En del ansatte på landets plejehjem har valgt at sige nej tak til at blive vaccineret mod corona.

Tal fra Statens Serum Institut og Sundhedsdatastyrelsen viser, at 88,97 procent af de ansatte på landets plejehjem har fuldført deres primære vaccinationsforløb.

Med andre ord så er mere end én ud af ti ansat fortsat helt ikkevaccineret – eller har kun fået første stik.

Det bekymrer flere eksperter, for smitten spreder sig hastigt i samfundet, og Omikron-varianten bringer varsler om endnu flere smittede.

- Lige i øjeblikket med den massive smitte der er, så er det er problem, der vokser. Sandsynligheden for, at den ene medarbejder ud af de ti bliver smittet og fører smitten med ind, vokser, siger Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

Der mangler noget evidens, før jeg tør sige ja

Charlotte Andersen, ansvarshavende aftenvagt på plejecenter

Det er professor i virologi Allan Randrup Thomsen fra Københavns Universitet enig i.

- Med det smittetryk, vi har, og med Omikron og dens smitsomhed, så er det et problem, at der er nogle, der ikke er vaccineret, siger Allan Randrup Thomsen.

Han påpeger, at selvom plejehjemsbeboerne har fået deres tredje stik i form af en boostervaccine, så er det slet ikke givet, at de er fuldt beskyttede.

- De kan stadig være sårbare, fordi de har et eller andet problem med deres immunsystem på grund af alder eller andre sygdomme. Vi kan ikke være sikre på, at de er beskyttede, selvom de har fået tredje stik, siger han.

Tallene taler da også deres tydelige sprog.

I sidste uge var 46 plejehjem ramt af coronasmitte, og 87 beboere blev testet positive. De tal har ikke været højere siden januar 2021, hvor vaccineudrulningen var i sin spæde start.

De sidste fire uger er 22 plejehjemsbeboere døde med corona.

- Vi skal forsøge at reducere risikoen for, at der bliver taget smitte med ind på plejehjemmene. Det er klart, siger Allan Randrup Thomsen.

Han peger på, at den bedste løsning på problemet ville være, hvis flere ansatte lod sig vaccinere.

Det er gået over gevind

55-årige Charlotte Andersen har arbejdet i plejesektoren, siden hun var 18 år. Hun er uddannet SOSU-assistent og har siden arbejdet i mange forskellige funktioner i faget. I dag er hun ansat som ansvarshavende aftenvagt på et plejecenter, hvor hun netop er blevet sygemeldt – og så er hun ikke vaccineret mod coronavirus.

Det skyldes først og fremmest, at Charlotte Andersen mener, at godkendelsen af vaccinen er gået for hurtigt.

- Der mangler noget evidens, før jeg tør sige ja, siger hun.

Vaccinerne er blevet testet i store grupper, inden de blev rullet ud på markedet. Men Charlotte Andersen mener, at der skal gå længere tid, før hun er sikker på det komplette bivirkningsbillede.

- Jeg er blevet vaccineret ualmindeligt mange gange med de gængse vacciner, men den her teknologi var jeg hurtigt afklaret med, at jeg ikke ville tage imod endnu, siger hun.

Charlotte Andersen mener, at det giver mening at tilbyde vaccinen til de ældste og mest sårbare, men det ”er gået over gevind”, når børn og raske personer får samme tilbud.

Der er jo mange studier, der viser, at vaccinen beskytter mod både alvorlige og mildere sygdomstilfælde. Så udsætter du ikke plejehjemsbeboerne for en risiko, fordi du ikke er vaccineret?

- Nej, det mener jeg ikke. Jeg ser det ikke som en tryghed at blive vaccineret, for vaccinerede kan også smitte. Og de ældre er jo selv vaccinerede, siger Charlotte Andersen.

Debatten om vacciner bliver hurtigt ”et sammensurium af politik, restriktioner og holdninger”, mener Charlotte Andersen. I den føler hun tit, at hendes fravalg af vaccinen putter hende i en kasse.

- Enten er man vaccinebenægter, eller også følger man myndighederne blindt. Men der er en ret stor gråzone af os, der er skeptiske, og det bliver tit overset, siger Charlotte Andersen.

Bekymring i KL

I KL har man noteret sig situationen med den stigende smitte ude på de kommunale plejehjem, og landsforeningen mener, at vacciner er vejen frem.

- Vi ser med bekymring på den stigende smitte og opfordrer alle ansatte til at lade sig vaccinere og teste. Det er vores bedste våben mod smitte, siger Christian Harsløf, direktør i KL.

Jeg er ung og bliver derfor ikke så syg af det

Medarbejders begrundelse for ikke at lade sig vaccinere. Glostrup Kommune

TV 2 har i en rundspørge spurgt alle landets kommuner om vaccinetilslutningen blandt deres medarbejdere på plejecentrene.

De fleste kommuner svarer, at de ganske enkelt ikke aner, om de ansatte er vaccinerede eller ej – fordi der er tale om personlige helbredsoplysninger.

Men de resterende 46 procent af kommunerne bekræfter, at de kender til ansatte, der har takket nej til vaccinerne.

Jeg tror ikke på, at vacciner er nødvendige

Medarbejders begrundelse for ikke at lade sig vaccinere. Skanderborg Kommune

En række af kommunerne kender også årsagerne til, at de ansatte har valgt vaccinerne fra.

Nogle ansatte har begrundet deres fravalg med, at de er unge og ikke forventer selv at blive særligt syge.

Mange har været bekymrede for helbredseffekterne af en vaccination – herunder langtidseffekter, blodpropper og skader på deres fertilitet.

Der er også ansatte, der har konspirationstanker, og som mener, at vaccinen er et giftstof eller bare har den opfattelse, at vacciner ikke er nødvendige.

Vi ved ikke, hvem de er

I fagforbundet FOA, der organiserer mange af de ansatte på landets plejehjem, anerkender man, at der er behov for at få flere vaccineret.

Vi ved ikke rigtig, hvad vi skal gøre lige nu faktisk

Torben Klitmøller Hollmann, sektorformand i FOA

Men samtidig efterlyser man mere præcis viden om, hvem det er, som ikke lader sig vaccinere, så man kan målrette informationsindsatsen.

- Vi ved ikke rigtig, hvad vi skal gøre lige nu faktisk. Ikke andet end at vi skyder med spredehagl – og det er jeg ikke sikker på, er det rigtige. Vi opfordrer alle til at tage vacciner, siger Torben Klitmøller Hollmann, der er formand for social- og sundhedssektoren i FOA.

Det kommer bag på ham, at ni ud af ti ansatte på plejehjemmene er vaccinerede.

- Ni ud af ti er meget overraskende for mig. Vi havde regnet med et noget lavere tal, vil jeg sige. Vi skal dog lede efter de sidste. Men så længe vi ikke ved, hvem de er, så er det svært, siger Torben Klitmøller Hollmann.

Principper, nervøsitet for allergier, bekymring for bivirkninger, enkelte med konspirationstanker

Medarbejderes begrundelser for ikke at lade sig vaccinere. Ringsted Kommune

Han peger på, at det kunne hjælpe en del, hvis det var nemt og bekvemt for de ansatte at blive vaccineret. Ikke noget med ugelange ventetider og besvær med at skulle forlade arbejdspladsen i timevis for at tage hen til et vaccinationscenter.

- Nogle af dem, der ikke brænder så meget for det, tænker: ”Så gider jeg sgu ikke”. Og så venter de, og så kan det være, det aldrig bliver til noget. Det er lidt dem, vi skal have fat i. Det er de svære, siger Torben Klitmøller Hollmann.

Han mener, at når de ansatte tager beslutningen, så skal de bare have stikket med det samme.

- Det er ligesom med et rygestop – det skal fandeme være, når man er motiveret, og det skal være lige med det samme.

Det, jeg hører, er manglende tro på virkningen, og nogle stykker tåler ikke vaccinen.

Medarbejderes begrundelser for ikke at lade sig vaccinere. Billund Kommune Ingen forholdsregler

I TV 2s rundspørge til kommunerne blev der også spurgt, om de ikkevaccinerede udførte samme opgaver som de vaccinerede ansatte.

Der var kun 37 kommuner, der svarede på spørgsmålet, men de svarede alle ja.

- Ikkevaccinerede udfører samme opgaver som vaccinerede, netop fordi ledelsen ikke er bekendt med, hvilke medarbejdere der ikke er vaccineret, skrev Silkeborg Kommune eksempelvis i sit svar.

De få, der har oplyst det, er bekymrede for blodpropper eller forhold vedrørende graviditet og amning.

Medarbejderes begrundelser for ikke at lade sig vaccinere. Mariagerfjord Kommune

Til et opfølgende spørgsmål om, hvilke ekstraordinære forholdsregler de ikkevaccinerede så tager for at undgå at smitte beboerne, svarer de fleste kommuner – 62 procent – kort og godt: ingen.

- De ikkevaccinerede udfører de samme opgaver, og der foretages ikke særlige ekstra foranstaltninger i forhold til disse medarbejdere, skriver Kolding Kommune til TV 2.

De resterende kommuner henviser dog til, at to ugentlige PCR-tests eller en øget maskebrug er en anbefaling til ikkevaccinerede medarbejdere.

Ifølge KL har omkring 90 procent af kommunerne desuden indført krav om coronapas i hjemmeplejen.

Daglige test

Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, mener, at daglige test af medarbejderne kunne være en mulighed for at dæmme op for smitten på plejehjemmene.

- Plejehjemslederne har jo nogle værktøjer til rådighed. De kan forlange, at deres medarbejdere bliver testet. Det kunne være hver dag, så man er sikker på, at man har nulstillet dem, når de går ind ad døren, siger Hans Jørn Kolmos.

Jeg er bange for min fertilitet.

Medarbejders begrundelse for ikke at lade sig vaccinere. Glostrup Kommune

Det er professor Allan Randrup Thomsen fra Københavns Universitet enig i. Han mener også, at hyppigere test kunne være en del af løsningen.

- Hvis man vælger som personale på et plejehjem ikke at være vaccineret, så synes jeg godt, vi kunne lave et krav om, at man skulle komme med en negativ test, siger Allan Randrup Thomsen.

Hans Jørn Kolmos er af den opfattelse, at det er en klar ledelsesopgave at holde smitten væk fra de sårbare ældre på plejehjemmene.

- Det er deres opgave at sørge for, at medarbejderne er i en sådan tilstand, at de ikke smitter dem, som ligger i sengene, eller som er på institutionen. Det er rigtig vigtigt, siger professoren.

Bange for ikke at kunne blive gravid, vaccinen er et ”giftstof”, vil ikke påtvinges vaccine.

Medarbejderes begrundelser for ikke at lade sig vaccinere. Ballerup Kommune

Man kan også vælge at sætte ikkevaccinerede medarbejdere til andet arbejde, lyder det.

- Hvis der er nogle, der under ingen omstændigheder kan eller vil vaccineres, så må man jo overveje, hvad man kan gøre. Kan man omplacere dem til andet arbejde og give dem nogle arbejdsopgaver, som ikke er direkte klientnære, siger Hans Jørn Kolmos.

Han opfordrer de ikkevaccinerede medarbejdere på plejehjemmene til genoverveje en vaccination.

- Det med vacciner er ikke kun et individuelt anliggende. Det er ikke kun et spørgsmål om: ”Vil jeg vaccineres?” Det er faktisk også et spørgsmål om, hvorvidt man smitter andre, og om man vil lade sig vaccinere for samfundets skyld, siger han.

Google har fortalt sine ansatte, at de vil miste løn – og i sidste ende blive fyret – hvis de ikke overholder virksomhedens Covid-19-vaccinationspolitik, fremgår det af interne dokumenter set af CNBC. I et notat fra ledelsen sagde de, at medarbejderne havde indtil den 3. december til at erklære deres vaccinationsstatus og uploade dokumentation som […]

Omikron-varianten har overtaget i Sydafrika, hvor den blev registreret første gang.

Men denne gang er indlæggelsesraten meget lille sammenlignet med bølgen, som Delta-varianten forårsagede. Det fortalte de sydafrikanske myndigheder på et pressemøde fredag, skriver Bloomberg.

Ifølge den sydafrikanske sundhedsminister, Joe Phaahla, blev kun 1,7 procent af de smittede indlagt i anden uge af Omikron-bølgen.

For Delta-bølgen lå indlæggelsesraten på 19 procent på samme tidspunkt i starten.

En markant forskel.

Tallene kan dog ikke direkte overføres til andre lande med en anderledes befolkningssammensætning, idet den sydafrikanske befolkning er relativt ung.

Små stigninger i antallet af døde

Da Delta-varianten i juni rullede ind over Sydafrika, registrerede myndighederne i bølgens anden uge i gennemsnit 4485 nye smittede og 888 indlæggelser om dagen.

Men selvom man nu - i den anden uge af Omikron-bølgen - har registreret hele 20.207 smittede per dag, er kun 348 blevet indlagt.

Samtidig fremlagde myndighederne under pressemødet data, som tyder på, at Omikron-varianten er mildere end tidligere varianter.

Blandt andet er overdødeligheden stadig langt lavere end under sidste bølge. Det fortæller Michelle Groome, der leder afdelingen for folkesundhed ved Sydafrikas Nationale Center for Infektionssygdomme ifølge Bloomberg.

- Vi ser virkelig små stigninger i antallet af døde, siger hun blandt andet.

De fleste har allerede været smittet

Både danske og internationale forskere har dog tidligere advaret imod, at resten af verden sammenligner sig for meget med Sydafrika.

Landets gennemsnitsalder er nemlig langt lavere end i eksempelvis Danmark. Og derfor er borgerne sandsynligvis også i langt mindre risiko, når de bliver smittet.

Samtidig viser studier, at mellem 70 og 80 procent af landets befolkning allerede kan have været smittet.

Dermed kan de også have en vis grad af beskyttelse mod virussen.

Tyskland klassificerer nu Danmark som højrisikoområde, når det gælder coronasmitte. Det oplyser det tyske Robert Koch Institut.

Instituttet analyserer coronasituationen og rådgiver den tyske regering i sundhedsspørgsmål.

Dermed træder restriktioner, som særligt rammer uvaccinerede rejsende, i kraft natten til søndag.

Hvis man er vaccineret, er den største ændring, at man fremover skal anmelde sin indrejse digitalt.

Uvaccinerede skal derimod også kunne fremvise en negativ coronatest og samtidig i karantæne i op til 10 dage. De vil kunne afkorte karantæne efter fem dage med en negativ coronatest.

I kølvandet på stigende smitte

Der gælder dog undtagelser. Ifølge avisen Der Nordschleswiger er grænsependlere og grænsehandlende ikke omfattet af de skærpede regler, på samme måde som alle andre, der kun befinder sig på den anden side af grænsen i mindre end 24 timer.

Til gengæld kan Danmarks nye status få konsekvenser for tyskere, der har booket sommerhusferie i Danmark i forbindelse med jul og nytår.

På trods af skærpelsen er Michael Svane, branchedirektør hos Dansk Industri Transport, lettet, idet Danmark kun er endt i den mellemste af de tre tyske corona-risikokategorier.

- Vi var bekymret for, om vi ville havne i den tredje og alvorligste kategori. Så ville man skulle 14 dage i karantæne ved hjem- og udrejse, og det ville reelt have lukket juletrafikken.

- Vi forventer blandt andet, at mellem 15 og 20.000 personer rejser i tog mellem Danmark og Tyskland i forbindelse med julen. De vil ikke behøve ændre i deres rejseplaner i det omfang, at de er vaccineret, siger han til Ritzau.

Danskere skal vise coronapas ved indrejse til Sverige

Den ændrede klassificering kommer i kølvandet på stigende smittetal herhjemme.

For første gang nogensinde nåede det daglige antal nye smittetilfælde i Danmark op på fem cifre fredag.

Også Norge, Frankrig, Grønland, Færøerne og Libanon er blevet tilføjet til Tysklands liste over højrisikolande, skriver Flensborg Avis.

Udbredelsen af Omikron har skubbet til rejserestriktioner rundt omkring i verden. Blandt andet indførte Danmark i slutningen af november indrejserestriktioner for syv afrikanske lande, da Omikron på daværende tidspunkt endnu ikke var udbredt herhjemme.

Torsdag meldte Sverige ud, at de vil kræve coronapas af blandt andre danskere ved indrejse. Nabolandene har ellers hidtil været undtaget.

Snart kan hospitalsansatte i flere regioner se frem til kontante bonusser på op til 16.000 kroner.

Det er kulminationen på den vinterpakke på en ekstra milliard kroner, som et flertal i folketinget 5. december besluttede at tilføre det hårdt trængte sundhedsvæsen.

Det er op til regionerne at vurdere, hvordan de vil bruge hver deres del af milliarden – dog efter drøftelser og forhandlinger med relevante faglige organisationer.

Og fredag er aftalerne kommet på plads i flere regioner - blandt andet i Region Sjælland.

- Vi er glade for, at vi sammen med de faglige organisationer er nået frem til en aftale. Det skal være med til at anerkende den kæmpe indsats, som vores dygtige personale yder, siger regionsrådsformand Heino Knudsen (S).

Bonusser på op til 16.000 kroner

I Region Sjælland går pengene blandt andet til de døgnbemandede sengeafsnit, akutafdelingerne og intensivafsnittene.

Her får de ansatte en fastholdelsesbonus på henholdsvis 12.000 kroner og 8000 kroner afhængig af, hvilket afsnit de er ansat på. Samtidig tildeles de en bonus alt efter, hvor meget ekstraarbejde de har lagt på afdelingerne.

Også Region Hovedstaden oplyser i en pressemeddelelse, at fordelingen af pengene her på plads.

Hvad den konkret indeholder fremgår ikke af pressemeddelelsen. Men overfor TV 2 bekræfter kredsformand for Dansk Sygeplejeråd i Hovedstaden Kristina Robins, at den også indebærer en række kontante bonusser.

- Vores fokus er især på, at flere sygeplejersker bliver på jobbet og kan medvirke til at give patienterne den pleje og behandling af høj faglig kvalitet, som de forventer, siger hun i en skriftlig kommentar.

Ifølge kredsformanden får en række hospitalsansatte i hovedstaden en fastholdelsesbonus på 16.000 kroner.

Derudover tildeles nye ansatte et månedligt rekrutteringstillæg på 12.000 kroner fra januar til marts, mens ansatte på vagttunge afdelinger får en månedlig bonus på 2500 kroner fra december til marts.

Dertil kommer et yderligere tillæg på 100 kroner i timen for overarbejde og ekstraarbejde. Den bonus lægges oven i de tillæg, arbejdet normalt udløser.

Midtjylland forventer aftale mandag

I endnu en pressemeddelelse oplyser Region Midtjylland, at man her forventer, at de faglige organisationer mandag vil tilslutte sig en aftale.

Den indeholder en fastholdelsesbonus på 10.000 kroner til medarbejdere i ”særligt vagtbelastede afsnit”.

Samtidig får de medarbejdere, der påtager sig overarbejde eller frivilligt ekstraarbejde, en ekstra kontant belønning på 200 kroner i timen.

- Der ligger en ekstra belønning - og måske et ekstra incitament - til alle medarbejdere på hospitalerne, som hen over de kommende måneder vil gøre en ekstra indsats og bidrage til, at vi kommer godt gennem vinteren og får hjulpet de patienter, der har fået udskudt deres behandling, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).

Aftalen træder i kraft mandag den 20. december for de faglige organisationer, der tilslutter sig, oplyser Region Midtjylland.

Fra på søndag klokken 08.00 og fire uger frem vil der være krav om coronapas og pladsbillet i intercity- og intercity-lyntog. Kravet om coronapas vil også gælde i fjernbusser.

Det står klart, efter et bredt politisk flertal har vedtaget nye restriktioner i det danske samfund.

Kravet om coronapas og pladsbillet er en af de anbefalinger, som Epidemikommissionen har fremsat, og det har Folketingets Epidemiudvalg altså valgt at følge.

Regeringen holdt fredag eftermiddag pressemøde om de nye restriktioner, og efterfølgende holdt Folketingets Epidemiudvalg møde. Udvalget består af politikere fra en lang række partier i Folketinget.

Coronapas har ikke før været et krav i kollektiv transport

Der er i forvejen krav om mundbind i kollektiv trafik - et krav, som blev afskaffet i august efter at have været gældende et år, men som vendte tilbage i november.

Heller ikke kravet om pladsbillet er fremmed for danskerne. Det har været gældende under store dele af pandemien og frafaldt 1. august.

Det har derimod ikke tidligere været et krav, at man kan vise et gyldigt coronapas for at køre med offentlig transport. Det har dog før været oppe og vende hos Epidemikommissionen.

I november drøftede kommissionen, hvorvidt de ville anbefale coronapas i kollektiv transport, og det var også en indstilling i det første udkast, som kommissionen sendte til Sundhedsministeriet om yderligere tiltag.

Anbefaling blev droppet

Men anbefalingen blev droppet i 11. time, og direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, fortalte på et pressemøde hvorfor.

- Det vil være en stor opgave at kontrollere det grønne coronapas i den kollektive trafik, lød det.

Derudover mente han også, at det ville være uhensigtsmæssigt, da det skal være muligt at komme hen til et teststed med offentlig transport.

Han ville på daværende tidspunkt - på et pressemøde for lidt over tre uger siden - ikke udelukke, at det kunne blive et krav på et tidspunkt.

Det bliver det altså nu.

Begræns antallet af sociale kontakter

Udover krav om coronapas og pladsbillet i kollektiv trafik har et flertal i Folketinget vedtaget en lang række andre restriktioner for at mindske smitten i samfundet.

Det gælder blandt andet en total nedlukning af kulturlivet, serveringssteder der skal stoppe udskænkning af alkohol klokken 22 og lukke klokken 23 samt indendørs arealkrav i detailhandlen og til gudstjenester og religiøse handlinger.

Derudover opfordrede Mette Frederiksen (S) på fredagens pressemøde danskerne til at begrænse antallet af sociale kontakter, også i julen.

- Epidemikommissionen anbefaler, at vi kun ser familien og de nærmeste bekendte over julen, lød det fra statsministeren.

Få et samlet overblik over de nye restriktioner hér.

Der er bred politisk opbakning til alle nye coronarestriktioner, som statsminister Mette Frederiksen (S) præsenterede på et pressemøde tidligere fredag.

Det står klart efter et møde i Epidemiudvalget.

De nye restriktioner træder i kraft søndag morgen klokken 8 og varer 4 uger frem til 17. januar.

Restriktionerne omfatter blandt andet en total nedlukning af kulturlivet, herunder biografer, teatre, forlystelsesparker og lignende.

For serveringssteder indføres der forbud mod at skænke alkohol efter 22, ligesom alle ansatte med kundekontakt skal bære mundbind, selvom de kan fremvise gyldigt coronapas.

Følger kommissionens anbefalinger

Venstres sundhedsordfører Martin Gertsen beskriver det til TV 2 som en "sorgens dag", fordi det er indgribende tiltag, der bliver indført.

Han mener dog, at det er nødvendigt, og derfor har Venstre valgt at stemme for restriktionerne.

På pressemødet gjorde Mette Frederiksen det da også klart, at hun håbede på, at Folketingets partier ville bakke op.

- Det haster nu. Der er ikke mange dage at løbe på, sagde statsministeren.

Herunder kan du se de nye restriktioner:

Lokaler med erhverv der lukkes: Spillehaller Kasinoer Lege- og badelande Forlystelsesparker og tivolier Messer og lokaler til konferencer og foredrag Lokaler til kulturelle aktiviteter der lukkes: Spillesteder Teatre Biografer Museer Kunsthaller Kulturhuse Forsamlingshuse Folkehøjskoler Selskabslokaler Zoologiske anlæg Akvarier Lokaler til menighedsarrangementer og idrætsarrangementer med betalende tilskuere Tiltag på serveringssteder: Serveringssteder skal stoppe udskænkning af alkohol klokken 22 og lukke klokken 23 Generelt forbud mod salg af alkohol i perioden 22-05 Indendørs arealkrav på 2 kvadratmeter per gæst for siddende gæster og 4 kvadratmeter for stående Krav om mundbind eller visir for personale med kundekontakt, uanset om de kan forevise coronapas Krav om opsætning af informationsmateriale fra Sundhedsstyrelsen samt krav om håndsprit. Øvrige tiltag: Kravet om mundbind udvides til blandt andet lokaler på kultur- og erhvervsområdet, hvor der er offentlig adgang. Eksempelvis uddannelsesinsitutioner, køreskoler, take-awaysteder og gudstjenester. Indendørs arealkrav i detailhandlen og til gudstjenester og religiøse handlinger. Krav om pladsbillet og coronapas i intercity- og intercity-lyntog samt krav om coronapas i fjernbusser. Arbejdspladser anbefales at opfordre til hjemmearbejde. Begræns mængden af sociale kontakter i juletiden.