Det var ikke lige den start, som Tysklands nye sundhedsminister havde håbet på.

For efter bare en uge på posten måtte Karl Lauterbach på et pressemøde torsdag fremlægge en dårlig nyhed:

Tyskland mangler coronavacciner.

Problemet bliver ikke mindre af, at den nye tyske regerings plan for at komme godt igennem vinteren er bundet op på, at de meget hurtigt får givet booster-vacciner til hele befolkningen.

Lauterbach har brugt de første dage som minister på at få et overblik over de planlagte vaccineleverancer i resten af december og første kvartal i 2022, og udsigterne er nedslående.

- Vi kan ikke arbejde med det. Det er ikke nok til vores booster-strategi, sagde ministeren ifølge Die Welt.

Opgørelsen viser, at der mangler godt 20 ud af de 70 millioner vaccinedoser, som tyskerne har brug for, hvis de både skal kunne tilbyde første, andet og tredje stik i perioden.

Uden ekstra vacciner vil de ikke være i mål med booster-strategien før til marts, og det vil være for sent, hvis det skal have en effekt, konkluderede Lauterbach, der har en baggrund som læge og professor i medicin.

Derfor arbejder regeringen også allerede på at sikre sig ekstra vacciner.

- Booster-stikket og muligvis også en fjerde vaccination vil være grundpillerne i en succesfuld strategi, sagde sundhedsministeren ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Tyskerne har allerede annonceret, at de vil købe yderligere 80 millioner doser fra Pfizer/Biontech gennem EU, og de håber, at nogle af disse vil komme allerede i første kvartal.

Derudover sagde Karl Lauterbach ifølge Der Spiegel, at han har indledt samtaler med Rumænien, Bulgarien, Polen og Portugal om at overtage nogle af deres vacciner.

Det er især den nye Omikron-variant og udviklingen i Storbritannien, som har fået de tyske myndigheder til at frygte, at smitten vil eksplodere i Tyskland over de kommende vintermåneder.

For selvom Omikron endnu ikke er lige så dominerende i Tyskland som i Storbritannien, er det ifølge den tyske sundhedsminister "meget foruroligende", at der meldes om en fordoblingstid for Omikron-tilfælde på bare to dage.

- Vi vil forsøge en meget offensiv og hurtig booster-strategi for at holde Omikron-varianten så lille som mulig for at undgå at overbelaste sundhedssystemet og samfundet som helhed, sagde Karl Lauterbach.

Mange tyskere virker da også interesseret i at få et tredje stik.

I alt er cirka 70 procent af den tyske befolkning fuldt vaccineret med to stik, og indtil videre har knap 28 procent af befolkningen fået booster-stikket.

Med på torsdagens pressemøde i Tyskland var også Lothar Wieler, leder af Robert Koch Instituttet, der følger den tyske smitteudvikling.

Han oplyste, at der endnu kun er fundet nogle få hundrede tilfælde af Omikron-varianten i Tyskland, men at den er fundet i samtlige 16 delstater.

Wieler advarede samtidig om smitterisikoen i juledagene og kom med en opfordring til at kun at tilbringe tid med den allernærmeste omgangskreds.

- Vi ønsker alle at tilbringe juledagene med familie og venner, men vi må alle arbejde sammen for at sikre, at julen ikke bliver en kickstart for Omikron, sagde han ifølge Die Welt.

Sundhedsstyrelsen meddelte torsdag, at den nu anbefaler behandling med lægemidlet molnupiravir til behandling af særligt udsatte patienter, der er syge med corona.

Men midlet - der sælges under navnet Lagevrio - får ifølge Ugeskrift for Læger kritik for ikke at være tilstrækkeligt virksomt. Og i værste fald slet ikke at have nogen effekt.

I dette tilfælde må vi stå fast på fagligheden og ikke give patienter lægemidler, som vi ikke tror virker

Kritikken kommer blandt andet Jan Gerstoft, der er professor i infektionsmedicin ved Rigshospitalet.

Han mener, at de foreløbige forskningsresultater med lægemidlet er for uklare og peger i for mange retninger til, at man kan konkludere ret meget ud fra dem.

Også den tværregionale ekspertgruppe fra regionerne, der er nedsat for at rådgive om mulige behandlinger af covid-19-patienter, er i tvivl om, hvorvidt molnupiravir overhovedet har nogen effekt.

- Jeg har fuld forståelse for den svære situation, Sundhedsstyrelsen står i.

- Men i dette tilfælde må vi stå fast på fagligheden og ikke give patienter lægemidler, som vi ikke tror virker, siger Hanne Rolighed Christensen, der er ledende overlæge ved Klinisk Farmkologisk Afdeling ved Bispebjerg Hospital.

Sundhedsstyrelsen forsvarer over for ugeskriftet dog beslutningen om at tillade lægemidlet.

- Med den stigende smitte og den hastige vækst i tilfælde af omikron er behandlingen endnu et værktøj fra kassen, som vi kan bruge til at reducere antallet af indlagte med COVID på hospitalerne.

- På grund af den måde, medicinen hæmmer virus på, har Lægemiddelstyrelsen vurderet, at behandlingen har effekt over for Omikron, siger sektionsleder Kirstine Moll Harboe i en skriftlig kommentar.

Det Europæiske Lægemiddelagentur EMA er i gang med at vurdere molnupiravirs effekt på coronapatienter og har endnu ikke godkendt lægemidlet til den behandling.

I Storbritannien godkendte man brugen i november, mens man i Frankrig indtil videre har afvist at tillade det.

Op til 1000 indlagte med coronavirus.

Det er den kapacitet, der indtil nu er lagt en plan for på hospitalerne rundt om i landet. Det fortæller Helene Probst, der er vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, på et pressemøde onsdag

- Vi skal sikre, at vi har tilstrækkeligt plads på vores sygehuse, siger hun.

På nuværende tidspunkt er 517 personer indlagt. 61 af dem ligger på intensiv.

Vi mangler ikke respiratorer, vi kommer til at mangle hænder

Men med stigende Omikron-smitte må vi også forberede os på et endnu større pres på sundhedsvæsenet.

- Vi forventer, at Omikron gør, at flere bliver alvorligt syge og får brug for indlæggelse, siger Helene Probst.

Derfor holder Sundhedsstyrelsen nøje øje med Omikron for at få et mere præcist billede af, hvor stor en kapacitet der er brug for fremadrettet, lyder det.

Samtidig har Sundhedsstyrelsen bedt om konkrete planer for, hvordan regionerne kan opskalere antallet af senge på intensivafdelingerne i Danmark.

Her er håbet, at op mod 450 senge vil kunne stå klar. Men det skaber også et øget behov for hænder - og de hænder mangler ude i sundhedsvæsenet.

- Nu skal de kigge på intensivkapacitet. Det er særlig kritisk, for det er en specialiseret opgave. Vi mangler ikke respiratorer, vi kommer til at mangle hænder, siger Helene Probst.

Konsekvensen af det kan ifølge vicedirektøren blive, at man bliver nødt til blandt andet at udskyde eller aflyse operationer og ambulante besøg for at frigive personale til afdelingerne.

I håbet om ikke at nå til et sted, hvor sengene er fyldt op og personalet mangler, arbejder Sundhedsstyrelsen med især med to redskaber.

Det ene er vaccinerne, siger Helene Probst på pressemødet.

Det anden er en tydelig appel om, at danskerne skal overholde Sundhedsstyrelsens gængse retningslinjer om blandt andet at holde afstand, spritte af og blive hjemme ved sygdom.

Og så er der kommet endnu en spiller på banen i forhold til behandling af coronavirus.

Et nyt lægemiddel i tabletform skal nemlig sammen med vaccinen og de gode råd være med til at forhindre slem sygdom og indlæggelser.

- Det er primært til dem, der er i risiko for at blive alvorligt syge og indlagte. Det kan forebygge tre ud af 10 indlæggelser, siger Helene Probst.

Pressemødet kommer på en dag, hvor 9999 personer er testet positive for coronavirus. Det er det højeste nogensinde målt i Danmark.

Samtidig er antallet af Omikron-tilfælde torsdag steget med 2962 til 9009 tilfælde i alt.

Og de nye tal viser, at der er brug for "nye tiltag" for at bryde smittekæderne herhjemme. Det meldte statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag meldt ud på Facebook.

Omikron-varianten har en god evne til at sprede sig blandt færdigvaccinerede, der befinder sig tæt samlet indendørs. Eksempelvis ved fester og andre sammenkomster.

Det er ifølge den norske sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet (FHI), hovedpointen i en ny undersøgelse.

Undersøgelsen har set nærmere på det, der i de seneste uger har været verdens formentlig mest omtalte julefrokost.

En glad aften på en restaurant i den norske hovedstad, Oslo, 26. november endte med, at i alt 140 af gæsterne på restauranten blev konstateret smittet med coronavirus.

På restauranten holdt solcelleselskabet Scatec julefrokost for 111 mennesker. Af dem blev 75 siden bekræftet smittet med corona.

Nu viser undersøgelsen, der torsdag er offentliggjort i tidsskriftet Eurosurveillance, at 98 procent af de 75 smittede ved den meget omtalte julefrokost var færdigvaccineret.

Mindst 45 af dem var smittet med Omikron-varianten. Tallet er stadig usikkert, fordi nogle af prøverne ikke er analyseret færdig.

Omikron-smitten menes at være kommet med hjem fra Sydafrika sammen med et par af Scatecs medarbejdere, som netop var kommet til Norge derfra.

Ud over de 75 smittede ved julefrokosten blev 65 andre gæster på restauranten siden bekræftet smittet.

FHI arbejder nu videre med sagen. Blandt andet for at se nærmere på smittespredning og udvikling af symptomer.

- Mere systematisk forskning er nødvendig for at bestemme de epidemiologiske og kliniske egenskaber ved Omikron-varianten og tilpasse kontroltiltag for at håndtere lignende udbrud, skriver FHI.

Ingen af de smittede fra den famøse julefrokost i Oslo er indlagt. De fleste af dem har meldt om milde symptomer. Mest af alt hoste, stoppet næse og ondt i halsen.

I mere end en måned har Kim Tranberg og hans familie forsøgt at få svar på, hvornår hans 82-årige onkel og 80-årige tante kan få tredje dosis af coronavaccinen.

Parret, der bor i Gladsaxe, lider begge af Parkinsons og er en del af den gruppe sårbare danskere, som fik de første to vaccinestik derhjemme.

Nu er det syv måneder siden stik nummer to, og i takt med at dagene er gået, og smittetallene er steget, er bekymringen hos Kim Tranberg vokset.

- Jeg er bange og frustreret. Men også rasende, siger han.

Hos Ældre Sagen er man de seneste uger blevet kontaktet af flere fra Region Hovedstaden, både pårørende og ældre, der har fortalt om samme problem:

At de, der skal vaccineres hjemme, endnu ikke har fået det tredje stik. Heller ikke selvom de er over 80 eller 90 år gamle, og det er 7-8 måneder siden, at de fik deres anden dosis.

Det fortæller Rikke Hamfeldt, der er seniorkonsulent hos Ældre Sagen. Hun kalder det "under al kritik".

- Når man sætter en revaccinationsindsats i gang, så burde de her mennesker være nogle af de første, der fik tilbud om tredje dosis. Det giver ingen mening, siger hun.

Ifølge Rikke Hamfeldt er der typisk tale om svækkede personer, som kan være meget dårligt gående, og i det hele taget er i øget risiko for at blive alvorligt syge, hvis de bliver smittet med covid-19. Derudover får en del af dem hjemmehjælp flere gange dagligt, hvilket gør smitterisikoen større.

Det er et spørgsmål om at udnytte de ressourcer, som er på området, bedst muligt

Det var også derfor, Sundhedsstyrelsen i marts lancerede idéen om at vaccinere folk hjemme og kaldte det for "afgørende for vaccinationsindsatsen".

Men hvor ordningen ifølge Rikke Hamfeldt "kom godt op at køre" til første og andet stik, så halter den i forbindelse med nummer tre.

- Det kan undre, at det simpelthen ikke bare er blevet sat i gang meget tidligere. For det er en kæmpe stressfaktor – først og fremmest for de ældre, men også deres pårørende, siger hun.

TV 2 har hørt alle kommuner i Region Hovedstaden om, hvorvidt borgerne kan blive vaccineret hjemme, og billedet er broget:

I nogle kommuner, blandt andet Frederiksberg, Hvidovre og Hillerød, forventer man at have vaccineret de personer, der er skrevet op til hjemmevaccination, inden jul.

Men andre steder må de ældre vente med at få boosterstikket til næste år. Sådan er det for eksempel i Dragør og Furesø. I Vallensbæk skal der registreres mindst seks personer, som har behov for en hjemmevaccination, før der kan laves en aftale med en praktiserende læge, fordi det er antallet af doser i et hætteglas, oplyser kommunen.

Og i Rødovre har man lige nu intet tilbud om hjemmevaccinationer, men "arbejder på at få det", uden at man dog kan sætte en tidshorisont på, hvornår de, som er skrevet op til ordningen, kan få tredje dosis.

I Gladsaxe, hvor Kim Tranbergs onkel og tante bor, er der heller ikke blevet revaccineret nogen personer i eget hjem, oplyser kommunen til TV 2.

Lige nu er kommunen i gang med at samle og oplære et team, der kan vaccinere de cirka 60 personer, som står skrevet op til et stik derhjemme.

Forventningen er, at vaccinationerne kan starte fra næste uge, men det er "desværre ikke alle, der når at blive vaccineret inden jul", lyder det fra Sofie Seemann, der er leder af Visitationen i Gladsaxe Kommune.

- Vi er godt klar over, at det er en svær situation for både de borgere og pårørende, der venter på tredje vaccinestik, siger hun.

Ifølge Sofie Seemann bunder ventetiden i, at hjemmevaccinationerne i slutningen af november overgik fra Region Hovedstaden til kommunerne og de praktiserende læger. Kræfterne skulle lægges et andet sted.

- Fra udgangen af november valgte Region Hovedstaden at trække sine udekørende vaccinationsteams ud af hjemmevaccinationsopgaven, så de kunne hjælpe i de store vaccinationscentre, hvor de kan nå at vaccinere en del flere borgere, siger Sofie Seemann.

De seneste uger er der blevet skruet gevaldigt op for tempoet af vaccineudrulningen, og målet er, at alle personer over 40 år har fået tilbudt revaccination før nytår. Noget Sundhedsstyrelsens Søren Brostrøm har kaldt "det største skift i vaccinationsindsatsen".

Man tuder os ørerne fulde om, at vi skal blive vaccineret for vores egen og samfundets skyld, men i deres tilfælde virker det jo næsten umuligt

Flere andre kommuner bekræfter det samme: At Region Hovedstaden lige nu prioriterer ”den store vaccinationsindsats” højest. Og at hjemmevaccinationerne kolliderer med strategien om at vaccinere så mange som muligt, fordi de er mere tidskrævende end vaccinationer i eksempelvis et vaccinationscenter.

Sofie Seemann medgiver, at det "ikke er rart" for dem, der lige nu venter på at blive vaccineret. Men "samtidig er det et spørgsmål om at udnytte de ressourcer, som er på området, bedst muligt", siger hun.

- Regionen har vurderet, at det krævede, at man samlede medarbejderne på vaccinationscentrene, hvor man kunne få vaccineret flest muligt, og nu gør vi så alt, hvad vi kan for at komme så hurtigt i gang som muligt med at få vaccineret de borgere, som har behov for hjemmevaccination, siger hun.

TV 2 har kontaktet Region Hovedstaden for at høre, hvad der ligger bag beslutningen om at lægge ansvaret for hjemmevaccinationerne over til kommunerne og forelægge Ældre Sagens kritik. Men regionen er ikke vendt tilbage.

64-årige Kim Tranberg er selv en af de hundredetusindvis af danskere, der for nylig har fået invitation til tredje stik.

Onsdag fik han dosis nummer tre. Det er han glad for, men han kalder det også "paradoksalt", fordi hans onkel og tante stadig sidder hjemme og venter.

- Det her er jo ikke et spørgsmål om manglende hjemmehjælp. Det handler om manglende beskyttelse mod en livsfarlig sygdom. Man tuder os ørerne fulde om, at vi skal blive vaccineret for vores egen og samfundets skyld, men i deres tilfælde virker det jo næsten umuligt, siger han.

Egentlig var familiens decemberplaner, at juleaften skulle tilbringes på tværs af flere generationer. Men hvis ikke det ældre ægtepar får endnu en vaccinedosis, kommer de til at tilbringe juledagene i tosomhed i deres lejlighed.

- Det er hjerteskærende. Og bare en af de mange ting, der er på spil i det her, siger Kim Tranberg.