I Frankrig har falske coronapas været i omløb i stor stil siden sommer.

Fra juli til nu har det franske politi nemlig kunnet identificere flere end 182.000 falske coronapas forsøgt brugt på barer, restauranter og lignende.

Et nyt lovforslag skal nu tage hånd om problemet ved at give restaurantejere og arrangører lov til at kræve ID-bevis på, at en gæst er den rette indehaver af coronapasset. Det skriver det franske medie Le Monde.

Åbner 400 efterforskninger

Coronapasset blev introduceret til franskmændene i sommer.

Det skal vise, om en person enten er vaccineret mod covid-19, testet negativ eller for nyligt har været smittet med coronavirus.

Men siden passet blev påkrævet i juli, har det franske politi altså identificeret flere end 182.000 falske af dem.

Hidtil har kun myndighedspersoner kunnet kræve at se ID ved tvivlsspørgsmål, men det er altså noget, de franske politikere nu vil forsøge at ændre.

Det er ifølge mediet Euro News den franske indenrigsminister Gérald Darmanin, der har kunnet fortælle om opdagelsen af de falske coronapas.

Ifølge ministeriet har opdagelserne nu ført til 400 forskellige efterforskninger, der alle forsøger at kortlægge, hvem der står bag de falske pas. Nogle af sagerne er ifølge mediet desuden "forbundet til sundhedsmedarbejdere".

Smitterekord i weekenden

Opdagelsen af de 182.000 falske coronapas kommer, mens landet oplever en stor smittebølge.

Lørdag steg antallet af nysmittede på et døgn til over 100.000 i Frankrig for første gang nogensinde. Også om torsdagen og fredagen forinden satte landet nye smitterekorder.

Som i store dele af resten af verden har den nye Omikron-variant været med til at drive smittetallet op i Frankrig, og det har fået flere franske regioner til at indføre egne, strengere restriktioner - for eksempel krav om mundbind udendørs.

I løbet af mandagen forventes det desuden, at den franske præsident Emmanuel Macron vil præsentere yderligere, landsdækkende restriktioner i et forsøg på at få bugt med Omikron - for eksempel en skærpelse af coronapasset, så det kun er gældende ved vaccination og ikke længere ved negative test.

Balancen mellem arbejdsliv og fritid kan være svær at finde, når man arbejder hjemmefra.

Noget, mange har været nødsaget til her under coronapandemien.

Arbejdstiden bliver let flydende.

Det her er en lov, der kigger mod fremtidens arbejdsmarked

Ana Mendes Godinho, arbejdsminister i Portugal

TV 2 har søndag beskrevet, hvordan mange danskere tjekker deres arbejdsmail, selvom de har fri. I en Megafon-måling foretaget for TV 2 og Politiken svarer 49 procent af de adspurgte danskere, at de mener, at der skal stilles krav til virksomheder om at udarbejde retningslinjer, der begrænser antallet af mails uden for arbejdstid.

I Portugal forsøger regeringen nu at hjælpe. En ny lov forbyder arbejdsgivere at maile og sende sms’er til deres ansatte uden for den aftalte arbejdstid. Loven gælder virksomheder med flere end ti ansatte.

- Det handler om at garantere fordelene ved digitalt arbejde samtidig med, at vi kontrollerer de ulemper, det kan medføre, siger Ana Mendes Godinho, der er arbejdsminister i Portugal, til TV 2.

Hun forklarer videre, at det med pandemien blev meget tydeligt, at det var nødvendigt at regulere området. Dels fordi det er blevet meget udbredt med hjemmearbejdspladser på grund af corona, men også fordi det digitale samfund gør, at flere og flere arbejder væk fra virksomhedernes kontorer.

Ministeren er overbevist om, at loven, der træder i kraft 1. januar 2022, effektivt vil beskytte de ansatte. Også selvom kritikere har hæftet sig ved, at arbejdsgivere i tilfælde af force majeure stadig må kontakte deres ansatte. Hvilket, nogle advokater vurderer, vil blive tolket meget bredt.

- Det her er en lov, der kigger mod fremtidens arbejdsmarked. Virksomhederne har brug for dedikerede, kreative og innovative medarbejdere, men for at de kan være det, er der nødt til at være balance mellem arbejde og fritid. Og det forsøger vi at garantere, lyder det fra Ana Mendes Godinho om den nye lov, der i folkemunde også er blevet døbt "retten til at holde fri".

Vores medarbejdere bestemmer selv

- Prøv at se, her er tomt. Næsten ingen arbejder på kontoret, siger José Correia. Han viser rundt hos IT-virksomheden Hewlett-Packard i Portugals hovedstad, Lissabon, hvor han er direktør.

Allerede inden coronapandemien kunne de ansatte vælge at tage arbejdsdage hjemmefra. Virksomheden har mere fokus på, at de ansatte når deres mål, end hvordan og hvorfra de gør det.

Alle er klar over, hvad opgaven er, men om de vil udføre det her på kontoret eller et andet sted er ikke vigtigt

José Correia, direktør Hewlett-Packard

- Alle er klar over, hvad opgaven er, men om de vil udføre det her på kontoret eller et andet sted er ikke vigtigt. Og de behøver heller ikke at gøre det mellem klokken 9 og 17. Hvis en medarbejder gerne vil dyrke motion om morgenen eller hente sit barn om eftermiddagen, kan de selv planlægge det, siger direktøren.

José Correia mener ikke, at det burde være nødvendigt med en lov, der forbyder arbejdsgivere at kontakte ansatte i fritiden, men han erkender, at det er nødvendigt, sådan som det portugisiske arbejdsmarked ser ud i dag.

- Arbejdsgiverne må tilpasse sig en ny virkelighed, hvor de ansatte ønsker at arbejde der, hvor det passer dem, og hvorfra det passer dem. Og selvfølgelig være præcis lige så produktive, slår Correia fast.

Han tilføjer, at yngre generationer ikke kun har fokus på løn, men i høj grad også de vilkår virksomhederne tilbyder.

Skulle stå til rådighed døgnet rundt

På en café i det centrale Lissabon møder vi Alexandra Pereira. Hun er uddannet psykolog, men slog sig slemt på sin sidste chef, da hun arbejdede som researcher på universitetet.

- Jeg skulle stå til rådighed døgnet rundt. Min chef kontaktede mig konstant efter arbejde. Om aftenen, natten, i weekender og på helligdage. Det var forfærdeligt og stressende, siger Alexandra Pereira.

Hun var rasende på sin arbejdsgiver, men turde ikke sige noget, fordi hun havde brug for arbejdet. I dag håber hun, at den nye lov vil kunne hjælpe, så hun en dag kan få et job med ordentlige arbejdsforhold.

- Jeg mener, den vil hjælpe, og det er nødvendigt. Så må man håbe, at arbejdsgiverne vil følge loven, siger Alexandra Pereira smilende, men med en lille smule tvivl i stemmen, for oplevelsen med hendes seneste arbejdsgiver sidder dybt i hende.

Hun tilføjer:

- For alle har ret til at holde fri, have et socialt liv, have tid til sin familie.

Jeg mener, den vil hjælpe, og det er nødvendigt. Så må man håbe, at arbejdsgiverne vil følge loven

Alexandra Pereira Penge til hjemmekontor

Den nye arbejdslov i Portugal giver også rettigheder til børnefamilier. Familier med børn på op til otte år kan arbejde hjemmefra. Og arbejdsgiveren skal hjælpe med ekstra udgifter til eksempelvis strøm og internet. Alt sammen noget, som José Correia, direktør Hewlett-Packard i Portugal, finder logisk.

- Mange af de ting, som loven indfører, har vi gjort i mange år. Det ligger i vores kultur, siger han.

Virksomheden har også for nylig givet alle ansatte en pose penge, som de kan bruge til at indrette et hjemmekontor. Men eksempelvis betaler de ikke til internettet endnu. Det har de ventet med, fordi loven først lige er blevet implementeret, og de afventede den konkrete udformning.

Direktøren understreger, at det vigtigste er, at medarbejderne er tilfredse.

- Vi opfordrer vores ansatte til at finde en arbejdsrytme, der gør dem glade. De skal være opmærksomme på, at de ikke arbejder mere, end de ville gøre på kontoret. Og det holder vi øje med.

Og her er han helt på linje med den portugisiske arbejdsminister, Ana Mendes Godinho. Hun er begejstret for loven, som, hun også håber, vil tiltrække såkaldte digitale nomader. Det er folk, der arbejder for virksomheder i hele verden.

- Jo mere klarhed, der er om reglerne, jo bedre. Og på den måde håber vi også at blive det bedste land i verden for folk, der arbejder på afstand, siger ministeren.

Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm svarer nu på kritik fra blandt andet Foreningen for speciallæger i almen medicin (DSAM).

Foreningen mener Sundhedsstyrelsens anbefaling af en coronapille er forhastet, blandt andet fordi den endnu ikke godkendt, og en række læger tvivler på den virker.

- Jeg synes det er fint med faglig skepsis, men jeg er uforstående overfor kritikken. Jeg kunne forstå kritikken, hvis vi havde forsøgt at oversælge det her præparat, men det har vi jo ikke gjort, siger Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen.

Pillen skal udskrives af de praktiserende læger. Men ifølge flere læger har pillen ingen effekt.

Af samme grund har Frankrig besluttet sig for ikke at anbefale eller godkende pillen, ligesom Norge har meldt ud, at man efter alt at dømme ikke vil bruge de piller, som landet har indkøbt.

Mangler godkendelse og undersøgelser

Bolette Friderichsen, næstformand for DSAM, mener der mangler godkendelse og ordentlige undersøgelser af virkningen af pillen fra medicinalvirksomheden Merck.

- Jo mere jeg læser, jo mere utryg bliver jeg i forhold til, hvad jeg egentlig skal sige til mine patienter, når de ringer med et positivt coronasvar. Jeg vil meget nødigt udskrive en tablet, som måske kan gøre mere skade end gavn. Og jeg synes ikke længere, at det er en god idé, siger hun til TV 2.

Hun håber derfor Sundhedsstyrelsen vil ændre sin anbefaling om brugen af pillen og trække den tilbage.

Men det afviser Søren Brostrøm.

- Vi står i en situation med en hastigt stigende smitte med Omikron-varianten. I den situation har vi vurderet, at det her lægemiddel kan tages i brug hos en begrænset gruppe med høj risiko, siger Søren Brostrøm, og tilføjer, at de ældre uvaccinerede personer og de allerældste er målgruppen.

Særlig situation

Her tyder Sundhedsstyrelsens data ifølge Brostrøm på, at præparatet kan medvirke til at forebygge indlæggelser og dødsfald. Han siger også, at Sundhedsstyrelsen løbende følger situationen.

- Det er klart, vi løbende reviderer vores anbefalinger. Særligt når der kommer nye data frem, eller når EMA (Det Europæiske Lægemiddelagentur, red.) har fremlagt yderligere analyser og godkendelser, siger Søren Brostrøm.

Han indrømmer også, at Sundhedsstyrelsen næppe havde anbefalet pillen, hvis ikke vi havde været i en helt særlig situation i pandemien med coronavirus og stigende smittetal med en meget smitsom variant.

Det Europæiske Lægemiddelagentur har ikke godkendt pillen, og hverken Frankrig eller Norge vil for nu anbefale den. Hvad gør, at I mener, at det er et godt lægemiddel?

- Det er korrekt, men samtidig har Det Europæiske Lægemiddelagentur også udsendt nogle anbefalinger, som medlemslandene kan læne sig op ad. Det er det, vi har gjort. Og så har vi kigget ned i de data, som også er fremlagt.

- Det, vi kan se, er, at der er noget, der tyder på, at man kan forebygge nogle indlæggelser på sygehus. Og måske også nogle enkelte dødsfald, hvis man behandler den rigtige gruppe af patienter med meget høj risiko for et alvorligt forløb med covid-19, siger Søren Brostrøm.

Spiseklare kålsalater med forårsløg er "formentlig" skyld i et dansk udbrud af infektioner med bakteriearten E. coli (EIEC) med i alt 68 smittetilfælde.

Det skriver Statens Serum Institut mandag i en meddelelse.

De smittede er registreret i perioden 23. november til 17. december. I alt har 20 personer været indlagt på hospitalet.

Interviews har efterfølgende vist, at flere havde spist færdige kålsalater købt mellem 15. og 30 november.

Salaterne har en holdbarhed på seks dage, så der er ikke nogen aktuel risiko ved at købe kålsalaterne, som har været solgt i Rema 1000-, Coop- og Meny-butikker.

- Dette sygdomsudbrud er usædvanligt og omfattende med 68 tilfælde på tre uger, siger epidemiolog fra SSI Luise Müller i pressemeddelelsen.

- EIEC er en bakterie, der normalt rammer rejsende, som har været i lande uden for Europa. Da vi så en pludselig stigning af EIEC-smittede i Danmark, var vi klar over, at der måtte være tale om smitte via en fødevare.

Smittekilden efterforskes

Symptomer på smitte med E. coli er "akut maveinfektion med diarré, almen utilpashed, ondt i maven, eventuelt kvalme, opkastninger og/eller feber", skriver SSI.

Har man spist en sådan kålsalat og får vedvarende symptomer, opfordrer SSI til, at man kontakter sin læge.

Er symptomerne gået over af sig selv, behøver man ikke at gøre noget. Det gælder også, hvis man har spist en af salaterne i tidsrummet og slet ikke har haft symptomer.

Forureningen af kålsalater menes at være sket hos en underleverandør i udlandet. Endnu efterforskes smittekilden dog.

De syge tæller 43 kvinder og 25 mænd og fordeler sig over næsten hele landet. Region Nordjylland er dog gået fri.

Sundhedsministeren står langt fra alene med sin harme over, at medlemmer af en Facebook-gruppe tilsyneladende bevidst bestiller tider til vaccination og test uden at møde op for at spænde ben for testsystemet og vaccineudrulningen.

Magnus Heunicke (S) kalder det ”ren sabotage”. Og ministeren bakkes op af kolleger fra en lang række partier.

- Jeg synes, det er vildt provokerende, siger blandt andre Enhedslistens Peder Hvelplund.

Enhedslisten undersøger i øjeblikket, om partiet kan politianmelde Facebook-gruppen 'Digital Civil Ulydighed'.

Gruppe opfordrer til at spille #systemskak

Gruppen har p.t. 2300 medlemmer. Og dens erklærede formål er - som navnet antyder - at udvise digital civil ulydighed "for at få åbnet vores samfund op igen, så alle kan færdes frit".

- Vi skal væk med tåbelige regler. Hvis ikke regeringen vil lytte til sund fornuft, så begår vi digital civil ulydighed, står der i gruppens formålskolonne.

I gruppen opfordres der til at spille "systemskak" ved at booke test- og vaccinetider for så at udeblive fra aftalen, så den går til spilde.

- Det er totalt uacceptabelt. De må jo have lov til at være lige så meget vaccine- og testmodstandere, som de vil. Men det her er jo organiseret sabotage og er med til at forhindre folk, som gerne vil vaccineres og testes i at gøre det, siger Peder Hvelplund, sundhedsordfører for Enhedslisten.

Sundhedsordfører-kollegaen fra Det Konservative Folkeparti, Per Larsen, bakker op:

- Det er helt vanvittigt for at sige det rent ud. Vi har en meget kritisk situation med høje smittetal, og hvor vores samfund er delvist lukket ned. Og her skal vi altså stå sammen og trække i samme retning for at få bugt med pandemien.

- Enhver, som ikke selv ønsker test eller vacciner, kan jo undlade. Men at forhindre andre, som måske tilmed ikke tåler smitte - det er grov sabotage og fuldstændig meningsløst, siger SF's Kirsten Normann Andersen i et skriftligt svar.

Og de radikales sundhedsordfører, Christina Thorholm, bliver "virkelig indigneret".

I skal kraftedeme ikke forsøge at forhindre os andre i at passe på os selv og hinanden

Facebookbruger i kommentar til gruppen 'Digital Civil Ulydighed'

Siden historien kom frem har mange danskere også reageret blandt andet ved at kommentere på gruppens opslag:

- I forbandede egoister vil simpelthen forhindre os andre i at have et frit valg, hvilket I ellers påstår at kæmpe for, kommenterer en facebookbruger.

Og en anden skriver blandt andet:

- At I lever i jeres parallelverden er både usolidarisk og dumt, men I er i jeres gode ret til at bestemme, om I vil have vaccinen. Men I skal kraftedeme ikke forsøge at forhindre os andre i at passe på os selv og hinanden!

Heunicke kalder Facebook-grupper for "ødelæggende sabotage"

Facebook-gruppen fik sundhedsministeren til tasterne søndag.

- Det her er grænseløst usolidarisk og fuldkommen ødelæggende for Danmarks indsats, skrev Magnus Heunicke (S) på Facebook.

- Få menneskers egoisme og sammensværgelsesteorier skal ikke have lov til at ødelægge vores danske indsats, som har bragt os så langt i den her vanskelige tid. Det er på tide, at vi begynder at sige fra over for trusler, sammensværgelser og ødelæggende sabotage mod vores indsats. Nok er nok, rasede han.

I en kommentar til mediet pov.international lød det, at ministeren er "parat til at gribe til nødvendige nødforanstaltninger, så de her grupper ikke lykkes med at rokke ved nogen af vores danske supervåben såsom vaccinationsudrulning og testsystem".

Det har i dag ikke været muligt at få en kommentar fra ministeren eller en uddybning af, hvad de omtalte "nødforanstaltninger" kunne være.

Politikere vil se på, om der er behov for "indsatser mod sabotage"

Konservatives Per Larsen har ikke opskriften på, hvordan man kommer grupper som 'Digital Civil Ulydighed' til livs, men "det må bare høre op". Og han er klar til at undersøge muligheden for konsekvenser, hvis det viser sig at være et generelt problem.

- Vi kan ikke leve med, at der er nogen, der modarbejder vores store fælles indsats, som koster vores samfund milliarder af kroner. Jeg synes simpelthen, det er hånligt overfor vores sundhedsvæsen, som knokler, og de sårbare folk, der bliver smittet, siger han.

Man bliver nødt til at gå i dialog og dokumentere, hvad der er rigtigt og ikke rigtigt

Liselott Blixt, sundhedsordfører Dansk Folkeparti

Kirsten Normann Andersen fra SF skriver i et skriftligt svar til TV 2, at politikerne efter nytår må se på, om det her "kalder på nye indsatser mod sabotage og andre grovheder".

- Men der er for mig ingen tvivl om, at de, som opfører sig så uanstændigt, ødelægger det for de få, som vitterligt har behov for, at vi viser hensyn til, at de eksempelvis ikke kan testes, ikke tåler ansigtsmasker eller vacciner, skriver hun.

Opfordrer til dialog

Medlemmerne af Facebook-gruppen har ret til at have deres holdning, understreger flere af politikerne. Men at blokere tider til test og vaccinationer for andre er langt over grænsen.

- Vi bliver nødt til at respektere hinandens holdninger. Ligesom man ikke skal håne uvaccinerede, så skal man heller ikke spænde ben for dem, der gerne vil vaccineres og testes, siger Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti.

Som sundhedsordfører og medlem af Folketingets epidemiudvalg får hun mange henvendelser fra danskere, der er imod myndighedernes håndtering af coronapandemien og restriktionerne. Og hendes budskab er, at det ikke nytter at ignorere dem.

- Løsningen er ikke, at vi lukker alt ned og ikke lader nogen få taletid. Vi har stadig ytringsfrihed. At blokere og usynliggøre dem får bare flere på gaden og flere til at råbe op. Man bliver nødt til at gå i dialog, besvare deres spørgsmål og dokumentere, hvad der er rigtigt og ikke rigtigt, siger hun.

Hun anerkender, at der har været forskellige udmeldinger fra myndighederne, der har påvirket tvivlerne. For eksempel om, hvorvidt mundbind virker eller ej. Netop derfor er det vigtigt, mener hun, at man besvarer spørgsmålene.

Region ser ikke koordinerede udeblivelser

Det er uvist, hvor mange af Facebook-gruppens medlemmer, der rent faktisk følger opfordringerne om at lave aftaler og blive væk fra dem.

Det er i øjeblikket svært at få en tid til PCR-test mange steder, men flere af landets regioner kan ikke genkende, at borgere i stor stil booker test- og vaccinetider og med vilje udebliver.

Region Hovedstaden oplever "nogle udeblivelser".

- Antallet af udeblivelser har været nogenlunde konstant under corona, og vi kan derfor ikke genkende, at der skulle være tale om koordinerede udeblivelser for at lægge pres på systemet, oplyser regionen til Ritzau.

Nogenlunde samme melding kommer fra Region Sjælland, der skriver, at "fænomenet er p.t. ikke noget, vi oplever som et problem".

Region Syddanmark har ikke "fra centralt hold" hørt om mange udeblivelser fra test og vaccination. Og til Jyllands-Posten meddeler Region Midtjylland, at det ikke er en problematik, man har noteret sig.

Det møder kritik, at Sundhedsstyrelsen ikke fulgte flere overlægers råd om at vaccinere gravide tidligere, som TV 2 har kunnet fortælle.

Allerede 20. april blev styrelsen opfordret til at anbefale vacciner til gravide af en dansk overlæge og professor, og i de følgende måneder argumenterede en enig ekspertgruppe gentagne gange for, at covid-19 var mere farlig for gravide end vaccinen.

Men først 21. juli blev gravide kvinder inviteret til vaccination.

Nu får processen kritik fra to kvinder, der begge har været gravide under epidemien.

Den ene kvinde ville gerne vaccineres, men måtte ikke, og nu har hun født. Den anden er højgravid i dag og fuldt vaccineret, men har tidligere i 2021 mistet sit ufødte barn på grund af sygdom med covid-19.

Mellem 1. juni og 30. november har 31 gravide været indlagt med alvorlig sygdom som følge af covid-19. 11 af dem har mistet deres barn. Ingen af kvinderne var færdigvaccineret, mens kun to havde fået første stik.

Fire kvinder mistede deres barn, inden det var muligt for dem at være fuldt vaccineret på grund af myndighedernes retningslinjer. Syv andre mistede deres barn i månederne efter.

I dag er det fortsat kun lidt over halvdelen af gravide, der er vaccinerede, og det skyldes blandt andet, at den lange proces har skabt bekymring. Det siger overlæge og formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi Annemette Wildfang Lykkebo til TV 2.

- Mange gravide frygter, at den lange proces var udtryk for, at sundhedsfolk havde tvivl til vaccinen, forklarer Annemette Wildfang Lykkebo. Men det burde være modsat – det var jo netop for at sikre, at man trygt kunne anbefale den, siger hun og tilføjer:

- Var vi gået i gang noget før, kunne vi måske have reddet nogle børn.

Stor usikkerhed under graviditet

Den 39-årige nybagte mor Nina Bonde fik sit første stik i slutningen af juli, mens hun var gravid i ottende måned. På tidspunktet havde hun længe haft et ønske om at blive vaccineret, men vidste, at hun ville blive afvist ved vaccinecentrene, fordi hun var gravid.

Hun havde flere gange overvejet at lyve om sin graviditet for at blive vaccineret, men hun kunne ikke få sig selv til det, fordi hun synes, at det var uetisk.

- Det betød meget større usikkerhed for mig under min graviditet, at jeg ikke kunne blive vaccineret. Jeg var isoleret i en helt anden grad, end jeg ellers ville være, siger hun i dag.

Selvom Nina Bonde er lykkelig over, at hendes egen graviditet er gået godt, er hun også både trist og vred over, at det er gået galt for så mange andre kvinder.

Særligt når gruppen af eksperter, der siden foråret havde rådgivet sundhedsmyndighederne i spørgsmålet om at vaccinere gravide, var enige om at vaccinere gravide tidligere for at beskytte både mor og foster, siger hun.

- Det er under al kritik. Så kort kan jeg sige det. Jeg er rasende på gravides vegne over, at der skulle gå så lang tid, siger Nina Bonde.

Under sin egen graviditet fulgte hun med i medier fra flere af vores europæiske nabolande, at de vaccinerede gravide kvinder, fordi der var øget risiko for alvorlig sygdom hos gravide, hvilket kunne skade fosteret, fortæller hun.

Fra februar var blandt andet USA og Frankrig begyndt at vaccinere gravide, og mellem marts og juni fulgte nærmest hele Europa trop – herunder vores nordiske naboer.

Samtidig læste hun debatindlæg og artikler med danske fødselslæger og jordemødre, der i begyndelsen af juni opfordrede myndighederne til at anbefale vaccinen til gravide, fortæller hun.

- Jeg sidder tilbage med en følelse af, at det oplyste valg blev taget fra mig. Jeg kunne høre fra alle, at det var en god idé, men myndighederne fortalte mig, at jeg ikke måtte bestemme selv.

Savner mere information fra styrelsen

Karoline Oreskov skal efter planen føde i januar.

Hun bestilte tid til vaccination, så snart det blev muligt for hende, selvom hun inderst inde var bekymret for bivirkningerne.

Men på trods af sin bekymring så hun ingen vej udenom, da hun allerede havde mistet et ufødt barn til et sygdomsforløb med covid-19. Det skete 5. januar i år, hvilket var før, at myndighederne modtog opfordringen fra de danske eksperter.

Det var netop frygten for endnu et alvorligt forløb med covid-19, der fik Karoline Oreskov til at smøge ærmet op og lade sig stikke. Hun efterspørger i dag, at Sundhedsstyrelsen bliver bedre til at fortælle gravide om risikoen ved covid-19, når der rent faktisk er nok viden på området, så de kan tage et oplyst valg om enten at lade sig vaccinere eller ej.

- Da jeg fik corona, sagde man, at der ikke var nogen risiko ved det. Det havde måske gjort en forskel, hvis jeg havde fået mere at vide om risikoen for gravide, siger hun.

Da hun lod sig vaccinere i sensommeren, var det heller ikke på baggrund af oplysninger fra myndighederne, men på baggrund af frygten for at miste endnu et barn til covid-19.

Alligevel udviser hun forståelse for, at pandemien er en svær situation at navigere i, fordi hun ser det som, at myndighederne lægger skinnerne, mens toget kører.

Hun synes dog, at Sundhedsstyrelsen skulle have fulgt rådet fra de eksperter, der argumenterede for at anbefale vaccinen tidligere.

- Hvis man har eksperter på et område, skal man lytte til dem.

- Sundhedsstyrelsen har et ansvar

Nina Bonde har længe været frustreret over, at sundhedspersoner har sagt det ene, mens myndighederne har gjort noget andet.

- Alle omkring mig sagde, jeg skulle have stikket. Både læger og jordemødre, siger hun.

Derfor peger hun også på Sundhedsstyrelsen og siger, at myndighederne må blive bedre til at kommunikere ud til gravide. Noget hun, ligesom Karoline Oreskov, ikke mener, at styrelsen har gjort godt nok.

- Kommunikationen fra Sundhedsstyrelsen er stadig alt for dårlig. Jeg er bange for, at det kan koste liv. Det kan vi jo se, når kun halvdelen af gravide er vaccineret, siger hun og tilføjer:

- Sundhedsstyrelsen har et ansvar i nu at fange så mange gravide som overhovedet muligt på alle tænkelige kanaler og medier, så de ved, at de skal vaccineres. De skal rydde op i deres eget rod.

Sundhedsstyrelsen afviser at have begået fejl

Sundhedsstyrelsen har ikke ønsket at kommentere kritikken fra de to kvinder. Men den har tidligere over for TV 2 afvist, at den tidligere burde have fulgt eksperter og organisationers opfordring til at anbefale vaccinen til gravide, fordi styrelsen har handlet ud fra den data, der var tilgængelig på tidspunktet.

Bolette Søborg, der er enhedschef i beredskabet for smitsomme sygdomme i Sundhedsstyrelsen, udtalte:

- Det er vigtigt i en pandemi at tage udgangspunkt i sin egen situation. Når vi hørte fra vores kolleger på hospitalerne i vinteren og foråret, var der ikke historier om alvorligt syge gravide. Man så ikke den samme øgede risiko herhjemme i starten, som man så i USA, fordi vi generelt har mere raske gravide, der ikke i lige så høj grad er eksempelvis overvægtige, hvilket øger risikoen for et alvorligt forløb.

Der er det seneste døgn konstateret 16.164 nye smittetilfælde, viser de seneste tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Dermed sætter de danske smittetal rekord for anden dag i træk. Du kan se alle de nye tal her.

De positive PCR-prøver er fundet blandt 130.686 test, og dermed er der også tale om en rekordhøj positivprocent på 12,4. Det er en stigning på 1,6 procentpoint siden søndag.

Med til den høje positivprocent hører, at færre er blevet testet det seneste døgn - faktisk er der ikke siden starten af november blevet PCR-testet så få. Søndag lød tallet på 189.840 test - altså næsten 60.000 flere.

Ikke-vaccinerede udgør halvdelen af de indlagte

Antallet af indlæggelser er også steget og er nu over 600. Der har det seneste døgn været 115 nye indlæggelser, men det samlede antal stiger med 29 til i alt 608.

Og det er det tal, som overlæge på intensivafdelingen på Bispebjerg Hospital Christian Wamberg hæfter sig ved.

- 608 indlagte fylder på sygehusene, men hospitalsvæsenet er ikke i knæ på nuværende tidspunkt, siger han til Ritzau.

Christian Wamberg mener, at vaccinerne gør forskellen, fordi vaccinerede ikke bliver helt så syge af covid-19 som uvaccinerede.

Det er også de uvaccinerede, der ifølge overlægen og formanden for intensivlægerne fylder mest på sygehusenes intensivafdelinger.

- De, vi ser på intensiv lige nu, er typisk uvaccinerede, som udgør op mod halvdelen. Den anden halvdele er immunsvækkede personer, siger Christian Wamberg.

- Jeg tror ikke, vi har set toppen endnu

Der har siden går været yderligere syv dødsfald blandt coronasmittede.

De høje tal kommer efter en periode, hvor fokus har været rettet mod den nye Omikron-variant.

Den er i dag dominerende i Danmark.

Regeringen har blandt andet med henvisning til varianten indført en række restriktioner og skruet op for test- og vaccinationsindsatsen.

Omikronvarianten er mere smitsom, og det vil ifølge Christian Wamberg formentlig afspejle sig i fortsat stigende smittetal.

- Jeg tror ikke, vi har set toppen endnu. Det gør vi formentlig først i starten eller midten af januar, siger han.

Det var håb på hætteglas, da det første vaccinestik mod covid-19 blev givet for præcis et år siden i dag.

Siden er der blevet givet mere end 11 millioner doser af vaccinen, og 4,5 millioner danskere er færdigvaccinerede med andet stik.

Men hvor stiller det os nu, og hvilken rolle kommer vaccinerne til at spille i fremtiden?

Ifølge Tyra Grove Krause, faglig direktør i Statens Serum Institut, har vi gjort det "helt rigtige", og hun ville "ikke have gjort noget anderledes" i vaccinationsindsatsen.

- Vaccinerne har været et kæmpe vigtigt redskab for os i forhold til at mindske konsekvenserne af den her pandemi, siger hun.

Det kan også være, at det, der sker, er, at Omikron kommer til at sprede sig, så rigtig mange af os får noget naturlig immunitet mod corona og ikke behøver det fjerde stik

Tyra Grove Krause, faglig direktør SSI

Hun begrunder det med, at selvom smittetallene er tre gange så høje som sidste år, så ser de færre indlagte på hospitalsafdelingerne. Til sammenligning er 77 procent af alle danskere vaccineret, og mere end 42 procent har også fået det tredje boosterstik.

- Og vi kan se, at halvdelen af dem, som ligger på intensiv, er dem, der er uvaccinerede. Så vaccinerne er rigtig effektive til at beskytte mod alvorlige forløb mod covid-19.

Høje smittetal men færre nyindlagte

Men myndighederne har også lært af det første år med vaccinerne, fortæller Tyra Grove Krause.

For et år siden var der stadig nogle ting, de ikke vidste. Det gjaldt blandt andet varigheden af vaccinerne, og hvor mange stik det ville være nødvendigt at give, fortæller hun.

- Der har vi lært, at det ville være nødvendigt at få et ekstra stik, men vaccinerne er stadig virkelig effektive til at forebygge sygdom, påpeger hun.

Samtidig forklarer hun, at vaccinerne har vist sig ikke at være så effektive til at forebygge smittespredning, men at de heller ikke var designet til det. SSI håber, at der på sigt kan blive udviklet vacciner, der også kan gøre, at vi i mindre grad bliver smittede med covid-19.

I Israel er man begyndt at vaccinere befolkningen med et fjerde stik, og Tyra Grove Krause vil da heller udelukke, at det også kan blive tilfældet i Danmark til sårbare eller ældre.

- Så må vi se, for det kan også være, at det, der sker, er, at Omikron kommer til at sprede sig, så rigtig mange af os får noget naturlig immunitet mod corona og ikke behøver det fjerde stik, siger hun.

Tyra Grove Krause kalder det klogt, at Danmark har udvidet målgruppen for vaccinerne på et tidligt tidspunkt. Blandt andet ved at tilbyde vaccinerne til børn.

- De har betydet rigtig meget for smittespredningen, og det har gjort, at vi har kunnet beskytte de ældre og sårbare meget bedre, siger hun.

Der er dog stadig en del børn, der er ikke er blevet vaccinerede mod covid-19.

"En månelanding"

Som en af de første danskere blev 92-årige Carl-Einar Jørgensen vaccineret med coronavaccinen 27. december 2020. Han blev vaccineret på plejecenteret Fælledgården i København, og han udtalte dengang, at første stik var “som en månelanding”.

Da TV 2 genbesøger ham på årsdagen for den første vaccine, fortæller han, at han har været "lykkelig og glad" for at have fået vaccinerne.

- Jeg forventede mig, at jeg fik et stik og derved havde mulighed for at overleve under epidemien, og det, at jeg har fået tredje stik, betyder, at jeg er kommet igennem hele situationen i min høje alder og dermed er overkommet det hele, siger Carl-Einar Jørgensen til TV 2.

For præcis et år siden blev det første stik også givet til sundhedsvæsenets frontpersonale. Her var vaccinen også længe ventet, da personalet på landets sygehuse var særlig udsat for coronasmitte.

1012 kilo ulovligt fyrværkeri. Så stor en mængde har Toldstyrelsen beslaglagt i løbet af knap et år, viser en foreløbig opgørelse, som styrelsen har lavet. Og det er rekordmeget, oplyser Toldstyrelsen i en pressemeddelelse.

Det er i perioden 1. januar til 15. december 2021, at den enorme mængde ulovlige fyrværkeri er blevet opdaget.

I 2020 blev 604 kilo ulovligt fyrværkeri beslaglagt.

- Vi har aldrig før set så meget ulovligt fyrværkeri i toldkontrollen, som vi gør lige nu, udtaler kontroldirektør i Toldstyrelsen Michael Lund i pressemeddelelsen.

- Hvad enten der er tale om borgere, der uvidende bryder reglerne eller organiseret kriminalitet, sætter man mange menneskers helbred i fare, også sit eget, fordi fyrværkeriet kan være produceret uden hensyn til almindelige regler for produktsikkerhed.

En stor del af det ulovlige fyrværkeri er sendt fra Østeuropa. Her finder myndighederne alt fra kanonslag og batterier til røggranater og romerlys.

Fejl på hver femte produkt

Sikkerhedsstyrelsen har i november, måneden inden fyrværkerisalget i december, testet over 500 fyrværkeriartikler. Det viste sig, at der var fejl ved hver femte af de testede produkter. De skal derfor fjernes fra markedet.

Lene Nørskov Svensson, temaleder hos Sikkerhedsstyrken, fortæller, at det er set før, at sælgerne ikke ved, at det, de sælger, er ulovligt.

- Sælgerne har jo først og fremmest et ansvar for, at produktet er CE-mærket og mærket på dansk. Det er de forpligtet til, for det står i lovgivningen.

- Men i tilfælde af, at en fabrikant har fået tilbagetrukket et produkt og ikke giver beskeden videre, kan det ske, at sælgeren ikke ved, at det, han sælger, er ulovligt. Hvis sælgerne ved det, er det selvfølgelig dem, der overtræder reglerne.

- Når vi har fundet det på en kontrol, skal vi så finde ud af, hvem der har lavet en fejl, så de rigtige bliver straffet.

Rådet til forbrugerne er også meget klart fra Sikkerhedsstyrelsen.

- Forbrugerne skal altid vælge et officielt salgssted. De skal tjekke, at det er CE-mærket og mærket på dansk. På hjemmesiden produkter.dk har man også muligheden for at se, om det produkt, man har købt, er kategoriseret som et farligt produkt, siger Lene Nørskov Svensson.

Må skyde af nu

I Danmark begynder fyrværkerisalget 15. december og slutter 31. december.

Det er tilladt at affyre fyrværkeri fra 27. december til og med 1. januar.

Alt fyrværkeri skal være CE-mærket for at være lovligt.