Der er intet belæg for, at Omikron giver et mildere sygdomsforløb end Delta.

Det siger SSI-direktør Henrik Ullum på dagens pressemøde.

- Det er primært unge og vaccinerede, der bliver smittet med Omikron, og når vi justerer for det, så kan vi ikke se, at Omikron skulle give et mildere forløb, siger han og understreger:

- Vi kan ikke planlægge vores sundhedsvæsen ud fra, at Omikron skal være mildere. Vi er nødt til at antage, at Omikron er lige så slem.

Derfor forventer Henrik Ullum også, at vi vil se ind i en januar med et stigende antal indlæggelser.

500-800 daglige indlæggelser

Tidligere onsdag fortalte faglig direktør for SSI Tyra Grove Krause til TV 2, at januar bliver "den værste måned i pandemien".

Ifølge en fremskrivning på SSI-tal fra december vil vi nå over 9000-45.000 dagligt smittede. Samtidig vil antal daglige nyindlæggelser nå 500 - i værste tilfælde 800 - i midten af januar, fortæller Tyra Grove Krause.

Beregningerne er lavet før fredagens restriktioner, der blandt andet lukkede kulturlivet ned, men Tyra Grove Krause mener alligevel, at de holder.

Henrik Ullum er delvist enig med sin faglige direktør.

- Jeg håber og tror ikke, vi når dertil, men det er vigtigt at sige, at det er det værste scenarie.

Henrik Ullum tillægger de netop indførte restriktioner stor betydning, og så tror han på, at vi selv kan gøre meget for at undgå så høje smitte- og indlæggelsestal, som SSI-scenarierne forudser.

- Hvis vi nærmer os så høje indlæggelsestal, så tror jeg på, at vi vil ændre vores adfærd og reagere, siger han.

Nye restriktioner på vej

Der blev samtidig præsenteret en række nye tiltag på onsdagens pressemøde. De vil forhåbentlig også bidrage til at nedbringe smittetrykket, siger Henrik Ullum.

Det ene tiltag er et krav om coronapas i fitnesscentre, og det andet er, at alle indrejsende fra udlandet skal have en negativ coronatest.

For at blive til virkelighed skal tiltagene godkendes i Epidemiudvalget.

Derudover fremrykkes tredje stik nu også for aldersgruppen 18-39 år. Dermed kan alle borgere over 18 år få det såkaldte booster-stik efter fire og en halv måned.

Regeringen er klar til at indføre to nye tiltag, der skal dæmpe smitten.

Det fortæller sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde onsdag.

Det ene tiltag er et krav om coronapas i fitnesscentre, og det andet handler om indrejse fra udlandet.

- For at sikre, at dem der kommer til Danmark, lader sig teste, vil vi indføre krav om, at man skal være i besiddelse af en negativ test før ankomst til Danmark, siger ministeren.

Begge de to tiltag kræver opbakning i Epidemiudvalget, før de kan føres ud i livet.

Vil også gælde for danskere

Det skal gælde både for danske og udenlandske statsborgere - uanset vaccinationsstatus.

Men, siger Magnus Heunicke, er man bosiddende i Danmark, kan man tage testen op til 24 timer efter, at man er ankommet til Danmark.

Samtidig vil der vil være undtagelser for grænselandet og for godstransport.

- Det er ikke sådan, at man ikke har ret til at komme til Danmark. Men man kan så få en bødestraf, hvis man ikke overholder det. Der er flere lande, der gør det i øjeblikket, siger ministeren.

Flere lande indfører testkrav

Danmark er lige nu et af de lande med størst smitte med Omikron-varianten.

Men ifølge Magnus Heunicke indføres kravet om test ved de danske grænser, fordi "meget få lande" tester ligeså meget som Danmark.

- Sammenlignet med mange, mange andre lande tester vi virkelig meget, og det giver ikke så meget mening, at vi tester så meget, hvis så fuldstændigt utestede folk kommer ind, siger han.

Flere andre lande har også gennem den seneste tid indført krav om test ved sine grænser.

Blandt andet skal man i Norge lade sig teste ved ankomst eller senest 24 timer efter indrejse.

Testkravet gælder uanset vaccinationsstatus, og tester du positiv, skal du gå i isolation, hvilket typisk vil ske på et karantænehotel.

Og i Schweiz skal alle indrejsende medbringe enten en negativ PCR-test eller kviktest

Der er det seneste døgn registreret 13.386 nye smittetilfælde med coronavirus i Danmark.

Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde.

Det er det næsthøjeste antal smittetilfælde, der er registreret på et døgn under pandemien. Tirsdag var der 13.558 nye tilfælde, hvilket er det hidtil højeste.

- Det er meget høje smittetal. Det skyldes, at Omikron er blevet den dominerende variant i Danmark, siger han på pressemødet.

Antallet af indlæggelser med coronavirus er onsdag på 553 indlagte, hvilket er én lavere end tirsdag.

Omkring otte procent af de patienter, der er indlagt i øjeblikket, har Omikron-varianten, mens de resterende har Delta-varianten.

Forventer flere indlæggelser

- Vi forventer en stigning i antallet af indlæggelser. Det er særligt de unge, der er blevet smittet med Omikron, og det er først, når den spreder sig mellem generationerne, at vi forventer en effekt på indlæggelserne, siger Magnus Heunicke på pressemødet.

På nuværende tidspunkt er antallet af indlæggelser med coronavirus et godt stykke fra niveauet sidste vinter, selvom antallet af smittede i øjeblikket er langt højere end for et år siden.

Sidste år toppede antallet af coronaindlagte på de danske hospitaler på 964 patienter i starten af januar.

Sundhedsvæsenet har meldt ud, at robustheden denne vinter ikke er lige så god som sidste vinter.

Det skyldes blandt andet, at der er mangel på sygeplejersker efter sommerens strejke - herunder på grund af ferieafvikling.

De danske hospitaler forbereder sig på et stigende antal coronaindlagte den kommende tid, og at der derfor kommer pres på.

Det fortæller Kasper Karmark Iversen, der er professor og overlæge på Københavns Universitet og Herlev-Gentofte Hospital.

- Når man ser på coronatallene over en periode, så er der ingen tvivl om, at vi har en epidemi i udvikling, og at der vil komme flere indlagte.

- På det nuværende niveau går det an, men det er ingen tvivl om, at vi bliver pressede de kommende uger.

- Vi har endnu ikke set en stigning i indlagte, som man kunne forvente, hvis omikron skulle være mere farlig end delta.

- Men vi bekymrer os primært om, hvor mange der i sidste ende kommer på hospitalet. Hvis vi har ti gange så mange smittede, så vil også kunne mærke det på hospitalerne, siger Kasper Karmark Iversen.

Den stigende coronasmitte får nu myndighederne til at fremrykke planen for, hvornår de 18- til 39-årige kan få det tredje vaccinestik.

Hidtil har meldingen været, at de skulle vente fem en halv måned efter andet vaccinestik.

Men nu kan målgruppen booke tid fire en halv måned efter andet stik. På samme måde som personer på 40 år og derover.

- Vi står midt i en epidemi med eskalerende smitte, og vi har brug for at forebygge både smitte og sygdom med omikronvarianten. Det er begrundelsen, siger direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm.

Tid kan bookes i juledagene

Omikronvarianten er på kort tid blevet dominerende herhjemme. Myndighederne holder onsdag klokken 13 pressemøde om situationen.

Vaccinetiderne frigives, så det er muligt at booke tid til det tredje vaccinestik - også i jule- og nytårsdagene.

- Det gør vi, fordi det er vigtigt at få det tredje vaccinestik nu og her. Præcis hvor vi står i Danmark nu. Midt i vinteren, hvor der alt andet lige forventes, at der kommer mere omikronsmitte, mere sygdom og også noget influenza.

- Alt i alt giver det en belastning af sygehusvæsenet, som vi gerne vil være på forkant af, siger Søren Brostrøm.

Andet stik "okay effektiv" i et par måneder

Ifølge Brostrøm er der tegn på vigende immunitet over for omikronvarianten et par måneder efter andet vaccinestik.

- Vi får løbende data på vaccinernes effektivitet i forhold til omikronvarianten.

- Efter andet stik er immuniteten okay effektiv, også over for omikron. Men kun de første par måneder. Så aftager den.

- Men det, vi også kan se, er at hvis man så får det tredje stik, er man oppe på en høj beskyttelse både mod smitte og alvorlig sygdom.

- Derfor vil vi gerne give det til den her aldersgruppe, der har meget smitte lige nu, siger Søren Brostrøm.

De 18- til 39-årige står ifølge direktøren lige nu for halvdelen af smittetilfældene.

Lægemiddelmyndighederne har på nuværende tidspunkt ikke godkendt, at det tredje vaccinestik kan gives til personer under 18 år.

Hvis coronasituationen ikke skal løbe sundhedsvæsenet over ende, er det nødvendigt at lukke næsten hele landet ned allerede inden jul.

Det mener Enhedslistens coronaordfører, Peder Hvelplund.

Han reagerer på, at Statens Serum Institut onsdag har meldt ud, at ”januar bliver den hårdeste måned i hele pandemien”, og at stigende smitte- og indlæggelsestal vil belaste hospitalerne.

Konkret foreslår Enhedslisten, at barer, restauranter og fitnesscentre lukkes nu, at arealkravet i storcentre skærpes væsentligt, og at der indføres et lavt forsamlingsloft – eksempelvis på 10 personer.

- Med de meget alvorlige meldinger, der kommer om forventet stigning i antal nyindlagte, er det nødvendigt at reagere nu, siger Peder Hvelplund til TV 2.

- Hver eneste dag er afgørende, og hvis ikke vi skal stå i en situation i starten af januar, hvor antallet af nysmittede er helt ude af kontrol, er vi nødt til at handle nu, så vi kan sikre, at børnene kommer tilbage i skole.

SF vil vente

Hos SF, et andet af regeringens støttepartier, er lysten til at indføre nye restriktioner nu dog ikke til stede.

- Jeg vil vente. Jeg er enig i, at situationen er bekymrende, men jeg synes, det giver mening at give det lidt tid og se, om de nye restriktioner ikke hjælper, siger SF’s sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, til TV 2.

Hun henviser desuden til, at vi i Danmark er langt med revaccinationer, og at mange arbejdspladser er lukkede den kommende tid.

SSI-beregninger tager ikke højde for nye restriktioner

Statens Serum Institut fremlagde lørdag beregninger, der forudsagde mellem 9000 og 45.000 smittede juleaftensdag. I SSI's tal er medtaget alle smittede, mens de daglige udmeldte smittetal alene udgøres af de personer, der er testes positiv med PCR-test. Ifølge eksperter kan der være stor forskel på de to tal.

Nu skal vi lige tage den med ro

Per Larsen, sundhedsordfører for Det Konservative Folkeparti

Onsdag fortæller Tyra Grove Krause, faglig direktør i SSI, til TV 2, at opdaterede beregninger nu viser, at vi midt i januar kan komme ud over det meget store spænd på 9000-45.000 dagligt smittede, og at antallet af daglige nyindlæggelser på samme tidspunkt forventes at være mellem 500 til 800. Tirsdag var der 121 ny indlæggelser i Danmark.

Beregningerne fra både lørdag og de opdaterede, SSI fortæller om onsdag, har dog ikke taget højde for, at der fredag blev indført nye restriktioner i form af blandt andet tidligere lukning af restauranter og barer, mundbind flere steder og lukning af næsten hele kulturlivet.

Men selvom SSI’s beregninger altså ikke har indregnet effekten af de vedtagne restriktioner fra fredag, mener Tyra Grove Krause, at forudsigelserne er brugbare. Hendes chef, SSI-direktør Henrik Ullum, har dog på et pressemøde onsdag eftermiddag trukket noget i land.

Her tillagde han restriktionerne fra fredag en del større værdi og sagde, at der "skal spises brød til" i forhold til sansynligheden for at ende i de mest pessimistiske scenarier.

Enhedslisten: Måske skyder vi over målet

Men de oprindelige udtalelser, som Thyra Krause gav til TV 2 torsdag morgen, er årsagen til, at Enhedslisten foreslår nye restriktioner.

- Vi kan stå i en situation, hvor det her er at skyde over målet. Og det vil bare være lykkeligt, hvis vi så kan åbne igen i starten af januar. Men risikoen for sundhedsvæsenet lige nu er for stor, og det kan få dramatiske konsekvenser, hvis vi ikke gør noget, lød det fra Peder Hvelplund, inden Henrik Ullum senere blødte op på pressemødet.

Men der er stor usikkerhed om SSI’s beregninger, og de har ved tidligere lejligheder ramt langt ved siden af virkeligheden. Hvorfor tillægger du dem så meget værdi?

- Fordi vi kan se, at antallet af nysmittede stiger voldsomt. Jo flere smittede, der er, desto flere indlæggelser vil det give. Det er usikkert, hvor alvorlige indlæggelserne bliver, men det kommer til at give et voldsomt kapacitetspres. Det er afgørende at reagere i tide, hvis det ikke skal stikke af.

Hvorfor ikke bare lade sundhedseksperter komme med forslag til restriktioner?

- Det her er også de advarsler, vi får fra både ekspertgruppen og andre. Med den stigningshastighed, der er med Omikron, risikerer vi, at der ikke er kapacitet i sundhedsvæsenet.

Ifølge TV 2s oplysninger har Folketingets partier onsdag formiddag ikke modtaget nye anbefalinger om restriktioner fra Epidemikommissionen, der rådgiver om corona. Kommissionen tæller både sundhedsmyndigheder og embedsfolk.

Blå partier afviser

I den borgerlige lejr afviser flere partier, at der skal laves flere restriktioner nu.

Vi skal lytte til sundhedsmyndighederne

Rasmus Horn Langhoff, sundhedsordfører for Socialdemokratiet

Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, vil give restriktionerne fra fredag tid til at virke.

- Vi kommer ikke til at overhale sundhedsmyndighederne hverken indenom eller udenom, og vi kommer ikke med selvstændige forslag om at lukke yderligere. Indlæggelsestallene svinger op og ned, men det er kendetegnene, at de er indlagt i kortere tid, og at tallene for intensiv ligger nogenlunde stabilt. Så vi ser ikke grund til at lukke yderligere ned, siger han til TV 2.

Per Larsen, sundhedsordfører for Det Konservative Folkeparti, er enig.

- Nu skal vi lige tage den med ro. Vi har lige indført nye restriktioner. De skal have tid til at virke, og det forventer vi også, de kommer til. Vi kan allerede se nu, at der ikke er så meget aktivitet i samfundet. Det er allerede ret voldsomme restriktioner, vi har.

Socialdemokratiet: Vi skal lytte til sundhedsmyndighederne

Hos Socialdemokratiet siger sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff, at regeringen er klar til at indføre nye restriktioner, ”hvis det bliver nødvendigt”, og hvis ”det sker på anbefaling fra sundhedsmyndighederne”.

Han fremhæver dog, at forudsigelserne fra SSI ikke har medtaget de nye restriktioner fra sidste uge, og derfor lægger han ikke op til at gøre yderligere nu og her.

- Vi skal lytte til sundhedsmyndighederne, for det er dem, der har fingeren på pulsen, siger Rasmus Horn Langhoff til TV 2.

Sundhedsmyndighederne og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) holder pressemøde om coronasituationen klokken 13.

Sundhedsministeriet indkalder til pressemøde om status på covid-19 i Danmark. Det skriver ministeriet kortfattet på sin hjemmeside.

Det sker kort efter, at flere restriktioner er indført i takt med, at smitten med covid-19 er steget betydeligt.

- Sundhedsministeriet inviterer til pressebriefing 22. december klokken 13 om status på covid-19, skriver ministeriet.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S), direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm, direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum og direktør for Styrelsen for Forsyningssikkerhed Lisbet Zilmer-Johns deltager i pressemødet.

Sundhedsvæsenet under pres

Antallet af smittede med covid-19 er steget voldsomt december igennem, efter at den nye, mere smitsomme variant omikron er slået igennem.

Tirsdag blev der registreret 13.057 nye tilfælde af covid-19, og dermed holder tallet sig over 10.000 nysmittede om dagen. Samtidig er positivprocenten - andelen af test, der er positive - steget til 5,58 procent.

I takt med den stigende smitte er der gennem den seneste tid kommet flere indlagte. Det - kombineret med, at behandling af covid-positive for andre sygdomme også er ressourcekrævende - har sat sundhedsvæsnet under pres.

December igennem er der indført en række nye restriktioner for at begrænse smitten. Skolebørn er sendt hjem, krav om coronapas er udvidet, og der er arealkrav i butikker.

Vil kulminere i januar

Tidligere onsdag sagde Tyra Grove Krause, faglig direktør i SSI, til TV 2, at januar bliver den hårdeste måned i hele pandemien.

SSI forventer i sine mest opdaterede beregninger et sted mellem 500 og 800 nyindlæggelser hver dag samt mellem 9000 og 45.000 dagligt smittede.

Beregningerne er dog lavet inden fredagens restriktioner, men ifølge Tyra Grove Krause vil restriktionerne "kun dæmpe Omikron-varianten en smule".

SSI regner med, at pandemien kulminerer om to-tre uger, når vi rammer midten af januar.

Der er en ekstra, uønsket gæst til årets julearrangementer: coronavirussen.

Så hvordan sikrer man sig, at juledagene bliver så smittesikre som muligt?

Her får du svar på fem af de spørgsmål, der rejser sig i juledagene anno 2021.

1) Jeg skal rejse for at komme hjem til jul. Er det et problem?

Hvis du er rask og ikke har været i kontakt med smittede, bør det ikke give anledning til ekstra bekymring, at du skal rejse for at holde juleaften.

For selvom risikoen måske er større for, at der er smitte hos en person fra København, hvor smittetrykket er højt, så afhænger det mere af, hvordan vedkommende har opført sig fire til seks dage op til jul, lyder det fra Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet.

- Folk kan uanset landsdel have været i et lukket rum med mange mennesker, og der er risikoen bare lavere, hvis du ikke har gjort det. Folk kan selv vurdere deres risiko.

Vær opmærksom på, at der er krav om pladsbillet på rejser med DSBs intercity- og lyntog. Desuden kræver turen et grønt coronapas for personer over 15 år, hvilket betyder, at smittede skal vente 14 dage, inden coronapasset igen er gyldigt og giver fri (tog)bane.

2) Hvilken test hvornår?

Flere eksperter peger på, at det for både vaccinerede og ikkevaccinerede er en god idé at tage en coronatest, inden familien samles til julehygge – især hvis der er ældre eller sårbare i selskabet. Jens Lundgren kalder det "et ekstra lag af beskyttelse" både for den testede og de personer, man holder jul med.

Men hvilken test skal du tage hvornår?

PCR-testene er forbeholdt personer, som har symptomer, er nære kontakter til smittede eller folk, der er testet positive for covid-19. Det er kun muligt at bestille tid til en PCR-test maksimalt en uge ud i fremtiden, fordi der har været stort pres på PCR-systemet.

Af samme grund anbefales det, at nære kontakter nu kun PCR-testes på fjerdedagen og nøjes med hurtigtest på sjettedagen.

Sådan en test kan alle til gengæld få, og vatpinden i næseboret kræver ingen tidsbestilling. Du kan finde en landsdækkende oversigt over teststeder – både PCR og lyntest – her.

Den tredje mulighed er en hjemmetest, som man selv kan tage – og med fordel kan gøre ganske kort inden et arrangement.

Selvom de er mindre pålidelige end PCR-testene og ikke gælder i coronapasset, så er det en god måde at passe ekstra på hinanden i julen, siger Lars Østergaard, ledende overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Han står bag et studie, der peger på, at hjemmetestene i seks ud af ti tilfælde finder frem til de patienter, som tester positive med PCR-tests, og at de ikke har falske positive svar.

Ifølge forhandlere, TV 2 har talt med, kan det dog blive svært at få fingre i en selvtest inden jul, da efterspørgslen de seneste dage har været enorm.

3) Jeg er nær kontakt til en smittet. Har det betydning for mine juleplaner?

Hvis du har været udsat for smitte i eget hjem, så er du i gruppen "nære kontakter". Og i så fald kan det være, at dine juleplaner skal laves om – men ikke nødvendigvis.

Her er Sundhedsstyrelsens anbefalinger:

Du skal gå i selvisolation, og du skal testes på dag fire og seks, efter du sidst var sammen med den smittede person. Den test, du tager på fjerdedagen, skal være en PCR-test, mens testen på dag 6 bør være en kviktest. Du kan ophæve din selvisolation, hvis din test på dag fire er negativ. Hvis du har fået tredje vaccinestik, behøver du ikke gå i selvisolation. Men du anbefales at tage en kviktest hurtigst muligt samt PCR-test på dag fire og igen en kviktest på dag seks – og hvis du har været smittet med covid-19 inden for de seneste 12 uger, skal du hverken isolere dig eller blive testet, medmindre du får symptomer.

Hvis du har været udsat for smitte uden for dit hjem – for eksempel fra en kollega eller studiekammerat, så er proceduren anderledes:

Tag en kviktest så hurtigt som muligt. Det samme skal du gøre på dag fire, efter du senest var sammen med den smittede person. Men du behøver ikke gå i selvisolation. Hvis du har været smittet med covid-19 inden for de seneste 12 uger, skal du hverken isolere dig eller blive testet, medmindre du får symptomer. 4) Hvad er de bedste råd til at undgå smitte i juledagene?

Ud over test og vaccinationer er almindelig sund fornuft den bedste måde at mindske risikoen for smitte, lyder det fra Sundhedsstyrelsen.

Derudover peger Jens Lundgren og Eskild Petersen, der er professor emeritus i infektionssygdomme på Aarhus Universitet, på en række andre råd:

Tak ja til vaccinen – også tredje stik. Bliv hjemme og aflys aftaler med andre, hvis du er syg. Hold fokus på hygiejne, luft ud og stil eventuelt sprit frem til julearrangementerne. Sørg for fornuftig afstand. Se så få som muligt. Tag hensyn til andre, hvis deres grænser er anderledes end dine. 5) Hvad betyder Omikron for det hele?

En del af brikkerne i puslespillet om den seneste coronavariant mangler stadig at falde på plads.

Men Omikron er blevet dominerende i Danmark og kommer til at forandre spillereglerne – også i juledagene.

Først og fremmest er varianten mere smitsom. Der er kort mellem de nye daglige smitterekorder, og derfor bør man være ekstra opmærksom på julesituationer, hvor mange mennesker er samlet indenfor. Især hvis det er med folk, der er i særlig risiko, ældre mennesker eller personer, som ikke er vaccinerede.

Den nye variant ser også ud til at være skyld i, at to vaccinestik ikke er lig med den samme høje beskyttelse som tidligere, så risikoen for reinfektioner er højere. Præcis, hvor meget effekten falder, er usikkert – men det er til gengæld sikkert, at et tredje boosterstik kan få beskyttelsen banket tilbage i vejret.

Derfor opfordrer både eksperter og Sundhedsstyrelsen til, at man tager imod en revaccination, hvis man har fået den tilbudt.

Og fordi effekten træder hurtigere i kraft efter tredje dosis end efter de to første, kan man stadig nå at få en ekstra julegave i form af et boost af immunbeskyttelsen.

Fremover kan coronasmittede ikke få oplyst, om de er testet positiv for den særlige Omikron-variant.

Det oplyser Statens Serum Institut i en pressemeddelelse.

Indtil søndag er alle positive coronaprøver blevet testet for, om der er tale om Omikron. Men på grund af det stærkt stigende smittetal har man fra 20. december kun undersøgt et udsnit af prøverne.

- På den måde vil folk ikke længere kunne få oplyst, om de er smittet med Omikron-varianten, siger Anne-Marie Vangsted, direktør i TestCenter Danmark, i pressemeddelelsen.

- De skal forholde sig til smitten på samme måde

Ifølge Anne-Marie Vangsted gør det dog ikke den store forskel for danskerne.

Med Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer er det ikke længere nødvendigt for borgerne at vide, om de er smittet med Omikron eller en anden coronavariant.

- De skal forholde sig til smitten på samme måde som før og følge de samme anvisninger fra coronasmitte.dk, siger Anne-Marie Vangsted.

Sundhedsstyrelsen har siden 29. november haft særlige anbefalinger for nære kontakter til smittede med Omikron-varianten.

Det betød, at alle nære kontakter til smittede med varianten blev anbefalet at gå i selvisolation og blive testet på dag et, fire og seks – uanset om de var vaccineret eller tidligere smittet.

Men retningslinjerne for opsporing og håndtering af nære kontakter er blevet ændret på grund af det høje smittetal og den hastige udbredelse af Omikron-varianten.

- Vi skal hele tiden finde en balance mellem at forebygge mest mulig smitte og samtidig undgå, at for mange isoleres, så samfundets vigtige og kritiske funktioner kan opretholdes, lød det mandag fra vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, Helene Probst.

Smitterekorden er blevet slået flere gange i december, og for nyligt spåede Statens Serum Institut (SSI) op mod 45.000 dagligt smittede om dagen i julemåneden.

Alligevel bliver det værre, lyder meldingen nu.

- Januar bliver den hårdeste måned i hele pandemien, siger Tyra Grove Krause, faglig direktør i SSI, til TV 2.

Hvis man fremskriver de mest opdaterede beregninger fra Statens Serum Institut, er forventningen et sted mellem 500-800 nyindlæggelser hver dag og over 9000-45.000 dagligt smittede, fortæller direktøren, der fortæller, at de 500 er et mellem-scenarie og de 800 et worst case-scenarie.

Hun uddyber, at beregningerne er lavet inden fredagens restriktioner, hvor blandt andet biografer blev lukket ned, og at det formentlig vil trække tallene lidt i den anden retning.

Dog kan Omikron-varianten ikke stoppes af restriktioner, men ”kun dæmpes en smule”, siger Tyra Grove Krause.

Så det er stadig de samme store smitte- og indlæggelsestal, vi ser ind i?

- Ja, det er det, vi forventer i januar med de usikkerheder, der nu engang altid er med tal, svarer hun og uddyber:

- Jeg kan med sikkerhed sige, at vi forventer et større antal indlæggelser og smittede i januar.

Kulminerer i midten af januar

Konkret regner SSI med, at pandemien kulminerer om to-tre uger, når vi rammer midten af januar.

- Immuniteten efter at have været tidligere smittet og immuniteten fra vaccinerne er ikke god længere, og derfor vil smittetallene stige markant, siger hun.

Og selvom meget tyder på, at Omikron-varianten giver et mildere sygdomsforløb, er det ifølge Tyra Grove Krause uundgåeligt, at de mange smittede vil føre til flere indlagte.

Hun sammenligner situationen med forsøget på at holde en flodbølge ude.

- Vi har tidligere haft to barrierer – en for smitte og en for alvorlig sygdom. Særligt barrieren mod smitte er blevet betydeligt svækket, og derfor stiger vandet og giver et meget større pres på den anden barriere mod alvorlig sygdom.

Mildere sygdomsforløb

500-800 daglige nyindlæggelser er umiddelbart en dyster prognose og et langt højere tal end på noget tidspunkt i pandemien. Det højeste antal nyindlæggelser på en dag er 210 målt 28. december.

Alligevel understreger Tyra Grove Krause, at der er en afgørende forskel fra dengang til nu.

- En indlæggelse i dag er ikke det samme som for et år siden. Folk er indlagte i kortere tid, og der er mindre risiko for at komme på intensiv, fordi vaccinerne beskytter mod alvorlige sygdomsforløb.

- Dog er jeg ikke i tvivl om, at det vil belaste hospitalerne, siger hun.

Tirsdag var der 121 nye indlæggelser. Dog faldt antallet af indlagte med 27 til samlet 554. Det skyldes, at en lang række patienter blev udskrevet.

Smittetallet nåede rekordhøje 13.558, og SSI vurderer, at Omikron-varianten nu er den dominerende variant i Danmark.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar om de nye SSI-tal fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm.

Ingen af dem vil udtale sig før det pressemøde, Sundhedsministeriet har indkaldt til klokken 13.

Der er som bekendt ikke noget, der er så slemt, at det ikke er godt for noget.

Gennem de seneste uger er den særligt smitsomme Omikron-variant skyllet ind over Danmark med rekordhøje smittetal og nye restriktioner i sit kølvand.

Men selvom varianten risikerer at presse sundhedsvæsenet i knæ, kan den også vise sig at blive starten på enden af coronapandemien.

Det kan faktisk være, at virus har presset sig selv op i et hjørne

Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet

Sådan lyder det fra Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet.

- Det kan være virkelig skidt i øjeblikket, men det kan måske også være en fordel på den længere bane, så vi får forkortet pandemien, siger han til TV 2.

En mere smitsom variant er usandsynlig

Siden de første smittede med Omikron blev bekræftet i Danmark 28. november, har varianten tegnet sig for en større og større del af smitten.

Tirsdag oplyste sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at varianten nu er dominerende i Danmark.

- Det udfordrer mange lande på nuværende tidspunkt, fordi smittestigningen er så voldsom. Derfor er det et stort problem på den korte bane, siger Jens Lundgren.

Men ifølge professoren kan netop den særligt smitsomme variant også få pandemien til at brænde hurtigere ud.

Det er nemlig usandsynligt, at coronavirus kan udvikle sig til en ny variant, der er endnu mere smitsom, vurderer Jens Lundgren.

Og derfor er der blandt fagpersoner en ”begyndende diskussion” om, hvorvidt det kan blive starten på enden for pandemien.

- Det kan faktisk være, at virus har presset sig selv op i et hjørne, den ikke kan komme videre fra. Altså at den ikke kan lave nye varianter, der er konkurrencedygtige med Omikron, siger Jens Lundgren.

Hurtigere naturlig immunitet

Selvom den høje smitte i Danmark er problematisk på kort sigt, kan den samtidig betyde, at vi kommer hurtigt igennem smittebølgen, vurderer professoren.

Ligesom et vaccinestik gør en coronainfektion nemlig kroppen bedre i stand til at håndtere virussen fremover.

- Spreder den sig så hurtigt, at mange når at blive smittet, får vi ad naturlig vej en bedre immunitet i befolkningen, siger Jens Lundgren.

Han peger blandt andet på, at de rekordhøje smittetal i Sydafrika, hvor Omikron første gang blev opdaget, allerede er på vej ned igen.

Giver ikke nødvendigvis mildere symptomer

Det store spørgsmål er nu, om Omikron er mindre farlig end eksempelvis Delta-varianten.

Sidste uge offentliggjorde sydafrikanske sundhedsmyndigheder indlæggelsestal for den nye variant, der er markant lavere end for Delta-varianten.

Både danske og internationale forskere har dog tidligere advaret om, at resten af verden sammenligner sig for meget med Sydafrika.

Landets gennemsnitsalder er nemlig langt lavere end i eksempelvis Danmark. Og derfor er borgerne sandsynligvis også i langt mindre risiko, når de bliver smittet.

Samtidig viser studier, at mellem 70 og 80 procent af landets befolkning allerede kan have været smittet med coronavirus i forvejen.

- Det er jo ikke nødvendigvis, fordi virus i sig selv forårsager mildere sygdom. Men rammer den folk, der er immuniseret i forvejen, har de bedre evne til at håndtere infektionen, siger Jens Lundgren.

Der er dog ifølge professoren stor bevågenhed omkring faren ved at blive smittet med den nye variant.

Der samles både i Danmark og udlandet enorme mængder data om de smittedes sygdomsforløb. Og derfor forventer Jens Lundgren også snart et mere klart billede.

- I løbet af januar forventer jeg, at vi er meget klogere på, om Omikron er mildere.