I øjeblikket er Danmark og mange andre lande i verden i fuld gang med at give deres befolkninger et 3. stik med en vaccine mod coronavirus.

Men herhjemme gives stikket ikke til børn og unge under 18 år, og det undrede flere, da danskerne tirsdag kunne stille coronaeksperter spørgsmål på TV2.DK.

Det simple svar er, at Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) endnu ikke har godkendt det.

På sin hjemmeside skriver Sundhedsstyrelsen, at "som udgangspunkt anbefales revaccination af børn og unge under 18 år med et normalt immunforsvar ikke, da de ikke er en del af godkendelsespopulationen for revaccination".

De oplyser samtidig, at de ikke kender tidshorisonten for en godkendelse.

- Det forventes dog, at vaccinerne på sigt godkendes til revaccination af også børn og unge, skriver styrelsen.

Data skal underbygge sikkerhed og effektivitet

Camilla Foged, som er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet, fortæller, at tredje stik endnu ikke er godkendt til denne aldersgruppe, da myndighederne først skal være helt sikre på, at der ikke er nogen særlige bivirkninger.

- Vi skal have data, som siger, at det både er sikkert og effektivt, siger hun.

Professoren nævner, at EMA i juli 2021 fandt en mulig sammenhæng mellem mRNA-vaccinerne fra Pfizer og Moderna og meget sjældne tilfælde af hjertemuskelbetændelse eller hjertehindebetændelse.

Det vil kunne reducere smitten

Camilla Foged, professor i vaccinedesign, Københavns Universitet

Ifølge Lægemiddelstyrelsen er betændelsestilstandene for det meste kendetegnet ved milde forløb, som går over af sig selv og kun i meget sjældne tilfælde bliver alvorlige. Bivirkningerne var oftest set hos yngre mænd.

- Vi skal have garanti for, at det ikke forekommer oftere ved tredje stik, og når det handler om børn, skal vi være ekstra påpasselige og omhyggelige, siger Camilla Foged.

Israel har vaccineret 12-15-årige

I Israel har man givet boosterstik siden sommeren sidste år, og ifølge det israelske medie Haaretz har myndighederne anbefalet et 3. stik til de 12-15-årige siden november.

Og data fra netop Israel brugte den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, til at underbygge, at det er sikkert og effektivt at vaccinere unge, da de godkendte 3. stik til de 12-15-årige i mandags. Boosterstik til amerikanere over 16 år var godkendt i forvejen.

- Baseret på FDA's vurdering af aktuelt tilgængelige data kan en boosterdosis af de godkendte vacciner hjælpe med at give bedre beskyttelse mod både Delta- og Omikron-varianten, sagde Peter Marks, direktør for FDA's center for biologisk evaluering og forskning, ifølge Reuters.

I USA har man desuden oplevet en stigning af børn, der bliver indlagt med coronavirus, under Omikron-bølgen sammenlignet med tidligere bølger, og de fleste af børnene har ikke været vaccineret, skriver The Guardian.

Peter Marks fortalte desuden, at FDA har gennemgået data fra Israel, som er lavet på baggrund af flere end 6300 børn og unge mellem 12 og 15 år, der har fået 3. stik med vaccinen fra Pfizer/BioNTech.

Børn og unge fylder i smittetallene

I Danmark blev to stik med en coronavaccine anbefalet til brug på de 12-15-årige i juni sidste år, og i slutningen af november anbefalede Sundhedsstyrelsen, at også de 5-11-årige blev vaccineret.

Vaccination af de to grupper fik debatten til at rase både blandt lægmænd og fagfolk.

Mens nogle eksperter mente, det kunne give en bedre kontrol over epidemien herhjemme, mente andre ikke, at det gav mening at vaccinere børnene for at forhindre, at de smittede folk i risikozonen, når folk i risikozonen i forvejen var vaccineret.

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm blev under et pressemøde i december spurgt, om det ikke ville være klogere at lade børn blive smittet end at lade dem vaccinere, når sygdommen så sjældent er hård ved børn.

Her var svaret klart:

- Nogle siger, at man bare skal lade epidemien rase blandt børn i stedet for at vaccinere dem. Den tror jeg simpelthen ikke på. Og jeg ser heller ikke særligt meget faglig konsensus om det hverken i Danmark eller internationalt, lød det fra Brostrøm.

Spørger man Camilla Foged, mener hun, at det giver god mening at revaccinere danskere under 18 år, når det 3. stik bliver godkendt til gruppen.

- Det vil kunne reducere smitten, siger hun.

Kigger man på de danske smittetal, kan man se, at de 0-9-årige og 10-19-årige fylder i statistikken, hvor gruppen i skrivende stund udgør knap en fjerdedel af den seneste uges smittede, og i november meldte SSI ud, at smitten blandt skolebørn var på sit hidtil højeste niveau i pandemien.

Da regeringen i december sendte danske børn hjem fra skole, var det med det "store håb", at alle børn blev vaccineret. Da børnene startede fysisk i skole igen, var andelen af børn, som havde fået 1. stik, steget fra 33,4 til 43,4 procent.

TV 2 afventer svar fra EMA på, hvornår de forventer at godkende 3. stik til børn og unge under 18 år.

På fire uger er antallet af små børn mellem 0 og 5 år, der bliver indlagt med covid-19, steget markant.

Mens der i første uge af december blev indlagt 26 børn på en uge, blev over tre gange så mange indlagt i ugen før nytår, hvor 85 børn måtte på sygehuset. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

Det gør småbørnene til den befolkningsgruppe, der vokser hurtigst i antal nyindlæggelser. Samlet set har 530 0 til 5-årige været indlagt siden epidemiens begyndelse.

TV 2 har kontaktet landets børneafdelinger, og det stigende antal indlæggelser kan især mærkes på flere sygehuse i Region Midtjylland og Region Hovedstaden.

Det fortæller blandt andet Klaus Børch, der er ledende overlæge på Hvidovre Hospitals børneafdeling.

- Vi har set flere, end vi plejer. Indtil videre har vi kunne håndtere det, men det er da en bekymring, om det stiger så meget, at det udfordrer vores plads, siger han.

I december steg antallet af indlagte børn med covid-19 på Hvidovre Hospitals børneafdeling til omkring ti børn, der var akut syge, hvilket er mere end normalt. Årsagen bag stigningen er de høje smittetal, mener Klaus Børch.

Størst pres i Københavnsområdet

Af de tilbagemeldinger, TV 2 har fået fra landets sygehuse, står det klart, at børneafdelingerne i hovedstadsregionen har oplevet en større belastning end andre regioner.

Antallet af indlæggelser er endnu ikke overvældende, men fordi børn med covid-19 skal isoleres, optager de flere sengepladser end normalt. Så selv hvis et barn indlægges af andre årsager end covid-19, men så viser sig også at være smittet, kræver det stadig særbehandling for at stoppe smitten.

Dermed er der færre sengepladser til øvrige børnepatienter uanset indlæggelsesårsag for børnene med covid-19.

Børneafdelingen på Herlev Hospital har mærket stigningen, og behovet for isolationsstuer og værnemidler er begyndt at blive en betydelig belastning, fortæller ledende overlæge Eva Mosfeldt Jeppesen.

- Vi er ikke bekymrede for det stigende antal indlæggelser med coronavirus lægefagligt set, kun i forhold til belastningen på afdelingen, siger hun.

Rigshospitalet oplyser, at man ikke har været tynget af ekstra indlæggelser, men påpeger, at det i øjeblikket skaber travlhed, at flere børn bliver henvist til børnemodtagelsen for at blive observeret og vurderet for covid-19.

Formand er ikke bekymret

Selvom stigningen i indlæggelser sker i takt med Omikrons indtog i Danmark, er der intet, der lige nu tyder på, at børn er i større risiko for den nye variant.

Tværtimod viser foreløbige undersøgelser, at Omikronvarianten er mindre farlig end Delta, der hidtil har domineret herhjemme.

Derfor mener lægerne heller ikke i øjeblikket, at der er grund til bekymring, siger Klaus Birkelund, der er ledende overlæge på Aarhus Universitetshospitals børneafdeling og formand for Dansk Pædiatrisk Selskab.

- På nuværende tidspunkt har vi ikke set noget ved Omikron, der giver anledning til bekymring. Men vi ser en stigning i antallet af børn, der bliver indlagt med covid-19. Om det så skyldes mere smitte generelt eller Omikron, det kan vi ikke sige.

Han forklarer, at det er naturligt, at Omikron skaber travlhed på hospitalerne, når den er så smitsom.

- Omikron smitter mere, og derfor rammer den langt flere børn. Det vil give flere indlagte, uanset om risikoen for indlæggelse er lavere.

Syge forældre spreder smitte

I Randers oplevede børneafdelingen på Regionshospitalet nærmest ingen indlæggelser i første bølge, men nu har de været nødt til at oprette flere isolationsstuer til små børn.

Samtidig skal forældrene overnatte i isolationsstuen med barnet, hvilket har vist sig at skabe udfordringer.

- Vi ser desværre, at flere forældre også ender med at teste positive for covid, og det lægger mere pres på os, siger Bent Windelborg Nielsen, der er ledende overlæge på Regionshospital Randers børneafdeling.

Når et sygt barn ankommer til børnemodtagelsen bliver de podet for covid-19, og i perioden mellem podningen og resultatet er hverken barnet eller forældrene i isolation.

I flere af tilfældene har forældrene ikke udvist symptomer på indlæggelsestidspunktet for deres barn.

- De kan føle sig helt raske og gå ture, købe ind og så videre, og så sprede smitte uden at vide det, lyder det fra Bent Windelborg Nielsen.

Flere læger sendt hjem med covid-19

Statens Serum Institut meddelte mandag, at Omikron ser ud til at halvere risikoen for indlæggelse i forhold til Delta.

Men udbredelsen af den nye mere smitsomme variant kan alligevel være alvorlig for sygehusene, blandt andet fordi det også kan ramme sygehusets personale.

- Flere bliver simpelthen syge end normalt. Vi har haft læger og sygeplejersker hjemme med sygdom flere gange, siger Klaus Børch fra Hvidovre Hospital.

Bare i slutningen af december blev seks læger fra Hvidovre Hospitals børneafdeling smittet med covid-19 på arbejdet og sendt i isolation derhjemme, fortæller han.

Med skoleåbningen onsdag 5. januar forventer han, at der vil komme endnu flere syge børn, og at man derfor endnu ikke har set toppen af børneindlæggelser.

- Selvfølgelig vil flere børn blive indlagt. Men jeg forventer ikke, at vi får et pludseligt kæmpe boom af indlæggelser.

Statens Serum Institut oplyser til TV 2, at det er ikke er seruminstituttets lægers opfattelse, at indlæggelserne er voldsomme.

- Det er med stor sandsynlighed småsyge børn, der bringes på skadestuerne af bekymrede forældre og i den forbindelse testes positive for SARS-CoV-2. Men de er typisk ikke voldsomt syge og har kun korte ophold på hospitalerne, lyder det fra seruminstituttet i et skriftligt svar.

I løbet af de seneste syv dage er der over hele verden blevet registreret 9,5 millioner smittede. Det er der højeste antal, der er blevet målt i løbet af hele pandemien, på bare én uge.

Det viser en opgørelse fra Verdenssundhedsorganisationen WHO torsdag, skriver nyhedsbureauet AP.

WHO's generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, vurderer, at smittetallet er langt højere end det registrerede. Han peger på, at teststrategierne er forskellige fra land til land.

Samtidig er det ugentlige antal af coronarelaterede dødsfald faldet denne uge. Mens der den seneste uge blev registreret 41.178 dødsfald verden over, blev der registreret 44.680 ugen forinden.

Omikron har ikke været så dødelig som Delta

WHO er i lang tid blevet citeret for, at en stigning i antallet af smittede først kan ses i dødstallene efter to uger.

Men sundhedsorganisationen bemærker nu, at omikronvarianten, der dominerer i mange lande verden over, ikke har vist sig at være lige så dødelig som deltavarianten.

Det er der flere årsager til ifølge WHO. Blandt andet stigende vaccinationsrater verden over og det faktum, at omikron påvirker næse og svælg mere end lungerne.

Derfor vurderer sundhedsorganisationen også, at der ikke vil komme en markant stigning i indlæggelser og døde om to uger, skriver AP.

Alligevel advarer WHO om, at kategorisere omikronvarianten som mild.

- Ligesom tidligere varianter indlægger omikron også folk på hospitalet eller slår folk ihjel.

- Faktisk er tsunamien af smittede så voldsom og hurtig, at den overvælder sundhedssystemer rundt om i verden, siger WHO-chefen Tedros Adhanom Ghebreyesus torsdag ifølge AP.

"Stadig meget energi i dette virus"

Ifølge WHO har stigningerne i antallet af smittede varieret fra land til land. Mens antallet af smittede er fordoblet i Nord- og Sydamerika, er smitten kun steget med syv procent i Afrika.

WHO's krisechef, Michael Ryan, maner desuden spekulationer til jorden om, at omikron kunne blive den sidste variant af coronavirusset, som vi vil opleve.

- Der er stadig meget energi i dette virus, siger han torsdag ifølge AP.

En ny lov i Frankrig vil tvinge bilproducenter til at placere budskaber om grønnere transportmetoder i deres bilreklamer, skriver CTV News. Lidt a la sundhedsadvarslerne på cigaretpakker vil franske bilreklamer være forpligtet til at vise meddelelser, der tilskynder til gang, cykling, samkørsel eller offentlig transport. Disse meddelelser omfatter “Vælg at gå eller cykle ved korte […]

En formodet pirat er torsdag blevet fløjet til Danmark, hvor han fredag skal i grundlovsforhør.

Og det er en helt særlig sag for Danmark.

Det mener Birgit Feldtmann, som er professor i strafferet og international retshåndhævelse ved Aalborg Universitet.

Det er nemlig første gang i nyere tid, at vi får en person til Danmark og muligvis gennemfører en straffesag mod vedkommende, som er sigtet i forbindelse med piraterirelateret kriminalitet, der er sket langt væk fra Danmarks grænser.

- Dengang vi lavede piratbekæmpelse i Østafrika, havde man den holdning, at man gerne ville have nogle lande i regionen, som på forsvarlig vis kunne og ville gennemføre straffesager mod mistænkte pirater, siger Birgit Feldtmann.

Men vi har set andre europæiske lande, som Tyskland og Holland, der har gennemført straffesager mod pirater – i de tilfælde fra Somalia.

Usædvanligt tiltalefrafald

Selve kernen i sagen er derimod ikke så usædvanlig, da det er en sigtelse i forsøg på manddrab, som er set før i andre sager.

Samtidig har man fra politisk hånd besluttet, at tiltalen skal frafalde i de tre andre tilfælde. Og det er også yderst usædvanligt, lyder det fra Birgit Feldtmann. Det er dog noget, der er hjemmel til og dermed dækket af den danske lovgivning.

- Men vi ser meget sjældent, at justitsministeren benytter sig af denne mulighed, og i den konkrete sag er det justitsministeren, der har besluttet, at der skal gennemføres et tiltalefrafald mod de tre sigtede, siger Birgit Feldtmann.

Ifølge professoren er et element i overvejelserne, at man ikke er sikker på, hvis de bliver dømt, at man så bagefter ville kunne bringe dem tilbage til det land, de kommer fra.

Forventet forløb efter ankomst

Ifølge Birgit Feldtmann er det første, der vil ske, når vedkommende ankommer til Danmark, at man vil gennemføre et grundlovsforhør i forhold til den fortsatte varetægtsfængsling.

Men noget helt andet, der skal tages højde for, er, at personen er såret.

- Han har fået benet amputeret, og der har været komplikationer, så der vil være et lægeligt, sundhedsmæssigt forløb og måske genoptræning, siger Birgit Feldtmann.

I en pressemeddelelse torsdag aften oplyste Justitsministeriet, at det ikke ville være helbredsmæssigt forsvarligt at løslade ham til søs, fordi han har pådraget sig skader i forbindelse med konfrontationen med de danske soldater

- Som følge af Danmarks internationale forpligtelser og den formodede pirats helbredstilstand er det blevet vurderet, at der ikke var anden udvej end at bringe vedkommende til Danmark, siger justitsminister, Nick Hækkerup (S).

- Regeringen ønsker på ingen måde, at de formodede pirater kommer til Danmark, men i det ene ud af de fire tilfælde var der desværre ikke andre muligheder. Jeg har derfor ikke pålagt anklagemyndigheden at meddele vedkommende et tiltalefrafald. Det betyder forventeligt, at han vil blive retsforfulgt i Danmark for forsøg på manddrab på danske soldater, tilføjer justitsministeren.

Et politisk flertal ønsker, at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) skal tage initiativ til at iværksætte en undersøgelse af effekten af den danske massetestning.

Det sker, efter at en række eksperter har kritiseret regeringen og myndighederne for at forspilde chancen for at undersøge, om millioner af test reelt er et effektivt redskab mod corona.

Det politiske flertal består af de konservative, Venstre, DF, Nye Borgerlige, de radikale og Enhedslisten.

Fra de konservatives sundhedsordfører, Per Larsen, lyder det blandt andet:

- Det er et problem, at man ikke får valideret, om det man foretager sig, og som koster af millarder af kroner, også har den virkning, man tror det har, siger han til TV 2.

Og fra Enhedslistens Peder Hvelplund:

- Det er helt oplagt, at vi skal have nogen til at se på, hvilken gavn vi har haft af massetestning, siger han til TV 2.

Bakkes op af eksperter

Ønsket fra politikerne bakkes op af flere uafhængige eksperter - blandt dem Christine Stabell Benn, der er klinisk professor på Syddansk Universitet og blandt andet forsker i vacciners virkning.

Også Lars Østergaard, overlæge på Aarhus Universitetshospital, ønsker en undersøgelse af teststrategien.

- Jeg synes, man har en forpligtelse, når man sætter gang i noget, at man så undersøger effekten af det løbende, siger overlægen.

Har bragt det på bane flere gange

Christine Stabell Benn sidder i den ekspertgruppe, der rådgiver regeringen om coronavirus, og hun siger, at hun flere gange uden held har forsøgt at få indsatsen undersøgt.

- Jeg har bragt det her på bane gentagne gange, både under møderne og i e-mails, og der er da nogle af eksperterne, der har givet mig ret. Men døren har været lukket fra Sundhedsministeriets side, siger Christine Stabell Benn.

Det har torsdag ikke været muligt for TV 2 at få et interview med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om det politiske ønske om en undersøgelse af teststrategien.

På årets første dag sad en gravid kvinde uden for et hospital i den kinesiske by Xi'an med mavesmerter og blod løbende ned ad benene.

Hun var blevet afvist af hospitalet og nægtet behandling, indtil hun kunne fremvise en negativ coronatest.

Gyldigheden af hendes seneste test var udløbet fire timer tidligere, og derfor måtte hun uden for hospitalet afvente svar på en ny test.

Efter to timers venten forbarmede personalet sig dog over den stærkt blødende kvinde, men på dette tidspunkt var barnet dødt.

Det fremgår ifølge South China Morning Post og Washington Post af en video, som har floreret på sociale medier i Kina, men som siden er blevet slettet.

Videoen blev delt af en kvinde, som hævdede at være den gravides niece, men deres identitet er ikke kendt.

Historien var i første omgang ubekræftet, men efter en intern undersøgelse har de lokale myndigheder torsdag sanktioneret hospitalet og flere medarbejdere.

Offentlig undskyldning og fyringer

Lederen af Xian Gaoxin Hospital er blevet suspenderet, og to afdelingschefer er blevet fyret. Herudover er der udstedt advarsler til to chefer hos de lokale sundhedsmyndigheder.

Det fremgår i en udtalelse fra den regionale regering.

- Hospitalet bør give en offentlig undskyldning, aktivt reflektere over og undersøge skjulte risici i arbejdsprocessen samt styrke håndteringen på hospitalet for at optimere behandlingsprocessen, lyder det i udtalelsen.

Hospitalet har endnu ikke selv kommenteret sagen.

Millionby er lukket helt ned

Årsagen til hospitalets hårde afvisning af kvinden skal findes i de stramme coronarestriktioner, som Xi'an i øjeblikket er underlagt som en del af Kinas "nul smitte"-strategi.

Strategien betyder, at myndighederne omgående slår hårdt ned på lokale udbrud med covid-19 for at forhindre smittespredning.

Derfor har millionbyen Xi'an de seneste to uger været lukket helt ned med krav om blandt andet massetest og udgangsforbud.

Senest lukkede også storbyen Yuzhou i denne uge ned efter tre smittetilfælde med covid-19.

Men frygten for coronasmitte er altså gået for vidt, når personer med tydelige behov for behandling bliver afvist på hospitalet, synes budskabet nu at være.

Løsner regler for hospitaler

Allerede onsdag - mens arbejdet med den interne undersøgelse endnu var i gang - varslede sundhedsmyndighederne i Xi'an en opdatering af coronareglerne.

Her lød det ifølge South China Morning Post, at hospitaler skal yde behandling og åbne særlige adgangsbaner for gravide og andre patienter med kritisk sygdom.

Personer med en negativ test, der ikke er mere end 48 timer gammel, må selv vælge, hvordan de vil transportere sig til hospitalet, som ikke længere kan afvise patienter med henvisning til coronakontrol.

Hvis man er sat i isolation, vil man med dør-til-dør-transport blive fragtet til udvalgte hospitaler.

Efter videoen fra Xian Gaoxin Hospital blev delt på sociale medier, har en anden kinesisk kvinde delt et opslag, hvor hun hævder, at hun 29. december var udsat for samme oplevelse.

Kvinden skriver, at hun var gravid og blødte, men blev afvist af to hospitaler.

Da hun senere blev indlagt efter en negativ test, havde hun mistet sit barn. Denne kvindes historie er dog ikke bekræftet fra myndighedernes side.

Smitten med Omikron-varianten af coronavirus hærger, og nu sår forskere tvivl om kvaliteten af de hjemmetests, som tusinder af forældre over hele landet lige nu bruger hver dag til deres børn.

De høje smittetal får også Sundhedsstyrelsen til at foreslå ændringer i coronapasset.

Men vi starter et helt andet sted.

Tre pirater løslades - en kommer til Danmark

Tre af de fire formodede pirater, der er blevet tilbageholdt på den danske fregat Esbern Snare i Guineabugten, skal løslades.

Det oplyser deres advokater, Niels Anker Rasmussen og Irene Zehngraff, til henholdsvis Ekstra Bladet og Ritzau.

Selv om de formodede pirater anses for skyldige, bliver de ikke retsforfulgt i Danmark, siger advokaterne.

- Man anser ham for skyldig, men man vil ikke retsforfølge ham, siger Niels Anker Rasmussen om sin klient.

Torsdag aften oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse, at en fjerde formodet pirat er på vej til Danmark.

Forskere sår tvivl om hjemmetests

Den seneste måned er hjemmetests for coronavirus blevet revet ned af hylderne, så apoteker, supermarkeder og kæder som Matas har måttet melde alt udsolgt.

Men kan man overhovedet stole på testsvaret fra hjemmetestene, der på Sundhedsstyrelsens hjemmeside beskrives som "et vigtigt screeningsredskab og et godt værktøj til at reducere smitte"?

Afdelingslæge Uffe Vest Schneider fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Hvidovre Hospital har siden 2019 forsket i coronatests.

Han mener, at markedet for hjemmetests er som "det vilde vesten", hvor forbrugeren ikke har en chance for at vide, om testene lever op til, hvad de lover.

Aflysning stiller Danmark dårligt

Danmarks forberedelser til den kommende EM-slutrunde led torsdag et knæk.

Den vigtige testkamp mod Norge, der blandt andet skulle bruges til at genetablere Rasmus Lauge på holdet, er aflyst. Den norske lejr frygter smitterisikoen, da Jannick Green tidligere på ugen testede positiv for coronavirus.

Men torsdag fik de danske håndboldherrer også en god nyhed, som kan komme Jannick Green og de andre danskere til gode.

På sin hjemmeside skriver det europæiske håndboldforbund, EHF, at den obligatoriske isolationsperiode er nedsat til minimum fem dage efter en positiv test. Tidligere har der været tale om 14 isolationsdage, hvis spilleren eller andre i staben blev testet positiv inden slutrunden - og 10 dage, hvis det skete under slutrunden.

Stigende smitte får Sundhedsstyrelsen til at ændre anbefalinger

Varigheden af coronapasset skal forkortes til fem måneder efter vaccination med andet stik eller tidligere smitte.

Sådan lyder Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger torsdag.

De nye anbefalinger kommer efter den stigende smitte med Omikron-varianten og dens særlige evne til at ramme tidligere smittede og vaccinerede.

- Vi ved nu, at vaccinernes beskyttelse mod Omikron er mindre, og derfor har vi anbefalet, at man ændrer i varigheden af coronapasset, så det afspejler den virkelighed, siger Helene Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen.

Knap hver fjerde coronapatient er indlagt af andre årsager

I december var 23 procent af patienterne med coronavirus på danske sygehuse indlagt på grund af en anden diagnose.

Det viser en rapport fra Statens Serum Institut (SSI), der for første gang sætter præcise tal på, om patienter er indlagt på grund af eller med coronavirus.

Andelen er steget sammenlignet med november, hvor tallet var 22 procent.

Samtidig er der en tendens til, at flere personer under 60 år er indlagt med og ikke på grund af coronavirus sammenlignet med ældre aldersgrupper.

Der er noget, de ikke er opmærksomme på, når flere udtrykker, der skal ske lempelse i restriktionerne.

Sådan lyder det fra professor på infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital, Thomas Benfield.

- Man fejlfortolker, at Omikron er mildere end Delta. Det er den nok, men den er også meget mere smitsom, så vi ser ti gange flere smittede, og derfor også mange flere indlagte, siger han til TV 2.

Og han oplever, der sker en mistolkning.

Blandt andet i forhold til udsagnet om, at julen og nytåret var rolige perioder - det var det kun, fordi man havde frygtet noget meget værre, mener Benfield.

Og det er ikke det eneste, der misforstås. For lige nu ligner det, at kurvene er stagnerende. Men der er sket en masse - blandt andet genåbning af skolerne - som vi ikke har set konsekvensen af endnu, siger professoren.

- Vi har ikke set det toppe, og ind til vi har set en top og et vedvarende fald, er det for tidligt at lempe på de restriktioner, der er på plads lige nu, siger Thomas Benfield.

De skal gennemgås restriktion for restriktion

Flere udtrykker deres uenighed, efter regeringen har besluttet ikke at lempe på restriktionerne. Det gælder blandt andet Dansk Erhverv og Venstre.

Hvis det står til Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv, kan vi ikke blive ved med at åbne og lukke samfundet ned.

- Det er drønhamrende ærgerligt, man ikke beslutter at åbne kulturlivet op, siger Brian Mikkelsen.

Han efterlyser en åbning af biografer, museer og teatre. Kulturinstitutioner, hvor man passer på hinanden, som giver kvalitet og værdi i en svær tid.

Martin Geertsen, som er sundhedsordfører fra Venstre, deler hans holdning.

- Det, jeg ærgrer mig over, er, at man ikke er gået mere fleksibelt og pragmatisk til værks i forhold til at vurdere de enkelte restriktioner hver for sig, siger Martin Geertsen.

Han mener, restriktionerne skal gennemgås en for en, og det kræver forklaringer, hvorfor restriktioner, der berører eksempelvis biografer og højskoler, ikke kan lempes.

Men på nuværende tidspunkt mener Thomas Benfield ikke, det giver mening at lempe på restriktionerne, da vi ikke har set epidemien toppe endnu. Restriktionerne har kun været på plads nogle uger, der har været ferie og vi har ikke set effekten af de for nyligt åbnede skoler endnu, påpeger han.

- Så jeg synes, det er for farefuldt at tænke på at åbne mere op, end vi har gjort, lyder det.

Det vil ramme ventelister

Han mener, at der fortsat er plads til flere indlagte på landets sygehuse, hvis det skulle blive nødvendigt.

Men han forklarer, at med det skrabede mandskab, vil det kræve, at man lukker for andre funktioner. Det kan for eksempel være ikke akutte operationer eller at se ambulante patienter, hvis det kan vente.

Det vil alt sammen blive udskudt for at frigøre ressourcer til at hjælpe på covid-afdelingerne.

- Det er selvfølgelig en udfordring. Vi har sengene, og vi har personalet. De laver bare noget andet lige i øjeblikket, siger Thomas Benfield.

Han tilføjer, at det vil forsinke ventelisterne. Blandt andet for dem der venter på hofte-, knæ- eller øjenoperationer, der i forvejen er blevet udsat de seneste år.

En af de fire formodede pirater, der er tilbageholdt på den danske fregat Esbern Snare, er torsdag fløjet mod Danmark.

Det skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Det vil ikke være helbredsmæssigt forsvarligt at løsladelse ham til søs, fordi han har pådraget sig skader i forbindelse med konfrontationen med de danske soldater, lyder det.

- Som følge af Danmarks internationale forpligtelser og den formodede pirats helbredstilstand er det blevet vurderet, at der ikke var anden udvej end at bringe vedkommende til Danmark, siger justitsminister, Nick Hækkerup (S).

- Regeringen ønsker på ingen måde, at de formodede pirater kommer til Danmark, men i det ene ud af de fire tilfælde var der desværre ikke andre muligheder. Jeg har derfor ikke pålagt anklagemyndigheden at meddele vedkommende et tiltalefrafald. Det betyder forventeligt, at han vil blive retsforfulgt i Danmark for forsøg på manddrab på danske soldater.

Af pressemeddelelsen fremgår det, at den formodede pirat vil blive fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Byret fredag.

Det bekræfter den formodede pirats forsvarsadvokat, Birgitte Skjødt, til TV 2. Hun fortæller, at han er blevet udskrevet fra hospitalet i Ghana, da man vurderer, at han er i en sådan helbredsmæssig situation, så han kan klare turen til Danmark.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og Justitsministeriet.

Justitsministeriet henviser til Anklagemyndigheden, der ikke kan oplyse til TV 2, om den formodede pirat er landet på dansk jord.

Tre pirater løsladt til søs

De fire formodede pirater har været tilbageholdt siden 24. november, hvor de angreb den danske fregat Esbern Snare i Guineabugten.

Under en patrulje fik Esbern Snare melding om, at der var et muligt piratangreb i farvandet syd for Nigeria. En helikopter blev sendt i luften og opdagede en båd.

Herefter blev soldater fra frømandskorpset sat ind. De blev beskudt, og frømændene skød igen.

Fire blev dræbt, mens fire andre blev tilbageholdt og sigtet for forsøg på manddrab. Torsdag frafaldt tiltalen mod de tre af de fire formodede pirater.

En udsædvanlig og ekstraordinær beslutning, lyder det fra justitsministeren. Den er truffet, fordi regeringen ingen interesse har i at få dem til Danmark og potentielt ikke kunne udsende dem efter en eventuel straf.

- Derfor har jeg helt ekstraordinært truffet beslutning om at pålægge anklagemyndigheden at meddele tre af de fire formodede pirater et tiltalefrafald. Det betyder, at de tre formodede pirater er blevet sat på fri fod. De har ingen tilknytning til Danmark, og den kriminalitet, de har været sigtet for, er begået langt fra Danmark. De hører ganske enkelt ikke til her. Og derfor mener jeg, det er det rigtige at gøre, siger Nick Hækkerup.

De tre er derfor blevet løsladt til søs.

Den "mindst ringe løsning"

Den beslutning har gennem dagen fået kritik fra Venstre og de konservative. Partiernes forsvarsordførere er bekymrede for det signal, det sender, at de formodede pirater bliver løsladt uden straf.

- Hvis man kan gøre noget så forfærdeligt, for kun at sidde fanget to måneder og så blive løsladt igen, hvad forhindrer så andre pirater i at gøre det samme?, siger Konservatives forsvarsordfører, Niels Flemming Hansen, til TV 2.

Selvom både Venstre og de konservative kritiserer forsvarsminister Trine Bramsen og regeringen for håndteringen af sagen, mener de begge, at løsladelsen af piraterne er den "mindst ringe løsning".

- Når nu der ikke er indgået en aftale om retsforfølgelse i andre lande, så kan det jo ikke være anderledes, siger Preben Bang Henriksen.

Det er ikke lykkes TV 2 at få et interview med forsvarsminister Trine Bramsen (S) torsdag. I stedet skriver hun i en mail, at hun er enig i, at løsladelsen er den "mindst ringe løsning".

- Det er dog virkeligt vigtigt at huske på, at en situation med gidseltagning af uskyldige søfolk - som er en reel udfordring i Guineabugten - ville have været en endnu vanskeligere udfordring. Sagen er, at en forhåndsaftale om udlevering - som heller ikke lande som Frankrig, Italien og Portugal er lykkedes med - næppe ville have gjort en forskel. Men vigtigst er, at mandskabet på Esbern Snare forhindrede et angreb.