Kritikken af Sundhedsstyrelsens anbefaling af en coronapille fra medicinalvirksomheden Merck fortsætter, og nu melder Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) sig på banen.

- Vi skal ikke være for hurtige til at tage ny medicin i brug, før vi ved, om den rent faktisk gør mere gavn end skade. Og jeg tror, det er gået for stærkt her, siger næstformand Bolette Friderichsen til TV 2 om styrelsens anbefaling.

Sundhedsstyrelsen anbefalede 16. december pillen – der også er kendt som molnupiravir – til behandling af særligt udsatte patienter, der er syge med coronavirus. Det skete, på trods af at pillen endnu ikke er godkendt af det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

Pillen skal udskrives af de praktiserende læger. Men ifølge flere læger har pillen ingen effekt.

Der er forskellige argumenter for lige at tøve en kende

Bolette Friderichsen

Af samme grund har Frankrig besluttet sig for ikke at anbefale eller godkende pillen, ligesom Norge har meldt ud, at man efter alt at dømme ikke vil bruge de piller, som landet har indkøbt.

En "fuldstændig skizofren" situation

Ifølge Bolette Friderichsen mangler der godkendelse og ordentlige undersøgelser – især fordi pillen bygger på et nyt princip, som ikke er brugt før i forbindelse med tabletbehandling mod virusser.

- Jo mere jeg læser, jo mere utryg bliver jeg i forhold til, hvad jeg egentlig skal sige til mine patienter, når de ringer med et positivt coronasvar. Jeg vil meget nødigt udskrive en tablet, som måske kan gøre mere skade end gavn. Og jeg synes ikke længere, at det er en god idé, siger hun TV 2.

Hun håber derfor, at Sundhedsstyrelsen vil revurdere anbefalingen om brugen af pillen og trække den tilbage.

Bolette Friderichsen har generelt tillid til Sundhedsstyrelsens anbefalinger og kalder af samme grund den situation, som de praktiserende læger står i, for ”fuldstændig skizofren.”

Hun har selv deltaget i arbejdet med at vise, om pillen skulle bruges eller ej, men siger til TV 2, at hun er blevet klogere.

- I lægeverdenen handler man ud fra det, man ved, og når man så bliver klogere, kan man godt lægge en ny kurs. Og det håber jeg, at Sundhedsstyrelsen vil hjælpe os med at gøre. Der er forskellige argumenter for lige at tøve en kende, siger hun.

Moderat syge skal ikke have pillen

Næstformanden er så meget i tvivl, at hun lige nu ikke kan komme med en klar anbefaling om, hvad de praktiserende læger skal gøre.

Årsagen er, at der ifølge hende ikke er et ordentligt evidensgrundlag.

- Vi plejer at sige, at enten er der en god grund til at gøre det, eller også er der ikke et grundlag. Lige her må vi sige, at der er en anbefaling fra Sundhedsstyrelsen, der hviler på et meget spinkelt grundlag.

Hun ender dog med at give dette råd: hvis folk er moderat syge af covid-19, så skal de ikke have pillen. Så skal de have hjælp på sygehusene.

Medicinråd: En del af studiet viser ingen effekt

Medicinrådet foretager den endelige vurdering af nye lægemidler og beslutter, om et lægemiddel skal anbefales som standardbehandling på landets hospitaler.

Rådet har ikke taget del i Sundhedsstyrelsens anbefaling om brugen af pillen.

Til TV 2 siger formanden for rådet, Steen Werner Hansen, at den europæiske del af studiet ikke viser nogen effekt. Og at det er problematisk.

- Der er en risiko for, at man tror, at pillen virker og giver den. Og dermed ikke får igangsat den behandling, som, man ved, virker, siger han.

Delta var dominerende, da anden halvdel af studie blev gennemført

Der har været forskellige udmeldinger om pillen. Det skyldes, at medicinalvirksomheden har meldt foreløbige resultater om studiet ud.

Anden medicin har vist sig at være langt mere effektiv

Steen Werner Hansen, Medicinrådet

Således offentliggjorde Merck i oktober de første resultater af studiet, der viste en cirka 50 procent reduktion i antallet af indlæggelser og dødsfald hos 775 patienter af de i alt 1400, der deltog i studiet.

Anden halvdel af studiet blev offentliggjort senere og drejede sig om den europæiske befolkning. Og her var resultaterne helt anderledes.

Faktisk viste pillen ingen effekt overhovedet. Tværtimod ser det ud til, at der var lidt flere indlæggelser i den gruppe, der fik pillen.

Ifølge Steen Werner Hansen kan en mulig forklaring være, at første del af studiet blev udført, da en anden variant var dominerende. Da anden halvdel af studiet blev foretaget i Europa, var den dominerende variant Delta – som i øvrigt er ved at blive udkonkurreret af den endnu mere smitsomme Omikron-variant.

- Anden medicin har vist sig at være langt mere effektiv. Vi plejer ikke at bruge medicin, der har vist sig ikke at have en effekt, når der er medicin, der har en effekt, siger han.

Norge kommer ikke til at bruge indkøbte piller

Fra det norske sundhedsministerium, Helsedirektoratet, lød det søndag, at Norge efter alt at dømme ikke kommer til at bruge de 8640 piller, som landet har indkøbt.

- Vi kan benytte den i specielle sammenhænge, men der er gjort foreløbige vurderinger, som tilsiger, at vi ikke råder til, at pillen bruges i stort omfang i den primære sundhedstjeneste, sagde helsedirektør Bjørn Guldvog til det norske medie NRK.

Han sagde desuden, at sundhedsvæsenet i Norge er så godt, at patienter, der er smittet med covid-19, ikke har bedre prognoser, hvis de får medicinen.

Allerede i midten af december, da Sundhedsstyrelsens anbefaling blev meldt ud, råbte professor i infektionsmedicin ved Rigshospitalet Jan Gerstoft vagt i gevær.

Også den tværregionale ekspertgruppe fra regionerne, der er nedsat for at rådgive om mulige behandlinger af covid-19-patienter, var i tvivl.

Bekymring om mutation i menneskets DNA i USA

Den amerikanske lægemiddelstyrelse FDA rejste ifølge det amerikanske medie Los Angeles Times før sin godkendelse af pillen flere bekymringer.

De gik blandt andet på risiko for fødselsdefekter hos nyfødte og andre problemer hos gravide. Derudover var der en bekymring om, hvorvidt pillen i sit forsøg på at ødelægge virussens gener også kan forårsage mutationer i menneskets DNA.

Medlemmerne af FDA godkendte ifølge New York Times med et snævert flertal – 13 mod 10 – brugen af coronapillen efter at have modtaget flere oplysninger fra medicinalvirksomheden. Men ifølge mediet vurderer FDA stadig ansøgningen fra Merck.

Det Europæiske Lægemiddelagentur udstedte i november råd om brugen af coronapillen, der ikke må bruges af gravide eller kvinder, der planlægger at blive gravide.

EMA åbnede 19. november for EU-landes nødbrug af Mercks pille, men pillen har endnu ikke fået endelig godkendelse.

Den danske lægemiddelstyrelse gav 16. december – samme dag, som Sundhedsstyrelsens anbefalede brugen af pillen – en midlertidig tilladelse til, at coronapillen må blive udleveret fra et apotek, efter at en læge har udstedt en recept.

Det har endnu ikke været muligt for TV 2 at få en kommentar fra Sundhedsstyrelsen.

Til DR oplyser styrelsen, at ”det fortsat giver god faglig mening at bruge pillen.”

Flere gravide kvinder har været indlagt med alvorlige sygdomsforløb med covid-19. I nogle tilfælde har de mistet barnet under svangerskabet.

Ingen af kvinderne var færdigvaccineret, mens blot to havde fået første stik.

Nu kan TV 2 fortælle, at Sundhedsstyrelsen gentagne gange allerede i foråret blev opfordret til at anbefale vacciner til alle gravide kvinder - første gang tre måneder før styrelsen 21. juli ændrede sine retningslinjer og inviterede gravide til vaccination. Det viser en mailkorrespondance og flere mødereferater, TV 2 har fået indsigt i.

20. april blev Sundhedsstyrelsen første gang kontaktet med en opfordring til at ændre sine retningslinjer og anbefale vacciner til gravide.

- Jeg mener, at retningslinjerne for covid-19 vaccination af gravide (...), ikke er evidensunderstøttet og potentielt til skade for gravide kvinder og deres fostre, skrev overlæge og professor i klinisk farmakologi Per Damkier i en mail.

Det viser en aktindsigt i korrespondancen mellem Per Damkier og Sundhedsstyrelsen, TV 2 har fået.

Han vedhæftede en lang række studier i sin mail, blandt andet fra USA's Center for Sygdomsforebyggelse (CDC), der skulle underbygge hans argument for, at styrelsen skulle til at anbefale vaccination af gravide kvinder, fordi den både var sikker og forebyggede alvorlig sygdom.

Var vi gået i gang noget før, kunne vi måske have reddet nogle børn

Annemette Wildfang Lykkebo, overlæge og formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi

Sundhedsstyrelsen svarede tre dage senere, at de ikke generelt ville anbefale vaccinen til gravide, men inviterede ham sammen med en række andre eksperter til et møde.

Torsdag 20. maj sad en enig ekspertgruppe til møde med Sundhedsstyrelsen og argumenterede for, at data fra en lang række europæiske lande og USA viste, at risikoen for alvorlig sygdom var langt større end risikoen ved vaccinerne for gravide. De rådgav derfor Sundhedsstyrelsen til at anbefale vaccination af alle gravide.

Af mødereferatet, som TV 2 har fået aktindsigt i, fremgår det, at Jordemoderforeningen, Dansk Jordemoderligt Selskab (DJS) og Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) var enige om, at Sundhedsstyrelsen burde ændre retningslinjer.

- Overordnet ønskede Jordemoderforeningen, DJS og DSOG, at anbefalingerne vedr. vaccination af gravide skal være mere lempelige og ønskede, at vaccination skal tilbydes gravide og ammende kvinder på linje med den øvrige befolkning, står der.

Gruppen af eksperter gentog deres opfordring på møder med Sundhedsstyrelsen 21. juni og 2. juli.

Men på alle tre møder gav Sundhedsstyrelsen udtryk for, at der ikke var tilstrækkelig data om sikkerheden til at følge eksperter og fagorganisationernes rådgivning om at anbefale vaccinen.

Fra de første danskere blev vaccineret i slutningen af december 2020, gik der således syv måneder, før gravide kvinder fik tilbudt vaccinen mod covid-19 21. juli 2021.

- Var vi gået i gang noget før, kunne vi måske have reddet nogle børn, siger overlæge og formand for DSOG Annemette Wildfang Lykkebo til TV 2.

Enige eksperters opfordring blev afvist

Ekspertgruppen, som Sundhedsstyrelsen har haft dialog med i spørgsmålet om vacciner til gravide siden foråret, består blandt andet af Per Damkier, Annemette Wildfang Lykkebo og Hanne Brix Westergaard, der er overlæge og formand for arbejdsgruppen for gravide og covid-19 i DSOG.

De fortæller alle, at det var en klokkeklar opfordring, eksperterne og fagorganisationerne kom med til Sundhedsstyrelsen 20. maj.

- Vi sagde tydeligt, at data fra flere og flere studier ikke fandt øget risiko ved vaccination for gravide eller fosteret, og at vi derfor kunne anbefale vaccinen, fortæller Hanne Brix Westergaard.

Jeg synes ikke, at det var en fejl

Bolette Søborg, enhedschef i Sundhedsstyrelsen

Hun understreger, at man generelt er meget forsigtig med vacciner og medicin til gravide, og siger, at det er forståeligt, Sundhedsstyrelsen går med livrem og seler.

- Det er fint, at Sundhedsstyrelsen har haft de her forsigtighedsprincipper. Men vi har forsøgt at overtale dem til at fremskynde vaccination af gravide, og jeg ville i bagklogskabens lys ønske, de havde anbefalet vaccinen tidligere, siger Hanne Brix Westergaard.

Hun bakkes op af Annemette Wildfang Lykkebo, som heller ikke vil kritisere Sundhedsstyrelsen, fordi det ifølge hende er en kompliceret beslutning, men siger:

- Der er jo ingen tvivl om, at vi som fødselslæger synes, at vaccinen skulle anbefales på et tidligere tidspunkt. Men vi havde også respekt for, at Sundhedsstyrelsen ville være sikre i beslutningen, siger hun.

Lang proces har skabt bekymring

Mellem 1. juni og 30. november i år har landets fødeafdelinger registreret minimum 31 danske gravide kvinder med alvorlige sygdomsforløb med covid-19, der er endt i enten iltbehandling, indlæggelse på intensiv, for tidlig fødsel eller fosterdød. Ingen af kvinderne var færdigvaccineret, mens blot to havde fået første stik.

11 af kvinderne mistede deres barn. I ni af tilfældene døde barnet i livmoderen, mens to af kvinderne var så syge med covid-19, at man måtte iværksætte en for tidlig fødsel, hvor barnet ikke overlevede.

Antallet af gravide, der har mistet deres barn som følge af smitte med coronavirus, er mere end en femdobling sammenlignet med sidste år, hvor det lød på to børn i samme periode.

Hvis det var blevet anbefalet nogle måneder før, så havde flere gravide formentligt ladet sig vaccinere

Per Damkier, overlæge og professor i klinisk farmakologi

Danske gravide, der bestilte tid til vaccine den første mulige dag, kunne på grund af venteperioden mellem første og andet stik tidligst være fuldt beskyttet i slutningen af august.

Af de 11 kvinder, hvis børn døde mellem 1. juni og 30. november, mistede fire deres barn i juni, juli og august. Syv andre mistede deres barn i månederne efter. Det har ikke været muligt at få oplyst de præcise datoer.

I dag er fortsat kun lidt over halvdelen af danske gravide vaccineret. Det skyldes blandt andet, at den lange proces i Sundhedsstyrelsen har gjort flere bekymret for vaccinens sikkerhed, siger Annemette Wildfang Lykkebo.

- Noget af responsen fra gravide er, at de er bekymret for at tage vaccinen, fordi det har taget så lang tid at få den anbefalet. De frygter, at den lange proces var udtryk for, at sundhedsfolk havde tvivl til vaccinen. Men det burde være modsat - det var jo netop for at sikre, at man trygt kunne anbefale den, siger hun.

Landets fødeafdelinger er lige nu ved at undersøge endnu flere tilfælde, hvor man mistænker, at gravide kvinder har mistet deres børn som følge af covid-19, og Annemette Wildfang Lykkebo forventer, at man vil se flere tilfælde fremover.

Vacciner kunne have forhindret tilfælde

Langt størstedelen af de alvorlige sygdomstilfælde kunne sandsynligvis have været undgået, hvis kvinderne havde været vaccineret. Det siger Annemette Wildfang Lykkebo.

- Dem, der bliver alvorligt syge, er uvaccinerede. Hvis de alle sammen var vaccineret, havde vi formentlig kun set en brøkdel af tilfældene.

Og det ville der være større chance for, hvis man havde åbnet for vaccination tidligere, påpeger Per Damkier.

- Det havde været bedre, hvis det var blevet anbefalet nogle måneder før, så havde flere gravide formentligt ladet sig vaccinere.

Sundhedsstyrelsen valgte at holde fast i et sikkerhedsprincip, og det må stå for deres regning

Per Damkier, overlæge og professor i klinisk farmakologi

På tidspunktet, hvor Per Damkier skrev til Sundhedsstyrelsen første gang, var der ifølge ham allerede studier med flere tusinde gravide, der var blevet vaccineret, som viste, at der ikke var øget risiko ved vaccinen.

Derfor kom det også bag på ham, at Sundhedsstyrelsen ikke mente, der var grundlag til at lade gravide vaccinere, på trods af den data ekspertgruppen præsenterede for dem, siger han.

- Jeg synes ikke, man har været tilstrækkelig opmærksom på den her gruppe af sårbare mennesker. Sundhedsstyrelsen valgte at holde fast i et sikkerhedsprincip, og det må stå for deres regning, lyder det fra Per Damkier.

Men er det ikke Sundhedsstyrelsen, der er de klogeste på vacciner i denne sammenhæng, og ikke jer?

- Dette specifikke område – vaccination af gravide – er komplekst. Sundhedsstyrelsen bør derfor bruge os i det ekspertnetværk, de har til rådighed.

Sundhedsstyrelsen afviser at have truffet forkert beslutning

Bolette Søborg er enhedschef i beredskabet for smitsomme sygdomme i Sundhedsstyrelsen. Hun sad for bordenden af møderne med ekspertgruppen, og hun mener ikke, at Sundhedsstyrelsen traf den forkerte beslutning, fordi de handlede ud fra den data, der var tilgængelig på tidspunktet.

- Det er vigtigt i en pandemi at tage udgangspunkt i sin egen situation. Når vi hørte fra vores kolleger på hospitalerne i vinteren og foråret, var der ikke historier om alvorligt syge gravide. Man så ikke den samme øgede risiko herhjemme i starten, som man så i USA, fordi vi generelt har mere raske gravide, der ikke i lige så høj grad er eksempelvis overvægtige, hvilket øger risikoen for et alvorligt forløb.

Når eksperterne så advarer jer om risikoen for, at der vil komme tilfælde med indlagte gravide og mistede børn, hvorfor vælger I så fortsat ikke at vaccinere gravide?

- Vaccinen er ikke prøvet på gravide i godkendelsesstudierne. Det er vacciner sjældent. Det har dog været muligt for gravide at få lavet en individuel vurdering hos lægerne til at blive vaccineret mod covid-19.

Når det gælder den skepsis, der kan være kommet af processen bag beslutningen, så siger Bolette Søborg, at myndighederne muligvis ikke har været gode nok til at informere om baggrunden bag det hele.

Ifølge den ekspertgruppe, der rådgav jer, var der netop data tilgængelig så tidligt som april, der viste, at der var øget risiko for covid-19 for gravide, men ikke særligt øget risiko ved vaccinerne for gravide. Hvorfor lyttede I ikke til dem?

- Vi lyttede. Vi holdt jo møde med dem. Vi var alle helt enige om, at gravide havde øget risiko for covid-19, men vi så heldigvis ikke indlagte gravide i første bølge herhjemme, som man gjorde i andre lande.

Set i lyset af, at 11 kvinder nu har mistet deres børn siden sommeren i år, og at det ifølge flere eksperter kunne være undgået, har I så begået en fejl ved ikke at vaccinere tidligere?

- Jeg synes ikke, at det var en fejl. Vi tog beslutningen ud fra det bedst mulige udgangspunkt, vi havde på det gældende tidspunkt. Men nu skal gravide lade sig vaccinere, det er vi fuldstændig overbevist om.

Antallet af børn, der er indlagt med covid-19 i den amerikanske delstat New York, er firdoblet siden begyndelsen af december.

Sundhedsmyndighederne advarer samtidig om, at antallet af coronaindlæggelser kan stige yderligere, i takt med at Omikron-varianten spreder sig.

Det er uklart, hvilken variant de indlagte børn er smittet med.

Cirka halvdelen af de indlagte børn i New York er yngre end fem år. Det vil sige, at aldersgruppen ikke er blevet tilbudt en vaccine.

Flere børn blev også indlagt med Delta-varianten

I september steg antallet af indlæggelser også blandt børn i USA og Storbritannien. På det tidspunkt var Omikron endnu ikke kendt, og samtidig viste ingen studier, at den mere smitsomme Delta-variant førte til mere alvorlig sygdom blandt børn. En af forklaringer fra en amerikansk ekspert lød på det tidspunkt, at flere børn blev indlagt af den simple årsag, at flere blev smittet.

Fra den danske overlæge på Børne- og Ungeafdelingen på Aarhus Universitetshospital, Mette Holm, lød det til TV 2, at en anden årsag kunne være de amerikanske børns socioøkonomiske forhold som for eksempel mulighed for god ernæring og adgang til læge.

- Også et øget BMI (overvægt, red.) blandt amerikanske og britiske børn kan have en betydning, forklarede Mette Holm.

USA har problemer med at skaffe test

De daglige smittetal i USA er generelt stigende med et gennemsnit på omkring 190.000 nye smittede om dagen. Det viser tal fra Johns Hopkins University.

Både den nye coronavariant og julefejringer over hele landet har skabt travlhed hos de amerikanske testcentre, og nogle steder kan det være svært at blive testet.

USA's ledende statsepidemiolog, Anthony Fauci, erkendte søndag, at landet har et problem med at skaffe nok tests. Han lovede samtidig, at der ville blive stillet flere tests til rådighed næste måned.

- Et af problemerne er, at vi ikke har nok tests tilgængelige for alle, før vi når til januar, og vi har stadig problemer med, at folk ikke kan blive testet, siger han til ABC News.

Hundredvis af flyvninger aflyst i USA

Tirsdag annoncerede præsident Joe Biden en række tiltag mod den seneste coronastigning. Blandt andet vil USA levere en halv milliard gratis hjemmetests i begyndelsen af det nye år.

Det Hvide Hus, der de seneste måneder af pandemien har fokuseret på vacciner, har fået kritik for at halte bagud med tests.

Fauci understregede, at det vil der snart blive rådet bod på og påpegede også, at Omikron var ekstrem smitsom.

Ud over overvældede hospitaler og testcentre, har coronavarianten også aflyst hundredvis af flyvninger i USA, da flypersonale har meldt sig syge eller har været i coronakarantæne.

En Facebook-gruppe på cirka 1500 medlemmer har søndag aften fået sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til tasterne.

Ifølge ministeren prøver gruppen at sabotere myndighedernes indsats for vaccination mod coronavirus. Det skriver han på Facebook.

I opslaget linker Magnus Heunicke til en artikel fra mediet pov.international, hvor han også selv citeres.

Her beskrives det nemlig, hvordan gruppen af Digital Civil Ulydigheds medlemmer bevidst bestiller tider til vaccinationer og test uden at møde op. Og det er ifølge ministeren ”ren sabotage”.

- Det er en hån imod den danske befolkning og alle vores medarbejdere i sundhedsvæsenet, der knokler hver eneste dag og nat for at få os igennem endnu en bølge i den her sundhedskrise, skriver Magnus Heunicke.

En protest mod ”tvangsvaccinationer”

Overfor TV 2 bekræfter stifteren af Digital Civil Ulydighed, Kenneth Højmark Bæk, at gruppens medlemmer blandt andet bevidst bestiller tider til vaccinationer og test uden at møde op.

Det er en protest imod, hvad han kalder ”et gigantisk forsøg” og ”tvangsvaccinationer”.

- Jeg laver det her Digital Civil Ulydighed, fordi jeg har et barn. Hun skal ikke overlades til en fremtid, hvor man skal tvangsvaccineres to gange om året, forklarer Kenneth Højmark Bæk.

Selvom Danmark ikke er et af de lande, der har indført et egentligt krav om vaccinationer, mener han, at danskerne alligevel presses til at smøge ærmerne op.

Blandt andet peger han på, at man lige nu får en bøde for at rejse med InterCity-tog uden et gyldigt coronapas.

- Forhåbentligt får det det udfald, at det får dem til at bremse op og sige okay, der er en del af befolkningen, som er utilfredse, og som vi glemmer bevidst, siger Kenneth Højmark Bæk.

Han anslår, at ”hundredvis” af danskere som en del af operationen bevidst bestiller tider til vaccinationer og coronatest uden at møde op.

Heunicke: Vend ryggen til den form for angreb

Ifølge Magnus Heunicke har der gennem de seneste måneder været taget tilløb til flere lignende protester.

Men ifølge ministeren er der brug for, at danskerne "vender ryggen til den form for angreb på os alle".

- Få menneskers egoisme og sammensværgelsesteorier skal ikke have lov til at ødelægge vores danske indsats, som har bragt os så langt i den her vanskelige tid, skriver han.

Ifølge Kenneth Højmark Bæk er de falske tidsbestillinger dog kun begyndelsen.

Han varsler nemlig, at Digital Civil Ulydighed i den kommende tid vil starte en lignende protest ved at sende store mængder anmodninger om aktindsigter til ministerier.

Det er ifølge Kenneth Højmark Bæk en protest mod offentlighedsloven.

- Det her er et våben. Det er folkets våben. Vi er i konflikt, men jeg er bare ikke til at slås fysisk, og det er en dårlig løsning, for det er altid de forkerte som kommer til skade, siger han.

Overfor pov.international understreger Magnus Heunicke dog, at han vil bede sine folk undersøge sagen.

- Og jeg er parat til at gribe til nødvendige nødforanstaltninger, så de her grupper ikke lykkes med at rokke ved nogen af vores danske supervåben såsom vaccinationsudrulning og testsystem, understreger ministeren.

PCR-systemet har været under massivt pres i juledagene, og flere steder i landet har danskere ventet flere døgn på svar.

Én af dem er Majka Glerup Pedersen fra Horsens. Hendes femårige datter, Agnes, blev testet sidst på eftermiddagen 23. december, fordi hun havde haft feber i halvanden uge.

- Det var vigtigt for os at få hende testet, så vi kunne være sammen med familien i juledagene. For vi har noget familie, som ikke kan tåle at få corona, siger Majka Glerup Pedersen.

Men svaret lod vente på sig, og derfor blev juleaften ikke helt som planlagt. Den skulle holdes hjemme hos Majka Glerup Pedersen, og derfor skrev hun rundt til familien, at de havde forståelse for, hvis gæsterne blev væk.

Familiemedlemmerne, som er i risikogruppen, var med til gaveoppakningen på Facetime.

Jeg tror, at folk lige har skulle vænne sig til, at PCR-testene nu er forbeholdt de tre kategorier, hvor det er mest vigtigt med en PCR-tes

Jan Pravsgaard, professor i infektionsimmunologi ved Københavns Universitet

Siden datteren blev podet, har moren tjekket sundhed.dk flere gange dagligt for svaret. Men først søndag formiddag - 66 timer efter testen blev taget - lå svaret klar.

- Det var nervepirrende at gå ind og tjekke. Vi havde jo holdt jul med nogen fra familien, og skulle vi nu ringe og sige til dem, at der var kommet et positivt svar? Men heldigvis var hun negativ, siger Majka Glerup Pedersen.

SSI: Julen har presset systemet ekstraordinært

Ifølge Statens Serum Institut skyldes de længere svartider, at der henover julen har været ekstraordinært pres på.

Instituttet kan analysere 190.000 prøver om dagen, men flere dage har de været oppe på 230.000 analyserede PCR-tests om dagen.

- Det er langt over den normale kapacitet. Det betyder desværre også, at svartiderne bliver lidt længere, og enkelte kan opleve ekstra lang ventetid. Det beklager vi, skriver Anne-Marie Vangsted, direktør i Testcenter Danmark, til TV 2.

Det store pres på testcentrene kan være et resultat af, at mange danskere har valgt at tage en PCR-test for at være på den sikre side op til jul. Det vurderer Jan Pravsgaard, der er professor i infektionsimmunologi ved Københavns Universitet.

- Der er rigtig mange, der har ønsket sig en negativ test, inden de skulle være sammen med familien i julen. Der er nok nogen, der har valgt at stå i PCR-køen, selvom de i virkeligheden skulle stå i kviktest-køen.

Fire dage før jul opfordrede sundhedsmyndighederne ellers kraftigt til, at man kun booker en PCR-test, hvis man er testet positiv i en kviktest, er nær kontakt eller oplever symptomer.

- Jeg tror, at folk lige har skulle vænne sig til, at PCR-testene nu er forbeholdt de tre kategorier, hvor det er mest vigtigt med en PCR-test, siger Jan Pravsgaard.

Testkapaciteten opjusteres i det nye år

Søndag blev der registreret det højeste antal nye smittede på et døgn under pandemien med 14.844 smittede. På baggrund af det vurderer Jan Pravsgaard, at systemet vil blive presset yderligere.

- Man må forberede sig på, at der kommer en masse nærkontakter, som skal testes. Så jeg kan godt forestille mig, at PCR-systemet bliver presset, og vi får brug for lidt mere kapacitet, når vi når frem til den anden side af nytår, hvor noget af smitten sikkert er opstået.

22. december oplyste Styrelsen for Forsyningssikkerhed, at PCR-testkapaciteten i løbet af januar og februar øges til at kunne håndtere 230.000 tests om dagen.

Jan Pravsgaard forudser, at det på sigt vil være tilstrækkeligt.

- Hvis folk lige vænner sig til, hvornår de skal kviktestes eller PCR-testes, så tror jeg sådan set godt, et opskaleret PCR-testsystem vil kunne følge med antallet af smittede, når vi når på den anden side af nytår, og det bliver hverdag igen, siger han.

Med den kommende opskalering vil kapaciteten ifølge Styrelsen for Forsyningssikkerhed være 500.000 hurtigtest og 230.000 PCR-test om dagen.

Epidemikommissionen har i sin seneste vurdering hævet risikoniveauet i Region Midtjylland fra 3 til 4.

Det betyder, at der nu er lige stort potentiale for "høj sygdomsbyrde" som følge af coronavirus i alle landets fem regioner.

- Samlet set vurderes epidemien at være i vækst både i forhold til smitte og indlæggelser, og smitten er nu på det hidtil højeste niveau under hele epidemien, skriver Epidemikommissionen i sin risikovurdering.

Risikovurderingen er baseret på data for perioden 13.-19. december.

Der er fem trin af risikoniveauer, og nu ligger samtlige fem regioner således på det næsthøjeste niveau.

Risikoniveauet har ingen direkte sammenhæng med eventuelle nye restriktioner, men viser, med hvilken alvor myndighederne ser på situationen.

Selv om smitten nu også for alvor viser tænder i Region Midtjylland, er det dog Region Hovedstaden, som bærer den kedelige førertrøje.

- Det samlede antal indlagte er lidt stigende i de vestdanske regioner, stort set uændret i Region Sjælland og med den største stigning i Region Hovedstaden, skriver Epidemikommissionen.

Ser man på søndagens friske incidenstal fra Statens Serum Institut, er der i Region Hovedstaden en incidens på 2031.

Dernæst følger Region Sjælland med 1195, Region Midtjylland 1008, Region Nordjylland på 847,8 og Region Syddanmark med 818,8.

Det er også Region Hovedstaden, der har hovedparten af de 579 coronaindlagte på landets hospitaler.

Hovedstaden tegner sig for 265 indlagte. Dernæst følger Region Sjælland med 99 indlagte. Region Midtjylland har aktuelt 75, Region Nordjylland 58 og Region Syddanmark 82 coronapatienter.

Søndag har smittetallet for landet som helhed sat ny rekord med 14.844 bekræftede coronatilfælde det seneste døgn.