Når 11 personer om få dage samles til juleaften på en sjællandsk gård, bliver det meste helt, som julen er for de fleste: Der er flæskesteg, risalamande, juletræ og gaver under det.

Og så alligevel ikke helt. De fleste af gæsterne kender nemlig ikke hinanden – og de færreste af dem har coronapas.

Kvinden bag arrangementet er Karen Møller Venge. Hun har åbnet sit hjem for syv mennesker fra fire forskellige familier, hvor spørgsmålet om vacciner og coronatest står i vejen for julehyggen.

- Jeg er fuldstændig ligeglad med, om folk er vaccineret eller ej – jeg er for det frie valg. Men mest af alt er jeg for, at alle skal have et fællesskab at holde jul i, siger Karen Møller Venge, der er holistisk energiterapeut.

Begyndte på Instagram

Debatten om vacciner fylder, når danskerne skal beslutte, hvem de skal holde i hånden rundt om juletræet: Hver 20. dansker har afvist at holde juleaften eller julearrangement med nogen, fordi de ikke er vaccineret, viser en Megafon-måling foretaget for TV 2.

Og i en afstemning i en TV 2-artikel fra søndag har over halvdelen af mere end 60.000 læsere svaret nej til, at de ville holde jul med en ikkevaccineret.

Karen Møller Venge mærkede den splittelse, da hun en uge inde i december lavede et Instagram-opslag. I det inviterede hun folk til juleaften, hvis de "ikke var velkomne hos deres familie på grund af vaccine- eller teststatus".

Kort efter begyndte der at tikke beskeder ind i hendes indbakke fra en række meget forskellige mennesker.

- Fællesnævneren er, at de har haft coronabøvl, siger Karen Møller Veng.

Et bord dækket med små, tikkende bomber

En af beskederne kom fra Naja Malm, der er studerende.

Hun skrev, fordi det var "oplagt", at hun og hendes seksårige datter var en del af den anderledes julekonstruktion, fortæller hun.

På den måde ville de sikre, at julen "blev hyggelig," når hende og datteren "mødte op, som de er" – og det er uden hverken test eller vaccine.

Hun understreger, at hun har et fint forhold til sin familie, og at de sagtens kan have hyggelige stunder. Men familien har uenigheder. Og de viser sig, hvis samtalen om vacciner, test og coronavirus sniger sig ind i snak om julemad, gaver, og hvem der har fået mandlen.

- Jeg vil gerne undgå, at vi alle sammen bliver små tikkende bomber, siger Naja Malm.

Når tonen skifter

Hun peger på, at debatten hele tiden ulmer under overfladen som noget usagt.

- Lige pludselig ved jeg, at tonen bliver en anden: At den bliver hårdere, at vi ikke hygger os mere, men i stedet diskuterer, om det er godt eller skidt at lade sig vaccinere, og hvordan man udviser samfundssind, siger Naja Malm.

Det scenarie, mener hun, står i stærk kontrast til julen, hvor alle skal kunne "læne sig tilbage og slappe af som dem, de er".

- Det handler også om, at jeg ikke har lyst til at være årsagen til, at der kommer konflikter, eller at nogen føler sig utrygge eller bange, fordi jeg er der, siger hun.

Flere eksperter – blandt andet professor Jens Lundgren – peger på, at ikkevaccinerede kan få "et lag beskyttelse" både for sig selv, men også for andre ved at blive testet inden julearrangementerne. Så hvorfor bliver du ikke bare testet?

- Jeg mener ikke, at jeg skal testes, når jeg ikke er syg. Jeg har ikke nogen symptomer, så jeg mener ikke, at jeg behøver blive testet for at bevise, om jeg er syg eller ikke er det, siger Naja Malm.

Dog kan man godt være smittet med coronavirus uden at udvise symptomer – et nyligt stort studie viser, at det gælder for cirka 40 procent af tilfældene.

Ingen sprit og minimal coronasnak

Ideen om at holde jul på en anderledes har Karen Møller Venge og hendes mand leget med i flere år, fordi de har haft et ønske om, at julen kom til at handle om mere end det materielle.

- Vi har både talt om ensomme, hjemløse eller andre. Men her har vist sig at være et ret stort behov og noget, som også rammer børnene i familierne, siger Karen Møller Venge.

Er det ikke helt forståeligt, at folk kræver en test af de gæster, de skal holde juleaften med?

- De må gøre lige nøjagtig, som det passer dem. Ligesom alle andre må. Og jeg anerkender, at der er en stor frygtfaktor i det her – folk er jo reelt bange. Men det er stadig så drastisk at sætte familiemedlemmer stolen for døren på den her måde, og det har jeg meget svært ved at forstå, siger Karen Møller Venge.

Både hun og Naja Malm ser frem til fredagen med sommerfugle i maven. De håber, at de forskellige familiers juletraditioner kan forenes, at børnene får en god juleaften, og at diskussionerne om vacciner og test udebliver.

Hvilke foranstaltninger kommer I til at have?

- Absolut ingenting – vi åbner dørene og siger velkommen, siger Karen Møller Venge.

48 personer ombord på verdens største krydstogtskib 'The Symphony of the Seas' er blevet testet positive for coronavirus.

Det kom frem, da krydstogtskibet med 6091 passagerer og besætningsmedlemmer lagde til kaj i Miami i Florida efter en uges rundtur i Det Caribiske Hav.

- Alle, der er testet positive, er uden symptomer eller har meget milde symptomer, skriver rederiet Royal Caribbean, som ejer skibe, i en pressemeddelelse.

Rederiet skriver samtidigt, at smittetilfældene ikke ændrer noget ved de fremtidige, planlagte krydstogter.

Til gengæld har nyheden om coronaudbruddet allerede afspejlet sig på verdens børser, hvor aktiekurserne på verdens største krydstogtrederier er faldet, skriver CNN.

Diamond Princess i karantæne

Krydstogtbranchen har været hårdt ramt af coronapandemien, lige siden hele verden i februar 2020 fulgte med i krydstogtskibet Diamond Princess’ skæbne.

Dengang lå Diamond Princess isoleret fra omverdenen i den japanske havneby Yokohama, mens coronasmitten spredte sig ombord, og både passagerer og besætningsmedlemmer forgæves bad om at få lov til at komme i land.

Skibet var ankommet til Yokohama med knap 2700 passagerer, godt 1000 besætningsmedlemmer og masser af coronasmitte ombord.

Over 700 ombord endte med at blive coronasmittede, og 13 ældre passagerer døde med corona.

Industrien lå stille

Det internationale fokus på begivenhederne ombord på Diamond Princess gjorde stor skade på den internationale krydstogtindustri, og først i sommeren 2021 kom industrien for alvor i gang igen i USA, skriver CNN.

Nu med betydelig fokus på smitterisikoen ombord.

Ifølge rederiet var 95 procent af alle ombordværende på 'The Symphony of the Seas' således fuldt vaccinerede og testet umiddelbart inden afgang, men det har altså ikke været nok til at holde smitten væk fra skibet. Det er endnu ikke afklaret, om det er den nye Omikron-variant, der har smittet ombord.

Smitten på 'The Symphony of the Seas' er det mest omfattende eksempel på, at det trods alle sikkerhedsforanstaltninger ikke er lykkedes krydstogtbranchen at holde coronasmitten helt væk fra de store, tætbefolkede skibe.

Tidligere i december blev et norskejet krydstogtskib 'Breakaway' ramt af en serie smittetilfælde, kort efter at det havde forladt havnen i New Orleans i USA.

Men – som rederiet Royal Caribbean understreger i sin pressemeddelelse om udbruddet – så skal de 48 personer, der indtil videre er konstateret smittet ombord på 'The Symphony of the Seas', ses i forhold til, at der har været over 6000 mennesker ombord.

Det svarer til en smitteprocent på 0,78 procent, pointerer rederiet.

Coronasituationen er nu så alvorlig globalt, at Verdenssundhedsorganisationen WHO opfordrer til, at man aflyser nogle arrangementer henover jul og nytår for at undgå yderligere smittespredning.

- Der må træffes svære beslutninger. En aflyst begivenhed er bedre end et aflyst liv, sagde WHO-generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus på en konference mandag.

Han understregede, at han godt ved, at alle har glædet sig til at se venner og familier i den kommende tid, men ifølge ham er det den eneste rigtige beslutning.

- Hellere aflyse nu og fejre senere, end at fejre nu og sørge senere, lød det.

Julens rejser bekymrer

Opfordringen kommer ovenpå, at Omikron-varianten er erklæret den dominerende variant i USA, og at smitten generelt når kritiske niveauer flere steder i verden.

Også den amerikanske regerings ledende virolog Anthony Fauci gav søndag udtryk for sin bekymring for den kommende juletid.

Omikron ville nok have spredt sig rundt uanset

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk universitet

- Rejser henover julen vil øge smitten. Hvis der er noget, som er sikkert, så er det, at omikron har en helt usædvanlig kapacitet til at sprede sig, sagde han blandt andet.

Herhjemme er eksperter enige i, at rejser henover julen vil betyde øget smitte. Men spredningen kan alligevel ikke stoppes ved at undgå rejser, mener Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk universitet.

- Omikron ville nok have spredt sig rundt uanset, men julen giver nok et ekstra skub. Vi rejser også til dagligt, så det er bare et spørgsmål om tid.

Ingen særlige retningslinjer

I Danmark er myndighederne ikke kommet med en decideret opfordring til at aflyse julearrangementer, men på et pressemøde fredag gav statsminister Mette Frederiksen (S) udtryk for, at vi skal begrænse vores sociale kontakt i julen.

- Vi skal se færre, også i julen.

Sundhedsstyrelsen udgav sidste år en pjece med klare retningslinjer for julen. Her var anbefalingen blandt andet, at vi hverken sang eller dansede om juletræet.

Så konkret bliver det ikke i år, sagde Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen på pressemødet.

- Det vigtigste budskab er, at danskerne skal bruge deres sunde fornuft, lød det.

På pressemødet blev der præsenteret en række nye restriktioner, blandt andet en nedlukning af kulturlivet. Det skete som konsekvens af den stigende smitte med coronavirus og bekymring for Omikron-varianten.

Mandag blev 10.439 konstateret positiv med coronavirus. Næsten halvdelen af tilfældene er Omikron.

Onsdag blev alle elever på landets grundskoler sendt hjem for at blive undervist online.

Anderledes står det til på de videregående uddannelser.

Her afvikler blandt andet Aarhus Universitet eksamen for 2000 studerende, hvor 500 af dem tirsdag samles til en eksamen i fire af universitetets auditorier. Det til trods for, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen i sidste uge gav grønt lys for onlineeksaminer.

Og for flere studerende skaber de store forsamlinger kort før jul utryghed. Blandt andet for Elisabeth Lennert, der studerer på diplomingeniøruddannelsen i softwareteknologi på Aarhus Universitet.

Hendes eksamen foregår nemlig ved fysisk fremmøde på universitetet.

- Vores regering siger, at smittekæder skal brydes, men Aarhus Universitet siger, at vi skal samles, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

- Jeg synes, det er forrykt. Vi skal til at holde jul om lidt og hjem til vores familier, og lige inden skal vi samles på kryds og tværs.

- Helt uacceptabelt

Elisabeth Lennert mener, at det stiller de studerende i et moralsk dilemma, hvor de bliver tvunget til at vælge, om de vil prioritere deres uddannelse eller hensynet til bekæmpelsen af coronasmitten højest.

Også i et Facebook-opslag af Aarhus Universitet, der opdaterer om, at eksaminerne vil blive afholdt som planlagt indtil januar, hvor de fleste vil blive afholdt online, udtrykker de studerende deres utryghed.

- Så uansvarligt at fortsætte fysiske eksamener. Det hjælper jo ingenting at gøre eksamener online til januar. Det kan på ingen måde komme bag på AU, at det kunne ske. Det sætter de studerende i en ekstremt uheldig situation, hvor de skal vælge at gennemføre eksamen lige op til jul med den risiko det indebærer, eller de skal vælge at bruge et forsøg på at blive hjemme og passe på sig selv og sine nærmeste, skriver en studerende.

En anden bakker op:

- Det her er helt uacceptabelt fra AU’s side. Corona burde ikke komme bag på dem, og en plan B burde for længst have været forberedt.

Eksamen med mundbind og coronapas

Ifølge Berit Eika, der er prorektor på Aarhus Universitet, har de studerendes ve og vel været en del af afgørelsen for at vente med at omlægge eksaminerne til onlineeksaminer til januar.

- Vi følger de anbefalinger, vi har fået, som er, at vi omlægger eksaminerne fra januar. Det at have en eksamen, der er forudsigelig, er ret vigtigt. Vi har heldigvis studerende, der heldigvis har kunnet gennemføre almindelig undervisning i efteråret, og som har forberedt sig siden efteråret på at gå til eksamen, og hvis vi omlægger med meget kort varsel, er der studerende, der kan gå i panik eller blive bekymrede, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

- Forudsigelsen har haft en rolle i vores afgørelse. Vi har gjort rigtig, rigtig meget for at sikre, at det er trygt, siger prorektoren og henviser til, at der under eksaminerne er store lokaler og krav om både mundbind og coronapas.

Hun understreger, at hun forstår bekymringen, men at de studerende også selv må hjælpe til ved at have et coronapas og sørge for at holde afstand.

- Det her er noget, vi skal løse sammen, siger Berit Eika.

Professor: Ingen har mere ret end den anden

Jørgen Eskild Petersen, der er professor emeritus i infektionssygdomme på Aarhus Universitet, mener ikke, at man kan sige, at det enten er de studerende, der frygter smitte, eller uddannelserne, der fortsætter fysisk fremmøde, der har ret.

- Man må sige, at begge parter har ret. Det er vigtigt at gøre det klart, at Omikron-smitten breder sig i hele samfundet med utrolig hast. Så man er ikke sikker, hvis man går i et stormagasin eller på værtshus, efter man har afsluttet dagen på sine studier. Om den er større eller mindre i en eksamenssituation, ved jeg ikke, om man kan sige noget om.

Men er det klogt at åbne dørene for flere hundrede studerende på Aarhus Universitet?

- Det er noget andet end at stå på et værtshus, hvor man står meget tæt sammen, fordi der er truffet forholdsregler. Så du har coronapas, mundbind og udluftning, og det reducerer smitteriskoen, men fjerner den selvfølgelig ikke, siger han og understreger, at det er vigtigt, at de studerende skal melde, hvis de er smittede, har symptomer eller ikke er vaccinerede.

På trods af risikoen for at blive smittet og frygten for at ikke kunne holde jul med familien har Elisabeth Lennert valgt at tage til sin eksamen.

- Ja, for jeg har ikke noget valg, siger hun.

Den tidligere socialdemokratiske statsminister Helle Thorning-Schmidt er blevet testet positiv for covid-19.

Det skriver hun i et opslag på det sociale medie Instagram.

God bedring! Herhjemme er vi også positive

Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær for Red Barnet

Thorning-Schmidt blev testet positiv, lige før at hun skulle videre til DR-programmet 'Aftenshowet'.

"Humøret er er ikke godt"

Hun skulle have deltaget i programmet med Søren Brostrøm, der er direktør i Sundhedsstyrelsen. Han sendte hende videre for at få lavet en PCR-test.

- Humøret er ikke godt, skriver hun.

Den tidligere statsminister tilføjer, at hun havde glædet sig til at holde jul i Danmark for hele familien.

I en kommentar til opslaget skriver generalsekretær for Red Barnet og tidligere politisk ordfører for Enhedslisten Johanne Schmidt-Nielsen, at hun også er blevet testet positiv.

- God bedring! Herhjemme er vi også positive, skriver hun.

Helle Thorning-Schmidt var statsminister fra 2011 til 2015.

Sidste år fik hun plads som medformand sammen med tre andre i Facebooks uafhængige tilsynsråd, der skal vurdere indhold på det sociale medie.

Hun er også forfatter til en bog om feminisme, køn, ligestilling og MeToo med titlen 'Blondinens betragtninger'. Bogen udkom i oktober.

Den nye coronavariant Omikron har på få uger spredt sig så meget i USA, at den nu er den mest almindelige variant af coronavirus i landet.

Det oplyser USA's Center for Sygdomsbekæmpelse og Forebyggelse (CDC) mandag.

Ifølge CDC udgør Omikron-varianten 73 procent af alle nye smittetilfælde i landet. Tallene er baseret på sekventering af coronaprøver for ugen, der sluttede 18. december.

Seksdoblet på en uge

Styrelsens tal viser desuden, at antallet af nye coronatilfælde med Omikron er seksdoblet sig på bare en uge.

Samtidig er der mandag blevet registreret det første dødsfald med Omikron-varianten i USA, hvor en uvaccineret mand fra Texas har mistet livet.

USA registrerede sit første tilfælde af Omikron 1. december. Det betyder, at det kun har taget varianten tre uger at blive den dominerende coronavariant i landet.

Forinden havde Delta-varianten været den dominerende, og så sent som i slutningen af november var 99,5 procent af alle nye infektioner med Delta, oplyser CDC.

Flere restriktioner

I flere delstater er fremkomsten af Omikron-varianten langt højere end på landsplan. I området omkring New York er cirka 90 procent af nye infektioner med omikron.

Det samme er tilfældet i Midtvesten og i det sydøstlige og nordøstlige USA.

På grund af smittestigningen er myndighederne flere steder gået i gang med at genindføre restriktioner.

I hovedstaden Washington D.C. har borgmester Muriel Bowser mandag annonceret, at mundbind igen bliver obligatoriske indendørs frem til slutningen af januar.

I New York City er flere shows på ikoniske Broadway blevet aflyst, mens universitetsstuderende og ansatte på Duke University i North Carolina er blevet bedt om at få et tredje stik før forårssemestret.

Flere sportskampe og turneringer over hele USA er også enten blevet udsat eller aflyst den seneste uge.

Myndighederne i USA opfordrer for tiden alle amerikanere til at blive vaccineret eller få deres boosterstik for at undgå, at sundhedssystemet kommer under for stort pres.

Det går ikke stærkt nok med at få sårbare ældre revaccineret mod coronavirus med et tredje stik.

Sådan lyder det fra social- og ældreminister Astrid Krag (S), der nu sender en appel til de kommuner, der halter efter.

- Jeg glæder mig selvfølgelig over, at der er ganske mange, der er revaccineret. Men jeg vil også sige, at med den situation vi står i nu, så skal vi også have de sidste med. Jeg kan se, at der er for mange kommuner, hvor det er op i mod hver fjerde, der ikke er revaccineret endnu, siger Astrid Krag.

Gruppen, Astrid Krag taler om, er de ældre over 65 år, der modtager hjemmehjælp. 93,7 procent af den vaccinationsmålgruppe er færdigvaccineret med to stik.

Men 19. december havde blot 82,4 procent af dem enten fået det tredje stik eller booket tid, viser en opgørelse fra Social- og Ældreministeriet.

Det tal skal "rigtig gerne" over 90 procent, siger Astrid Krag.

Flere kommuner halter efter

I otte kommuner er det mere end hver fjerde af de sårbare ældre i målgruppen, der ikke er blevet revaccineret eller har booket tid. Værst står det til i Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor revaccinationstallet er på 67,9 procent.

Modsat har man i fem kommuner nået over de 90 procent.

At nogle kommuner halter efter med at få revaccineret de sårbare ældre, kan der ifølge Astrid Krag være forskellige svar på.

- Nogle steder har der været langt til vaccinationsstederne, og der betyder det meget, at apoteker og lægepraksisser nu er åbne for vaccination. Andre steder kan der sidde sårbare borgere, der har været utrygge ved at stå i en vaccinationskø med mange mennesker.

Budskabet er ifølge Astrid Krag, at kommunerne skal have fat i de borgere og finde ud af, om de for eksempel skal have hjælp til at komme hen til vaccinationsstedet eller at blive vaccineret hjemme, for at få flere til at få tredje stik.

- Nu skal den have en skalle

Astrid Krag peger på, at der den seneste tid er kommet en række løsninger heriblandt en national hjælpelinje, der telefonisk kan hjælpe med at arrangere, at man kan blive ledsaget til vaccination eller med booking af tid.

Det er også muligt at blive vaccineret i eget hjem.

Og det haster med at få gruppen vaccineret, siger Astrid Krag. De er nemlig overrepræsenteret i indlæggelsestallene.

- Det gælder om, at nu skal den have en skalle i de kommuner, hvor det hænger, for de sårbare ældre har brug for den ekstra beskyttelse mod alvorlig sygdom ved coronasmitte, som vaccination giver.

Vaccinen fra amerikanske Novavax er nu blevet godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og af EU-Kommissionen.

Vaccinen, der bærer navnet Nuvaxovid er dermed den femte godkendte vaccine mod covid-19, der tages i brug i EU-landene. Nuvaxovid er godkendt til personer over 18 år.

Nuvaxovid er en såkaldt proteinbaseret vaccine - hvilket vil sige, at den indeholder en laboratoriefremstillet version af spike-proteinet, der findes på overfladen af SARS-CoV-2 coronavirussen. Udover proteinet indeholder Nuvaxovid et hjælpestof, der booster immunsystemet. Den gives i to doser, som vi kender det fra mRNA-vaccinerne fra Moderna og Pfizer.

Ifølge Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet, er vaccinen god at have i "værktøjskassen".

- Danmark har købt under 300.000 doser, så det er ikke noget, vi kommer så langt med. Men det er jo godt at have andre vacciner i værktøjskassen, blandt andet fordi der jo findes sjældne tilfælde, hvor folk er allergiske overfor de vacciner, vi har, siger hun til TV 2.

Begrænset viden om effekt mod omikron

Nuvaxovid er testet på flere end 45.000 personer fordelt på to store kliniske undersøgelser. Ifølge EMA har data fra undersøgelserne vist, at vaccinen har en effektivitet på omkring 90 procent.

De kliniske forsøg med Nuvaxovid-vaccinen pågik, mens tidligere varianter af Covid-19 var de mest udbredte. Derfor er der på nuværende tidspunkt kun begrænset data til rådighed til at vurdere Nuvaxovid-vaccinens effekt over for andre varianter, herunder Omikron.

Og effekten overfor Omikron-varianten er helt central for, om vaccinen bør tages i brug herhjemme, siger Camilla Foged.

- Den er ikke så meget værd på nuværende tidspunkt. Det store spørgsmål bliver, hvor effektiv den er overfor Omikron-varianten. Vi skal ikke begynde at benytte den, før vi har viden om det, siger Camilla Foged.

Kan være at foretrække af personlige årsager

Ifølge Camilla Foged bliver Nuvaxovid altså først interessant, når vi kender dens effekt mod Omikron-varianten. Men da vaccinen altså ikke er en mRNA-vaccine som vaccinerne som Pfizer og Moderna, kan den være at foretrække for nogle personer.

- Der kan være nogle personlige præferencer hos folk, der af den ene eller anden årsag er skeptiske overfor mRNA-vacciner, som måske vil være tryggere ved denne vaccine, som er en anden teknologi, siger hun.

Nuvaxovid kan både gives som primær vaccine og som booster-stik. Camilla Foged nævner et studie fra England, hvor vaccinen har været godkendt længere tid, der viser, at der ikke er nogen fordel ved at bruge Nuvaxovid som booster frem for de vacciner, vi allerede har i brug.

- Men vi skal selvfølgelig holde øje med resultaterne af den, om den eventuelt giver bedre immunitet over tid end de vacciner, vi har nu, siger Camilla Foged.

TV 2 arbejder på at få et svar fra Sundhedsstyrelsen på, om vaccinen skal tages i brug i Danmark.

Et flertal i Folketingets Epidemiudvalg har mandag besluttet, at 300 indlagte patienter skal kunne flyttes midlertidigt ud i kommunerne. Det kan ske, hvis det bliver nødvendigt at frigive plads til coronapatienter på sygehusene.

Derfor skal kommunerne nu forberede et nødberedskab. Planen er, at kommunerne inden for to døgn skal kunne levere den ekstra kapacitet.

Det fortæller Jacob Bundsgaard (S), formand for Kommunernes Landsforening (KL) og borgmester i Aarhus Kommune, i en pressemeddelelse.

- I kommunerne forsøger vi nu at planlægge efter at stå klar med et nødberedskab, som man kan aktivere i Epidemiudvalget, hvis covid-19-epidemien pludselig udvikler sig så voldsomt, at sygehusene ikke kan klare presset. Den situation står vi heldigvis ikke i endnu.

- Men hvis antallet af indlagte coronapatienter pludselig stiger markant hen over julen, og vi ser et stort pres på intensivkapaciteten, skal vi kunne reagere hurtigt. Det, vi planlægger efter, er at kunne skaffe mere kapacitet inden for to døgn, siger Jacob Bundsgaard.

Kan gå ud over hjemmehjælp

Nødberedskabet kan kun aktiveres efter en indstilling fra Epidemikommissionen. Herefter skal Epidemiudvalget beslutte, om indstillingen skal træde i kraft.

Men det ekstra personale, der skal til for at bemande sengepladserne i kommunerne, får konsekvenser andre steder.

- Hvis kommunerne vil skulle oprette og bemande 300 midlertidige pladser, så bliver konsekvensen desværre, at vi må skrue ned for andre ydelser på social- og ældreområdet.

- Den situation vil vi utrolig gerne undgå, for det vil ramme rigtig mange borgere, og det er meget væsentlige rettigheder, vi så må fravige i en kortere periode. Derfor er det vigtigt at understrege, at beredskabet udelukkende skal aktiveres, hvis sygehusene ellers ikke har kapacitet nok til at behandle de indlagte coronapatienter, siger Jacob Bundsgaard.

Konkrete konsekvenser kan være reducering af hjemmehjælpen og udskydelse eller aflysning af eksempelvis praktisk hjælp i form af rengøring. Det fortalte Jacob Bundsgaard fredag til Jyllands-Posten.

Den aftale om at suspendering af behandlings- og udredningsgarantien, som et flertal i Epidemiudvalget netop har sagt god for, er nødvendig for sundhedssystemet.

Det siger sundhedsøkonom og professor på Syddansk Universitet Jes Søgaard.

- Det er en prioritering, og prioriteringer er altid svære, fordi de har konsekvenser for nogle. Men vi har brug for kapaciteten i den her situation. Vi skal have tilført al kapaciteten, hvor der er brug for den, og det er i det akutte, siger Jes Søgaard.

Mandag aften fik regeringen opbakning til at give regionerne mulighed for at suspendere udrednings- og behandlingsgarantien i foreløbigt fire uger.

TV 2's reporter på Christiansborg oplyser, at det er regeringens parlamentariske grundlag, der består af SF, Enhedslisten og de radikale, der har bakket op om regeringens ønske.

Sygeplejersker kan omstille sig

Jes Søgaard siger, at aftalen kommer til at betyde, at meget sygehuspersonale vil blive overført til andre opgaver.

- Men vi har set i både første og anden bølge af coronavirus, at sygehusvæsenet er fleksibelt, og at sygeplejerskerne godt kan påtage sig andre funktioner, siger Jes Søgaard.

Han siger, at alle danskere kan risikere at blive ramt - ikke kun de ældre.

- Der er rigtigt mange ældre patienter. Men det her kan ramme alle grupper i det danske samfund - også dig og mig, siger Jes Søgaard.

Han mener ikke kun, at vi betaler prisen for en smitsom sygdom.

- Det er den pris, vi må betale for, at vi har den her situation, og for at vi i mange år har haft et meget smalt sygehusvæsen, siger Jes Søgaard.

Patienter kan flyttes ud i kommuner

Regeringen har med aftalen sikret sig opbakning til at give regionerne mulighed for at suspendere udrednings- og behandlingsgarantien i foreløbigt fire uger.

Regeringen og dens støttepartier er også blevet enige om, at 300 indlagte patienter kan blive flyttet ud i kommunerne.

Det vil kunne ske efter en indstilling fra Epidemikommissionen, hvis kommissionen finder det nødvendigt at flytte patienter for at frigive plads til coronapatienter på de pressede sygehuse.

Kommer en sådan indstilling skal der efterfølgende være et flertal i Epidemiudvalget, før den kan træde i kraft. Det vil betyde, at kommunerne kan fravige forpligtelser og rettigheder i ældreplejen, hvis den ekstra kapacitet skal i brug.