Epidemikommissionen er i øjeblikket ved at vurdere, om der er behov for nye tiltag på baggrund af de seneste dages høje smittetal og spredningen af Omikron. Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i et skriftligt svar til TV 2.

- Regeringen og sundhedsmyndighederne arbejder i døgndrift for at håndtere situationen, og Epidemikommissionen vurderer i øjeblikket, om der er behov for nye tiltag, der kan lægge en dæmper på udviklingen, skriver Magnus Heunicke.

Meldingen kommer samme dag som de daglige smittetal endnu engang har sat rekord. Onsdag lød smittetallet på 8773, mens der var fundet 1512 nye Omikron-tilfælde. Samtidig viser den seneste opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI), at Omikron 11. december udgjorde 15,6 procent af de positive coronaprøver.

Situationen kræver en hurtig omstilling af vores epidemiberedskab

Magnus Heunicke (S), Sundhedsminister

Mens Omikron dag for dag udgør en større del af epidemien, kræver det forberedelse og "robustgørelse" i Sundhedsvæsenet, lyder det fra Magnus Heunicke i det skriftlige svar. Det har ikke været muligt at få uddybende kommentarer fra ministeren.

- Med omikron har vi fået en ny epidemi i epidemien. Situationen kræver en hurtig omstilling af vores epidemiberedskab og en robustgørelse af vores hospitalskapacitet, når indlæggelsestallene forventeligt stiger.

Tiltag virker, men der er brug for mere

Det tyder på, at Omikron de seneste dage har spredt sig i et nogenlunde stabilt tempo, efter at tilfældene de første to uger blev fordoblet hver anden dag. Det siger lektor med speciale i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet Viggo Andreasen, der dog mener, at der er behov for flere tiltag, hvis udviklingen fortsætter på samme måde.

- Hvis jeg bestemte, ville jeg indføre lidt flere restriktioner for at sikre, at udviklingen bliver ved på den her måde. Det er rettidig omhu at træde lidt mere på bremsen, siger Viggo Andreasen til TV 2.

Af mulige tiltag nævner Viggo Andreasen blandt andet muligheden for sætte flere begrænsninger på store selskaber og øge kravene til, hvornår man skal bære mundbind.

Han understreger samtidig, at der fortsat er mange usikkerheder forbundet med de seneste smittetal for Omikron. Blandt andet fordi SSI's daglige Omikron-opgørelser mangler akkurate tal fra de forrige tre døgn.

Epidemikommissionen, som lige nu ser på nye mulige tiltag, er nedsat af sundhedsministeren og har repræsentanter fra sundhedsmyndigheder, politiet, kommuner, regioner og fire ministerier. Alle medlemmer kan ses her.

Jul kan blive smittens fest

Onsdag sagde Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm, at han forventer en mere almindelig jul i år, end den danskerne oplevede sidste år. Her lød anbefalingerne, at man skulle nynne rundt om juletræet, synge udendørs og dække julebordet med to meters afstand mellem hver gæst.

Mens Søren Brostrøm ser frem mod en mere almindelig jul, så er professor Astrid Iversen, professor i virologi og immunologi ved Oxford University mere påpasselig.

- Jeg synes, det er gode nyheder, at der bliver overvejet nye tiltag. Fordi det, vi ved om Omikron, er, at den er så meget mere smitsom end Delta. Vi er nødt til at huske på, hvad vi gjorde sidste jul, siger Astrid Iversen til TV 2.

Grundet den aktuelle spredning af Omikron forudser hun, at danskerne er nødt til at tage ansvar for, hvordan de mødes og peger blandt andet på, at flere kirker sidste år lagde hus til superspredningsbegivenheder.

- Her til jul tror jeg, vi bliver nødt til at tænke meget over, hvor mange vi mødes med, hvordan vi mødes, og om man kan være udendørs? Kan vi gøre tingene lidt anderledes?

Julen er hjerternes fest. Men det kan også være de bristede forventninger og illusioners højtid.

Sidste år lagde pandemien en del hindringer i vejen, men som det ser ud nu, er der sikkert mulighed både for at synge af fuld hals og gå hånd i hånd om træet.

Kan vi synge og danse om juletræet i år? Her er Brostrøms svar

Mens julen for et år siden var præget af restriktioner og begrænsninger, forventer Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm, at vi kan fejre en mere afslappet jul sammen i år.

For et år siden lød anbefalingerne på en jul uden salmesang og med borddækning, hvor der var så langt til sidemanden, at man skulle op at stå for at sende brunkartoflerne videre.

Siden er over 80 procent af danskerne blevet fuldt vaccinerede, og selv om smittetallene aktuelt er i stærkt stigning, vurderer myndighederne at julen 2021 kommer til at ligne sit gamle selv.

Sundhedsstyrelsen opfordrer stadig til aflysning af firmajulefrokoster på arbejdspladsen og at man fejrer julen derhjemme.

Kronprinsesse Mary har corona

Coronavirus kender ingen grænser. Og holder sig heller ikke fra de kongelige gemakker.

Onsdag kunne Kongehuset meddele, at kronprinsesse Mary er blevet smittet.

Kronprinsessen opholder sig i øjeblikket i isolation i Frederik VIII's Palæ på Amalienborg. Ingen af de øvrige medlemmer af den kongelige familie er aktuelt smittet.

Det kongelige smittetilfælde sker godt og vel et år efter, at kronprinseparrets ældste søn prins Christian i december 2020 blev testet positiv for covid-19 efter et udbrud på Tranegårdskolen i Hellerup.

Dronning Margrethe har modtaget sit tredje vaccinestik, oplyste hun i november.

Flertal i Folketinget mener, at Støjberg er uværdig til Folketinget

Et flertal i Folketinget mener, at Inger Støjberg er uværdig til at sidde i Folketinget.

Flertallet består af Støjbergs gamle parti Venstre, Enhedslisten, SF, Liberal Alliance, Alternativet, Frie Grønne, Radikale Venstre samt løsgængerne Lars Løkke Rasmussen og Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Den formelle afstemning om Inger Støjbergs fremtid i Folketinget finder sted 21. december, hvor hovedpersonen agter at være til stede i salen.

Mandag blev den tidligere minister ved Rigsretten kendt skyldig i forsætligt brud på ministeransvarsloven og idømt 60 dages ubetinget fængsel.

Hun opdagede Omikron i Sydafrika: - Ni ud af ti på intensiv er ikkevaccinerede

Omikron-varianten har indtil videre vist sig at være meget smitsom. Men heldigvis også uden helt de samme, voldsomme symptomer som den hidtil dominerende Delta-variant.

Modsat Delta-varianten er der ikke tegn på tab af lugte- og smagssans eller behov for ekstra ilt, når man er indlagt, siger den sydafrikanske læge Angelique Coetzee, som var blandt de første til at opdage coronavirussens nyeste knopskydning.

Hun fortæller, at de mest almindelige symptomer ved Omikron-varianten er smerter i kroppen, hovedpine, træthed, en kradsende hals og tør hoste.

Ifølge Coetzee udgøres patienterne på de sydafrikanske intensivafdelinger af 90 procent ikkevaccinerede.

Kondomer delt ud til TV 2-seminar - direktør bad medarbejdere klappe hende bagi

Endnu en sag med beskyldninger om en seksualiseret kultur har onsdag ramt TV 2.

Her beretter Ekstra Bladet og Fagbladet Journalisten om et TV 2-seminar tilbage i 2017, hvor deltagerne fik uddelt såkaldte goodiebags, som blandt andet indeholdt kondomer.

Også TV 2s administrerende direktør, Anne Engdal Stig Christensen, deltog i sin daværende rolle som indholdsdirektør.

Det var under seminaret på Comwell Hotel i Roskilde, Anne Engdal Stig Christensen sagde, at ingen skulle være bange for at klappe hende i bagdelen, og at hun ikke ville sladre til nogen, skulle det ske.

I et interview med TV 2 onsdag aften beklager Anne Engdal Stig Christensen kommentaren.

***

I Storbritannien har december måned 2021 allerede været en lang julekalender med dårlige nyheder til den britiske premierminister Boris Johnson.

Og bag låge nummer 15 gemte der sig endnu én.

Denne gang handler det om, hvor galt det kan gå til en julefrokost.

Det er med et tungt hjerte, at jeg må fortælle jer, at vi ikke kan holde jul som planlagt

Boris Johnson, premierminister i Storbritannien, december 2020

Avisen Daily Mirror bringer nemlig i dag et foto fra en julefrokost i Boris Johnsons konservative parti, hvor 24 personer er trængt sammen i et mindre lokale, hvor de skåler med fotografen, inden de formentlig går ombord i den julebuffet, der er anrettet på bordene ved siden af dem.

Billedet ville nok ikke have fremkaldt større panderynker før pandemien ramte, men det er taget i London 14. december 2020, på et tidspunkt, hvor byen var underlagt strenge coronarestriktioner.

Dengang var det forbudt at mødes indendørs, hvis man ikke tilhørte samme husstand.

Men personerne på billedet tilhører ikke samme husstand.

Til gengæld tilhører de samme parti.

En af dem er milliardæren Nick Candy, der er kendt for at donere store summer til Boris Johnson og hans konservative frænder.

Resten af flokken med de hævede glas er ifølge Daily Mirror medlemmer af kampagnestaben hos den konservative byrådspolitiker Shaun Bailey, der i 2020 forsøgte at blive borgmester i London.

Dårlig dømmekraft

Da journalister fra Daily Mirror kontaktede Shaun Bailey om fotografiet tidligere på ugen, erkendte han, at billedet var ægte.

- Om aftenen 14. december 2020, ved arbejdsdagens afslutning, var kampagnen vært for et arrangement for at takke kampagnestaben for deres indsats gennem året. Dette var en alvorlig fejl og dårlig dømmekraft, og vi erkender fuldt ud, at forsamlingen på det tidspunkt var forkert og kommer med en uforbeholden undskyldning, meddeler en talsmand for Shaun Bailey til avisen.

Festlighederne foregik ifølge avisen i de konservatives partihovedkvarter i Westminster, hvor det gik lystigt til med sang og dans til ud på de små timer.

Shaun Bailey selv gik angiveligt tidligt hjem fra festen, og det vides ikke, om premierminister Boris Johnson overhovedet var klar over, at den blev holdt.

Alligevel er billedet uheldigt for ham.

Især når man ser på, hvad der hidtil har gemt sig bag lågerne i hans julekalender med dårlige nyheder.

Rygter om en julefest

Allerede under låge nummer ét lå sidste års julefrokoster nemlig klar til at hjemsøge premierministeren.

Første december skrev Daily Mirror, at Boris Johnson selv havde været vært for to julearrangementer, mens resten af briterne havde forbud mod at mødes med andre end medlemmer af deres egen husstand.

Anonyme kilder fortalte til avisen, at premierministeren havde været vært ved en julequiz og at mellem 40 og 50 personer havde været samlet og drukket alkohol 18. december 2020.

Historien var uden billeddokumentation og ingen kilder ønskede at stå frem ved navn, så den bragte ikke for alvor julen i fare for Boris Johnson, og den britiske premierminister afviste, at julefrokosten havde fundet sted.

En løgn om ost og vin

Men under låge nummer syv lå der en overraskelse og ventede.

Denne gang var det tv-stationen ITV, der offentliggjorde et tv-klip af Boris Johnsons daværende talsperson, Allegra Stratton.

På optagelsen fra 22. december 2020 øvede Allegra Stratton sig i at tage imod spørgsmål fra pressen, og her kan man høre hende snakke om den julefrokost, der ifølge Boris Johnson ikke fandt sted.

- Jeg har lige set på Twitter, at der var en julefest på Downing Street fredag aften, kan du genkende de oplysninger, spurgte Ed Oldfield, der er rådgiver for Boris Johnson.

Allegra Stratton begyndte at grine og svarede:

- Jeg gik hjem.

Så spurgte Ed Oldfield igen:

- Ville premierministeren se gennem fingre med en julefest?

Allegra Stratton grinede igen og sagde:

- Hvad er svaret?

En af de andre rådgivere kendte det:

- Det var ikke en fest, det var bare ost og vin.

Så sagde Allegra Stratton, at det bare havde været et "forretningsmøde".

- Denne fiktive fest var et forretningsmøde og der blev ikke holdt afstand, sagde hun så.

Videoklippet medførte en del virak i Storbritannien, og Boris Johnson måtte sige undskyld.

- Jeg blev også oprørt over at se det klip, og jeg vil give en uforbeholden undskyldning for det anstød, det har vakt i hele landet, sagde han.

Men han fastholdt samtidigt, at han ikke var blevet oplyst om, at nogen corona-restriktioner blev overtrådt.

Julequizzen

Den forklaring kom til at klinge en anelse hult, da låge nummer 11 i julekalenderen blev åbnet.

Her kune BBC og ITV fortælle, at premierministerens pressechef havde samlet mellem 20 og 30 medarbejdere til et arrangement 18. december 2020, hvor der blev holdt tale, givet hånd, udskænket alkohol, leget julelege og uddelt priser.

Om Boris Johnson kendte noget til arrangementet er uklart, men bag låge nummer 11 gemte der sig også en historie, som premierministeren vanskeligt kan løbe fra.

Den er optaget på hans eget kontor, hvor han var vært for en julequiz 15. december 2020.

Videoen blev offentliggjort af Daily Mirror, og her ses premierministeren sidde ganske tæt på to medlemmer af sin stab - den ene med nissehue på - mens han læser spørgsmål op.

Ifølge avisen deltog de fleste quizdeltagerne online, men det var også muligt at deltage i det sociale arrangement på kontoret, selv om resten af den britiske befolkning var underlagt strenge coronarestriktioner.

Flere af de hold, der deltog i quizzen, mødtes ifølge avisen fysisk på et andet kontor, hvor der angiveligt sad fire hold med seks deltagere på hvert hold.

Da Boris Johnson blev konfronteret med videoklippet lød hans svar:

- Jeg kan sige, at jeg med sikkerhed ikke brød nogen regler.

Hvem der i så fald brød reglerne, svarede Boris Johnson ikke entydigt på.

Ud gennem bagdøren

Men da låge nummer 14 i julekalenderen blev åbnet, fik briterne en smule mere at vide om quizarrangementet.

Igen var det Daily Mirror, der havde fået fat i nogle af de beskeder, der blev sendt, inden Boris Johnson satte sig ned for at styre quizzen 15. december 2020.

Det lykkedes også avisen at få fat på en komplet liste over navnene på de hold, der deltog.

Avisen skrev, at arrangementet var planlagt mindst fire dage i forvejen, og at det fremgår af kommunikationen, at de personer, der var på arbejde den dag, kunne møde personligt op.

Ifølge avisens kilder blev der serveret almindelig og mousserende vin samt øl for deltagerne.

Da quizzen var slut klokken 21.39 skrev Boris Johnsons HR-chef ifølge avisen en besked til de fremmødte quizdeltagere, hvor der stod, at de skulle "gå ud af bagdøren".

Almindelige briter fik bøder

Imens var situationen helt anderledes for almindelige briter.

Samme aften som quizarrangementet fik tre kvinder for eksempel en bøde på cirka 9.000 danske kroner hver, fordi de deltog i festlige arrangementer og brød restriktionerne, ifølge avisen Evening Standard.

Da solen var stået op dagen efter arrangementet strammede Boris Johnson restriktionerne i Storbritannien yderligere, så indbyggerne i flere områder fik besked på at blive hjemme.

- På grund af de tidlige data vi har om denne nye variant og den potentielle risiko den udgør, er det med et tungt hjerte, at jeg må fortælle jer, at vi ikke kan holde jul som planlagt, sagde premierministeren til sine landsmænd 19. december 2020, mens han havde lagt ansigtet i alvorlige folder.

I alt beskyldes Boris Johnson og hans partifæller ifølge BBC for at have brudt deres egne restriktioner for festlige sammenkomster seks gange i løbet af november og december 2020.

Boris Johnson har sat sin kabinetssekretær Simon Case til at undersøge omstændighederne omkring tre arrangementer i december og et i november.

Simon Case skal ifølge BBC kortlægge hvad arrangementernes formål var, hvem der deltog og om reglerne blev fulgt.

Boris Johnson siger ifølge BBC, at Simon Case vil gennemføre undersøgelsen så hurtigt som muligt.

I mellemtiden ser Boris Johnsons opbakning blandt sine partifæller ud til at have nået et historisk lavpunkt.

Tirsdag 14. december stemte 99 af hans egne partifæller i det konservative parti således imod en række nye restriktioner i kampen mod Omikron-varianten.

Heller ikke meningsmålingerne ser gode ud.

Den seneste blev offentliggjort 11. december, hvor analyseinstituttet YouGov kom frem til, at kun 29 procent af briterne mener Boris Johnson gør et godt stykke arbejde, mens 54 procent er utilfredse med hans indsats.

Hos hans politiske modstandere i Labour skriver partileder Keir Starmer på Twitter, at Boris Johnson bør se sig selv i spejlet og spørge sig selv, om han har autoritet til at lede landet gennem resten af pandemien.

Om der er julefrokost i år, har premierministeren ikke oplyst.

I formiddags fandt Fødevarestyrelsen under en ransagning 126 levende mink på en minkfarm på Thyholm efter en anonym anmeldelse.

TV MIDTVEST har været i kontakt med manden, der ejer minkfarmen. Han ønsker ikke at stå frem med navn. Han bekræfter, at det er hans farm, men siger, at det ikke er hans mink.

Ejeren forklarer, at han har passet de 126 mink for andre. Han mener altså ikke, at han har gjort noget ulovligt med den begrundelse, at det er tilladt at have fem dyr som hobbyavl, og at de andre, han har passet minkene for, ikke har ejet mere end fem mink hver.

Anmeldt til politiet

Imidlertid ser Fødevarestyrelsen, der sammen med politiet har foretaget dagens aktion, dog med alvor på fundet af de 126 levende mink.

- Det er ulovligt at have mink i Danmark, og derfor er det alvorligt. Fødevarestyrelsen er her for at forvalte lovgivningen, og derfor bliver det her forhold også politianmeldt nu, siger Majbritt Birkmose, der er chef for Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold.

Hun fortæller, at minkene blev holdt i minkbure i en minkhal, ligesom de gjorde for et år siden, dengang man havde en almindelig minkproduktion i Danmark.

Det kommer bag på hende, at det har været muligt at holde minkene i live i al den tid, siden der sidste år i december blev vedtaget en lov om et midlertidigt forbud mod minkavl i Danmark, uden at det er blevet opdaget af myndighederne.

- Det er klart, at der er nogen, der har vidst, at de her mink har været her. Der har skullet noget foder og noget pasning til. Det er også overraskende, at det har kunnet lade sig gøre, men det har det, siger Majbritt Birkemose.

Det står heller ikke klart for Fødevarestyrelsen, om kan være foregået pelsning på minkfarmen i løbet af det seneste år, siden mink blev forbudt herhjemme.

Hun forklarer, at Fødevarestyrelsen har talt med ejerne, og at de 126 mink nu er blevet aflivet af dyrelæger fra styrelsen og sendt til destruktion.

- Idet vi har aflivet dem, har vi udtaget prøver, som vi får sendt til Statens Serum Institut og får undersøgt for coronavirus, siger Majbritt Birkemose.

Det er endnu uvist, om dyrene har været smittet med coronavirus.

Sagen er nu overgivet til Midt- og Vestjyllands Politi, der skal efterforske den.

27-årige Line Marie Andersen har været jobsøgende på dagpenge siden i sommer, hvor hun blev færdig med sin bachelor i Event Management fra et universitet i London.

Men hun hverken kan eller vil være med til at vaccinere befolkningen i de mange vaccinecentre landet over, hvor den store mangel på vaccinatører er med til at forsinke og besværliggøre udrulningen af det tredje stik.

- Jeg kan godt se, at der er brug for hænder, men det er bare ikke noget, jeg kan se mig selv i. Det er heller ikke et krav for mig at søge i forhold til mine forpligtelser til jobcenteret, hvor jeg skal søge inden for de kompetencer, jeg er uddannet til, siger Line Marie Andersen.

Opfordringen til ledige hænder, der kan føre en kanyle, er ellers klokkeklar.

- Det er en bred appel til alle, der har tid, overskud og gode varme hænder, der er sprittet af, til at melde sig, lød det mandag fra Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, på et pressemøde.

Søndag lød det fra virksomheden Practio, der står for en håndfuld vaccinesteder rundt om i landet, at man mangler et sted mellem 500 og 1000 nye vaccinatører for at kunne øge antallet af vaccinationer fra 70.000 til 140.000 stik om ugen.

Men det glider af på Line Marie Andersen. Også selvom vaccinatørerne ikke behøver at have en sundhedsfaglig uddannelse.

Hun søger primært indenfor sit eget fag: eventbranchen, men også receptionist- og projektlederstillinger.

- Jeg kunne godt søge stillinger som poder eller vaccinatør. Det er bare ikke noget, jeg har lyst til, siger Line Marie Andersen.

Bange for at blive ødelagt

Og det er der tre forklaringer på. For det første har hun aldrig set sig selv arbejde i sundhedssektoren. For det andet kæmper hun med angst og depression.

- Lige nu kører det okay for mig, men det ville bare være super træls, hvis min angst blev trigget, mens jeg er ved at vaccinere folk – både for dem, men også for mit eget helbred. Jeg er bange for, at jeg bliver ødelagt indeni igen. Det vil jeg helst ikke, siger Line Marie Andersen.

Den tredje grund er, at hun gerne vil passe på sin sårbare familie, som hun frygter, at der er større chance for, at hun kan komme til at smitte, hvis hun arbejder i et miljø, som vaccinatører gør.

- Min mor har en autoimmun sygdom, sclerose, og hende vil jeg selvfølgelig gerne passe på. Og min far er oppe i alderen, og min kærestes bedsteforældre har et super dårligt helbred. Så jeg vil gerne passe på dem også.

Midlertidigt versus længerevarende job

Hvis Line Marie Andersen skulle tage jobbet som vaccinatør ville det kun være midlertidigt. Og det er ikke værd at gamble med sit helbred for kun et par måneders arbejde, som hun ikke brænder for, mener hun.

- Fordi hvis min angst eller depression blusser op igen, så er der ikke nogen arbejdsgivere overhovedet, der kan bruge mig. Så bliver jeg nødt til at blive sygemeldt, og det er fandme også nederen. Det ville være rimelig træls, hvis det ødelagde mine chancer for noget længerevarende indenfor et fag, som jeg brænder for, siger Line Marie Andersen.

Der er masser af jobs. Er det ikke bedre at være i hvilket som helst job end at være arbejdsløs?

- Jeg har selv tænkt sådan. Jeg har ikke så meget erfaring i butik, men jeg tænker, at jeg godt kan gå ned i Fakta og få et job der. Men jeg tror, at gældende for både poder- og vaccinatørjobs er, at de er midlertidige. Det vil sige, at jeg ville stå i samme situation om et par måneder og være jobsøgende og på dagpenge igen, siger Line Marie Andersen.

Vigtigt at kunne lide sit arbejde

Hun tilføjer, at hun ikke er bange for at arbejde. Sidst, hun var ledig i 2018 mellem sin uddannelse som serviceøkonom og sin bachelor i Event Management, tog hun et job på et lager.

- Jeg kan godt se mig selv i alle andre brancher end sundhedssektoren.

Og der er nu også mange jobopslag inden for events, forsikrer Line Marie Andersen. Dem søger hun selvfølgelig. Det har også betydet, at hun har fået en ulønnet virksomhedspraktikaftale på plads indenfor receptionistfaget og konferencer på et hotel, hvor hun starter til januar.

- Så der er chancer for at få et job derude for mig, hvilket er mega nice. Og jeg ved også godt, at der kan være smittefare med mange mennesker til events, men det er noget, jeg godt kan lide, og det er noget, jeg godt kan styre. Det er bare anderledes end at være i et job, jeg ikke kan se mig selv i på lang sigt, siger hun.

- Det skal ikke være lystbetonet

Statsminister Mette Frederiksen (S) udtalte på et pressemøde i september om en ny reformpakke, at ingen kan fravælge arbejde.

Her sagde statsministeren:

- Vi skal aflive den myte, der er ved at opstå om, at det nødvendigvis skal være lystbetonet at gå på arbejde.

Men det er Line Marie Andersen bestemt ikke enig i. Den manglende lyst og glæde er også en af grundene til, at hun ikke vil føre en kanyle på vaccinecentrene.

- Hvis man ikke har lyst til at gå på arbejde, så holder det ikke langsigtet. Man vil også blive mentalt nedbrudt. Hvis man ikke kan lide det, så er det ikke sjovt, og så er det sgu ikke det værd, synes jeg.

Håbet er, at der er andre borgere, der synes, at vaccinatør-jobbet til over 200 kroner i timen er noget værd.

For landet over arbejdes der nemlig på højtryk for at få vaccinekapaciteten op i takt med at det tredje stik udrulles til alle over 40 år. Og opfordringen er ikke til at tage fejl af.

På et pressemøde mandag sagde Søren Brostrøm, at der var to flaskehalse: "Hænder" og "bookingsystemet".

Onsdag morgen måtte landets grundskoleelever atter tænde for computeren for at deltage i hjemmeundervisning.

Denne gang varer det smitteforebyggende tiltag til og med 4. januar.

Selvom den danske lærerstand håber, at hjemmeundervisningen ikke vil vare længere end planlagt, er den alligevel glad for, at undervisningen igen foregår på smittesikker afstand.

Det siger formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen til TV 2.

- Vi håber på, at det kan begrænse smitten så meget, at vi kan starte normalt igen til januar, siger han.

Selvom han kalder hjemsendelsen ”en god idé”, mener lærerformanden samtidig, at de danske lærere lige nu befinder sig i et dilemma.

På den ene side er hjemmeundervisningen langt fra optimal, men på den anden side har coronasmitten de seneste uger fået et lidt for godt tag i de danske klasseværelser, siger han.

Næsten lige så smittede som sygeplejersker

Ser man på tallene, er det tydeligt, hvorfor mange lærere føler sig i høj risiko for at blive smittet.

Statistisk set har det været mest risikabelt at være sygeplejerske under pandemien, men de seneste uger har lærerne halet ind på dem.

Indtil videre i pandemien har 13,1 procent af lærerne været smittet med coronavirus.

En anelse flere sygeplejersker, 13,9 procent, har været smittet, mens den generelle befolkning ligger et godt stykke under begge grupper med 9,5 procent.

Ser man på, hvilke befolkningsgrupper smitten har bevæget sig gennem den seneste uge, er børn i folkeskolealderen også godt repræsenteret.

De to grafer viser lige præcis, hvorfor mange lærere den seneste tid har været utrygge, siger lærerformanden.

- Nogle lærere er nærkontakt til smittede elever nærmest konstant. Det er en kæmpe bekymring hos lærerne.

En bekymring, der også deles hos lærerforeninger lokalt. I Esbjerg Lærerforening beretter formanden om en lærer, der har været meget uheldig.

- Jeg kender en lærer, der har været nær kontakt 32 gange på tre måneder. Det er jo ekstremt at stå model til, siger formand Maja Gundermann Østergaard til JyskeVestkysten onsdag.

TV 2 har været i kontakt med den pågældende lærer, der dog ikke ønsker at stille op til interview.

Bør overveje at droppe mundbind-regel

Gordon Ørskov Madsen illustrerer et eksempel på, hvorfor coronasmitten bekymrer lærerne.

Hvis man eksempelvis underviser 26 elever på 42 kvadratmeter, kan det være svært at holde afstand.

Nogle elever er skrøbelige og knapt kommet sig over sidste nedlukning

Gordon Ørskov Madsen, Danmarks Lærerforening

Eleverne sidder ikke bare stille på en stol hele dagen. De arbejder sammen, bevæger sig rundt mellem hinanden og kommer ikke meget ud, hvis vejret er dårligt.

Dertil kommer, at de danske lærere ikke må bære mundbind, men kun visir.

Står det til lærerformanden bør man overveje at give lærerne lov til at have mundbind på i undervisningen – også selvom det desværre betyder, at man ikke kan se ansigtet, siger han.

Skolesavn

Samlet set håber Gordon Ørskov Madsen, at den nuværende hjemmeundervisning blot varer til og med 4. januar som planlagt.

Men han frygter, at nogle skoler er nødt til at holde længere lukket på grund af høj smitte.

Ser man på erfaringerne fra de forrige skolenedlukninger, er der nemlig ikke meget glædeligt over hjemmeundervisningen.

I foråret kunne fire forskere fra Aarhus og Syddansk Universitet berette om de negative konsekvenser af nødundervisningen for eleverne.

Det førte til, at forskerne introducerede et nyt begreb: ”Skolesavn”.

Forskerne fandt ud af, at 90 procent af eleverne savnede at være i skole.

Og 60 procent savnede at være fysisk sammen med deres lærere.

Den sidste del er gengældt, fortæller Gordon Ørskov Madsen.

- Jeg skulle hilse og sige, at vi også har savnet eleverne. Det har været skrækkeligt for lærerne. Børnene har bestemt også lidt under det. Heldigvis er det kun få dage denne omgang.

- Nogle elever er skrøbelige og knapt kommet sig over sidste nedlukning. Derfor skal vi gøre alt vi kan for at skabe tryghed og sikkerhed, når skolerne åbner igen, siger han.

Statens Serum Institut (SSI) oplyser i en ny rapport, der giver det seneste overblik over Omikron-variantens spredning i samfundet, at 1512 er registreret smittet med varianten siden sidste rapport i går.

Det samlede antal tilfælde med Omikron-varianten siden 22. november i år er nu på 6047.

Tallet afspejler ikke nødvendigvis den nuværende situation, da data fra SSI bliver opgjort med en vis forsinkelse.

Den 11. december er den seneste dato, hvor SSI har et fuldendt billede af smitten med Omikron. Her udgjorde Omikron 15,6 procent af det samlede antal smittetilfælde med covid-19.

Omikron bliver en stor udfordring denne vinter

Den daglige stigning i Omikron-tilfælde er forventet, lyder det fra direktør i Statens Serum Institut, Henrik Ullum. Han peger på, at den løbende vækst i Omikron-tilfælde vil få det samlede smittetal til at stige.

- Det bekræfter, at Omikron-varianten kommer til at udgøre en stor udfordring for vores samfund denne vinter, siger Henrik Ullum, direktør i SSI, i en pressemeddelelse.

- Derfor er det vigtigt at få vaccineret så mange som muligt for at beskytte mod sygdom og belastning af vores sundhedsvæsen.

Det tyder på, at Omikron de seneste dage har spredt sig i et nogenlunde stabilt tempo, efter tilfældene de første to uger blev fordoblet hver anden dag. Det siger lektor med speciale i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet Viggo Andreasen, der fortsat regner med, at varianten vil blive dominerende i løbet af december.

- Det er positive tal, vi har set i de seneste opgørelser. Det er de første spæde tegn på, at udviklingen med Omikron er ved at vende, siger Viggo Andreasen til TV 2.

Han understreger samtidig, at der fortsat er mange usikkerheder. Blandt andet fordi SSI's daglige Omikron-opgørelser mangler fuldstændige tal fra de forrige tre døgn.

Flest tilfælde hos 20-29-årige

Af dagens rapport fra SSI fremgår det, at det særligt er i aldersgruppen 20-29, Omikron har fat. Her udgør gruppen mere end 30 procent af de danske Omikron-tilfælde i perioden 22. november til og med 12. december. Til sammenligning udgør flere andre aldersgrupper kun lidt mere end 10 procent.

At netop den aldersgruppe står bag så stor en del af Omikron-tilfældene peger ifølge Viggo Andreasen på, at de seneste restriktioner har været retter de rigtige steder hen.

- Noget er nok en tilfældighed, fordi Omikron er startet særligt blandt unge i store byer, mens den ikke rigtig er nået folkeskolerne endnu. Håbet er, at den ikke når skolerne inden nedlukningen får effekt her, siger Viggo Andreasen.

Det er fortsat i Region Hovedstaden, at Omikron fylder mest. I sidste uge udgjorde varianten 15 procent af alle positive PCR-test i regionen. Modsat udgjorde den kun 4,1 procent i Region Sjælland og Region Syddanmark.

De første to tilfælde af Omikron i Danmark blev bekræftet 28. november, efter at de smittede var indrejst til Danmark fra Sydafrika.

Kronprinsesse Mary er smittet med coronavirus.

Det skriver Kongehuset i en pressemeddelelse.

Kronprinsessen opholder sig i øjeblikket i isolation i Frederik VIII's Palæ på Amalienborg.

Det fremgår videre af pressemeddelelsen, at Kongehuset modtager rådgivning om smitteopsporing fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

- Kronprinsessen opholder sig i isolation, indtil det efter de gældende retningslinjer igen er sikkert at afbryde isolationen, fremgår det af pressemeddelelsen.

I øjeblikket er der ikke konstateret smitte hos andre i familien. Men det kongelige smittetilfælde sker godt og vel et år efter, at kronprinseparrets ældste søn prins Christian i december 2020 blev testet positiv for covid-19.

Dengang skete det efter et udbrud på prinsens skole, Tranegårdskolen, i Hellerup.

I november fortalte dronning Margrethe på et pressemøde i Tivoli, at hun havde modtaget det tredje vaccinestik mod coronavirus. Hun fik det første stik med en coronavaccine 1. januar 2021. Tre uger senere fik dronningen sit andet stik.