Mange danskere har formentlig været forbi en artikel om daglige smittetal på et tidspunkt i løbet af pandemien.
Men tallene bliver mere og mere usikre.
Sådan lyder det fra Camilla Holten Møller, der er læge i infektionsberedskabet hos Statens Serum Institut (SSI). Det er også SSI, der sekventerer de positive svar og er en af de centrale myndighedsstemmer i coronahåndteringen.
Det bliver nemlig svært for myndighederne at overvåge smitten, når der er mange, der egentlig ikke behøver at få en PCR-test, som benytter den slags testmulighed. Det betyder, at andelen af positive tests vil være lavere.
Og samtidig er der flere faktorer til stede, der gør, at mørketallet for smittede reelt set stiger.
- Vi forventer, at der vil være flere, der har milde symptomer eller er asymptomatiske i år. Der kan det være en udfordring, fordi de ikke kommer til test, fordi de ikke har mistanke om, at de er smittet, siger hun.
Brug PCR rigtigtIfølge både Camilla Holten Møller og Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, skal man tænke sig om, når man bestiller tid til en PCR-test.
Det er et faktum, at Omikron er bedre til at smitte dem, der er vaccineret – og det kan give et større mørketal
Allan Randrup Thomsen, professor, KUDet bør nemlig kun være personer, der enten er testet positiv ved en kviktest, har symptomer eller er nære kontakter – som Sundhedsstyrelsen i øvrigt har ændret retningslinjer for, hvornår man er.
Ved juletid sidste år så Camilla Holten Møller og hendes kollegaer, at der var et stort behov for tryghedstest før julens sammenkomster.
Hvis flere personer end dem, der lever op til førnævnte, går til PCR-testcentrene for at få en test for tryghedens skyld, bliver den såkaldte testpositivprocent "udvandet".
Og det er en udfordring for myndighederne, fordi det kan give et falsk billede af, at smitten falder.
- Vi er samtidig i en situation, hvor testsystemet kan gå hen at blive presset på kapaciteten, siger Camilla Holten Møller og tilføjer:
- Med den stigende smitte fra Omikron-varianten, kan det betyde, at vi får mindre overblik over, hvem der er smittet, og hvor de befinder sig, og det er selvfølgelig en udfordring for håndtering af epidemien.
Dertil fortæller Allan Randrup Thomsen, at Omikron-varianten opfører sig på en måde, der kan øge mørketallet.
- Det er et faktum, at Omikron er bedre til at smitte dem, der er vaccineret – og det kan give et større mørketal, siger han og tilføjer, at der er flere eksempler på, at en vaccineret ikke har væsentlige symptomer og derfor ikke får foretaget en test.
Lange ventetider på at få en PCR-test kan også øge mørketallet, siger han.
Positive kviktestsTV 2 har talt med samtlige kviktestudbydere i landet for at få en idé om et konkret mørketal. Men over en bred kam har det ikke været muligt.
Både Allan Randrup Thomsen og Camilla Holten Møller understreger, at det er ekstremt vanskeligt at sige noget om mørketallet, eftersom der – som selve begrebet indikerer – ikke er noget, der belyser netop det tal.
På et pressemøde i sidste uge sagde Anette Lykke Petri, der er direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, at cirka 35 procent af de smittede oplyser, at de ikke ved, hvem de er smittet af.
- Det tal vil helt naturligt stige i takt med, at Omikron breder sig, fordi den er mere smitsom, sagde Anette Lykke Petri.
Mandag blev 10.439 personer testet positive.