På årets første dag sad en gravid kvinde uden for et hospital i den kinesiske by Xi'an med mavesmerter og blod løbende ned ad benene.

Hun var blevet afvist af hospitalet og nægtet behandling, indtil hun kunne fremvise en negativ coronatest.

Gyldigheden af hendes seneste test var udløbet fire timer tidligere, og derfor måtte hun uden for hospitalet afvente svar på en ny test.

Efter to timers venten forbarmede personalet sig dog over den stærkt blødende kvinde, men på dette tidspunkt var barnet dødt.

Det fremgår ifølge South China Morning Post og Washington Post af en video, som har floreret på sociale medier i Kina, men som siden er blevet slettet.

Videoen blev delt af en kvinde, som hævdede at være den gravides niece, men deres identitet er ikke kendt.

Historien var i første omgang ubekræftet, men efter en intern undersøgelse har de lokale myndigheder torsdag sanktioneret hospitalet og flere medarbejdere.

Offentlig undskyldning og fyringer

Lederen af Xian Gaoxin Hospital er blevet suspenderet, og to afdelingschefer er blevet fyret. Herudover er der udstedt advarsler til to chefer hos de lokale sundhedsmyndigheder.

Det fremgår i en udtalelse fra den regionale regering.

- Hospitalet bør give en offentlig undskyldning, aktivt reflektere over og undersøge skjulte risici i arbejdsprocessen samt styrke håndteringen på hospitalet for at optimere behandlingsprocessen, lyder det i udtalelsen.

Hospitalet har endnu ikke selv kommenteret sagen.

Millionby er lukket helt ned

Årsagen til hospitalets hårde afvisning af kvinden skal findes i de stramme coronarestriktioner, som Xi'an i øjeblikket er underlagt som en del af Kinas "nul smitte"-strategi.

Strategien betyder, at myndighederne omgående slår hårdt ned på lokale udbrud med covid-19 for at forhindre smittespredning.

Derfor har millionbyen Xi'an de seneste to uger været lukket helt ned med krav om blandt andet massetest og udgangsforbud.

Senest lukkede også storbyen Yuzhou i denne uge ned efter tre smittetilfælde med covid-19.

Men frygten for coronasmitte er altså gået for vidt, når personer med tydelige behov for behandling bliver afvist på hospitalet, synes budskabet nu at være.

Løsner regler for hospitaler

Allerede onsdag - mens arbejdet med den interne undersøgelse endnu var i gang - varslede sundhedsmyndighederne i Xi'an en opdatering af coronareglerne.

Her lød det ifølge South China Morning Post, at hospitaler skal yde behandling og åbne særlige adgangsbaner for gravide og andre patienter med kritisk sygdom.

Personer med en negativ test, der ikke er mere end 48 timer gammel, må selv vælge, hvordan de vil transportere sig til hospitalet, som ikke længere kan afvise patienter med henvisning til coronakontrol.

Hvis man er sat i isolation, vil man med dør-til-dør-transport blive fragtet til udvalgte hospitaler.

Efter videoen fra Xian Gaoxin Hospital blev delt på sociale medier, har en anden kinesisk kvinde delt et opslag, hvor hun hævder, at hun 29. december var udsat for samme oplevelse.

Kvinden skriver, at hun var gravid og blødte, men blev afvist af to hospitaler.

Da hun senere blev indlagt efter en negativ test, havde hun mistet sit barn. Denne kvindes historie er dog ikke bekræftet fra myndighedernes side.

Smitten med Omikron-varianten af coronavirus hærger, og nu sår forskere tvivl om kvaliteten af de hjemmetests, som tusinder af forældre over hele landet lige nu bruger hver dag til deres børn.

De høje smittetal får også Sundhedsstyrelsen til at foreslå ændringer i coronapasset.

Men vi starter et helt andet sted.

Tre pirater løslades - en kommer til Danmark

Tre af de fire formodede pirater, der er blevet tilbageholdt på den danske fregat Esbern Snare i Guineabugten, skal løslades.

Det oplyser deres advokater, Niels Anker Rasmussen og Irene Zehngraff, til henholdsvis Ekstra Bladet og Ritzau.

Selv om de formodede pirater anses for skyldige, bliver de ikke retsforfulgt i Danmark, siger advokaterne.

- Man anser ham for skyldig, men man vil ikke retsforfølge ham, siger Niels Anker Rasmussen om sin klient.

Torsdag aften oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse, at en fjerde formodet pirat er på vej til Danmark.

Forskere sår tvivl om hjemmetests

Den seneste måned er hjemmetests for coronavirus blevet revet ned af hylderne, så apoteker, supermarkeder og kæder som Matas har måttet melde alt udsolgt.

Men kan man overhovedet stole på testsvaret fra hjemmetestene, der på Sundhedsstyrelsens hjemmeside beskrives som "et vigtigt screeningsredskab og et godt værktøj til at reducere smitte"?

Afdelingslæge Uffe Vest Schneider fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Hvidovre Hospital har siden 2019 forsket i coronatests.

Han mener, at markedet for hjemmetests er som "det vilde vesten", hvor forbrugeren ikke har en chance for at vide, om testene lever op til, hvad de lover.

Aflysning stiller Danmark dårligt

Danmarks forberedelser til den kommende EM-slutrunde led torsdag et knæk.

Den vigtige testkamp mod Norge, der blandt andet skulle bruges til at genetablere Rasmus Lauge på holdet, er aflyst. Den norske lejr frygter smitterisikoen, da Jannick Green tidligere på ugen testede positiv for coronavirus.

Men torsdag fik de danske håndboldherrer også en god nyhed, som kan komme Jannick Green og de andre danskere til gode.

På sin hjemmeside skriver det europæiske håndboldforbund, EHF, at den obligatoriske isolationsperiode er nedsat til minimum fem dage efter en positiv test. Tidligere har der været tale om 14 isolationsdage, hvis spilleren eller andre i staben blev testet positiv inden slutrunden - og 10 dage, hvis det skete under slutrunden.

Stigende smitte får Sundhedsstyrelsen til at ændre anbefalinger

Varigheden af coronapasset skal forkortes til fem måneder efter vaccination med andet stik eller tidligere smitte.

Sådan lyder Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger torsdag.

De nye anbefalinger kommer efter den stigende smitte med Omikron-varianten og dens særlige evne til at ramme tidligere smittede og vaccinerede.

- Vi ved nu, at vaccinernes beskyttelse mod Omikron er mindre, og derfor har vi anbefalet, at man ændrer i varigheden af coronapasset, så det afspejler den virkelighed, siger Helene Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen.

Knap hver fjerde coronapatient er indlagt af andre årsager

I december var 23 procent af patienterne med coronavirus på danske sygehuse indlagt på grund af en anden diagnose.

Det viser en rapport fra Statens Serum Institut (SSI), der for første gang sætter præcise tal på, om patienter er indlagt på grund af eller med coronavirus.

Andelen er steget sammenlignet med november, hvor tallet var 22 procent.

Samtidig er der en tendens til, at flere personer under 60 år er indlagt med og ikke på grund af coronavirus sammenlignet med ældre aldersgrupper.

Der er noget, de ikke er opmærksomme på, når flere udtrykker, der skal ske lempelse i restriktionerne.

Sådan lyder det fra professor på infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital, Thomas Benfield.

- Man fejlfortolker, at Omikron er mildere end Delta. Det er den nok, men den er også meget mere smitsom, så vi ser ti gange flere smittede, og derfor også mange flere indlagte, siger han til TV 2.

Og han oplever, der sker en mistolkning.

Blandt andet i forhold til udsagnet om, at julen og nytåret var rolige perioder - det var det kun, fordi man havde frygtet noget meget værre, mener Benfield.

Og det er ikke det eneste, der misforstås. For lige nu ligner det, at kurvene er stagnerende. Men der er sket en masse - blandt andet genåbning af skolerne - som vi ikke har set konsekvensen af endnu, siger professoren.

- Vi har ikke set det toppe, og ind til vi har set en top og et vedvarende fald, er det for tidligt at lempe på de restriktioner, der er på plads lige nu, siger Thomas Benfield.

De skal gennemgås restriktion for restriktion

Flere udtrykker deres uenighed, efter regeringen har besluttet ikke at lempe på restriktionerne. Det gælder blandt andet Dansk Erhverv og Venstre.

Hvis det står til Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv, kan vi ikke blive ved med at åbne og lukke samfundet ned.

- Det er drønhamrende ærgerligt, man ikke beslutter at åbne kulturlivet op, siger Brian Mikkelsen.

Han efterlyser en åbning af biografer, museer og teatre. Kulturinstitutioner, hvor man passer på hinanden, som giver kvalitet og værdi i en svær tid.

Martin Geertsen, som er sundhedsordfører fra Venstre, deler hans holdning.

- Det, jeg ærgrer mig over, er, at man ikke er gået mere fleksibelt og pragmatisk til værks i forhold til at vurdere de enkelte restriktioner hver for sig, siger Martin Geertsen.

Han mener, restriktionerne skal gennemgås en for en, og det kræver forklaringer, hvorfor restriktioner, der berører eksempelvis biografer og højskoler, ikke kan lempes.

Men på nuværende tidspunkt mener Thomas Benfield ikke, det giver mening at lempe på restriktionerne, da vi ikke har set epidemien toppe endnu. Restriktionerne har kun været på plads nogle uger, der har været ferie og vi har ikke set effekten af de for nyligt åbnede skoler endnu, påpeger han.

- Så jeg synes, det er for farefuldt at tænke på at åbne mere op, end vi har gjort, lyder det.

Det vil ramme ventelister

Han mener, at der fortsat er plads til flere indlagte på landets sygehuse, hvis det skulle blive nødvendigt.

Men han forklarer, at med det skrabede mandskab, vil det kræve, at man lukker for andre funktioner. Det kan for eksempel være ikke akutte operationer eller at se ambulante patienter, hvis det kan vente.

Det vil alt sammen blive udskudt for at frigøre ressourcer til at hjælpe på covid-afdelingerne.

- Det er selvfølgelig en udfordring. Vi har sengene, og vi har personalet. De laver bare noget andet lige i øjeblikket, siger Thomas Benfield.

Han tilføjer, at det vil forsinke ventelisterne. Blandt andet for dem der venter på hofte-, knæ- eller øjenoperationer, der i forvejen er blevet udsat de seneste år.

En af de fire formodede pirater, der er tilbageholdt på den danske fregat Esbern Snare, er torsdag fløjet mod Danmark.

Det skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Det vil ikke være helbredsmæssigt forsvarligt at løsladelse ham til søs, fordi han har pådraget sig skader i forbindelse med konfrontationen med de danske soldater, lyder det.

- Som følge af Danmarks internationale forpligtelser og den formodede pirats helbredstilstand er det blevet vurderet, at der ikke var anden udvej end at bringe vedkommende til Danmark, siger justitsminister, Nick Hækkerup (S).

- Regeringen ønsker på ingen måde, at de formodede pirater kommer til Danmark, men i det ene ud af de fire tilfælde var der desværre ikke andre muligheder. Jeg har derfor ikke pålagt anklagemyndigheden at meddele vedkommende et tiltalefrafald. Det betyder forventeligt, at han vil blive retsforfulgt i Danmark for forsøg på manddrab på danske soldater.

Af pressemeddelelsen fremgår det, at den formodede pirat vil blive fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Byret fredag.

Det bekræfter den formodede pirats forsvarsadvokat, Birgitte Skjødt, til TV 2. Hun fortæller, at han er blevet udskrevet fra hospitalet i Ghana, da man vurderer, at han er i en sådan helbredsmæssig situation, så han kan klare turen til Danmark.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og Justitsministeriet.

Justitsministeriet henviser til Anklagemyndigheden, der ikke kan oplyse til TV 2, om den formodede pirat er landet på dansk jord.

Tre pirater løsladt til søs

De fire formodede pirater har været tilbageholdt siden 24. november, hvor de angreb den danske fregat Esbern Snare i Guineabugten.

Under en patrulje fik Esbern Snare melding om, at der var et muligt piratangreb i farvandet syd for Nigeria. En helikopter blev sendt i luften og opdagede en båd.

Herefter blev soldater fra frømandskorpset sat ind. De blev beskudt, og frømændene skød igen.

Fire blev dræbt, mens fire andre blev tilbageholdt og sigtet for forsøg på manddrab. Torsdag frafaldt tiltalen mod de tre af de fire formodede pirater.

En udsædvanlig og ekstraordinær beslutning, lyder det fra justitsministeren. Den er truffet, fordi regeringen ingen interesse har i at få dem til Danmark og potentielt ikke kunne udsende dem efter en eventuel straf.

- Derfor har jeg helt ekstraordinært truffet beslutning om at pålægge anklagemyndigheden at meddele tre af de fire formodede pirater et tiltalefrafald. Det betyder, at de tre formodede pirater er blevet sat på fri fod. De har ingen tilknytning til Danmark, og den kriminalitet, de har været sigtet for, er begået langt fra Danmark. De hører ganske enkelt ikke til her. Og derfor mener jeg, det er det rigtige at gøre, siger Nick Hækkerup.

De tre er derfor blevet løsladt til søs.

Den "mindst ringe løsning"

Den beslutning har gennem dagen fået kritik fra Venstre og de konservative. Partiernes forsvarsordførere er bekymrede for det signal, det sender, at de formodede pirater bliver løsladt uden straf.

- Hvis man kan gøre noget så forfærdeligt, for kun at sidde fanget to måneder og så blive løsladt igen, hvad forhindrer så andre pirater i at gøre det samme?, siger Konservatives forsvarsordfører, Niels Flemming Hansen, til TV 2.

Selvom både Venstre og de konservative kritiserer forsvarsminister Trine Bramsen og regeringen for håndteringen af sagen, mener de begge, at løsladelsen af piraterne er den "mindst ringe løsning".

- Når nu der ikke er indgået en aftale om retsforfølgelse i andre lande, så kan det jo ikke være anderledes, siger Preben Bang Henriksen.

Det er ikke lykkes TV 2 at få et interview med forsvarsminister Trine Bramsen (S) torsdag. I stedet skriver hun i en mail, at hun er enig i, at løsladelsen er den "mindst ringe løsning".

- Det er dog virkeligt vigtigt at huske på, at en situation med gidseltagning af uskyldige søfolk - som er en reel udfordring i Guineabugten - ville have været en endnu vanskeligere udfordring. Sagen er, at en forhåndsaftale om udlevering - som heller ikke lande som Frankrig, Italien og Portugal er lykkedes med - næppe ville have gjort en forskel. Men vigtigst er, at mandskabet på Esbern Snare forhindrede et angreb.

Omikron-varianten er begyndt at sprede sig blandt de ældre befolkningsgrupper.

Det siger Sundhedsstyrelsens vicedirektør, Helene Probst, i en pressemeddelelse, hvor styrelsen giver en status på landets sygehuskapacitet.

- Vi ser en begyndende smittespredning med Omikron-varianten i aldersgrupperne over 65 år, og der går nok et par uger, før vi ved, om det betyder, at der kommer flere indlæggelser i de aldersgrupper, siger Helene Probst i pressemeddelelsen.

Indtil videre har Omikron i høj grad bevæget sig blandt de unge.

Men fra uge 51 til uge 52 blev smitten blandt personer over 65 år mere end fordoblet, skriver Sundhedsstyrelsen i en rapport. Det konkrete tal oplyses ikke.

Forventer flere på hospitalerne

I løbet af december er Omikron-varianten blevet den dominerende variant i Danmark, og det har medført voldsomt stigende smittetal.

I sin sygehusstatus skriver Sundhedsstyrelsen, at den følger situationen tæt og har bedt regionerne sikre den nødvendige kapacitet, hvis der skulle opstå behov for flere covid-sengepladser.

De nuværende sygehusplaner vil dog kunne rumme en vis stigning i antallet af indlagte med covid-19, lyder det fra Helene Probst.

Forventningen lige nu hos Sundhedsstyrelsen er, at antallet af indlæggelser med covid-19 vil stige i de kommende uger.

- Samtidig kan vi forvente, at andre sygdomme - som for eksempel influenza - også vil give flere indlæggelser, siger Helene Probst.

Influenzasmitten er dog meget lav for sæsonen, viser nye tal fra Statens Serum Institut torsdag.

Mindre risiko for indlæggelser

Der har den seneste tid været meget debat om, hvor farlig Omikron-varianten egentlig er.

I denne uge kom de danske myndigheder dog med sin vurdering, som lyder, at risikoen for at blive indlagt med Omikron-varianten kun er halvt så stor, som hvis man er smittet med Delta-varianten.

Dermed svarer risikoen for at blive indlagt med Omikron til den risiko, som vi så med de første coronavarianter, inden Delta blev den dominerende variant.

Torsdag eftermiddag lød det så fra WHO's chef for klinisk pleje, Janet Diaz, at foreløbige studier viser, at Omikron giver mindre risiko for alvorlig sygdom - både hos unge og ældre. Det skriver Reuters.

TV 2 har torsdag aften forgæves forsøgt at få et opfølgende interview med Helene Probst.

USA's præsident, Joe Biden, rettede flere hårde angreb mod landets tidligere præsident Donald Trump, da han torsdag holdt tale i anledningen af årsdagen for angrebet på den amerikanske kongres.

De personer, som angreb denne kongres, holdt en kniv for struben af Amerika

Præsident Biden

Joe Biden sagde i talen, at det amerikanske demokrati var under angreb 6. januar sidste år, og at det skal forhindres, at sådan en situation kan opstå igen.

- De personer, som angreb denne kongres, holdt en kniv for struben af Amerika. De kom her ikke af patriotisme, de kom her med had og vrede. Vi står midt i en kamp om selve sjælen i vort land og i vort demokrati.

- Trump skabte et net af løgne

Biden advarede om, at Trumps falske beskyldninger om udbredt valgsvindel ved præsidentvalget i 2020 kan undergrave retssamfundet og fremtidige valg.

- Vi må gøre det absolut klart, hvad der er sandt, og hvad der er løgn. Her er sandheden: En tidligere præsident i USA har skabt et net af løgne om valget i 2020. Det har han gjort, fordi han tillægger magt mere værdi end principper, sagde Biden.

Valget i 2020 var derimod et af de mest stolte øjeblikke i amerikansk historie, lød det fra Biden.

- Flere end 150 millioner amerikanere stemte, selvom vi var midt i en pandemi. Det burde blive hyldet, ikke angrebet. Sandheden er, at intet valg er blevet så nøje undersøgt. På flere valgsteder var der omtælling tre gange, og alligevel var resultatet det samme.

- Du kan ikke kun elske dit land, når du vinder

Bidens tale fandt sted i kongresbygningens Statuary Hall - ét af de steder, hvor demonstranterne sidste år trængte ind.

Her langede Joe Biden igen og igen ud efter sin forgænger og understregede Trumps rolle i stormløbet på Kongressen.

- Du kan ikke kun elske dit land, når du vinder, sagde præsidenten med henvisning til Trump og dennes støtter.

- Når du taber, må du rejse dig igen og se, om du kan vinde næste gang.

Ros til betjente og politikere

Præsidenten roste de mange betjente, der med livet som indsats forsøgte at holde oprørerne ude af Kongressen. Endelig fremhævede Biden de mange politikere, som befandt sig i Kongressen, da oprørerne trængte ind.

- Alle politikere, som var til stede den dag, besejrede oprørerne. De blev her og fortsatte det arbejde, de er blevet valgt til.

Præsident Bidens tale på årsdagen for stormløbet var på mange måder en provokation og hån af den forhenværende præsident. Det siger USA-analytiker Mirco Reimer-Elster:

- Hvor mange gange sagde han ikke underforstået, at Trump er en taber? Han tabte, og han har svært ved at acceptere det. En åbenlys hån og provokation af den forhenværende præsident. Retorikken var meget hård, og hvor meget er det med til at forene landet?

Harris fremhævede historiske datoer

Den amerikanske vicepræsident, Kamala Harris, holdt kort før Joe Biden en tale for at markere årsdagen.

Harris fremhævede, at datoen 6. januar 2021 har printet sig ind på amerikanernes nethinde. På linje med 7. december 1941, hvor den amerikanske flådebase Pearl Harbour blev angrebet, og angrebene i New York og Washington 11. september 2001.

Fem personer mistede livet i forbindelse med optøjerne i kongresbygningen 6. januar 2021, og her ét år senere er flere end 700 demonstranter blevet anholdt og sigtet for deres rolle i angrebet, mens flere end 70 personer er blevet dømt.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) afslørede onsdag, at han ønsker at forkorte coronapassets gyldighed til fem måneder efter 2. stik eller tidligere smitte.

Heunickes ønske skete ifølge Sundhedsministeriet på baggrund af en anbefaling fra Sundhedsstyrelsen, og torsdag uddyber styrelsen, hvorfor man nu kommer med en ny anbefaling.

- Vi ved nu, at vaccinernes beskyttelse mod Omikron er mindre, og derfor har vi anbefalet, at man ændrer i varigheden af coronapasset, så det afspejler den virkelighed, siger vicedirektør Helene Probst.

Data fra Statens Serum Institut og udenlandske studier peger på, at vaccinerne er mindre effektive over for Omikron-varianten end over for den tidligere Delta-variant.

Immuniteten vil derfor formentlig allerede være faldet kraftigt to måneder efter 2. stik. Sundhedsstyrelsen understreger, at man som vaccineret fortsat er bedre beskyttet mod et alvorligt forløb.

Tidligere smittede skal vaccineres hurtigst muligt

De nye anbefalinger om kun fem måneders varighed af coronapasset efter 2. stik gælder for alle personer over 18 år.

Samtidig anbefaler Sundhedsstyrelsen, at alle tidligere smittede, som ikke allerede er vaccineret, bliver vaccineret hurtigst muligt – dog tidligst en måned efter overstået sygdom.

- Coronapasset er et vigtigt redskab i smittehåndteringen. Der skal være en rimelig balance, mellem, hvor lang tid coronapasset gælder i forhold til tidligere infektion, test og vaccination, og til den forventede forebyggelse af smitte, der skal komme via coronapasset, siger Helene Probst.

- Derfor anbefaler vi en forkortelse, der også giver tid til, at man kan få booket 3. stik, efter at man er blevet inviteret.

Sundhedsstyrelsens vurdering er, at 3. stik beskytter mere effektivt mod Omikron, selvom det er mere kortvarigt end med tidligere varianter. Styrelsen vurderer også, at den beskytter mod bedre mod infektion, alvorlig sygdom, indlæggelse og død.

Opbakning om anbefalinger

Onsdag lagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) op til, at det var nødvendigt med ændringer i coronapassets varighed, og at reglerne ville blive strammet.

Sundhedsministeriet oplyste til TV 2:

- Sundhedsstyrelsen anbefaler, at varigheden af et gyldigt coronapas efter det primære vaccinationsforløb sættes til fem måneder for personer over 18 år, og at varigheden af et gyldigt coronapas efter tidligere smitte ændres, så det er gyldigt fra 11 dage efter positiv pcr-test til fem måneder efter positiv pcr-test.

Nu skal Epidemikommissionen vurdere forslaget, og om reglerne skal ændres. Derefter skal det vedtages i Folketinget.

Både SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti bakker op om anbefalingerne. Det bekræfter partierne over for TV 2.

I december var mindst 23 procent af patienterne med coronavirus på danske sygehuse indlagt på grund af en anden diagnose.

Det viser en rapport fra Statens Serum Institut (SSI). Den sætter for første gang præcise tal på, om patienter er indlagt på grund af eller med coronavirus.

Rapporten viser altså, at omkring tre ud af fire er indlagt på grund af coronavirus. Resten har andre diagnoser. Her af har en mindre andel andre luftvejsdiagnoser, som kan være udløst af corona.

Tallene i rapporten er fra 19. december, hvor deltavarianten var dominerende i Danmark. Billedet kan derfor have ændret sig efterfølgende.

Den dag var der 560 indlagte ifølge SSI. Det svarer dermed til, at 151 patienter var indlagt af andre årsager.

Der er en tendens til, at en højere andel af personer under 60 år er indlagt med og ikke på grund af coronavirus sammenlignet med ældre aldersgrupper.

Kritik af opgørelsen

Rapporten er offentliggjort i forlængelse af, at der de seneste uger har været debat om tallene for coronaindlæggelser fra Statens Serum Institut, der bliver offentliggjort dagligt.

Opgørelsen indeholder alle patienter, der har været indlagt mindst 12 timer og samtidig er testet positiv i løbet af de seneste 14 dage.

Fagfolk og politikere har kritiseret opgørelsesmetoden. De mener, at det giver et forvrænget billede af, hvor stort et pres coronavirus forvolder på sundhedsvæsenet.

Kræver ekstra ressourcer

Kritikken er blandt andet gået på, at opgørelsen fra SSI tæller en masse patienter med, som ikke er indlagt på grund af coronavirus.

Det kan for eksempel være fødende, psykiatriske patienter eller personer, der har brækket et ben.

På den anden side har det fra sundhedsmyndigheder og sygehuse lydt, at det også kræver ekstra ressourcer til isolation og værnemidler, selvom en coronasmittet patient ikke er indlagt på grund af virusset.

Billedet kan have ændret sig siden december, da spredningen af omikronvarianten har medført rekordhøje smittetal. Omikron vurderes dog kun at være halv så høj risiko for indlæggelse med omikron sammenlignet med delta.

SSI anslår i sin seneste prognose for smittens udvikling, at omkring hver fjerde coronapatient i løbet vinteren vil være indlagt af andre årsager. Den blev offentliggjort 5. januar.