vil drøfte, hvordan kulturlivet bedst kompenseres.

Blandt andet vil man tage stilling til, hvad en genåbning vil betyde for de eksisterende hjælpepakker og kompensationsordninger.

- Nogle af dem skal givetvis forlænges, og nogle skal laves som, så de passer til en ny situation. Men vi er nødt til at tage tingene i den rigtige rækkefølge, siger Kasper Sand Kjær.

Hos støttepartiet SF er kulturordfører Charlotte Broman Mølbæk dog allerede klar med et forslag.

Hun opfordrer nemlig til at indføre en ordning, hvor kulturlivet kan holde lukket med kompensation i eksempelvis to uger efter en kommende genåbning.

Det skal give arrangørerne bedre tid til at forberede sig og samtidig få gang i billetsalget.

- Jeg synes, det er fair, når det er så kort frist, og når vi ser et billetsalg, som er fuldstændig dødt, siger Charlotte Broman Mølbæk til TV 2.

Den britiske premierminister, Boris Johnson, har onsdag indrømmet, at han deltog i en havefest 20. maj 2020, mens Storbritannien var under streng nedlukning.

Under en spørgetime i det britiske underhus undskylder premierministeren, men han begrunder sin deltagelse med, at han troede, at det var et arbejdsmøde.

Ifølge premierministeren gik han nemlig kun ud i haven, fordi han var af den overbevisning, at der var et arbejdsarrangement i gang.

Han forlod arrangementet efter 25 minutter, men erkender, at han skulle have stoppet det.

- Set i bakspejlet burde jeg have sendt alle tilbage indenfor, jeg burde have fundet en anden måde at takke dem på, og jeg burde have erkendt, at selvom det teknisk set kunne siges at falde inden for retningslinjerne, vil der være millioner af mennesker, der simpelthen ikke vil se det på den måde, siger han.

Han afviser at kommentere sagen yderligere før en undersøgelse, der lige nu er ved at efterforske flere påståede fester i Downing Street, er færdiggjort.

Beskyldt for at deltage i flere fester

Undskyldningen falder, efter at det mandag kom frem, at Johnsons ledende privatsekretær, Martin Reynolds, sendte en invitation ud til flere end 100 ansatte, hvor han opfordrede til at "medbringe egen sprut" til et arrangement i haven ved premierministerboligen.

På daværende tidspunkt måtte briterne maksimalt mødes med én person fra en anden husstand udendørs, men alligevel skulle 40 ansatte, inklusiv premierministeren og hans kone, Carrie Johnson, have deltaget.

Det er ikke første gang, at premierministeren bliver beskyldt for ikke at overholde de regler, som hans regering selv har indført under pandemien

Blandt andet har avisen The Mirror bragt et billede af Boris Johnson, der deltager i en virtuel julequiz 15. december 2020 sammen med andre kollegaer. En quiz, der fandt sted bare tre dage før en påstået julefest i premierministerens embedsbolig.

Kræver øjeblikkelig tilbagetræden

De mange ureglementerede fester har vakt harme blandt oppositionen.

Keir Starmer, der er leder for arbejderpartiet Labour, er en af dem, der kræver, at Johnson træder tilbage øjeblikkeligt.

- Hans forsvar, at han ikke var klar over, at han var til en fest, er stødende over for den britiske offentlighed. Vil han nu gøre det rigtige og træde tilbage?, lyder det fra ham under spørgetimen.

Keir Starmer appellerer også til konservative medlemmer om at være med til at fyre Johnson.

Flere konservative medlemmer havde på forhånd udtrykt stor vrede over premierministerens handlinger. Og en del synes faktisk villige til at få ham fjernet fra posten.

- Hvis premierministeren bevidst deltog i en fest, kan jeg ikke se, hvordan han kan overleve at have accepteret afskedigelser for langt mindre, sagde det konservative medlem Nigel Mills til BBC inden spørgetimen.

Regeringen har tænkt sig at følge indstillingerne fra Epidemikommissionen, og dermed tyder meget på, at dele af kulturlivet kan genåbne fra søndag.

Det fortæller statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag middag.

- Vi har tænkt os at følge indstillingerne, og vi er fuldt ud opmærksomme på, at det er svært for store dele af dansk kunst- og kulturliv at have de her restriktioner, som har været gældende i en periode. Og det håber vi på opbakning fra Folketinget til.

Siden midt i december har stort set hele det danske kulturliv været lukket, men Epidemikommissionen, der rådgiver regeringen om coronasituationen, mener, der er plads til at løsne grebet.

Konkret har kommissionen indstillet til, at blandt andet højskoler, zoologiske haver, udendørs idræt med tilskuere og museer kan genåbne fra søndag. Derudover mener kommissionen også, at biografer, teatre og spillesteder med siddende publikum kan genåbne med maksimalt 350 gæster.

Kritik fra blå blok: - Ikke en reel genåbning

Netop loftet på 350 gæster får stor kritik fra de blå partier og teaterbranchen.

- Det er slapt, og jeg mener ikke, det er en reel genåbning af kulturlivet, når der er en begrænsning på 350 gæster. Der kan sidde langt flere i de store teatersale, og hvis dem på scenen så ovenikøbet også tæller med, holder det ikke en meter, siger Det Konservative Folkepartis kulturordfører, Birgitte Bergmann, til TV 2.

Venstres kulturordfører, Jan E. Jørgensen, mener ikke, det er holdbart, hvis et teater, der har solgt 1000 billetter til en forestilling, skal ringe til 650 gæster og aflyse.

- Hvorfor må der kun være 350 gæster, når tusindvis af mennesker kan gå i Magasin og H&M? Vi vil prøve at presse tallene op, siger Jan E. Jørgensen til TV 2.

Men trods kritikken lægger statsminister Mette Frederiksen ikke op til, at det ønske bliver indfriet. Senere på eftermiddagen har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) imidlertid sagt, at regeringen alligevel er indstillet på at hæve loftet til 500.

Der er også et ønske fra borgerlig side om, at restauranter og barer skal have lov til at holde åbent til midnat.

Her lægger Epidemikommissionen op til, at de nuværende regler om sidste udskænkning klokken 22 og lukning klokken 23 skal videreføres frem til udgangen af januar.

Partier mødes til eftermiddag

Folketingets partier mødes i Epidemiudvalget klokken 15.15. Her skal der tages endelig stilling til, hvad der skal ske med restriktionerne.

På forhånd har flere af regeringens støttepartier signaleret opbakning til indstillingerne fra Epidemikommissionen.

Efter mødet er der indkaldt til pressemøde klokken 18. Her deltager sundhedsminister Magnsu Heunicke (S), kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum og Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm.

Det hjælper ikke kulturlivet meget, når der i Epidemikommissionens indstilling til nye restriktioner lægges op til, at der maksimalt må være 350 gæster i biografer og teatre.

Sådan lyder det fra flere af de store borgerlige partier.

- Det er slapt, og jeg mener ikke, det er en reel genåbning af kulturlivet, når der er en begrænsning på 350 gæster. Der kan sidde langt flere i de store teatersale, og hvis dem på scenen så ovenikøbet også tæller med, holder det ikke en meter, siger Det Konservative Folkepartis kulturordfører, Birgitte Bergmann, til TV 2.

Venstres kulturordfører, Jan E. Jørgensen, mener ikke, det er holdbart, hvis et teater, der har solgt 1000 billetter til en forestilling, skal ringe til 650 gæster og aflyse.

- Hvorfor må der kun være 350 gæster, når tusindvis af mennesker kan gå i Magasin og H&M? Vi vil prøve at presse tallene op, siger Jan E. Jørgensen til TV 2.

Teaterbranche: - Det er næsten ikke til at bære

I brancheforeningen Dansk Teater er der heller ikke meget forståelse for den foreslåede grænse på 350.

- Da vi hørte regeringens udmeldinger i går, var der jubelstemning over, at vi nu endelig får gang i kulturlivet og få publikum tilbage. Men det er desværre ikke virkeligheden, for i dag ser vi så, at der foreslås en endnu mindre åbning af kulturlivet end før, vi havde vaccinerne, siger direktør Peter Mark Lundberg til TV 2 og tilføjer:

- Det virker total ulogisk, og hvis det bliver vedtaget, betyder det, at rigtig, rigtig mange tusinde danskere ser ind i at få deres billetter aflyst. Det er næsten ikke til at bære.

Socialdemokratiet: Logisk med begrænsninger

Epidemikommissionen, der står bag indstillingen, består af blandt andet af embedsfolk, men også repræsentanter for sundhedsmyndighederne.

Traditionelt følger regeringen og dens støttepartier indstillingerne, men om det også sker denne gang, bliver først endeligt afgjort på et møde i Folketingets epidemiudvalg klokken 15.15. Det er her, restriktionerne bliver diskuteret.

Socialdemokratiets kulturordfører, Kasper Sand Kjær, vil over for TV 2 ikke forholde sig specifikt til deltagergrænsen på 350 personer, da Epidemikommissionens indstillinger ikke officielt er offentliggjort. Men han siger generelt:

- Vi har igennem to år i forskellige former haft begrænsninger på deltagere. Og når det er et greb, myndighederne har anbefalet, er det, fordi det minimerer risikoen for smitte. Og særligt nu, hvor vi står med en meget smitsom variant, som også kan bryde igennem vaccinerne, synes jeg, der er meget logik i at arbejde med antalbegrænsninger på store arrangementer, siger Kasper Sand Kjær til TV 2.

Han tilføjer, at der også skal drøftes kompensation til de dele af kulturlivet, der fortsat vil være underlagt restriktioner.

Vil forlænge åbningstider

Deltagertallet er ikke det eneste, Venstre og Det Konservative Folkeparti vil prøve at rykke på mødet onsdag eftermiddag. De vil også forsøge at forlænge åbningstiderne for barer og restauranter.

Med de nuværende restriktioner skal sidste udskænkning senest være klokken 22, mens barer og restauranter skal lukke klokken 23. Men det må kunne forlænges, mener Jan E. Jørgensen fra Venstre.

- Hvis vi kan presse det bare en time, vil det være en lille, men vigtig sejr. Især på almindelige restauranter giver reglen ikke meget mening.

Birgitte Bergmann fra Det Konservative Folkeparti er enig.

- Vi mener godt, man kan have åbning til midnat. Det betyder meget for ’second seating’, så det vil være meget vigtigt, siger hun.

Men heller ikke i forhold til åbningstider vil Socialdemokratiets Kasper Sand Kjær forud for mødet i epidemiudvalget klokken 15.15 være alt for konkret.

- Det må vi drøfte. Vores udgangspunkt er, at vi lytter til sundhedsmyndighederne og deres vurdering af, hvad der er forsvarligt at åbne nu.

De nuværende restriktioner i kulturlivet udløber natten til søndag.