2021 står ved sin afslutning, og TV 2 giver her et overblik over nogle af de største historier, som vi vil huske fra 2021.

Året var dårligt nok begyndt, da Trump-støtter 6. januar angreb USA’s Kongres for at forhindre godkendelsen af præsidentvalget, som Joe Biden havde vundet.

Ved middagstid havde Donald Trump holdt tale for støtterne, hvor han gentog påstande om, at valget var blevet stjålet fra ham.

Cirka to timer senere brød vrede Trump-støtter gennem barrikaderne, hvor vinduer blev smadret og betjente angrebet, mens demonstranterne tvang sig adgang til kongresbygningen.

Politikerne standsede arbejdet og blev evakueret fra Kongressen, mens sikkerhedsfolk inde i bygningen kæmpede for at holde demonstranterne tilbage.

Der blev affyret tåregas, og skud blev affyret, men det kunne ikke holde den overvældende mængde tilbage, som vandrede frit rundt i kongresbygningen og indtog ledende politikeres kontorer.

To-tre timer senere lykkedes det at rydde bygningen. Angrebet kostede fire mennesker og en betjent livet og har sidenhen ført til en række fængselsdomme.

Med vaccinernes ankomst havde de fleste håbet på, at vi snart kunne lægge corona og restriktioner bag os. Men sådan er det som bekendt ikke endnu.

Året begyndte glædeligt, da mange ældre og sårbare fik første stik med vaccinen fra Pfizer/BioNTech, og inden længe kunne vi også takke ja til et stik med vacciner fra Moderna, AstraZeneca og Johnson & Johnson.

Men drømmebilledet begyndte langsomt at krakelere, og det skulle vise sig at blive noget af en rutsjebanetur for danskerne.

Vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson blev fjernet fra det officielle vaccineprogram, så danskerne aktivt skulle tilvælge de to vacciner, hvis de var interesserede. Og mens mange sad og ventede på deres første stik, kunne de se vaccineplanen blive udskudt og udskudt.

Da foråret og sommeren kom, gik vi på flere måder lysere tider i møde. Vaccinen blev tilgængelig for flere, og over halvdelen af danskerne havde i juni fået et vaccinestik. Den store tilslutning kunne vi fejre med at fjerne restriktionerne, smide mundbindet og tage coronapasset i hånden.

Mens vi samledes igen i sommervejret, ulmede et stille uvejr mellem os.

Den mere smitsomme Delta-variant spredte sig og blev over sommeren den dominerende variant. Senere kom Omikron-varianten, der nu er den dominerende.

Men der er lyspunkter i den mørke vintertid. Børn ned til femårsalderen kan nu få en coronavaccine, og flere af os får boostervaccinen, som skal hjælpe os gennem den kolde tid på den anden side af nytår.

Igen i år dukkede en række krænkelsessager op.

I begyndelsen af januar blev Jes Dorph-Petersen afskediget som vært på 'Go' aften Live' efter en intern undersøgelse om krænkende adfærd på TV 2.

Han kritiserede beslutningen og mente, at han blev uretfærdigt behandlet. Han gav flere meget omtalte interviews, hvor han udtrykte, at han ikke kunne genkende beskrivelserne, som var fremlagt i den interne undersøgelse.

Sagen om Jes Dorph-Petersen havde en fremtrædende rolle i dokumentaren ’MeToo: Sexisme bag skærmen’, hvor 11 nuværende og tidligere ansatte på TV 2 fortæller om sexisme og grænseoverskridende adfærd i deres tid på tv-stationen.

I kølvandet på dokumentaren erkendte tidligere nyhedschef på TV 2 Michael Dyrby, at han havde krænket i sin tid på TV 2, og kort efter forlod han sin stilling som ansvarshavende chefredaktør på B.T.

MeToo-sagerne strakte sig også ud over mediebranchen.

I november undskyldte DR’s generaldirektør Maria Rørby Rønn over for 64 tidligere medlemmer af DR Pigekoret for krænkelser, der foregik over flere årtier.

Politiker Naser Khader blev ekskluderet fra Det Konservative Folkeparti efter anklager fra flere kvinder om seksuelt overgreb.

De Radikales Kristian Heegaard forlod Folketinget med ”grænseoverskridende adfærd” som grund, og også Landbrug & Fødevarer blev ramt af en sexismesag i datterselskabet DanBred.

I slutningen af marts kom navnet Ever Given på manges læber. Det 224.000 tons tunge og cirka 400 meter lange fragtskib var gået på grund på tværs af Suez-kanalen og spærrede en af verdens vigtigste transportveje.

Omkring 12 procent af verdens varer går gennem kanalen, og den uges tid, hvor Ever Given blokerede, fik derfor langsigtede konsekvenser for verdenshandlen.

Undervejs ventede 369 skibe på at sejle gennem kanalen, mens skibet ivrigt blev forsøgt vristet fri, og det førte til usædvanligt lange køer i mange af verdens havne, som ikke kunne håndtere den store mængde skibe, der pludselig ankom.

Natten til 26. april var der god grund til at poppe champagnen i den danske filmbranche.

Thomas Vinterbergs film ’Druk’ vandt en Oscar for ’Bedste internationale film’. Vinterberg gik på scenen foran Hollywoods førende filmfolk, og der holdt han en tale, der gik i hjertet på mange.

I den sidste del af talen dedikerede han med tårevædede øjne prisen til sin datter Ida, der omkom i en trafikulykke få dage inde i optagelserne til filmen.

Thomas Vinterberg var også nomineret som ’Bedste instruktør’, men måtte se sig slået af ’Nomadland’-instruktør Chloe Zhao.

Til gengæld blev endnu en dansker hædret, da Mikkel E.G. Nielsen som den første dansker nogensinde vandt prisen for ’Bedste klipning’ for ’Sound of Metal’.

Det skulle have været en historisk fodboldfest. Danmarks åbningskamp ved EM. På hjemmebane i Parken.

Men festen forvandlede sig på et øjeblik til et mareridt, da Christian Eriksen faldt om på banen.

Under de voldsomme billeder opstod et helt unikt øjeblik. De danske spillere omringede Eriksen arm i arm og dækkede for nysgerrige kameraer, mens han fik livreddende behandling.

Billedet gik verden rundt, hvor danskerne blev hyldet for deres heltegerninger og sammenhold i den frygtelige situation.

Christian Eriksen overlevede takket være hjælpen fra spillere og redningsarbejderne på stadion. Og så betød nederlaget til Finland pludselig ikke så meget.

Danskerne tabte den efterfølgende kamp mod Belgien, så nu skulle der en sejr til mod Rusland, hvis EM-drømmen skulle leve videre.

Under et festfyrværkeri af mål i Parken sparkede Danmark sig videre i ottendedelsfinalen med en 4-1-sejr over russerne.

Gaderne i Danmark flød over med jublende fodboldfans, der nok ikke er set lignende siden 1992.

Det billede fortsatte efter 4-0-sejren over Wales i ottendedelsfinalen og 2-1-sejren over Tjekkiet i kvartfinalen.

Fra det værst tænkelige udgangspunkt stod danskerne i semifinalen mod England på deres hjemmebane. Men trods en indledende føring og forlænget spilletid blev det endestationen for danskerne med et 2-1 nederlag og et straffespark, som nok vil blive diskuteret mange år frem.

De vendte hjem uden trofæ, men havde i stedet vundet befolkningens hjerter.

I år fik vi konsekvenserne af klimakrisen helt tæt på, da dødelige oversvømmelser hærgede i Vesteuropa.

Særligt Belgien og Tyskland blev ramt, hvor over 200 mistede livet - langt størstedelen i Tyskland.

Store områder blev terroriseret af vandmasserne, hvor huse styrtede sammen, og et langt genopbygningsarbejde måtte sættes i gang.

I Sydeuropa kæmpede Italien, Grækenland og Tyrkiet med hedebølge og voldsomme skovbrande, der kostede menneskeliv.

Det var blot et udpluk af de vidnesbyrd på klimakrisen, som repræsentanter fra omkring 200 lande havde i baghovedet, da de mødtes til klimatopmødet COP26.

I aftalen, som landende indgik, holdes der fast i, at den globale temperatur maksimalt må stige 1,5 grad, og landene skal melde ind med skærpede reduktioner allerede i de kommende år. Aftalen kan læses her.

I juli og august blev OL i Tokyo afholdt efter et års forsinkelse grundet corona. Mens vi så med fra Danmark, måtte atleterne spille for tomme pladser, da tilskuere ikke var tilladt til de fleste discipliner.

Det blev til 11 danske medaljer, hvoraf tre var af guld.

Det gjaldt Anne-Marie Rindom i Laser Radial-disciplinen, Lasse Norman og Michael Mørkøv i parløb på cykelbanen, og Viktor Axelsen i singleturneringen i badminton.

Men det var ikke kun sportslige bedrifter, der trak overskrifter.

Den amerikanske stjernegymnast Simone Biles trak sig midt i finalen i holdkonkurrencen og forklarede, at det var for at fokusere på sit mentale helbred. Efterfølgende trak hun sig fra flere af de finaler, hun havde kvalificeret sig til, men tog alligevel hjem med en sølv- og en bronzemedalje.

Legene blev også husket som historisk for inklusion, hvor et rekordhøjt antal atleter, der definerer sig som LGBT+, deltog, ligesom de første transkønnede atleter var med.

I år var det 20 år siden terrorangrebene 11. september 2001 og den efterfølgende invasion af Afghanistan.

Det blev også afslutningen på den vestlige tilstedeværelse i landet, men de færreste havde forudset, hvordan tilbagetrækningen i august skulle ende.

For hvert område, som de vestlige styrker forlod, vendte Taliban tilbage, og på uhyre kort tid havde bevægelsen overtaget størstedelen af landet.

Mens Danmark og andre lande var i gang med at evakuere danske statsborgere og afghanere ud af landet fra hovedstaden Kabul, stod Taliban for døren. Og der gik ikke længe, før de tog kontrollen over hovedstaden.

Der spredte sig desperation ved lufthavnen, hvor afghanere forsøgte at komme på fly ud af landet. Det førte til hjerteskærende billeder af mennesker, som i et sidste håb hang fast på lettende fly og øjeblikke senere styrtede i døden.

Få dage inde i Talibans overtagelse eksploderede to bomber ved de store menneskemængder, der var samlet ved lufthavnen, og dræbte 170 mennesker.

I slutningen af august forlod den sidste amerikanske soldat et Afghanistan, der efter 20 års kamp var vendt tilbage til udgangspunktet.

I år blev statsministerens sms’er et hyppigt samtaleemne.

Det skete i forbindelse med Minkkommissionen, der undersøger forløbet op til pressemødet 4. november 2020, hvor statsminister Mette Frederiksen beordrede alle mink aflivet.

I oktober kom det frem, at statsministeren havde en indstilling slået til på sin telefon, der betød, at hendes sms'er fra de afgørende dage, da beslutningen om at slå alle mink ihjel blev truffet, automatisk blev slettet efter 30 dage.

Det samme gjaldt for departementschef Barbara Bertelsen og to højtstående embedsmænd. Mette Frederiksen forklarede senere, at det var netop Bertelsen, som rådede hende til at aktivere indstillingen.

Det lykkedes hverken politiet eller Forsvarets Efterretningstjeneste at genskabe sms’erne. Minkkommissionen skal efter planen være færdig med sin beretning til april 2022.

I november skulle danskerne fjerne fokus på landspolitik og se nærmere på det lokale, da kommunal- og regionsrådsvalget skulle afgøres.

Vanen tro blev mange steder en dramatisk affære under det, der også kaldes ’de lange knives nat’.

Socialdemokratiet fik ikke ligefrem et drømmevalg, da de gik tilbage i landets fire største byer og i alt gik tilbage med 86 mandater. Det lykkedes dog at holde fat i borgmesterposten i blandt andet København og Aarhus, mens de overtog borgmesterposten i Frederiksberg efter 112 års konservativ dominans.

Også Dansk Folkeparti fik en stor vælgerlussing med en tilbagegang på 132 byrådspladser. Lussingen sved så meget, at Kristian Thulesen Dahl efterfølgende sagde, at han ville trække sig som formand.

Den helt store vinder blev de konservative, som fik partiets bedste valg i 36 år og gik 178 mandater frem, hvor særligt borgmesterposten i Kolding var en overraskende sejr.

En af årets allerstørste historier kom i denne måned, da tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg blev idømt 60 dages ubetinget fængsel i rigsretssagen.

Kendelsen lød, at Inger Støjberg handlede forsætligt i strid med loven, da hun i 2016 iscenesatte en ordning, hvor asylpar kunne adskilles, hvis den ene var mindreårig.

- Det er ikke bare mig, der har tabt, det er de danske værdier, lød det fra Støjberg efter dommen.

21. december fandt et stort flertal hende uværdig til at sidde i Folketinget, hvorfor hun mister sin plads. Siden 1953 er blot fire politikere udover Støjberg blevet erklæret uværdige til at sidde i Folketinget.

Hun har stadig mulighed for at blive valgt ind igen ved næste folketingsvalg.

Vi slutter gennemgangen af 2021 med en historie, der unægtelig vil fortsætte i det nye år.

Verden ser lige nu med opmærksomme øjne på grænselandet mellem Ukraine og Rusland, hvor russerne i år har opjusteret den militære tilstedeværelse.

Det vides ikke med sikkerhed, hvor mange soldater der befinder sig nær Ukraines grænse. Ukraines regering siger mellem 60.000 og 90.000. Men en efterretningstjeneste i USA anslår, at det kan være helt op til 175.000.

Både USA, NATO og EU har advaret Putin om ”alvorlige konsekvenser” og sanktioner, hvis de russiske tropper invaderer Ukraine.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, benægter, at Rusland har planer om at invadere nabolandet, men siger samtidig, at han kræver garantier fra USA og NATO om, at den vestlige forsvarsalliance ikke indlemmer Ukraine i alliancen.

Putin har understreget, at han ikke ønsker en konflikt med Vesten, men beskylder NATO for at bidrage til konflikten.

Rusland, USA og NATO har planlagt et møde i 10. januar i det nye år, hvor spændingerne skal håndteres.

Et begivenhedsrigt år med op- og nedture er gået, og du skal have tak for at læse med. Godt nytår fra TV 2!

For første gang siden pandemiens begyndelse har Italien registreret mere end 100.000 smittede i løbet af 24 timer.

De italienske sundhedsmyndigheder har det seneste døgn opdaget knap 127.000 nye smittede med coronavirus.

Dagen inden var smittetallet også rekordhøjt med 98.000 positive coronatest. Det er især den nye omikronvariant, der i øjeblikket driver smitten frem.

Det hører med til historien, at antallet af test også steget markant de seneste dage.

Det skyldes, at det er blevet nødvendigt at kunne fremvise en negativ test for at komme ind på flere offentlige steder.

Andelen af positive coronatest er dog også steget.

Forskelsbehandling af uvaccinerede

Den italienske regering vedtog onsdag aften at indføre yderligere restriktioner for at forhindre smittespredning.

Det betyder blandt andet, at uvaccinerede fra 10. januar vil blive udelukket fra hoteller, kongrescentre, lange ruter med offentlig transport og i skilifte.

I de italienske medier er de nye restriktioner blevet kaldt en "nedlukning for uvaccinerede".

For et år siden var landet med omkring 60 millioner mennesker totalt lukket ned. På det tidspunkt registreret Italien omkring 16.200 nye coronatilfælde om dagen.

Der døde imidlertid markant flere mennesker med coronavirus, end der gør i øjeblikket.

Færre dødsfald med covid-19

Sidste år registrerede Italien omkring 575 coronarelaterede dødsfald om dagen, mens der det seneste døgn er blevet registreret 160.

Italien er langtfra ene om at have tårnhøje smittetal.

I Frankrig har myndighederne for anden dag i træk opdaget mere end 200.000 nye smittede.

Også her er det den smitsomme omikronvariant, der sender tallene i vejret.

Som konsekvens har den franske regering derfor indført nye restriktioner. Det betyder blandt andet, at mundbind igen er obligatorisk i Paris og Lyons gader.

Coronavirussens seneste knopskydning er smitsom. Men Omikron er det langt fra i helt den målestok, man har haft fornemmelse af på baggrund af den seneste måneds eskalerende smittetal.

Det viser tal fra et nyt dansk studie, som har haft smittebilledet i små 12.000 familier under lup.

- Generelt kan man se på, hvor meget mere smitsom Omikron er, men også hvor god den er til at bryde igennem tidligere vaccinationer, siger postdoc på Københavns Universitet og studiets førsteforfatter Frederik Plesner Lyngse til TV 2.

Danmark er et af de lande i verden, som er førende på sekventering af virus, så det er muligt at adskille Omikron og Delta.

Det har konkret betydet, at forskerne bag studiet har kunnet se, hvordan de to herskende coronavarianter "opfører" sig overfor smittede.

- Hvis vi sammenligner fuldt vaccinerede med tredje stik i et hjem, som er smittet med Omikron, overfor fuldt vaccinerede i et hjem smittet med Delta, kan vi se, at folk med Omikron bliver smittet mere, siger Plesner Lyngse.

Vacciner mindre virksomme

Studiet indikerer på den måde, at Omikron ikke nødvendigvis er mere smitsom, men at den derimod er bedre til at bryde igennem den immunitet, vaccinerne i videst mulige omfang skulle levere.

Ikke desto mindre har Omikron vist sig at være bedre til at finde smutveje gennem vaccinernes værn end forgængervarianten Delta. Men helt uden effekt er det ikke at være fuldt vaccineret, konkluderer undersøgelsen.

- Generelt kan man sige, at vaccinerne fungerer overfor smitte, men også at folk smitter mindre videre, konkluderer Frederik Plesner Lyngse.

Professor og epidemiolog Lone Simonsen fra Pandemix Center på RUC har læst undersøgelsen og siger til videnskab.dk, at selvom smitten er betydelig, er den ikke så voldsom som frygtet.

- For mig dræber den mistanken om, at Omikron kunne have en lige så vild smitsomhed som mæslinger. Det har den ikke, og det er lettende, siger Lone Simonsen.

Ikke som mæslinger

Mæslinger kan mønstre et reproduktionstal på mellem 12-15 for hver person, som giver smitten videre, og er dermed den mest smitsomme virus.

De nye tal peger dog på, at Omikrons smitsomhed ligger på niveau med nogle af pandemiens tidligere corona-varianter, der havde et noget lavere reproduktionstal på 3-4.

Ifølge Lone Simonsen er den viden vigtig, fordi det betyder, at smitten kan blive nemmere at kontrollere på længere sigt.

- Vores nye viden bruges til at tænke på, hvordan vi skal bekæmpe den her variant. Vi har stadig brug for restriktioner, og de skal måske bruges længere tid, siger Frederik Plesner Lyngse, og peger på velkendte indgreb fra de seneste par år i pandemiens favntag.

Stadig brug for indgreb

Det betyder samtidig, at vaccinerne ikke kan stå alene. Vaccinerne skal med andre ord assisteres af diverse tiltag i samfundslivet.

- Vores nye viden bruges til at tænke på, hvordan vi skal bekæmpe den her variant. Vi har stadig brug for restriktioner, og de skal måske bruges i længere tid, siger Frederik Plesner Lyngse, og peger på velkendte indgreb fra de seneste par år i pandemiens favntag.

- Det kan betyde, at vi skal bruge restriktioner som mundbind, social afstand, og hvem vi omgås i længere tid, end hvis det havde været Delta-varianten, som stadig var den dominerende, siger han.

Studiet er udarbejdet af i alt 19 forskere fra henholdsvis Københavns Universitet, Danmarks Statistik, DTU og Statens Serum Institut.

Resultaterne er lagt frem som et såkaldt preprint, hvilket vil sige, at det endnu ikke er fagfællebedømt af en uafhængig forskergruppe.

Onsdag blev beredskabets cirka 400 værnepligtige stillet et noget anderledes nytår i udsigt.

På grund af den høje smitte med coronavirus blev de, som ikke selv er smittede eller nære kontakter, nemlig indkaldt til kasernen samme aften.

Og her skal de blive indtil 4. januar - medmindre der er en udrykning, eller hvis de skal assistere regionernes test- og vaccinationsindsats som podere og vaccinatører.

Vi har købt ind til børnechampagne, så det skal vi nok hygge os med

Bianca Trine Putri Nissen, værnepligtig ved Beredskabsstyrelsen Midtjylland

Alligevel er der på Beredskabets kaserne i Herning ikke mange sure miner at spore.

Selvom de værnepligtige må holde nytår i uniform, er der stadig lagt i kakkelovnen til en hyggelig aften.

Det fortæller Bianca Trine Putri Nissen, der er værnepligtig ved Beredskabsstyrelsen Midtjylland.

- Jeg havde planlagt, at jeg skulle være sammen med nogle venner og noget familie hjemme hos mig selv. Men der er jo også venner her. Det er bare nogle andre venner, siger hun til TV Midtvest.

- Det dur ikke, at det hele falder fra hinanden

Ifølge chefvagt ved Beredskabsstyrelsen Midtjylland Christian Rosgaard var der ingen vej udenom at indkalde de værnepligtige.

Det skal nemlig sikre, at Beredskabsstyrelsen har raske folk nok til at stille med podere og vaccinatører for regionerne – og samtidig være klar til at hjælpe eksempelvis brandvæsenet og politiet i akutte tilfælde.

- Det dur jo ikke, at vi står den første januar, og det hele er faldet fra hinanden. Det dur ganske simpelt ikke, forklarer Christian Rosgaard.

Chefvagten ved godt, at det ikke er rart at få aflyst sin nytårsaften sammen med familien og vennerne.

Men han understreger, at de værnepligtige har modtaget ordren ”med en rigtig god indstilling”.

- De ved godt, at den indsats, de leverer her, er nødvendig. Og at de er det håndtag, der kan trækkes i, hvis der er behov for støtte rundt om i landet, siger han.

Må gerne skyde krudt af

På kasernen i Herning er Bianca Trine Putri Nissen heller ikke i tvivl om, at nytåret nok skal blive sjovt.

- Vi har planlagt, at vi skal ned og vinterbade i Fuglsang Sø. Vi skal bare have gejsten op, så skal det nok gå det hele, siger hun.

Selv skal hun ikke på vagt nytårsaften. Og derfor regner hun med at have god tid til at se dronningens nytårstale.

Samtidig har de værnepligtige også fået lov til at skyde det nye år ind, hvis de har medbragt deres eget nytårskrudt.

- Vi har købt ind til børnechampagne, så det skal vi nok hygge os med, siger Bianca Trine Putri Nissen.

- Jeg tror ikke, at alle er helt glade

På beredskabets kaserne i Haderslev er der også lagt op til en nytårsaften med flere deltagere, end de fleste ellers havde planlagt.

Her får de værnepligtige, som ikke skal på vagt, nemlig lov til at fejre årsskiftet sammen i kasernens kantine.

Det fortæller Asger Christensen, som er værnepligtig ved Beredskabsstyrelsen Sydjylland.

- Der kommer vi alle sammen til at sidde. Og så har vi en projektor, så vi kan se dronningens nytårstale, siger han.

Efter maden kan de værnepligtige hygge sig med poolborde, bordtennis og andre spil.

Alligevel er det ifølge Asger Christensen svært at konkurrere med et nytår sammen med venner og familie derhjemme.

- Jeg tror ikke, at alle er helt glade. Nogle havde lavet rigtig mange planer, men jeg tror også, der er en fælles forståelse for, at det er noget, vi skal gøre, siger han.

Beredskabsstyrelsen har tidligere i epidemien måttet holde værnepligtige på kasernerne. Det skete omkring nedlukningen i marts 2020.

Nytåret nærmer sig, og modsat sidste år er der ingen konkrete anbefalinger til, hvordan du skal springe ind i det nye år. I stedet har opfordringen været at huske "den sunde fornuft".

Men har du brug for inspiration, så har TV 2 spurgt fire af landets coronaeksperter, hvordan de selv planlægger at fejre det nye år.

Velkommen til dagens overblik.

Epsteins ekskæreste kendt skyldig

Jeffrey Epsteins ekskæreste, Ghislaine Maxwell, er blevet erkendt skyldig i fem ud af seks anklager for hendes rolle i sagen om Epsteins seksuelle misbrug af mindreårige piger. De yngste har været 14 år.

Det såkaldte nævneting finder det blandt andet bevist, at Maxwell har manipuleret de unge ofre. Dele af anklageskriftet har gået på, at hun skulle have taget dem med på shoppingture og i biografen, inden hun lokkede dem til at udføre seksuelle ydelser for Epstein.

Der er endnu ikke afsagt dom, men alene dét lovbrud kan i USA udløse en straf på 40 års fængsel. Ifølge nyhedsbureauet Reuters risikerer hun samlet op til 65 års fængsel.

Søren Brostrøm slår fast: Derfor skal børnene vaccineres

Siden Sundhedsstyrelsen i slutningen af november anbefalede 5-11-årige at blive vaccineret mod covid-19, har debatten raset blandt både fagfolk og lægmand.

Debatten går på, hvorfor Sundhedsmyndighederne anbefaler, at børnene skal vaccineres, når sygdommen sjældent er hård ved dem. Det perspektiv indtager vaccineforsker Frederik Schaltz-Buchholzer blandt andet, ved at argumentere for, at "børnenes forældre ikke skal presses til at give dem en vaccine".

Men på et pressemøde onsdag slog Søren Brostrøm fast, at han fortsat mener, at man ikke "bare skal lade pandemien rase blandt børn". Ifølge ham, vil det betyde, at vi vil se smitten sprede sig til andre generationer og dermed også ramme de ældre og de sårbare.

Lang ventetid på PCR-svar - her er forklaringen

Hvis du har været nede og blive PCR-testet for nyligt, så har du nok måttet væbne dig med tålmodighed.

For der har været lang ventetid i julen. Tal fra Testcenter Danmark under Statens Serum Institut (SSI) viser, at cirka hver anden har ventet to døgn eller mere på svar i perioden 20.-26. december.

I et skriftligt svar til TV 2 beklager Anne-Marie Vangsted, direktør for Testcenter Danmark, at nogle danskere oplever lang ventetid. Ifølge hende analyserer de op mod 230.000 PCR-tests om dagen, hvilket er langt over den normale kapacitet.

Ved et pressemøde onsdag lød det fra direktør i Styrelsen for Forsyningssikkerhed, Lisbet Zilmer-Johns, at man i løbet af vinteren vil "booste" kapaciteten, så der fremover kan gives svar på de 230.000 prøver dagligt. På nuværende tidspunkt gives der svar på 190.000 prøver.

Knap halvdelen af danskerne vil forbyde fyrværkeri for private

Med nytårsaften, der nærmer sig, er det igen tid til brag og krudt i gadebilledet. Men står det til knap halvdelen af danskerne, bør det være forbudt for almindelige mennesker at fyre fyrværkeri af.

Det viser en rundspørge, som Megafon har foretaget for TV 2 og Politiken. Her svarer 46 procent af de adspurgte, at de er enten helt eller overvejende enige i, at der skal indføres totalforbud mod brug af fyrværkeri for private.

Der viser sig dog en række forskelle i, hvem der svarer, at de går ind for et forbud. Lidt flere end halvdelen af de adspurgte kvinder svarer nemlig, at de er tilhængere af et forbud, mens det blandt mændene kun er cirka fire ud af ti. Samtidig ses det, at der er flere ældre end yngre, der går ind for et forbud.

Eksperter har opgivet smitteopsporingen

Siden pandemiens begyndelse har smitteopsporingen været en vigtig del af at bryde smittekæder. Her finder man blandt andet nære kontakter til smittede og sender dem i isolation.

Men nu retter to førende eksperter kritik af smitteopsporingen, som de ikke mener gavner ret meget. I stedet siger de, at de har "opgivet den", og at myndighederne har "overladt" smitteopsporingen til danskerne selv. Det skyldes ifølge dem, at der er så mange smittede, at opsporingen ikke længere kan følge med.

I et skriftligt svar til TV 2 skriver Styrelsen for Patientsikkerhed, at man ikke længere kan udføre "et bagudrettet detektivarbejde på enkeltborgerniveau", men i stedet fokuserer mere på rådgivning af borgerne i forhold til fremtidige nære kontakter.

***

Vi slutter med 21 billeder, der løb med opmærksomheden i 2021. TV 2 har nemlig samlet de bedste billeder, der siger noget om året, der er gået.

Det var alt for dagens overblik for denne gang. Vi vender tilbage med årets sidste nyhedsoverblik i morgen.

Det amerikanske center for sygdomskontrol, CDC, anbefaler, at amerikanerne undgår krydstogtsejladser. Det uanset om man er vaccineret mod covid-19.

Det skriver CDC torsdag i en opdatering af sine anbefalinger mod smitten.

Det er et alvorligt slag mod rederierne bag de luksuriøse skibe, der i forvejen har været hårdt ramt under pandemien.

CDC hæver risikoen for rejser med krydstogtskibe til 4, der er det højeste niveau.

- Selv fuldt vaccinerede rejsende kan være i fare for at få og sprede varianter af covid-19, hedder det.

Der er allerede nu nogle krydstogtskibe på havet med folk om bord. CDC anbefaler de passagerer, der er afsted, at de lader sig teste, tre til fem dage efter at rejsen er slut.

Og de næste 14 dage skal de være opmærksomme på, om de får symptomer på covid-19.

CDC har allerede sat undersøgelser i gang om mulig coronavirus om bord på 85 skibe.

I juni var der ellers en smule lys i mørket for rederierne, der har titusinder af mennesker ansat i krydstogtbranchen. Da blev advarselsniveauet sat et hak ned. Det var, som følge af at antallet af smittede i USA faldt på det tidspunkt.

Den nye og meget smitsomme omikronvariant har igen fået advarselslysene til at blinke i USA. Her bliver der meldt om ny rekord i antallet af smittede.

Den amerikanske regerings corona-rådgiver, Anthony Fauci, sagde onsdag, at han antager, at smitten med omikron først vil nå toppen i USA i slutningen af januar.

Mennesker reagerer forskelligt på at miste. Mens nogle kommer gennem sorgen selv, udvikler andre en langvarig sorg, der kræver professionel hjælp.

Og derfor vil Verdenssundhedsorganisationen (WHO) fra 1. januar gøre "forlænget sorglidelse" til en officiel diagnose.

Vi har brug for hjælp, og der er ingen til at gribe os

Karen Andersen, mor til afdød 15-årig

Det er positivt, mener Preben Engelbrekt, som er direktør hos Det Nationale Sorgcenter.

Det vil nemlig ifølge direktøren stille krav til, at sundhedsvæsenet bliver mere opmærksom på at opspore og identificere de mennesker, som skal have hjælp.

- Den (diagnosen, red.) vil kræve, at der kommer flere specialiserede behandlingstilbud til dem, som har brug for det, siger han.

Diagnosen træder i kraft i 2022 i forbindelse med implementeringen af WHO’s ændrede diagnosemanual.

10 procent vil blive ramt

Ifølge Det Nationale Sorgcenter udvikler cirka 20.000 danskere årligt en forlænget sorglidelse.

En gruppe, som vil få brug for specialiseret sorgterapi, vurderer Preben Engelbrekt.

- Specialiseret sorgterapi hjælper med, at man får en naturlig sorgreaktion. Så en forlænget sorglidelse er noget, som man kan blive helbredet for.

Karen og Jens Andersen fra Aakirkeby på Bornholm er blandt dem, som har udviklet langvarig sorg.

For tre og et halvt år siden mistede de deres 15-årige søn, Ejner, efter han fik et hjertestop på en løbetur.

Selv flere år efter sønnens dødsfald føler de sig fastlåste i sorgen. Parret fortæller, at de er trætte og kede af det hele tiden.

Derudover har de svært ved at være omkring mange mennesker og har skåret venner og familiemedlemmer ud af deres liv, som ikke forstår deres sorg.

- Nogle dage ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv. Det har været som om, at jeg har været ved at blive skør i hovedet, siger Karen Andersen.

Både hende og Jens Andersen mener, at det ville have gjort en forskel, hvis de havde fået en diagnose.

Først og fremmest ville det ifølge Karen Andersen have skabt en forståelse hos de venner og familiemedlemmer, som ikke forstår, hvordan man kan være i sorgen så længe.

For det andet tror parret, at systemet kunne have tage bedre hånd om dem med en mere håndgribelig diagnose. Siden sønnens dødsfald har de nemlig begge mistet deres arbejde.

- Vi passer ikke ind i jobcentrenes paragraffer. Det har de selv sagt. Vi har brug for hjælp, og der er ingen til at gribe os, lyder det fra Karen Andersen. Hun er i dag førtidspensionist, mens Jens Andersen er fleksjobber.

Parret har fuld forståelse for, at sorg er den del af livet. Men Jens Andersen kalder det "unaturligt" at miste et barn i så ung en alder.

Kan hjælpe samfundsøkonomien

Lektor i psykologi og leder af Enhed for Sorgforskning på Aarhus Universitet, Maja O’Connor, er fortaler for WHO's kommende diagnose.

Hun beskriver den forlængede sorglidelse som en "fastlåst" version af den naturlige sorg. Det vil sige, at den er mere intens, langvarig og belastende. Derfor kræver den slags sorgproces hjælp fra specialister, lyder det.

Vi har en opfattelse af sorg som noget helt naturligt. Kan det ikke give problemer, at man gør det til en diagnose?

- Når man sætter et mærkat på noget, som grundlæggende er naturligt, så kan man risikere at sygeliggøre naturlige reaktioner. Vi skal derfor passe på med ikke at give en diagnose til dem, som går gennem en sund sorgproces, svarer Maja O'Connor.

Hun pointerer dog to fordele ved at gøre langvarig sorg til en diagnose.

For det første vil det give de efterladte med diagnosen bedre adgang til behandlinger, så de kan komme igennem sorgen. Og for det andet kan det hjælpe samfundsøkonomien, idet de diagnoserede ofte ikke kan trives på arbejdet og derfor bliver afskediget.

Diagnose er unødvendigt

Det er dog ikke alle, som er positivt stemt. Praktiserende læge og bestyrelsesmedlem hos Dansk Selskab for Almen Medicin, Niels Saxtrup, mener, at det er unødvendigt at gøre forlænget sorglidelse til en diagnose.

Ifølge ham er sorg nemlig et livsvilkår.

- Alle mennesker mærker sorg eller andre eksistentielle tilstande, og de skal have al den hjælp, som de behøver, men der skal andre ting til, fortæller han.

- Vi skal øge samarbejdet mellem psykologer, læger, kommuner og så videre, så vi kan sikre, at der bliver taget god hånd om dem, som har brug for ekstra hjælp, uddyber Niels Saxtrup.

Han understreger, at når man laver en diagnose, sætter man en grænse for, hvad der er normalt, og hvad der er sygt. Og selvom man kan blive syg af at miste, er det en normal tilstand.

- Man kan også blive syg af at blive skilt eller afskediget, lyder det fra Niels Saxtrup.

Det er op til de enkelte lande, om de vil implementere diagnosen, og de skal selv udarbejde retningslinjerne.

I 2018 var Niels Saxtrup en del af en arbejdsgruppe af eksperter, som skulle undersøge, hvordan man kunne implementere WHO’s diagnose om forlænget sorglidelse i Danmark.

Men arbejdsgruppen nåede aldrig til enighed, og det resulterede i, at arbejdsgruppen blev opløst.

Det ligger endnu ikke fast, hvordan diagnosen skal implementeres i Danmark.

Konspirationsteorier, dækslid på elbiler, helbredseffekter af sukkerforbrug og et fragtskib, der satte sig på tværs af Suez-kanalen. Det var historier, der kunne få ing.dk’s læsere til at klikke i året der gik.

Der er det seneste døgn konstateret 21.403 smittede med covid-19 i Danmark, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI). Det er det næsthøjeste, der er konstateret under epidemien. Det samlede antal indlagte falder med ti, så der i alt er 665 indlagt.

Der er registreret ni coronarelaterede dødsfald. Det vides ikke, om de var indlagte, og om det derfor har påvirket indlæggelsestallet.

Der er 178 nye indlæggelser det seneste døgn, hvilket er det højeste antal siden 28. december 2020 - for over et år siden. Det lægger sig op ad tallet fra onsdag, hvor der blev registreret 173 nyindlæggelser.

På et pressemøde onsdag sagde faglig direktør for Statens Serum Institut (SSI) Tyra Grove Krause, at cirka 26 procent af de nuværende indlagte med covid-19 er indlagt af andre grunde.

De 21.403 positive prøver er fundet blandt 205.153 PCR-prøver, hvilket giver en positivprocent på 10,43. Det er en anelse lavere end de seneste dage, hvor positivprocenten har været over 12.

Bedre sted end sidste år

- Sammenligner man dagens smitte- og indlæggelsestal med samme periode sidste år, er det tydeligt, at vi ikke længere bliver lige så syge af coronasmitten. Det er naturligvis også takket være vaccinerne.

Det siger Eskild Petersen, der er professor i infektionssygdomme ved Klinisk Institut på Aarhus Universitet, om dagens coronatal til Ritzau.

Af de 665 indlagte er 75 personer indlagt på intensivafdeling, heraf er 50 tilkoblet en respirator.