Lægemiddelstyrelsen har set nærmere på omikron-undervarianten B.2.86.

Med forbehold for, at der indtil videre kun er fundet få tilfælde, vurderer Lægemiddelstyrelsen, at varianten er beslægtet med den variant, der hedder XBB.1.5.

Den vaccine, som er ved at blive evalueret i ekspertgruppen CHMP, som er det Europæiske Lægemiddelagenturs komite for godkendelse af medicin til mennesker, er baseret på XBB.1.5-varianten.

- Derfor forventer vi, at efterårets boostervacciner vil have en god effekt - også imod den nye variant, siger Hanne Lomholt Larsen, enhedschef ved Lægemiddelstyrelsen.

Forventer god effekt af lægemidler

Lægemiddelstyrelsen regner også med, at der fortsat vil være god effekt af de antivirale lægemidler, man bruger til at behandle folk, der bliver meget syge af corona.

- Vi forventer, at medicinen vil være lige så effektiv hos personer, der er blevet syge efter smitte med den nye variant, som hvis man er blevet syg af corona fra en anden virusvariant, siger Hanne Lomholt Larsen.

Sundhedsstyrelsen forventer, at smitten med covid-19 vil stige igen til efteråret og vinteren, ligesom vi har set de sidste år.

Styrelsen anbefaler, at personer på 65 år og derover samt yngre personer i risiko for et alvorligt forløb med covid-19 bliver vaccineret i efteråret, så de er beskyttet mod alvorlig sygdom.

Coronavacciner fra 1. oktober

Det bliver igen muligt at blive vaccineret mod covid-19 fra 1. oktober. Det skriver Sundhedsstyrelsen på deres hjemmeside.

Statens Serum Institut opdagede omikron-undervarianten B.2.86. i Danmark i sidste uge. Der var da fundet tre tilfælde. Derudover har der også været enkeltstående tilfælde i Israel, USA og Storbritannien.

Torsdag klassificerede Verdenssundhedsorganisationen (WHO) varianten som værende en "variant under overvågning".

Ifølge WHO blev det første tilfælde af den nye variant registreret 24. juli.

SSI skriver desuden, at der er stor international opmærksomhed på fundene af den nye undervariant.

Britisk politi mistænker sygeplejersken Lucy Letby for at have gjort skade på mange flere spædbørn end oprindeligt antaget på to hospitaler i det nordvestlige England.

Det skriver avisen The Guardian.

33-årige Lucy Letby blev i sidste uge fundet skyldig i at have dræbt syv spædbørn og forsøg på at dræbe seks yderligere.

Over 4000 journaler skal undersøges

I alt stod hun anklaget for at have gjort 17 spædbørn fortræd - men det egentlige antal frygtes af politiet at være langt højere, skriver The Guardian.

Alle de 30 spædbørn, som hun yderligere mistænkes for at have gjort skade på, overlevede dog.

Eksperter har ifølge The Guardian bedt politikorpset i Cheshire om at undersøge journalerne tilhørende over 4000 spædbørn, der er blevet født på kvindehospitalet i Liverpool og hospitalet i Chester mellem 2012 og 2015.

Ledelsen på hospitalet i Cheshire har fået kritik for ikke at reagere på advarsler og beskyldninger mod sygeplejersken.

Mellem 60 og 70 betjente er involveret i den yderligere efterforskning.

Retssagen mod hende blev indledt i det nordvestlige England sidste år.

injektioner med luft

Kvinden har nægtet sig skyldig, men står nu over for en potentiel livstidsdom.

Anklagemyndigheden betegnede Letby som "beregnende", og som en person, der udnyttede sårbarheden hos for tidligt fødte og syge nyfødte til at skjule sine forbrydelser.

I 2015 og 2016 blev der registreret et betydeligt øget antal af nyfødte, som fik alvorlige sygdomme eller pludselig fik uventede og pludselige vejrtrækningsproblemer på Chester Hospital.

Letby var den eneste ansatte, som var til stede, hver gang der kom et af de tilfælde, som ifølge lægerne ikke havde naturlige årsager.

Hun gjorde babyerne syge med injektioner med luft i deres blodbaner, i deres maver eller ved at give dem alt for meget mælk, mens andre blev såret med vold eller forgiftet med insulin.

Den amerikanske regering har i sinde at opfordre alle til at få et boosterstik mod coronavirus for at forhindre en ny bølge af infektioner.

Det fortæller en repræsentant for Det Hvide Hus søndag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Opfordre til boosterstik

- Vi kommer til at opfordre alle amerikanere til at få boosterstik oveni vacciner mod influenza og RS-virus, siger den unavngivne repræsentant.

Yderligere lyder det dog, at selv om Det amerikanske Center for Sygdomskontrol (CDC) i øjeblikket ser en stigning i antallet af infektioner og hospitalsindlæggelser på grund af coronavirus, er det overordnede smitteniveau lavt.

Torsdag lød det ifølge Reuters fra medicinalvirksomheden Moderna, at dens opdaterede coronavaccine er effektiv mod de nye undervarianter Eris og Fornax.

Som det også er tilfældet med vaccineproducenterne Novavax, Pfizer og BioNTech har Moderna en vaccine klar mod omikron-undervarianten XBB.

Virksomhederne forventer at have vaccinerne klar i de kommende uger, såfremt de bliver godkendt af myndighederne i USA og Europa.

Ny variant i Danmark

For nylig opdagede Statens Serum Institut (SSI) endnu et tilfælde af en ny undervariant af omikron i Danmark.

Den nye variant har fået navnet BA.2.86.

Varianten blev fundet i sidste uge, og der var da fundet tre tilfælde. Derudover har der også været enkeltstående tilfælde i Israel, USA og Storbritannien.

SSI er i gang med selv at dyrke varianten. Herefter skal det undersøges, hvordan antistoffer fra coronavaccinerne virker i forhold til den.

Torsdag klassificerede Verdenssundhedsorganisationen (WHO) varianten som værende en "variant under overvågning".

Ifølge WHO blev det første tilfælde af den nye variant registreret 24. juli.

SSI skriver desuden, at der er stor international opmærksomhed på fundene af den nye undervariant.

Et butikstyveri i Kvickly Holstebro udviklede sig søndag morgen voldeligt, da varehuschefen konfronterede en mand, der havde stjålet fødevarer for mellem 200 og 300 kroner.

Tyven reagerede ved at lægge de stjålne genstande fra sig, og i forbindelse med at han ville forlade butikken, slog han varehuschefen i hovedet og flygtede fra stedet, oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands politi Andreas Bang Andersen.

- Overfaldet har været så voldsomt, at medarbejderen mistede bevidstheden et kort øjeblik, fortæller vagtchefen.

Varehuschefen blev kort tid efter taget med til hospitalet af en ambulance.

Politiet kendte gerningsmanden

Politiet fik anmeldelsen klokken 08.28, og klokken 9.05 lykkedes det politiet at anholde en 32-årig mand fra Holstebro.

- Det er meget godt gået, siger Andreas Bang Andersen.

Politiet sendte flere patruljer og efterforskere til butikken, og det lykkedes hurtigt at få identificeret gerningsmanden.

- Der er nogle af betjentene, der kan genkende manden på overvågningen fra tidligere episoder, forklarer vagtchefen.

Derefter gik det stærkt med at få opsporet og anholdt manden.

Ikke sigtet for røveri

Den 32-årige mand er blevet sigtet for butikstyveri og vold, men ikke røveri, som er den typiske sigtelse ved et voldeligt tyveri.

Det skyldes, at den sigtede ikke har taget tyvekosterne med sig, oplyser vagtchefen.

På grund af den sigtedes fortid og sagens alvorlige karakter, har politiet beholdt den 32-årige mand i sin varetægt.

Den sigtede skal mandag morgen fremstilles i grundlovsforhør, hvor Retten i Holstebro skal tage stilling til spørgsmålet om varetægtsfængsling.

Ledelsen på et hospital i Cheshire i England får nu kritik i sagen om en sygeplejerske, som begik seriedrab på nyfødte.

Det skriver BBC.

Hospitalsledelsen reagerede ikke på lægers advarsler og beskyldninger mod sygeplejersken Lucy Letby, som fredag blev fundet skyldig i drab på syv nyfødte samt drabsforsøg på seks andre babyer.

I stedet forsøgte ledelsen at få lægerne til at droppe deres kritik og mistanke om, at Lucy Letby dræbte nyfødte babyer på hospitalet.

Hospitalet udsatte også telefonopkald til politiet til trods for flere måneders advarsler om, at sygeplejersken blev mistænkt for at dræbe nyfødte på den neonatalafdeling, hvor hun var ansat.

Nu har den britiske regering ifølge BBC givet ordre til en undersøgelse af forløbet.

To drab efter advarsler

Beskyldningerne mod ledelsen kommer fra den ledende konsulent på hospitalet i Cheshire, Stephen Brearey.

Han gav første gang udtryk for bekymringer omkring Letby i oktober 2015. Der skete imidlertid intet i sagen, og hun gennemførte efterfølgende fem drabsforsøg på babyer. Herved blev to babyer dræbt.

De første fem drab skete i perioden fra juni til oktober 2015 - og trods måneder med advarsler skete to yderligere drab i juni 2016.

Letby var den eneste ansatte, som var til stede, hver gang der kom et af de tilfælde, som ifølge lægerne ikke havde naturlige årsager.

Udnyttede sårbarhed

Lucy Letby blev fredag fundet skyldig af en jury ved en domstol i Manchester.

Retssagen mod hende blev indledt i det nordvestlige England sidste år. Letby har nægtet sig skyldig.

Anklagemyndigheden betegnede Letby som "beregnende", og som en person, der udnyttede sårbarheden hos for tidligt fødte og syge nyfødte til at dække over sine forbrydelser.

I 2015 og 2016 blev der registreret et betydeligt øget antal af nyfødte, som fik alvorlige sygdomme eller fik uventede og pludselige vejrtrækningsproblemer på Chester Hospital i Cheshire.

Forgiftet med insulin

Lucy Letby gjorde babyerne syge med injektioner med luft i deres blodbaner, i deres maver eller ved at give dem alt for meget mælk, mens andre blev såret med vold eller forgiftet med insulin.

Juryen ved Manchester Crown Court voterede i 22 dage. Anklageren sagde, at det i en periode var lykkedes for Letby at overbevise kollegerne om, at de mange dødsfald skyldtes en række uheld.

Blandt hendes ofre var to babyer fra et hold trillinger. Den ene af de tre babyer døde, da Lucy Letby vendte hjem fra en ferie på Ibiza, mens den anden døde dagen efter.

Letby var også tiltalt for at ville dræbe den tredje, men juryen kom ikke til nogen afgørelse om dette anklagepunkt.

Weekenden kommer til at stå i mangfoldighedens og motionens tegn i hovedstadsområdet og Nordsjælland.

Lørdag vil flere tusinde nemlig deltage i årets Copenhagen Pride Parade, ligesom atleter fra hele verden søndag løber, cykler og svømmer til Ironman Copenhagen.

Det betyder som altid, at flere veje vil være helt eller delvist spærrede.

Årets Pride-parade begynder klokken 13 ved Frederiksberg Rådhus og går via Allegade, Frederiksberg Allé, Vesterbrogade, Hammerichsgade og ender på Pride Square på Vester Voldgade ved Rådhuspladsen.

Ruten vil være spærret for krydsende trafik fra klokken 12.45 til cirka klokken 16.

Sluttidspunktet afhænger dog af, hvilket tempo optoget bevæger sig i, og hvor på ruten man befinder sig. Vejene, hvor ruten går, vil dermed blive genåbnet for trafikanter, efter at paraden har passeret.

Der forventes op mod 250.000 mennesker på gaden, hvorfor politiet anbefaler, at du planlægger en alternativ rute hjemmefra, hvis du er i bil, at du kører uden om byen i stedet for at køre igennem den, og at du undersøger offentlige transportmuligheder, hvis du skal ind til byen.

Over 200 kilometer asfalt tages i brug

Dagen efter hopper 2700 jernatleter i løbeskoene, på cyklen og i badetøjet i håbet om at kunne få en Ironman-medalje om halsen.

Det sker, når den 10. udgave af Ironman Copenhagen skydes i gang. Det forventes, at flere end 200.000 tilskuere følger deltagerne rundt på ruterne.

Deltagerne begynder i vandet ved Amager Strandpark klokken 7, hvor de svømmer 3,8 kilometer.

Herefter cykler de nordpå via Strandvejen gennem blandt andet Klampenborg og Skodsborg. Når atleterne når Skodsborg, cykler de vestpå til Holte, hvorefter kursen sættes nordpå til udkanten af Hillerød.

Derefter cykler de til Humlebæk og retur til Skodsborg via Strandvejen, hvorefter denne runde på cirka 60 kilometer gentages.

Når atleterne når Humlebæk for anden gang, bliver kursen sat mod Fredensborg Kongevej i København, hvor der venter et maraton i løbeskoene i Indre By fra Kalvebod Brygge i den ene ende til Langelinje i den anden. På løberuten passeres blandt andet Den Sorte Diamant, Amalienborg og Den Lille Havfrue.

Det er muligt at se de præcise ruter ved at klikke på dette link.

De fleste steder er det dog muligt at køre i modsatte vognbane og retning end atleterne, hvilket letter trafikken. Det er ligeledes arrangørernes forventning, at alle beboere ud til ruterne har mulighed for at bevæge sig væk fra sin bopæl. Man må dog forvente ekstra rejsetid og eventuel kø.

Derfor anbefales det, at man bruger motorvejsnettet til at krydse ruten for at undgå kø, hvis man er i bil, hvorimod det er nemmere at krydse ruten på cykel eller gåben.

De sidste deltagere til Ironman Copenhagen forventes at komme i mål tæt på midnat.

- Det ser sgu mærkeligt ud.

Sådan siger Lars Seifert fra Guldborg på Lolland. Han måtte knibe øjnene gevaldigt sammen, da han åbnede en sms fra sin hustru, Maria Seifert, torsdag eftermiddag.

Under sin daglige tur med hunden langs stranden nær Guldborgbroen, opdagede hun noget, der skilte sig ud fra naturkulissen.

Ved nærmere inspektion gik det op for Maria Seifert, at der var tale om en død svane i strandkanten, og som hun fortsatte hundeluftningen, dukkede der pludselig flere op.

- Hun lagde straks mærke til én. Et par meter længere nede opdagede hun én til, og sådan blev det ved. Efter et øjeblik havde hun talt 10 stykker, siger Lars Seifert.

På sin kones vegne delte han kort efter de besynderlige billeder i den lokale Facebookgruppe, hvor flere konstaterede, at de var blevet mødt med samme syn.

- Der var en del, der sagde, at de også var faldet over dem. Da jeg talte kommentarerne sammen, nærmede det sig omkring 20 svaner, siger han.

Dødelig virus

Lars Seifert mistænkte fugleinfluenza for at have været årsagen til de mange døde fugle.

Spørger man Fødevarestyrelsen, er den diagnose ikke helt ved siden af.

Om end styrelsen endnu ikke har undersøgt den konkrete sag nærmere, er det meget sandsynligt, at svanerne er omkommet som følge af virussen.

- Der er stadig fugleinfluenza her i landet. Det kan svaner godt bukke under af, siger Sten Mortensen, veterinær udviklingschef ved Fødevarestyrelsen.

- Mange af de døde svaner og måger, som vi finder her til sommer, er døde af fugleinfluenza, tilføjer han.

Lars Seifert oplyser, at han henvendte sig til Fødevarestyrelsen umiddelbart efter, han fik nys om de omkomne fugle.

Ifølge Sten Mortensen har man dog ikke registreret fund af døde svaner i området.

Ikke et unormalt fænomen

Alligevel er Lars Seiferts fund er ikke uden fortilfælde.

På landsplan har Fødevarestyrelsen indtil videre modtaget 1.000 indberetninger om døde fugle fra borgere i 2023.

Fødevarestyrelsen reagerer på borgeres henvendelser ved at tage kun én eller to svaner fra hvert sted med til undersøgelse, hvor de diagnosticeres.

Derfor vides det ikke, hvor mange døde svaner der har været tale om ved alle tilfælde.

Til gengæld har styrelsen i uge 30 og 31 taget én svane hjem til undersøgelse fra henholdsvis Vordingborg og Næstved.

Begge svaner viste sig ifølge Sten Mortensen at være smittet med fugleinfluenza.

Uheldigt mønster

Fugleinfluenza kan være dødelig for både mennesker og fjerkræ og blev først opdaget i 2006.

Siden man opdagede fugleinfluenzaen, har den primært tæret på det danske fugleliv om vinteren. Men nu tegner der sig et nyt billede.

- Vi ser et nyt mønster i forhold til, hvad vi kender fra 2006, hvor virussen først blev opdaget, siger han og tilføjer:

- Influenzaen har givet dødsfald hos svaner, ænder og gæs i vintersæsonen. Nu ser det ud, som om den har fået evnen til også at brede sig til fuglearter, som opholder i Danmark om sommeren.

Ifølge Fødevarestyrelsens hjemmeside har man per dags dato haft 319 fugle til undersøgelse. Heraf er 147 diagnosticeret med fugleinfluenza.

Det tal er ifølge Sten Mortensen svært at kontrollere.

- Der er ingen måde at forebygge det på. Influenzaen strømmer rundt hos de vilde fugle, og denne sommer har været karakteriseret af, at det har slået sig på mågerne - og det er faktisk et nyt fænomen, siger han.

Sten Mortensen opfordrer til, at man indberetter et fund af døde dyr igennem Fødevarestyrelsens app.

Et udskældt besøg i Kina er slut for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

De seneste tre dage har udenrigsministeren besøgt kinesiske kolleger for blandt andet at drøfte en dansk-kinesisk samarbejdsaftale og Kinas forhold til Rusland.

Oppositionen har kaldt mødet for ”en klar fejl” og ”den forkerte vej” at gå.

Men ifølge Lars Løkke Rasmussen har mødet bragt godt nyt med en netop indgået aftale på en række områder.

Mødets afslutning blev markeret ved, at Lars Løkke Rasmussen underskrev en aftale om et nyt arbejdsprogram med Kinas udenrigsminister, Wang Yi.

- Det nye arbejdsprogram er godt nyt for både klimaet og for dansk eksport, siger Lars Løkke Rasmussen i en pressemeddelelse.

Aftalen skal understøtte ”et tættere samarbejde” mellem Danmark og Kina inden for blandt andet klima, energi, miljø og bæredygtig produktion af fødevarer, sundhed og grøn søfart.

Aftale tjener dansk erhvevsliv

Ifølge TV 2s Asien-korrespondent, Casper Wichmann, er aftaleteksten helt oppe på den høje klinge, men aftalens indhold er samtidig også meget vag i forhold til, hvad samarbejdet konkret skal indebære.

Han siger, at den efterlader flere spørgsmål som, hvordan vi fra dansk side sikrer, at aftalen ikke bliver misbrugt, og hvordan vi undgår et samarbejde med Kina, der går i den forkerte retning.

- Nogle vil måske sige, at det er så pragmatisk formuleret, at det primært tjener dansk erhvervsliv og ikke fokuserer i tilstrækkelig grad på menneskerettigheder, siger Casper Wichmann.

Arbejdsprogrammet er en opfølgning på en partnerskabsaftale, som kinesiske og danske myndigheder indgik i 2008. Siden er der sket flere ting, som har bragt Danmark og Kina længere væk fra hinanden, siger Asien-korrespondenten.

- Den gamle samarbejdsaftale var meget, meget bred på nogle områder, som man ikke ville kunne have i dag, siger han og nævner blandt andet forsvarsområdet som et af de områder, hvor Danmark står langt fra Kina.

Dertil har udvekslingen mellem Danmark og Kina stort set stået stille under coronapandemien, hvor Kina var lukket ned i tre år, siger korrespondenten.

På dagsordenen under besøget har der også været Kinas position i forhold til krigen i Ukraine.

Her har Løkke med egne ord sendt et ”klart signal” om, at han har en klar forventning om, at et land som Kina, ”der altid har hyldet” FN-pagten, også står vagt omkring det, der sker i Ukraine.

Det fortalte udenrigsministeren til TV 2 fredag formiddag lokal tid.

- Jeg har også over for vicepræsidenten sagt – på linje med andre europæiske ledere – at det er helt afgørende at Kina ikke støtter Rusland med våbendonationer, sagde Lars Løkke Rasmussen.

Danmark kan ikke ændre Kinas holdning

Forud for Løkkes møde har politiske kinesiske bloggere dog udtrykt, at når Vesten, herunder Danmark, bliver ved med at levere våben til Ukraine, er man også med til at forlænge krigen.

Det fortæller Casper Wichmann.

- Den officielle kinesiske holdning er selvfølgelig ikke lige så kras som bloggernes, men det er Kinas position, at man er neutral i den her konflikt, fortæller han.

Derfor vurderer korrespondenten heller ikke, at Lars Løkke har rykket det store ved Kinas position i konflikten.

- Hvis man forventer, at Lars Løkke kommer til at ændre noget ved den kinesiske tilgang til krigen i Ukraine, så skal man nok sænke forventningerne. Hvis USA ikke kan ændre kinesernes holdning, så kan Danmark nok heller ikke, siger Casper Wichmann.

Ifølge Andreas Bøje Forsby , der er seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), er det ikke Løkkes indsats alene, der ændrer tilgangen til Rusland.

- Men det batter måske noget, hvis man gør det sammen med de andre europæiske udenrigsministre og statsledere. Man skal være opmærksom på, at Kina har nogle meget stærke interesser i deres strategiske partnerskab med Rusland.

- Derfor er det kun et vedvarende og samlet pres fra europæisk og vestlig side, der måske kan ændre Kinas syn, siger han til Ritzau.

Lars Løkke Rasmussen rejste til Kina onsdag. Under besøget har ministeren også givet udtryk for bekymringer omkring menneskerettighedssituationen i særligt Xinjiang, Hongkong og Tibet.

Derudover appellerede han til, at den kinesiske regering udviser tilbageholdenhed i Taiwan-strædet.

Da Mette Kirstine Larsen var 14 år, havde hun en nærdødsoplevelse.

Mens hun var indlagt med meningitis på Hvidovre Hospital, stod hendes familie rundt om hospitalssengen og ventede på, at hun skulle vågne op igen. Men Mette Kirstine Larsen følte, at hun var et helt andet sted.

Hun følte, at hun svævede gennem en tunnel af farver side om side med sin afdøde morfar, alt imens hendes blodtryk faldt, og familien holdt vejret.

Alligevel ønsker hun, at alle kunne opleve det, hun så og mærkede dengang i 1996.

- Døden er det smukkeste, jeg nogensinde har oplevet.

Og oplevelsen blev en stor del af hende. Den har præget hendes vej gennem livet, og den har gjort, at hun ikke frygter døden.

- Jeg ved, at det ikke slutter helt en dag.

Siden oplevelsen på hospitalet har hun haft fokus på at leve livet, men hun har også ladet andre mennesker være i centrum.

Indtil en dag, hvor kroppen mentalt og fysisk sagde stop.

Syg med meningitis

For at forstå, hvad der skete, skal vi tilbage til en helt almindelig skoledag i 1996.

Her måtte den i dag 42-årige Mette Kirstine Larsen tage hjem før tid, fordi hun fik en tiltagende hovedpine.

I løbet af aftenen fik hun det værre, og da hun vågnede næste dag, opdagede hendes mor en sort plet på hendes hånd og ringede straks efter en ambulance. Meldingen efter flere prøver på hospitalet var, at Mette Kirstine Larsen havde fået meningitis – ovenikøbet den mest dødelige af slagsen.

Derfra fik hun det værre og værre, og hun begyndte at falde hen i hospitalssengen.

- Lægen satte sig overskrævs på mig, og så råbte han til mig, at jeg skulle blive hos ham, og at jeg for alt i verden ikke måtte lukke øjnene, fortæller hun.

I hospitalssengen havde Mette Kirstine Larsen en følelse af at falde længere og længere ned i hovedpuden.

Mens lægerne og sygeplejerskerne kørte Mette Kirstine Larsen på intensiv og lagde hende i respirator, befandt hun sig et helt andet sted.

- Der var de flotteste farver, der omsluttede mig. Det var farver, der ikke findes her på jorden. Og ved siden af mig på højre side, der mødte jeg min morfar.

Mette Kirstine Larsen beskriver stedet som rart, og at hun blev fyldt op med kærlighed og varme. Hun følte sig lykkelig.

Herunder kan du læse hele Mette Kirstine Larsens nærdødsoplevelser fortalt med egne ord:

Mette Kirstine Larsen overlevede, og da hun åbnede øjnene, var det første, hun så, sin storebror, der stod for enden af sengen med en tommelfinger i vejret.

Resten af familien stod rundt om sengen og græd. Hun kunne slet ikke forstå, hvorfor de græd. Hun havde jo lige været det smukkeste sted, man kunne forestille sig, tænkte hun.

Mette Kirstine Larsen er ikke den eneste, der er vågnet op efter at have været i en ustabil tilstand eller klinisk død med en fornemmelse af at have oplevet noget mere eller mindre uforklarligt.

Nærdødsoplevelser beskrives som "unikke emotionelle, spirituelle og mystiske oplevelser i livstruende situationer eller situationer, der føles livstruende, herunder hjertestop, trafikulykker og andre hændelser”. Sådan står der i en artikel i Ugeskrift for læger fra 2021.

Internationale studier viser, at mellem 10 og 20 procent af alle, der har været klinisk døde, vender tilbage til livet med en nærdødsoplevelse.

Ville gerne tilbage

Efter oplevelsen fortalte Mette Kirstine Larsen sin mor, hvad hun havde set. Hun fortalte også resten af sin familie om det. Samtidig følte hun, at hun ikke helt kunne beskrive det. Og i virkeligheden vidste hun nok heller ikke helt, hvad det egentlig var, hun havde oplevet.

Derfor var årene efter heller ikke altid lige nemme. Hun følte, hun bar rundt på noget, der fyldte alt hos hende, men som ingen andre helt kunne forstå.

Hun blev også ramt af en længsel efter at komme tilbage dertil.

Når hun sad på sit værelse og lukkede øjnene, håbede hun på at få bare ét lille glimt af det, hun så, da hun var på hospitalet. Hun prøvede også at tegne det, for at kunne se det igen. Men det lykkedes ikke.

Lige siden har hun følt en higen efter at komme tilbage.

Hun erkender, at det lyder underligt, når hun fortæller om, at hun så gerne ville opleve det igen. For det ville jo betyde, at hun ikke skulle være i livet mere.

Men det var ikke desto mindre det, hun følte. At hun gerne ville prøve at have følelsen af at være i tunnellen igen med sin morfar, og med den rare følelse det gav.

Det har dog aldrig ført hende derud, hvor hun har været i tvivl om, at livet var mere værd.

- Jeg har slet ikke brug for at komme over i den verden, for jeg har jo min familie her, og vi skal nok alle sammen ende derovre, siger hun.

Fyldt med kærlighed og omsorg

Nærdødsoplevelsen gjorde hende til en helt ny person. Hun blev fyldt op med kærlighed og omsorg, beskriver hun. En følelse, som har hængt ved hende siden.

Hun har siden haft en øget opmærksomhed på andre mennesker, og hvad hun kunne gøre for at hjælpe dem.

På tandplejeruddannelsen fandt hun eksempelvis ud af, at det betød meget for hende at kunne hjælpe de patienter, der havde tandlægeskræk og være tæt på og snakke med mennesker. Hendes patienter kan godt mærke, at hun gør dem rolige.

- Der er mange patienter, der efterfølgende har sagt, at jeg bare har en ro og energi, man kan mærke, og det kan jeg takke min oplevelse for.

For hende var det ”guf”, når patienterne brugte hende som en form for psykolog til at komme af med bekymringer og havde brug for en, der lyttede. For det gjorde Mette Kirstine Larsen.

Hun har altid følt, at hun havde en masse mennesker, hun skulle tage under sine vinger. At hun skulle redde hele verden.

I en periode kørte hun København tyndt for at hente møbler, tøj og legetøj, som folk ville donere til syriske flygtninge. Hun brugte flere timer hjemme hos den syriske familie, som fortalte deres historie til hende.

I mange år har hun også haft et ønske om at sidde på dødslejet med folk, der skulle dø alene, en tanke hun slet ikke kunne bære.

Derfor meldte hun sig ind i vågetjenesten.

Ville møde andre med samme oplevelse

I 2019 begyndte optagelserne til en dokumentarfilm om hendes nærdødsoplevelse. I den skulle hun genskabe sin nærdødsoplevelse i virtual reality. For selvom hun altid har været åben om sin historie til familie og venner, har hun samtidig følt, at de aldrig helt har kunnet forstå, hvad hun egentlig så.

Hun har følt sig alene med historien.

- Jeg havde brug for, at der var nogen, der forstod mig 100 procent.

Derfor var det et stort ønske, der gik i opfyldelse, da hun gennem optagelserne også fik mulighed for at møde andre, der har haft nærdødsoplevelser. Og her blev det endeligt slået fast med syvtommersøm for hende, at oplevelsen ingen anden forklaring har, end at den er helt ægte.

- I dag er jeg ikke i tvivl. Det var ikke en drøm. Den erkendelse skete, fordi jeg mødte andre, som sagde det samme.

Hun har egentlig aldrig været i tvivl, men der har alligevel altid siddet en djævel på den ene skulder, som har sagt, at det bare var en drøm.

Da hun mødte de andre, følte hun, at hun ikke behøvede at forklare noget. En oplevelse hun aldrig troede hun skulle få.

- Der blev ikke stillet spørgsmålstegn, vi forstod bare hinanden, og det var virkelig sådan en ”det var det, jeg havde brug for”-oplevelse.

Det gjorde stort indtryk på hende, at hun endelig mødte nogen, der også havde oplevet noget lignende.

- Når jeg fortæller andre om det, så vil de jo ikke kunne forstå og mærke den, men det kunne de. Det var fantastisk.

For første gang følte hun sig ikke alene med oplevelsen.

”Jeg kan ikke hjælpe hele verden”

Gennem processen med filmen fik hun snakket meget om sin nærdødsoplevelse.

At tale så meget om oplevelsen og hele tiden ruske op i den, samtidig med at hun prøvede at ”redde hele verden” havde dog også en bagside.

Det blev en dråbe for meget i bægeret. Vågetjenesten og andre ting i livet faldt sammen, og Mette Kirstine Larsen endte med at blive ramt af stress.

- Jeg har været for grænseløs, og jeg har skullet lære mine grænser at kende. Og det gjorde jeg på den hårde måde. Jeg skal passe bedre på mig selv og lytte og mærke efter, hvor meget jeg kan rumme.

- Jeg kan ikke hjælpe hele verden, hvis jeg ikke er noget for mig selv.

Og det betød, at hun måtte sætte vågetjenesten på pause og fokusere på sig selv.

Hun er blandt andet gået ned i tid, så hun nu kun arbejder tre dage om ugen.

I dag tænker hun ikke på sin nærdødsoplevelse hele tiden. Hun trækker den frem fra minderne, når hun har brug for det.

- Jeg har skubbet den væk og givet plads til bare at være mig uden oplevelsen. Det har jeg haft brug for, siger hun.

Nogle aftener stiller hun sig op på en stol i stuen eller på havebordet på terrassen og fotograferer solnedgangen. Det finder hun meget ro i. Her på stolen føler hun sig forbundet til det smukke i solnedgangen og alle farverne.

Se ’Livet efter døden’ på TV 2 mandag klokken 20.50 og 22.25 eller på TV 2 Play allerede nu.