Coronasmitte skyller ind over samfundet og medfører højt sygefravær blandt flere faggrupper.

Det gælder blandt andet pædagoger i daginstitutionerne. Det gør det svært for kommunerne at opretholde den normale service.

Og det skaber frustrationer blandt det tilbageværende pædagogiske personale.

På den baggrund har Hillerød Kommune henvendt sig til Børne- og Undervisningsministeriet for at efterspørge muligheder for at tilpasse serviceniveauet efter bemandingen.

Og henvendelsen har givet resultat.

Der kan være "helt ekstraordinære situationer", hvor en kommune ikke kan opfylde pasningsgarantien, skriver Børne- og Undervisningsministeriet på dets hjemmeside.

Det kan eksempelvis være, hvis der er så mange sygemeldte medarbejdere om morgenen, at det er "uforsvarligt at modtage børn som sædvanligt".

Kommunen skal dog først have "afsøgt alle muligheder for at skaffe ekstra arbejdskraft", skriver ministeriet.

Meldingen vækker tilfredshed hos formand for udvalget for børn, familie og unge i Hillerød Kommune Lars Elbrandt (SF).

- Det er ikke for sjov skyld, at vi har efterspurgt den her mulighed. Det handler om, at coronaen slår til med fuld kraft i øjeblikket blandt pædagogerne og i resten af samfundet.

Han understreger, at kommunen ikke lige nu har tænkt sig at gøre brug af muligheden. Men situationen med sygemeldinger udvikler sig hele tiden og kan forandre sig på kort tid.

- Når vi har forespurgt om muligheden for at gøre det, er det selvfølgelig, fordi vi kan komme i en situation, hvor vi vil gøre brug af det, siger Lars Elbrandt.

Meldingen om, at pasningsgarantien i særlige situationer kan indskrænkes, vil næppe vække begejstring hos forældrene. Det er udvalgsformanden helt klar over.

- Jeg ved godt, at der er forældre, der synes, det er helt urimeligt, at de skal hente eller aflevere på andre tidspunkter, end de plejer. Og der er intet, vi hellere ville, end at skaffe andre hænder til at hjælpe med opgaven.

- Men der er også sygdom blandt vikarerne. Og vi kan jo heller ikke bare bede hvilken som helst anden faggruppe om at træde til. Det at passe børn skal foregå på en forsvarlig måde, siger Lars Elbrandt.

For langt de fleste har coronavirus heldigvis kunnet klares på en uge med en masse hvile, lommetørklæder og hovedpinepiller.

Men for nogle har det krævet hospitalsindlæggelse. Og for den gruppe døjer flertallet med mindst en senfølge fire måneder efter.

Det viser et nyt studie, som Ejvind Frausing Hansen, der er overlæge på Amager-Hvidovre Hospital, står bag.

Han har set på nogle af de første, der var indlagt med covid-19 i foråret, sommeren og efteråret 2020. Efter fire måneder har han undersøgt, om de havde senfølger. Og det havde mange.

- Det mest hyppige er, at man døjer med en svær udmattelse, der kræver mange pauser selv efter minimale fysiske indsatser. Hoste, slim og åndenød er også en hyppig senfølge, og andre har kognitive problemer med koncentration og hukommelse det, siger Ejvind Frausing Hansen.

De 128 patienter, der er blevet undersøgt, har gennemsnitligt været indlagt i fem dage. Fire af dem har undervejs været tilkoblet en respirator. Af de 128 patienter oplevede 85 procent mindst en senfølge fire måneder efter udskrivelse. Halvdelen døjede med to eller flere senfølger

En af de senfølger, som Ejvind Frausing Hansen også har set, er en nedsat evne til at transportere ilt fra lungerne og ud i blodet. Det skyldes dannelse af arvæv i lungerne.

Og jo sværere sygdomsforløbet har været, jo dårligere er evnen til at transportere ilten, fortæller overlægen.

Men særligt sygdommens effekt på hukommelse og koncentration kan være en udfordring, når patienterne er tilbage på arbejde efter overstået sygdom. Det har ramt mellem 20 og 30 procent af dem, der er blevet undersøgt.

- Det er påvist flere gange, at corona går i hjernen, så det er formentlig det, der er forklaringen på det, siger Ejvind Frausing Hansen.

Selvom patienterne ifølge overlægen godt kan leve med senfølgerne, påvirker det deres evne til at klare dagligdagens gøremål.

Studiet er det første i en serie af tre studier. Man har nemlig også undersøgt patientgruppen seks-syv måneder efter indlæggelse og igen efter ét år. Men de data er endnu ikke behandlet. Senere vil der også komme en undersøgelse af patienternes tilknytning til arbejdsmarkedet som følge af senfølger.

- Fra internationale undersøgelser har vi en idé om, at senfølgerne aftager, men ikke helt forsvinder efter 12 måneder, siger Ejvind Frausing Hansen.

Det er som at træde ind i en dommedagsfilm.

Storbyen Almatys gader er øde, fordi folk ikke tør gå ud. Militær og politi bevogter byens knudepunkter og affyrer varselsskud, hvis man nærmer sig.

I luften hænger lugten af brændte biler stadig, mens banker og butikker bærer præg af at være blevet røvet.

Sådan beskriver BBC's korrespondent situationen i Kasakhstans største by fredag morgen, efter det er lykkedes den kasakhiske præsident at kvæle de største protester, landet længe har set.

På en uge har protesterne kostet mindst 164 demonstranter livet, og 6000 mennesker er blevet anholdt, lyder det fra de kasakhiske myndigheder søndag.

Det handler om 30 år, hvor folk har ventet på reformer

Protesterne begyndte på årets første dag, hvor kasakherne vågnede op til en enorm prisstigning på propangas – også kaldet LPG.

Mange borgere i det olie- og gasrige land bruger LPG som brændstof til deres biler, fordi det er den billigste løsning. Men da regeringen fjernede et prisloft på gassen, blev priserne fordoblet, hvilket også medførte en prisstigning på fødevarer.

Derfor gik folk 2. januar på gaden i den fattige vestlige region, Magistau, hvor store dele af landets olie udledes.

I byen Zhanaozen demonstrerede indbyggerne mod de forhøjede priser. En sjælden begivenhed i den tidligere sovjetrepublik, hvor sådan noget er ulovligt og bliver slået ned af regimet med en jernnæve.

Men dette års demonstrationer handler ikke kun om én ting, fortæller Kristeligt Dagblads udenrigskommentator, Jens Worning, der er tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg:

- Det handler om 30 år, hvor folk har ventet på reformer, som de ikke har fået, mens eliten har raget til sig.

Protesterne spredte sig hurtigt mod øst og ramte tirsdag aften landets største by, Almaty, landets forhenværende hovedstad.

Omkring 5000 demonstranter gik på gaden i protest mod landets over 30 år gamle autoritære styre.

Forsamlingen rettede kampråbet ”shal, ket” mod nationens leder, Nursultan Nazarbayev, hvilket betyder ”gamle mand, gå væk”.

Nazarbayev blev uden modstand valgt som landets præsident, da Kasakhstan i 1991 løsrev sig fra Sovjetunionen og blev et selvstændigt land. Men i 2019 gik han pludseligt af overlod posten til den nuværende præsident, Kassym-Jomart Tokayev.

Men Nazarbayev beholdt sin store indflydelse i landet, hvilket blandt andet var kendetegnet ved, at Tokayev som sin første præsidentielle handling navngav landets hovedstad Nur-Sultan efter sin forgænger.

Nursultan Nazarbayev fik samtidig titlen som Elbasy, hvilket kan oversættes til nationens leder, mens han også fik rollen som formand for Kasakhstans sikkerhedsråd.

Urolighederne i de kasakhiske byer fik Tokayev til at handle.

Onsdag erklærede præsidenten undtagelsestilstand i landet, fyrede den siddende regering og indsatte en ny fungerende premierminister, og så fjernede han Nazarbayev fra den magtfulde post som formand for sikkerhedsrådet.

Afløseren blev Tokayev selv, der lovede at slå ned på demonstrationerne med maksimal styrke.

Imens intensiverede demonstrationerne, særligt i storbyen Almaty.

En statue af den gamle mand, Nazarbayev, blev forsøgt revet ned. Regeringsbygninger blev sat i brand. Og lufthavnen blev stormet.

Præsident Tokayev strammede som lovet sit greb om landet.

Internettet blev lukket, ligesom adgangen til sociale medier og landets få uafhængige medier.

I en tale til nationen kaldte han demonstranterne for ”internationale terrorister” og bad om hjælp til at bekæmpe terrortruslen ved den kollektive sikkerhedspagt, CSTO.

CSTO består af de tidligere sovjetiske republikker Rusland, Hviderusland, Armenien, Kasakhstan, Kirgisistan og Tadsjikistan.

Torsdag, få timer efter Tokayevs forespørgsel, udsendte det russiske forsvarsministerium video af russiske tropper og det militærmateriel, der kort tid efter ville komme Kasakhstan til undsætning.

Den russiske militærbistand viser, hvordan Ruslands præsident, Vladimir Putin, er en mester i at udnytte situationer som den i Kasakhstan, siger Jens-Kristian Lütken, der er næstformand i Europabevægelsen.

- Selvom det ikke er til Ruslands fordel, at regimerne i deres baghave er i problemer, vender han situationen og sætter russiske soldater ind, som er med til befæste Ruslands indflydelse i Kasakhstan og Centralasien, siger Lütken, der gennem et Danida-legat har beskæftiget sig med demokratierne i Centralasien.

- Samtidig er de her koreograferede billeder af den russiske hær, som forbereder missionen til Kasakhstan, med til at sende et signal til for eksempel Ukraine, men faktisk også til de baltiske lande, om, hvor hurtigt Rusland er i stand til at samle en militær styrke, som kan sættes ind langt væk fra Rusland.

CSTO-styrkerne blev sat ind for at sikre landets vigtigste organer som for eksempel lufthavnen, der blev taget tilbage. Forfølgelsen af demonstranterne blev på de lokale sikkerhedsstyrkers hænder.

Torsdag og fredag endte det i voldsomme sammenstød, hvor snesevis af demonstranter blev dræbt.

Og som demonstrationernes foreløbige dødsstød gav præsident Tokayev sikkerhedsstyrker ordre på at skyde demonstranter uden advarsel.

- Hvordan kan man forhandle med kriminelle og mordere?, lød det fra talerstolen fredag.

Efter protesterne indtil videre er blevet slået ned, tyder noget på, at Tokayev er begyndt at rydde ud i den gamle garde.

Den tidligere chef for landets antiterrorargentur Karim Maksimov, som blev fyret tidligere på ugen, blev lørdag sigtet for højforræderi for et forsøg på at styrte regeringen.

- Meget tyder på, at der også er et internt opgør i gang. Maksimov er en af dem, som har været meget tæt på den tidligere præsident, Nazarbayev, og meget kunne tyde på, at Tokayev gerne ville presse Nazarbayev og de folk, der er tæt på ham, blandt andet hans familie, ud af regimet og mindske deres indflydelse, siger Jens-Kristian Lütken.

Udrensningen har sat gang i flere spekulationer om, hvem der egentlig sidder for bordenden i regimet, og hvem der forhandler med Putin, siger udenrigskommentator Jens Worning.

For Putins hjælp har en pris, påpeger han og sammenligner situationen i Kasakhstan med den, man så i Hviderusland efter præsidentvalget i 2020, hvor voldsomme demonstrationer spredte sig i landet.

- Vi andre ser det, der er sket i Belarus (Hviderusland, red.) og nu i Kasakhstan, som nogle styrer, der er svage, og hvor fundamentet skrider under dem. Men set med russiske øjne er der en masse positive aspekter i det her, siger Jens Worning.

Kasakhstan og Hviderusland har ført en udenrigspolitik, hvor de har rettet sig mod Rusland, men uden at være dem underlegne, og derfor samtidig har samarbejdet med EU, USA og Kina.

Men nu er regimerne i de tidligere sovjetrepublikker pludselig afhængige af Rusland, hvis de vil blive ved magten.

- Det ser man i Moskva som, at de lige pludselig har dem tættere på, hvilket giver dem større indflydelse. Og det er den kortsigtede gevinst set fra Moskva, siger Jens Worning.

Om det samtidig er enden på demonstrationerne i Kasakhstan, er dog stadig for tidligt at sige, mener udenrigskommentatoren.

- Det er en trykkoger, hvor rigtig meget kan komme ud af den her trykkoger, hvis ikke låget bliver holdt nede, siger han.

- Vi så under oprørets første dage, at der var politifolk, som gik over på demonstranternes side. Hvis ikke sikkerhedsstyrker og militær entydigt er på præsidentens side, kan der opstå en helt ny situation.

Mens Sundhedsstyrelsen overvejer, om befolkningen skal tilbydes et fjerde vaccinestik, så har 75 personer herhjemme allerede fået det tilbudt.

Det skriver DR.dk.

Der er tale om personer, der lider af alvorlig kronisk sygdom og får et immundæmpende præparat.

- Det er denne særlige gruppe, som vi har vurderet, er mere udsatte for at få en covid-infektion. Men også få et alvorligt forløb af det. Dem har vi udvalgt til at få ikke bare tredje, men også fjerde vaccination, siger overlæge og professor Ellen-Margrethe Hauge, Aarhus Universitetshospital.

Det er eksempelvis personer med gigtsygdom, der som led i behandlingen får medicin, der dæmper deres immunforsvar.

Det betyder, at de ikke - eller kun i ringe grad - danner antistoffer mod coronavirus, efter at de er blevet vaccineret.

Om det fjerde stik ændrer på det, er endnu uvist, da man endnu ikke har målt niveauerne af antistoffer hos de personer, der har fået stik nummer fire.

Men det giver mening at gøre forsøget, lyder det fra direktør i Gigtforeningen Mette Bryde Lind.

- Jeg synes, det er rigtig godt, at de har fået tilbudt et fjerde stik, fordi de er i behandling med en særlig medicin, der hedder Rituximab, og der virker vaccinerne ikke så godt, siger hun til DR.

Det tredje vaccinestik tilbydes i øjeblikket personer fra 18 år og opefter. Det kan fås fire en halv måneder efter det andet vaccinestik.

3.119.243 personer herhjemme har fået det tredje stik - det svarer til 53,1 procent af befolkningen.

Sundhedsstyrelsen har tidligere oplyst, at man overvejer, om man også vil tilbyde et fjerde stik, ligesom man gør i eksempelvis Israel.

- Det vil for nogle snart være fire måneder, siden de blev revaccineret, og derfor ser vi på, hvad den nye viden siger om revaccination og virkningen af vaccinerne over tid, oplyste enhedschef Bolette Søborg forleden til Ritzau.

Der er registreret 19.248 nye coronatilfælde det seneste døgn, oplyser Statens Serum Institut søndag.

De smittede er fundet på baggrund af 210.555 PCR-prøver, hvor man bliver podet i svælget for coronavirus.

Det betyder, at positivprocenten - andelen af smittede blandt de testede - er på 9,14 procent.

Lørdag tog smittetallet et dyk til 12.588, efter at det i dagene forinden var oppe over 25.000 smittede per dag.

Men søndag er tallet igen stigende. Man skal dog være varsom med at konkludere for meget på enkelte dages udsving, lyder det fra professor emeritus i infektionssygdomme Eskild Petersen.

Han har i stedet øjnene stift rettet mod næste uges smittetal, der ifølge professoren kommer til at blive afgørende.

- Vi har set, at smitten steg efter jule- og nytårsaften, hvor folk var sammen. Den kommende uge vil vi se, om smitten stiger yderligere på grund af genåbningen af skolerne, siger han.

Der er 126 nye coronarelaterede indlæggelser det seneste døgn. Det dækker både over patienter, der er indlagt med og på grund af covid-19.

Antallet af indlagte med corona falder samlet set med med 7 personer til i alt 723 indlagte. Det er 5. dag i træk, at antallet af coronaindlagte er for nedadgående.

Dermed står vi markant bedre i forhold til belastningen af sundhedsvæsenet end for et år siden, lyder det fra Eskild Petersen.

- Dengang havde vi næsten 1000 indlagte, men det tal er vi ikke i nærheden af nu takket været vaccinen, siger han.

Der er registreret yderligere 14 coronarelaterede dødsfald. Det er personer, der er afgået ved døden inden for en periode på 30 dage efter påvist smitte.

17. januar udløber de gældende restriktioner, og derfor bliver udviklingen i smittetallene den næste uge helt afgørende, vurderer Eskild Petersen.

- Smittetallene i næste uge bliver afgørende og vil vise os, om vi kan styre epidemien, selvom skolerne er genåbnet, siger han.

Det seneste døgn har yderligere 24.630 personer fået det 3. vaccinestik. Dermed er 3.119.243 personer revaccineret - det svarer til 53,1 procent af befolkningen.