Omikron-varianten er på hastig fremmarch herhjemme, og det får nu betydning for landets restauranter.

Fra søndag 19. december og fire uger frem skal udskænkning af alkohol stoppe klokken 22. Restauranterne skal desuden lukke klokken 23, og der bliver krav om bedre plads mellem gæsterne.

Ole Søndergård er ejer af Bones-restauranterne i Frederikshavn og Hjørring, og han er ked af de landsdækkende restriktioner.

Restaurant-ejeren siger til TV 2, at myndighederne i stedet skulle indføre lokale restriktioner de steder i landet, hvor smitten er højest.

- Henrik Ullum (direktør for Statens Serum Institut, red.) fortalte, at det er i Storkøbenhavn, hvor smitten er klart størst. Så burde man kigge på restriktioner i det lokalområde.

Hvis effekten af restriktionerne skal være robuste, så skal de gælde for alle

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet

Ole Søndergård påpeger, at incidenstallet fredag lå omkring 600 i flere af de 11 nordjyske kommuner, mens det tilsvarende tal i mange storkøbenhavnske kommuner var 1500 og opefter.

Incidenstallet i de fem regioner – SSI 18. december

Hovedstaden: 1566 Sjælland: 1010 Midtjylland: 784 Syddanmark: 680 Nordjylland: 670

Incidenstallet angiver antallet af borgere, der er testet positive for coronavirus inden for den seneste uge per 100.000 indbyggere i hver af de fem regioner.

Større risiko for smitte i København end i Hjørring

Bones-ejeren forklarer, at man i Nordjylland før har vist, at man kan lukke hurtigt og effektivt ned.

Det skete i november 2020, hvor syv nordjyske kommuner blev nedlukket og ramt af mere omfattende restriktioner, end der var gældende i resten af Danmark.

Baggrunden var, at Statens Serum Institut havde konstateret spredning af en mutation af coronavirussen fra mink til mennesker. Myndighederne frygtede, at den muterede virus ikke ville beskytte optimalt imod størstedelen af vaccinerne.

Derfor ønsker restauratør Ole Søndergård, at noget tilsvarende nu bør overvejes i andre dele af landet.

- Jeg kunne sagtens forestille mig, at det kunne være en mulighed med hurtige, lokale nedlukninger frem for at tage alle over én kam, siger han og uddyber:

- Man skal nok ikke være den helt store matematiker for at finde ud af, at det måske er lidt mere risikofyldt at gå biografen i Storkøbenhavn end for eksempel i Hjørring, lyder det.

Afviser lokale nedlukninger

Hans Jørn Kolmos er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

Han afviser Bones-ejerens idé med lokale nedlukninger.

- Det går så hurtigt i øjeblikket med smittespredningen på grund af Omikron-varianten. Billedet kan derfor lynhurtigt ændre sig i Nordjylland, siger professoren til TV 2.

Han opfordrer samtidig til, at vi i Danmark passer på med at holde visse kommuner åbne og andre lukkede.

For det har tidligere vist sig at føre en lang række praktiske problemer med sig i form af uhensigtsmæssig "coronatrafik" over kommunegrænserne.

- Da restauranterne var lukket ned i København, men samtidig åbne på Fyn, gav det uheldig spekulation, som vi skal undgå. Det var skrupskørt, at folk i stedet kørte vestpå for at gå på restaurant, siger Hans Jørn Kolmos.

Det er hårdt, at folk bliver bange hver gang, der har været et pressemøde

Ole Søndergård, ejer af to Bones-restauranter Vanskelig diskussion

Professoren erkender, at det er en vanskelig diskussion, og han kan godt forstå argumenterne fra Bones-ejer Ole Søndergård om en lokal nedlukning især i Hovedstaden, hvor smitten udvikler sig hurtigst.

- Men hvis effekten af restriktionerne skal være robuste, skal de gælde for alle, mener Hans Jørn Kolmos.

Han køber heller ikke argumentet om, at smittetrykket er lavere i eksempelvis Aalborg sammenlignet med København.

- Det er jo ikke det samme som at sige, at smitten er lav i Nordjylland, og at der ikke er noget problem i Aalborg, siger professoren.

Kunderne forsvinder

Ifølge Ole Søndergård vil hans to Bones-restauranter slippe "nådigt" fra de nye restriktioner, men han erkender, at det er endnu en mavepuster for en i forvejen hårdt prøvet branche.

Mange restauranter kan nemlig nu forvente, at deres overskud endnu en gang vil forsvinde i december.

- Det er hårdt, at folk bliver bange hver gang, der har været et pressemøde. Det kan vi selv mærke på de første fire til seks dage efter, hvor folk annullerer deres bookinger, siger Ole Søndergård.

Omikron-varianten spreder sig hastigt i lande med en høj grad af immunitet i befolkningen.

Det oplyser Verdenssundhedsorganisationen (WHO) ifølge Reuters.

Det er uklart, om det skyldes Omikrons evne til at omgå immunitet – eller det faktum, at den er betydeligt mere smitsom end tidligere varianter.

I Storbritannien har over halvdelen af befolkningen modtaget det tredje boosterstik, mens i alt 11,2 millioner af en samlet befolkning på godt 67 millioner har været smittet med covid-19.

Alligevel er Storbritannien et af de lande, der er hårdest ramt af Omikron-varianten.

Rekorder på stribe

For tredje dag i træk slog Storbritannien fredag en trist rekord med flere end 93.000 smittede med covid-19. Af dem var 3201 personer smittet med Omikron, hvilket bringer det samlede antal Omikron-smittede op på 14.909. Det skriver Sky News.

Til sammenligning har Danmark samlet konstateret 11.559 smittede med Omikron-varianten.

Også Danmark sætter i disse dage kedelige coronarekorder på stribe. Og selvom vaccineraten herhjemme er høj, er det ligeledes Omikron, der driver smitten.

Således blev fredag femte dag i træk, hvor der blev sat ny rekord for smittetallene, som dækker over både Delta og Omikron. I alt blev der fredag registreret 11.194 nye smittetilfælde det seneste døgn.

I alt har 609.062 danskere været smittet smittet med covid-19.

I alarmberedskab

Den nye smittebølge i Storbritannien har sat premierminister Boris Johnsons regering og de britiske sundhedsmyndigheder i alarmberedskab.

Boris Johnson har indtrængende bedt alle briter om at få deres tredje vaccinestik så hurtigt som muligt:

- Ingen bør være i tvivl: Der er en tidevandsbølge af Omikron på vej. Vi står i en nødsituation i kampen mod den nye variant. Vi må omgående styrke den mur af vaccinebeskyttelse, der skal holde vores venner og familier sikre.

Tirsdag vedtog det britiske parlament en række restriktioner, der skal dæmme op for smittebølgen. De består blandt andet i, at alle briter, som ikke er færdigvaccinerede, skal fremvise en negativ test ved flere indendørs begivenheder og på natklubber.

Dystre prognoser

I weekenden offentliggjorde det britiske videnskabelige råd en ny prognose, der advarer om tusindvis af nye coronadødsfald i løbet af foråret.

Det videnskabelige råd har regnet på betydningen af, om de kendte vacciner virker godt eller mindre godt på smitten fra Omikron-varianten.

Og tallene er dystre.

I bedste fald – hvis vaccinerne virker godt – så vil England opleve omkring 25.000 dødsfald frem til slutningen af april.

I værste fald – hvis de kendte vacciner ikke virker så godt – så kan det tal stige til 75.000 nye coronadødsfald inden udgangen af april.

Indtil nu har England registreret 147.000 døde med coronavirus.

Verden kigger på Sydafrika

Omikron-varianten menes at være opstået i Sydafrika, som derfor er blandt de førende med udforskningen af dens smittemønstre.

Derfor følger internationale forskere nøje udviklingen i Sydafrika.

Her tyder helt nye tal på, at vacciner og immunitet de seneste dage har dæmpet den voldsomme smittebølge. Tallene viser, at antallet af indlæggelser i forhold til antallet af smittetilfælde falder.

Samtidig tyder nye rapporter ifølge Sydafrikas sundhedsministerium på, at personer, som tidligere har været smittet af andre virusvarianter, eller som er blevet vaccineret, er bedre beskyttet mod Omikron-varianten og mod at blive alvorligt syge.

Det skriver den britiske avis The Guardian.

Der er guirlander og julekugler fra gulv til loft, og de fås i alle former og farver. Det samme gælder de utallige varianter af led-lys, som blinker hysterisk. Der er også en hel skov af plastikjuletræer i forskellige grønne nuancer, som man kan fare vild i.

Julen er ikke en tradition i Kina, men Yiwu, som ligger i Zhejiang-provinsen i det østlige Kina, er nok det tætteste, man kommer på et epicenter for jul.

Det er nemlig her 80 procent af verdens julepynt bliver eksporteret fra de tusindvis af fabrikker, der ligger i området.

Gigantisk engrosmarked

Jeg befinder mig på verdens angiveligt største engrosmarked for julepynt og alt muligt andet, der kan være sjovt at købe, men let kan undværes.

Yiwu International Trade Market er så gigantisk stort, at det er svært at beskrive med ord. Det dækker et areal på seks millioner kvadratmeter med mere end 75.000 butikker.

Der er en hel etage med hårbøjler, pyntespænder og sløjfer og afdelinger med alt fra legetøj og plastikblomster til hårshampoo og regnjakker.

Rensdyrgevir hitter

Når det gælder julepynt, er et af de store hits i Europa lige nu hårbøjler med rensdyrgevir og nissehuer på, fortæller Wang Yazhen, der også sælger julesokker og nissehuer i tusindvis.

Tidligere var Yiwu, som er en lille by i kinesisk målestok med sine godt en million indbyggere, et knudepunkt for tilrejsende indkøbere fra hele verden. Men det har pandemien sat en stopper for.

Nu foregår næsten al handel online, og det gav et dyk i omsætningen i 2020, men det er gået bedre i år, fordi kunderne har vænnet sig til de nye formater.

Næsten alt er rykket online

- Folk kan ikke komme til Kina lige nu, så vi er begyndt at sælge online. Vi sender billeder af de nye produkter via WeChat eller mail, og så kan de bestille online, siger Yang Xiaojia, der eksporterer guirlander til blandt andet Europa, Mellemøsten og Korea.

Men det er naturligvis lettere at sælge til eksisterende kunder end at skaffe nye kunder, når man ikke kan mødes fysisk. Derfor er flere handlende nu også begyndt at satse på det kinesiske marked, hvor julepynt er blevet populært i indkøbscentre og på restauranter, især i de store byer.

Men hvorfor er det nu lige, at man fejrer jul? Da jeg spørger sælgeren Yang Xiaojia, griner hun højt og siger:

- Det ved jeg virkelig ikke. Jeg har aldrig rigtig undersøgt det, selvom jeg arbejder i den her industri.

Aner ikke, hvorfor man fejrer jul

Svaret går igen hos alle, jeg snakker med. Også hos Wang Yazhen, der sælger nissehuer og hårbøjler med gevir.

- Jeg ved det ikke. Men vi ved, at julemanden bringer gaver ud, siger hun grinende og tilføjer, at julen er en højtid, hvor familier samles ligesom til kinesisk nytår.

Julen har intet med Jesus og kristendommen at gøre i Yiwu, hvor det er jul hele året. Julen er ren business.

Fra søndag bliver pladsbilletter et krav igen, hvis man skal køre i Intercity eller Intercity-lyn-tog, men det vil fortsat koste 30 kroner at købe en pladsbillet.

Det fortæller Tony Bispeskov, som er informationschef hos DSB, til TV 2.

- Vi er godt i gang med juletrafikken, og langt de fleste mennesker, som skal hjem til jul, har allerede bestilt pladsbillet. Men i samme øjeblik en pladsbillet er gratis, risikerer vi en situation, hvor folk, der ikke har fået en billet, ikke kan komme hjem til jul, fordi folk hamstrer billetter, siger Tony Bispeskov.

Han tilføjer, at DSB i begyndelsen af den kommende uge vil tage stilling til, hvorvidt pladsbilletterne fortsat skal koste noget efter jul.

Billetter bliver ikke returneret

Sidste gang det var et krav at have en pladsbillet i flere tog, var billetterne gratis, men erfaringen fra dengang er netop, at folk hamstrer billetter til forskellige afgange, hvis de ikke er sikre på, hvilken afgang de vil tage.

Og det er ikke altid, de billetter, som man ikke skal bruge, bliver returneret, lyder det fra Tony Bispeskov.

Er det fair, at billetterne fortsat vil koste noget, når det bliver et krav at have en pladsbillet?

- Vi risikerer, at folk booker flere pladser, end de har brug for, og juletrafikken er vigtig for mange mennesker. Så vi fastholder prisen for at give folk den tryghed, at de kan få en pladsbillet.

Kravet om pladsbillet gælder som udgangspunkt frem til 16. januar.

Krav om coronapas

Udover kravet om pladsbillet i bestemte tog bliver det fra søndag klokken 8 obligatorisk at have coronapas i fjernbusser og fjerntog. Det er første gang under pandemien, der er krav om gyldigt coronapas i kollektiv transport.

- Det går rigtig stærkt med smitten lige nu, og derfor er der også brug for ekstra opmærksomhed og ekstra tiltag, så juletrafikken kan opretholdes og smittespredningen mindskes. Derfor indfører vi nu krav om coronapas på de lange rejser samt pladsbilletkrav, så der ikke er overfyldte tog i juleperioden, hvor mange rejser længere, siger transportminister Benny Engelbrecht (S) i en pressemeddelelse.

Det er desuden fortsat et krav, at man bærer mundbind eller visir, når man kører i kollektiv trafik, og fra søndag gælder kravet også for ansatte i transportsektoren.

Statens Serum Institut (SSI) forventer, at antallet af smittede og nyindlæggelser vil stige frem mod nytår.

Og juleaften risikerer det daglige smittetal at spænde fra 9.000 og op til 45.000 personer.

Det viser nye modelberegninger fra Ekspertgruppen for matematisk modellering, skriver SSI i en rapport.

Der er dog stor usikkerhed forbundet med, hvordan omikronvarianten vil udvikle sig i det danske samfund, og dermed beregningerne, lyder det.

Det skyldes, at det blot er tre uger siden, at Omikron-varianten for første gang blev opdaget herhjemme. Og dermed har der været en kort periode med tilstrækkelig indsamling af data i Danmark.

Ifølge SSI afhænger antallet af smittede og nyindlæggelser blandt andet om graden af vigende immunitet for Omikron-varianten og danskernes generelle adfærd.

Desuden fremhæver SSI følgende faktorer, der alle gør fremskrivningerne usikre:

Hvor godt færdigvaccinerede og revaccinerede personer er beskyttet mod infektion og indlæggelse Hvor smitsom Omikron-varianten er sammenlignet med Delta-varianten Om smitte med Omikron-varianten medfører en større eller mindre risiko for et alvorligt sygdomsforløb end Delta-varianten Hvor meget mere Omikron-varianten er i stand til at forårsage re-infektion

Tidligere på ugen lød det i en udtalelse fra Statens Serum Institut, at det blot var et spørgsmål om tid, før Omikron-varianten ville blive den dominerende variant i Danmark.

Den yderst smitsomme variant af coronavirus er senest opgjort til at udgøre cirka 27 procent af smittetilfældene herhjemme.

Kan også medføre flere indlæggelser

De mange smittetilfælde kan samtidig give imellem 120 og 250 daglige nyindlæggelser 24. december.

Det sker, hvis Omikron-varianten har samme indlæggelsesrisiko som Delta-varianten.

- Der er stadig store usikkerheder omkring indlæggelsesrisikoen for Omikron-varianten. Og der er indikationer på, at varianten kan være mindre alvorlig, udtaler Camilla Holten Møller, der er leder af ekspertgruppen under SSI.

Derfor har SSI også lavet beregninger for, hvis Omikron-varianten viser sig at være halvt så alvorlig som Delta-varianten.

- Hvis det er tilfældet, ser vi i modellerne frem mod daglige nyindlæggelser juleaften i størrelsesordenen 120-190, siger Camilla Holten Møller.

Til sammenligning er der lørdag registreret i alt 126 nyindlæggelser med covid-19.

Ekspertgruppen under SSI har i alt regnet på otte forskellige scenarier omkring smittetal og nyindlæggelser som følge af Omikron-varianten.

Ekspertgruppen er kommet frem til, at samtlige udfald giver stigende smittetal og nyindlæggelser.

Lørdag er 8594 bekræftet smittet med covid-19 ifølge Statens Serum Institut (SSI). Antallet af smittede falder dermed med 2600 i forhold til fredag.

13 personer har mistet livet, hvilket bringer det samlede antal døde med covid-19 op på 3067.

Antallet af indlagte vokser med 15 personer, så der samlet er 533 indlagte.

Af de indlagte er 65 personer på intensiv, og 35 er i respirator.

De positive tests er fundet blandt 233.670 PCR-test. Dermed lander positivprocenten på 3,68 procent, hvilket er en nedgang fra 5,03 procent i fredags.

Vidner om, at restriktionerne virker

Ifølge Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet, kan faldet i smittede være et tegn på, at de restriktioner, der blev indført tidligere i december, har en effekt.

- Det er helt bestemt et godt tegn. Med den vækstrate, vi har set med Omikron på det sidste, så ville Omikron alene skulle tegne sig for en 9-10.000 tilfælde i dag, hvis den vækst var blevet ved, siger han til TV 2.

Han understreger dog, at man skal være varsom med at tolke for voldsomt på både store og små tal, da der kan være et efterslæb i at få undersøgt PCR-prøverne hos SSI, lyder det.

- Når tallet var meget stort for et par dage siden, var det fordi, man havde færdiggjort en hel del prøver, og det her tal kunne man desværre også tolke som, at man er bagude med at få færdiggjort en del prøver.

For tidligt at tolke

Tidligere i december indførte Folketinget restriktioner mod blandt andet nattelivet, hvor natklubber måtte lukke, og søndag træder yderligere restriktioner i kraft, hvor blandt andet kulturinstitutioner og forlystelsesparker må lukke midlertidigt.

Svend Ellermann-Eriksen, der er ledende overlæge på Mikrobiologisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital, mener også, at man skal være forsigtig med at tolke for meget på dagens tal.

- Tallene svinger meget op og ned fra dag til dag, og derfor kan et enkelt fald ikke tages til indtægt for, at smitten er stabil igen. Men vi kan håbe på, at det er reelt, og at det er fordi, at befolkningen tager det alvorligt og sørger for at lade være med at have så mange kontakter, siger han til Ritzau.

Yderligere 80 præster har siden tirsdag skrevet under på en hensigtserklæring, der vil gøre op med et uhensigtsmæssigt arbejdsmiljø i Folkekirken.

Dermed har i alt 129 præster skrevet under på erklæringen, som sogne- og feltpræst i Mørkhøj Kirke, Katrine Blinkenberg, står bag.

Med erklæringen vil præsterne bryde tavsheden om blandt andet mobning, konflikter og en giftig kultur i den danske folkekirke.

- Det er opløftende, fordi vi alle sammen har et ønske om, at Folkekirken skal blive Danmarks bedste arbejdsplads, og der er så mange, der vil være med til at tage den samtale om, hvordan vi gør det til virkelighed, siger Katrine Blinkenberg til TV 2 Lorry.

De fortæller mig, at de er blevet syge, at de har sagt op, og at de er kede af det, at der er mennesker på deres arbejdsplads, der ikke trives

Katrine Blinkenberg, sogne- og feltpræst

Siden hun tirsdag stod frem hos TV 2 Lorry og fortalte om, hvordan frygt, mobning og en giftig kultur gennemsyrer arbejdspladserne i den danske folkekirke, er hun med egne ord blevet "tæppebombet" af henvendelser fra kolleger fra hele landet.

Det er dog ikke kun præster, der har rakt ud til Katrine Blinkenberg.

Også kirketjenere, organister, menighedsrådsmedlemmer har ringet til hende og fortalt om deres oplevelser med det psykiske arbejdsmiljø i Folkekirken.

- De fortæller mig, at de er blevet syge, at de har sagt op, og at de er kede af det, at der er mennesker på deres arbejdsplads, der ikke trives. Det er de samme problemer, men de ser alligevel forskellige ud, siger Katrine Blinkenberg.

Af erklæringen, der først blev trykt i Præsteforeningens blad 'Præsten', lyder det, at præsterne nu vil bryde tavsheden om blandt andet mobning, konflikter og en "pas-på-du-ikke-falder-i-unåde-kultur".

Forsøgsordning bliver gjort permanent

Onsdag sagde kultur- og kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til TV 2 Lorry, at en forsøgsordning med et rådgivningstilbud til ansatte i Folkekirken bliver gjort permanent fra starten af 2022.

Det kombineret med at "tale højt" om det, Folkekirkens ansatte oplever, mener ministeren vil kunne løse problemerne.

Rådgivningstilbuddet, der hedder Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning, har været tilgængelig for de ansatte i Folkekirken siden 2016.

Alligevel har TV 2 Lorry via aktindsigter fra Arbejdstilsynet kunne påvise omfattende problemer med mobning i de danske folkekirker de sidste 10 år gennem aktindsigter fra Arbejdstilsynet.

- Som at behandle et åbent benbrud med Panodil

Katrine Blinkenberg mener da heller ikke, at det er nok at gøre en allerede eksisterende ordning permanent. I stedet mener hun, at svaret skal findes i at se på Folkekirkens strukturelle opbygning med lup.

- Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning er fint, men det er som at behandle et åbent benbrud udelukkende med Panodil, siger Katrine Blinkenberg.

- Det hele bunder i den måde, vi organiserer os på. Det handler om strukturen. Det er det, folk fortæller om igen og igen. Det er den måde, vi organiserer os på, som gør, at konflikterne opstår. Problemerne kommer, fordi vi har to forskellige arbejdsgivere i Folkekirken.

Organisatorisk er den danske folkekirke nemlig bygget op af to søjler: Kirkeministeriet og menighedsrådet. Præsten er ansat under Kirkeministeriet, mens personalet er ansat under det demokratisk valgte og frivillige menighedsråd.

Adspurgt, om ministeren ønsker at tage den strukturelle opbygning op til revision, svarede Ane Halsboe-Jørgensen onsdag afvisende.

Torsdag aften mødtes Katrine Blinkenberg og ministeren i et live-interview i Go' Aften LIVE om de omfattende problemer med arbejdsmiljøet i Folkekirken.

Efterfølgende kontaktede Ane Halsboe-Jørgensen Katrine Blinkenberg privat og inviterede præsten ind til en samtale:

- Planen er, at vi skal tale idéer og løsninger i det nye år. Det ser jeg virkelig meget frem til, siger Katrine Blinkenberg.

Flyveforbuddet mod ti sydafrikanske lande forlænges til 14. januar.

Det oplyser Transportministeriet i en pressemeddelelse.

Landene, hvorfra det vil være forbudt at lande med passagerer uden en negativ coronatest, har været klassificeret som røde siden 27. november.

De ti lande er Angola, Botswana, Eswatini (tidligere Swaziland), Lesotho, Malawi, Mozambique, Namibia, Sydafrika, Zambia og Zimbabwe.

Ingen flyvninger til Danmark

Der er på nuværende tidspunkt ingen direkte flyvninger fra de ti lande til Danmark.

Restriktionerne betyder, at Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til de ti lande.

Desuden skal indrejsende til Danmark fra de nævnte lande have foretaget en test senest inden for 24 timer efter indrejse. Man skal desuden isolere sig i ti dage efter ankomst til Danmark.

De skærpede restriktioner blev indført i kølvandet på fund af den nye coronavariant Omikron.

Pandemien langt fra overstået

Det har transportminister Benny Engelbrecht (S) tidligere forklaret i en pressemeddelelse.

- Den globale pandemi er langt fra overstået. Derfor tøver vi heller ikke med at bruge de værktøjer, vi har.

- Nu ser vi igen en ny og tilsyneladende mere smitsom variant, og derfor genindfører vi flyveforbuddet, lød det i november.

Kravet gælder passagerer fra og med 15 år.

Udenrigsministeriet inddeler sikkerhedsniveauet i fire farver: grøn, gul, orange og rød.

Rejsevejledningerne farves ikke længere på baggrund af smittebilledet med coronavirus.

Men opstår en bekymrende virusvariant i et område, en region eller et land, aktiveres en nødbremse. Den betyder, at området farves rødt. Dermed frarådes alle rejser til området.

Fredag præsenterede regeringen og sundhedsmyndighederne en række nye restriktioner, der skal dæmme op for den stigende coronasmitte, mens juledagene snart står for døren.

Og med en smitte, der de seneste dage har nået sit højeste punkt under hele epidemien, går bekymringen på, om det nu er sikkert at samles med familie og venner omkring julebordet.

Myndighederne kommer ikke til at give konkrete anbefalinger til danskernes julefejringer, men opfordrer til, at ”man skal bruge sin sunde fornuft”, lød det fredag fra Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm.

Den melding bliver bakket op af Eskild Petersen, der er professor emeritus i infektionssygdomme på Aarhus Universitet.

- Hør, om nogen har været udsat for en seriøs smittesituation. Kender I nogen fra arbejdet, der er smittet, som I har siddet tæt ved? Hvis det ikke er tilfældet, kan man holde jul, som man plejer at gøre og danse om juletræet og synge, siger han til TV 2.

Forskelligt smittetryk i landsdele

I julen samles danskerne fra forskellige dele af landet, og her kan der være bekymringer, hvis nogle gæster kommer fra et område med et højt smittetryk.

Det kan for eksempelvis være, hvis man kommer fra København til Nordjylland, hvor smittetrykket er væsentligt lavere end i hovedstadsområdet.

Men ifølge Eskild Petersen giver det ikke mening at gøre forskel på, hvor højt smittetrykket er i de forskellige landsdele.

- Man skal huske, at det her findes overalt. Med en positivprocent omkring fem procent er der mange i samfundet, som er smittet, som vi ikke kender til.

Han fremhæver, at der fra søndag er krav om pladsbillet og coronapas i intercity- og intercity-lyntog samt krav om coronapas i fjernbusser, som kan værne mod, at man tager smitte med på juleferie.

Myndigheder gav anbefalinger sidste år

Sidste år udgav myndighederne meget konkrete anbefalinger til julen, blandt andet at man ikke skulle synge sammen rundt om juletræet. I stedet lød det, at man kunne nynne, mens man gik rundt sammen, for at undgå spredning af virus.

Sådan griber myndighederne og regeringen altså ikke ind i år, men anbefaler, at man holder sig til familien og de nærmeste bekendte i juletiden.

Derudover gentager de anbefalingen med, at man skal tage imod en vaccine hurtigst muligt, hvis muligheden er der.

Fredag blev der registreret 11.194 smittetilfælde med covid-19, hvoraf Omikron-variant udgør cirka en femtedel, forklarede statsminister Mette Frederiksen (S).