Danskerne har været igennem et år med store udfordringer.

Det lagde dronning Margrethe ikke skjul på i sin 50. nytårstale, som blev holdt på Amalienborg.

- Endnu en gang har coronaen bidt sit fast, og denne gang i en mere smitsom udgave. Mange må igen yde en ekstra indsats.

- Coronaen har sat sit præg på tilværelsen de seneste to år, og de har været drøje at komme igennem, siger dronningen i sin nytårstale og pegede på, at fremtiden er også fuld af håb og optimisme.

- Selvom det er besværligt, at vi nu igen må leve med restriktioner i vores dagligdag, så tror jeg dog, at der er bred forståelse for, at det er nødvendigt. Vi står overfor en fælles udfordring, og vi må alle tage ansvar for, at vores samfund kommer trygt gennem pandemien.

Tak til videnskaben

Dronningen benyttede samtidig lejligheden til at sende en tak til de mange forskere, som har været med til at gå i kamp mod den globale virus.

- Det er i høj grad dem, som har bidraget til at bremse smitten, og som i løbet af uhørt kort tid har udviklet vacciner mod corona. De har gravet sig ned i coronaen og hjulpet med at bremse smitten, og hjulpet med at udvikle vacciner, siger hun.

- Kundskab og indsigt fører fremskridt med sig. Vi bliver mindet om, at vi skal møde det ukendte med nysgerrighed, videbegær og opfindsomhed – snarere end frygt. lød det fra dronningen, som også adresserede klimaet som en del af tidens udfordringer i det forgangne år.

Vi må udvikle grøn energi

- Når kul og olie forurener vores klode, må vi udvikle bedre kilder til energi. Store vindmølleparker rejser sig på havet, og vender naturens mægtige kræfter til gavn for os alle. Videnskab og teknik kan hjælpe os til at nå målene for klimaneutralitet og bæredygtighed.

Dronningen erkender samtidig, at hendes regeringsjubilæum kort inde i det nye år ikke vil kunne fejres på grund af corona. I hvert fald ikke i første omgang.

- Meget snart i det nye år kan vi fejre mit 50-års regeringsjubilæum. Det kommer ikke til at foregå, som vi havde forestillet os. Dertil har coronaen været for sejlivet en modstander, erkender dronningen, som dog ikke vil lade pandemien diktere det nye år fra begyndelse til slut.

- Den får ikke lov at bestemme. Fejringen kommer senere på året, lovede dronning Margrethe og funderede over tidens uafvendelige gang.

- Jeg har svært ved at fatte, hvor de mange år er blevet af. Jeg synes, at de er gået så hurtigt.

- Meget har ændret sig i den tid. Men ikke kærligheden til mine nærmeste og ikke kærligheden til mit land, siger dronningen og slutter traditionen tro med budskabet: "Gud bevare Danmark".

Gennem coronaepidemien har opsporingen af smittede og deres nærkontakter været en central del af epidemihåndteringen.

Men når smittetallene bevæger sig op i nærheden af de niveauer, der har været tilfældet i de sidste uger af 2021, kan smitteopsporingens medarbejdere have svært ved at følge med.

Hvis vi ikke mente, at det, vi laver, gav mening, ville vi stoppe med at gøre det

Birgitte Drewes, vicedirektør i Styrelsen for Patientsikkerhed

Engang fik så godt som alle coronasmittede et eller flere opkald fra smitteopsporingen.

Sådan er det ikke længere, siger Birgitte Drewes, der er vicedirektør i Styrelsen for Patientsikkerhed, som smitteopsporingen hører under.

Når en person bliver konstateret smittet, skriver smitteopsporingen nu til personen i e-boks, og der bliver ringet og skrevet en sms, idet Smitteopsporingen har telefonnumre på langt de fleste smittede. Det er dog langt fra alle smittede, der kommer i telefonisk kontakt med smitteopsporingen.

- Tidligere talte vi med næsten alle smittede, men det gør vi ikke i dag, for det er ikke der, effekten er, siger Birgitte Drewes.

Få medarbejdere til tusindvis af opkald

På daglig basis taler opsporingens medarbejdere i øjeblikket med omtrent 7000 til 8000 personer, som enten bliver ringet op, eller som selv ringer ind med spørgsmål.

Det er en del færre opkald, end de over 20.000 personer, der er konstateret smittet om dagen i løbet af onsdag og torsdag.

Men når smitteopsporingen ikke engang får direkte kontakt med halvdelen af de smittede, hvor stor en effekt har indsatsen så?

- Smitteopsporing er ikke den eneste indsats i epidemikontrollen. Det er ikke et magisk middel, der alene kan holde smittetallet under kontrol. Vi sikrer, at de mennesker, der har brug for rådgivning og hjælp, får den, siger Birgitte Drewes.

Derefter er det afgørende, at danskerne efterlever den.

Smitteopsporingen har i øjeblikket omtrent 1500 medarbejdere, som netop har fået deres kontrakt forlænget til og med 31. marts 2022. Heraf består en anseelig andel af vikarer.

Henholdsvis 15. og 23. december i år lancerede smitteopsporingen en digital selvbetjening til nærkontakter og en digital selvbetjening til smittede. Det har ifølge Birgitte Drewes lettet en del af trykket på smitteopsporingens telefoner, som af flere omgange har været plaget af timelange telefonkøer.

Af dem, der benytter den digitale smitteopsporing, oplyser kun 6 procent, at de har behov for at blive ringet op af smitteopsporingen.

Detektivarbejdet er droppet

Birgitte Drewes siger, at det ikke kan lade sig gøre at sætte konkrete tal på, hvor mange smittede smitteopsporingen lykkes med at opspore, idet de smittede findes via testsystemet og ikke gennem kontaktopsporingen.

Onsdag skrev Styrelsen for Patientsikkerhed i en mail til TV 2, at smitteopsporing med så højt et smittetryk ikke længere handler om ”et bagudrettet detektivarbejde på enkeltborger-niveau”.

- Nu handler det om, at vi skal bryde smittekæder fremover ved at indkredse nære kontakter og få isoleret og testet dem, der skal isoleres og testes. Det har hele tiden været opgaven, siger Birgitte Drewes nu.

Der ville være nogle borgere, der ville savne et sted, hvor de kunne få svar på deres spørgsmål om adfærd som smittet og nær kontakt

Birgitte Drewes

I samme mail skrev styrelsen, at særligt den nye Omikron-variant sammen med de lange ventetider på PCR-tests har betydet, at smitten kan nå at sprede sig ganske betydeligt fra hver person, før smitteopsporingen overhovedet får besked og kan gå i gang med sit arbejde.

Den problematik anerkender Birgitte Drewes også.

- Med en samfundssmitte i et åbent samfund er det rigtig svært at trevle op og finde ud af, hvem hver dansker konkret er blevet smittet af, siger hun.

De smittede kan selv klare opgaven

Af samme grund sagde to fremtrædende eksperter i epidemiologi til TV 2, at smitteopsporingen, som vi kendte den, var blevet gjort irrelevant af de høje smittetal, fordi den bagudrettede kontaktopsporing er en central del af epidemibekæmpelsen.

Den betragtning er Birgitte Drewes imidlertid ikke ubetinget enig i.

- Det er i høj grad den smittede selv, der orienterer sine nære kontakter. Sådan har det været gennem hele epidemien, fordi det er frivilligt, om smitteopsporingen skal orientere de nære kontakter, eller om de smittede selv gør det.

Er du enig i, at smitteopsporingen har svært ved at udføre en central opgave, når smittetallene bliver så høje?

- Når smittetallene er så høje, er det svært at tale med alle smittede. Men målet er at sikre, at de smittede er velinformerede og ved, hvad de skal gøre, og at de nære kontakter bliver informeret. Den bagudrettede smitteopsporing er blot et af flere midler.

Med over 20.000 dagligt smittede er der vel så meget smitte i samfundet, at en smitteopsporing, som den vi har i Danmark, ikke gør nogen stor forskel?

- Vi oplever, at de smittede, vi taler med, er glade for den vejledning, de får. Den effekt tror jeg ikke, man skal undervurdere. Men det er rigtig svært at opgøre, hvor mange smittekæder smitteopsporingen har brudt.

Har I forsøgt?

- Vi kan opgøre, hvor mange vi har talt med, og vi kan se udviklingen i epidemien, men det er særligt svært, når de smittede selv kontakter nære kontakter.

Er det ikke lidt paradoksalt, at smitteopsporingen tilsyneladende bliver mindre effektiv, når smittetallene bliver meget høje, og vi har allermest brug for den?

- Der er smitteopsporingen en del af en samlet værktøjskasse i forhold til at sikre den bedst mulige epidemikontrol.

Hvad ville der ske, hvis man lukkede smitteopsporingen i morgen?

- Så ville der være nogle borgere, der ville savne et sted, hvor de kunne få svar på deres spørgsmål om adfærd som smittet og nær kontakt. Vi ville også mangle vigtig data om smittedes adfærd.

Der findes utallige guides til, hvordan man skal gebærde sig som smittet og nærkontakt. Den information er der vel?

- Mange danskere kan og vil selv, fordi de er digital kyndige og er gode til at læse myndighedernes materiale. Men der findes også danskere, der ikke er så sprogligt eller digitalt stærke. Og uanset hvor meget man har orienteret sig på forhånd, kan der også opstå tvivl og konkrete spørgsmål, når folk bliver smittet.

Desuden, påpeger hun, har det været en udfordring, at Sundhedsstyrelsen med jævne mellemrum har ændret retningslinjer for, hvornår man er nærkontakt.

- Hvis vi ikke mente, at det, vi laver, gav mening, ville vi stoppe med at gøre det, afslutter Birgitte Drewes.

Årets sidste fest står for døren, og det samme gør de efterhånden indgroede coronadilemmaer.

Nogle finder det eksempelvis helt i orden at søge efter fremmede nytårsgæster på sociale medier. Andre kalder det dybt uansvarligt.

Ligeledes er Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, kommet med en kraftig nytårsopfordring om at begrænse antallet af gæster og holde festen kort. Men der er ikke på samme måde som sidste år kommet anbefalinger fra statsminister Mette Frederiksen (S) om helt at droppe festen.

Vi har eksempelvis sagt nej til en af min kærestes veninder, som pludselig manglede en fest

Alexander Smedegaard, 29 år

Så hvad gør folk egentlig? TV 2 er taget på tur i en testkø på Frederiksberg i København, og især én ting er folk særdeles enige om.

Vibeke Damlund, 59 år

Hvordan fejrer du nytår?

Vi bliver otte, og af dem er der to, jeg ikke plejer at se særlig meget. Vi bor på Frederiksberg og har set smittetallene stige her i kommunen. Så var der en, der spurgte, om vi skulle holde fast. Det har vi så gjort med den aftale, at vi alle er nytestede.

Vi har vænnet os til at få ting stukket op i hjernerne og ned i svælget af folk i kitler og masker

Vibeke Damlund, 59 år

Men dagen er endnu ung, og vi kan jo sagtens få testsvar om at være smittede. Jeg føler mig ikke sikker på min fest, før klokken er kvart i seks, og vi er klar med dronning og champagne.

Har I ændret planer på grund af smittesituationen?

Nej. Ikke ud over aftalen om test.

Hvad synes du om, at I har lavet aftale om test?

Vi har jo vænnet os til det hele. Vænnet os til at have sådan en samtale her, der ellers ville være fuldstændig utænkelig for to år siden, og vænnet os til at få ting stukket op i hjernerne og ned i svælget af folk i kitler og masker. Det hele minder om en fremtidsfilm, men vi er jo blevet dygtige til at adaptere, så vi skal selvfølgelig også testes i dag.

Alexander Smedegaard, 29 år

Hvordan fejrer du nytår?

Jeg skal til en lille fest med ni mennesker, og vi skal spise, feste og danse.

Har I ændret planer på grund af smittesituationen?

Vi skulle have været to par mere, men de har meldt fra, fordi de ikke synes, det er sikkert. Og alle med lidt samfundssind ved jo også godt, at det ikke er det smarteste at holde fest lige nu. Men vi har også brug for små lysglimt, og det her er et af dem.

Samtidig tager vi vores forholdsregler ved at være vaccinerede og kun være sammen i en gruppe, der plejer at se hinanden. Vi har eksempelvis sagt nej til en af min kærestes veninder, som pludselig manglede en fest. Det er jo en potentiel ny smittekæde. Vi har også aftalt at være nytestede i dag.

Hvad synes du om, at I har lavet aftale om test?

Det er fuldstændig naturligt, og det er noget pjat, når folk påberåber sig retten til ikke at blive testet og vaccineret. Det er mangel på forståelse for kollektivets bedste. Det tog mig tre minutter at stille mig i kø, få en vatpind i næsen og komme ud igen.

Emily Tangsgaard, 30 år

Hvordan fejrer du nytår?

Vi bliver otte voksne og en baby.

Har I ændret planer på grund af smittesituationen?

Det er jo en anderledes situation end sidste år, og det virker til, myndighederne stoler på, at der er mindre behov for detailstyring. Og vi har heller ikke gjort andet end at aftale, at vi alle skal testes inden.

Hvad synes du om, at I har lavet aftale om test?

Det er det eneste ansvarlige. Vi skulle jo nødig være smittede uden at vide det og gå rundt og smitte hinanden.

Torben Helbo, 74 år

Hvordan fejrer du nytår?

Vi bliver fem venner, som jeg har arbejdet sammen med igennem 30 år og holder nytår med hvert år. Måske skal vi ud på Christianshavns Vold og se fyrværkeri.

Har I ændret planer?

Nej. Vi gør, som vi plejer og har ingen aftale om at skulle være testet. Jeg tror også, der er to, der ikke bliver det. For de ses ikke med så mange. Jeg er heller ikke så bange for at blive smittet. Jeg er vaccineret tre gange, og skulle det komme, er det forhåbentlig en mild omgang.

Havregrød til morgenmad, varm mad til middag og en dessert at slutte af på.

Sådan har menuen altid lydt for Ragnhild Pedersen fra Kappel på det vestlige Lolland, og hun står selv for at lave den. Ligesom hun også selv sørger for rengøring, havepasning og bad.

Det er på trods af, at der står 15. februar 1920 på dåbsattesten.

Man har ikke godt af at sidde stille i en stol.

Ragnhild Pedersen, 101 år, Kappel

Ragnhild Pedersen har i 101 år klaret sig selv - helt uden hjælp fra kommunen.

Selv ved hun ikke, hvad der ligger til grund for, at hun er blevet så gammel.

- Der er en, der skal være den sidste, og det blev så lige mig, siger hun.

Men for at få et langt liv, tror hun, en ting er vigtig:

- Man skal huske at røre sig og være i funktion, så længe man kan. Man har ikke godt af at sidde stille i en stol, siger Ragnhild Pedersen, mens hun svinger med armene i sin faste gymnastikrutine.

Gift i Kappel Kirke

I hele sit liv har Ragnhild Pedersen boet inden for en radius på få kilometer ved Kappel.

Hun voksede op på en gård og tog som ung ud for at tjene på tre forskellige gårde. På den sidste mødte hun Knud Pedersen. Der var noget særligt over ham.

- Han var forvalter, og jeg syntes jo, at han var pæn, siger Ragnhild Pedersen og griner.

Under Anden Verdenskrig i maj 1943 blev parret gift i Kappel Kirke.

På loftet i Ragnhild Pedersens hjem hænger brudekjolen endnu, og hun går gerne op ad den stejle trappe for at vise den frem.

I dag er den farvet lilla og syet om, så den kunne genbruges, for stof var dyrt i 1943.

Tre år efter bryllupsklokkerne ringede, overtog parret bestyrelsen af gården Sinelund for Sparrekassedirektør Poulsen i Nakskov.

- Vi havde tre karle, og de havde hver to heste, så vi havde seks heste i alt, siger Ranghild Pedersen.

Ud over karle og heste var der både kokke- og stuepige på Sinelund, og tre år senere rullede et teknologisk kvantespring ind på gårdspladsen.

- I 1949 fik vi den første traktor, og det gik jo så stærkt, så efterhånden havde vi kun to unge mennesker, og til sidst havde vi kun én, fortæller Ranghild Pedersen.

På den måde har Ragnhild Pedersen oplevet afvandringen fra land til by. Set folk forsvinde, ejendomme blive lagt sammen og huse revet ned - i takt med at maskinerne blev større og større.

Mistet mange gennem årene

I 1967 døde direktør Poulsen, og ægteparret fik lov at købe Sinelund.

Året efter fejrede de sølvbryllup på gården og fik en fryser. Men i 1980, da hendes mand fyldte 69 år, var det slut med livet på gården.

Parret flyttede længere ned ad vejen. 14 år senere, året efter deres diamantbryllup, døde han.

- Det var en slem ting at blive alene, det kan man godt sige, fortæller Ragnhild Pedersen.

I det hele taget kender hun kun alt for godt til døden.

- Der er mange af dem, jeg gik sammen med, der ikke er her mere. Der er mange af dem, der ikke er blevet mere end 80 eller 85 år, siger Ranghild Pedersen.

Særligt én gravsten, den fra 1948, skulle Ragnhild Pedersen aldrig have oplevet.

- Bent, hed han. Han blev ikke mere end to år. Han var født med vand i hovedet, og han var ikke rigtig udviklet, lægerne kunne ikke gøre noget.

- Man tror næsten ikke, at man kan komme over det, men det gør man jo, man lærer at leve med det, fortæller Ragnhild Pedersen om at miste sin søn.

Selvom Ragnhild Pedersen har oplevet at miste mange personer omkring sig, så er der alligevel håb for, at andre omkring hende på Vestlolland passerer de 100 år.

For ifølge Danmarks Statistik har personer født i 1906-1915 på Sydfyn, Ærø, Tåsinge, Langeland og netop Vestlolland 37 procent højere chance for at blive 100 år end danskere født andre steder.

Bange for at dø

Selvom Ranghild Pedersen ikke længere selv bor på Sinelund, så kender hun de nye ejere særdeles godt.

- Det er min søn og svigerdatter, der overtog gården.

Overfor sønnen Ebbe bor hans egen søn. På den måde bor tre generationer i nummer 18, 20 og 22, og den ældste bliver 102 om en måned.

Men alderen betyder ikke, at hun ikke er bange for at dø.

- Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det ikke kan blive ved med at gå.

Er du bange for at dø?

- Ja, det kan man godt sige, at jeg er, men det må alle andre også være, siger Ranghild Pedersen.

Men hun ved, hvor hun hører til, når døden banker på. På Kappel Kirkegård forenet i jorden sammen med sin mand og søn.

Men alt det har Ranghild Pedersen slet ikke tid til endnu, for børnene Ebbe og Bodil blev til flere, så familien er stor.

- De er flinke til at ringe til mig, og jeg har kontakt med hele familien.

Så meget kontakt at hun til jul stod for julefrokosten for femten mennesker i familien.

Menuen stod selvfølgelig på tre retter: Trillebollesuppe, kød i peberrodssovs og citronfromage. Det hele lavet fra bunden af Ranghild Pedersen.

18.695 personer er det seneste døgn registreret smittet med corona. Det er et fald fra gårsdagens 21.403.

De positive prøver er fundet mellem 222.207 PCR-prøver, hvilket giver en positivprocent til 8,41. Således er denne faktor også faldende sammenlignet med de seneste dage. 27. december var positivprocenten helt oppe på 12,4.

Indlæggelsestallet falder med 24 til 641, og 12 personer er døde med corona. Sidstnævnte er et fald på fem.

Alligevel mener Viggo Andreasen, professor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, endnu det er for tidligt at glæde sig.

For meget social omgang i julen

Han mener, at smittetallene trods faldet stadig læner sig meget op ad de seneste dages tal.

- Det er tydeligt, at vi har haft lidt for meget social omgang i julen til at holde smitten i ro. Hvis vi holder samme sociale aktivitet over nytår, skal vi forvente, at vi over en uges tid vil se endnu større smittetal, end vi ser nu, siger han til TV 2.

Derudover hæfter professoren sig ved en erfaring fra sidste år. Her så man, ifølge Andreasen, hvordan det tog et vist stykke tid, før smitten blandt den yngre målgruppe nåede til de ældre generationer.

- I den nærmeste fremtid må vi forvente en stigende smitte blandt de ældste i samfundet – bedsteforældre og oldeforældre. Den kommer med nogen forsinkelse i forhold til denne her store smitte blandt unge, siger han.

Sundhedspersonalet bliver syge

Spørger man Åse Bengård Andersen, ledende overlæge ved Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet, er der særligt to ting, der gør den nuværende smittesituation svær.

- Der kommer smittede patienter ind, som kræver særlige ressourcer, mens sundhedspersonalet også bliver syge og må blive væk. To faktorer, der presser os, lyder det.

Se coronatal fra Danmark og resten af verden her.

Storbritannien har fredag godkendt medicinalgiganten Pfizers pillebehandling, der kan bruges til at give mildere sygdomsforløb ved coronasmitte.

Det oplyser MHRA, som er den britiske tilsynsmyndighed for lægemidler og sundhedsprodukter, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Pillen, som den danske regering også har planer om at indkøbe, kan ifølge studier reducere risikoen for indlæggelse eller dødsfald hos særligt udsatte personer med op til næsten 90 procent.

Danske indkøbsplaner

Den er i Storbritannien blevet godkendt til brug hos coronasmittede personer på 18 år eller mere, der har milde eller moderate symptomer, og som vurderes at være i risiko for at få et hårdt sygdomsforløb.

Storbritannien har tidligere godkendt en anden pillebehandling til særligt udsatte coronapatienter. Det er lægemidlet Lagevrio fra selskabet Merck.

Mercks pille reducerer risikoen for indlæggelse og død med omkring 30 procent. Dermed er den tilsyneladende noget mindre effektiv end Pfizers behandling, der altså reducerer risikoen med knap 90 procent.

Den danske regering har planer om at indkøbe begge typer behandling for sammenlagt 450 millioner kroner. Der er afsat knap 50 millioner kroner til Mercks pille og godt 400 millioner kroner til Pfizers.

Sundhedsstyrelsen i Danmark har godkendt Mercks pille til behandling af personer på 18 år eller mere med øget risiko for et alvorligt coronaforløb.

Mercks pille sælges under navnet Legavrio.

Står bag vaccine

Sundhedsstyrelsen har endnu ikke godkendt brug af Pfizers pille.

Ingen af de to lægemidler er godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA). EMA har dog lagt op til, at lande godt selv kan beslutte at godkende pillerne, hvis der er brug for det i kampen mod corona.

Medicinalgiganten Pfizer har spillet en anden stor rolle under coronapandemien ved at udvikle en coronavaccine sammen med BioNTech.

Brian Søncksen er en ivrig sportsenturiast, der rejser på skiferie flere gange årligt. Alene inden for den næste måned har han to planlagte rejser i kalenderen.

Men da han i sidste uge skulle afsted med sin 11-årige søn, overvejede han kort rejsen en ekstra gang.

I sidste ende er besværligheden kun ens mindset

Brian Søncksen

25. december indførte Østrig nemlig skrappe restriktioner for indrejsende fra Danmark og andre europæiske lande. Det betyder, at der nu kræves tre vaccinestik og en frisk PCR-test, ellers skal skituristerne gå i ti dages karantæne.

Brian Søncksen var klar over, at restriktionerne var på vej, så han fulgte nøje de østrigske og tyske medier op til afrejsen, fortæller han.

- Vi tænkte meget over, hvad der skulle til, for at vi kunne komme ind i landet, og om vi danskere nu blev blacklistet, fordi vi har et højt smittetal, fortæller 50-årige Brian Sønicksen.

Han overvejede kortvarigt, om de skulle ombooke rejsen og tage til Italien i stedet. Men da kravene blev officielt meldt ud, var han ikke længere i tvivl.

- Så skulle vi afsted. Vi havde både tredje stik og PCR i orden, så jeg følte, at vi roligt kunne rejse. I sidste ende er besværligheden kun ens mindset, siger han.

Stor efterspørgsel på skirejser

De nye tiltag er Østrigs forsøg på at bremse smitten fra lande, hvor Omikron-varianten er særlig udbredt. Og da Danmark - sammen med Storbritannien, Norge og Holland - er blevet klassificeret som højrisikoland, er der altså særlig varsomhed med at lukke skilystne danskere ind i landet.

Alligevel er Brian Søncksen dog langt fra den eneste dansker, der er draget mod snedækkede bjerge. En lang række danske rejseselskaber, som TV 2 har talt med, melder, trods nye restriktioner, om at de oplever en stor efterspørgsel efter skirejser.

Brian Søncksen befinder sig i skrivende stund i Wagrain i Østrig på en af de to årlige skirejser, der er en fast tradiiton for ham og hans søn. Indtil videre har der ingen problemer været ved at rejse, fortæller han, og han oplever heller ikke, at nogen går op i, at han er rejst dertil fra Danmark.

- Jeg taler både med østrigere, hollændere og tyskere, og ingen spørger til smitten i Danmark. Det eneste, det går ud på hernede, er, at man omgås med en vis form for respekt, og så er man hernede for at stå på ski og have det godt, siger han.

Jeg er lige så tryg ved at være hernede, som ved at være i Danmark

Brian Søncksen

I dagene op til isolerede han og familien sig, fordi de ikke ville risikere, at coronasmitte i sidste øjeblik skulle stå i vejen for deres tur. Den største bekymring var heller ikke situationen i Østrig, men nærmere om de kunne nå at få svar på deres PCR-test i tide, og derfor endte Brian Søncksen med at tage en PCR-test fra en privatudbyder for at være på den sikre side.

Men da de først kom afsted, har ferien på pisterne i alpelandet været næsten, som den plejer, fortæller han.

- Jeg er lige så tryg ved at være hernede, som ved at være i Danmark. Alle viser hensyn og overholder restriktionerne, siger han.

Udover krav om tre vaccinestik og en frisk PCR-test er der på skisportsstedet krav om, at alle er iført handsker og særlige ansigtsmasker, der slutter mere tæt, end almindelige mundbind. Derudover skal restauranter og cafeer lukke senest klokken 23, mens afterski-barer og natklubber er lukket indtil foreløbigt 9. januar.

Nogle kommer ikke afsted

Rejsebureauerne melder dog også om, at de får henvendelser om de nye krav på den populære skisportsdestination. For selvom de alle i TV 2s rundringning svarer, at de oplever en interesse for at komme afsted, har det også ført til annulleringer fra folk, der ikke kunne nå at opfylde de nye krav.

Samme dilemma står Brian Søncksen i, når han snart skal afsted igen med en gruppe venner. Her er der nemlig nogle iblandt, der ikke kan nå at få deres tredje stik.

Brian Søncksen er dog ikke bekymret for ikke at kunne komme hjem til Danmark igen, og skulle der komme ændringer i landet, må de "tage den derfra" eller gå i karantæne, siger han.

Det er dog planen, at sønnen og ham skal afsted igen i uge 10. Og her krydser de fingre for, at de igen kan holde fast i traditionen og komme på ski i Østrig.

Du kan få overblik over de gældende restriktioner på populære skidestinationer her.

Smitten med Omikron-varianten har toppet i Sydafrika, og den er nu på tilbagetog. Det oplyste den sydafrikanske regering efter et møde blandt landets ministre torsdag aften.

Helt så langt i processen er vi ikke nået i Danmark, og der kommer til at gå flere uger, før vi kan sige mere om udviklingen herhjemme.

Sådan lyder det fra Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet.

- Vi skal være forsigtige med at sammenligne os for meget med udviklingen i Sydafrika. Vi har brug for mere robust data, før vi kan sige noget om udviklingen herhjemme, siger han.

Den yngre befolkningssammensætning i Sydafrika samt det faktum, at der er oparbejdet en stor grad af immunitet grundet den store smittespredning, gør datagrundlaget svært at sammenligne.

Vi skal to-tre uger ind i januar, før vi kan sige noget om den danske udvikling

Jan Pravsgaard Christensen SSI: Omikron topper i Danmark i januar

På et pressemøde 29. december kom Statens Serum Institut med en opløftende forudsigelse om Omikron i Danmark.

I den forbindelse oplyste faglig direktør for Statens Serum Institut (SSI) Tyra Grove Krause, at man hos SSI forventer, at den nuværende bølge kommer til at toppe engang i januar.

- Det tyder på, at Omikron er forbundet med mindre alvorlig sygdom end Delta, lød det.

Jan Pravsgaard Christensen mener, at der endnu er brug for data for, hvor meget skade Omikron gør hos sårbare og ældre.

- Først når det foreligger, kan myndighederne træffe en beslutning om at lempe restriktionerne. Vi skal to-tre uger ind i januar, før det kan opgøres, siger han.

Når professoren kigger ind i det nye år, er det særligt elevernes tilbagevenden til skolerne, der skaber bekymring.

- Min bekymring er, at vi igen vil se en massiv smittestigning. For man skal huske, at de nuværende smittetal er på trods af, at børnene er hjemme fra skole, siger han.

Dog pointerer Jan Pravsgaard Christensen, at det netop er den data, der skal til for at kunne tage en beslutning om næste skridt i bekæmpelsen af Omikron i Danmark.

Drastisk fald i smittede blev udslagsgivende i Sydafrika

Ifølge data fra Sydafrikas sundhedsministerium faldt andelen af nye smittede i ugen op til 25. december med knap 30 procent sammenlignet med ugen forinden, hvor der blev opdaget omkring 128.00 nye smittetilfælde.

Det skriver BBC.

- Det er utroligt, hvor hurtigt den Omikron-drevne fjerde smittebølge er vokset, toppet og derefter aftaget. Den toppede på fire uger og er faldet stejlt i yderligere to uger, skriver Fareed Abdullah fra Sydafrikas Råd for Medicinsk Forskning på Twitter ifølge nyhedsbureauet AFP.

Foruden smittetallene oplyste den sydafrikanske regering efter torsdagens møde blandt ministrene, at Omikronvarianten har ført til færre hospitalsindlæggelser end tidligere smittebølger.

Dertil er en "marginal stigning i antallet af dødsfald", selvom den er yderst smitsom.

Fortsat kraftig opfordring om at lade sig vaccinere

På grund af situationen har regeringen også besluttet igen at tillade salg af alkohol på barer og restauranter efter klokken 23.

Samtidig er det blevet besluttet at ophæve det nationale udgangsforbud fra midnat til klokken 04.00 med øjeblikkelig virkning.

Mundbind er stadig påkrævede på offentlige steder, mens indendørs og udendørs forsamlinger er begrænset til henholdsvis 1000 og 2000 personer.

Trods faldende smittetal opfordrer Sydafrikas regering også stadig borgerne til være forsigtige og blive vaccineret.

Omikron-varianten blev første gang opdaget i Sydafrika og Botswana i slutningen af november. Siden har den spredt sig hastigt til resten af verden og ført til rekordhøje smittetal alle steder, hvor den har fået fodfæste.

Fra klokken 04 natten til fredag og syv timer frem har visse danskere oplevet problemer med at se deres coronapas i appen, på sundhed.dk og i appen MinSundhed.

Det bekræfter Sundhedsdatastyrelsen over for TV 2.

- Vi er desværre ramt af driftsproblemer på Det Danske Vaccinationsregister, skriver Sundhedsdatastyrelsen i en pressemeddelelse.

Ugyldigt coronapas

Flere vaccinerede danskere har fredag morgen og formiddag fået en fejlmeddelelse, der viste, at coronapasset ikke længere var gyldigt.

Men det omfattede til gengæld ikke dem, som for nylig var blevet testet eller havde logget ind for at se deres coronapas.

- De danskere, der har har brugt deres coronapas inden for de seneste tre dage, oplever ikke problemer, lød det fredag klokken 10.

Fredag klokken 11 er de tekniske problemer blevet løst, oplyser Sundhedsdatastyrelsen.

DSB droppede krav om coronapas

Problemerne med coronapasset har nytårsaftensdag haft praktisk betydning for DSB.

Statsbanerne droppede midlertidigt kravet om, at rejsende skulle fremvise et gyldigt coronapas i tog og busser.

- Men så snart det skulle være oppe at køre igen, så vil vi selvfølgelig genindføre kravet, oplyste DSB's presseafdeling fredag formiddag til Ritzau.

På de sociale medier florerer lige nu utallige opslag fra personer, der enten inviterer til nytårsfest eller søger en nytårsfest.

- Vi har fire ledige pladser, hvis nogen mangler en gennemført fest. Vi bliver tyve til spisningen og cirka det dobbelte til fest efter maden, står der blandt andet i et opslag i Facebook-gruppen "Festen og gæsten 2021-2022" med over 5000 medlemmer.

Et andet opslag lyder:

- Vi er to sjove og friske piger og lidt af nogle festaber. Vi søger en nytårsfest i København eller nord for København.

Også på TikTok, Instagram, Reddit og Tinder planlægger fremmede at mødes for at fejre årets sidste dag.

Blandt dem er stemningen god. Det er den til gengæld ikke hos professor emeritus Jørgen Eskild Petersen.

Han kalder det "en overordentlig dårligt idé" og "dybt uansvarligt" at mødes mange mennesker nytårsaften. Især hvis det er folk, der ikke omgås hinanden til dagligt.

- Det er den perfekte superspredningsbegivenhed, siger han til TV 2.

- Det er så barnligt

TV 2 har været i kontakt med flere af de danskere, der enten holder fest for fremmede eller søger en fest til nytår.

De tæller både mænd og kvinder i alle aldre.

Et af argumenterne, der går igen blandt de festglade, er, at der ikke er noget forsamlingsforbud. Derfor mener de ikke, at de gør noget forkert i at mødes.

Men den køber Jørgen Eskild Petersen ikke.

- Det er så barnligt. Man går jo heller ikke ned og stjæler slik i Netto, og når man så bliver fanget, er argumentet, at ens far ikke havde fortalt, at det var ulovligt, siger han.

Ifølge professoren har myndighederne været meget klare i mælet, og "der kan ikke være nogen som helst tvivl om", at det ikke er okay opførsel at mødes med fremmede og feste.

På et pressemøde onsdag lød det fra direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm:

- Hvad angår nytår: Se så få som muligt, og se kun folk i jeres nære omgangskreds.

Desuden blev der opfordret til, at danskerne "bruger deres sunde fornuft".

Vil få smitten til at stige

I flere af fest-opslagene står der, at der kun er adgang, hvis man har er vaccineret eller nytestet.

- Alle skal stille med coronapas og en helt frisk PCR-test. Der er ikke noget med “jeg er fritaget”, eller at du er med i Men in Black, osv. osv. Ingen test, ingen fest, står der blandt andet i et opslag.

Ifølge Jørgen Eskild Petersen vil det naturligt nedsætte risikoen for smitte, hvis folk har gyldigt coronapas, men det er ingen garanti.

- Når så mange mennesker mødes, vil smitten løbe løbsk. Især med Omikron, der er så ekstremt smitsom, siger han til TV 2.

Jørgen Eskild Petersen er overbevist om, at smitten vil stige markant som følge af årets nytårsfester. Det er de rekordhøje smittetal disse dage et bevis på. De afspejler nemlig den smitte, der er sket i juledagene, hvor danskerne er mødtes på kryds og tværs, siger professoren.

Det seneste døgn er der konstateret 21.403 tilfælde med coronavirus.