Epidemikommissionen anbefaler en række nye restriktioner for at begrænse smitten med coronavirus.

Kommissionen anbefaler blandt andet, at biografer, forlystelsesparker og teatre lukker, ligesom serveringssteder skal stoppe udskænkning af alkohol klokken 22.

Det erfarer TV 2.

Anbefalingen er, at restriktionerne skal gælde fire uger. Hvornår, de træder i kraft, er endnu uvist.

Herunder det samlede overblik.

Lokaler med erhverv der lukkes Spillehaller Kasinoer Lege- og badeland Forlystelsesparker og tivoli Messer og lokaler til konferencer og foredrag Lokaler til kulturelle aktiviteter der lukkes Spillesteder Teatre Biografer Museer Kunsthaller Kulturhuse Forsamlingshuse Folkehøjskoler Selskabslokaler Zoologiske anlæg Akvarier Lokaler til menighedsarrangementer og idrætsarrangementer med betalende tilskuere Tiltag på serveringssteder Serveringssteder skal stoppe udskænkning af alkohol klokken 22 og lukke klokken 23 Generelt forbud mod salg af alkohol i perioden 22-05 Indendørs arealkrav på 2 kvadratmeter per gæst for siddende gæster og 4 kvadratmeter for stående Krav om mundbind eller visir for personale med kundekontakt, uanset om de kan forevise coronapas Krav om opsætning af informationsmateriale fra Sundhedsstyrelsen samt krav om håndsprit Kræver flertal i Epidemiudvalget

Det kræver et flertal i Epidemiudvalget, hvis restriktionerne skal indføres.

I Epidemiudvalget sidder repræsentanter fra alle Folketingets partier.

Der er pressemøde med statsminister Mette Frederiksen (S) i Spejlsalen klokken 14. Her ventes det, at hun vil præsentere regeringens indstillinger til nye restriktioner.

Tidligere har regeringen fulgt Epidemikommissionens indstillinger en til en.

Statsministeriet har indkaldt til pressemøde om coronasituationen i Danmark.

Det sker klokken 14 i Spejlsalen.

Her vil statsminister Mette Frederiksen (S) deltage, og forventningen er, at der vil blive præsenteret nye restriktioner for at begrænse smitten med coronavirus.

Statsministeren skrev torsdag på Facebook, at hun "ikke er i tvivl om, at nye tiltag bliver nødvendige".

Partiernes sundhedsordførere er indkaldt til et virtuelt møde 10.45 med sundhedsminister Magnus Heunicke (S). Her vil de blive briefet om Epidemikommissionens anbefalinger til nye restriktioner.

Forsamlingsloft og tidlig lukning af natteliv

Det er endnu uvist, hvilke konkrete restriktioner der er tale om, men flere eksperter er kommet med deres bud.

Forsamlingsloft er et af de tiltag, der bliver nævnt.

- Et forsamlingsloft kan måske bremse smitten, hvis vi er rigtig heldige. Vi skal ikke have nogen superspredningstilfælde, hvor flere hundrede mennesker samles og bliver smittede, siger Eskild Petersen, der er professor emeritus i infektionssygdomme, til TV 2.

Også Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, mener, at større forsamlinger bør begrænses:

- Det ville være logisk at gribe ind over for store forsamlinger, sagde han torsdag aften til TV 2.

TV 2s politiske redaktør, Hans Redder, forventer udover forsamlingsloft, at det er kortere åbningstider for restauranter og barer, der kommer til at stå for skud.

Ikke indkaldt til møde i Epidemiudvalget

Det kræver et flertal i Epidemiudvalget, hvis der skal indføres nye restriktioner. I udvalget sidder medlemmer fra alle Folketingets partier.

Der er indkaldt til møde Epidemiudvalget klokken 13.

Og umiddelbart er der politisk opbakning til at gribe ind - i hvert fald fra støttepartierne.

Både Enhedslisten og SF giver klart udtryk for, at vi er nødt til at gøre noget nu for at bremse smitteudviklingen.

- Vi vil se ind i helt alarmerende smittetal, hvis vi ikke reagerer og får lagt en dæmper på smitten med nye tiltag, siger Peder Hvelplund, sundhedsordfører for Enhedslisten.

Den nye Omikron-variant har sat fart i smittespredningen, og fredag formiddag mødes Folketingets sundhedsordførere virtuelt for at diskutere situationen.

En situation, som Eskild Petersen, der er professor emeritus i infektionssygdomme, frygter, kan være svær at gøre noget ved frem mod jul.

- Vi har en epidemi under kraftig udvikling, og det er svært at se, vi kan få kontrol over det i løbet af de kommende 14 dage.

Torsdag aften skrev statsminister Mette Frederiksen (S) på Facebook, at nye tiltag er nødvendige for at bryde smittekæder.

Og Eskild Petersen forventer, at et af de tiltag vil være et forsamlingsloft i det offentlige rum.

- Et forsamlingsloft kan måske bremse smitten, hvis vi er rigtig heldige. Vi skal ikke have nogen superspredningstilfælde, hvor flere hundrede mennesker samles og bliver smittede.

Også Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, mener, at større forsamlinger bør begrænses:

- Det ville være logisk at gribe ind overfor store forsamlinger, sagde han torsdag aften til TV 2.

EL og SF bakker op om flere restriktioner

Sidste uge indførte regeringen en række nye restriktioner, der blandt andet lukkede dele af nattelivet og sendte skoleelever hjem. Men den voldsomme stigning i Omikron-tilfælde er så markant, at Enhedslisten er klar til at støtte flere restriktioner, siger partiets sundhedsordfører, Peder Hvelplund, til TV 2.

- Det kunne være yderligere restriktioner i nattelivet, et forsamlingsloft i det offentlige rum og selvfølgelig nogle anbefalinger til, hvor mange vi kan være sammen privat, nu hvor vi går ind i en periode, hvor mange mødes på tværs af regioner og generationer.

Også SF's formand, Pia Olsen Dyhr, fremhæver forsamlingsloftet som et sted, der skal sættes ind.

På Twitter skriver hun, at "det haster".

Venstre og Konservative er afventende

Før Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, vil forholde sig til, om der skal indføres yderligere restriktioner - og i så fald hvilke - vil han høre myndighedernes anbefalinger.

- Vi lytter til sundhedsmyndighederne og tager det seriøst, når de siger, der er behov for smittereducerende tiltag, siger han til Ritzau.

Også hos Konservative er man afventende i forhold til at indføre markante coronarestriktioner. Sundhedsordfører Per Larsen siger til Ritzau, at han mener, vi på mange måder 'står et rigtig godt sted'.

- Vi har høje smittetal, men hospitalsvæsnet er ikke på samme måde blevet presset de seneste dage, siger partiets sundhedsordfører, Per Larsen.

Folketingets sundhedsordførere mødes virtuelt klokken 10.45.

Den nye Omikron-variant blev torsdag aften erklæret som den største nuværende trussel mod folkesundheden af sundhedsministrene fra de syv industrilande, der udgør G7.

Under et virtuelt møde talte ministrene fra Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Storbritannien, Canada, USA samt en repræsentant for EU om udviklingen i smitte, der lige nu går meget hurtigt.

Varianten blev opdaget i Sydafrika, hvor smittetallet i løbet af en måned er steget fra nogle få hundrede smittede om dagen til cirka 25.000 om dagen i går.

- Dybt bekymrede over stigningen i smittetilfælde blev ministrene enige om, at udviklingen skal ses som den største nuværende trussel mod folkesundheden, skriver det britiske formandskab for G7 i en meddelelse.

Den britiske sundhedsminister, Sajid Javid, der var leder af det virtuelle møde, skriver på Twitter, at landene er enige om at stå sammen i indsatsen for at få vaccineret så mange som muligt.

I meddelelsen, som det britiske formandskab udsendte efter mødet, lægges der også op til øget samarbejde.

- Det er mere vigtigt end nogensinde at arbejde tæt sammen og overvåge samt dele data, skriver briterne i meddelelsen.

Sygdom og død

Landene er enige om, at vacciner er vejen frem for at bekæmpe pandemien.

Hos G7s mægtigste medlem, USA, sagde præsident Joe Biden torsdag, at de uvaccinerede går en vinter i møde, der vil blive præget af "alvorlig sygdom og død", og han opfordrede alle til at tage imod vaccinen.

I USA er over 800.000 coronasmittede døde - heriblandt én ud af 100 amerikanere over 65 år.

I de fattige lande, hvor der er store udfordringer med at skaffe vacciner nok, frygtes Omikron-varianten at kunne få alvorlige konsekvenser.

Verdens rigeste lande har mødt voldsom kritik for at sætte egne borgere i første række, når der indkøbes vacciner, mens borgerne i verdens fattige lande må vente.

I meddelelsen efter G7-mødet står der, at ministrene også blev enige om, at det er vigtigt at give retfærdig adgang til vacciner, testudstyr og medicin i kampen mod pandemien.

Hvad der præcis menes med "retfærdig adgang", fremgår dog ikke.

Mandag opfordrede Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, på et pressemøde alle, ”der har tid og overskud og et par gode, varme hænder, der er sprittet af”, til at melde sig som vaccinatører.

Den opfordring har 42-årige Rikke Bøtkjær Graversen fra Skanderborg allerede fulgt.

Men hun har fået nej fra Region Midtjylland, som hun søgte hos, fordi hun er i en fleksjobordning, hvor hun kun kan og må arbejde otte timer om ugen på grund af tidligere stress.

- Jeg brænder virkelig for at komme i gang. Jeg er sygeplejerske med stort S. Så det er vildt frustrerende og da også hyklerisk, at de råber om hjælp til at finde vaccinatører og samtidig afviser sygeplejersker, som kan træde til med det samme uden yderligere undervisning, siger Rikke Bøtkjær Graversen og fortsætter:

- Hvorfor er det, at vi ikke sparer samfundet for adskillige kroner i form af kraftig reducering af ydelsesudgifter? Der er så mange ting, man taber ved det. Det er helt skørt, siger Rikke Bøtkjær Graversen.

Frustrationerne deler en række sygeplejersker i en privat Facebook-gruppe med 615 medlemmer for sygeplejersker tilkendt fleksjob, skånejob eller pension.

Mere end 21 sygeplejersker har kommenteret problemet med at blive afvist til et vaccinatørjob ved Region Sjælland, Region Hovedstaden og Region Midtjylland.

Flere af disse peger på, at baggrunden for deres afslag er, at de ikke kan arbejde fuldtid.

Flere end 3000 ansøgere

Men Ditte Hughes, som er vicedirektør i Koncern HR i Region Midtjylland, fastslår, at de ikke kun søger fuldtidsmedarbejdere til vaccinationsindsatsen.

- Vi søger alle, men vi vil også gerne have folk på fuldtid, fordi det giver noget robusthed og bedre mulighed for flow i arbejdstilrettelæggelsen. Det er ikke et "svingdørsjob", hvor man går ind og er i to timer og går ud igen.

Hun kan godt forstå frustrationen fra ansøgere, som har fået afslag eller endnu ikke er blevet kontaktet.

- Jeg kan godt forstå, at nogle tænker: 'Hvorfor råber I op om manglende hænder, og hvorfor bruger I så ikke mig?' Vi bruger alle dem, vi overhovedet kan få puttet ind i vagtplanen, så det giver mening, siger Ditte Hughes.

Hos Region Midtjylland har flere end 4500 søgt jobbet som vaccinatør. Men regionen får næppe brug for alle lige nu. Men da vaccinationsindsatsen fortsætter, vil regionen meget gerne have, at ansøgerne fortsætter med at være aktive i deres såkaldte jobbank.

For at gøre ansættelsesprocessen mere overskuelig har ansøgerne mulighed for at vælge sig ind på forskellige grupper. Én for dem, der har angivet, at de kan arbejde fra 0-15 timer, én for 15 til 20 timer, én for 20 til 30 timer og én for dem, der ønsker fuldtid.

Og det er fuldtidsgruppen, der bliver screenet først, fortæller Ditte Hughes. Det sker for at sikre, at der er gennemgående personer i vaccinationscentrene. Ansøgere, der har ønsket lave timetal, bliver også kontaktet, hvis der er huller i vagtplanen.

Men kan en fleksjobber få arbejde hos Region Midtjylland?

- Der er lige adgang for alle. Men det er en stor opgave at få mange borgere igennem for at blive vaccineret, hvis vaccinatørerne ikke kan være der i et længere tidsrum ad gangen. Så jeg kan sagtens forestille mig, at der er et af vaccinationscentrene, der har sagt, at de er mere interesserede i en, der kan arbejde mere end 15 timer, end en der kan arbejde otte timer, siger Ditte Hughes.

En stressramt skal genoverveje

Ditte Hughes gør også klart, at hvis man har været stressramt, så bør man overveje, om det er relevant at skulle arbejde som vaccinatør i et center med et højt flow af borgere, der skal vaccineres.

- For det er et job, der kræver, at man selv er rolig og kan skabe tryghed for de, der skal vaccineres, siger Ditte Hughes.

Og netop Rikke Bøtkjær Graversen har været ramt af stress. Men hun insisterer på, at hun er robust nok til at varetage opgaven som vaccinatør i de pressede vaccinecentre.

- Jeg synes selv, at jeg kommer med rigtig meget erfaring og mange gode kompetencer. Så det er da fjollet, at jeg ikke kan få lov til at bruge dem ved at hjælpe til som vaccinatør, siger hun.

Mangler ikke kandidater uden sundhedsfaglig baggrund

Det er ikke kun Rikke Bøtkjær Graversen, der har oplevet at få afslag på ansøgningen til vaccinatør trods ønsket om at give en hånd med i vaccineindsatsen.

TV 2 har været i kontakt med to unge mennesker, som i øjeblikket har sabbatår og tirsdag søgte jobbet i Nordjylland hos den private leverandør Carelink efter at have set sundhedsmyndighedernes pressemøde. Vaccinatørerne behøver nemlig ikke at have en sundhedsfaglig uddannelse. Men allerede onsdag lå der et afslag i deres mail-indbakke.

- Til stillingen som vaccinatør har vi brug for kandidater, som enten har en sundhedsfaglig baggrund eller er vant til at håndtere injektioner. Desværre har vi valgt at gå videre med andre ansøgere, stod der i mailen.

Men det er der en god grund til, siger Brian Rosenberg, administrerende direktør i Carelink.

- Det ser ud til, at vi er meget godt kørende på ikke-sundhedsfagligt personale. Vi havde 43 igennem et uddannelsesforløb onsdag, og vi har lignende hold de næste par dage. Og så er vi faktisk ved at være der, fortæller han.

Men Carelink mangler stadig uddannet sundhedspersonale.

- Vores kritiske faktor lige nu er oplæring og onboarding i systemerne. Og så er det erfarne vaccinatører. I Nordjylland skal der for eksempel være to-tre stykker på arbejde hele tiden, som de uerfarne kan få hjælp af. Der skal være nogle supervisere, og det er bestemt mere kritisk, siger Brian Rosenberg.

Det betyder, at opfordringen fra Carelink ikke længere er, at alle, der har lyst og mangler et job, skal søge, men at det er sundhedspersonale og de med erfaring med at blande vacciner op, der skal søge.

Carelink varetager seks, snart syv, vaccinationscentre rundt om i landet, hvor der mangler 50-60 vaccinatører.

Mangler 1049 vaccinatører

Hos virksomheden Practio, som står for store vaccinationscentre i København, Greve, Aarhus Syd og Herning, søger de dog stadig både sundhedsfagligt personale og folk uden erfaring. De mangler nemlig 1049 vaccinatører for at kunne øge antallet af vaccinationer fra 70.000 til 140.000 stik om ugen.

I Aarhus og København er de nogenlunde dækket ind med ansøgninger. Men det ser straks værre ud i Greve og Herning, hvor de særligt mangler ansøgere til at besætte de 150 stillinger i hver kommune

- Lige nu er træningskapacitet en af vores flaskehalse i forhold til at få vaccinationskapaciteten op. Derfor prioriterer vi klart ansøgere, der kan arbejde mere end 20 timer om ugen, fordi det betyder, at vi skal bruge mindre ressourcer på træning, siger Jonas Nilsen, Practio-medstifter og læge.

Så hos Practio søger de stadig alle, der har lyst til at vaccinere befolkningen.

- Det kan være en murer, økonomer, det kan sågar være journalister. Det kan principielt set være hvem som helst. Vi prøver at vurdere og få en fornemmelse af ansøgerne. Det får vi særligt til træningen, siger han.

De, der ikke har en sundhedsfaglig uddannelse, gennemgår et oplæringsforløb, inden de starter. Her bliver omkring 20 procent sorteret fra hos Practio, da de mangler flair for faget.

Uddanner 125 om dagen

Copenhagen Medical, der driver tre vaccinationscentre i København, uddanner lige nu 125 om dagen for at kunne følge med i antallet af vaccinationer, de kræves at give om ugen.

Fra på mandag skal de kunne vaccinere 100.000 om ugen. Og i denne uge er det 75.000.

Copenhagen Medical har fået over 3000 ansøgere, hvor nogle af dem skal hjælpe til med at stikke borgerne sammen med de 850 vaccinatører, de allerede har ansat i vaccinationcentrene i Fælledparken, Ofelia Plads og Nørreport Station.

- Vi ved faktisk ikke endnu, hvor mange flere vi skal bruge, fordi kravene hele tiden ændrer sig, og det går så stærkt. Det er virkelig svært at forudse. Så lige nu uddanner vi på livet løs, så vi er sikre på, at vi kan løse den her opgave, siger Trine Baadsgaard, presseansvarlig i Copenhagen Medical.

De har også oplevet at skulle afvise en sygeplejerske på fleksjobordning.

- For så hurtigt det kører lige nu, har vi hverken tid eller ressourcer til at håndtere nogen, der skal have et særligt forløb. Ellers så har ansøgerne enten ikke hørt fra os endnu, eller så er de i gang med at blive uddannet. Vi har ikke fået sendt afslag ud endnu, hvis det viser sig, at vi har for mange, siger hun.

Derfor opfordrer Trine Baadsgaard stadig alle til at søge vaccinatørjobbet hos Copenhagen Medical.

- Vi kan bruge alle. Alt fra sundhedspersonale til lastbilchauffører. De får en god uddannelse hos os, og det er læger og sygeplejersker til stede, så det er helt forsvarligt, siger hun.

Situationen i det danske sundhedsvæsen er nu så alvorlig, at landets kirurger i samlet flok slår alarm.

Det fremgår af et brev fra Kirurgisk Forum, der er underskrevet af formændene for 14 kirurgiske områder.

Mange planlagte operationer af godartede lidelser er allerede udskudt til "i hvert fald" efter sommerferien næste år.

Det sker på grund af flere års manglende kapacitet og den nuværende massive mangel på personale i kombination med puklen fra corona-nedlukninger, strejke og afvikling af ferie.

Men nu skal landets kirurger også til at prioritere mellem de akutte operationer.

- Læger står nu og skal vælge mellem operation af en relativ akut kræftpatient og en patient, der kommer ind med en akut tilstand som en blødning eller et knivstik, der virkelig er livstruende, siger Jens Hillingsø, der er formand for Dansk Kirurgisk Selskab, til TV 2.

Han giver også et eksempel med en patient med en kunstig tarmåbning på maven - altså stomi - der skal have lagt tarmen tilbage.

- En sådan patient vil typisk blive udskudt til fordel for en patient, som har en kræftsygdom eller lignende, siger Jens Hillingsø.

- Det er en katastrofe

Kirurgernes opråb er sendt til Danske Regioner og flere lægeforeninger, som bakker op.

Det gælder foreningen for Yngre Læger, Overlægeforeningen og Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber (LVS).

- Det er en katastrofe, at flere vitale sundhedsprofessionelle forlader hospitalerne i afmagt over de pressede arbejdsvilkår, skriver lægeforeningerne i et brev.

De opfordrer samlet til, at alle udrednings- og behandlingsgarantier bliver droppet midlertidigt på grund af akut personalemangel.

- Der er påtrængende behov for politisk og ledelsesmæssig vilje og evne til gennemtænkt og systematisk prioritering og systematisk prioritering af, hvilke ydelser der skal leveres til hvem i det danske sundhedsvæsen, skriver lægeforeningerne.

Overlægeforeningen har tidligere slået på tromme for, at behandlingsgarantien midlertidigt skal suspenderes.

Det går ud ver børn og ældre, der ikke har andre muligheder

Ifølge landets kirurger er der ingen hurtig løsning på problemerne, og en suspendering af behandlingsgarantien er kun et plaster på såret på den korte bane.

Jens Hillingsø fremhæver, at den nuværende situation i sundhedsvæsenet på den mellemlange bane blandt andet kræver, at andre personalegrupper bliver uddannet til at varetage sygeplejerskernes arbejde.

- På den helt lange bane bliver vi nødt til at lave en benhård prioritering og måske også opdele behandlingsgarantien, så den bliver mere nuanceret og ikke bliver smurt ud over alt - lave beskyttende foranstaltninger for de sårbare patienter, siger han.

For den manglende kapacitet går nemlig lige nu ud over de patienter, som ikke har andre behandlingstilbud end det offentlige, lyder det.

- Det er børn og ældre og patienter med lidelser, der kun kan behandles i det offentlige. Dem går det allerede ud over nu, fordi vi jo prioriterer netop de patienter med livstruende hjertesygdomme og kræftsygdomme, som har andre garantier, samt de akutte, siger Jens Hillingsø.

Hvilken patient skal lægerne vælge?

Også lægerne på landets intensivafdelinger er i en situation, hvor de skal vælge mellem patienterne.

Det oplyser Christian Wamberg, der er formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin og blandt de 14 læger, der har skrevet under på kirurgernes opråb.

Han efterlyser i Politiken torsdag en detaljeret manual fra sundhedsmyndighederne: Hvad skal lægerne gøre, hvis der kun er en ledig seng tilbage, men der er to patienter, der er lige syge og begge har brug for at blive lagt i respirator.

- Vi frygter at komme i en situation, hvor vi på grund af kapacitetsmangel må afvise patienter på intensiv, som vi i en anden situation ville have modtaget. Altså hvor vi må vælge mellem patienter, ud fra hvem der har bedst chance for at overleve, siger han.

Der er alvorlig mangel på sengepladser på landets sygehuse, og nu kommer Kommunernes Landsforening (KL) til undsætning.

KL er i dialog med regeringen om at øge kapaciteten ved at stille senge på plejehjem til rådighed, skriver Jyllands-Posten.

Men det kommer med den pris, at det vil gå ud over hjemmeplejen.

- Der er bekymring for, at sygehuskapaciteten ikke kan følge med, og vi er dialog med regeringen om at stille kapacitet i form af 200-300 senge på landets plejehjem til rådighed.

- Det føler vi en forpligtelse til at gøre, men det kræver til gengæld, at vi via en nødbekendtgørelse kan reducere hjemmehjælpen og udskyde eller aflyse eksempelvis praktisk hjælp i form af rengøring og tilbyde færre bade end normalt, siger Jacob Bundsgaard, formand for KL og socialdemokratisk borgmester i Aarhus, til Jyllands-Posten.

- Fornuftigt at sætte andre opgaver til side

En nødbekendtgørelse giver mulighed for at ændre niveauet for hjælpen generelt, så den enkelte borger ikke skal vurderes individuelt, som det normalt sker, lyder det i avisen.

Jacob Bundsgaard fortæller, at en nødbekendtgørelse vil være en forudsætning for at kunne hjælpe med sygehusene.

- Vores medarbejdere bliver også syge af corona, og i nogle kommuner er vi allerede så udfordrede med hensyn til bemanding, at vi reelt kører med nødberedskab.

Stephanie Lose, formand for Danske Regioner, kalder det "fornuftigt" at "sætte andre opgaver til side", hvis det er, hvad der kræves for at kunne hjælpe sygehusene.

Hos Ældre Sagen er man bekymret for, at en nødbekendtgørelse kan være på vej.

- Det er groft, at det er de mest svækkede og udsatte borgere, som skal betale prisen. Det er virkelig bekymrende, at det er der, vi er, siger vicedirektør Michael Teit Nielsen til Jyllands-Posten.

Social- og ældreminister Astrid Krag (S) siger i et skriftligt svar til avisen, at en nødbekendtgørelse tidligere har været "i spil" under pandemien. Hun kan derfor ikke udelukke, at et "lignende greb" kan være nødvendigt igen. Men fokus er på test og revaccination, lyder det.

Personer, der bliver smittet med den nye Omikron-variant, kan blive lige så syge som patienter, der har været ramt af Delta og andre varianter.

Sådan lyder erfaringerne fra en række læger, som Berlingske har talt med, efter at de første patienter med Omikron-varianten er begyndt at blive indlagt på danske hospitaler.

Ifølge avisen er Omikron-varianten indtil videre konstateret hos i alt 45 indlagte, siden den først dukkede op i Danmark i slutningen af november.

Og hos dem har symptomerne været de samme som ved de øvrige varianter. Det vil blandt andet sige vejrtrækningsbesvær og en betændelsesreaktion i lungerne, som i værste fald kan føre til lungesvigt.

Der har også været enkelte tilfælde, hvor Omikron-smittede er blevet indlagt på intensiv, skriver Berlingske.

- Det er for tidligt at udtale sig skråsikkert om Omikron med de begrænsede erfaringer, vi har. Lige nu tror jeg dog, at vi skal være forberedt på, at den kan være op til lige så farlig som Delta-varianten, siger professor i akutmedicin på Herlev-Gentofte Hospital Kasper Iversen til avisen.

Lægerne, som Berlingske har talt med, fortæller, at behandlingen af Omikron-smittede i det store hele vil være den samme som andre covid-19-patienter.

De fremhæver også, at vaccinerne formentlig vil kunne beskytte mange mod at blive alvorligt syge af den nye variant, og at behandlingsmulighederne er gode.

Bekymret for mere smitte

Den store bekymring er imidlertid, at Omikron ser ud til at være langt mere smitsom end andre varianter. Derfor kan den føre til et meget stort antal indlæggelser i den kommende tid - også selv hvis symptomerne med varianten viser sig at være mildere.

- Der er stadig mange ubekendte, men Omikron har bestemt potentiale til at kunne medføre en bølge af indlæggelser, som kan blive lige så høj som sidste vinter – og måske også højere, siger overlæge Nicolai Haase fra Rigshospitalets intensivafdeling til Berlingske.

Torsdag blev der registreret 9999 nye tilfælde af coronavirus i Danmark. Næsten 3000 af dem var med Omikron-varianten.

Samtidig steg antallet af indlagte til 517. Det er det højeste siden 1. februar.

Professor på intensivafdelingen på Rigshospitalet Anders Perner vurderer over for Berlingske, at man i løbet af en uges tid vil have et klart billede af, hvordan Omikron-varianten vil påvirke indlæggelserne på landets hospitaler.

De seneste dage har en sag fra et hospital ved Paris trukket overskrifter i franske medier.

Her døde en 57-årig kvinde uden forudgående sygehistorik efter at være blevet indlagt med covid-19.

Du skal ikke spille hasard med dit liv

Djillali Annane, leder af intensivafdelingen, Raymond-Poincaré

Hun havde et coronapas, der viste, at hun var vaccineret. Men efterfølgende viste passet sig at være falsk.

Lederen af hospitalets intensivafdeling, Djillali Annane, fortæller til RTL, at lægerne omgående havde behandlet kvinden med antistoffer, hvis de havde vidst, at hun ikke var vaccineret. Og at hun med den rette behandling havde haft bedre chancer for at overleve.

- Du skal ikke spille hasard med dit liv. Der er informationer, du ikke skal holde skjult for din læge, hvis du vil give dig selv de bedste chancer, når du er blevet smittet og har udviklet alvorlig sygdom, siger han.

Den franske læge er vred over, at dele af befolkningen benytter de falske coronapas, og siger, at det vækker bekymring blandt hans kolleger på landets hospitaler.

- Vi har aflagt ed på at gøre, alt hvad vi kan i patientens interesse. At lave et falsk pas mod covid-19 i den tid, vi lever i, er bestemt ikke i personens interesse, siger Annane.

Læger deltager i bedrageri

Frankrig oplever i øjeblikket generelt store problemer med falske coronapas.

Ligesom herhjemme bruges passet til at dokumentere, at man enten har antistoffer fra vaccination eller tidligere smitte, eller at man for nylig har testet negativ for covid-19.

Passet er personligt og skal i Frankrig bruges for at få adgang til blandt andet offentlig transport, restauranter og kulturtilbud.

Men omkring 110.000 falske pas er i omløb, oplyste det franske indenrigsministerium torsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

- Problemet med de falske sundhedspas er, at de ofte er involverer et samarbejde med rigtige læger eller sygeplejersker. Det gør det meget svært at bevise, siger indenrigsminister Gerald Darmanin.

Risikerer fængsel

Myndighederne i Frankrig har efterforsket godt 400 sager mod personer, der enten har udstedt eller brugt de forfalskede pas.

Omkring 100 er blevet anholdt, oplyser indenrigsministeren.

De risikerer, ifølge Darmanin, op mod fem års fængsel, og nogle er allerede blevet idømt fængselsstraffe.

Blandt de anholdte er en læge fra Paris-området, som er anklaget for at have solgt mindst 220 forfalskede coronapas, skriver AFP.

Også snyd i Danmark

Selvom omfanget af falske coronapas er stort i Frankrig, begrænser problemet sig ikke kun hertil.

På tværs af landegrænser har der været talrige eksempler på folk, der forsøger at omgå reglerne for ikke at blive ramt af nationale coronarestriktioner.

Det gælder også i Danmark.

I november blev en 27-årig mand idømt halvandet års fængsel for at have fabrikeret 49 falske coronapas på bestilling. Mindst 25 personer menes at have modtaget et af de falske pas, hvoraf flere senere er blevet sigtet i sagen.

Så sent som i denne uge oplyste dansk politi til det svenske nyhedsbureau TT, at ni svenskere på to dage var blevet afsløret med falske coronapas i Københavns Lufthavn.

Omikron er alvorligt ved at sætte en stopper for julefreden.

Fredag klokken 9.30 mødes Folketingets sundhedsordførere virtuelt for at diskutere coronasituationen.

Og det tyder ifølge Hans Redder, TV 2s politiske redaktør, på, at der er bred enighed om behovet for flere tiltag for at bremse smitten.

Statsminister Mette Frederiksen (S) var da også gået til tasterne og skrev på Facebook torsdag, at hun ikke er i tvivl om, at "nye tiltag bliver nødvendige for at bryde smittekæder".

Samme pointe understregede Henrik Ullum, direktør i Statens Serum Institut, på myndighedernes pressemøde torsdag.

Han og resten af medlemmerne i Epidemikommissionen har rådet politikerne til "at kigge på regulatoriske indgreb", lød det.

- De næste par dage forventer vi, at Omikron smitten bliver ved med at stige, og den er med til at drive epidemien op, og derfor frygter vi, at epidemien vil blive ved med at vokse, sagde Henrik Ullum.

Han afviste dog at svare mere konkret på, hvad det kunne være. Men det har en coronaekspert og Hans Redder bud på.

To konkrete muligheder

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, mener, at der særligt er et sted, der bør begrænses:

- Det ville være logisk at gribe ind overfor store forsamlinger, siger han.

Om man vil pege på at mindske forsamlinger ved eksempelvis sportsbegivenheder, koncerter eller storcentre, ved han dog ikke.

Sidste uge indførte man ellers en række nye restriktioner, der blandt andet lukkede dele af nattelivet og sendte børn på tidlig juleferie. Men Hans Jørn Kolmos er alarmeret over daglige smittetal, der er snublende tæt på at ramme 10.000. Knap 3000 torsdag er med omikron-varianten.

- Udfordringen fra den her Omikron-variant er dog så stor, at vi ikke bare kan tillade os at sige: Lad os nu lige vente og se.

Derudover kan en yderligere begrænsning af barer og restauranters åbningstid også være en mulighed. På nuværende tidspunkt må der være åbent til klokken 24, men Hans Jørn Kolmos peger på, at man godt kunne rykke det frem til klokken 22.

Det er ifølge Henrik Ullum også natte- og kulturlivet samt fester, der har været med til at drive smitten opad, sagde han på pressemødet.

Opbakning fra politisk redaktør

Hans Redder forventer også, at det er kortere åbningstider for restauranter og barer og begrænsninger af forsamlinger, der kommer til at stå for skud.

Der var nemlig nogle hints at spore på pressemødet, siger han.

- Ullum talte om at kigge på, hvor meget vi er sammen lige nu. Han nævnte supersprederbegivenheder i natte- og kulturlivet, og derfor er det nærliggende at tænke, at nogle af de begrænsninger, der tages i brug, er der, siger Hans Redder.

Men en stor nedlukning som den, vi havde sidste jul, er dog ikke at finde i den politiske spåkugle. Det antydede Henrik Ullum også på pressemødet, da han gav udtryk for, at det er illusorisk at tro, at man kan bremse den her smitte.

- Det kan man ikke gøre, medmindre man lukker samfundet fuldstændig ned, og det mener han ikke, at det er proportionelt med den situation, vi står i, lyder det fra den politiske redaktør.