Omikron-varianten er begyndt at sprede sig blandt de ældre befolkningsgrupper.

Det siger Sundhedsstyrelsens vicedirektør, Helene Probst, i en pressemeddelelse, hvor styrelsen giver en status på landets sygehuskapacitet.

- Vi ser en begyndende smittespredning med Omikron-varianten i aldersgrupperne over 65 år, og der går nok et par uger, før vi ved, om det betyder, at der kommer flere indlæggelser i de aldersgrupper, siger Helene Probst i pressemeddelelsen.

Indtil videre har Omikron i høj grad bevæget sig blandt de unge.

Men fra uge 51 til uge 52 blev smitten blandt personer over 65 år mere end fordoblet, skriver Sundhedsstyrelsen i en rapport. Det konkrete tal oplyses ikke.

Forventer flere på hospitalerne

I løbet af december er Omikron-varianten blevet den dominerende variant i Danmark, og det har medført voldsomt stigende smittetal.

I sin sygehusstatus skriver Sundhedsstyrelsen, at den følger situationen tæt og har bedt regionerne sikre den nødvendige kapacitet, hvis der skulle opstå behov for flere covid-sengepladser.

De nuværende sygehusplaner vil dog kunne rumme en vis stigning i antallet af indlagte med covid-19, lyder det fra Helene Probst.

Forventningen lige nu hos Sundhedsstyrelsen er, at antallet af indlæggelser med covid-19 vil stige i de kommende uger.

- Samtidig kan vi forvente, at andre sygdomme - som for eksempel influenza - også vil give flere indlæggelser, siger Helene Probst.

Influenzasmitten er dog meget lav for sæsonen, viser nye tal fra Statens Serum Institut torsdag.

Mindre risiko for indlæggelser

Der har den seneste tid været meget debat om, hvor farlig Omikron-varianten egentlig er.

I denne uge kom de danske myndigheder dog med sin vurdering, som lyder, at risikoen for at blive indlagt med Omikron-varianten kun er halvt så stor, som hvis man er smittet med Delta-varianten.

Dermed svarer risikoen for at blive indlagt med Omikron til den risiko, som vi så med de første coronavarianter, inden Delta blev den dominerende variant.

Torsdag eftermiddag lød det så fra WHO's chef for klinisk pleje, Janet Diaz, at foreløbige studier viser, at Omikron giver mindre risiko for alvorlig sygdom - både hos unge og ældre. Det skriver Reuters.

TV 2 har torsdag aften forgæves forsøgt at få et opfølgende interview med Helene Probst.

USA's præsident, Joe Biden, rettede flere hårde angreb mod landets tidligere præsident Donald Trump, da han torsdag holdt tale i anledningen af årsdagen for angrebet på den amerikanske kongres.

De personer, som angreb denne kongres, holdt en kniv for struben af Amerika

Præsident Biden

Joe Biden sagde i talen, at det amerikanske demokrati var under angreb 6. januar sidste år, og at det skal forhindres, at sådan en situation kan opstå igen.

- De personer, som angreb denne kongres, holdt en kniv for struben af Amerika. De kom her ikke af patriotisme, de kom her med had og vrede. Vi står midt i en kamp om selve sjælen i vort land og i vort demokrati.

- Trump skabte et net af løgne

Biden advarede om, at Trumps falske beskyldninger om udbredt valgsvindel ved præsidentvalget i 2020 kan undergrave retssamfundet og fremtidige valg.

- Vi må gøre det absolut klart, hvad der er sandt, og hvad der er løgn. Her er sandheden: En tidligere præsident i USA har skabt et net af løgne om valget i 2020. Det har han gjort, fordi han tillægger magt mere værdi end principper, sagde Biden.

Valget i 2020 var derimod et af de mest stolte øjeblikke i amerikansk historie, lød det fra Biden.

- Flere end 150 millioner amerikanere stemte, selvom vi var midt i en pandemi. Det burde blive hyldet, ikke angrebet. Sandheden er, at intet valg er blevet så nøje undersøgt. På flere valgsteder var der omtælling tre gange, og alligevel var resultatet det samme.

- Du kan ikke kun elske dit land, når du vinder

Bidens tale fandt sted i kongresbygningens Statuary Hall - ét af de steder, hvor demonstranterne sidste år trængte ind.

Her langede Joe Biden igen og igen ud efter sin forgænger og understregede Trumps rolle i stormløbet på Kongressen.

- Du kan ikke kun elske dit land, når du vinder, sagde præsidenten med henvisning til Trump og dennes støtter.

- Når du taber, må du rejse dig igen og se, om du kan vinde næste gang.

Ros til betjente og politikere

Præsidenten roste de mange betjente, der med livet som indsats forsøgte at holde oprørerne ude af Kongressen. Endelig fremhævede Biden de mange politikere, som befandt sig i Kongressen, da oprørerne trængte ind.

- Alle politikere, som var til stede den dag, besejrede oprørerne. De blev her og fortsatte det arbejde, de er blevet valgt til.

Præsident Bidens tale på årsdagen for stormløbet var på mange måder en provokation og hån af den forhenværende præsident. Det siger USA-analytiker Mirco Reimer-Elster:

- Hvor mange gange sagde han ikke underforstået, at Trump er en taber? Han tabte, og han har svært ved at acceptere det. En åbenlys hån og provokation af den forhenværende præsident. Retorikken var meget hård, og hvor meget er det med til at forene landet?

Harris fremhævede historiske datoer

Den amerikanske vicepræsident, Kamala Harris, holdt kort før Joe Biden en tale for at markere årsdagen.

Harris fremhævede, at datoen 6. januar 2021 har printet sig ind på amerikanernes nethinde. På linje med 7. december 1941, hvor den amerikanske flådebase Pearl Harbour blev angrebet, og angrebene i New York og Washington 11. september 2001.

Fem personer mistede livet i forbindelse med optøjerne i kongresbygningen 6. januar 2021, og her ét år senere er flere end 700 demonstranter blevet anholdt og sigtet for deres rolle i angrebet, mens flere end 70 personer er blevet dømt.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) afslørede onsdag, at han ønsker at forkorte coronapassets gyldighed til fem måneder efter 2. stik eller tidligere smitte.

Heunickes ønske skete ifølge Sundhedsministeriet på baggrund af en anbefaling fra Sundhedsstyrelsen, og torsdag uddyber styrelsen, hvorfor man nu kommer med en ny anbefaling.

- Vi ved nu, at vaccinernes beskyttelse mod Omikron er mindre, og derfor har vi anbefalet, at man ændrer i varigheden af coronapasset, så det afspejler den virkelighed, siger vicedirektør Helene Probst.

Data fra Statens Serum Institut og udenlandske studier peger på, at vaccinerne er mindre effektive over for Omikron-varianten end over for den tidligere Delta-variant.

Immuniteten vil derfor formentlig allerede være faldet kraftigt to måneder efter 2. stik. Sundhedsstyrelsen understreger, at man som vaccineret fortsat er bedre beskyttet mod et alvorligt forløb.

Tidligere smittede skal vaccineres hurtigst muligt

De nye anbefalinger om kun fem måneders varighed af coronapasset efter 2. stik gælder for alle personer over 18 år.

Samtidig anbefaler Sundhedsstyrelsen, at alle tidligere smittede, som ikke allerede er vaccineret, bliver vaccineret hurtigst muligt – dog tidligst en måned efter overstået sygdom.

- Coronapasset er et vigtigt redskab i smittehåndteringen. Der skal være en rimelig balance, mellem, hvor lang tid coronapasset gælder i forhold til tidligere infektion, test og vaccination, og til den forventede forebyggelse af smitte, der skal komme via coronapasset, siger Helene Probst.

- Derfor anbefaler vi en forkortelse, der også giver tid til, at man kan få booket 3. stik, efter at man er blevet inviteret.

Sundhedsstyrelsens vurdering er, at 3. stik beskytter mere effektivt mod Omikron, selvom det er mere kortvarigt end med tidligere varianter. Styrelsen vurderer også, at den beskytter mod bedre mod infektion, alvorlig sygdom, indlæggelse og død.

Opbakning om anbefalinger

Onsdag lagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) op til, at det var nødvendigt med ændringer i coronapassets varighed, og at reglerne ville blive strammet.

Sundhedsministeriet oplyste til TV 2:

- Sundhedsstyrelsen anbefaler, at varigheden af et gyldigt coronapas efter det primære vaccinationsforløb sættes til fem måneder for personer over 18 år, og at varigheden af et gyldigt coronapas efter tidligere smitte ændres, så det er gyldigt fra 11 dage efter positiv pcr-test til fem måneder efter positiv pcr-test.

Nu skal Epidemikommissionen vurdere forslaget, og om reglerne skal ændres. Derefter skal det vedtages i Folketinget.

Både SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti bakker op om anbefalingerne. Det bekræfter partierne over for TV 2.

I december var mindst 23 procent af patienterne med coronavirus på danske sygehuse indlagt på grund af en anden diagnose.

Det viser en rapport fra Statens Serum Institut (SSI). Den sætter for første gang præcise tal på, om patienter er indlagt på grund af eller med coronavirus.

Rapporten viser altså, at omkring tre ud af fire er indlagt på grund af coronavirus. Resten har andre diagnoser. Her af har en mindre andel andre luftvejsdiagnoser, som kan være udløst af corona.

Tallene i rapporten er fra 19. december, hvor deltavarianten var dominerende i Danmark. Billedet kan derfor have ændret sig efterfølgende.

Den dag var der 560 indlagte ifølge SSI. Det svarer dermed til, at 151 patienter var indlagt af andre årsager.

Der er en tendens til, at en højere andel af personer under 60 år er indlagt med og ikke på grund af coronavirus sammenlignet med ældre aldersgrupper.

Kritik af opgørelsen

Rapporten er offentliggjort i forlængelse af, at der de seneste uger har været debat om tallene for coronaindlæggelser fra Statens Serum Institut, der bliver offentliggjort dagligt.

Opgørelsen indeholder alle patienter, der har været indlagt mindst 12 timer og samtidig er testet positiv i løbet af de seneste 14 dage.

Fagfolk og politikere har kritiseret opgørelsesmetoden. De mener, at det giver et forvrænget billede af, hvor stort et pres coronavirus forvolder på sundhedsvæsenet.

Kræver ekstra ressourcer

Kritikken er blandt andet gået på, at opgørelsen fra SSI tæller en masse patienter med, som ikke er indlagt på grund af coronavirus.

Det kan for eksempel være fødende, psykiatriske patienter eller personer, der har brækket et ben.

På den anden side har det fra sundhedsmyndigheder og sygehuse lydt, at det også kræver ekstra ressourcer til isolation og værnemidler, selvom en coronasmittet patient ikke er indlagt på grund af virusset.

Billedet kan have ændret sig siden december, da spredningen af omikronvarianten har medført rekordhøje smittetal. Omikron vurderes dog kun at være halv så høj risiko for indlæggelse med omikron sammenlignet med delta.

SSI anslår i sin seneste prognose for smittens udvikling, at omkring hver fjerde coronapatient i løbet vinteren vil være indlagt af andre årsager. Den blev offentliggjort 5. januar.

Det seneste døgn har 25.995 personer fået besked om, at de er testet positive for coronavirus.

Det viser den daglige opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI) torsdag.

Antallet af positive tilfælde er det næsthøjeste under epidemien - kun overgået af onsdag i denne uge, hvor der var 28.283 smittede på et døgn.

Over 2000 har været smittet før

Ud af det seneste døgns 25.995 smittetilfælde er der 2027 personer, som før har været smittet.

De 25.995 smittetilfælde er fundet blandt i alt 223.251 PCR-prøver, der er de prøver, hvor man podes i svælget.

Det vil sige, at 11,64 procent af det seneste døgns foretagne PCR-prøver har vist et positivt svar for coronavirus.

Der er det seneste døgn også foretaget 215.103 kviktest, hvor man podes i næsen.

På grund af for stor usikkerhed i testresultaterne fremgår det ikke af SSI's tal, hvor mange der er testet positiv i en kviktest det seneste døgn.

Færre indlagte

På landets hospitaler er der torsdag indlagt 756 personer med corona. Det er 28 færre end onsdag.

Antallet af indlagte dækker over personer, der både er indlagt med og på grund af coronavirus.

Ud af de 756 personer, der er indlagt, er 82 af dem på intensiv og 47 får hjælp af en respirator.

Yderligere 11 smittede er døde. Det bringer det samlede antal coronarelaterede dødsfald under epidemien op på 3333.

Både SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti bakker op om de stramninger af coronapasset, som sundhedsminister Magnus Heunicke (S) præsenterede onsdag.

Det bekræfter partierne over for TV 2.

Dermed er der et politisk flertal i Epidemiudvalget. For at forslaget skal blive til virkelighed, må der ikke være et flertal imod i udvalget.

Skal tilpasses Omikron

Konkret lyder forslaget, at reglerne for coronapasset strammes, så gyldigheden efter to vaccinestik eller tidligere smitte bliver forkortet til fem måneder.

Forslaget til ændringen kommer på baggrund af anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, og argumentet er blandt andet, at vaccinernes beskyttende effekt mod smitte fra Omikron-varianten aftager over tid.

Det giver god mening, lyder det fra flere af partiernes sundhedsordførere.

- Vi bakker op om at korte gyldigheden af coronapasset. Det skal simpelthen justeres, så det passer bedre til Omikron-varianten, siger Enhedslistens Peder Hvelplund til TV 2.

Og fra Det Konservative Folkepartis Per Larsen lyder det:

- Det er logisk at sætte grænsen ved fem måneder, fordi så skal man følge vaccinationsprogrammet.

På nuværende tidspunkt tilbydes alle borgere over 18 år tredje stik mod coronavirus fire og en halv måned efter andet stik.

For mange ændringer

Selvom der er bred politisk opbakning til at stramme reglerne, forholder stort set alle sundhedsordførerne sig kritisk til coronapasset.

De mener ikke, at det har den samme gode effekt længere, fordi der florerer en masse smitte, selvom folk har et gyldigt coronapas på baggrund af vaccination.

Det samme har flere eksperter peget på.

Peder Hvelplund håber derfor, at vi snart kan vinke helt farvel til coronapasset.

- Jeg synes, at vi skal arbejde hen imod en udfasning af coronapasset om et par måneder, når smitten forhåbentlig aftager, siger han.

Samme holdning har sundhedsordfører for DF Liselott Blixt. Hun er generelt ærgerlig over, at politikerne hele tiden er nødt til at ændre i reglerne, fordi der kommer nye anbefalinger fra myndighederne.

- Jeg håber, at vi snart kan få coronapasset afskaffet. Ligesom med alt andet bliver der hele tiden lavet om i reglerne for det, og det er umuligt at finde hoved og hale i, siger hun til TV 2.

Uvished om andre restriktioner

Forslaget om at korte coronapassets gyldighed ligger nu hos Epidemikommissionen, som skal vurdere det og derefter komme med en indstilling til Epidemiudvalget om at ændre reglerne.

Forventningen er, at det vil blive vedtaget. Præcis hvornår vides endnu ikke.

Det er også uklart, hvad der skal ske efter 16. januar, hvor de nuværende restriktioner står til at udløbe.

Onsdag lød meldingen fra Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff:

- Jo før, at vi kan komme af med restriktionerne og komme tilbage til normal hverdag, jo bedre. Men vi skal også tænke os godt om og sikre, at vi ikke forhaster os.

Flere af partiernes sundhedsordførere oplyser til TV 2, at de forventer at blive indkaldt til møde i næste uge, hvor restriktionerne vil blive drøftet.

I Frankrig er mange produkter påkrævet at bære advarsler såsom "Rygning dræber", "Alkoholmisbrug er farligt" og "Undgå for dit helbreds skyld at spise for meget fedt".

Fra 1. marts i år pålægger en ny lov bilindustrien at gøre det samme, skriver blandt andre Le Monde.

Alle bilreklamer skal derfor fremover indeholde ét af følgende budskaber:

"Prioritér at gå eller cykle ved kortere ture" "Overvej samkørsel" "Tag offentlig transport på daglig basis"

Kravet gælder, uanset om der er tale om reklamer i tv, radio, aviser, på reklameskærme eller online, og budskabet skal være tydeligt at læse eller høre.

Derudover skal reklamerne nævne hashtagget #SeDéplacerMoinsPolluer, der opfordrer til at vælge mindre forurenende transportformer.

Bilproducenter og annoncører skal samtidig oplyse, hvilken udledningsklasse den pågældende bil tilhører, baseret på et rangeringssystem, der blev indført sidste år.

Hvis ikke de nye regler bliver overholdt, kan virksomheder blive straffet med bøder på 50.000 euro – svarende til godt 370.000 kroner.

Undgik totalforbud

Den nye lov sker som led i den grønne omstilling, og ifølge franske medier havde miljøorganisationer efterlyst et fuldstændigt forbud mod reklamer for biler, der står for en markant del af CO2-udledningen inden for transportsektoren.

Det endte dog med et kompromis.

Det er lidt kontraproduktivt i forhold til regeringens mål om at promovere elektriske biler

Lionel French Keogh, direktør for Hyundai i Frankrig

Politikernes beslutning om at undgå et totalforbud har formentligt også vakt glæde i franske medieorganisationer, hvor bilindustrien udgør den næststørste gruppe af annoncører efter supermarkeder.

Et forbud kunne således have kostet medierne milliarder i tabte reklameindtægter, skriver nyhedsbureauet AFP.

Fra 2028 vil reklamer for de mest forurenende biler dog blive gjort forbudt i Frankrig som forberedelse på EU-Kommissionens vision om at udfase salget af benzin- og dieselbiler inden 2035.

Bildirektør undrer sig

Selvom det endte med et kompromis, har de nye regler mødt modstand hos bilproducenterne.

Direktøren for Hyundais franske afdeling, Lionel French Keogh, beskylder tiltaget for at "stigmatisere bilister".

Han fortæller, at bilproducenten selvfølgelig vil følge reglerne og indordne sig, men han undrer sig også, hvis formålet med kravet er at fremme den grønne omstilling.

- Der er en vis ironi i, at man ikke skelner mellem, hvilken type køretøj der er tale om. Det er lidt kontraproduktivt i forhold til regeringens mål om at promovere elektriske biler, siger direktøren til AFP.

Den franske regering har indført økonomiske incitamenter for at få befolkningen til at vælge elektriske eller plugin-hybrid-modeller, når de køber ny bil.

Den nuværende bonusordning blev sidste år forlænget foreløbig frem til juli 2022.