Efter alle 40-65 årige fra mandag blev inviteret til at få tredje stik af vaccinen mod coronavirus, har der været stort pres på vaccinestederne i Danmark.

Et af de steder, hvor der onsdag var lang kø for at blive vaccineret, var indkøbscentret Shoppen i City Syd i Aalborg.

- Jeg har egentlig tid i næste uge, men jeg vil gerne fremskynde vaccinationen. Vi skal være en del samlet i julen, så jeg vil gerne gøre, hvad jeg kan for ikke at bringe smitte videre, sagde Gert Zindorf fra Vodskov til TV 2 Nord.

Han var en af de mange, der stod i kø for at få tredje stik i Shoppen.

I Aalborg er det Region Nordjylland, der har indgået et samarbejde med den private udbyder Carelink om at tilbyde nordjyderne vaccination i indkøbscenteret.

Her var der kø fra onsdag morgen - både i går og i dag er der åbent for drop-in-vaccination uden tidsbestilling for alle over 18 år, der har en invitation til tredje stik. Men fra fredag ikke længere er muligt at dukke op uden tidsbestilling.

- De får desværre en lidt lang ventetid i dag, men vi knokler for at få dem igennem så hurtigt som muligt, sagde Brian Rosenberg, administrerende direktør i Carelink, i går til TV 2 Nord.

Også andre steder i landet har der i løbet af tirsdag og onsdag været lange køer for at blive vaccineret.

I Roskilde Kongrescenter var der tirsdag op til to timers kø for at blive vaccineret, skriver TV 2 Lorry.

I København kunne Facebook-brugere onsdag berette om 45 minutters ventetid på Copenhagen Medicals vaccinationscenter på Ofelia Plads.

Både i Region Sjælland, Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Region Syddanmark er der nu indført vaccination med tredje stik på en række apoteker for at lette presset på vaccinestederne.

- Region Sjælland har indgået en aftale med apotekerne. Lige nu melder de apoteker, der kunne tænke sig at deltage i vaccinationsindsatsen, selv ind. Det er samme aftale, som vi har med de praktiserende læger, sagde Trine Holgersen, der er direktør for det nære sundhedsvæsen og ansvarlig for vaccinationsindsatsen i Region Sjælland, tirsdag til TV 2 Lorry.

Som den eneste region har Region Nordjylland endnu ikke åbnet for vaccination mod coronavirus på apotekerne - men Anders Cinicola, chefkonsulent i sundhedsplanlægning i Region Nordjylland, siger til TV 2, at det vil blive muligt fra næste uge.

- Der er netop nu ved at blive lavet en aftale om det, lyder det Anders Cinicola torsdag formiddag.

Sverige vil fra 21. december kræve, at alle indrejsende til Sverige skal vise coronapas.

Det kommer altså også til at gælde for de nordiske nabolande, siger statsminister Magdalena Andersson til nyhedsbureauet TT.

Nabolandene har hidtil været undtaget.

- Vi ser jo en øget smittespredning i Europa, men også i vores nabolande. Og i Sverige har vi nu krav om covidpas ved indrejse fra alle lande, undtagen Norden.

- I dag vil regeringen så træffe en beslutning om, at det også vil blive et krav selv for de nordiske lande, siger hun.

Socialminister Lena Hallengren har på et pressemøde klokken 10 præsenteret de nye restriktioner.

Hun konstaterer, at der i nabolandene er en hastigst stigende smittespredning, også af den nye og mere smitsomme variant Omikron.

- Alt det medfører, at man er nødt til at tage flere initiativer.

Det konkrete torsdag er i forhold til de nordiske nabolande, men flere nye restriktioner kan være på vej inden jul, siger hun.

Generaldirektøren for Folkhälsomyndigheten, Karin Tegmark Wisell, konstaterer, at de seneste uger er smittespredningen gået i vejret i Sverige. Og derfor vil der komme besked om nye restriktioner og initiativer i næste uge.

- Her og nu er det ikke aktuelt, men det kan blive aktuelt på et senere tidspunkt, siger hun.

Folkhälsomyndigheten svarer til Seruminstituttet (SSI) i Danmark.

Hallengren siger, at det kan blive aktuelt at indføre coronapas ved besøg på restauranter og fitnesscentre.

Det samlede antal døde i Sverige med covid-19 er torsdag nået op på 15.221. Inden for det seneste døgn er 17 døde.

Næsten 81 procent af svenskerne over 12 år er blevet vaccineret to gange, og 1,85 millioner har fået det tredje stik. Der bor lidt over 10 millioner mennesker i Sverige.

Til TT siger den svenske statsminister, at restriktioner handler om at mindske smittespredningen uden samtidig at indskrænke folks dagligliv.

Fremover kan personer i øget risiko blive tilbudt en ny tabletbehandling, hvis de er smittet med coronavirus og har symptomer.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Tabletbehandlingen reducerer risikoen for et alvorligt forløb med covid-19. Men man skal i gang med behandlingen, senest fem dage efter at man har fået symptomer, for at den har en effekt.

Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man straks kontakter sin praktiserende læge, hvis man får et positivt testsvar og samtidig tror, at man er i målgruppen for at få behandlingen.

Behandlingen er målrettet personer i øget risiko, herunder ældre.

Ifølge Sundhedsstyrelsen virker tabletbehandlingen ved at hæmme virussets evne til at dele sig. Da det er en ny behandling, er der endnu ikke lavet mange store studier af behandlingen.

Sundhedsstyrelsen henviser dog til et studie, hvor 709 patienter fik tabletbehandlingen, og 699 fik en placebobehandling - også kendt som behandling med snydemedicin.

I studiet fandt man, at tabletbehandlingen nedsatte risikoen for indlæggelse og død med 30 procent blandt uvaccinerede patienter med risiko for alvorligt forløb med covid-19.

Da studiet kun blev udført blandt uvaccinerede, mangler der fortsat viden om behandlingen blandt vaccinerede, bemærker Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen har valgt at anbefale den nye tabletbehandling, selv om den endnu ikke er godkendt af det Europæiske Lægemiddel Agentur (EMA).

Ifølge Kirstine Moll Harboe, sektionsleder i Sundhedsstyrelsen, har man valgt at anbefale behandlingen, da det vurderes, at fordelene ved at blive behandlet overstiger ulemperne for de patienter, som har den største risiko for at blive alvorligt syge med covid-19.

- Vi forventer, at behandlingen medvirker til, at færre af de patienter, som har en stor risiko for at blive alvorligt syge, bliver indlagt. Samtidig er vi fuldt opmærksomme på, at det er en ny og ikke godkendt behandling, som vi endnu ikke har så meget viden om. Derfor følger vi behandlingen tæt, til vi får mere viden, siger Kirstine Moll Harboe.

Fordi tabletbehandlingen skal gå i gang senest fem dage efter, at man har fået symptomer på covid-19, så skal personer i målgruppen kontakte deres praktiserende læge, straks efter at de har fået et positivt testsvar.

Hvis testsvaret kommer i weekenden eller helligdage, skal man i stedet ringe til vagtlægen eller 1813.

Regeringen bør fremlægge en plan for, hvordan sundhedsvæsenet skal rustes til at klare den udfordring med både Delta og Omikron, landet står overfor netop nu.

Det mener sundhedsordfører i Enhedslisten Peder Hvelplund.

- Det er nødvendigt, at vi reagerer nu, fordi stigningen, vi ser i Omikron-tallene, simpelthen er så alarmerende, som de er, siger han.

Onsdag blev der for tredje dag i træk sat ny rekord for antallet af smittede i Danmark med en stigning på 8773 smittede på et døgn.

Samme aften oplyste sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at der i Epidemikommissionen vurderes, om der skal indføres nye coronatiltag.

Men Peder Hvelplund mener ikke, at regeringen og sundhedsmyndighederne kan tillade sig at vente.

- Det er lidt sent, at sundhedsministeren begynder at tale om at robustgøre sundhedsvæsenet, når vi står midt i en situation, hvor der er behov for yderligere personale.

Sundhedsordførerne er indkaldt til orientering i Sundhedsministeriet i morgen klokken 9.30 ifølge TV 2s oplysninger.

Det sker som et virtuelt møde.

Ordførerne har tidligere været kaldt til møde for at blive orienteret om mulige restriktioner fra Epidemikommissionen.

Enhedslistens Peder Hvelplund anbefaler, at der sættes ind med flere smittereducerende tiltag såsom mere test, skrappere regler for isolation og mere effektiv smitteopsporing.

Også SF's formand, Pia Olsen Dyhr, mener, at der hurtigt skal kigges på, om der skal indføres yderligere restriktioner.

- Tænker at vi meget snart må kigge på yderligere restriktioner - smitten er voldsom, og vi skal have dæmmet op for den, så vi kan sikre fællesskabet i julen, skriver hun på Twitter.

Et af de steder, hvor flere læger melder om alvorligt pres og mangel på hænder er i Region Hovedstaden.

Regionsrådsformand i Region Hovedstaden, Lars Gaardhøj, ser det som en stor udfordring, at hospitalerne er så pressede, som tilfældet er.

Omvendt mener han, at de ansatte har vist, at man er klar til at omstille sig og følge eventuelt kommende restriktioner.

- Vi er fleksible, og vores hospitaler er i stand til at omstille sig hurtigt. Det har vi vist både hvad testkapacitet og vacciner angår, siger han.

Helt konkret pointerer Lars Gaardhøj, at hospitalerne i lang tid har allokeret kræfter til de mest pressede afdelinger, men at det ikke er en gangbar løsning i længden.

- Der skal jo vurderes, hvad der skal gøres nu, og hvilke operationer og behandlinger kan udsættes, så vi frigør hænder til det, der er allermest akut, siger han.

Partiformand Pernille Vermund fra Nye Borgerlige er ramt af coronavirus og har sygemeldt sig.

Det skriver B.T.

Vermund oplyser til B.T., at hun er vaccineret.

- Jeg fik besked i går, hoster en smule og er lidt træt, men har det ellers fint - indtil videre, skriver Vermund til B.T.

Nye Borgerlige har i lang tid været et af de mest kritiske partier i forhold til coronahåndteringen i Danmark, heriblandt omfanget af restriktioner.

Eksempelvis udtalte Vermund i sidste uge kritik af, landets skoleelever er sendt i hjemmeundervisning. Det har stået på siden onsdag i denne uge.

- Jeg og Nye Borgerlige mener, at det er en forkert beslutning, at børnene endnu engang skal betale en væsentlig del af prisen for en sygdom, som stort set ingen børn bliver alvorligt syge af, skrev Vermund på Facebook 9. december.

- Ikke fordi det er det værste i verden at skulle gå i skole hjemmefra et par uger. Men fordi nedlukningen for mange vil vække den usikkerhed og frygt til live, som regeringen plantede i de unges sind sidste år.

- Alt for mange børn, unge og familier lider fortsat efter den lange og usikre periode med nedlukning i foråret, tilføjede Vermund.

De seneste uger er smittetallene steget betydeligt i Danmark. Og smitten med varianten Omikron er næsten eksploderet. På en uge er det opdagede antal tilfælde steget fra 796 til 6047.

Hun er langtfra den første prominente politiker, der er blevet smittet med corona. For nylig var det også tilfældet med sundhedsminister Magnus Heunicke (S). Han endte med at skulle sidde i selvisolation på et hotel i Belgien.

Torsdag mødes EU-landenes ledere til topmøde i Bruxelles.

Hovedtemaet ventes at blive den eskalerende coronasmitte, og EU-landene skal blandt andet diskutere, hvordan man opretholder fælles regler i kampen mod smitten.

Efter Omikron-variantens eksplosive spredning har flere EU-lande indført særskilte regler, og det kan true den fælles politik.

Et af flere vigtige coronapunkter på dagsordenen er, hvordan man kan sikre, at stadig flere europæere bliver vaccineret. Det fortæller TV 2s korrespondent Olav Christensen fra Bruxelles:

- Man vil genbekræfte hinanden i, at man skal have fart på udrulningen af vaccinerne og især det tredje boosterstik. Man skal også diskutere, hvor lang tid vaccinerne skal gælde i coronapasset. Der ventes man at nå frem til en periode på ni måneder.

EU-lederne skal også diskutere den tendens, at en række lande – ud over et gyldigt coronapas – nu også kræver en negativ test, hvis man skal ind i de pågældende lande. I øjeblikket drejer det sig om Italien, Irland, Portugal og fra 19. december også Grækenland.

- Det, man ville opnå med fælles regler for et coronapas, er nu ved at gå fløjten, fordi Omikron-varianten er ved at blive så udbredt, fortæller Olav Christensen.

Det kan blive svært at finde fælles fodslag i EU, når det kommer til bekæmpelse af coronapandemien, fortæller TV 2s korrespondent.

- Det er sundhedspolitik, og der har de enkelte lande ret til selv at bestemme. Derfor tror jeg heller ikke, at de pågældende lande i dag vil komme til at sige, at de dropper kravet om en ekstra negativ test.

Et andet vigtigt punkt på EU-topmødet bliver situationen omkring unionens ydre grænser.

Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij, frygter, at Rusland vil angribe landet efter en massiv russisk mobilisering ved grænsen til Ukraine. Derfor opfordrer han EU-landene til at indføre sanktioner over for Rusland og præsident Vladimir Putin.

Ifølge Zelenskij kræver det hurtig handling, hvis man vil undgå, at russerne sender tropper ind over grænsen til Ukraine.

- Det er vigtigt at indføre sanktioner, før konflikten opstår. Indføres de efter konflikten, er de ret beset meningsløse, siger Volodimir Zelenskij forud for mødet i Bruxelles.

Også migrantkrisen ved grænsen mellem Hviderusland og EU-landet Polen ventes at blive diskuteret i Bruxelles.

Ifølge EU hjælper Hviderusland migranter, som primært stammer fra Mellemøsten, med først at komme til Hviderusland og siden til grænsen til Polen.

Det sker ifølge EU som hævn for sanktionerne mod Aleksandr Lukasjenko og hans regime efter det omstridte valg i Hviderusland i august 2020.

EU's sanktioner indebærer blandt andet økonomiske restriktioner mod organisationer og højtstående personer i præsident Lukasjenkos regering.

Den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), deltager ikke i topmødet, da hun er sygemeldt.

Mette Frederiksens afbud løses ved, at Estland taler på Danmarks vegne, men alligevel er de formentlig ærgerlige i statsministeriet. Det fortæller TV 2s Divya Das fra Bruxelles.

- Det her er jo en lejlighed til at mødes med alle sine europæiske kolleger. Og så ville det formentlig være første gang, hun skulle møde den nye tyske kansler, og der er også kommet en ny kansler i Østrig, og endelig har Sverige fået ny statsminister.

- Det, at man mødes i EU-regi og får set hinanden i øjnene og talt sammen, er enormt vigtigt, når man arbejder på topniveau i landenes regeringer, siger Divya Das.

Overlæger på landets sygehuse er ikke i tvivl.

Der skal ske noget nu, mener de.

- Vi står i en enormt sårbar situation, og vi mangler simpelthen hænder konstant, siger Nina Weiss, der er overlæge på Infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital.

Onsdag aften oplyste sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at Epidemikommissionen i øjeblikket vurderer behovet for nye tiltag i kampen mod spredning af Omikron.

Mens Omikron dag for dag udgør en større del af epidemien, kræver det forberedelse og "robustgørelse" i sundhedsvæsenet, lød det i et skriftligt svar til TV 2 fra Magnus Heunicke.

Meldingen efter endnu en dag med rekordhøje smittetal. Således blev der onsdag registreret 8773, mens der var fundet 1512 nye Omikron-tilfælde.

Samtidig viser den seneste opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI), at Omikron 11. december udgjorde 15,6 procent af de positive coronaprøver.

Nina Weiss, der foruden lægegerningen også arbejder som professor på Københavns Universitet er ikke i tvivl om, hvordan sundhedsvæsenet skal "robustgøres".

Helt konkret peger hun på to områder, der bør styrkes hurtigst muligt.

- En robustgørelse skal ske ved, at vi sørger for, at der er hænder til at udføre den opgave, vi står over for. Derudover er det rigtig vigtigt at fastholde det personale, der er derude i øjeblikket, siger hun.

Overlægen og professoren foreslår blandt andet et fastholdelsestillæg samt en generel forbedring af løn- og arbejdsvilkår, der skal gøre det attraktivt for nye medarbejdere at søge mod sundhedsvæsnet.

Et andet sted i Region Hovedstaden, hvor man mærker presset af antallet af syge med corona er på Bispebjerg Hospital.

Her arbejder Christian Wamberg som overlæge, og han mener, at opgaven om at omstille sundhedsvæsnet er vanskeligere nu end ved tidligere bølger.

- Det er vanskeligere at omstille os nu, end det har været i tidligere bølger, fordi vi ikke har så meget mandskab at tage af, siger han.

På hospitalet allokeres medarbejderne til de afsnit, hvor patienterne er flest, men situationen er ikke holdbar, lyder det.

- Der er et stort pres på hospitalspersonalet, og man kan jo sætte spørgsmålstegn ved, om der i løbet af de seneste 10 år er blevet prioriteret rigtigt i forhold til kapaciteten på hospitalerne, men der hvor vi står nu, må vi arbejde med den opgave, der foreligger, og det er at hjælpe danskerne bedst og sikrest gennem den her pandemi.

Hollands kongehus har onsdag beklaget, at det i sidste uge inviterede 21 gæster til fødselsdagsfest for at fejre kronprinsesse Catharina-Amalias 18-års fødselsdag stik imod landets coronaregler.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Familien bestræbte sig på at behandle coronavirus-reglerne ansvarligt med denne udendørssammenkomst og ved at tage forholdsregler inklusiv test og social afstand, har landets premierminister, Mark Rutte, skrevet i et brev til parlamentet.

- Kongen (Willem-Alexander, red.) har informeret mig om, at det ved nærmere eftertanke ikke var en god idé at arrangere sammenkomsten.

I Holland er det i øjeblikket kun tilladt at have fire gæster over 13 år på besøg ad gangen i private hjem.

Festen blev holdt lørdag i sidste uge i en park, der støder op til et slot ejet af den royale familie. Gæsterne havde på forhånd fået at vide, at de skulle være vaccineret, coronatestet og holde afstand til hinanden.

På intet tidspunkt under corona har en branche været så hårdt ramt af smitte, som det er tilfældet blandt lærerne i øjeblikket, viser nye tal fra Statens Serum Institut, SSI.

Det skriver Fagbladet 3F.

Ifølge opgørelsen er næsten 2.400 i undervisningssektoren testet positive for corona i ugen mellem mandag 6. december og søndag 12. december. Det svarer til 1.137 smittede per 100.000 ansatte.

- Blandt lærerne stiger frygten for, at flere bliver alvorligt syge, eller får senfølger fra sygdommen, når så mange smittes, siger Thomas Andreasen, formand for arbejdsmiljøudvalget i Danmarks Lærerforening.

End ikke sundheds- og socialvæsnet, som ellers tidligere har været hårdt ramt af corona, kommer i nærheden af lærernes smittetal. Her var tallet, da epidemien toppede omkring jul sidste år "kun" 718 smittede per 100.000 ansatte.

Den udbredte smitte på skolerne har medført. at skolerne i dagene omkring juleferien kører med hjemmeundervising.

Samtidig har børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), meldt en række ændringer ud, som skal hjælpe til at holde smitten nede i skolerne, når de åbner efter nytår.

- Det bliver en lidt anderledes hverdag, og skolerne står endnu en gang med en opgave, som kræver ekstra kræfter. Jeg er overbevist om, at vi nok skal komme igennem det, når alle løfter i flok, siger hun i en pressemeddelelse i forbindelse med præsentationen.

Planen fra Undervisningsministeriet indeholder flere test til de ansatte og eleverne, med mulighed for at lade sig selv-teste, mindre undervisning og leg på tværs af klasserne og udvidet brug af mundbind og visir.

Samtidig opfordrer Pernille Rosenkrantz-Theil forældrene til at få børnene vaccineret.

- For vaccinationer er det allervigtigste våben i bekæmpelse af smitte, siger børne- og undervisningsminister.

Selvom Danmarks Lærerforening er positive over flere af tiltagene fra undervisningsministeren, understreger Thomas Andreasen, at det er vigtigt, at der også følger penge med til at sikre en god rengøring på skolerne.

- Politikerne må sikre, at der nok penge, så vi løbende kan gøre skolerne ordentligt rene, når vi kommer tilbage efter nytår, siger han.