Hvis du vil leve sundt gennem din kost, kan du godt kigge mod sydligere himmelstrøg.

I hvert fald hvis man skal tro U.S. News & World Report og deres eksperter, som igen i år har lavet en liste over de bedste diæter til et sundt liv. For femte år i træk har de kåret middelhavskost som vinder, hvor der især er fokus på plantebaseret kost.

Selvfølgelig går folk kolde, hvis de skal gnave i en gulerod dagen lang

Michelle Kristensen, ernærings- og træningsekspert

På en delt andenplads kommer først DASH-kosten, der har et mål om at sænke forhøjet blodtryk og blandt andet lægger vægt på at reducere indholdet af salt i maden.

Og så er der flexitar-diæten, som opfordrer folk til at være vegetarer det meste af tiden - men også tillader et stykke kød eller en burger indimellem.

Farvel til røde bøffer

Det overrasker ikke ernærings- og træningsekspert Michelle Kristensen, at en diæt som middelhavskosten topper listen.

For tager man et dyk ned i den, står det klart, at man i høj grad må vinke farvel til røde bøffer, meget sukker og mættet fedt.

- Det må man gerne spise en gang imellem, men i store mængder øger det risikoen for livsstilssygdomme, og det er ikke optimalt, siger Michelle Kristensen.

Det er godt, at der er lidt til alle. Vi har forskellige behov og cravings

Michelle Kristensen, ernærings- og træningsekspert

Til gengæld kan man gennem middelhavskosten mæske løs i frugt og grøntsager.

Grundpillerne i den er nemlig plantebaseret madlavning med stor vægt på det, fuldkorn, bønner, frø og olivenolie.

- Det er noget af det, som virkelig er kræs for at styrke helbredet og ingredienserne til enhver sund livsstil, siger ernærings- og træningseksperten.

Det er ikke alle de i alt 40 diæter på listen, som Michelle Kristensen køber. Men hun er tilhænger af grundstenene i dem, der topper listen. Nemlig - i tråd med middelhavskosten - at gøre frugt, grønt og fuldkorn til en del af hverdagen.

Og så er det fint, at der derudover er små variationer, lyder det:

- Det er godt, at der er lidt til alle. For vi har forskellige behov og cravings. Men de grundlæggende byggesten ligger fast, hvis man skal leve sundt, siger hun.

Alene med en grøntsag

Middelhavskosten har ikke kun fokus på, hvad du spiser, men også hvordan du spiser.

Der opfordres til at spise sammen med familie og venner og gøre måltiderne sociale, skriver U.S. News & World Report.

- Det betyder sindssygt meget at kunne mødes om et måltid. Det gør enormt meget for ens velvære, når ens smagsløg jubler, mens man også er i godt selskab, siger Michelle Kristensen.

Man må ikke at isolere sig for at være sikker på at kunne veje sin broccoli

Michelle Kristensen, ernærings- og træningsekspert

Derfor må en diæt eller en livsstilsændring ifølge hende heller aldrig blive på bekostning af det sociale.

Man er på vej ud på et sidespor, hvis man næsten bliver bekymret for at tage med til arrangementer, fordi man ikke kan spise noget af det, som bliver serveret, lyder det:

- Det er usundt og destruktivt. Man må ikke begyndte at isolere sig for at være sikker på at kunne veje sin broccoli, siger Michelle Kristensen.

"Livet skal stadig leves"

Der er dog også mange andre ting end kost og diæt, som spiller ind på sundheden, understreger ernærings- og træningseksperten.

En aktiv livsstil, nok søvn, meget vand og begrænsede mængder alkohol er blot noget af det. Ifølge hende er det helheden, der er vigtig.

- Og så skal man huske, at der ikke sker noget ved at gøre noget, som ikke står på “sundhedslisten”. Livet skal stadig leves, siger Michelle Kristensen.

- Selvfølgelig går folk kolde, hvis de kun skal gnave i en gulerod dagen lang.

Hendes generelle råd til folk, der gerne vil starte på en diæt eller en livsstilsændring er simpel: gør det til en positiv ting og lyt til din krop.

Det kan gøres ved at finde inspirerende og sunde opskrifter, som er spændende at prøve af. Og så at snige frugt og grønt ind i måltiderne.

- Måske skal det første mål bare være at få de anbefalede 600 gram frugt og grønt om dagen. Så kan man bygge på derfra, siger hun.

Herunder ses top fem-listen fra U.S. News & World Report:

3 andre diæter, du måske kender

Vækker diæterne på top fem-listen ikke genkendelse? Så gør følgende tre måske:

Nordisk kost (10. plads):

Den nordiske diæt sniger sig lige netop ind i top ti. Her er kål, fisk og fuldkorn nogle af grundpillerne i selskab med grove grøntsager, frugt, bær, nødder og olie.

Samtidig lægges der stor vægt på lokale råvarer, og at kosten i høj grad er plantebaseret. Derudover opfordres der til at spise mindre kød - men højne kvaliteten.

Diæten vurderes af eksperterne til at balancere godt mellem mængde af protein, kulhydrater, fedt og andre næringsstoffer. Dog placeres den ikke højere på listen, da det i realiteten kan være svært at leve op til principperne om den lokale og miljøvenlige kost.

Paleo (30. plads):

De fleste herhjemme har nok hørt om diæten, hvor man kun spiser ting, der fandtes i den palæolitiske tid - jægerstenalderen. Diæten består primært af kød og grøntsager, mens også æg, frugt og fisk er med på menuen. Til gengæld skal raffineret sukker, mejeriprodukter og korn undgås.

Grunden til den lave placering blandt eksperterne er blandt andet, at der er for mange restriktioner til, at diæten er sund og landtidsholdbar.

Raw Food (32. plads)

Der er mange udgaver af denne diæt, men grundprincippet bygger på at spise mad, der er utilberedt, ubehandlet og uforarbejdet. Ifølge eksperterne vil omkring 75 procent af en sådan diæt bestå af plantebaseret kost, der ikke er opvarmet til mere end cirka 45 grader.

Er man interesseret i vægttab, er diæten god, da man hurtigt vil opnå kalorieunderskud. Men eksperterne vurderer den som ekstremt svær at følge og til ikke at leve op til kravene for en ernæringsmæssig sund kost.

Den seneste måned er hjemmetests for coronavirus blevet revet ned af hylderne, så apoteker, supermarkeder og kæder som Matas har måtte melde alt udsolgt.

Men kan man overhovedet stole på testsvaret fra hjemmetestene, der på Sundhedsstyrelsens hjemmeside beskrives som "et vigtigt screeningsredskab og et godt værktøj til at reducere smitte"?

Personligt ved jeg ikke, hvilke tests der er de bedste, og jeg har arbejdet med det her det sidste halvandet år

Uffe Vest Schneider, forsker på Hvidovre Hospital

Ifølge producenterne af hjemmetestene er svaret et klart ja. På Matas' hjemmeside lover en hjemmetest eksempelvis hele 98,72 procents nøjagtighed. Spørger man videnskaben, er svaret langt mindre skråsikkert.

Afdelingslæge Uffe Vest Schneider fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Hvidovre Hospital har det sidste år forsket i hjemmetests.

Han mener, at markedet for hjemmetests er som "det vilde vesten", hvor forbrugeren ikke har en chance for at vide, om testene lever op til, hvad de lover.

- Vi bruger milliarder på at indkøbe tests og cirka nul kroner på at sikre kvaliteten af testene. Vi er nødt til at have en overvågning af de her tests nationalt eller i EU, siger han.

Hjemmetests mangler en uafhængig vurdering

Uffe Schneider peger på, at man ikke kan stole på de data, som firmaerne selv leverer.

- Producenterne har selv ansvaret for at få genereret dataene til godkendelse hos myndighederne, så de anvender prøver, som indeholder rigtig meget coronavirus, hvilket gør, at tallene bliver kunstigt pæne.

Han bakkes op af Peter Busk, der er lektor i medicinalbiologi på Roskilde Universitet, der advarer mod at tillægge producenternes egne tal nogen synderlig værdi.

- En række producenter mangler en uafhængig vurdering. Når nogle af kviktestene i håndkøb oplyser, at der er en følsomhed på op til 98 procent, ved vi, at det er forkert. De dårligste tests, jeg har set, ligger helt nede på 20 procent i følsomhed. Det vil sige, at fire ud af fem positive vil være falsk negative.

Giver ikke meget for EU-godkendelse

Kviktestene til hjemmebrug, der findes på varehylderne herhjemme, er kommet ind på det danske marked via den såkaldte CE-mærkning.

Hvis teststrategien skal være effektiv, skal forbrugeren også kunne stole på de tests

Mads Reinholdt, Direktør i Forbrugerrådet Tænk

CE-mærkningen indikerer, at produktet overholder EU's lovgivning, ikke er skadeligt for forbrugeren og valideret af en uafhængig part - et såkaldt "bemyndigende organ". Det er dog ikke et krav fra den uafhængige part, at de foretager selvstændige videnskabelige tests.

Uffe Schneider mener derfor heller ikke, at CE-mærkningen blåstempler hjemmetestene.

- Det, du kan stole på, er, at de producerer dem på samme måde hver gang. Og så er der nogle lande, der har sagt: "Den her test vil vi gerne have" - men det er ikke ensbetydende med, at det er en god test, siger han.

Forbrugerrådet: - Myndighederne må sætte ind

Direktør i Forbrugerrådet Tænk, Mads Reinholdt, forstår godt, hvis man som forbruger er rundforvirret, hvis man ikke kan stole på supermarkedernes hjemmetests.

Usikkerheden i kvaliteten gør det svært for forbrugeren at navigere i markedet:

- Man risikerer, at man tror, at man er negativ, selvom at man er positiv. Derfor er der et behov for at gøre noget ved problemet. Og hvis teststrategien skal være effektiv, skal forbrugeren også kunne stole på de tests, der er på markedet.

Han håber, at myndighederne sætter ind og efterprøver de forskellige produkter. Viser testene efterfølgende, at de ikke holder, hvad de lover, håber Mads Reinholdt, at de bliver pillet af hylderne.

SSI-chef: I den ideelle verden fik alle pcr-tests

Hos SSI har afdelingschef på Virus- og Mikrobiologisk Specialdiagnostik, Claus Nielsen, testet udbuddet af antigentests.

Han har her haft primært fokus på, at antigentestene kan påvise coronavarianter som Omikron og Delta, men ikke i hvor stort omfang, de gør det.

Han erkender, at kvaliteten af de enkelte antigentests varierer, og at beslutningen om at anbefale hjemmetests er udtryk for et kompromis og det muliges kunst.

- Når vi har mange smittede i samfundet, har vi ikke kapacitet til, at alle, der skal og bør testes, bliver testet. I den ideelle verden fik alle pcr-test. Alternativt fik vi alle foretaget antigentest professionelt. Først derpå når vi til selvstændige tests, hvor vi er nu, siger Claus Nielsen.

Han understreger, at brugen af antigentests skal betragtes som et screeningsværktøj, der tager toppen af isbjerget med smittede.

Forbrugeren har ikke en chance

På Hvidovre Hospital er Uffe Schneider klar til at udgive sit forskningsprojekt om de forskellige antigentests inden for få måneder.

Det er blandt andet håbet, at projektet kan hjælpe indkøbere og give klarhed over de kviktests, der er tydelig dokumentation for, virker.

Indtil da må uvisheden råde - også hos Uffe Schneider, der ikke vil sætte navn på de konkrete tests, der er bedst og dårligst endnu:

- Jeg forstår, at forbrugeren og indkøberen er i vildrede. Personligt ved jeg heller ikke, hvilke tests der er de bedste, og jeg har arbejdet med det her det sidste halvandet år.

Det gør det vel også svært for den almindelige dansker?

- De har ikke en chance.

TV 2 ville gerne have haft et interview med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om kvaliteten af de forskellige hjemmetests på markedet. Det har ikke været muligt.

Sundhedsministeriet oplyser til TV 2, at såfremt der er forskere, der mener at have konstateret, at selvtests på det danske marked ikke lever op til, hvad fabrikanten lover, opfordres disse forskere til at henvende sig hos Lægemiddelstyrelsen.

Italien vil gøre det obligatorisk for alle over 50 år at blive vaccineret mod coronavirus.

Det oplyser den italienske regering onsdag.

Kravet vil træde i kraft 15. februar.

- Vi ønsker at bremse smitten og opfordre italienere, der endnu ikke er blevet vaccineret, til at blive det, siger premierminister Mario Draghi i en erklæring.

- Vi har især fokus på den aldersgruppe, der er i størst risiko for at blive indlagt, for at reducere presset på sundhedsvæsenet og for at redde liv, tilføjer han.

Vaccination er i forvejen obligatorisk for sundhedspersonale, politifolk, militæret og skoleansatte.

Landet har også udelukket ikkevaccinerede fra adskillige fritidsaktiviteter i et forsøg på at dæmme op for smitten.

Sanktioner ikke oplyst

Det nye krav gælder både dem, der går på arbejde, og dem, der ikke gør. Det fremgår umiddelbart ikke, hvad en eventuel sanktion vil blive for dem, der ikke lader sig vaccinere.

Kravet vil være gældende frem til 15. juni.

Fra 15. februar skal alle over 50 år også have et gyldigt vaccinepas, før at de må gå på arbejde.

I slutningen af sidste måned meddelte regeringen, at fra 10. januar vil et vaccinepas være et krav for at benytte offentlig transport, få adgang til hoteller, restauranter og fitnesscentre.

Tidligere har kravet været at fremvise et coronapas, der også kunne bevise, at man var blevet testet negativ for coronavirus for nylig.

28 millioner over 50 år

Som mange andre steder i Europa har Italien set de daglige smittetal stige markant de seneste dage. Onsdag registrerede landet 189.000 nye smittede mod 170.000 dagen før.

I alt har Italien med omkring 60 millioner indbyggere 1,4 millioner aktive smittetilfælde i øjeblikket.

Ud af de cirka 60 millioner er 28 millioner over 50 år.

Italien var det europæiske land, der først blev ramt af pandemien i begyndelsen af 2020, og det er stadig et af de lande med det højeste antal dødsfald med mere end 138.000 døde.

Over 84 procent af befolkningen over 12 år i Italien er færdigvaccineret mod covid-19.

Det kommer til at kræve en sæsoneffekt at lempe de sidste restriktioner.

Det mener virolog Allan Randrup Thomsen.

- Min umiddelbare fornemmelse er, at vi i en eller anden grad er nødt til at have restriktioner frem til begyndelsen af marts, hvor vi forhåbentlig kan se en effekt af foråret, siger han.

Han understreger, det ikke er det samme som at sige, at alle restriktionerne skal vare dertil. Der kan være nogle, der bliver pillet fra.

Men han mener, det ser sort ud, når det kommer til lempelse af restriktionerne i nattelivet, som i første omgang gælder til den 17. januar 2022.

- Jeg er næsten så sikker, at jeg tør vædde på det. Nattelivet bliver ikke åbnet til den tid. Hvorvidt andet kan komme i betragtning, det ved jeg ikke, siger Allan Randrup Thomsen.

Mildere forløb giver ikke grund til lempelser

Selvom meget lige nu tyder på, at Omikron giver et mildere sygdomsforløb, betyder det ikke, at man kan fjerne restriktionerne.

Og det er der en god grund til ifølge Randrup.

- Hvis risikoen for at blive indlagt på hospitalet med omikron er halvdelen af Delta. Men at du så pludselig har dobbelt så mange smittet med Omikron som med Delta, så er den forskel udlignet. Og i øjeblikket har vi fem-seks gange højere smittetal, end vi har set længe, forklarer han.

Han mener, det er en god nyhed, der gør det nemmere at håndtere epidemien, men at det ikke er det samme som at sige, at epidemien er overstået.

- Man skal ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt, som man siger.

Vil ikke give omikron plads at løbe på

Regeringen har i dag besluttet, det er for tidligt at lempe på restriktionerne allerede nu. Og hvis man spørger virologen, er han meget enig i den beslutning.

- Det er nødvendigt med de restriktioner for ikke at give Omikron frit løb. Det er en meget infektiøs variant. Derfor ville jeg være nervøs for at give den så meget som en lillefinger, for så kunne den løbe af med os, lyder det fra Allan Randrup Thomsen.

Hvis regeringen fjerner restriktionerne, frygter han smittestigningen i samfundet vil blive større og få indflydelse på de mere kritiske tal som antal indlagte og særligt indlagte på intensivafdelingerne, hvor der ikke er væsentligt overskudskapacitet.

Han forventer, at Epidemikommissionen vil anbefale forlængelse af restriktionerne efter den 17. januar 2022, og at det også er det, der vil blive vedtaget.

- Det vil være svært for partier at gå væsentligt imod det, som de foreslår. Det kan være, der bliver flyttet et komma her og der, men jeg tror, deres overordnede indstillinger vil blive accepteret af udvalget, siger Allan Randrup Thomsen.

Rekord i antallet af coronasmittede

Ifølge en ny risikovurdering fra SSI forventes smittetallet at stige frem mod slutningen af januar, hvor der forventes mellem 25.000 og 55.000 dagligt smittede.

Onsdag offentliggjorde Sundhedsministeriet en vurdering fra Epidemikommissionen om, at de nuværende restriktioner fortsat er nødvendige. Det skyldes epidemien stadig vokser, mens indlæggelsestallene stiger, og omfanget af de sundhedsmæssige konsekvenser af Omikron-varianten fortsat er usikre.

Der blev også sat en foreløbig rekord i antallet af coronasmittede i Danmark, da 28.283 blev konstateret smittet. I den forbindelse sagde Henrik Nielsen, professor og overlæge på infektionsmedicinsk afdeling ved Aalborg Universitetshospital til Ritzau, at han forventer, de høje smittetal vil fortsætte ind i januar.

- Det er forventeligt med den smitsomme variant, vi har nu, og vores ganske åbne samfund. Vi må forvente over den kommende tid, at vi alle møder virusset i en eller anden sammenhæng, siger Henrik Nielsen.

- Så længe der er modtagelige danskere, som ikke har haft infektionen endnu, vil der blive ved med at være et højt smittetal dagligt. Det, tænker jeg, vil fortsætte i januar, siger han.

Selvom du er gammel, svag og mæt af dage, betyder det ikke, at du bare kan få lov til at dø i ro og fred. For der en forventning om, at det danske sundhedsvæsen behandler dig og redder dit liv.

Med andre ord må man altså ikke længere få lov til at dø i det danske sundhedsvæsen.

Sådan lyder det i hvert fald fra Morten Ziebell, som er ledende overlæge på hjerne- og neurokirurgisk afdeling på Rigshospitalet.

Derfor spørger han mandag i en kronik i Altinget: 'Hvorfor må man ikke dø mere?'

Man kan ikke adskille sygdommene og sige, at én sygdom giver en mere værdig død end en anden

Morten Ziebell, ledende overlæge på Rigshospitalet

Overlægen oplever, at der er sket et skred de seneste 20 år, som betyder, at han på daglig basis er ude for, at svage mennesker der måske - måske ikke - skulle have lov til at dø i stedet for bliver behandlet.

Han oplever, at opfattelsen af, at ingen må dø, er accelereret voldsomt under coronakrisen, fordi politikerne har givet udtryk for, at man ikke må dø af corona.

Det sagde Mette Frederiksen blandt andet i sin tale på pressemødet den 6. april 2020. Der lød det fra statsministeren: "187 er ulykkeligvis døde. Hvert eneste dødsfald er en tragedie. Mine tanker og medfølelse går til jer efterladte".

- Det kan man ikke tillade sig at sige, siger Morten Ziebell.

Han forklarer, at det ofte er en bakterie eller en infektion, der tager livet af en, når man er blevet gammel og svag. Det ville derfor være uretfærdigt at lade én vente på, at den næste sygdom skulle komme forbi.

- Det er jo ikke unormalt at komme herfra, hvis man er i en svækket krop. Man kan ikke adskille sygdommene og sige, at én sygdom giver en mere værdig død end en anden. Det kan lige så godt være influenza som covid-19, siger han.

Udover det ikke nødvendigvis er den rette løsning at behandle dem, der i forvejen er mættet af dage, tager det også ressourcer andre steder fra, mener han.

Samtalen skal ske, mens der er tid

Når patienten først er kommet ind i ambulancen i den akutte fase, og man er under tidspres, er det svært at træffe en beslutning om at stoppe behandlingen.

- Så skal man have scanning, blodprøver og havner på intensiv. Og så ligger den 92-årige plejehjemsbeboer i respirator, og man tænker, hvorfor er der ikke nogen, der har sagt stop?, fortæller Morten Ziebell.

Derfor efterlyser han, at man tager samtalen meget tidligere både blandt patienter, pårørende og politikere.

- Du skal ikke bare leve længst muligt. Du skal leve bedst muligt. Vi har en masse ting, vi tilbyder, som ikke hjælper særligt meget, siger Morten Ziebell og tilføjer, at han er ikke altid sikker på at personalet i sundhedsvæsenet selv ville tage i mod den behandling, de giver.

- Man bliver nødt til at at hive lidt i håndbremsen, for vi skal jo dø. Det er der ikke nogle politikere, der vil tage fat i, siger han.

For Morten Ziebell handler det om nogle forventninger oppe fra, der skal afstemmes. Hver gang der er nogle, der skal behandles, bliver ressourcerne taget fra en anden patient.

- Jeg tror ikke, man skal gå rundt og sige, at vi har verdens bedste sundhedssystem, for det bliver mistolket. Man bliver nødt til at sige, vi ikke kan redde det hele, siger han.

- Der skal ske en realistisk forventningsafstemning, og hvis politikerne går ud med en mærkesag, der kræver mere af sundhedsvæsenet, skal de også sige, hvad de skal nedprioritere i stedet for.

Løsningen ligger hos lægerne fremfor politikerne

Hos Danske Patienter er direktør Morten Freil i høj grad bekendt med, at der er mange patienter, der får livsforlængende behandling, hvor patienten og pårørende ville have bedst af, patienten fik lov til at dø. Han mener, det skyldes en kultur i sundhedsvæsenet.

- Jo længere man lever, jo bedre vurderes sundhedsvæsenet. Derfor er det et mål i sig selv at holde patienter i live.

Han er enig med Morten Ziebell i, at der tilbydes behandlinger, som er direkte skadelige for patienter, men han er samtidig nervøs for, at en skævvridning af debatten vil medføre, at eksempelvis livsforlængende medicin bliver taget ud af ligningen.

- Ofte er det sådan, at noget virker på nogen og ikke på andre. Hvis man for eksempel ved coronaindsatsen lod være med at behandle den ældre sårbare patient, fordi man havde en idé om, det gennemsnitligt ikke har den store gavn, rammer man også mange 80-årige, som har lange positive perspektiver, siger Morten Freil.

Men Morten Freil ser ikke, at ændringerne primært skal komme fra politisk side. Han ser i højere grad at problemet skal løses på gulvet mellem læger og patienter med klare faglige retningslinjer, som kan fremme individuelle beslutninger.

- Ellers bliver det meget generelle prioriteringer. Løsningen vil være, at man får systematisk inddragelse og dialog mellem læge og patienter i stedet for at tro, at politikerne kan løse det.

- Vi ved, at der er patienter, der med deres pårørende siger fra overfor behandling, hvis de får den gode dialog med lægen. Vi anerkender gerne, at det er svært at tage den dialog, og derfor er det også nødvendigt, at lægerne får redskaber og faglige retningslinjer, siger Morten Freil.

Høje forventninger til lægevidenskaben

Det manglende mod til samtalen om døden er også noget Michael Hviid Jacobsen, som er professor i sociologi og som har forsket i det moderne menneskes forhold til døden, genkender.

- Vi vil helst ikke dø. Vi ved jo alle, at vi kommer til at dø, men vi fornægter det og forsøger at udskyde døden så meget som muligt, siger Michael Hviid Jacobsen.

For mange er det svært at acceptere at et liv eller en elsket skal ophøre med at være til. Derfor vil vi ofte strække os langt, måske endda for langt, for at forlænge livet.

Ligesom Morten Ziebell har oplevet en ændring over de sidste 20 år, kan Michael Hviid Jacobsen også genkende, at vi har sværere ved at forholde os til døden end vores forfædre. Det er fordi, at det engang var en allestedsnærværende ting, som man sjældent kunne udskyde, som vi kan i dag.

- Corona-krisen afspejler jo netop, at vores samfund vil strække sig meget langt for at undgå døden, og at svaret på problemet med døden anses som noget, som lægevidenskaben måske stadig kan løse, siger han.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra sundhedsministeriet uden held.

Beredskabsstyrelsen lukkede kort før nytår portene og isolerede de værnepligtige i et forsøg på at undgå corona.

Men på kasernen i Næstved har de lukkede porte ikke været nok for at holde virussen væk.

- Det kan godt mærkes, at vi mangler en tredjedel, det er klart. Vi ville da helst have dem her, siger Martin Vendelbo, der er stabschef for Beredskabsstyrelsen Sjælland.

Vi er heldige, at vi har et rigtig godt hold, men det er tydeligt, at mange har været presset over det

Bjarke Ard Hansen, Værnepligtig

Ud af Beredskabsstyrelsen Sjællands 100 værnepligtige er 16 lige nu smittede med corona og 14 i isolation som nærkontakter. Dermed mangler næsten en tredjedel af det almindelige beredskab.

Travl start på året

De mange smittede og isolerede falder sammen med en periode, hvor beredskabet har travlt.

Lige nu hjælper de med at aflive kalkuner, der er smittede med fugleinfluenza. Og samtidig assisterer de med ekstra hænder ved regionens test- og vaccinationscentre.

Selvom de lukkede porte ikke kunne stoppe smitten, bakker Martin Vendelbo stadigvæk op om beslutningen.

- Vi kan ikke vide, om tallet havde været større eller mindre, om vi havde lukkede portene eller ej. Det tror jeg ikke, nogen kan svare på. Men jeg synes stadigvæk, det giver mening, fordi vi har kunne kontrollere test og smitte på en bedre måde, siger Martin Vendelbo og tilføjer:

- Hvis man ser bredt på det, hvilket man også skal, så må man sige, at vi stadig har sikret, at vi kan løse store opgaver.

- Det har ikke været sjovt at være spærret inde

Den høje smitte i Næstved har betydet, at de værnepligtige, der endnu har undgået coronaen, har skulle lægge en ekstra indsats, og det har sat spor.

- Vi har været nødsaget til at få det bedste ud af det. Vi er heldige, at vi har et rigtig godt hold, men det er tydeligt, at mange har været presset over det, siger Bjarke Ard Hansen, der er værnepligtig hos Beredskabsstyrelsen Sjælland.

Stabschefen anerkender også det pres, de unge udsættes for, når beredskabet vælger at lukke for portene.

- Det er ikke rart, når man er et ungt menneske, at blive spærret inde. Det er det nok ikke uanset, om man er gammel eller ung. Det har jeg meget stor respekt for, at det selvfølgelig er meget hårdt for dem. Jeg tror også, at de nu kan se en ende på det, siger Martin Vendelbo.

Lige nu ser det ud til at alle de værnepligtige igen på forlade kasernerne fra på mandag. I Næstved har de forståelse for situationen, også selvom det er hårdt.

- Hvis jeg sad som direktør for stedet, havde jeg gjort det på samme måde. Men ingen af de måder, som de kunne have valgt, havde været sjove for os. Og det, synes jeg, er vigtigt at fortælle. For det har ikke været sjovt at være spærret inde, siger Bjarke Ard Hansen.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) lægger op til, at reglerne for coronapasset bliver strammet, så gyldigheden efter to vaccinestik bliver forkortet med to måneder, mens det forkortes med en måned efter tidligere smitte.

Det oplyser Sundhedsministeriet til TV 2.

Ifølge ministeriet kommer forslaget til ændringen på baggrund af anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen.

- Sundhedsstyrelsen anbefaler, at varigheden af et gyldigt coronapas efter det primære vaccinationsforløb sættes til fem måneder for personer over 18 år, og at varigheden af et gyldigt coronapas efter tidligere smitte ændres, så det er gyldigt fra 11 dage efter positiv PCR-test til fem måneder efter positiv PCR-test, lyder det i et svar fra Sundhedsministeriet.

Forslaget ligger nu hos Epidemikommissionen, som skal vurdere det og derefter komme med en indstilling om at ændre reglerne. Derefter skal det vedtages i Folketinget.

Tilpasningen til ny viden

Den nye, kortere gyldighed giver god mening, lyder det fra Camilla Foged, professor i vaccinedesign på Københavns Universitet.

- Vi står i en ny situation med Omikron, som kræver en justering af coronapasset, siger hun.

Det er der to årsager til. Den første er, at vaccinernes beskyttende effekt mod smitte fra især Omikronvarianten aftager over tid.

Selv om to vaccinedoser stadig beskytter mod alvorlig sygdom, så falder effekten mod at smitte andre og selv at blive smittet betragteligt fire-fem måneder efter andet stik - det viser blandt andet studier fra Storbritannien og fra vaccineproducenten Pfizer.

Den anden årsag er, at flere studier viser, at et tredje boosterstik får niveauet af beskyttende antistoffer til at blive højere.

Blandt andet et fra Statens Serum Institut på baggrund af tre millioner danskere, der viser en estimeret beskyttelse mod infektion med Omikronvarianten på 54,6 procent blandt personer ældre end 60 år, som for nyligt blev revaccineret med vaccinen fra Pfizer.

Forskere fra Israel og Storbritannien har fundet frem til lignende resultater, også blandt yngre aldersgrupper.

Tilsammen understreger den nye viden, at Omikron har ændret spillereglerne for pandemien - og dermed også for coronapasset, mener Camilla Foged.

- Hvis coronapasset skal have en effekt, så skal det løbende justeres til det, vi lærer, siger hun.

En anden, mere sikker indikation

Jens Lundgren, der er professor på afdeling for infektionssygdomme på Rigshospitalet, hæfter sig også ved vaccinernes "betragtelige" aftagende effekt mod smitte Omikron-varianten.

- Set i det lys falder relevansen af coronapasset markant. Og når vi kommer et par måneder efter andet og tredje stik, så er der bedre sikkerhed i en nylig test, siger han.

Selv om vaccinerne har en længerevarende effekt mod alvorlige tilfælde af sygdommen, er justeringen af coronapasset ifølge Jens Lundgren "relevant", fordi passet bruges for at mindske smittespredning.

- For en måned siden kendte vi ikke Omikron. Det gør vi nu - i hvert fald delvist. Og vi bør jo hele tiden tilrette tingene, samtidig med, at vi opfører os fornuftigt, så vi kan få lukket samfundet op igen, siger han.

De 4,5 måned, der er tidsrammen for, hvornår man får tilbudt et boosterstik, ser Jens Lundgren som ganske fornuftige.

- Det er der i hvert fald god grund til, at man har sat der. Og jeg vil komme med en klar anbefaling om, at man tager imod tilbuddet, siger han.

Coronapasset har stadig en værdi

Ligesom Camilla Foged og Jens Lundgren anser Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet, stadig coronapasset som et af de værktøjer, der kan holde smittetallene lidt lavere den kommende måneds tid - også selv om Omikron har mudret billedet.

Om ikke andet fordi det digitale pas øger vores bevidsthed om, at virussen stadig er en del af hverdagen.

- Coronapasset skærper bevågenheden, så man groft sagt ikke kan rende rundt med hovedet under armen, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Danmark er allerede et af de lande, hvor flest har takket ja til tredje stik, men ifølge Camilla Foged kan coronapasset også have en værdi på den front.

- Det giver jo også en motivation for at få boosteren, hvis passet udløber. Så selv om det har fået sværere kår med Omikron, har coronapasset stadig en værdi - også i forhold til at undgå for mange supersprederbegivenheder, siger hun.