Smitten rammer et rekordhøjt niveau, og der er intet andet at gøre end at indføre nye restriktioner og begrænse vores sociale kontakt.

Sådan lyder det fra Mette Frederiksen (S) på dagens pressemøde om coronasituationen.

- Epidemikommissionen anbefaler, at vi kun ser familien og de nærmeste bekendte over julen, siger hun.

Statsministeren understreger, at regeringen vil følge kommissionens anbefalinger til nye restriktioner.

Det gælder blandt andet nedlukning af kulturlivet, arealkrav i detailhandlen og krav om mundbind for personale med kundekontakt.

Her kan du få et overblik over alle regeringens ønsker til restriktioner.

Aktiviteten skal dæmpes

Ifølge Mette Frederiksen er der ikke tale om en reel nedlukning af samfundet, men et forsøg på at lægge en dæmper på samfundsaktiviteten.

Derfor rammer de nye restriktioner særligt kulturlivet.

- I lever af at samle, men lige nu har vi desværre behov for det modsatte, siger hun.

Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, uddyber, at det er helt afgørende at få lukket de steder, hvor der er risiko for superspredningsbegivenheder.

Omikron har ændret billedet

Det er særligt den nye Omikron-variant, som bekymrer og gør det nødvendigt med nye restriktioner, lyder det på pressemødet.

Det seneste døgn er der registreret 11.194 smittetilfælde med coronavirus. Heraf udgør Omikron cirka en femtedel, oplyser Mette Frederiksen.

Og det er medvirkende til, at der er behov for nye restriktioner, fastslår statsministeren.

- Det haster nu. Der er ikke mange dage at gå på, siger Mette Frederiksen.

Ifølge Søren Brostrøm har Omikron-varianten ændret den virkelighed, sundhedsmyndighederne troede på indtil for kort tid siden.

- Vi bad jer tage vaccinen. Det var supervåbnet. Nu står vi her og præsenterer nye restriktioner. Hvad er der sket? Omikron, siger han.

Skal godkendes i Epidemiudvalget

Regeringens ønsker til restriktioner kan kun blive til virkelighed, hvis et flertal i Epidemiudvalget stemmer for.

Der er møde i udvalget netop nu, hvor restriktionerne bliver diskuteret.

Mette Frederiksen sender på pressemødet en direkte appel til sine kolleger i udvalget:

- Jeg er ikke i tvivl om, at det vil være et stærkt signal, hvis vi kan gå ud i samlet flok. Derfor håber jeg, alle Folketingets partier vil bakke op, siger hun.

Hvornår restriktionerne træder i kraft, hvis de bliver stemt igennem i Epidemiudvalget, er endnu uklart.

Det er femte dag i træk med et rekordhøjt smittetal under coronaepidemien herhjemme.

Det seneste døgn har 11.194 borgere i Danmark fået besked om, at de er testet positive for coronavirus.

Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) fredag i sin daglige opgørelse.

Senest blev der torsdag meldt om 9999 smittetilfælde.

Hver tyvende person testes positiv

De 11.194 smittetilfælde, der er fundet det seneste døgn, er indsamlet blandt i alt 222.768 PCR-prøver. Det er de prøver, hvor man podes i svælget. Det vil sige, at 5,02 procent af prøverne har været positive. Det er cirka hver tyvende testperson, der derfor er testet positiv.

Herudover er 454 personer blevet reinficeret - altså smittet igen.

- De seneste data viser, at den nye variant Omikron udgør hver femte af alle smittetilfælde, siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde fredag.

Der er også foretaget 256.279 kviktest fra torsdag til fredag. Det vides dog ikke, hvor mange af disse test der har været positive, da tallene herfra ikke offentliggøres af SSI. Årsagen er for stor usikkerhed i testresultaterne.

Antallet af indlagte med coronavirus på landets hospitaler stiger med én til 518. Ud af de 518 personer er 63 af dem indlagt på intensiv, og af dem får 37 hjælp af en respirator.

Yderligere tre smittede er døde. Det bringer det samlede antal coronarelaterede dødsfald under epidemien op på 3054.

Flere end 2500 nye omikrontilfælde på et døgn

Det samlede antal Omikron-tilfælde i Danmark er fredag steget til 11.559, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på fredagens pressemøde. Det er en stigning på 2550 på et døgn.

Thomas Benfield, der er professor ved Københavns Universitet og overlæge på Hvidovre Hospital, vurderer, at situationen bliver mere og mere alvorlig, i takt med at smittetallene stiger dag for dag.

Han mener derfor, at nye restriktioner, som også forventes at blive indført, vil være den rette vej at gå, siger han til Ritzau.

- Desværre er det restriktioner, der skal til, fordi det er helt tydeligt, at vi ikke når at få vaccineret tilstrækkeligt mange, til at vi kan få kontrol over den store smittespredning, der er i øjeblikket. Så der skal afstand til igen. Det skal være tiltag, der begrænser, hvor mange mennesker der er sammen på samme tidspunkt. Det vil jeg forvente vil have en effekt, siger Thomas Benfield.

Fredagens opdaterede tal fra SSI viser, at 76,7 procent er færdigvaccineret, hvilket svarer til mere end 4,5 millioner borgere. 80,1 procent har påbegyndt vaccination.

Blandt de revaccinerede er der nu 26,9 procent - næsten 1,6 millioner borgere - der har fået et tredje stik.

Hver anden dansker bakker op om yderligere coronarestriktioner. Det viser en måling foretaget af Megafon for TV 2 og Politiken.

Målingen er foretaget torsdag og fredag.

50 procent af de adspurgte svarer, at de synes, der er ”for få” eller ”alt for få” restriktioner, mens 32 procent mener, at det nuværende niveau er passende.

Kun 14 procent af danskerne mener, at der i dag er ”for mange” eller ”alt for mange” restriktioner i forhold til den aktuelle coronasituation.

Det er særligt vælgere fra Socialdemokratiet og regeringens støttepartier, der gerne ser flere restriktioner.

Størst er modstanden hos vælgerne fra blå blok.

Nedlukning af kulturlivet på vej

Alt tyder da også på, at der er nye restriktioner på vej.

TV 2 har netop kunnet erfare, hvad Epidemikommissionen anbefaler, og statsminister Mette Frederiksen har indkaldt til pressemøde klokken 14.

Her ventes det, at hun vil præsentere, hvilke restriktioner regeringen anbefaler. Tidligere har regeringen fulgt Epidemikommissionens anbefalinger en til en.

Kommissionen anbefaler blandt andet, at biografer, forlystelsesparker og teatre lukker, ligesom serveringssteder skal stoppe udskænkning af alkohol klokken 22.

Politisk opbakning til tiltag

De nye restriktioner kræver et flertal i Epidemiudvalget for at blive gennemført. I udvalget sidder repræsentanter fra alle Folketingets partier.

Der er indkaldt til møde i udvalget klokken 13. Her er forventningen, at regeringen vil søge opbakning til Epidemikommissionens anbefalinger.

Umiddelbart er der politisk enighed om, at nye restriktioner er nødvendige. Især støttepartierne har givet udtryk for, at det er på tide at gribe ind.

Om alle partier ønsker alle kommissionens anbefalinger indført er dog uvist.

Stigende smitte bekymrer

De seneste uger er smitten steget, og torsdag blev rekordhøje 9999 testet positiv for coronavirus.

Det er særligt den nye ekstra smitsomme Omikron-variant, som bekymrer.

På et pressemøde torsdag beskrev direktør i Statens Serum Institut, Henrik Ullum, situationen som "meget bekymrende". Selv med nye smitteforebyggende tiltag vil det ifølge ham være umuligt at stoppe epidemien.

- Den kommende tid forventer vi, at Omikron-smitten bliver ved med at stige. Den er simpelthen med til at drive epidemien.

Torsdag blev der registreret 2962 nye Omikron-tilfælde, hvilket bringer det samlede antal op på 9009.

Årets ord 2021 er coronapas. Det er andet år i træk, at ordet har relation til coronapandemien.

Ordet er fredag blevet udvalgt af en jury i P1-programmet "Klog på Sprog", der sammen med Dansk Sprognævn står for kåringen.

Med i opløbet var blandt andet ordene krænkelse, klimaangst, landsholdseufori, druk og vaccineskeptiker.

Programmets lyttere har frem til 10. december kunnet indsende deres bud på ord, som i deres øjne har været kendetegnende for det seneste år.

Det var ikke et krav, at ordet skulle været være nyt. Det kunne også være ord, som har fået ny betydning.

Årets ord er blevet kåret siden 2008. I 2020 var ordet samfundssind og i 2019 var ordet klimatosse.

Ingen klare favoritter

I juryen sad direktør for Sprognævnet Thomas Hestbæk Andersen, Berlingske-journalist Aminata Amanda Corr, seniorredaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Henrik Lorentzen, gymnasieelev Astrid Brandrup Torsting og vært på "Klog på Sprog" Adrian Hughes.

På forhånd havde Adrian Hughes udtalt, at der ikke var klare favoritter i år.

- Sådanne var samfundssind og klimatosse, men i år var feltet mere bredt og åbent, synes jeg. Jeg ville nødig være den bookmaker, som skulle beregne odds på forhånd, har Hughes ifølge DR sagt.

Coronapasset er i den grad blevet en del af danskernes hverdag i 2021.

I løbet af foråret blev det gradvist rullet ud i Danmark. Også i en række andre lande bruges det i mange forskellige sammenhænge.

Passet er et bevis for, at man er vaccineret, tidligere smittet eller testet negativ. Det kan være både på papir og elektronisk.

For tiden skal det blandt andet bruges på indendørs serveringssteder og ved frisører.

Epidemikommissionen anbefaler en række nye restriktioner for at begrænse smitten med coronavirus.

Kommissionen anbefaler blandt andet, at biografer, forlystelsesparker og teatre lukker, ligesom serveringssteder skal stoppe udskænkning af alkohol klokken 22.

Det erfarer TV 2.

Anbefalingen er, at restriktionerne skal gælde fire uger. Hvornår, de træder i kraft, er endnu uvist.

Herunder det samlede overblik.

Lokaler med erhverv der lukkes Spillehaller Kasinoer Lege- og badeland Forlystelsesparker og tivoli Messer og lokaler til konferencer og foredrag Lokaler til kulturelle aktiviteter der lukkes Spillesteder Teatre Biografer Museer Kunsthaller Kulturhuse Forsamlingshuse Folkehøjskoler Selskabslokaler Zoologiske anlæg Akvarier Lokaler til menighedsarrangementer og idrætsarrangementer med betalende tilskuere Tiltag på serveringssteder Serveringssteder skal stoppe udskænkning af alkohol klokken 22 og lukke klokken 23 Generelt forbud mod salg af alkohol i perioden 22-05 Indendørs arealkrav på 2 kvadratmeter per gæst for siddende gæster og 4 kvadratmeter for stående Krav om mundbind eller visir for personale med kundekontakt, uanset om de kan forevise coronapas Krav om opsætning af informationsmateriale fra Sundhedsstyrelsen samt krav om håndsprit Kræver flertal i Epidemiudvalget

Det kræver et flertal i Epidemiudvalget, hvis restriktionerne skal indføres.

I Epidemiudvalget sidder repræsentanter fra alle Folketingets partier.

Der er pressemøde med statsminister Mette Frederiksen (S) i Spejlsalen klokken 14. Her ventes det, at hun vil præsentere regeringens indstillinger til nye restriktioner.

Tidligere har regeringen fulgt Epidemikommissionens indstillinger en til en.

Statsministeriet har indkaldt til pressemøde om coronasituationen i Danmark.

Det sker klokken 14 i Spejlsalen.

Her vil statsminister Mette Frederiksen (S) deltage, og forventningen er, at der vil blive præsenteret nye restriktioner for at begrænse smitten med coronavirus.

Statsministeren skrev torsdag på Facebook, at hun "ikke er i tvivl om, at nye tiltag bliver nødvendige".

Partiernes sundhedsordførere er indkaldt til et virtuelt møde 10.45 med sundhedsminister Magnus Heunicke (S). Her vil de blive briefet om Epidemikommissionens anbefalinger til nye restriktioner.

Forsamlingsloft og tidlig lukning af natteliv

Det er endnu uvist, hvilke konkrete restriktioner der er tale om, men flere eksperter er kommet med deres bud.

Forsamlingsloft er et af de tiltag, der bliver nævnt.

- Et forsamlingsloft kan måske bremse smitten, hvis vi er rigtig heldige. Vi skal ikke have nogen superspredningstilfælde, hvor flere hundrede mennesker samles og bliver smittede, siger Eskild Petersen, der er professor emeritus i infektionssygdomme, til TV 2.

Også Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, mener, at større forsamlinger bør begrænses:

- Det ville være logisk at gribe ind over for store forsamlinger, sagde han torsdag aften til TV 2.

TV 2s politiske redaktør, Hans Redder, forventer udover forsamlingsloft, at det er kortere åbningstider for restauranter og barer, der kommer til at stå for skud.

Ikke indkaldt til møde i Epidemiudvalget

Det kræver et flertal i Epidemiudvalget, hvis der skal indføres nye restriktioner. I udvalget sidder medlemmer fra alle Folketingets partier.

Der er indkaldt til møde Epidemiudvalget klokken 13.

Og umiddelbart er der politisk opbakning til at gribe ind - i hvert fald fra støttepartierne.

Både Enhedslisten og SF giver klart udtryk for, at vi er nødt til at gøre noget nu for at bremse smitteudviklingen.

- Vi vil se ind i helt alarmerende smittetal, hvis vi ikke reagerer og får lagt en dæmper på smitten med nye tiltag, siger Peder Hvelplund, sundhedsordfører for Enhedslisten.

Den nye Omikron-variant har sat fart i smittespredningen, og fredag formiddag mødes Folketingets sundhedsordførere virtuelt for at diskutere situationen.

En situation, som Eskild Petersen, der er professor emeritus i infektionssygdomme, frygter, kan være svær at gøre noget ved frem mod jul.

- Vi har en epidemi under kraftig udvikling, og det er svært at se, vi kan få kontrol over det i løbet af de kommende 14 dage.

Torsdag aften skrev statsminister Mette Frederiksen (S) på Facebook, at nye tiltag er nødvendige for at bryde smittekæder.

Og Eskild Petersen forventer, at et af de tiltag vil være et forsamlingsloft i det offentlige rum.

- Et forsamlingsloft kan måske bremse smitten, hvis vi er rigtig heldige. Vi skal ikke have nogen superspredningstilfælde, hvor flere hundrede mennesker samles og bliver smittede.

Også Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, mener, at større forsamlinger bør begrænses:

- Det ville være logisk at gribe ind overfor store forsamlinger, sagde han torsdag aften til TV 2.

EL og SF bakker op om flere restriktioner

Sidste uge indførte regeringen en række nye restriktioner, der blandt andet lukkede dele af nattelivet og sendte skoleelever hjem. Men den voldsomme stigning i Omikron-tilfælde er så markant, at Enhedslisten er klar til at støtte flere restriktioner, siger partiets sundhedsordfører, Peder Hvelplund, til TV 2.

- Det kunne være yderligere restriktioner i nattelivet, et forsamlingsloft i det offentlige rum og selvfølgelig nogle anbefalinger til, hvor mange vi kan være sammen privat, nu hvor vi går ind i en periode, hvor mange mødes på tværs af regioner og generationer.

Også SF's formand, Pia Olsen Dyhr, fremhæver forsamlingsloftet som et sted, der skal sættes ind.

På Twitter skriver hun, at "det haster".

Venstre og Konservative er afventende

Før Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, vil forholde sig til, om der skal indføres yderligere restriktioner - og i så fald hvilke - vil han høre myndighedernes anbefalinger.

- Vi lytter til sundhedsmyndighederne og tager det seriøst, når de siger, der er behov for smittereducerende tiltag, siger han til Ritzau.

Også hos Konservative er man afventende i forhold til at indføre markante coronarestriktioner. Sundhedsordfører Per Larsen siger til Ritzau, at han mener, vi på mange måder 'står et rigtig godt sted'.

- Vi har høje smittetal, men hospitalsvæsnet er ikke på samme måde blevet presset de seneste dage, siger partiets sundhedsordfører, Per Larsen.

Folketingets sundhedsordførere mødes virtuelt klokken 10.45.

Den nye Omikron-variant blev torsdag aften erklæret som den største nuværende trussel mod folkesundheden af sundhedsministrene fra de syv industrilande, der udgør G7.

Under et virtuelt møde talte ministrene fra Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Storbritannien, Canada, USA samt en repræsentant for EU om udviklingen i smitte, der lige nu går meget hurtigt.

Varianten blev opdaget i Sydafrika, hvor smittetallet i løbet af en måned er steget fra nogle få hundrede smittede om dagen til cirka 25.000 om dagen i går.

- Dybt bekymrede over stigningen i smittetilfælde blev ministrene enige om, at udviklingen skal ses som den største nuværende trussel mod folkesundheden, skriver det britiske formandskab for G7 i en meddelelse.

Den britiske sundhedsminister, Sajid Javid, der var leder af det virtuelle møde, skriver på Twitter, at landene er enige om at stå sammen i indsatsen for at få vaccineret så mange som muligt.

I meddelelsen, som det britiske formandskab udsendte efter mødet, lægges der også op til øget samarbejde.

- Det er mere vigtigt end nogensinde at arbejde tæt sammen og overvåge samt dele data, skriver briterne i meddelelsen.

Sygdom og død

Landene er enige om, at vacciner er vejen frem for at bekæmpe pandemien.

Hos G7s mægtigste medlem, USA, sagde præsident Joe Biden torsdag, at de uvaccinerede går en vinter i møde, der vil blive præget af "alvorlig sygdom og død", og han opfordrede alle til at tage imod vaccinen.

I USA er over 800.000 coronasmittede døde - heriblandt én ud af 100 amerikanere over 65 år.

I de fattige lande, hvor der er store udfordringer med at skaffe vacciner nok, frygtes Omikron-varianten at kunne få alvorlige konsekvenser.

Verdens rigeste lande har mødt voldsom kritik for at sætte egne borgere i første række, når der indkøbes vacciner, mens borgerne i verdens fattige lande må vente.

I meddelelsen efter G7-mødet står der, at ministrene også blev enige om, at det er vigtigt at give retfærdig adgang til vacciner, testudstyr og medicin i kampen mod pandemien.

Hvad der præcis menes med "retfærdig adgang", fremgår dog ikke.

Mandag opfordrede Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, på et pressemøde alle, ”der har tid og overskud og et par gode, varme hænder, der er sprittet af”, til at melde sig som vaccinatører.

Den opfordring har 42-årige Rikke Bøtkjær Graversen fra Skanderborg allerede fulgt.

Men hun har fået nej fra Region Midtjylland, som hun søgte hos, fordi hun er i en fleksjobordning, hvor hun kun kan og må arbejde otte timer om ugen på grund af tidligere stress.

- Jeg brænder virkelig for at komme i gang. Jeg er sygeplejerske med stort S. Så det er vildt frustrerende og da også hyklerisk, at de råber om hjælp til at finde vaccinatører og samtidig afviser sygeplejersker, som kan træde til med det samme uden yderligere undervisning, siger Rikke Bøtkjær Graversen og fortsætter:

- Hvorfor er det, at vi ikke sparer samfundet for adskillige kroner i form af kraftig reducering af ydelsesudgifter? Der er så mange ting, man taber ved det. Det er helt skørt, siger Rikke Bøtkjær Graversen.

Frustrationerne deler en række sygeplejersker i en privat Facebook-gruppe med 615 medlemmer for sygeplejersker tilkendt fleksjob, skånejob eller pension.

Mere end 21 sygeplejersker har kommenteret problemet med at blive afvist til et vaccinatørjob ved Region Sjælland, Region Hovedstaden og Region Midtjylland.

Flere af disse peger på, at baggrunden for deres afslag er, at de ikke kan arbejde fuldtid.

Flere end 3000 ansøgere

Men Ditte Hughes, som er vicedirektør i Koncern HR i Region Midtjylland, fastslår, at de ikke kun søger fuldtidsmedarbejdere til vaccinationsindsatsen.

- Vi søger alle, men vi vil også gerne have folk på fuldtid, fordi det giver noget robusthed og bedre mulighed for flow i arbejdstilrettelæggelsen. Det er ikke et "svingdørsjob", hvor man går ind og er i to timer og går ud igen.

Hun kan godt forstå frustrationen fra ansøgere, som har fået afslag eller endnu ikke er blevet kontaktet.

- Jeg kan godt forstå, at nogle tænker: 'Hvorfor råber I op om manglende hænder, og hvorfor bruger I så ikke mig?' Vi bruger alle dem, vi overhovedet kan få puttet ind i vagtplanen, så det giver mening, siger Ditte Hughes.

Hos Region Midtjylland har flere end 4500 søgt jobbet som vaccinatør. Men regionen får næppe brug for alle lige nu. Men da vaccinationsindsatsen fortsætter, vil regionen meget gerne have, at ansøgerne fortsætter med at være aktive i deres såkaldte jobbank.

For at gøre ansættelsesprocessen mere overskuelig har ansøgerne mulighed for at vælge sig ind på forskellige grupper. Én for dem, der har angivet, at de kan arbejde fra 0-15 timer, én for 15 til 20 timer, én for 20 til 30 timer og én for dem, der ønsker fuldtid.

Og det er fuldtidsgruppen, der bliver screenet først, fortæller Ditte Hughes. Det sker for at sikre, at der er gennemgående personer i vaccinationscentrene. Ansøgere, der har ønsket lave timetal, bliver også kontaktet, hvis der er huller i vagtplanen.

Men kan en fleksjobber få arbejde hos Region Midtjylland?

- Der er lige adgang for alle. Men det er en stor opgave at få mange borgere igennem for at blive vaccineret, hvis vaccinatørerne ikke kan være der i et længere tidsrum ad gangen. Så jeg kan sagtens forestille mig, at der er et af vaccinationscentrene, der har sagt, at de er mere interesserede i en, der kan arbejde mere end 15 timer, end en der kan arbejde otte timer, siger Ditte Hughes.

En stressramt skal genoverveje

Ditte Hughes gør også klart, at hvis man har været stressramt, så bør man overveje, om det er relevant at skulle arbejde som vaccinatør i et center med et højt flow af borgere, der skal vaccineres.

- For det er et job, der kræver, at man selv er rolig og kan skabe tryghed for de, der skal vaccineres, siger Ditte Hughes.

Og netop Rikke Bøtkjær Graversen har været ramt af stress. Men hun insisterer på, at hun er robust nok til at varetage opgaven som vaccinatør i de pressede vaccinecentre.

- Jeg synes selv, at jeg kommer med rigtig meget erfaring og mange gode kompetencer. Så det er da fjollet, at jeg ikke kan få lov til at bruge dem ved at hjælpe til som vaccinatør, siger hun.

Mangler ikke kandidater uden sundhedsfaglig baggrund

Det er ikke kun Rikke Bøtkjær Graversen, der har oplevet at få afslag på ansøgningen til vaccinatør trods ønsket om at give en hånd med i vaccineindsatsen.

TV 2 har været i kontakt med to unge mennesker, som i øjeblikket har sabbatår og tirsdag søgte jobbet i Nordjylland hos den private leverandør Carelink efter at have set sundhedsmyndighedernes pressemøde. Vaccinatørerne behøver nemlig ikke at have en sundhedsfaglig uddannelse. Men allerede onsdag lå der et afslag i deres mail-indbakke.

- Til stillingen som vaccinatør har vi brug for kandidater, som enten har en sundhedsfaglig baggrund eller er vant til at håndtere injektioner. Desværre har vi valgt at gå videre med andre ansøgere, stod der i mailen.

Men det er der en god grund til, siger Brian Rosenberg, administrerende direktør i Carelink.

- Det ser ud til, at vi er meget godt kørende på ikke-sundhedsfagligt personale. Vi havde 43 igennem et uddannelsesforløb onsdag, og vi har lignende hold de næste par dage. Og så er vi faktisk ved at være der, fortæller han.

Men Carelink mangler stadig uddannet sundhedspersonale.

- Vores kritiske faktor lige nu er oplæring og onboarding i systemerne. Og så er det erfarne vaccinatører. I Nordjylland skal der for eksempel være to-tre stykker på arbejde hele tiden, som de uerfarne kan få hjælp af. Der skal være nogle supervisere, og det er bestemt mere kritisk, siger Brian Rosenberg.

Det betyder, at opfordringen fra Carelink ikke længere er, at alle, der har lyst og mangler et job, skal søge, men at det er sundhedspersonale og de med erfaring med at blande vacciner op, der skal søge.

Carelink varetager seks, snart syv, vaccinationscentre rundt om i landet, hvor der mangler 50-60 vaccinatører.

Mangler 1049 vaccinatører

Hos virksomheden Practio, som står for store vaccinationscentre i København, Greve, Aarhus Syd og Herning, søger de dog stadig både sundhedsfagligt personale og folk uden erfaring. De mangler nemlig 1049 vaccinatører for at kunne øge antallet af vaccinationer fra 70.000 til 140.000 stik om ugen.

I Aarhus og København er de nogenlunde dækket ind med ansøgninger. Men det ser straks værre ud i Greve og Herning, hvor de særligt mangler ansøgere til at besætte de 150 stillinger i hver kommune

- Lige nu er træningskapacitet en af vores flaskehalse i forhold til at få vaccinationskapaciteten op. Derfor prioriterer vi klart ansøgere, der kan arbejde mere end 20 timer om ugen, fordi det betyder, at vi skal bruge mindre ressourcer på træning, siger Jonas Nilsen, Practio-medstifter og læge.

Så hos Practio søger de stadig alle, der har lyst til at vaccinere befolkningen.

- Det kan være en murer, økonomer, det kan sågar være journalister. Det kan principielt set være hvem som helst. Vi prøver at vurdere og få en fornemmelse af ansøgerne. Det får vi særligt til træningen, siger han.

De, der ikke har en sundhedsfaglig uddannelse, gennemgår et oplæringsforløb, inden de starter. Her bliver omkring 20 procent sorteret fra hos Practio, da de mangler flair for faget.

Uddanner 125 om dagen

Copenhagen Medical, der driver tre vaccinationscentre i København, uddanner lige nu 125 om dagen for at kunne følge med i antallet af vaccinationer, de kræves at give om ugen.

Fra på mandag skal de kunne vaccinere 100.000 om ugen. Og i denne uge er det 75.000.

Copenhagen Medical har fået over 3000 ansøgere, hvor nogle af dem skal hjælpe til med at stikke borgerne sammen med de 850 vaccinatører, de allerede har ansat i vaccinationcentrene i Fælledparken, Ofelia Plads og Nørreport Station.

- Vi ved faktisk ikke endnu, hvor mange flere vi skal bruge, fordi kravene hele tiden ændrer sig, og det går så stærkt. Det er virkelig svært at forudse. Så lige nu uddanner vi på livet løs, så vi er sikre på, at vi kan løse den her opgave, siger Trine Baadsgaard, presseansvarlig i Copenhagen Medical.

De har også oplevet at skulle afvise en sygeplejerske på fleksjobordning.

- For så hurtigt det kører lige nu, har vi hverken tid eller ressourcer til at håndtere nogen, der skal have et særligt forløb. Ellers så har ansøgerne enten ikke hørt fra os endnu, eller så er de i gang med at blive uddannet. Vi har ikke fået sendt afslag ud endnu, hvis det viser sig, at vi har for mange, siger hun.

Derfor opfordrer Trine Baadsgaard stadig alle til at søge vaccinatørjobbet hos Copenhagen Medical.

- Vi kan bruge alle. Alt fra sundhedspersonale til lastbilchauffører. De får en god uddannelse hos os, og det er læger og sygeplejersker til stede, så det er helt forsvarligt, siger hun.

Situationen i det danske sundhedsvæsen er nu så alvorlig, at landets kirurger i samlet flok slår alarm.

Det fremgår af et brev fra Kirurgisk Forum, der er underskrevet af formændene for 14 kirurgiske områder.

Mange planlagte operationer af godartede lidelser er allerede udskudt til "i hvert fald" efter sommerferien næste år.

Det sker på grund af flere års manglende kapacitet og den nuværende massive mangel på personale i kombination med puklen fra corona-nedlukninger, strejke og afvikling af ferie.

Men nu skal landets kirurger også til at prioritere mellem de akutte operationer.

- Læger står nu og skal vælge mellem operation af en relativ akut kræftpatient og en patient, der kommer ind med en akut tilstand som en blødning eller et knivstik, der virkelig er livstruende, siger Jens Hillingsø, der er formand for Dansk Kirurgisk Selskab, til TV 2.

Han giver også et eksempel med en patient med en kunstig tarmåbning på maven - altså stomi - der skal have lagt tarmen tilbage.

- En sådan patient vil typisk blive udskudt til fordel for en patient, som har en kræftsygdom eller lignende, siger Jens Hillingsø.

- Det er en katastrofe

Kirurgernes opråb er sendt til Danske Regioner og flere lægeforeninger, som bakker op.

Det gælder foreningen for Yngre Læger, Overlægeforeningen og Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber (LVS).

- Det er en katastrofe, at flere vitale sundhedsprofessionelle forlader hospitalerne i afmagt over de pressede arbejdsvilkår, skriver lægeforeningerne i et brev.

De opfordrer samlet til, at alle udrednings- og behandlingsgarantier bliver droppet midlertidigt på grund af akut personalemangel.

- Der er påtrængende behov for politisk og ledelsesmæssig vilje og evne til gennemtænkt og systematisk prioritering og systematisk prioritering af, hvilke ydelser der skal leveres til hvem i det danske sundhedsvæsen, skriver lægeforeningerne.

Overlægeforeningen har tidligere slået på tromme for, at behandlingsgarantien midlertidigt skal suspenderes.

Det går ud ver børn og ældre, der ikke har andre muligheder

Ifølge landets kirurger er der ingen hurtig løsning på problemerne, og en suspendering af behandlingsgarantien er kun et plaster på såret på den korte bane.

Jens Hillingsø fremhæver, at den nuværende situation i sundhedsvæsenet på den mellemlange bane blandt andet kræver, at andre personalegrupper bliver uddannet til at varetage sygeplejerskernes arbejde.

- På den helt lange bane bliver vi nødt til at lave en benhård prioritering og måske også opdele behandlingsgarantien, så den bliver mere nuanceret og ikke bliver smurt ud over alt - lave beskyttende foranstaltninger for de sårbare patienter, siger han.

For den manglende kapacitet går nemlig lige nu ud over de patienter, som ikke har andre behandlingstilbud end det offentlige, lyder det.

- Det er børn og ældre og patienter med lidelser, der kun kan behandles i det offentlige. Dem går det allerede ud over nu, fordi vi jo prioriterer netop de patienter med livstruende hjertesygdomme og kræftsygdomme, som har andre garantier, samt de akutte, siger Jens Hillingsø.

Hvilken patient skal lægerne vælge?

Også lægerne på landets intensivafdelinger er i en situation, hvor de skal vælge mellem patienterne.

Det oplyser Christian Wamberg, der er formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin og blandt de 14 læger, der har skrevet under på kirurgernes opråb.

Han efterlyser i Politiken torsdag en detaljeret manual fra sundhedsmyndighederne: Hvad skal lægerne gøre, hvis der kun er en ledig seng tilbage, men der er to patienter, der er lige syge og begge har brug for at blive lagt i respirator.

- Vi frygter at komme i en situation, hvor vi på grund af kapacitetsmangel må afvise patienter på intensiv, som vi i en anden situation ville have modtaget. Altså hvor vi må vælge mellem patienter, ud fra hvem der har bedst chance for at overleve, siger han.