I Danmark venter vi stadig på, om smitten med den almindelige influenza i år bliver så hård, som eksperter og sundhedsmyndighederne frygter.

Vi regner med, at det er de samme varianter, der spredes på den samme halvkugle på det samme tidspunkt

Allan Randrup Thomsen, professor

Men andre steder i verden er smitten - sideløbende med et stigende antal coronatilfælde - stigende. Og fra USA lyder det nu, at en af de dominerende varianter, der er i omløb i den del af verden, har ændret sig så meget, at varianten ikke indgår i dette års influenzavaccine.

Det skriver flere amerikanske medier, herunder CNN og Livescience, på baggrund af et nyt studie og et interview med professor i mikrobiologi ved University Pennsylvania Scott Hensley.

- Fra vores laboratoriebaserede studier ligner det et stort mismatch, siger han til CNN.

Om det samme er tilfældet i Danmark er endnu for tidligt at sige, oplyser Statens Serum Institut (SSI) til TV 2.

Ifølge de seneste tal er der nemlig lige nu kun konstateret 145 tilfælde med A-influenza og 50 tilfælde med B-influenza. Det betyder, at datagrundlaget endnu er for lille til at sige noget konkret.

Endnu uvist om variant vil blive dominerende, siger eksperter

Det er en undergruppe af influenza A-typen H3N2, som lige nu vækker bekymring i USA.

Undergruppen bliver forkortet 2a2, og ifølge den amerikanske professor minder ændringerne om de mutationer, som i influenzasæsonen 2014-2015 betød, at vaccinen ikke beskyttede mod influenza i den sæson.

Det samme fremgår af en redegørelse fra Statens Serum Institut. Her står, at der i 2014-2015 var ”begrænset beskyttelse mod det mest udbredte influenzavirus”.

Konsekvensen var, at mange patienter fik intensiv behandling, og at der var en overdødelighed blandt ældre. Det på trods af, at Danmark ikke blev så hårdt ramt af smitte som andre europæiske lande.

Scott Hensley oplyser til TV 2, at det endnu er for tidligt at sige hvilken influenzavariant, der vil dominere i de kommende måneder.

- Men det ser ud til, at 2a2 H3N2-virus cirkulerer i forhøjede niveauer forskellige steder i verden. Det er muligt, at andre varianter vil dominere i andre dele af verden – det er endnu for tidligt at vide, siger han.

Det samme lyder fra professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, Allan Randrup Thomsen.

Han fremhæver over for TV 2, at der på grund af smittespredningen med coronavirus-varianten Omikron er mere begrænset rejseaktivitet end normalt.

- Men det er sådan, at vi regner med, at det er de samme influenzavarianter, der spredes på den samme halvkugle på det samme tidspunkt, siger han.

Flere influenzatilfælde i Brasilien

Også fra Brasilien lyder det, at der er et stigende antal smittetilfælde med den almindelige A-influenza H3N2. Blandt andet i byen Salvador.

Her er antallet af tilfælde ifølge mediet The Catholic Transcript steget med 1380 procent i landets hovedstad de sidste 14 dage – fra fem patienter 1. december til 74 tilfælde 14. december.

Tallene er ikke høje, men det er alligevel usædvanligt, fordi det siden 1. december har været sommer i Brasilien.

Det er uvist, om der er tale om den samme mutation som i USA, men ifølge forskeren Marcelo Gomez, der er en del af et forskerhold, som overvåger data for alvorlige respiratoriske sygdomme i Brasilien, skyldes udbruddet i Salvador en H3N2-mutation.

Han fortæller, at der også i Brasiliens hovedstad er tilfælde med den pågældende mutation, og at A-influenza H3N2 allerede er den dominerende.

Professor i virologi ved Statsuniversitetet i Bahia, Andrea Mendonca Gusmão, oplyser til The Catholic Transcript, at vaccinen i år indeholder H3N2, men ikke den samme mutation, der i år cirkulerer:

- Med andre ord. Vi kommer altid for sent i forhold til virussen, hvilket er derfor, vi kan få influenza, selvom vi er vaccineret, siger han.

Vaccinen kan stadig have en effekt

Ifølge den amerikanske professor Scott Hensley er det alligevel vigtigt at blive vaccineret mod influenza.

- Det er tydeligt, at vaccination er den bedste måde at beskytte mod alvorlig sygdom og død på grund af influenzavirusser, siger han til TV 2.

Ramona Trebbien, der er afsnitsleder og seniorforsker hos SSI, forklarer det sådan her:

- Det er nogle virus, der ligner hinanden rigtig meget. Så kan der være nogle få forskelligheder, som betyder, at vaccinerne ikke er helt så effektive, men stadig på nogle områder kan have en effekt.

I Danmark har der, siden sæsonen startede 1. oktober, været 42 indlæggelser i forbindelse med smitte med influenza A. Det betyder, at over en fjerdedel - 29 procent - af de personer, der indtil nu har været smittet med influenza A, også har været forbi sygehuset.

WHO anbefaler vaccine, syv måneder før sæsonen starter

Virusser muterer. Det er en naturlov, som især i disse tider med den nye coronavariant Omikron står lysende klart. Og især influenzavirussen er kendt for at mutere mere end andre virusser, herunder også covid-19.

Og netop fordi virusser ændrer sig, anbefaler Verdenssundhedsorganisationen (WHO) hvert år, hvilke tre eller fire varianter der skal indgå i influenzavaccinen.

Det sker for den nordlige halvkugle i februar, fordi det tager tid at producere det store antal vacciner, som skal bruges i den sæson, der starter i oktober.

Men samtidig cirkulerer virussen videre på den sydlige halvkugle, der har vinter, når vi i Danmark har sommer. Det betyder, at virussen kan udvikle sig, og at den i nogle sæsoner ændrer sig så meget, at vaccinen ikke længere er dækkende, når den igen rammer den nordlige halvkugle.

Vaccinen har ramt forbi fire gange siden 2011

Det er ikke første gang, at en influenzavirus har ændret sig i en sådan grad, at årets influenzavaccine ikke giver beskyttelse.

Det fremgår af de opgørelser, som Statens Serum Institut offentliggør hvert år.

Faktisk er det ifølge en gennemgang, som TV 2 har foretaget, sket fire gange siden 2011. Senest i influenzasæsonen 2017-2018, hvor der var det højeste antal influenzarelaterede dødsfald siden 2010.

Den sæson var influenza B - helt usædvanligt – dominerende, og ifølge Statens Serum Institut var der ”uoverensstemmelse” mellem det influenza B-virus, der indgik i vaccinen, og den, der var i omløb.

Det førte til en lav vaccineeffektivitet overfor influenza B.

SAS har både tirsdag og onsdag aflyst flere afgange til og fra byer som København, Stockholm, Oslo, London og New York.

Det fremgår af flyselskabets hjemmeside.

Ifølge DR Nyheder skyldes aflysninger et højt sygefravær hos personalet på grund af coronasmitte og fra folk, der er i isolation derhjemme.

Tirsdag var omkring 20 afgange fra Danmark, Sverige og Norge aflyst, mens 40 afgange er aflyst onsdag.

Flere fly torsdag lader også til at være aflyst ifølge flyselskabets hjemmeside.

"Meget ulykkeligt"

Pressechef i SAS John Eckhoff beklager, at nogle passagerer ikke kommer af sted på deres planlagte julerejse.

- Det er meget ulykkeligt, og det beklager vi virkelig, men vi er som resten af samfundet ramt af corona, siger pressechefen til den svenske tv-station SVT.

Pressechefen siger videre, at dem, der skulle have været med et fly, der nu er aflyst, har fået besked fra SAS på enten mail eller sms.

- I første omgang forsøger vi så vidt muligt at finde et alternativ og ombooke rejsen, enten hos os selv eller hos et andet flyselskab. Lykkes det ikke, refunderer vi omkostningerne, siger John Eckhoff.

Ifølge SVT skyldes nogle af aflysningerne også tekniske problemer.

USA vil købe en halv milliard hjemmetest, som amerikanerne derefter kan bestille og få leveret gratis fra januar.

Det skal få flere - særligt amerikanere med lav indkomst - til at lade sig teste for coronavirus.

Det siger den amerikanske præsident, Joe Biden, i en tale tirsdag, hvor han præsenterer flere tiltag, der skal bekæmpe stigningen med coronavirus.

Vacciner og teststrategi er den seneste tid igen blevet et tungtvejende spørgsmål i USA, hvor høje smittetal er drevet af den nye omikronvariant.

Ny nedlukning kommer ikke på tale

Joe Biden siger i talen, at USA også vil øge støtten til sundhedsvæsenet og øge vaccinationsindsatsen.

Blandt andet vil 1000 ansatte ved militæret blive sendt til hospitaler, der er overvældet af coronapatienter.

Dog understreger Biden, at en ny nedlukning ikke kommer på tale.

Han mener, at hans administration er forberedt på den nye bølge i landet, hvor omikron udgør mere end 70 procent af de nye smittetilfælde.

- Vi bør alle være bekymret for omikron, men vi bør ikke gå i panik. Det er ikke marts 2020. 200 millioner er fuldt vaccinerede. Vi er forberedte, vi ved meget mere om virusset i dag, og vi skal bare holde fokus, siger Joe Biden.

Daglige tilfælde er steget med 72 procent

Han påpeger, at vaccinationsraten har været faldende siden sommeren, og modstanden mod vaccinerne er blevet større.

Han giver især "misinformation på nettet" skylden.

- Der er virksomheder og personer, der tjener penge på at sprede løgne, der kan slå deres kunder og følgere ihjel. Det er amoralsk, siger præsidenten, der opfordrer amerikanere til at lade sig vaccinere og revaccinere.

Han siger, at de amerikanere, der er fuldt vaccinerede og tager forholdsregler som for eksempel afstand, kan fejre jul som planlagt med venner og familie.

Den seneste uge er antallet af nye smittetilfælde i USA steget med 19 procent, og siden begyndelsen af december er de daglige tilfælde steget med 72 procent.

Knap 283.000 smittetilfælde blev registreret mandag, hvilket var det højeste antal siden september.

I alt har coronapandemien krævet 830.000 liv i USA, hvor der bor 333 millioner mennesker.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) advarer om en "storm" af smittespredning i Europa, hvor Omikron-varianten spreder sig hurtigt.

Siden den nye virusvariant dukkede op for knap fire uger siden, er den blevet opdaget i mindst 38 ud af 53 europæiske lande.

Det siger WHO's leder for Europa, Hans Kluge, tirsdag.

- Vi kan se, at der er endnu en storm på vej. Inden for få uger vil Omikron dominere i flere lande i regionen, siger han.

Kluge understreger, at der er meget, der endnu er uvist omkring Omikron.

Undtagelsen er, at det efterhånden står klart, at varianten spreder sig med enorm hast.

Konsekvenser i sundhedsvæsenet

Omikron er allerede den dominerende virusvariant i flere lande, herunder Danmark, Portugal og Storbritannien, hvor antallet af registrerede tilfælde fordobles hver anden eller hver tredje dag.

Spredningen sker således meget hurtigere, end det har været tilfældet med tidligere virusvarianter.

Ifølge Hans Kluge vil den hurtige spredning med Omikron også få konsekvenser for sundhedsvæsenet.

- Mængden af nye covid-19-smittede kan i sig selv føre til flere indlæggelser og en omfattende belastning af sundhedsvæsenet, siger Kluge.

Vanskelige beslutninger

Mandag sagde WHO-chef Tedros Adhanom Ghebreyesus, at der er beviser for, at Omikron breder sig betydeligt hurtigere end deltavarianten.

Han sagde også, at personer, der er vaccineret mod coronavirus eller tidligere har været syge af virusset, formentlig kan blive smittet - eller smittet endnu en gang - med Omikron-varianten.

Han gentog samtidig sin opfordring til hele verden om at stå sammen om at bekæmpe virusset.

Det kan indebære at tage vanskelige beslutninger i form af tiltag og restriktioner. Men det er nødvendigt, hvis verden skal stoppe coronapandemien inden for et år, sagde han.

Marie Helmer Mørck er en af de få, der har prøvet at have coronavirus to gange.

Første gang havde hun ondt i kroppen, var træt og havde feber. Hun mistede sin lugte- og smagssans, men kom sig ellers hurtigt igen.

Onsdag blev 27-årige Marie Helmer Mørck testet positiv med coronavirus – for anden gang – og cirka et år efter, at hun blev smittet første gang.

- Jeg sad og talte med min familie om, hvordan vi skulle forholde os i julen, da jeg fik det positive testsvar. Vi grinede lidt af, at jeg var testet positiv for anden gang, men de syntes selvfølgelig også, at det var synd for mig, fortæller Marie Helmer Mørck, der til daglig er jazzsanger og sanglærer.

Marie Helmer Mørck har fået en reinfektion – og er altså en af de personer, der er blevet smittet med coronavirus igen, efter at de allerede har været testet positiv for virussen.

Omikron kan have betydning

På nuværende tidspunkt har omkring 7500 danskere været smittet mere end én gang med coronavirussen. Det anslår Statens Serum Institut på baggrund af deres daglige smitteovervågning. Tallet er dog behæftet med en usikkerhed, da der også kan være folk, der ikke er blevet testet, eller som ikke ved, at de har haft sygdommen.

Da jeg blev smittet for et år siden, var sygdommen stadig ny

Marie Helmer Mørck

En reinfektion defineres som en positiv PCR-prøve, der er taget mere end 60 dage efter prøvedatoen fra tidligere infektion. Det er også muligt for en person at blive reinficeret mere end én gang.

Ifølge SSI bliver de fleste immune over for coronavirussen i en vis periode, efter at de har været smittet. Derefter, eller hvis der opstår en ny variant, kan man risikere at blive smittet på ny.

SSI oplyser samtidig på deres hjemmeside, at reinfektioner hidtil kun har udgjort en lille del af det samlede smittetal. Men de skriver også, at andelen stiger, og at Omikron-varianten muligvis kan "give anledning til flere reinfektioner i den kommende tid".

Et mere mildt forløb

Med smittetallene i hovedstadsområdet for øje kom den positive test ikke som nogen overraskelse for Marie Helmer Mørck. Men det var uventet, at hun kunne være så "uheldig" at blive testet positiv endnu engang, fortæller hun.

Det har dog gjort en stor forskel, at hun har vidst, at hun har fået sine to vaccinestik. Og hun har ikke haft værre symptomer, end hvad hun ville have under en almindelig influenza:

- Det har været meget mildere denne gang, fortæller Marie Helmer Mørck.

De fleste af os vil før eller siden møde virusset, men så er vi også beskyttet af vaccinerne

Lone Simonsen, professor i epidemiologi og leder PandemiX centeret på RUC

Der er stadig ikke meget viden om, hvorvidt man bliver mindre syg, hvis man bliver smittet, efter at man allerede har haft virussen.

Ifølge Astrid Iversen, der er professor i virologi og immunologi ved Oxford University, har de foreløbige opgørelser over reinficerede vist, at nogen bliver mindre syge, mens andre får samme niveau af sygdom, og andre bliver mere syge.

- Det er meget blandet, for der er stor forskel på, hvor god en immunitet man opnår efter smitte, og på hvor sygdomsfremkaldende varianterne har været, siger hun.

Hun forklarer, at en person, der bliver smittet, men kun har få eller lette symptomer, typisk ikke vil opbygge en længerevarende immunitet, fordi deres immunsystem ikke når at komme kraftigt i gang. Er du derimod meget syg og bliver rask, kan du have opbygget en masse immunceller, der kan bekæmpe coronavirus. Især hvis du er yngre.

Men hun vurderer dog, at bliver man smittet på trods af, at man allerede har været smittet og har fået vaccinen, så vil ens sygdomsforløb være mildere i de fleste tilfælde.

I England er de begyndt at se data på, hvor hyppigt folk, der har været smittet, men ikke er vaccineret, får reinfektion med Omikron, og her er 7 procent af Omikron-tilfældene i øjeblikket reinfektioner. Til sammenligning udgjorde de 0,4 procent af Delta-infektionerne.

- Det tyder på, at den immunitet, man har fået ved at blive smittet med de tidligere varianter, inklusiv Delta-varianten, ikke beskytter særlig godt mod at blive smittet med Omikron, siger hun.

Derfor forventer Astrid Iversen ligesom SSI, at mange vil blive smittet med Omikron-varianten herhjemme – også selvom de allerede har været smittet eller er vaccineret.

Forholder sig anderledes

Netop fordi Marie Helmer Mørck har fået coronavaccinen, har hun følt sig mere tryg omkring forløbet.

- Da jeg blev smittet for et år siden, var sygdommen stadig ny, og jeg kendte ikke så mange, der havde haft det, så jeg blev ret bange og nervøs. Denne gang har jeg været mere pragmatisk omkring det, siger hun.

Til gengæld har hende og hendes kæreste, der blev testet positiv for coronavirus dagen før hende, haft meget forskellige symptomer.

- Jeg har kunnet mærke på min kæreste, at han har været mere syg, muligvis fordi det er første gang, at han har det, fortæller Marie Helmer Mørck og henviser til, at han har haft feber, ondt i halsen, hovedpine og været meget forkølet.

Forvent at blive smittet to gange

Også Lone Simonsen, der er professor i epidemiologi og leder PandemiX centeret på RUC, mener, at de fleste af os skal forvente at blive smittet flere gange med en eller flere varianter af coronavirussen.

- De fleste af os vil før eller siden møde virusset, men så er vi også beskyttet af vaccinerne og vil derfor få et mildere forløb. Begge dele hjælper os til at opbygge en robust, langtidsholdbar immunitet, siger Lone Simonsen.

Hun understreger, at man ikke skal opsøge coronasmitten, da det kan føre til alvorlig sygdom, og hvis smitten løber løbsk, kan det føre til belastning af sundhedsvæsenet og i værste fald overdødelighed.

- Men skulle det ske, at man blev smittet, er det positive, at man opbygger antistoffer og immunitet, siger hun.

Lone Simonsen har kigget på tidligere pandemier, og ud fra det forventer hun, at vi er i pandemifasen i et eller højst to år endnu.

- Når vi på et tidspunkt har den specifikke vaccinebooster mod Omikron, så får vi den oveni som en booster, og så tror jeg, at vi efter et år vil overgå til en fase, der tager mere form af en sæsonepidemi. Ligesom en sæsoninfluenza, siger hun og uddyber, at en pandemi typisk varer mellem to og fem år.

Testsystemet kan ikke følge med, i takt med at det daglige smittetryk bliver ved med at stige.

Flere eksperter advarer i den forbindelse om, at testkapaciteten ikke er tilstrækkelig til at sikre kontrol med epidemien hen over julen.

Det skriver Berlingske.

Mandag ændrede Sundhedsstyrelsen retningslinjerne for nære kontakter, så færre bliver anbefalet at lade sig teste.

- Vi må nok indse, at vi ikke har styr på epidemien

Eskild Petersen, professor i infektionssygdomme

Det skyldes dels, at udbuddet af PCR-test ikke kan følge med efterspørgslen.

Statens Serum Instituts (SSI) har aktuelt en kapacitet på 200.000 daglige prøver.

Det er samme niveau som forrige vinter. Men smittetallene er mere end tre gange så høje som dengang og i kraftig vækst.

Mørketal bliver højere og højere

SSI erkender, at det nuværende niveau ikke er nok til at dække testbehovet, men henviser til kviktest, selv om de ifølge instituttet har en stor usikkerhed.

- Vi må nok indse, at vi ikke har styr på epidemien, siger Eskild Petersen, der er professor i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet, til Berlingske.

Også Viggo Andreasen, lektor og forsker i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, er bekymret for udviklingen.

Hen peger på, at manglende test vil betyde, at vi får en ringere idé om, hvordan epidemien udvikler sig.

Det kan ifølge Viggo Andreasen medføre, at mørketallet over coronasmittede bliver højere og højere, og dermed at epidemien vokser hurtigere.

Dertil har omikronvarianten potentiale til at vokse voldsomt hurtigt, og det gør situationen ekstra "giftig", siger Viggo Andreasen ifølge Berlingske.

Berlingske har spurgt Sundhedsministeriet, om den aktuelle situation omkring test er hensigtsmæssigt. Ministeriet oplyser, at der er "fordele" og "ulemper" ved begge testtyper.

- De bør bruges på en måde, hvor de hver bidrager på den bedst mulige måde til at sikre epidemikontrol, skriver ministeriet og forklarer, at antigentest har den fordel, at de giver et hurtigt svar og kan bruges i en situation, hvor der skal testes hyppigt.

Spanien har tirsdag sat ny smitterekord med næsten 50.000 registrerede coronatilfælde.

Det oplyser landets sundhedsministerium.

I alt har myndighederne det seneste døgn registreret 49.823 nye smittede. Det er over 5000 flere end den tidligere rekord, der blev sat i januar.

De seneste 24 timer er det såkaldte incidenstal, som angiver antallet af smittede per 100.000 indbyggere over syv dage, også steget fra 377 til 424.

80 procent er færdigvaccineret

De stigende smittetal bliver primært drevet frem af den nye omikronvariant. Ifølge avisen El Pais udgør varianten allerede 80 procent af nye smittetilfælde i hovedstaden Madrid.

Myndighederne registrerede det første tilfælde af den nye variant i landet 2. december.

Den store forskel fra den seneste smittetop sidste vinter til nu er, at cirka 80 procent af Spaniens 47 millioner indbyggere er færdigvaccinerede.

Modsat dengang viser de fleste nye smittede nu ingen eller kun milde symptomer på covid-19.

Antallet af coronapatienter, der bliver behandlet på landets intensivafdelinger, ligger tirsdag på 1472. Det er en stigning på 30 i forhold til dagen før.

Catalonien har bedt om nye restriktioner

Selv om situationen er nogenlunde under kontrol, så truer den eksplosive smittestigning med omikronvarianten med at lægge pres på Spaniens hospitaler.

I Catalonien, der huser en fjerdedel af alle indlagte med covid-19 i Spanien, har myndighederne tirsdag bedt domstolene om at godkende en række nye restriktioner.

Det gælder blandt andet nedlukning af nattelivet og grænser for antal besøgene på barer, restauranter og i private hjem.

Spaniens regering og de fleste andre autonome regioner har indtil videre ikke været villige til at gå så langt.

Premierminister Pedro Sánchez planlægger onsdag eftermiddag at holde en videokonference med Spaniens regionale ledere for at diskutere, om der skal indføres nye tiltag for at inddæmme smitten.

EU og Storbritannien har tirsdag aften indgået en aftale om fiskekvoterne for 2022.

Det oplyser Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

- Jeg er meget glad for, at vi nu har en aftale på plads med Storbritannien. Nu kender de danske fiskere kvoterne for næste år, så de ved, hvad de har at gøre med. Det er hårdt tiltrængt efter et stormfuldt 2021.

Det siger minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S) i pressemeddelelsen.

- Kvoterne for 2021 kom først på plads langt inde i året, og det ville være ekstra træls, hvis fiskerne oven på den i forvejen svære situation med begrænsende kvoter og fangstmuligheder igen skulle leve med uvished i forhold til kvoteaftalen mellem EU og Storbritannien.

Aftalen gælder for de fiskearter som forvaltes i fællesskab. Størstedelen af kvoterne for de forskellige fisk falder i EU i 2022 i forhold til 2021.

Det skyldes den brexitaftale om at forlade EU, der blev indgået mellem Storbritannien og EU i slutningen af 2020.

Eksperter kritiserer nu regeringen for ikke at have været ordentligt forberedt på Omikron-varianten.

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde fredag på et pressemøde, at "ingen mig bekendt kunne forudse", at Omikron-varianten ville vise sig at være så smitsom, som den er.

Men sundhedsøkonom Jes Søgaard, professor på Syddansk Universitet, mener, at det er forkert.

- Vi vidste jo, at der på et tidspunkt ville komme en ny mutation. Vi vidste også, at den formentlig ville være mere smitsom end Delta-varianten. Det kan ikke komme bag på nogen, siger Jes Søgaard.

Han bakkes op af Jens Lundgren, professor på Afdeling for Infektionssygdomme på Rigshospitalet i København. Han er med i en ekspertgruppe, som tidligere i en rapport har advaret regeringen om, at nye smitsomme varianter af coronavirus kunne dukke op.

- Virus ændrer sig i sin genetiske sammensætning. Det har den gjort nogle gange, efter vi skrev det, og det måtte man forvente, at den ville gøre igen, og at der ville komme en ny variant. Man skulle i hvert fald være forberedt på, at Delta-varianten ikke var den sidste variant i den her pandemi, siger Jens Lundgren.

Store konsekvenser

Det, at regeringen ikke har været forberedt på Omikron-varianten, har haft konsekvenser for sundhedsvæsenet, mener Jes Søgaard. I går blev udrednings- og behandlingsgarantien suspenderet for at sikre, at sygehusene har kapacitet til at håndtere covid-19-patienter.

I weekenden kunne Berlingske afsløre, at sundhedsvæsenets beredskab er svagere, end det var sidste år.

På et pressemøde i torsdags med sundhedsmyndighederne kom det frem, at der indtil nu er planer for i alt 1000 indlagte på de medicinske afdelinger og 200 covid-19-patienter indlagt på intensivafdelinger.

Ifølge Berlingske var kapaciteten for et år siden 1330 indlagte patienter med covid-19 og dertil op til 300 intensivpatienter. Da smitten steg i december 2020, blev kapaciteten øget.

Jes Søgaard mener, at regeringen noget tidligere kunne have fokuseret på at gøre sundhedsvæsenet mere robust, mens smittetallene stadig var lave.

- Vi har haft en ret katastrofal udvikling på intensivområdet, hvor vi har tabt 25 procent af kapaciteten fra februar i år og frem til december, siger Jes Søgaard.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har ikke haft mulighed for at stille op til interview, men i en mail til TV 2 afviser han kritikken.

- Det er eksperternes vurdering, at nye varianter vil kunne ændre epidemiens udvikling. Men ingen kan forudse, hvornår disse varianter opstår, eller hvordan de opfører sig, skriver Magnus Heunicke blandt andet.

I alt 26.362 smittede med Omikron-variant

Omikron-varianten har spredt sig i Danmark siden slutningen af november. Her blev varianten fundet første gang. Det var hos rejsende fra Sydafrika. Data tyder på, at den er mere smitsom end andre varianter.

Smittespredning med varianten er gået hurtigere, end det er set med tidligere varianter af coronavirus, som har været dominerende i Danmark.

I løbet af december er der næsten dagligt blevet sat rekorder for, hvor mange personer i Danmark der er konstateret smittede over et døgn.

Ifølge tirsdagens smittetal fra Statens Serum Institut er der det seneste døgn konstateret smitte hos 13.558 personer i Danmark. Tirsdag er der også registreret 3324 nye smittede med Omikron-varianten, og det betyder ifølge Statens Serum Institut (SSI), at antallet af bekræftede tilfælde med varianten nu i alt er 26.362 herhjemme.

Tirsdag kom sundhedsminister Magnus Heunickes (S) ugentlige melding om kontakttallet.

Det var ikke godt nyt. Det er nemlig steget til 1,2.

Sidste uge var det på 1,1.

Kontakttallet siger noget om, hvorvidt epidemien er i vækst. Med et kontakttal som vi har nu, betyder det altså, at 10 mennesker smitter 12 andre.

- Vi ser en epidemi i vækst, og i dag rekordhøj smitte med 13.558 bekræftede tilfælde inklusiv reinfektioner, skriver han.

Men hvad betyder det i realiteten, når kontakttallet stiger med 0,1?

- Der er ret stor forskel

En talknuser, der igen og igen har kigget på coronamatematikken, er Viggo Andreasen. Han er lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet.

Og det kan lyde som om, at man ikke bør blive meget rystet over en stigning på 0,1 procent i kontakttallet, fordi stigningen er så lille. Men det er ikke helt så ufarligt, som det lyder, siger han.

- Der er ret stor forskel. Et kontakttal på 1,2 vil svare til, at epidemien vokser dobbelt så hurtigt som ved 1,1, siger Viggo Andreasen.

Forventer "væsentligt højere" kontakttal

Han undrer sig over, hvordan SSI udregner kontakttallet, fordi i Viggo Andreasens øjne burde det ligge en del højere.

- For mig at se har kontakttallet længe haft problemer. Jeg tror, at det har at gøre med den måde, Statens Serum Institut korrigerer for hvor mange test, der bliver lavet, siger han og peger på, at der bliver foretaget flere test nu, end det længe har været tilfældet.

Han uddyber, at nu, hvor Omikron-varianten formentlig er den dominerende, kommer kontakttallet til at ændre sig væsentligt.

- Hvis man kigger på, hvor hurtigt Omikron vokser i Danmark med en fordoblingstid på cirka to dage, svarer det til et kontakttal på omkring 4 for Omikron alene, siger han.

Han forventer, at kontakttallet i næste uge vil være ”væsentligt højere”, da Omikron nu er dominerende.

- Det er spændende at se, hvor meget vores restriktioner har hjulpet, siger Viggo Andreasen.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra SSI tirsdag aften men uden held.

Rekordmange smittede

Tirsdag satte smittetallet en ny, kedelig rekord. I alt var der registreret 13.558 smittetilfælde.

17 personer er døde med virussen det seneste døgn.

Der er konstateret 3324 nye tilfælde af Omikron-varianten i Danmark det seneste døgn. Dermed er antallet af bekræftede tilfælde med varianten nu i alt 26.362 herhjemme.

Ifølge Eskild Petersen, der er professor emeritus i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet, må vi indse, at Omikron-varianten nu er vidt udbredt i samfundet.

- Jeg kan ikke se, hvad man ellers skulle gøre for at bremse yderligere. Det må gå, som det går, hen over jul og nytår, siger han til Ritzau.