I forsøget på at holde smittetrykket nede indføres nu mulighed for, at nogle skoleelever og ansatte på skolerne kan få mulighed for at coronateste sig selv derhjemme i juleferien.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fortæller, at initiativet er rettet mod dem, der enten ikke er vaccineret eller ikke tidligere har været smittet.

- Budskabet fra sundhedsmyndighederne er klart: Omikron har ændret spillereglerne.

- Det er vigtigt, at vi spiller på så mange tangenter som muligt for at få bugt med smitten over jul, så vi er klar til at slå skolens døre op i det nye år, siger hun i en pressemeddelelse.

Én test per uge

Selvtesten skal ses som et supplement til de nuværende testmuligheder. Det er op til kommunerne at bestille det nødvendige antal testkit og tilrettelægge udleveringen af dem.

Der kan udleveres én test pr. uge - og to, hvis man bor i et område med høj smitte. Der skal være en voksen til stede, når testen foretages.

Tilbuddet gælder elever fra 1. klasse og opefter, men ikke efterskoler og frie fagskoler. Desuden vil medarbejdere i dagtilbud, der heller ikke er vaccineret eller har været smittet tidligere, senere også kunne få udleveret hjemmetest.

Opgørelser mangler

Langt de fleste elever på folkeskoler og fri- og privatskoler er hjemsendt tirsdag og skal blive hjemme til og med 4. januar.

Der er dog nødpasning for de børn, hvis forældre ikke har mulighed for at arbejde hjemmefra, ligesom elever med særlige behov kan undtages.

Der findes ikke nogen præcise opgørelser over, hvor mange skoleelever, der er vaccineret.

Men ifølge Statens Serum Institut er hele 70,1 procent af de 11-15-årige færdigvaccinerede.

De 5-11-årige har først kunnet blive vaccineret fra slutningen af november, og derfor er ingen endnu nået til andet stik. Men 18,6 procent har ifølge statistikken fået det første vaccinationsstik.

Omikron udvikler sig under den forventede og meget dystre prognose.

Det er konklusionen fra Viggo Andreasen, professor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, oven på de seneste tal for den nyeste coronavariant, som Statens Serum Institut (SSI) har sendt ud tirsdag eftermiddag.

Under værst tænkelige prognose

Den seneste rapport fra SSI om Omikron-varianten viser således, at 1098 er bekræftet smittet med varianten.

Siden sidste onsdag har vi ventet på, at restriktionerne måske ville vise sig i tallene, og at de begynder at virke

Viggo Andreasen, professor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet.

Men det tal ligger noget under det worst case scenario, Viggo Andreasen opererer med i sin seneste fremskrivning.

- Jeg havde ventet, at der i hvert fald havde været et par hundrede tilfælde mere med Omikron i den nyeste opgørelse fra tirsdag, siger han til TV 2.

Herunder ses den hastigt stigende kurve for Omikron. Men den viser sig altså at stige langsommere, end Viggo Andreasen havde forventet:

Tyder på opbremsning

Siden det første tilfælde i landet blev registreret 22. november, er antallet af smittede med Omikron steget til nu samlet 4535.

Og det er sket med en stigende hast. Eller sagt på en anden måde: med en fordoblingstid på mellem to en halv og tre dage igennem den seneste uge.

Med den nyeste opgørelse, ser udviklingen mere afdæmpet ud.

- Det er et tal, som kunne tyde på en opbremsning i Omikron. Man må sige, at det er en glædelig nyhed, fordi vi siden sidste onsdag har ventet på, at restriktionerne måske ville vise sig i tallene, og at de begynder at virke, siger Viggo Andresen.

Den 10. december er den seneste dato, hvor SSI til dato har et fuldendt billede af smitten med Omikron. Her udgjorde Omikron 11,4 procent af det samlede antal smittetilfælde med covid-19. Med pil op, hvis man skulle tage Viggo Andreasens mest pessimistiske prognose for pålydende.

Viggo Andreasen peger på, at den igangværende accelerering af vaccinekalenderen kan være vigtig for udviklingen fremover.

- Vi skal have udrullet de vacciner, inden Omikron vokser sig alt for stor. Så alt, hvad der peger på, at Omikron taber i vækstrate, er en god nyhed.

Hårdere restriktioner et redskab

Et andet redskab kunne være flere og hårdere restriktioner. Men det synes der ikke at være opbakning til på politisk hold, erkender Andreasen.

- Det er en politisk beslutning i Danmark, at vi ikke vil lave så voldsomme indgreb for at få kurven til at bøje nedad. Men det her er første spæde tegn på, at vores strategi måske alligevel bærer frugt, siger han.

Mens danskerne over 40 år i disse dage stiller sig i kø til at få tredje stik, holder politikerne på Christiansborg øje med udrulningen af vacciner.

Umiddelbart har de ikke planer om at presse på for at indføre yderligere restriktioner. Sådan lyder det tirsdag fra begge sider af folketingssalen.

Både Enhedslisten, Venstre og Det Konservative Folkeparti sætter lid til, at den fremskyndede vaccineudrulning vil tage brodden af smitteudviklingen.

Det er særligt i Region Hovedstaden og Region Midtjylland, at Omikron tager en større bid af det samlede antal smittede.

I Hovedstaden udgjorde Omikron til og med 11. december 5,7 procent af coronatilfældene, mens det i Midtjylland gælder 6,2 procent.

Lars Christian Lilleholt (V) er tirsdag tilbage i Folketinget efter længere tids sygefravær og en bortamputering af tåen.

Siden november sidste år har han ligget en måned på hospitalet: Først med corona og siden amputation af storetåen som følge af en diabetes 2-relateret betændelse.

Den folkesygdom, som diabetes er, savner opmærksomhed, mener den tidligere energi-, forsynings- og klimaminister.

- Jeg kan være talerør i forhold til det politiske, hvor jeg kan bringe diabetes på dagsordenen. Der vil jeg ikke holde mig tilbage, siger Lars Christian Lilleholt.

Brug for større forståelse

Han savner synlighed omkring folkesygdommen og dens konsekvenser.

Der er brug for større forståelse og fokus, mener han, så folk undgår senfølger - eller helt undgår at få sygdommen.

- Også i forhold til at tage et vist hensyn til folk med diabetes. Når man siger nej til et glas vin, er det ikke fordi, at man ikke kan lide det. Det er fordi, man skal passe på, hvor meget sukker man får ned i sin krop, siger han.

V-politikeren har tabt sig 25 kilo siden 2015. Det er en følge af diabetes 2.

- Jeg var i mange år alt for tyk og kraftig. Jeg havde en usund livsstil. Der er ingen tvivl om, at det har været en af årsagerne til, at jeg har fået diabetes 2. Der vil jeg gerne være det dårlige gode eksempel, siger Lilleholt.

Minister i fire år

Lars Christian Lilleholt var i november 2020 indlagt ad to omgange på Odense Universitetshospital med coronavirus.

I efteråret 2021 blev han indlagt samme sted, hvor han fik amputeret sin storetå og foretaget en operation i foden.

- Jeg er ikke helt fit for fight. Jeg går lidt langsommere, end jeg har gjort i et stykke tid, men det bliver bedre dag for dag. Det har været en barsk tur, siger V-politikeren.

Lars Christian Lilleholt var energi-, forsynings- og klimaminister fra 2015 til 2019.

Da Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, i sidste uge fik sit boosterstik mod covid-19, var det en fotograf, der førte nålen.

Modsat sidste år er det denne gang ikke antallet af vacciner, der forsinker og besværliggør udrulningen af stikket. Det er derimod de såkaldte vaccinatører, der står for at udføre stikket, der er problemet – der er nemlig for få af dem.

- Vaccinerne har vi rigeligt af. Der er groft sagt to flaskehalse i vores massive opskalering: Det ene er vores bookingsystem. Det andet er hænderne, lød det mandag fra Søren Brostrøm på et pressemøde.

Udmeldingen kommer midt i det, sundhedsmyndighederne har kaldt det største skifte i vaccineindsatsen, der endnu har været. Målet er således, at alle over 40 år har fået tilbudt en revaccination – det såkaldte boosterstik eller tredje stik – inden nytår.

Det sker, mens der dagligt bliver sat nye smitterekorder, og den særligt smitsomme Omikron-variant er ved at skubbe Delta-varianten af banen.

Mangler "mange"

Søndag lød det fra virksomheden Practio, der står for en håndfuld vaccinesteder rundt om i landet, at man mangler et sted mellem 500 og 1000 nye vaccinatører for at kunne øge antallet af vaccinationer fra 70.000 til 140.000 stik om ugen.

- Den største udfordring er at finde personale, som kan vaccinere. Så der skal lyde en appel fra mig til alle, der har lyst til at vaccinere. Kom og søg jobbet, udtalte Jonas Nielsen, der er læge og medstifter af Practio, til Ritzau.

Også Copenhagen Medical, der driver vaccinationscentre i København, søger i øjeblikket vaccinatører, fremgår det af virksomhedens hjemmeside.

Præcis hvor mange det drejer sig om, kan virksomheden ikke sige, da det afhænger af, hvor mange vagter de enkelte vaccinatører ønsker at tage, men det er ”mange”, lyder det.

At finde de mange nye vaccinatører kan dog vise sig at blive en udfordring, fordi beskæftigelsen i Danmark i øjeblikket er rekordhøj.

Varme hænder, der er sprittet af

Men hvad kræver det egentlig at blive vaccinatør, og hvem kan blive det?

Det svar kan findes dels på pressemødet med sundhedsmyndighederne mandag og dels i virksomhedernes jobopslag.

- Det er sådan set en bred appel til alle, der har tid og overskud og et par gode, varme hænder, der er sprittet af, om at melde sig, sagde Søren Brostrøm.

Det samme fremgår af jobopslagene.

Hos Copenhagen Medical søger de eksempelvis folk med ”interesse for at lære at vaccinere, men uden sundhedsfaglig baggrund”, mens Practio skriver, at det ”ikke er et krav at en vaccinatør har en sundhedsfaglig baggrund”.

Det var af samme årsag, at en uddannet fotograf i sidste uge kunne vaccine Søren Brostrøm.

Til gengæld skal man begge steder gennemgå et oplæringsforløb, hvis man ikke før har vaccineret.

Hos Copenhagen Medical omfatter det blandt andet en indføring i selve vaccinationsprocessen, hygiejnekravene, og hvad man skal gøre, hvis en patient får en allergisk chokreaktion.

Hos de to selskaber ligger lønnen på mellem 200 og 215 kroner i timen, fremgår det af jobopslagene, og dertil kan der komme personlige tillæg.

Derudover bliver der i øjeblikket søgt efter sygeplejersker, der kan oplære de kommende vaccinatører, læger til de store vaccinationscentre og såkaldte vaccineregistranter, der skal scanne patienterne og byde dem velkommen.

Selv om man ikke skal lede længe efter dystre prognoser og høje smittetal midt i en pandemi, har tirsdagen budt på lys gennem skydækket i den ellers mørkeste tid på året.

Måske var det en hilsen fra oven til det højt respekterede fodboldforbillede Lars Høgh, som i dag blev bisat fra Odense Domkirke.

Velkommen til dagens overblik.

27-årig havde kortlagt områder ved skoler og skaffet våbentilladelse

En 27-årig mand har ifølge Nordjyllands Politi planlagt skoleskyderier på en eller flere skoler i Nord- og Østjylland.

Og han har forberedt sig både grundigt og gennem en længere årrække frem til anholdelsen sidste år, lyder det i det meget alvorlige anklageskrift.

Manden havde blandt andet anskaffet sig flere skydevåben samt en våbentilladelse. Han havde tillige rekognosceret et større område for skoler og uddannelsesinstitutioner i Aarhus-området.

Den anklagede er i dag varetægtsfængslet på en psykiatrisk afdeling og kan se frem til forvaring, hvis han kendes skyldig.

Inger Støjberg forventer at blive fundet uværdig til Folketinget

Har Inger Støjberg en fremtid i Folketinget efter Rigsrettens dom mandag?

Ikke hvis man spørger hovedpersonen selv. Inger Støjberg, som i dag er løsgænger, forventer således, at et flertal i Folketinget vil erklære hende uværdig.

Alternativet, de radikale, Liberal Alliance og løsgængerne Lars Løkke Rasmussen Sikandar Siddique og Simon Emil Ammitzbøll-Bille mener, hun er uværdig til at sidde i Folketinget. mens de øvrige partier ventes at afklare spørgsmålet de kommende dage.

Inger Støjberg blev ved Rigsretten idømt 60 dages ubetinget fængsel.

Afgørelsen om Støjbergs værdighed ventes at være truffet senest den 21. december.

Partier vil se effekt, før nye restriktioner kommer i spil

Mens danskerne over 40 år stiller sig i kø til at få tredje vaccinestik, holder politikerne på Christiansborg øje med udrulningen.

Umiddelbart har de ikke planer om at presse på for at indføre yderligere restriktioner, som vi så det sidste vinter.

Både Enhedslisten, Venstre og Det Konservative Folkeparti sætter lid til, at den fremskyndede vaccineudrulning vil tage brodden af udviklingen.

Samtidig påpeger partierne, at vi endnu ikke har set effekten af de seneste restriktioner, hvoraf nogle trådte i kraft i sidste uge, mens andre træder i kraft fra i morgen.

SSI-direktør slår koldt vand i blodet efter nye Omikron-fremskrivninger

Omikron, den nyeste knopskydning af coronavirussen, kommer efter alt at dømme til at præge pandemien i de kommende måneder.

Men selv om der er en del ubekendte og bekymrende faktorer i forhold til den meget smitsomme mutation, kan den enkelte gøre sit for at inddæmme smitte.

Ifølge direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum vil hjemmetest være et brugbart værn mod smittespredning med Omikron-varianten.

Yderligere 8314 er det seneste døgn bekræftet smittet med coronavirus. Det er cirka fire gange så højt som de daglige smittetilfælde i begyndelsen af november.

Børn må ikke tage kage med til fødselsdag i børnehave

Når børnene i børnehaven Damstræde i Aalborg har fødselsdag, bliver der holdt fælles fødselsdag en gang om måneden for de børn, som fylder år.

Formålet er at undgå, at nogle børn møder op med store mængder kage og slik til uddeling, mens andre børn ikke kan gøre det samme.

Baggrunden er en rapport som viser, at 68.000 børn vokser op i relativ fattigdom og dermed kan føle sig udenfor den mere velstillede del af fællesskabet.

Menuen for december måneds fødselarer i børnehaven i Damstræde består af klassikeren rundstykker med lys pålægschokolade.

***

Den britiske premierminister, Boris Johnson, står netop nu i sit politiske livs værste stormvejr.

Tirsdag har knap 100 af Boris Johnsons egne partifæller i det konservative parti stemt imod en række nye restriktioner i kampen mod Omikron-varianten.

Det skriver flere medier, heriblandt The Guardian.

Kritikken fra partifællerne går blandt andet på, at regeringen forsøger at haste restriktionerne igennem. Men en ny prognose viser, at op mod 75.000 briter risikerer at miste livet, hvis ikke regeringen handler hurtigt og indfører yderligere restriktioner.

De planlagte restriktioner består blandt andet i, at alle briter, som ikke er færdigvaccinerede, skal fremvise en negativ test ved flere indendørs begivenheder og på natklubber.

Trods den massive modstand fra Boris Johnsons egne rækker er restriktionerne stemt igennem med hjælp fra oppositionspartiet Labour.

Lederen Keir Starmer sagde søndag til BBC, at Labour vil stemme for Johnsons forslag. Men understregede samtidig, at Boris Johnson er uegnet til posten som premierminister.

Møgsager på stribe

Uenigheden om regeringens coronahåndtering er med til at øge presset på Boris Johnson, som i forvejen bokser med flere skandalesager.

Blandt andet har det britiske medie The Mirror bragt et billede, hvor Boris Johnson ifølge mediet deltager i en virtuel julequiz 15. december sidste år, hvilket ikke var i tråd med de gældende coronaregler.

På grund af coronavirus måtte briterne dengang ikke mødes indendørs med andre husstande.

De officielle retningslinjer i december 2020 fastslog samtidig, at "det på arbejdspladsen ikke er tilladt at afholde julefrokost eller julefest, hvor der primært er tale om en social aktivitet".

Julequizzen blev afviklet bare tre dage inden en påstået julefest i Downing Street, hvor adskillige af Boris Johnsons medarbejdere deltog.

Premierministeren og hans regering har gentagne gange afvist, at festen fandt sted, men i denne uge dukkede en video op. Her morer flere af medarbejderne sig over, hvordan de kan slippe af sted med at bortforklare, at de har overtrådt coronareglerne.

Svækker troværdigheden

Journalist og forfatter Lone Theils mener, at de mange møgsager svækker premierministerens troværdighed hos borgerne.

- Masser af folk har stillet sig frem og sagt ”jeg har knoklet i det britiske sundhedsvæsen uafbrudt i syv måneder, og så holder du fest” – eller ”min mor døde alene på hospitalet, og jeg måtte ikke engang holde hende i hånden, og så holder du fest”.

Der er mange følelser på spil, og det gør briterne ekstra vrede, siger Lone Theils.

- Folk har været personligt berørt af, at de måtte yde de her ofre, og så oplever de, at den politiske ledelse ikke har taget det alvorligt, som de har bedt andre mennesker om.

Forleden viste en meningsmåling, at Boris Johnson aldrig har været mere upopulær i den britiske befolkning. Hele 64 procent af de adspurgte mener, at premierministeren har gjort det skidt.

Omikron breder sig hurtigt

Afstemningen tirsdag om nye restriktioner kommer i kølvandet på den eksplosive smitte med Omikron-varianten.

Omikron breder sig nu så hurtigt i Storbritannien, at den inden for de næste par døgn vil være den mest udbredte variant af coronavirus i London-området.

Det sagde den britiske sundhedsminister, Sajid Javid, mandag eftermiddag til det britiske parlament.

Mandag kunne de britiske myndigheder samtidig fortælle, at man nu havde det første bekræftede dødsfald hos en patient med Omikron-varianten.