Danmark donerer over 400.000 coronavacciner til Libanon
Dagens overblik: Kulturliv har millioner på spil ved genåbning
Danmark står foran en genåbning efter den seneste måneds restriktioner, og det er måske et kærkomment varsel om, at vi går lysere tider i møde.
Dagen er i hvert fald tiltaget med 30 minutter, siden vendepunktet 21. december. Og hurra for det.
Kulturliv frygter at genåbne for tomme saleOnsdag er det blevet besluttet, at kulturinstitutioner fra 16. januar igen kan åbne op for sine gæster.
Men selv om kulturlivet igen kan se frem til at møde sit publikum, er der blandet frygt i gensynsglæden.
Hos Dansk Live, der repræsenterer festivaler og spillesteder, frygter man at måtte spille koncerter for tomme sale.
Også hos teaterlivet er der frygt for, at de seneste års nedlukninger får konsekvenser for tilstrømningen.
Sceneinstruktør Niels Erling siger til TV 2, at det kan være svært at fylde salene med så kort varsel.
En halv million danskere kan miste coronapas fra næste uge
Mere end en halv million danskere står til at miste deres coronapas fra næste uge.
Sundhedsministeren fortæller på onsdagens pressemøde, at Folketingets partier i epidemiudvalget bakker op om en forkortelse af coronapassets gyldighed.
Dermed lyser passet nu kun grønt i fem måneder efter andet stik.
Det er ikke første gang, at coronapasset ændres. Faktisk er det sket flere gange i løbet af passets efterhånden ti måneder lange levetid – blandt andet i juli, i november og senest i midten af december.
Boris Johnson undskylder for havefestEn brødebetynget Boris Johnson gav onsdag den britiske offentlighed en undskyldning for at have arrangeret en havefest på et tidspunkt, hvor Storbritannien var under nedlukning.
Premierministeren begrundede sin dårlige dømmekraft med, at han troede, arrangementet i Downing Street 10 var i kategorien "arbejdsmøde".
Undskyldningen falder, efter at det mandag kom frem, at Johnsons ledende privatsekretær, Martin Reynolds, havde inviteret flere end 100 ansatte for at "få det bedste ud af det gode vejr".
Keir Starmer, der er leder for arbejderpartiet Labour, har krævet, at Boris Johnson træder tilbage øjeblikkeligt.
Over 100 pædofile bor i samme landsby i USAKan man have en mindre landsby med flere end hundrede pædofile beboere?
I den amerikanske delstat Florida findes fænomenet, som på mange måder står i skarp kontrast til den vestsjællandske landsby, som TV 2 søndag kunne fortælle om.
De pædofile i Pahokee har alle afsonet deres fængselsstraf og udgør halvdelen af den lille bys beboere.
Resten af livet må de ikke bo inden for en radius på 300-650 meter af skoler, dagplejer, børnehaver, parker og idrætshaller.
Fælles for pædofilidømte i USA er, at de resten af livet vil være registreret som seksualforbrydere med offentligt tilgængelige registre på, hvor de hver især bor.
Mand tiltalt for at levere sæd til kvinder uden tilladelseFra oktober 2017 til marts 2020 leverede en mand uden tilladelse sæd til kvinder i Danmark.
Sådan lyder anklagen mod en 54-årig mand, som skal have transporteret og leveret sæd til kvinder i Danmark.
Det er ifølge tiltalen sket uden at have tilladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed, hvilket er en overtrædelse af vævsloven.
Ifølge politiet risikerer manden en bøde på 100.000 kroner, såfremt han findes skyldig. Der ventes at falde dom i sagen i slutningen af måneden.
***
Overblik: Disse restriktioner ophæves – og disse forlænges
Radikale bringer regeringen i mindretal – Vil samle 1500 til indendørs-arrangementer
Et flertal i Folketinget ønsker ifølge Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, at indføre den såkaldte superliga-model for kultur- og sportsarrangementer.
Således ønsker de blå partier samt Radikale Venstre at tillade 1.500 personer - fordelt i 3 sektioner af 500 - ved indendørs kulturarrangementer.
Det er en væsentlig forøgelse af det loft, regeringen havde lagt op til. Her lagde man op til et loft på 500 personer ved indendørs kulturarrangementer indført gældende fra 16. januar.
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) blev på onsdagens pressemøde foreholdt, at der i Folketinget er flertal for at hæve loftet yderligere.
- Jeg synes, at vi skal lytte til branchen og sektorerne, men vi skal samtidig sørge for, at de praktiske løsninger, der laves skal lægge så tæt op af indstillingerne fra eksperterne som muligt, svarede han.
Han oplyste samtidig, at han er villig til at fremlægge forslaget for eksperterne for at få en vurdering af det, men at man skal passe på med at gå for langt væk fra epidemikommissionens indstillinger.
- Der er mange danskere, der føler, at man er blevet epidemiologi, men det er der nogen mennesker, der er uddannet som, så lad os lytte til dem.
Ny beretning til afstemning senest torsdagVenstres Jan E. Jørgensen, der sidder i Epidemiudvalget, oplyser til TV 2, der skal stemmes om en ny beretning allerede torsdag.
- Processen er, at vi har lavet en beretning, der skal stemmes om, og der er frist allerede i morgen.
Epidemiudvalget har onsdag taget stilling til regeringens indstilling om et loft på 500 gæster i alt ved et kultur- eller sportsarrangement. Den var der ikke flertal imod, og derfor bliver den indført fra 16. januar.
Flertallet bestående af oppositionen og De Radikale vil altså nu lave en beretning, som medlemmerne i Epidemiudvalget senest i morgen skal tage stilling til.
Den beretning vil ifølge Jan E. Jørgensen pålægge regeringen at indstille en model med mulighed for op til tre sektioner med 500 gæster i hver.
- Det vil i sidste ende betyde, at det nye loft på op til 1500 træder i kraft søndag 16. januar.
Det er at gå på kompromis med sundhedsfagligheden, mener EnhedslistenEnhedslistens coronaordfører, Peder Hvelplund, har fuld forståelse for, at der er et udbredt ønske blandt partierne i Folketinget om at lempe coronarestriktionerne.
Men han mener ikke, at det er nok til, at man bør gå imod Epidemikommissionens indstilling.
- Det er ærgerligt, at man begynder at gå på kompromis med sundhedsfagligheden, og politisk at begynde at opfinde sine egne løsninger. Det hjælper heller ikke på tilliden til det system, politikerne repræsenterer, siger Peder Hvelplund til TV 2.
Han mener, at den vigtigste opgave lige nu er at sikre en balance i restriktionerne, der gør, at hospitalerne ikke bliver overbelastet.
5 nedslag: Disse ting kom frem på pressemødet
Kurverne flader ud – en kraftpræstation af det danske samfund, lyder det fra Heunicke
På onsdagens pressemøde om lempelse af en række coronarestriktioner i Danmark oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at epidemien er aftagende.
- Vi har endnu engang fået den her epidemi under kontrol. Det er en kraftpræstation af et helt samfund, lød det.
Ifølge Magnus Heunicke er situationen i Danmark et resultat af den "store og ambitiøse" vaccineudrulning med tredje stik.
- Der skal lyde en kæmpe tak til alle. Det gælder både institutioner, styrelser og ikke mindst befolkningen.
Omikron-varianten står i øjeblikket for 96 procent af epidemien.
Men på trods af fortsat høje daglige smittetal, oplyser ministeren, at kurverne for indlagte og særligt indlagte på intensiv er begyndt at flade ud.
Magnus Heunicke slår samtidig fast, at den nuværende situation i Danmark står i skarp kontrast til situationen i mange andre lande.
Det er på den baggrund, at danskerne fra og med søndag kan se frem til et mere normaliseret samfund særligt på kulturområdet.
Danskernes opbakning til restriktioner har været afgørendeDen positive udvikling skyldes ifølge Magnus Heunicke blandt andet, at danskerne tager restriktionerne seriøst og støtter op om myndighedernes retningslinjer.
- Vi kan se i undersøgelserne fra HOPE--instituttet, at der er hele samfundet, der tager de gode råd og restriktionerne til sig og opfører sig ansvarligt. Det er helt afgørende for, at vi er, hvor vi er i dag, siger Magnus Heunicke.
Sundhedsministeren bakkes op af direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm.
- Vi handlede rettidigt i december. Jeg mener ikke, at vi gjorde for meget. Der er ingen tvivl om, at den dæmpning af samfundsaktiviteten, vi fik sat ind i den julemåned som er travl, at det har taget toppen af smittespredningen, siger han.
Søren Brostrøm oplyser samtidig, at man i Danmark er et "meget bedre sted, end vi havde frygtet".
- Vi er kun på det halve niveau af indlagte på intensivafdeling sammenlignet med sidste vinter, og det er godt, siger han.
Tårnhøj vaccinedækning muliggør lempelse af restriktionerEn af de store grunde til, at Danmark nu i højere grad kan åbne, det er vaccinerne, lyder det.
- Vi har en tårnhøj vaccinedækning i Danmark. Alle over 40 har en tårnhøjdækning, siger Søren Brostrøm.
Konkret betyder de positive takter, at dele af kulturlivet kan genåbne søndag.
Fra og med søndag kan blandt andet højskoler, tivolier, biografer, teatre, kulturhuse og indendørs idrætsarrangementer, hvor tilskuere har billetter, genåbne.
Derudover bekræftede Magnus Heunicke på pressemødet, at coronapassets gyldighed forkortes til fem måneder.
Fjerde vaccinestik på vej til flere danskere
Særligt sårbare skal have fjerde stik
De mest sårbare danskere vil få tilbudt stik nummer fire, siger Heunicke
Sundhedsmyndighederne vil tilbyde et fjerde vaccinestik til særligt sårbare grupper, fortæller sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde onsdag.
Heunicke understreger, at selv om Omikron-varianten ser ud til at være mindre farlig end den tidligere dominerende Delta-variant, så er den ikke ufarlig. Især ikke, hvis den breder sig.
Og derfor lægger myndighederne nu op til, at de, der dårligst tåler smitte, vil blive tilbudt fjerde stik.
Ifølge Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, er der i første omgang tale om personer, der fik tilbudt tredje stik "tidligt på efteråret".
Det kan for eksempel være immunsvækkede personer, kræftpatienter og gigtpatienter.
Søren Brostrøm fortæller, at det "overvejes kraftigt", om fjerde stik også skal udrulles til plejehjemsbeboere og samfundets ældste. Men det er endnu ikke besluttet, og indtil videre tyder alt ifølge Søren Brostrøm på, at den gruppe er "godt beskyttet af det tredje stik."
Lille gruppe vaccineret for fjerde gangIndtil videre har kun en meget lille gruppe danskere fået tilbudt fjerde stik.
Det drejer sig om 75 mennesker, blandt andet gigtpatienter, som har fået tilbuddet om endnu en vaccinedosis i forsøget på at styrke deres svækkede immunforsvar over for coronasmitten, der er steget en del med Omikron-variantens indtog.
Lige nu er det dog det tredje boosterstik, som er relevant for størstedelen af danskerne.
Ifølge Sundhedsstyrelsen har næsten 95 procent af danskerne over 18 år modtaget en invitation til revaccination, og tilslutningen til vaccinationsprogrammet stiger med omkring 10 procentpoint om ugen. I alt har 3,2 millioner personer herhjemme har fået det tredje stik - det svarer til 53,1 procent af befolkningen.
Udrulningen af tredje dosis blev af Statens Serum Instituts Henrik Ullum fremhævet som en af hovedårsagerne til, at der er kontrol med indlæggelsestallene for Omikron-varianten.
- Vaccinerne beskytter mod alvorlig sygdom, og det er den primære grund til, at kurven over indlagte ikke er steget så meget, lyder det fra Henrik Ullum.
Israelsk forspringIsrael, der gennem hele vaccineudrulningen har været frontløber, har allerede bredt stik nummer fire ud til visse grupper af befolkningen.
Det er blandt andet israelere med et særligt svækket immunsystem - for eksempel patienter, der har fået udført hjertetransplantationer - folk over 60 år og ansatte i sundhedsvæsnet, der er blevet vaccineret med en fjerde dosis af Pfizer-vaccinen.
Indtil videre har mere end en kvart million israelere fået fjerde dosis.
Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, nævnte også på pressemødet, at de danske myndigheder vil være meget opmærksomme på resultaterne fra Israel - blandt andet i forhold til gruppen af ældre og plejehjemsbeboere.
- Hvis vi ser noget, som gør, at vi synes, at vi skal handle, så gør vi det, sagde Søren Brostrøm.
EMA tilbageholdende overfor en bred udrulningOgså i Grækenland blev det for nyligt meldt ud, at myndighederne vil tilbyde såkaldte immunkompromitterede personer et fjerde stik tre måneder efter det tredje.
Der er altså kun eksempler på, at fjerde dosis - ligesom det er planen herhjemme - bliver tilbudt mindre, sårbare grupper.
Det europæiske lægemiddelagentur, EMA, udtrykte tirsdag tvivl om, hvorvidt det er fornuftigt at tilbyde en fjerde vaccinedosis til den bredere befolkning. Blandt andet fordi man endnu ikke har videnskabeligt belæg for at konkludere, at gentagende boostere til alle voksne er en holdbar løsning.
- Selvom brugen af yderligere boostere kan være en del af beredskabsplaner, vil gentagne vaccinationer inden for korte intervaller ikke være en bæredygtig, langsigtet strategi, sagde EMAs chef for vaccinestrategi, Marco Cavaleri.
Han pegede også på, at man stadig er ved at indsamle data på Omikrons betydning for smitte og indvirkning på vaccineimmunitet.
Derudover fremhævede EMA data fra Sydafrika, hvor Omikron-varianten først blev opdaget, som viser, at folk, der er blevet vaccineret to gange, har op til 70 procents beskyttelse mod indlæggelse. Samtidig viser data fra Storbritannien, at selv om beskyttelsen fra to doser aftager over tid, så kan et tredje stik hæve den til 90 procent.