Den amerikanske regerings ledende virolog, Anthony Fauci, forudsiger, at omikronvarianten på globalt plan vil forårsage en hård og dyster vinter med mange restriktioner og et hårdt pres på hospitaler.

Han advarer om, at rejseri i julen vil forstærke smitteudbredelsen.

- Hvis der er noget, som er sikkert, så er det, at omikron har en helt usædvanlig kapacitet til at sprede sig, siger Fauci, som søndag talte om pandemien på tv-stationen NBC.

Fauci, som rådgiver den amerikanske regering omkring pandemien, siger, at den nye variant nu "raser gennem verden".

Forbeholden Fauci

Selv om der er tegn på, at omikron er mindre farlig end deltavarianten, som stadig er dominerende, så har den stærkt muterende omikronvariant vist sig at smitte langt mere og have en bekymrende modstandsdygtighed mod vacciner i henhold til foreløbige data.

Fauci var også forbeholden over for optimisme omkring omikron, fordi der i Sydafrika har været færre indlæggelser, end det var tilfældet med deltavarianten.

- Uanset hvordan man ser på det, så er der mange, mange smittetilfælde, og selv om antallet af indlæggelser er lavere i forhold til delta, så kan dette skyldes den underliggende immunitet fra tidligere smittebølger.

- Vores hospitaler vil være under massivt pres om en uge eller to, hvis udviklingen fortsætter som nu, siger Fauci videre.

To senatorer smittet

To senatorer - Elizabeth Warren og Cory Booker - meddelte søndag, at de var smittet, selv om de har fået to vaccinationer og en booster. De skrev på Twitter, at de var testet positive og havde milde symptomer.

Antallet af daglige nye tilfælde i USA på landsplan var på 86.000 den 1. december. Den 14. december var tallet nået op på 117.000 - en stigning på 36 procent på kun to uger.

Antallet af dødsfald i USA med covid steg i sidste uge til over 800.000 ifølge tal fra Johns Hopkins Universitet.

Novo Nordisk-aktien falder mandag morgen med mere end ti procent.

En leverandør har produktionsproblemer, og det rammer salget af fedmemiddel i 2022, oplyste Novo fredag.

Novo Nordisk er med afstand Danmarks mest værdifulde virksomhed målt på aktieværdi.

Et fald på 10 procent svarer således til, at mere end 150 milliarder kroner bliver skåret af den samlede aktieværdi.

Da kursfaldet var størst – umiddelbart efter at markedet åbnede klokken ni – stod Novo Nordisk-aktionærerne til at få skåret hele 16 procent af værdien.

Krisestemning

Fordi Novo Nordisk er så stor en virksomhed, er nedturen med til at trække hele C25-indekset i minus.

Kort efter åbningen klokken ni var der eksempelvis et samlet fald på mere end fire procent. Fald i den størrelsesorden sker normalt ellers kun på krisedage.

Også Vestas og Ørsted har startet ugen ud med aktieklø, omend det med fald på 5,5 og 3 procent er i en anden liga end Novos styrtdyk.

I løbet af den første halve time, efter at markedet åbnede, har både Novo Nordisk-aktien og C25-indekset rettet sig en lille smule, omend der stadig er store tab begge steder klokken 09.25.

For både Novo Nordisk og C25-indekset bredt set er det dog værd at bemærke, at kursfaldet kommer efter et år, der har kastet store stigninger af sig.

Leverandørudfordringer

For Novo Nordisk er det fedmemidlet Wegovy, der ser ud til at kaste store sten i maskineriet.

I fredags, efter at aktiemarkedet i Danmark var blevet sendt på weekend, annoncerede Novo, at man var løbet ind i udfordringer med Wegovy.

Problemet, oplyste Novo i en meddelelse til fondsbørsen, var, at en underleverandør, der skulle fylde kanyler med fedmemidlet, midlertidigt havde stoppet sin fremstilling og levering.

Konkret udpegede Novo Nordisk udfordringer med såkaldte Good Manufacturing Practices som årsagen til leverandørens produktionsstop. Good Manufacturing Practices er et system, der skal sikre, at produkter bliver fremstillet ens og af tilstrækkelig kvalitet.

- Som konsekvens forventer Novo Nordisk ikke at være i stand til at imødegå efterspørgslen i USA i første halvdel af 2022, og få nye patienter forventes at kunne påbegynde behandling, skrev den danske medicinalgigant og indkaldte til et såkaldt konferencekald om sagen mandag morgen.

Deres heltestatus har nok på kort sigt fået et lille knæk

Per Hansen, investeringsøkonom ved Nordnet, om Novo Nordisk

Investeringsøkonom ved Nordnet Per Hansen mener ikke, at sagen grundlæggende ændrer på, at Novo Nordisk gør det godt.

Han peger dog på, at der tidligere har været en fortælling om Novo Nordisk som nærmest usårlige, der måske kan tage en smule skade af mandagens aktienedtur:

- Forventningerne til Novo er så høje, og prisfastsættelsen er så høj, at der ikke er plads til nogen form for slinger i valsen. Novo gjorde det fremragende i sidste uge, og de gør det også fremragende i dag. Men deres heltestatus har nok på kort sigt fået et lille knæk, siger Per Hansen.

Nedlukninger og restriktioner i kølvandet på udbruddet med coronavirus har haft konsekvenser for danskernes fysiske aktivitet. Og i en sådan grad at mere end hver anden voksen er blevet mindre fysisk aktiv under pandemien.

Det viser en stor undersøgelse fra Bevæg dig for livet, som er en sammenslutning mellem DGI og Danmarks Idrætsforbund (DIF).

I undersøgelsen svarer godt 55 procent af de godt 21.000, der har svaret i undersøgelsen, således, at covid-19 har haft en negativ indflydelse på deres idræts- og motionsvaner det seneste år.

Omvendt angiver hver femte, at de faktisk er blevet mere aktive.

- Igennem de knap to år har vi kunnet se, at de, der i forvejen er aktive, bliver mere aktive, mens de, som før har været inaktive, har rørt sig mindre, siger Charlotte Bach Thomassen, der er formand i DGI, til TV 2.

Flere har dyrket motion på egen hånd

På trods af at mange udendørs træningsanlæg også har været spærret af under corona, har mange voksne ifølge Charlotte Bach Thomassen fundet andre måder at dyrke motion på. I naturen eller derhjemme.

Og undersøgelsen viser da også, at 43 procent i deres besvarelse angiver, at de har dyrket mere idræt på egen hånd, end de plejer.

Men det ændrer ifølge formanden ikke på, at manglen på organiseret motion i fællesskaber har haft konsekvenser for mange voksne.

- Det har en kæmpe betydning i forhold til den fysiske, psykiske og sociale sundhed, siger hun til TV 2.

Børn og unges fysiske aktivitet under pandemien er ikke en del af undersøgelsen.

Fire nye mobile autoværn på Storebæltsbroen skal sikre mindre trafikkaos, når der eksempelvis sker uheld eller gennemføres et motionsløb på broen.

Det er Sund & Bælt, der driver Storebæltsforbindelsen, som har investeret godt 100 millioner kroner i de nye mobile autoværn. Det skriver Jyllands-Posten.

Hidtil har medarbejdere været nødsaget til at komme ud på selve broen og skrue autoværnet fra hinanden manuelt med svensknøgler, topnøgler og andet værktøj og på den måde føre trafikken over i den anden side af vejen.

Det har typisk taget omkring fire timer.

Men med de automatiske autoværn eller "overledninger", som er den tekniske betegnelse, vil det tage omkring 30 minutter, lyder det fra Storebælt ifølge avisen.

Kan selv trille på plads

De omkring 60 meter lange mobile autoværn har hjul under, og af den grund kan de selv trille på plads og lede trafikken derhen, hvor den skal.

De har samtidig særlige fødder, så de kan stå helt fast. Dermed er sikkerheden lige så god som under normale forhold, skriver Jyllands-Posten.

Der er også investeret i 222 nye digitale skilte. De skal informere trafikanterne om, hvad der foregår, og hvordan de skal forholde sig.

Skiltene skal også informere om hastigheden, der bliver sat ned fra 110 til 80 kilometer i timen, når trafikanterne bliver ledt over i den anden side af motorvejen.

I de kommende måneder skal der sættes skilte op, og systemet testes. Til næste sommer vil det stå helt færdig.

- Skiltene kommer til at signalere til trafikanterne, at der nu er dobbeltrettet trafik, ligesom ved almindeligt vejarbejde, og at hastigheden derfor er nedsat, siger Lars Fuhr Pedersen, teknisk direktør i Sund og Bælt, til avisen.

"En supergod nyhed"

Over for Jyllands-Posten kalder Torben Lund Kudsk, der er afdelingschef hos FDM, bilejernes organisation, tiltaget for "en supergod nyhed".

Derudover mener han, at især broer og tunneler vil være i stand til at benytte systemet med mobile autoværn.

Dansk Industri, DI, er samtidig begejstret. Også her er holdningen, at de mobile autoværn kan bruges mange andre steder end alene på Storebælt.

I den forbindelse kunne Michael Svane, direktør for DI Transport, godt se for sig, at de blev brugt ved eksempelvis udvidelse af motorveje, eller når der bygges nye.

I omkring 2024 vil covid-19 ikke længere være en pandemi, men en "endemi".

Sådan lød det ved en konference fredag fra medicinalselskabet og vaccineproducenten Pfizer.

Virussen vil være konstant iblandt os, og med jævne mellemrum toppe, ligesom vi kender det fra en influenza.

Jeg vil tro, at det topper i løbet af vinteren og herefter gradvist begynder at tilpasse sig til at blive noget, vi ser en gang imellem

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet

Men hvad er forskellen egentlig på en pandemi, epidemi og en endemi - og hvad betyder de for, hvor længe vi skal leve med coronavirussen?

Ifølge Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet, er en endemi udtryk for, at coronavirussen bliver noget, vi skal vænne os til, som sporadisk vil være iblandt os.

- Jeg tror, at vi vil se, at virussen opfører sig som andre virusser om vinteren, hvor det udmønter sig som en sæsoninfluenza. Den vil stadig være her, men vi vil kunne håndtere den, vurderer han.

Noget, vi må leve med

Modsat en epidemi er en endemi defineret ved, at den har en stabil, vedvarende forekomst i et afgrænset område.

Men i en endemi vil man typisk se, at spredningen af en infektion vil ligge stabilt på et konstant niveau. Sygdommen vil konstant være til stede i samfundet, men muligvis på et mere forudsigeligt niveau.

Ifølge Pfizer er forudsætningen for, at pandemien overgår til en endemi, at der er opnået tilstrækkelig høj immunitet i befolkningen, og at sygehusbelægningen og dødstal er under kontrol som under almindelige sæsoninfluenzaer, skriver CNBC.

- Hvornår og præcis hvordan det vil ske, vil afhænge af sygdommens udvikling, hvor hurtigt samfundet får udbredt vaccinerne og behandling. Samt en retfærdig fordeling af vacciner til lande, hvor der er få beskyttede, siger Mikael Dolsten, videnskabelig chef hos Pfizer.

De anslår, at nogle regioner vil fortsætte med at have en pandemi i en til to år mere, mens andre lande hurtigere vil gå over til en "endemisk tilstand" med kun små og håndterbare virusudbrud.

Vil nok toppe i løbet af vinteren

Også Hans Jørn Kolmos mener det er realistisk, at vi skal ind i 2024, før vi er ude af pandemien - og dermed i en "endemisk tilstand".

- Men jeg vil tro, at det topper i løbet af vinteren og herefter gradvist begynder at tilpasse sig til at blive noget, vi ser en gang imellem, ligesom når man får en forkølelse, siger han og baserer det på, hvilket mønster man har set med andre smitsomme sygdomme.

Samtidig peger han på, at vaccinerne vil være noget af det, der skal skubbe os mod at nå en endemi i stedet for en pandemi.

Blandt andre sygdomme, der også kategoriseres som `endemier´ er forkølelser, lungebetændelse og blærebetændelse, forklarer han.

TV 2 har samlet nogle af de billeder, der har gjort et visuelt indtryk i ugens løb.

Dødelig kollision med dansk fragtskib

Natten til mandag kolliderede et britisk skib og det danske fragtskib Karin Høj i Østersøen mellem Bornholm og svenske Ystad. Mens det britiske skib Scot Carrier sejlede videre, kæntrede det danske skib. På skibet var to danske sømænd. Den ene blev senere mandag fundet omkommet, og den anden er fortsat meldt savnet. Ombord på Scot Carrier var en britisk og en kroatisk statsborger. Briten er blevet varetægtsfængsel i Sverige og mistænkt for uagtsomt manddrab, grov uagtsomhed i sejladsen og at være påvirket af alkohol. Kroaten er mistænkt for spritsejlads.

Tornadoer raserer i USA

USA var i forrige weekend udsat for intet mindre end 50 tornadoer på tværs af otte forskelle stater. Værst gik det til i staten Kentucky, hvor omkring 78 mennesker er meldt omkommet, hvilket gør det til de dødeligste tornadoer i statens historie. Samlet er mindst 92 omkommet, og mange områder er blevet jævnet med jorden, så mange amerikanere står tilbage uden eget hjem. Det voldsomme vejr førte også til omfattende strømafbrydelser, som man kan se på billedet herover.

Flydende Luciaoptog gennem Københavns kanaler

Mens vi endnu en gang må leve med, at mange arrangementer bliver aflyst grundet smittespredningen med covid-19, så nåede københavnerne at se et af decembers højdepunkter i bylivet - det flydende Luciaoptog gennem Københavns Havn. Mens det traditionelle optog foregår med hvide kjoler, så foregår dette med juleudsmykkede kajakker, mens de syngende glider gennem kanalerne med tilskuerne langs havnekanten.

USA runder trist coronatal

I den uge rundede USA 800.000 døde grundet covid-19. Det er det højeste nationale dødsantal i verden - selvom USA ligger lavere på listen, når man sammenligner med indbyggertal. Det skete samtidig med, at landet rundede 50 millioner totale smittede med coronavirus. Antallet af døde i USA er steget over vinteren, hvor det ifølge BBC primært er ikke-vaccinerede og ældre, som dør grundet af sygdommen.

Superhelte opmuntrer indlagte børn i Italien

De indlagte børn på San Paolo-hospitalet i italienske Milano fik sig denne uge noget af en overraskelse, da de så ud af vinduet. For udenfor kunne de pludselig se verdenskendte superhelte som Spiderman, Batman og Superman glide ned langs bygningen. Hospitalet havde arrangeret det for at opmuntre børnene, men også for at takke de ansatte, der er "hverdagens superhelte".

All in for Danmark

Det er ikke for sarte sjæle at stå på mål for de hårde skud, der bliver sendt afsted ved kvindernes VM i håndbold. Det blev tydeligt i semifinalen mellem Danmark og Frankrig, hvor den danske målmand Althea Reinhardt få minutter inde i kampen fik den harpiksovertrukne håndbold kastet direkte i ansigtet. Hun måtte forlade banen med tårer i øjnene, men kom senere tilbage i kampen, som Danmark tabte med et enkelt mål. Reinhardt forklarede efterfølgende, at hun ikke har lidt skade ved det tætte møde med bolden.

Skønhedskonkurrence fylder 100

I år er det 100 år siden, at den første 'Miss America'-skønhedskonkurrence blev afholdt, og det blev deltageren fra staten Alaska, Emma Broyles, som blev kronet som dette års 'Miss America' - til stor jubel for de øvrige på scenen. Konkurrencen har over årene fået et mindre fokus på udseende og droppede i 2018 badedragtskonkurrencen. Broyles vinder udover diademet også et studielegat på 100.000 dollars.

Inger Støjberg idømt fængsel

Vi slutter med den helt store nyhed, der indledte ugen. Tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg blev idømt 60 dages ubetinget fængsel i rigsretssagen om den adskillelse af asylpar, som hun iværksatte i 2016. Her blev par, hvor den ene part var mindreårig, adskilt og sendt på forskellige asylcentre. Et politisk flertal er nu klar til at erklære Støjberg uværdig til Folketinget, hvorfor hun vil miste sin plads. Siden 1953 er blot fire politikere blevet erklæret uværdige til at sidde i Folketinget.

I begyndelsen af coronaepidemien var Christina Grejsens Facebook-profil præget af mange opslag, der var kritiske over for de politiske beslutninger. Hun var med egne ord "meget på barrikaderne".

En dag ringede hendes telefon.

Hendes lillebror, Tim Nielsen, var i røret, og han mente, at det var på tide, at hans søster "slappede lidt af" med opslagene.

- Det er fair at være kritisk, men der er også en virkelighed på den anden side, siger Tim Nielsen.

Han blokerede sin søster kort efter. Christina Grejsen husker episoden som "helt vild".

- Lige der blev jeg rigtig vred. Det er jo min ret at kunne ytre mig, og jeg kan huske, at jeg tænkte, at det var som at få sat mundkurv på, siger hun.

Det er snart halvandet år siden, at telefonsamtalen mellem de to søskende fandt sted, og siden da har coronavirussen og især vaccinerne mod den med jævne mellemrum skabt debat i familien.

Men selvom deres holdninger og indstillinger til vaccinen er forskellige, skal hele familien samles til jul, og forskellighederne er gledet i baggrunden.

- Vi er blevet enige om at være uenige, siger Christina Grejsen.

To sikre valg med omvendt fortegn

Familiens situation er ikke unik – for kombinationen af juledage og coronavacciner kan være en giftig cocktail.

I flere Facebook-grupper bliver det vendt, hvordan man tackler de dilemmaer og den splittelse, som vacciner og restriktioner kan skabe i julen.

Christina Grejsen, der arbejder som selvstændig indretningskonsulent, kalder sin familie for "en del af mindretallet", fordi hverken hun, hendes mand eller deres to børn er vaccineret mod coronavirus.

- Vi har ikke planer om at blive vaccineret lige nu, for vi vil gerne se tiden an, siger hun.

Da Tim Nielsen, der er uddannet kok, fik en vaccineinvitation, var hans valg med modsat fortegn, og han skulle ikke bruge særlig lang betænkningstid.

- Jeg synes, at det var ret nemt at tage den beslutning, for det virkede fornuftigt at gøre det, siger han.

En farlig debat

Resten af de to søskendes familie har gjort som Tim Nielsen og takket ja til vaccinen, og en del af dem arbejder i sundhedsvæsnet.

Bølgerne har altid gået højt rundt om familiens bord, når snakken for eksempel faldt på politik. Men vacciner og coronavirus har vist sig at være et i særklasse sprængfarligt emne at bringe op, mener både Tim Nielsen og Christina Grejsen.

- Det er virkelig ikke en sjov snak at tage. Det gælder både i familien – men faktisk også med alle andre, fordi der er dybe følelser og holdninger på spil, siger Tim Nielsen.

Christina Grejsen mener, at noget af det farlige ved debatten om coronavirus – både den over middagsbordet, den politiske og den i medierne – er, at den mangler nuancer på begge fløje.

- Det bliver hurtigt gjort til en kamp, hvor man ender med at råbe højere og højere for at overbevise hinanden, siger hun.

Blandt andet derfor har hun skiftet strategi i løbet af epidemien. Hun har slettet Facebook-opslagene og taler sjældent med andre om sit fravalg af vaccinen.

Hun "går lidt på æggeskaller", fordi hun ikke vil "stemples som sølvpapirshat" eller puste til en potentiel konflikt.

Men der er situationer, hvor vaccinespørgsmålet ulmer.

Må man vælge folk fra?

Forleden dag var Christina Grejsen til et arrangement, hvor en af de andre sagde, at hun ikke ville have ikkevaccinerede i sit hus. Den udmelding kalder Christina Grejsen for "vildt provokerende".

- Jeg vil holde fast i, at man har sit eget frie valg. Selvom jeg også kan have skarpe holdninger i det her, udelukker jeg ikke andre, siger hun.

Men er det ikke fair nok, at andre kan være bekymrede for at blive smittet ved at være sammen med dig, der ikke er vaccineret?

- Et eller andet sted har jeg måske selv bedt om det, det er jeg godt klar over. Men det her handler også om at huske respekten for hinanden. Andre har ret til at vælge vaccinen, men jeg har også ret til ikke at gøre det, siger Christina Grejsen.

Når hele familien skal samles til jul om en uges tid, er det af samme årsag. Og løsningen har vist sig at være ret simpel.

Låg på debatten for de yngstes skyld

Det er efterhånden et par uger siden, at Christina Grejsen bookede PCR-tests til sin familie 22. december. For alle, der skal være med til julearrangementet, skal testes – både de vaccinerede og ikkevaccinerede.

- På den måde er vi fælles om at passe hinanden, siger Christina Grejsen, der allerede bliver testet flere gange om ugen – både for at få coronapas, men også for at passe på, at hun ikke selv bliver smittet eller får smittet andre.

For Tim Nielsen har testene også været afgørende for at sikre julefreden. Han har "helt ro i sindet", inden familien samles i juledagene.

- Hvis de teede sig uansvarligt og var totalt imod det hele, kunne jeg have mine betænkeligheder. Men heldigvis er det anderledes, siger han.

Den ældste til familiens jul er 70 år, den yngste er 11. Både Christina Grejsen og Tim Nielsen er enige om, at det især er for de yngste familiemedlemmers skyld, at coronadiskussionerne skal skubbes i baggrunden – selvom de ikke helt kan udelukke, at de opstår.

- Måske ud på de lidt senere timer efter lidt snaps. Men jeg tror hurtigt, at det bliver manet ned. Det er vigtigere at være sammen, siger Tim Nielsen.

DSB oplyser nu, at pladsbilletterne i intercity- og intercyty-lyn-tog bliver gjort gratis fra 27. december.

Kravet om pladsbilletter er søndag trådt i kraft, og modsat sidste jul, hvor en lignende restriktion var indført, er pladsbilletterne i øjeblikket ikke gratis.

Indledningsvis oplyste DSB, at der skulle betales fuld pris for pladsbilletterne frem til 16. januar.

Men på den anden side af juledagene kan passagerene igen kvit og frit booke pladsbilletter, når de rejser med tog.

Passagerer er derfor nødsaget til at betale 30 kroner for en pladsbillet eller 10 kroner for en pendlerplads en uges tid endnu.

- ​Fra 27. december vil det være gratis at bestille pladsbilletter, men vi vil gerne sikre os, at de julerejsende kan stole på, at de kan komme frem og tilbage, og derfor holder vi fast i den nuværende model til og med 2. juledag, siger Tony Bispeskov, der er informationschef hos DSB, til TV 2.

Udover kravet om pladsbillet i bestemte tog er det nu obligatorisk at have coronapas i fjernbusser og fjerntog.

Frygter hamstring i juledagene

Der er allerede godt gang i juletrafikken, og langt de fleste mennesker, der skal hjem til jul, har allerede bestilt pladsbillet.

Det fortæller Tony Bispeskov.

- Men i samme øjeblik en pladsbillet er gratis, risikerer vi en situation, hvor folk, der ikke har fået en billet, ikke kan komme hjem til jul, fordi folk hamstrer billetter, siger Tony Bispeskov.

Når DSB venter med at gøre billetterne gratis, er det altså for undgå tog med tomme pladser i den travle juleperiode, lyder det.

Det er første gang under epidemien, der er krav om gyldigt coronapas i kollektiv transport.

Lørdag aften landede en ny aftale, som forbedrer vilkårene for arrangørordningen.

Som noget nyt behøver arrangørerne ikke længere opsige kontrakter med kunstnere for at modtage kompensation.

Og det er "banebrydende", mener musiker og sangskriver Pernille Rosendahl.

- Siden epidemien ramte, har vi set, at når vi ikke kunne spille koncerter, blev kontrakterne revet itu. Men nu med den nye aftale bliver vi kompenseret for det job, som vi skulle spille.

- Det har vi kæmpet for, og det er banebrydende, fordi vi dermed ved, at vi kan aflønne de folk, der er hyret ind, og os selv, hvis en koncert bliver aflyst, lyder det.

Arrangøren kan nu i stedet ansøge om aflysning. Det kan ske på baggrund af kontrakter med kunstnere, som indeholder nye annulleringsbestemmelser.

Formålet er at kompensere kontrakten med kunstnerne. Det sker efter en bestemt kompensationstrappe.

Pernille Rosendahl mener, at det styrker tilliden til hele økosystemet i musikbranchen. Det vil få betydning for alle, der spiller musik, for deres ansatte og for arrangørerne.

- Siden epidemien ramte, er der ikke nogen, der har villet aflyse, så man har forsøgt at flytte rundt på optrædener, men så ender man med meget kø i arrangementerne. Nu kan vi i alleryderste konsekvens tillade os at aflyse, selvom det er det allersidste, vi ønsker, siger hun.

Selvom et afgørende hul i ordningen nu er lukket, er branchen fortsat i konstant dialog om fremtiden.

- Kulturområdet er det første til at lukke og det sidste til at åbne. Heldigvis kan jeg mærke, at branchen har samlet sig og står skulder ved skulder, konstaterer Pernille Rosendahl, der også kvitterer for politikernes lydhørhed.

Pernille Rosendahl fik sit store gennembrud med bandet Swan Lee i 1999 og har en række musikalske projekter bag sig med bandet The Storm og sin solokarriere.

Hun har også været dommer i talentshowet 'X Factor'.