Med hjælp fra sine støttepartier har regeringen til eftermiddag sikret sig opbakning til at give regionerne mulighed for at suspendere udrednings- og behandlingsgarantien i foreløbigt fire uger.

TV 2's reporter på Christiansborg oplyser, at det er regeringens parlamentariske grundlag, der består af SF, Enhedslisten og de Radikale, der har bakket op om regeringens ønske.

- Det er ikke en behagelig beslutning, men sådan som smittetallet stiger, ville det være uansvarligt ikke at have en beredskabsplan, siger Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører for SF.

Behandlingsgarantien betyder, at man har krav på behandlingen inden for 30 dage efter udredning. Udredningsgarantien dækker over, at patienter, der bliver henvist fra deres praktiserende læge, inden for 30 dage enten skal have stillet en diagnose eller have en plan for det videre udredningsforløb.

Det var Epidemikommissionen, der har indstillet til ændringen. Det skal frigive kapacitet og skyldes det stigende coronapres og særligt bekymringen for varianten omikron.

Konservative imod

De Konservative var imod beslutningen.

- Vi har lige tilført sundhedsvæsenet én milliard kroner, og jeg har en forventning om, at det vil få sundhedsvæsenet til at fungere bedre. Med det her kommer nogle mennesker i klemme, siger Per Larsen, sundhedsordfører hos de Konservative.

Han peger blandt andet på de danskere, der har ventet længe på operationer.

Partierne er også blevet enige om, at 300 indlagte patienter kan blive flyttet ud i kommunerne. Det vil kunne ske efter en indstilling fra Epidemikommissionen, hvis kommissionen finder det nødvendigt at flytte patienter for at frigive plads til coronapatienter på de pressede sygehuse.

Kommer en sådan indstilling skal der efterfølgende være et flertal i Epidemiudvalget, før den kan træde i kraft. Det vil betyde, at kommunerne kan fravige forpligtelser og rettigheder i ældreplejen, hvis den ekstra kapacitet skal i brug.

Derudover kommer det også til at gå ud over forebyggende sundhedsydelser for børn i den skolepligtige alder og genoptræning efter udskrivning fra sygehus.

- Jeg kan frygte, at der er nogen, der kommer ud fra hospitalerne med en genoptræningsplan, som så bliver udskudt. Man burde kunne opskalere uden at inddrage de her rettigheder, siger Per Larsen.

Hos interesseorganisationen Danske Seniorer er man også vred over specielt den del af aftalen.

- Jeg synes det er uanstændigt. Det kan man ikke være bekendt. Det er et kæmpe svigt, siger Kirsten Lester, direktør i Danske Seniorer.

Novo Nordisk-aktien lukker mandag med et fald på 11,7 procent.

Faldet betyder, at aktionærerne i Novo samlet har tabt 204,5 milliarder kroner i aktieværdi ifølge Marketwire.

Aktiedykket skyldes problemer med en leverandør i USA og vil påvirke salget af Novo Nordisks fedmemiddel Wegovy i 2022. Det oplyste Novo Nordisk fredag aften.

Ifølge Novo Nordisk har leverandøren, der fylder sprøjter med midlet, midlertidigt stoppet sine leverancer. Det skyldes, at leverandøren har problemer med "god fremstillingspraksis".

Fedmemidlet ventes at være en af Novos store sællerter i de kommende år, men Novo forventer ikke at kunne få ret mange nye patienter til at begynde på midlet i første halvdel af 2022 på grund af problemerne.

Stor stigning i 2021

Det store kursfald til Novo Nordisk skal ses i lyset af, at aktien er steget massivt gennem 2021 - blandt andet på grund af et højere end ventet salg af netop fedmemidlet Wegovy.

Trods kursfaldet mandag er Novo-aktien alene i år steget med knap 60 procent.

Ved indgangen til året havde Novo Nordisk en markedsværdi på omkring 750 milliarder kroner.

Det er ikke kun Novo Nordisk, som har en dårlig mandag på det danske aktiemarked. Hele 24 af 25 aktier i C25-indekset falder.

Aktiemarkedet er præget af stor usikkerhed, da spredningen af omikronvarianten af coronavirus har øget frygten for endnu flere restriktioner verden over.

Mange danskere har formentlig været forbi en artikel om daglige smittetal på et tidspunkt i løbet af pandemien.

Men tallene bliver mere og mere usikre.

Sådan lyder det fra Camilla Holten Møller, der er læge i infektionsberedskabet hos Statens Serum Institut (SSI). Det er også SSI, der sekventerer de positive svar og er en af de centrale myndighedsstemmer i coronahåndteringen.

Det bliver nemlig svært for myndighederne at overvåge smitten, når der er mange, der egentlig ikke behøver at få en PCR-test, som benytter den slags testmulighed. Det betyder, at andelen af positive tests vil være lavere.

Og samtidig er der flere faktorer til stede, der gør, at mørketallet for smittede reelt set stiger.

- Vi forventer, at der vil være flere, der har milde symptomer eller er asymptomatiske i år. Der kan det være en udfordring, fordi de ikke kommer til test, fordi de ikke har mistanke om, at de er smittet, siger hun.

Brug PCR rigtigt

Ifølge både Camilla Holten Møller og Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, skal man tænke sig om, når man bestiller tid til en PCR-test.

Det er et faktum, at Omikron er bedre til at smitte dem, der er vaccineret – og det kan give et større mørketal

Allan Randrup Thomsen, professor, KU

Det bør nemlig kun være personer, der enten er testet positiv ved en kviktest, har symptomer eller er nære kontakter – som Sundhedsstyrelsen i øvrigt har ændret retningslinjer for, hvornår man er.

Ved juletid sidste år så Camilla Holten Møller og hendes kollegaer, at der var et stort behov for tryghedstest før julens sammenkomster.

Hvis flere personer end dem, der lever op til førnævnte, går til PCR-testcentrene for at få en test for tryghedens skyld, bliver den såkaldte testpositivprocent "udvandet".

Og det er en udfordring for myndighederne, fordi det kan give et falsk billede af, at smitten falder.

- Vi er samtidig i en situation, hvor testsystemet kan gå hen at blive presset på kapaciteten, siger Camilla Holten Møller og tilføjer:

- Med den stigende smitte fra Omikron-varianten, kan det betyde, at vi får mindre overblik over, hvem der er smittet, og hvor de befinder sig, og det er selvfølgelig en udfordring for håndtering af epidemien.

Dertil fortæller Allan Randrup Thomsen, at Omikron-varianten opfører sig på en måde, der kan øge mørketallet.

- Det er et faktum, at Omikron er bedre til at smitte dem, der er vaccineret – og det kan give et større mørketal, siger han og tilføjer, at der er flere eksempler på, at en vaccineret ikke har væsentlige symptomer og derfor ikke får foretaget en test.

Lange ventetider på at få en PCR-test kan også øge mørketallet, siger han.

Positive kviktests

TV 2 har talt med samtlige kviktestudbydere i landet for at få en idé om et konkret mørketal. Men over en bred kam har det ikke været muligt.

Både Allan Randrup Thomsen og Camilla Holten Møller understreger, at det er ekstremt vanskeligt at sige noget om mørketallet, eftersom der – som selve begrebet indikerer – ikke er noget, der belyser netop det tal.

På et pressemøde i sidste uge sagde Anette Lykke Petri, der er direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, at cirka 35 procent af de smittede oplyser, at de ikke ved, hvem de er smittet af.

- Det tal vil helt naturligt stige i takt med, at Omikron breder sig, fordi den er mere smitsom, sagde Anette Lykke Petri.

Mandag blev 10.439 personer testet positive.

Det samlede antal smittede med coronavarianten omikron er mandag steget til 23.038 i Danmark. Det viser en rapport fra Statens Serum Institut (SSI).

Tallet viser, at der er konstateret 4285 flere tilfælde af omikronsmitte siden opgørelsen søndag.

Omikron har spredt sig i Danmark, siden det i slutningen af november blevet registreret første gang hos rejsende fra Sydafrika.

Tallet afspejler ikke nødvendigvis den nuværende situation, da data fra SSI bliver opgjort med en vis forsinkelse.

Den 15. december er den seneste dato, hvor SSI har et fuldkomment billede af smitten med Omikron. Her udgjorde Omikron 44,1 procent af det samlede antal smittetilfælde med covid-19.

Ifølge rapporten fra SSI er der på udgivelsestidspunktet 35 Omikron-relaterede indlæggelser. Her fremgår det også, at mindre end fem er indlagt på en intensivafdeling.

Meget er stadig uvist

Det er især de unge på 20 til 29 år, der bliver smittet med Omikron, mens det især er i hovedstadsområdet, at smitten er høj.

Det har blandt andet været en begrundelse for at lukke nattelivet.

Omikron blev for første gang konstateret i Danmark for tre uger siden og gør myndighederne bekymrede.

Der er nemlig meget, fagfolk endnu ikke ved om varianten. Men det er sikkert, at den smitter mere end andre varianter, sagde Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, på et pressemøde fredag.

Derfor er den bedste kontrol med varianten at reducere antallet af sociale kontakter.

- Vi håber, vi bliver glædeligt overrasket, og at nogle kommer og siger, at den ikke var så farlig. Men det kan vi bare ikke antage. Så derfor forsigtighedsprincippet, hvor vi forsøger at dæmpe smittestigningen, sagde Brostrøm.

Danskerne skal igen holde jul i skyggen af coronavirus. Det kan give anledning til, at personer i risikogruppen føler sig nødsaget til at fejre jul alene.

Men det er ikke nødvendigt, siger Lungeforeningens formand, Torben Mogensen.

- Folk skal ikke være så bange for at blive smittet, at de lader sig isolere. Det er der ikke noget, der tyder på, at der er behov for – heller ikke hvis man er lungesyg.

Det er vores tur til at holde jul i år, og det vil vi holde fast på

Finn Wulff, lungesyg 75-årig fra Nykøbing Sjælland Der mangler data

Lungeforeningen opfordrer dog til, at man for en sikkerheds skyld tager nogle forholdsregler juleaften.

Først og fremmest er det en god idé at blive testet, før man møder op – især hvis man skal være sammen med mange mennesker.

Derudover skal man sikre god ventilation, da luftskifte mindsker risikoen for smittespredning.

- Det er bedre at være på den sikre side, fortæller Torben Mogensen.

Han tilføjer, at langt de fleste lungesyge er vaccineret med tredje stik, og at der endnu ikke ligger data for, hvor farlig Omikron-varianten er for lungesyge mennesker, som er vaccineret.

Holder jul med familien trods sygdom

En af dem, som følger Lungeforeningens opfordringer, er 75-årige Finn Wulff fra Nykøbing Sjælland.

Han er diagnosticeret med meget svær KOL, men har alligevel planer om at fejre jul med ni af sine familiemedlemmer.

- Det er vores tur til at holde jul i år, og det vil vi holde fast på. Det bliver en rigtig familiejul med børn og børnebørn, siger han til TV 2.

Af sikkerhedsmæssige årsager har Finn Wulff dog bedt sine familiemedlemmer om at fremvise et friskt testsvar, før han vil lade dem træde ind ad døren.

Samtidig vil han sørge for, at der er god ventilation i boligen samt rig mulighed for at spritte af.

- Jeg er ikke mere bekymret for at fejre jul med min familie, end jeg er for at være andre steder som eksempelvis supermarkedet, lyder det fra Finn Wulff, som har fået sit tredje stik.

To af hans børnebørn er til gengæld ikke vaccineret. Men heller ikke det bekymrer ham, da deres forældre sørger for, at de ofte bliver testet.

Situationen er anderledes i år

Også sidste år buldrede smitten derudad i julesæsonen, og det resulterede i, at Sundhedsstyrelsen kom med en række gode råd.

Heriblandt at man holdt to meters afstand til personer i øget risiko for et alvorligt forløb med covid-19.

På daværende tidspunkt var der ikke mulighed for at blive vaccineret mod covid-19, som der er i dag, og derfor er bekymringen for personer i øget risiko i dag mindsket hos Lungeforeningen.

Sundhedsstyrelsen har da heller ikke udsendt retningslinjer og konkrete anbefalinger til julen i år.

I stedet opfordrer de til, at man tager imod vaccinen snarest.

Det er især vigtigt, når yngre og ældre familiemedlemmer mødes i juledagene, sagde Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, på et pressemøde.

Direktøren anbefaler også, at man fortsat følger de seks generelle råd om smitte­forebyggelse.

76,9 procent af befolkningen er fuldt vaccineret, mens 33,5 procent er revaccineret.

EU's lægemiddelstyrelse, EMA, anbefaler at EU-Kommissionen godkender den vaccine mod coronavirus, der er udviklet af Novavax.

EMA har godkendt den til personer over 18 år.

Dermed er der banet vej for en femte coronavirus-vaccine i EU på et tidspunkt, hvor pandemien er stærkt forværret af omikronvarianten.

Vaccinen fra Novavax, som er baseret i USA, er proteinbaseret.

Data fra to store undersøgelser viser, at den har en effektivitet på omkring 90 procent, oplyser EMA. Der er for øjeblikket kun begrænset data om dens effektivitet over for omikronvarianten.

- Efter en grundig vurdering har EMA's udvalg for humanmedicinske lægemidler (CHMP) ved konsensus konkluderet, at data om vaccinen er robuste og opfylder EU's kriterier for effektivitet, sikkerhed og kvalitet, lyder det fra EMA.

Kun godkendt i to lande

Kort efter EMA's anbefaling meddelte EU-Kommissionens formand, at den sidste formelle tilladelse herfra var blevet givet. Dermed kan de enkelte medlemslande gøre sig klar til at tage den nye vaccine i brug.

Indtil nu har Novavax' vaccine blot været godkendt i Filippinerne og Indonesien. Selskabet har også søgt om godkendelse i EU, Storbritannien og en række andre lande.

En ansøgning i hjemlandet USA ventes inden årets udgang.

Novavax har været forsinket i sin ansøgningsproces, da selskabet har været udfordret omkring udbygningen af vaccineproduktionen.

Men selskabet oplyser, at det forventer at kunne levere de første vacciner til de 27 EU-lande i januar.

Novavax færdiggjorde i foråret sine afgørende fase 3-studier med coronavaccinen.

Mange lande i Europa, heriblandt også Danmark, har i de seneste uger sat nye rekorder i antallet af daglige coronatilfælde.

Det har fået mange regeringer til igen at indføre restriktioner for at begrænse smitten. Også tiltag for at få flere vaccineret er blevet øget.

Fremover er det kun personer, som er udsat for smitte i hjemmet, der betegnes som nærkontakter. Dermed er det altså den gruppe, som både skal gå i selvisolation og testes.

Andre, der er udsat for smitte uden for hjemmet, skal fortsat testes, men ikke længere gå i selvisolation.

- Det er i hjemmet, at der er en høj risiko for smitte. Her sætter vi i den nuværende situation ind med både isolation og test på fjerde- og sjettedagen for at begrænse smittespredningen mest muligt, oplyser vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst i en pressemeddelelse.

Vi skal hele tiden finde en balance

Helene Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen

Man betegnes også som nærkontakt, hvis den smittede er en person, man er i lige så tæt kontakt med som én, der bor indenfor hjemmets fire vægge. Det gælder eksempelvis en kæreste eller overnattende gæster.

De nye retningslinjer gælder, uanset hvilken variant der er tale om.

Høje smittetal og Omikron

Sundhedsstyrelsen har siden 29. november haft særlige anbefalinger for nære kontakter til smittede med Omikron-varianten.

Det betød, at alle nære kontakter til smittede med varianten blev anbefalet at gå i selvisolation og blive testet på dag et, fire og seks – uanset om de var vaccineret eller tidligere smittet.

Men retningslinjerne for opsporing og håndtering af nære kontakter er blevet ændret på grund af det høje smittetal og den hastige udbredelse af Omikron-varianten.

- Vi skal hele tiden finde en balance mellem at forebygge mest mulig smitte og samtidig undgå, at for mange isoleres, så samfundets vigtige og kritiske funktioner kan opretholdes, lyder det fra Helene Probst i pressemeddelelsen.

Ifølge vicedirektøren tyder det på, at man er bedre beskyttet mod smitte, hvis man har fået tredje stik.

Derfor anbefales personer, der er revaccineret, ikke at gå i isolation. Dog opfordrer Sundhedsstyrelsen stadig til, at man bliver testet på fjerde- og sjettedagen.

Har man været smittet inden for 12 uger, er man undtaget for både isolation og test.

Kan bryde isolation på fjerdedagen

Som nærkontakt i hjemmet kan man bryde selvisolation med en negativ coronatest på dag fire.

Myndighederne anbefaler en PCR-test på fjerdedagen. Men der er rift om at få en podepind i halsen, og derfor lyder opfordringen, at man på sjettedagen gør brug af en lyntest i stedet.

Hvis man som nærkontakt har symptomer, anbefales det helt generelt, også fra sundhedsmyndighedernes side, at man isolerer sig og bliver testet.

Coronasituationen er nu så alvorlig, at regeringen igen lægger op til, at regionerne kan suspendere udrednings- og behandlingsgarantien i sygehusvæsnet.

Det fremgår af papirer sendt til Folketingets Epidemiudvalg, som TV 2 er i besiddelse af.

Ifølge regeringen vurderer Statens Serum Institut, at de restriktioner, der nu er indført "kun vil mindske – men ikke forhindre – stigende smitte i den kommende tid, og derfor er suspenderingen nødvendig at sætte i værk hurtigst muligt".

Konsekvenser for ældre

I papirerne sendt til Epidemiudvalget oplyser regeringen desuden, at man har indgået en såkaldt beredskabsaftale med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner, som betyder, at der vil blive oprettet 300 ekstra sengepladser i kommunerne i tilfælde af, at Omikron-variantens udbredelse fører til stigende indlæggelser på sygehusene.

De kommunale pladser vil blive fyldt op af patienter, som kun står til at være indlagt i kortere tid for på den måde at skabe ledige pladser på sygehusene.

Skulle beredskabsaftalen blive aktiveret, kan det få konsekvenser for både ældreområdet og andre dele af sundhedsområdet. Ifølge papirerne til Epidemiudvalget foreslår regeringen således, at der i så fald gives dispensation til visse forpligtelser og rettigheder såsom forebyggende hjemmebesøg i ældreplejen, hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb, vedligeholdelses- og genoptræning samt forebyggende sundhedsydelser for børne og unge i den skolepligtige alder.

Suspenderet før

Det er på baggrund af indstillinger fra Epidemikommissionen, at regeringen nu opfordrer Folketingets partier til at stemme for de nye tiltag, og regeringen foreslår derfor også, at det er Epidemikommissionen, der i givet fald beslutter om beredskabsaftalen med kommunerne og regionerne skal effektueres.

Regeringen kan som minimum se frem til støtte fra SF og Enhedslisten, der allerede i november foreslog en suspendering af udrednings- og behandlingsgarantien. Til gengæld oplyser både Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti til TV 2, at de ikke kan støtte hverken suspenderingen af udredelses- og behandlingsgarantien eller aktiveringen af beredskabsplanen og de konsekvenser, det i så fald vil have for øvrige patienters rettigheder.

- Vi anerkender fuldt ud, at der selvfølgelig skal være rum til, at offentlige hospitaler prioriterer dem, der har det største behov. Og vi ved også godt, at det ikke kan lade sig gøre at overholde den 30 dages garanti. Men vi synes omvendt ikke, at det giver mening at afskære patienterne fra at afsøge muligheden for behandling i det private. På den måde risikerer vi jo, at den private kapacitet ikke bliver udnyttet, siger Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, mens de konservatives Per Larsen supplerer om beredskabsplanens konsekvenser:

- 300 senge fordelt på landets 98 kommunerne ser jeg ikke som en umulig opgave for kommunerne at løse, uden at det behøver at gå ud over eksempelvis en pensionists genoptræningsforløb, siger han.

Bliver afgjort på møde

Det er Folketingets Epidemiudvalg, der senere mandag på et møde klokken 15 skal tage stilling til regeringens indstilling.

Er der ikke et flertal imod, vil suspenderingen i første omgang blive for en periode på fire uger, hvorefter der på ny skal tages stilling til, om den skal forlænges.

Det vil i tilgift ifølge regeringens oplæg kun være muligt at forlænge suspenderingen så længe, covid-19 er kategoriseret som en samfundskritisk sygdom.

Opbakning fra lægeforening

Ifølge både Lægeforeningen og Hjerteforening er en suspendering af udrednings- og behandlingsgarantien det rette tiltag i den nuværende situation.

Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, mener, at det er "nødvendigt at sikre kapacitet på tværs af patienter med indlæggelsesbehov".

Administrerende direktør i Hjerteforeningen Anne Kaltoft supplerer og fastslår, at "i denne ekstraordinære periode er der behov for prioritering".

Udrednings- og behandlingsgarantien har to gange tidligere været suspenderet under coronaepidemien. Den blev senest genindført 1. marts i år.

I Norge udviklede en julefrokost på en restaurant i Oslo i november sig til at blive en af verdens første supersprederbegivenheder med den nye coronavariant Omikron.

Nu har den norske sundhedsstyrelse – Folkehelseinstituttet (FHI) – kortlagt de Omikron-smittedes symptomer.

Og her viser der sig et lidt anderledes billede, end hvad myndighederne ellers tidligere har sagt, er typiske symptomer på coronavirus.

Flest havde hoste og løbende eller stoppet næse som symptom

I alt 117 deltog i julefrokosten, og 81 blev efterfølgende konstateret smittet.

Heraf er mindst 65 smittet med den nye Omikron-variant – "mindst" fordi opgørelsen stammer fra 13. december, og fordi de norske sundhedsmyndigheder stadig er ved at undersøge udbruddet.

111 personer af de i alt 117 deltagere har efterfølgende deltaget i en undersøgelse foretaget af FHI.

Her har blot 12 procent af de 81 smittede ifølge en offentliggørelse i tidsskriftet Eurosurveillance svaret, at de oplevede en reduceret lugtesans og besværet vejrtrækning. Disse symptomer er ellers ifølge Sundhedsstyrelsen nogle af de typiske symptomer på covid-19.

Omvendt oplevede 83 procent af de smittede at have hoste, mens 78 procent oplevede en løbende eller stoppet næse. Netop en løbende eller stoppet næse har ifølge Sundhedsstyrelsen ikke været et typisk tegn på coronavirus, men mere et tegn på forkølelse og influenza.

Også forskere fra University of Southern California i USA har på baggrund af en gennemgang af 57.024 journaler i august 2020 vist, at en løbende næse ikke er et typisk tegn på coronavirus.

Ifølge disse forskeres gennemgang begynder coronavirus ofte med feber, dernæst hoste og muskelsmerter. Senere viser symptomer som kvalme, opkast og til sidst diarré sig, skrev videnskab.dk i august 2021.

I forbindelse med Delta-variantens indtog i verden i begyndelsen af 2021 fremhævede flere britiske eksperter imidlertid, at virus var begyndt at opføre sig anderledes, og at en af symptomerne nu så ud til at være blandt andet en stoppet næse.

Milde symptomer og ingen indlæggelser otte dage efter smitte

Ifølge FHI er der i de fleste norske Omikron-smittetilfælde tale om milde symptomer. Samtidig var ingen af de smittede på tidspunktet for undersøgelsen – som foregik mellem otte og ti dage efter smitte – endnu blevet indlagt.

Der er ifølge eksperter efterhånden ingen tvivl om, at Omikron er mere smitsom end den allerede meget smitsomme Delta-variant.

Men om de milde symptomer hænger sammen med, at Omikron-varianten er mindre sygdomsfremkaldende, eller det faktum, at 98 procent af de smittede var fuldt vaccineret med to stik, vides endnu ikke.

Forskere over hele verden arbejder stadig på højtryk for netop at finde ud af, om varianten er mere eller mindre sygdomsfremkaldende.

Derudover var deltagerne til julefrokosten i gennemsnit 39 år. Det kan også have betydning for sygdomsbilledet.

Flest smittede var vaccineret med Pfizer

Ifølge den norske sundhedsstyrelse viser undersøgelser af smitteudbruddet også, at 17 ud af de smittede var vaccineret to gange med vaccinen fra Moderna, mens 41 var vaccineret med vaccinen fra Pfizer.

I gruppen, der ikke blev smittet, var 7 vaccineret med Pfizer, mens 12 var vaccineret med Moderna.

Betyder det så, at Moderna beskytter bedre mod den nye variant end vaccinen fra Pfizer?

Til det skriver FHI:

- Selvom vi har observeret en forskel i, hvilken type vaccine der dominerer blandt de smittede og ikkesmittede, er datagrundlaget for tyndt til at konkludere, hvorvidt enkelte vaccinetyper beskytter bedre end andre mod smitte med Omikron-varianten.

FHI: Resultater skal tolkes med forsigtighed

De smittede deltog i en julefrokost på Louise Restaurant og Bar i Oslo 26. november.

Alle var forinden blevet testet, og julefrokosten foregik i et cirka 145 kvadratmeter stort og lukket lokale, indtil der senere på aftenen blev åbnet op for øvrige gæster i baren og på dansegulvet.

En af deltagerne til julefrokosten – der ifølge tidsskriftet Eurosurveillance i denne forbindelse formentlig er patient nul – var to dage forinden hjemvendt fra et besøg til virksomhedens hovedkontor i Cape Town i Sydafrika.

Der var for personale og andre gæster ingen krav om vaccination, test eller brug af mundbind – og der blev ikke ført en gæsteliste. Men da udbruddet blev opdaget fire dage efter julefrokosten, blev alle, der havde været på stedet, opfordret til at lade sig teste.

FHI understreger i sin pressemeddelelse, at instituttets fund skal fortolkes med forsigtighed, eftersom udbruddet er sket i en højrisikosituation med tæt indendørs kontakt, og at personerne var yngre.