Fra søndag bliver pladsbilletter et krav igen, hvis man skal køre i Intercity eller Intercity-lyn-tog, men det vil fortsat koste 30 kroner at købe en pladsbillet.

Det fortæller Tony Bispeskov, som er informationschef hos DSB, til TV 2.

- Vi er godt i gang med juletrafikken, og langt de fleste mennesker, som skal hjem til jul, har allerede bestilt pladsbillet. Men i samme øjeblik en pladsbillet er gratis, risikerer vi en situation, hvor folk, der ikke har fået en billet, ikke kan komme hjem til jul, fordi folk hamstrer billetter, siger Tony Bispeskov.

Han tilføjer, at DSB i begyndelsen af den kommende uge vil tage stilling til, hvorvidt pladsbilletterne fortsat skal koste noget efter jul.

Billetter bliver ikke returneret

Sidste gang det var et krav at have en pladsbillet i flere tog, var billetterne gratis, men erfaringen fra dengang er netop, at folk hamstrer billetter til forskellige afgange, hvis de ikke er sikre på, hvilken afgang de vil tage.

Og det er ikke altid, de billetter, som man ikke skal bruge, bliver returneret, lyder det fra Tony Bispeskov.

Er det fair, at billetterne fortsat vil koste noget, når det bliver et krav at have en pladsbillet?

- Vi risikerer, at folk booker flere pladser, end de har brug for, og juletrafikken er vigtig for mange mennesker. Så vi fastholder prisen for at give folk den tryghed, at de kan få en pladsbillet.

Kravet om pladsbillet gælder som udgangspunkt frem til 16. januar.

Krav om coronapas

Udover kravet om pladsbillet i bestemte tog bliver det fra søndag klokken 8 obligatorisk at have coronapas i fjernbusser og fjerntog. Det er første gang under pandemien, der er krav om gyldigt coronapas i kollektiv transport.

- Det går rigtig stærkt med smitten lige nu, og derfor er der også brug for ekstra opmærksomhed og ekstra tiltag, så juletrafikken kan opretholdes og smittespredningen mindskes. Derfor indfører vi nu krav om coronapas på de lange rejser samt pladsbilletkrav, så der ikke er overfyldte tog i juleperioden, hvor mange rejser længere, siger transportminister Benny Engelbrecht (S) i en pressemeddelelse.

Det er desuden fortsat et krav, at man bærer mundbind eller visir, når man kører i kollektiv trafik, og fra søndag gælder kravet også for ansatte i transportsektoren.

Statens Serum Institut (SSI) forventer, at antallet af smittede og nyindlæggelser vil stige frem mod nytår.

Og juleaften risikerer det daglige smittetal at spænde fra 9.000 og op til 45.000 personer.

Det viser nye modelberegninger fra Ekspertgruppen for matematisk modellering, skriver SSI i en rapport.

Der er dog stor usikkerhed forbundet med, hvordan omikronvarianten vil udvikle sig i det danske samfund, og dermed beregningerne, lyder det.

Det skyldes, at det blot er tre uger siden, at Omikron-varianten for første gang blev opdaget herhjemme. Og dermed har der været en kort periode med tilstrækkelig indsamling af data i Danmark.

Ifølge SSI afhænger antallet af smittede og nyindlæggelser blandt andet om graden af vigende immunitet for Omikron-varianten og danskernes generelle adfærd.

Desuden fremhæver SSI følgende faktorer, der alle gør fremskrivningerne usikre:

Hvor godt færdigvaccinerede og revaccinerede personer er beskyttet mod infektion og indlæggelse Hvor smitsom Omikron-varianten er sammenlignet med Delta-varianten Om smitte med Omikron-varianten medfører en større eller mindre risiko for et alvorligt sygdomsforløb end Delta-varianten Hvor meget mere Omikron-varianten er i stand til at forårsage re-infektion

Tidligere på ugen lød det i en udtalelse fra Statens Serum Institut, at det blot var et spørgsmål om tid, før Omikron-varianten ville blive den dominerende variant i Danmark.

Den yderst smitsomme variant af coronavirus er senest opgjort til at udgøre cirka 27 procent af smittetilfældene herhjemme.

Kan også medføre flere indlæggelser

De mange smittetilfælde kan samtidig give imellem 120 og 250 daglige nyindlæggelser 24. december.

Det sker, hvis Omikron-varianten har samme indlæggelsesrisiko som Delta-varianten.

- Der er stadig store usikkerheder omkring indlæggelsesrisikoen for Omikron-varianten. Og der er indikationer på, at varianten kan være mindre alvorlig, udtaler Camilla Holten Møller, der er leder af ekspertgruppen under SSI.

Derfor har SSI også lavet beregninger for, hvis Omikron-varianten viser sig at være halvt så alvorlig som Delta-varianten.

- Hvis det er tilfældet, ser vi i modellerne frem mod daglige nyindlæggelser juleaften i størrelsesordenen 120-190, siger Camilla Holten Møller.

Til sammenligning er der lørdag registreret i alt 126 nyindlæggelser med covid-19.

Ekspertgruppen under SSI har i alt regnet på otte forskellige scenarier omkring smittetal og nyindlæggelser som følge af Omikron-varianten.

Ekspertgruppen er kommet frem til, at samtlige udfald giver stigende smittetal og nyindlæggelser.

Lørdag er 8594 bekræftet smittet med covid-19 ifølge Statens Serum Institut (SSI). Antallet af smittede falder dermed med 2600 i forhold til fredag.

13 personer har mistet livet, hvilket bringer det samlede antal døde med covid-19 op på 3067.

Antallet af indlagte vokser med 15 personer, så der samlet er 533 indlagte.

Af de indlagte er 65 personer på intensiv, og 35 er i respirator.

De positive tests er fundet blandt 233.670 PCR-test. Dermed lander positivprocenten på 3,68 procent, hvilket er en nedgang fra 5,03 procent i fredags.

Vidner om, at restriktionerne virker

Ifølge Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet, kan faldet i smittede være et tegn på, at de restriktioner, der blev indført tidligere i december, har en effekt.

- Det er helt bestemt et godt tegn. Med den vækstrate, vi har set med Omikron på det sidste, så ville Omikron alene skulle tegne sig for en 9-10.000 tilfælde i dag, hvis den vækst var blevet ved, siger han til TV 2.

Han understreger dog, at man skal være varsom med at tolke for voldsomt på både store og små tal, da der kan være et efterslæb i at få undersøgt PCR-prøverne hos SSI, lyder det.

- Når tallet var meget stort for et par dage siden, var det fordi, man havde færdiggjort en hel del prøver, og det her tal kunne man desværre også tolke som, at man er bagude med at få færdiggjort en del prøver.

For tidligt at tolke

Tidligere i december indførte Folketinget restriktioner mod blandt andet nattelivet, hvor natklubber måtte lukke, og søndag træder yderligere restriktioner i kraft, hvor blandt andet kulturinstitutioner og forlystelsesparker må lukke midlertidigt.

Svend Ellermann-Eriksen, der er ledende overlæge på Mikrobiologisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital, mener også, at man skal være forsigtig med at tolke for meget på dagens tal.

- Tallene svinger meget op og ned fra dag til dag, og derfor kan et enkelt fald ikke tages til indtægt for, at smitten er stabil igen. Men vi kan håbe på, at det er reelt, og at det er fordi, at befolkningen tager det alvorligt og sørger for at lade være med at have så mange kontakter, siger han til Ritzau.

Yderligere 80 præster har siden tirsdag skrevet under på en hensigtserklæring, der vil gøre op med et uhensigtsmæssigt arbejdsmiljø i Folkekirken.

Dermed har i alt 129 præster skrevet under på erklæringen, som sogne- og feltpræst i Mørkhøj Kirke, Katrine Blinkenberg, står bag.

Med erklæringen vil præsterne bryde tavsheden om blandt andet mobning, konflikter og en giftig kultur i den danske folkekirke.

- Det er opløftende, fordi vi alle sammen har et ønske om, at Folkekirken skal blive Danmarks bedste arbejdsplads, og der er så mange, der vil være med til at tage den samtale om, hvordan vi gør det til virkelighed, siger Katrine Blinkenberg til TV 2 Lorry.

De fortæller mig, at de er blevet syge, at de har sagt op, og at de er kede af det, at der er mennesker på deres arbejdsplads, der ikke trives

Katrine Blinkenberg, sogne- og feltpræst

Siden hun tirsdag stod frem hos TV 2 Lorry og fortalte om, hvordan frygt, mobning og en giftig kultur gennemsyrer arbejdspladserne i den danske folkekirke, er hun med egne ord blevet "tæppebombet" af henvendelser fra kolleger fra hele landet.

Det er dog ikke kun præster, der har rakt ud til Katrine Blinkenberg.

Også kirketjenere, organister, menighedsrådsmedlemmer har ringet til hende og fortalt om deres oplevelser med det psykiske arbejdsmiljø i Folkekirken.

- De fortæller mig, at de er blevet syge, at de har sagt op, og at de er kede af det, at der er mennesker på deres arbejdsplads, der ikke trives. Det er de samme problemer, men de ser alligevel forskellige ud, siger Katrine Blinkenberg.

Af erklæringen, der først blev trykt i Præsteforeningens blad 'Præsten', lyder det, at præsterne nu vil bryde tavsheden om blandt andet mobning, konflikter og en "pas-på-du-ikke-falder-i-unåde-kultur".

Forsøgsordning bliver gjort permanent

Onsdag sagde kultur- og kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til TV 2 Lorry, at en forsøgsordning med et rådgivningstilbud til ansatte i Folkekirken bliver gjort permanent fra starten af 2022.

Det kombineret med at "tale højt" om det, Folkekirkens ansatte oplever, mener ministeren vil kunne løse problemerne.

Rådgivningstilbuddet, der hedder Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning, har været tilgængelig for de ansatte i Folkekirken siden 2016.

Alligevel har TV 2 Lorry via aktindsigter fra Arbejdstilsynet kunne påvise omfattende problemer med mobning i de danske folkekirker de sidste 10 år gennem aktindsigter fra Arbejdstilsynet.

- Som at behandle et åbent benbrud med Panodil

Katrine Blinkenberg mener da heller ikke, at det er nok at gøre en allerede eksisterende ordning permanent. I stedet mener hun, at svaret skal findes i at se på Folkekirkens strukturelle opbygning med lup.

- Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning er fint, men det er som at behandle et åbent benbrud udelukkende med Panodil, siger Katrine Blinkenberg.

- Det hele bunder i den måde, vi organiserer os på. Det handler om strukturen. Det er det, folk fortæller om igen og igen. Det er den måde, vi organiserer os på, som gør, at konflikterne opstår. Problemerne kommer, fordi vi har to forskellige arbejdsgivere i Folkekirken.

Organisatorisk er den danske folkekirke nemlig bygget op af to søjler: Kirkeministeriet og menighedsrådet. Præsten er ansat under Kirkeministeriet, mens personalet er ansat under det demokratisk valgte og frivillige menighedsråd.

Adspurgt, om ministeren ønsker at tage den strukturelle opbygning op til revision, svarede Ane Halsboe-Jørgensen onsdag afvisende.

Torsdag aften mødtes Katrine Blinkenberg og ministeren i et live-interview i Go' Aften LIVE om de omfattende problemer med arbejdsmiljøet i Folkekirken.

Efterfølgende kontaktede Ane Halsboe-Jørgensen Katrine Blinkenberg privat og inviterede præsten ind til en samtale:

- Planen er, at vi skal tale idéer og løsninger i det nye år. Det ser jeg virkelig meget frem til, siger Katrine Blinkenberg.

Flyveforbuddet mod ti sydafrikanske lande forlænges til 14. januar.

Det oplyser Transportministeriet i en pressemeddelelse.

Landene, hvorfra det vil være forbudt at lande med passagerer uden en negativ coronatest, har været klassificeret som røde siden 27. november.

De ti lande er Angola, Botswana, Eswatini (tidligere Swaziland), Lesotho, Malawi, Mozambique, Namibia, Sydafrika, Zambia og Zimbabwe.

Ingen flyvninger til Danmark

Der er på nuværende tidspunkt ingen direkte flyvninger fra de ti lande til Danmark.

Restriktionerne betyder, at Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til de ti lande.

Desuden skal indrejsende til Danmark fra de nævnte lande have foretaget en test senest inden for 24 timer efter indrejse. Man skal desuden isolere sig i ti dage efter ankomst til Danmark.

De skærpede restriktioner blev indført i kølvandet på fund af den nye coronavariant Omikron.

Pandemien langt fra overstået

Det har transportminister Benny Engelbrecht (S) tidligere forklaret i en pressemeddelelse.

- Den globale pandemi er langt fra overstået. Derfor tøver vi heller ikke med at bruge de værktøjer, vi har.

- Nu ser vi igen en ny og tilsyneladende mere smitsom variant, og derfor genindfører vi flyveforbuddet, lød det i november.

Kravet gælder passagerer fra og med 15 år.

Udenrigsministeriet inddeler sikkerhedsniveauet i fire farver: grøn, gul, orange og rød.

Rejsevejledningerne farves ikke længere på baggrund af smittebilledet med coronavirus.

Men opstår en bekymrende virusvariant i et område, en region eller et land, aktiveres en nødbremse. Den betyder, at området farves rødt. Dermed frarådes alle rejser til området.

Fredag præsenterede regeringen og sundhedsmyndighederne en række nye restriktioner, der skal dæmme op for den stigende coronasmitte, mens juledagene snart står for døren.

Og med en smitte, der de seneste dage har nået sit højeste punkt under hele epidemien, går bekymringen på, om det nu er sikkert at samles med familie og venner omkring julebordet.

Myndighederne kommer ikke til at give konkrete anbefalinger til danskernes julefejringer, men opfordrer til, at ”man skal bruge sin sunde fornuft”, lød det fredag fra Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm.

Den melding bliver bakket op af Eskild Petersen, der er professor emeritus i infektionssygdomme på Aarhus Universitet.

- Hør, om nogen har været udsat for en seriøs smittesituation. Kender I nogen fra arbejdet, der er smittet, som I har siddet tæt ved? Hvis det ikke er tilfældet, kan man holde jul, som man plejer at gøre og danse om juletræet og synge, siger han til TV 2.

Forskelligt smittetryk i landsdele

I julen samles danskerne fra forskellige dele af landet, og her kan der være bekymringer, hvis nogle gæster kommer fra et område med et højt smittetryk.

Det kan for eksempelvis være, hvis man kommer fra København til Nordjylland, hvor smittetrykket er væsentligt lavere end i hovedstadsområdet.

Men ifølge Eskild Petersen giver det ikke mening at gøre forskel på, hvor højt smittetrykket er i de forskellige landsdele.

- Man skal huske, at det her findes overalt. Med en positivprocent omkring fem procent er der mange i samfundet, som er smittet, som vi ikke kender til.

Han fremhæver, at der fra søndag er krav om pladsbillet og coronapas i intercity- og intercity-lyntog samt krav om coronapas i fjernbusser, som kan værne mod, at man tager smitte med på juleferie.

Myndigheder gav anbefalinger sidste år

Sidste år udgav myndighederne meget konkrete anbefalinger til julen, blandt andet at man ikke skulle synge sammen rundt om juletræet. I stedet lød det, at man kunne nynne, mens man gik rundt sammen, for at undgå spredning af virus.

Sådan griber myndighederne og regeringen altså ikke ind i år, men anbefaler, at man holder sig til familien og de nærmeste bekendte i juletiden.

Derudover gentager de anbefalingen med, at man skal tage imod en vaccine hurtigst muligt, hvis muligheden er der.

Fredag blev der registreret 11.194 smittetilfælde med covid-19, hvoraf Omikron-variant udgør cirka en femtedel, forklarede statsminister Mette Frederiksen (S).

Selv om smitten i øjeblikket stiger støt på landets plejehjem og hospitaler, så har en stor del af personalet på de steder stadig ikke fået et tredje vaccinestik.

Det viser en opgørelse over vaccinationstilslutningen blandt udvalgte brancher fra Sundhedsdatastyrelsen, skriver Berlingske.

På plejehjemmene er 49,3 procent af det samlede personale blevet revaccineret. For hospitalerne hedder tallet 60,4 procent.

Ekspert undrer sig

Og det undrer professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet Hans Jørn Kolmos, at så mange endnu ikke har fået et beskyttende tredje stik.

Især fordi netop sundhedspersonale langt hen ad vejen har mistet deres immunitet, fordi de var blandt de første til at blive vaccinerede.

- Det er vist så selvindlysende, som noget kan være, at hospitalspersonalet, som står i forreste led og som er udsat for massiv smitte, skal være revaccinerede, siger han til Berlingske.

- Det samme gælder naturligvis plejehjemspersonalet. Vaccinerne reducerer smittespredningen, og det er afgørende.

Ifølge Hans Jørn Kolmos kan situationen få vidtrækkende konsekvenser for de mest udsatte borgere, men også for et i forvejen hårdt presset sundhedsvæsen, der må undvære syge og hjemsendte medarbejdere.

I en opgørelse torsdag fra Statens Serum Institut kan man læse, at der i sidste uge var 792 hospitalsansatte og 738 plejehjemsansatte, som blev testet positive med coronavirus.

Ældre Sagen bekymret

Hos Ældre Sagen følger man de stigende smittetal og er bekymrede over, at så stor en andel af plejepersonalet ikke er revaccineret endnu.

Det siger seniorkonsulent Nina Bruun til Berlingske.

- Det giver da kun mening, at man prioriterer at få vaccineret personalet, som går rundt blandt nogle af landets mest svækkede personer.

Allerede i december udtrykte Overlægeforeningen stor forundring over, at der ikke har været et større fokus på at få revaccineret personalet på landets sygehuse og hospitaler.

Sundhedsministeriet oplyser i et skriftlige svar til Berlingske, at ansatte i sundheds- og ældresektoren tilbydes revaccination efter samme anbefalinger og retningslinjer som øvrige borgere.

Her står der også, at Sundhedsstyrelsen ikke har set tegn på lav tilslutning til revaccination blandt sundhedspersonale.

På Odense Universitetshospital har sundhedspersonalet fået at vide, at alle operationer, der ikke truer patienternes liv eller førlighed skal udsættes.

Men nu viser det sig, at det ikke kun er patienter med for eksempel knæ- eller hofteproblemer, der må vente længere, end de havde regnet med.

Også hjerneoperationer og visse store kræftoperationer har den seneste tid måtte aflyses.

- Det betyder, at patienterne får en rigtig dårlig behandling, og at man risikerer, at de får det værre. Og ultimativt kan de dø i ventetiden, siger Joachim Hoffmann-Petersen, der er overlæge i Anæstesi og Intensiv Medicin på OUH i Svendborg.

Han understreger, at han ikke har kendskab til konkrete sager, hvor patienter skulle være døde som konsekvens af de udskudte operationer. Men ifølge Joachim Hoffmann-Petersen er problemet med aflysninger vokset gennem september og oktober og forværret gennem november. I øjeblikket bliver der dagligt udsat planlagte operationer.

- Eksempler kan være operationer for kræft i spiserøret, kræft i bugspytkirtlen, bypass- og hjerteklapoperationer og operationer for svulster i hjernen, siger overlægen.

Mangler intensivsenge

Visse hjerte- og kræftoperationer, og også nogle neurologiske operationer, kræver, at patienten efter operationen modtager intensiv pleje.

Men ifølge seneste opgørelse mangler der i øjeblikket 10 til 15 intensivpladser på OUH. For at skabe den nødvendige intensivkapacitet aflyser sygehuset planlagt kirurgi.

- Det er sjældent, at folk, der kommer på intensiv, har bestilt plads på forhånd. Og det betyder, at den eneste måde, vi kan skabe ledig kapacitet, er ved at aflyse de operationer, hvor patienterne skal overnatte på intensiv efter operationen, fortæller Joachim Hoffmann-Petersen.

Kirurger slår alarm

I et bekymringsbrev offentliggjort torsdag slår landets kirurger alarm over situationen i sundhedsvæsnet. Her skriver kirurgerne blandt andet, at de forventer store udfordringer “med at overholde kræftpakker” og “garantier for kræftpatienter”.

Brevet, der er sendt til Danske Regioner, er underskrevet af blandt andre Dansk Kirurgisk Selskab, hvor Per Vadgaard Andersen er næstformand.

Til daglig arbejder han som overlæge på OUH’s Kirurgisk afdeling A, der har til huse i både Odense, Svendborg og Nyborg.

Og han kalder situationen for alvorlig.

- På OUH inddeler en de kirurgiske patienter efter, om de er i grøn, gul eller rød kategori, hvor de røde er de mest syge. Lige nu prioriterer man at operere de “røde” og de “gule” patienter. Men situationen er den, at der også bliver aflyst “gule” patienter. Og der har været enkelte eksempler på kræftpatienter, der har været aflyst i få dage, fortæller Per Vadgaard Andersen.

Patienter med visse livstruende hjerte- og kræftsygdomme har ifølge loven ret til at blive opereret seneste 14 dage efter, de har givet samtykke til operationen. I de tilfælde, hvor det ikke har været muligt at overholde, har det været på grund af mangel på intensivsenge, uddyber Per Vadgaard Andersen:

- Men vi har ikke overskredet de 14 dage med mere en uge. Patienterne er blevet opereret et par dage efter de egentlig skulle, understreger han.

Lægelig direktør: Ked af udskudte kræftoperationer

Lægelig direktør på OUH Bjarne Dahler-Eriksen beklager, at sygehuset har måtte udskyde kræftoperationer, fordi der har været trangt med pladsen på intensiv.

- Vi har heldigvis kunnet modtage dem til operation nogle få dage senere. Men sådan nogle situationer er vi selvfølgelig meget kede af. For vi kan jo alle sammen sætte os ind i, hvor stor en psykisk belastning det er for både patienter og pårørende.

Ifølge Bjarne Dahler-Eriksen er de udskudte operationer udtryk for en nødvendig prioritering i en situation hvor sygehusets intensivkapacitet er under pres.

- Når vi har færre intensivpladser og vi samtidig har brug for nogle af dem til covidpatienter, så er vi nødt til at prioritere. Og der er nogle af de her patienttyper, for eksempel nogle hjertepatienter, som godt kan tåle at vente en uge eller to, uden at deres prognose bliver ringere, siger han.

Akutte patienter først

Bjarne Dahler-Eriksen er til gengæld fortrøstningsfuld, når det handler om sygehusets kapacitet til at hjælpe akutte patienter.

- Vi har en forpligtelse til altid at tage sig af akut kirurgi. Det går foran. Dem, der kommer ind og ikke kan få luft, for eksempel folk med svær lungebetændelse på grund af covid, de skal hjælpes her og nu, siger han.

På Svendborg Sygehus har overlæge Joachim Hoffmann-Petersen da heller ikke oplevet at stå i en situation, hvor han har skullet “vælge” mellem patienterne på intensivafdelingen.

- Hvis man fejler noget livstruende, skal man nok få behandling. Vi har ikke måtte prioritere mellem intensivpatienter endnu, kun mellem hvilke operationer, der skal udskydes, siger han.

En bred vifte af erhverv må efter lørdag lukke døren i for kunder foreløbigt indtil 17. januar.

Det gælder blandt andet spillehaller, kasinoer, messer og lokaler til konferencer og foredrag, spillesteder, kulturelle tilbud og idrætsarrangementer med betalende tilskuere. Zoologiske anlæg, akvarier, lege- og badeland og forlystelsesparker må også midlertidigt sige farvel til gæsterne.

Restriktionerne lander i juleperioden, hvor mange af de erhverv har noget af deres bedste indtjening, forklarer Henriette Søltoft, der er vicedirektør i Dansk Industri.

- Det er jo ikke deres skyld, at det her er sket. Det er ikke fordi, deres forretninger er dårlige. De bliver forhindret i at drive deres forretning. Det skal vi som samfund være med til at hjælpe til, at de kommer ud over, siger hun til TV 2.

Hun tilføjer, at det ikke kun er de erhverv, som nu skal lukke, der bliver ramt. Også mange følgeerhverv bliver påvirkede af de nye restriktioner.

- Det er hele turisme og oplevelseserhvervet og de tilstødende sektorer, for eksempel taxachauffører, cateringvirksomheder, noget af fødevaresektoren og transporterhvervet, der bliver ramt.

Lønkompensation til lukkede erhverv

For at imødekomme de tab, som erhvervene lider på baggrund af restriktionerne, indgik Fagbevægelsen (FH), Dansk Arbejdsgiverforening og regeringen i sidste uge en trepartsaftale om genindførelse af lønkompensationsordning.

Det betyder, at eksempelvis natklubber og spillesteder, som er tvunget til at lukke grundet restriktionerne, kan sende deres medarbejdere hjem på lønkompensation.

For følgeerhverv og virksomheder, der bliver hårdt ramt over jul og nytår, er der også aftalt midlertidig lønkompensation. Det er virksomheder, der sender over 30 procent af medarbejderne hjem som følge af restriktionerne, som er omfattet af kompensationsordningen.

I den forbindelse har Henriette Søltoft en bøn til politikerne.

- Man bliver nødt til at se på den periode, hvor man har tabt sin omsætning, at også skal matche der, hvor man under normale omstændigheder havde en meget høj indtjening, siger hun.

Hvor længe skal fælleskassen betale for erhverv, der ikke kan køre under forhold som disse?

- Vil vi have en oplevelsesindustri, som i øvrigt trækker masser af turister til landet og bruger masser af penge, som er den fremmeste ambassadør for vores samfund. Vil vi have det? Det tror jeg, de fleste danskere vil sige ja til. Det skaber arbejdspladser i hele landet og skaber sammenhængskraft.

Nye restriktioner efter smittespredning

Fredag præsenterede regeringen og sundhedsmyndighederne de nye restriktioner, som træder i kraft søndag klokken 08.

Det sker, efter coronasmitten de seneste dage har nået de højeste niveau under hele epidemien. Samtidig bliver nye Omikron-variant en større og større den af den samlede smitte.

Et af tiltagene er lukning af nogle af de her omtalte erhverv. Derudover kom myndighederne med anbefalinger til at begrænse mængden af sociale kontakter i julen, og yderligere indførte de en række tiltag på serveringssteder:

Serveringssteder skal stoppe udskænkning af alkohol klokken 22 og lukke klokken 23 Generelt forbud mod salg af alkohol i perioden 22-05 Indendørs arealkrav på 2 kvadratmeter per gæst for siddende gæster og 4 kvadratmeter for stående Krav om mundbind eller visir for personale med kundekontakt, uanset om de kan forevise coronapas Krav om opsætning af informationsmateriale fra Sundhedsstyrelsen samt krav om håndsprit.

Du kan læse et overblik over de nye restriktioner og anbefalinger her.

Frankrig vil fra januar mindske perioden mellem anden og tredje covid-19-dosis til fire måneder. Det er en måned tidligere end nu.

Afkortningen af intervallet skyldes fremkomsten af den tilsyneladende særlig smitsomme Omikronvariant.

Det meddeler premierminister Jean Castex fredag.

Den franske regering vil desuden fra det nye år indføre en regel om, at kun færdigvaccinerede kan få adgang til restauranter eller anvende offentlig transportmidler på længere rejser.

Under de nuværende regler er en nylig negativ test tilstrækkelig, hvis en person ikke er vaccineret.

- Vi kan ikke tillade, at nogle få millioner franskmænds afvisning af vacciner påvirker livet i hele landet, siger Jean Castex i en tv-transmitteret tale fredag.

Indrejseforbud fra Storbritannien

Torsdag annoncerede premierministeren et delvist indrejseforbud for personer fra Storbritannien. Han begrundede det med Omikronvariantens hastige fremmarch på de britiske øer.

Fra lørdag er det forbudt at rejse til Frankrig fra Storbritannien, medmindre man er fransk statsborger, har en fransk partner eller har permanent opholdstilladelse i Frankrig.

Det skabte fredag lange køer ved havnen i Dover i det sydlige England. Her strømmede bilister til i et forsøg på få plads på en færge til Frankrig inden midnat mellem fredag og lørdag, hvor forbuddet trådte i kraft.

Der var også store køer af rejsende til togene mellem de to lande.

Jean Castex sammenligner den tilsyneladende meget smitsomme Omikronvariant med et lynnedslag, der har ramt hele Europa. Han forventer, at den fra begyndelsen af 2022 vil være den dominerende variant på kontinentet.

Adskillige lande i Europa, inklusive Danmark, har indført nye tiltag i et forsøg på sætte en stopper for spredningen af den nye variant.