Omikron-varianten har, siden den første gang blev opdaget i november, ændret spillereglerne for myndighedernes håndtering af coronavirus.

Det er fortsat begrænset, hvad eksperter kender til varianten, men samlet set er beskyttelsen over for Omikron generelt lavere i den danske befolkning sammenlignet med tidligere varianter af coronavirus.

Det siger Camilla Holten Møller, der er leder af ekspertgruppen under SSI for matematisk modellering, til TV 2.

- Det er en helt anden problemstilling, vi står med nu. Vi står med en variant, der er i stand til at sprede sig mere, siger hun.

Tyder på, at to stik ikke er nok

Ifølge Holten Møller har Omikron vist sig at være en såkaldt escape-variant, hvilket betyder, at den i højere grad end tidligere kendte varianter af coronavirus kan undslippe vaccinerne og smitte personer, der tidligere har været smittet.

- Vi ser langt flere, der bliver smittet med Omikron, som tidligere har været smittet med enten Alfa- eller Delta-varianten. Og der er en ret høj smitterate blandt folk, der allerede er vaccineret, siger Camilla Holten Møller.

Samme besked kom fra direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm på et pressemøde mandag.

- Der er noget, som tyder på, at den immunitet, man får efter andet stik ved vaccinerne, nok ikke er stærk nok til at forebygge smitte og alvorlig sygdom ved den nye variant, lød det fra Brostrøm.

Har brug for scenarier

Af samme grund har sundhedsmyndighederne fremrykket tredje stik for alle personer over 40 år samt de 18-39-årige, som er i risiko for et alvorligt forløb.

- Den data, vi kan se, viser, at immuniteten efter tredje stik er effektiv i forhold til at forebygge alvorlig sygdom med den nye variant, lød det fra Brostrøm.

Statens Serum Institut har lørdag meldt ud, at vi ifølge deres beregninger kan se op til 45.000 smittede juleaftensdag herhjemme. I det bedste af otte scenarier forventer SSI 9000 dagligt smittede, og på baggrund af de beregninger har ekspertgruppen rådgivet politikerne, så de nye restriktioner, der træder i kraft fra søndag, forhåbentlig kan reducere smitten, så udviklingen går mod de bedre af scenarierne.

Selvom vi vaccinerer mange med tredje stik, så tyder laboratorieforsøg på, at nogen allerede nu kan have mindre effekt af vaccinationen

Camilla Holten Møller

Tallene er dog behæftet med en vis usikkerhed.

- Det er svært at navigere i en stor spredning, men vi har brug for at forudse, hvad vi kigger ind i, lyder det fra Camilla Holten Møller.

Vil finde ud af, hvor syge folk bliver med Omikron

Når SSI beregner scenarier som det ovenstående, kigger de blandt andet på vaccinernes effekt, og den har eksperterne indtil videre kun begrænset kendskab til blandt andet ud fra laboratorieforsøg, fortæller Camilla Holten Møller.

Laboratorieforsøgene viser, at beskyttelsen er mindre mod Omikron end mod andre varianter.

- Selvom vi vaccinerer mange med tredje stik, så tyder laboratorieforsøg på, at nogen allerede nu kan have mindre effekt af vaccinationen, siger hun og henviser til den første gruppe, der fik tredje stik for cirka to måneder siden.

Camilla Holten Møller fortæller, at SSI er "meget optaget" af at se på, hvor syge folk bliver af Omikron-varianten. Indtil videre har det ifølge hende især været de unge i Hovedstaden, som er blevet smittet, men SSI vil også gerne finde ud af, hvor syge ældre og andre risikogrupper bliver af Omikron.

Styrelsen for Patientsikkerhed har ifølge hende flere meldinger om Omikron-udbrud på plejehjem og hospitaler.

- Det er en bekymring, og alle tænker lige nu over alvorligheden ved Omikron-varianten. Det bliver afgørende for udviklingen i den kommende tid.

Lørdag ramte det samlede antal Omikron-tilfælde i Danmark 15.452.

Det viser en rapport fra Statens Serum Institut (SSI) fra lørdag aften.

Det var en stigning på 3893 fra i alt 11.559 tilfælde fredag. Dermed er antallet af kendte Omikron-tilfælde steget med cirka 34 procent.

Nye restriktioner bekæmper Omikron

Omikron udgør en væsentlig del af begrundelsen for de nye restriktioner, som træder i kraft søndag morgen.

De betyder blandt andet, at visse erhverv – herunder biografer, spillesteder og museer – skal lukke, og serveringssteder skal justere åbningstider.

Arbejdspladser skal derudover opfordre til hjemmearbejde, og afstandskrav gælder igen.

For barer, restauranter og caféer betyder de nye restriktioner, at de skal lukke fra klokken 23 til 05. Og at der ikke må serveres alkohol efter klokken 22.

I det hele taget kommer der et forbud mod salg af alkohol efter klokken 22 og før klokken 5. Eksempelvis i kiosker.

Desuden vil der være krav om mundbind eller visir for ansatte med kontakt til kunder, og der vil være arealkrav både for siddende og stående gæster. Der vil ligeledes være arealkrav i butikker og i kirker.

Meget er stadig uvist

Det er især de unge på 20 til 29 år, der bliver smittet med Omikron, mens det især er i hovedstadsområdet, at smitten er høj.

Det har blandt andet været en begrundelse for at lukke nattelivet.

Omikron blev for første gang konstateret i Danmark for tre uger siden og gør myndighederne bekymrede.

Der er nemlig meget, fagfolk endnu ikke ved om varianten. Men det er sikkert, at den smitter mere end andre varianter, sagde Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, på et pressemøde fredag.

Derfor er den bedste kontrol med varianten at reducere antallet af sociale kontakter.

- Vi håber, vi bliver glædeligt overrasket, og at nogle kommer og siger, at den ikke var så farlig. Men det kan vi bare ikke antage. Så derfor forsigtighedsprincippet, hvor vi forsøger at dæmpe smittestigningen, sagde Brostrøm.

Der er ifølge SSI's opgørelse fra lørdag 29 Omikron-relaterede indlæggelser på danske hospitaler.

Flere eksperter mener, at Danmark af andre lande bliver straffet for at være god til at opdage den nye variant af coronavirus, Omikron.

Det skriver Berlingske.

Via en særlig gensekventering tester Danmark nemlig samtlige positive coronaprøver for at slå fast, om det er Omikron eller ej.

Danmark finder flere tilfælde

På den måde finder Danmark også flere Omikron-tilfælde end andre lande.

- Som udgangspunkt fanger vi relativt flere positive Omikron-tilfælde end resten af Europa.

- Det er svært at forestille sig andet, end at der er et betydeligt mørketal i de fleste europæiske lande, simpelthen fordi testningsniveauet ikke er lige så højt og bredt dækkende som i Danmark, siger Flemming Konradsen til Berlingske.

Burde få klap på skulderen

Flemming Konradsen er professor ved afdelingen for global folkesundhed på Københavns Universitet.

Han bliver bakket op af Mads Albertsen, der er professor ved kemi- og biovidenskab på Aalborg Universitet.

Han mener, at Danmark burde få et klap på skulderen for at være god til at teste.

Straffen for de danske testresultater

Straffen for de danske testresultater er begyndt at dukke op flere steder i verden.

Tyskland har udpeget Danmark som et højrisikoland. Det betyder blandt andet, at fra søndag skal ikkevaccinerede i karantæne i ti dage ved indrejse.

USA fraråder amerikanere at rejse til Danmark. Og israelere må ikke tage til Danmark, medmindre at det er strengt nødvendigt.

Ekspert: Nytter ikke

Straffene giver ifølge Mads Albertsen ingen mening. Han påpeger, at der i de fleste lande allerede er samfundssmitte, og det ikke nytter at lukke grænserne for udvalgte lande.

Eksperterne fremhæver også, at Danmark blev ramt af Omikron-varianten før de fleste andre lande i Europa.

Det vil sige, at vi ikke er så meget et "worse case scenario" som et billede på, hvad der nærmest uundgåeligt vil ramme andre lande.

En stribe nye coronarestriktioner træder i kraft søndag.

Med bred politisk opbakning i ryggen præsenterede statsminister Mette Frederiksen (S) de nye restriktioner på et pressemøde fredag eftermiddag.

Her slog hun fast, at der ikke er tale om en reel nedlukning, som vi så det sidste vinter.

- Vores mål er stadig at holde så store dele af samfundet åbent som muligt, lød det fra Mette Frederiksen (S), som dog også understregede, at vi ikke kan "lade smitten løbe løbsk."

Restriktionerne omfatter blandt andet en total nedlukning af kulturlivet, herunder biografer, teatre, forlystelsesparker og lignende.

De nye tiltag træder i kraft søndag morgen klokken 8 og varer fire uger frem til 17. januar.

Herunder kan du se de nye restriktioner:

Lokaler med erhverv, der lukkes: Spillehaller Kasinoer Lege- og badelande Forlystelsesparker og tivolier Messer og lokaler til konferencer og foredrag Lokaler til kulturelle aktiviteter, der lukkes: Spillesteder Teatre Biografer Museer Kunsthaller Kulturhuse Forsamlingshuse Folkehøjskoler Selskabslokaler Zoologiske anlæg Akvarier Lokaler til menighedsarrangementer og idrætsarrangementer med betalende tilskuere Tiltag på serveringssteder: Serveringssteder skal stoppe udskænkning af alkohol klokken 22 og lukke klokken 23. Generelt forbud mod salg af alkohol i perioden 22-05. Indendørs arealkrav på to kvadratmeter per gæst for siddende gæster og fire kvadratmeter for stående. Krav om mundbind eller visir for personale med kundekontakt, uanset om de kan forevise coronapas. Krav om opsætning af informationsmateriale fra Sundhedsstyrelsen samt krav om håndsprit. Øvrige tiltag: Kravet om mundbind udvides til blandt andet lokaler på kultur- og erhvervsområdet, hvor der er offentlig adgang. Eksempelvis uddannelsesinstitutioner, køreskoler, takeawaysteder og gudstjenester. Indendørs arealkrav i detailhandlen og til gudstjenester og religiøse handlinger. Krav om pladsbillet og coronapas i intercity- og intercity-lyntog samt krav om coronapas i fjernbusser. Arbejdspladser anbefales at opfordre til hjemmearbejde. Begræns mængden af sociale kontakter i juletiden. Prognoser med skræmmende "worst case-scenarie"

De nye restriktioner kommer efter en længere periode med stigende smittetal.

Det er den nye, smitsomme Omikron-variant, der er med til at drive smitten frem.

17. december blev der sat ny rekord for antal nye smittede på et døgn med 11.194 registrerede tilfælde med coronavirus.

Statens Serum Institut (SSI) forventer, at antallet af smittede og nyindlæggelser vil stige frem mod nytår.

Og juleaften risikerer det daglige smittetal at spænde fra 9000 og op til 45.000 personer.

Det viser nye modelberegninger fra Ekspertgruppen for matematisk modellering, skriver SSI i en rapport.

Der er dog stor usikkerhed forbundet med, hvordan Omikron-varianten vil udvikle sig i det danske samfund og dermed beregningerne, lyder det.

Tyskland vil fra mandag kræve, at alle indrejsende fra Storbritannien går i to ugers karantæne. Kravet gælder, uanset om man er vaccineret eller ej.

Det oplyser det tyske Robert Koch Institut (RKI) lørdag aften.

Dermed kategoriserer Tyskland Storbritannien som et "variantområde", der er forbeholdt de lande, hvor risikoen er størst.

- Storbritannien og Nordirland er meget hårdt ramt af covid-19. En ny, smitsom variant er også blevet fundet, lyder det på RKI's hjemmeside.

Mange smittetilfælde i London

De seneste 7 dage er der blevet fundet mere end 65.000 smittede med Omikron-varianten alene i London.

Det nye tiltag kommer, efter at Tysklands delstatsledere tidligere lørdag over for regeringen efterlyste skrappere krav for britiske indrejsende.

- Spredningen af Omikron i Storbritannien er meget bekymrende. Vi er nødt til at forhindre spredningen så længe som muligt og bremse den så meget som muligt, lød det fra ministrene.

Gælder for alle transportmidler

Ud over et karantænekrav for indrejsende fra Storbritannien er det også kun tyske statsborgere, der får lov at rejse fra Storbritannien til Tyskland fra mandag.

Reglen gælder for alle transportmidler, og en PCR-test er påkrævet for alle personer, der rejser til Tyskland.

Flere europæiske lande, herunder Frankrig, har allerede indført tiltag for at begrænse adgangen af rejsende fra Storbritannien.

Lande udnævnt som "højrisikolande"

I mellemtiden har tyske myndigheder udnævnt Frankrig og Danmark som lande med en høj risiko, hvilket er et niveau lavere end Storbritanniens.

De tyske restriktioner for højrisikolande rammer især ikkevaccinerede, der skal kunne fremvise en negativ coronatest og samtidig i karantæne i op til ti dage.

Hvis man er vaccineret, er den største ændring, at man fremover skal anmelde sin indrejse digitalt.

Lørdag aften strømmede hundredvis af mennesker til Tivoli i København. Det er sidste gang i år, at Tivoli har dørene åbne.

Mange ville nå årets sidste dag hos forlystelsesparken, men alligevel kom antallet af besøgende bag på nogle.

- Stemningen er i top, men jeg synes, at der er for mange mennesker, siger Kristine Sundby fra Amager, som har taget sine tre børn med, til TV 2.

Det er så øv, at det lukker ned igen

Michelle Bjørklund, studerende Synd for medarbejderne

Allerede ved indgangene til Tivoli var der lange køer. Børnefamilier og vennegrupper snakkede om, hvilke forlystelser de skal ind og prøve, og hvilke seværdigheder de skulle nå at se.

Fredag varslede statsminister Mette Frederiksen (S) endnu en nedlukning af kulturlivet, og den omfatter også Tivoli samt andre forlystelsesparker.

- Vi er skuffede, men vi respekterer de nye regler, siger Kasper Schumacher, som er havedirektør i Tivoli.

Han er især ked af, at forlystelsesparkens medarbejdere nu skal hjemsendes.

Nedlukningen er ærgerlig

Inde bag murene ved en af Tivolis madboder stod parret Michelle Bjørklund og Theis Madsen fra Nykøbing Falster.

De er ærgerlige over, at endnu en nedlukning rammer kulturlivet i juletiden.

- Det er så øv, at det lukker ned igen. Det er jo udendørs, så jeg kan personligt ikke se, at det ville være et problem at holde det åbent, siger studerende Michelle Bjørklund.

Æblegløgg og god stemning

Også de to veninder Susanne og Lisbeth Beltov var taget i Tivoli lørdag aften, hvor de skålede i æblegløgg.

- Jeg synes ikke, at her er alt for proppet, siger psykoterapeuten Lisbeth Beltov.

- Man kan i hvert fald godt trække vejret, tilføjer hun.

Både Lisbeth Beltov og Susanne kan dog godt se nødvendigheden i nedlukning, de høje smittetal taget i betragtning.

Høje smittetal

Den seneste uges tid er der blevet slået flere smitterekorder.

Fredag blev den seneste rekord sat med 11.559 nysmittede, men tallet lørdag lå på 8594.

Ifølge Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet, kan faldet i de daglige antal smittede være et tegn på, at de restriktioner, der blev indført tidligere i december, har en effekt.

- Det er helt bestemt et godt tegn. Med den vækstrate, vi har set med Omikron på det sidste, så ville Omikron alene skulle tegne sig for 9-10.000 tilfælde i dag, hvis den vækst var blevet ved, siger han til TV 2.

For mange mennesker

Smitten taget i betragtning var Kristine Sundby, der var i Tivoli med sine børn, ikke helt tryg ved menneskemængderne.

- Det var faktisk meningen, at vi skulle komme på mandag, men nu lukker Tivoli i morgen, så derfor kom vi i dag, siger hun.

Modsat Lisbeth Beltov og veninden Susanne mener hun, at der var alt for mange mennesker i Tivoli lørdag aften.

Hun kan dog godt forstå, at der er så proppet, da kulturlivet har haft to dage til at forberede sig på en nedlukning.

- Det er ikke nok dage. Det er nok derfor, at der er så mange mennesker her i dag, siger Kristine Sundby.

Tivolis havedirektør Kasper Schumacher fortæller, at lørdag også normalt er den travleste dag på ugen.

Omikron-varianten er på hastig fremmarch herhjemme, og det får nu betydning for landets restauranter.

Fra søndag 19. december og fire uger frem skal udskænkning af alkohol stoppe klokken 22. Restauranterne skal desuden lukke klokken 23, og der bliver krav om bedre plads mellem gæsterne.

Ole Søndergård er ejer af Bones-restauranterne i Frederikshavn og Hjørring, og han er ked af de landsdækkende restriktioner.

Restaurant-ejeren siger til TV 2, at myndighederne i stedet skulle indføre lokale restriktioner de steder i landet, hvor smitten er højest.

- Henrik Ullum (direktør for Statens Serum Institut, red.) fortalte, at det er i Storkøbenhavn, hvor smitten er klart størst. Så burde man kigge på restriktioner i det lokalområde.

Hvis effekten af restriktionerne skal være robuste, så skal de gælde for alle

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet

Ole Søndergård påpeger, at incidenstallet fredag lå omkring 600 i flere af de 11 nordjyske kommuner, mens det tilsvarende tal i mange storkøbenhavnske kommuner var 1500 og opefter.

Incidenstallet i de fem regioner – SSI 18. december

Hovedstaden: 1566 Sjælland: 1010 Midtjylland: 784 Syddanmark: 680 Nordjylland: 670

Incidenstallet angiver antallet af borgere, der er testet positive for coronavirus inden for den seneste uge per 100.000 indbyggere i hver af de fem regioner.

Større risiko for smitte i København end i Hjørring

Bones-ejeren forklarer, at man i Nordjylland før har vist, at man kan lukke hurtigt og effektivt ned.

Det skete i november 2020, hvor syv nordjyske kommuner blev nedlukket og ramt af mere omfattende restriktioner, end der var gældende i resten af Danmark.

Baggrunden var, at Statens Serum Institut havde konstateret spredning af en mutation af coronavirussen fra mink til mennesker. Myndighederne frygtede, at den muterede virus ikke ville beskytte optimalt imod størstedelen af vaccinerne.

Derfor ønsker restauratør Ole Søndergård, at noget tilsvarende nu bør overvejes i andre dele af landet.

- Jeg kunne sagtens forestille mig, at det kunne være en mulighed med hurtige, lokale nedlukninger frem for at tage alle over én kam, siger han og uddyber:

- Man skal nok ikke være den helt store matematiker for at finde ud af, at det måske er lidt mere risikofyldt at gå biografen i Storkøbenhavn end for eksempel i Hjørring, lyder det.

Afviser lokale nedlukninger

Hans Jørn Kolmos er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

Han afviser Bones-ejerens idé med lokale nedlukninger.

- Det går så hurtigt i øjeblikket med smittespredningen på grund af Omikron-varianten. Billedet kan derfor lynhurtigt ændre sig i Nordjylland, siger professoren til TV 2.

Han opfordrer samtidig til, at vi i Danmark passer på med at holde visse kommuner åbne og andre lukkede.

For det har tidligere vist sig at føre en lang række praktiske problemer med sig i form af uhensigtsmæssig "coronatrafik" over kommunegrænserne.

- Da restauranterne var lukket ned i København, men samtidig åbne på Fyn, gav det uheldig spekulation, som vi skal undgå. Det var skrupskørt, at folk i stedet kørte vestpå for at gå på restaurant, siger Hans Jørn Kolmos.

Det er hårdt, at folk bliver bange hver gang, der har været et pressemøde

Ole Søndergård, ejer af to Bones-restauranter Vanskelig diskussion

Professoren erkender, at det er en vanskelig diskussion, og han kan godt forstå argumenterne fra Bones-ejer Ole Søndergård om en lokal nedlukning især i Hovedstaden, hvor smitten udvikler sig hurtigst.

- Men hvis effekten af restriktionerne skal være robuste, skal de gælde for alle, mener Hans Jørn Kolmos.

Han køber heller ikke argumentet om, at smittetrykket er lavere i eksempelvis Aalborg sammenlignet med København.

- Det er jo ikke det samme som at sige, at smitten er lav i Nordjylland, og at der ikke er noget problem i Aalborg, siger professoren.

Kunderne forsvinder

Ifølge Ole Søndergård vil hans to Bones-restauranter slippe "nådigt" fra de nye restriktioner, men han erkender, at det er endnu en mavepuster for en i forvejen hårdt prøvet branche.

Mange restauranter kan nemlig nu forvente, at deres overskud endnu en gang vil forsvinde i december.

- Det er hårdt, at folk bliver bange hver gang, der har været et pressemøde. Det kan vi selv mærke på de første fire til seks dage efter, hvor folk annullerer deres bookinger, siger Ole Søndergård.

Omikron-varianten spreder sig hastigt i lande med en høj grad af immunitet i befolkningen.

Det oplyser Verdenssundhedsorganisationen (WHO) ifølge Reuters.

Det er uklart, om det skyldes Omikrons evne til at omgå immunitet – eller det faktum, at den er betydeligt mere smitsom end tidligere varianter.

I Storbritannien har over halvdelen af befolkningen modtaget det tredje boosterstik, mens i alt 11,2 millioner af en samlet befolkning på godt 67 millioner har været smittet med covid-19.

Alligevel er Storbritannien et af de lande, der er hårdest ramt af Omikron-varianten.

Rekorder på stribe

For tredje dag i træk slog Storbritannien fredag en trist rekord med flere end 93.000 smittede med covid-19. Af dem var 3201 personer smittet med Omikron, hvilket bringer det samlede antal Omikron-smittede op på 14.909. Det skriver Sky News.

Til sammenligning har Danmark samlet konstateret 11.559 smittede med Omikron-varianten.

Også Danmark sætter i disse dage kedelige coronarekorder på stribe. Og selvom vaccineraten herhjemme er høj, er det ligeledes Omikron, der driver smitten.

Således blev fredag femte dag i træk, hvor der blev sat ny rekord for smittetallene, som dækker over både Delta og Omikron. I alt blev der fredag registreret 11.194 nye smittetilfælde det seneste døgn.

I alt har 609.062 danskere været smittet smittet med covid-19.

I alarmberedskab

Den nye smittebølge i Storbritannien har sat premierminister Boris Johnsons regering og de britiske sundhedsmyndigheder i alarmberedskab.

Boris Johnson har indtrængende bedt alle briter om at få deres tredje vaccinestik så hurtigt som muligt:

- Ingen bør være i tvivl: Der er en tidevandsbølge af Omikron på vej. Vi står i en nødsituation i kampen mod den nye variant. Vi må omgående styrke den mur af vaccinebeskyttelse, der skal holde vores venner og familier sikre.

Tirsdag vedtog det britiske parlament en række restriktioner, der skal dæmme op for smittebølgen. De består blandt andet i, at alle briter, som ikke er færdigvaccinerede, skal fremvise en negativ test ved flere indendørs begivenheder og på natklubber.

Dystre prognoser

I weekenden offentliggjorde det britiske videnskabelige råd en ny prognose, der advarer om tusindvis af nye coronadødsfald i løbet af foråret.

Det videnskabelige råd har regnet på betydningen af, om de kendte vacciner virker godt eller mindre godt på smitten fra Omikron-varianten.

Og tallene er dystre.

I bedste fald – hvis vaccinerne virker godt – så vil England opleve omkring 25.000 dødsfald frem til slutningen af april.

I værste fald – hvis de kendte vacciner ikke virker så godt – så kan det tal stige til 75.000 nye coronadødsfald inden udgangen af april.

Indtil nu har England registreret 147.000 døde med coronavirus.

Verden kigger på Sydafrika

Omikron-varianten menes at være opstået i Sydafrika, som derfor er blandt de førende med udforskningen af dens smittemønstre.

Derfor følger internationale forskere nøje udviklingen i Sydafrika.

Her tyder helt nye tal på, at vacciner og immunitet de seneste dage har dæmpet den voldsomme smittebølge. Tallene viser, at antallet af indlæggelser i forhold til antallet af smittetilfælde falder.

Samtidig tyder nye rapporter ifølge Sydafrikas sundhedsministerium på, at personer, som tidligere har været smittet af andre virusvarianter, eller som er blevet vaccineret, er bedre beskyttet mod Omikron-varianten og mod at blive alvorligt syge.

Det skriver den britiske avis The Guardian.

Der er guirlander og julekugler fra gulv til loft, og de fås i alle former og farver. Det samme gælder de utallige varianter af led-lys, som blinker hysterisk. Der er også en hel skov af plastikjuletræer i forskellige grønne nuancer, som man kan fare vild i.

Julen er ikke en tradition i Kina, men Yiwu, som ligger i Zhejiang-provinsen i det østlige Kina, er nok det tætteste, man kommer på et epicenter for jul.

Det er nemlig her 80 procent af verdens julepynt bliver eksporteret fra de tusindvis af fabrikker, der ligger i området.

Gigantisk engrosmarked

Jeg befinder mig på verdens angiveligt største engrosmarked for julepynt og alt muligt andet, der kan være sjovt at købe, men let kan undværes.

Yiwu International Trade Market er så gigantisk stort, at det er svært at beskrive med ord. Det dækker et areal på seks millioner kvadratmeter med mere end 75.000 butikker.

Der er en hel etage med hårbøjler, pyntespænder og sløjfer og afdelinger med alt fra legetøj og plastikblomster til hårshampoo og regnjakker.

Rensdyrgevir hitter

Når det gælder julepynt, er et af de store hits i Europa lige nu hårbøjler med rensdyrgevir og nissehuer på, fortæller Wang Yazhen, der også sælger julesokker og nissehuer i tusindvis.

Tidligere var Yiwu, som er en lille by i kinesisk målestok med sine godt en million indbyggere, et knudepunkt for tilrejsende indkøbere fra hele verden. Men det har pandemien sat en stopper for.

Nu foregår næsten al handel online, og det gav et dyk i omsætningen i 2020, men det er gået bedre i år, fordi kunderne har vænnet sig til de nye formater.

Næsten alt er rykket online

- Folk kan ikke komme til Kina lige nu, så vi er begyndt at sælge online. Vi sender billeder af de nye produkter via WeChat eller mail, og så kan de bestille online, siger Yang Xiaojia, der eksporterer guirlander til blandt andet Europa, Mellemøsten og Korea.

Men det er naturligvis lettere at sælge til eksisterende kunder end at skaffe nye kunder, når man ikke kan mødes fysisk. Derfor er flere handlende nu også begyndt at satse på det kinesiske marked, hvor julepynt er blevet populært i indkøbscentre og på restauranter, især i de store byer.

Men hvorfor er det nu lige, at man fejrer jul? Da jeg spørger sælgeren Yang Xiaojia, griner hun højt og siger:

- Det ved jeg virkelig ikke. Jeg har aldrig rigtig undersøgt det, selvom jeg arbejder i den her industri.

Aner ikke, hvorfor man fejrer jul

Svaret går igen hos alle, jeg snakker med. Også hos Wang Yazhen, der sælger nissehuer og hårbøjler med gevir.

- Jeg ved det ikke. Men vi ved, at julemanden bringer gaver ud, siger hun grinende og tilføjer, at julen er en højtid, hvor familier samles ligesom til kinesisk nytår.

Julen har intet med Jesus og kristendommen at gøre i Yiwu, hvor det er jul hele året. Julen er ren business.