Der er alvorlig mangel på sengepladser på landets sygehuse, og nu kommer Kommunernes Landsforening (KL) til undsætning.

KL er i dialog med regeringen om at øge kapaciteten ved at stille senge på plejehjem til rådighed, skriver Jyllands-Posten.

Men det kommer med den pris, at det vil gå ud over hjemmeplejen.

- Der er bekymring for, at sygehuskapaciteten ikke kan følge med, og vi er dialog med regeringen om at stille kapacitet i form af 200-300 senge på landets plejehjem til rådighed.

- Det føler vi en forpligtelse til at gøre, men det kræver til gengæld, at vi via en nødbekendtgørelse kan reducere hjemmehjælpen og udskyde eller aflyse eksempelvis praktisk hjælp i form af rengøring og tilbyde færre bade end normalt, siger Jacob Bundsgaard, formand for KL og socialdemokratisk borgmester i Aarhus, til Jyllands-Posten.

En nødbekendtgørelse giver mulighed for at ændre niveauet for hjælpen generelt, så den enkelte borger ikke skal vurderes individuelt, som det normalt sker, lyder det i avisen.

Jacob Bundsgaard fortæller, at en nødbekendtgørelse vil være en forudsætning for at kunne hjælpe med sygehusene.

- Vores medarbejdere bliver også syge af corona, og i nogle kommuner er vi allerede så udfordrede med hensyn til bemanding, at vi reelt kører med nødberedskab.

Stephanie Lose, formand for Danske Regioner, kalder det "fornuftigt" at "sætte andre opgaver til side", hvis det er, hvad der kræves for at kunne hjælpe sygehusene.

Hos Ældre Sagen er man bekymret for, at en nødbekendtgørelse kan være på vej.

- Det er groft, at det er de mest svækkede og udsatte borgere, som skal betale prisen. Det er virkelig bekymrende, at det er der, vi er, siger vicedirektør Michael Teit Nielsen til Jyllands-Posten.

Social- og ældreminister Astrid Krag (S) siger i et skriftligt svar til avisen, at en nødbekendtgørelse tidligere har været "i spil" under pandemien. Hun kan derfor ikke udelukke, at et "lignende greb" kan være nødvendigt igen. Men fokus er på test og revaccination, lyder det.

Personer, der bliver smittet med den nye Omikron-variant, kan blive lige så syge som patienter, der har været ramt af Delta og andre varianter.

Sådan lyder erfaringerne fra en række læger, som Berlingske har talt med, efter at de første patienter med Omikron-varianten er begyndt at blive indlagt på danske hospitaler.

Ifølge avisen er Omikron-varianten indtil videre konstateret hos i alt 45 indlagte, siden den først dukkede op i Danmark i slutningen af november.

Og hos dem har symptomerne været de samme som ved de øvrige varianter. Det vil blandt andet sige vejrtrækningsbesvær og en betændelsesreaktion i lungerne, som i værste fald kan føre til lungesvigt.

Der har også været enkelte tilfælde, hvor Omikron-smittede er blevet indlagt på intensiv, skriver Berlingske.

- Det er for tidligt at udtale sig skråsikkert om Omikron med de begrænsede erfaringer, vi har. Lige nu tror jeg dog, at vi skal være forberedt på, at den kan være op til lige så farlig som Delta-varianten, siger professor i akutmedicin på Herlev-Gentofte Hospital Kasper Iversen til avisen.

Lægerne, som Berlingske har talt med, fortæller, at behandlingen af Omikron-smittede i det store hele vil være den samme som andre covid-19-patienter.

De fremhæver også, at vaccinerne formentlig vil kunne beskytte mange mod at blive alvorligt syge af den nye variant, og at behandlingsmulighederne er gode.

Den store bekymring er imidlertid, at Omikron ser ud til at være langt mere smitsom end andre varianter. Derfor kan den føre til et meget stort antal indlæggelser i den kommende tid - også selv hvis symptomerne med varianten viser sig at være mildere.

- Der er stadig mange ubekendte, men Omikron har bestemt potentiale til at kunne medføre en bølge af indlæggelser, som kan blive lige så høj som sidste vinter – og måske også højere, siger overlæge Nicolai Haase fra Rigshospitalets intensivafdeling til Berlingske.

Torsdag blev der registreret 9999 nye tilfælde af coronavirus i Danmark. Næsten 3000 af dem var med Omikron-varianten.

Samtidig steg antallet af indlagte til 517. Det er det højeste siden 1. februar.

Professor på intensivafdelingen på Rigshospitalet Anders Perner vurderer over for Berlingske, at man i løbet af en uges tid vil have et klart billede af, hvordan Omikron-varianten vil påvirke indlæggelserne på landets hospitaler.

De seneste dage har en sag fra et hospital ved Paris trukket overskrifter i franske medier.

Her døde en 57-årig kvinde uden forudgående sygehistorik efter at være blevet indlagt med covid-19.

Du skal ikke spille hasard med dit liv

Hun havde et coronapas, der viste, at hun var vaccineret. Men efterfølgende viste passet sig at være falsk.

Lederen af hospitalets intensivafdeling, Djillali Annane, fortæller til RTL, at lægerne omgående havde behandlet kvinden med antistoffer, hvis de havde vidst, at hun ikke var vaccineret. Og at hun med den rette behandling havde haft bedre chancer for at overleve.

- Du skal ikke spille hasard med dit liv. Der er informationer, du ikke skal holde skjult for din læge, hvis du vil give dig selv de bedste chancer, når du er blevet smittet og har udviklet alvorlig sygdom, siger han.

Den franske læge er vred over, at dele af befolkningen benytter de falske coronapas, og siger, at det vækker bekymring blandt hans kolleger på landets hospitaler.

- Vi har aflagt ed på at gøre, alt hvad vi kan i patientens interesse. At lave et falsk pas mod covid-19 i den tid, vi lever i, er bestemt ikke i personens interesse, siger Annane.

Frankrig oplever i øjeblikket generelt store problemer med falske coronapas.

Ligesom herhjemme bruges passet til at dokumentere, at man enten har antistoffer fra vaccination eller tidligere smitte, eller at man for nylig har testet negativ for covid-19.

Passet er personligt og skal i Frankrig bruges for at få adgang til blandt andet offentlig transport, restauranter og kulturtilbud.

Men omkring 110.000 falske pas er i omløb, oplyste det franske indenrigsministerium torsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

- Problemet med de falske sundhedspas er, at de ofte er involverer et samarbejde med rigtige læger eller sygeplejersker. Det gør det meget svært at bevise, siger indenrigsminister Gerald Darmanin.

Myndighederne i Frankrig har efterforsket godt 400 sager mod personer, der enten har udstedt eller brugt de forfalskede pas.

Omkring 100 er blevet anholdt, oplyser indenrigsministeren.

De risikerer, ifølge Darmanin, op mod fem års fængsel, og nogle er allerede blevet idømt fængselsstraffe.

Blandt de anholdte er en læge fra Paris-området, som er anklaget for at have solgt mindst 220 forfalskede coronapas, skriver AFP.

Selvom omfanget af falske coronapas er stort i Frankrig, begrænser problemet sig ikke kun hertil.

På tværs af landegrænser har der været talrige eksempler på folk, der forsøger at omgå reglerne for ikke at blive ramt af nationale coronarestriktioner.

Det gælder også i Danmark.

I november blev en 27-årig mand idømt halvandet års fængsel for at have fabrikeret 49 falske coronapas på bestilling. Mindst 25 personer menes at have modtaget et af de falske pas, hvoraf flere senere er blevet sigtet i sagen.

Så sent som i denne uge oplyste dansk politi til det svenske nyhedsbureau TT, at ni svenskere på to dage var blevet afsløret med falske coronapas i Københavns Lufthavn.

Omikron er alvorligt ved at sætte en stopper for julefreden.

Fredag klokken 9.30 mødes Folketingets sundhedsordførere virtuelt for at diskutere coronasituationen.

Og det tyder ifølge Hans Redder, TV 2s politiske redaktør, på, at der er bred enighed om behovet for flere tiltag for at bremse smitten.

Statsminister Mette Frederiksen (S) var da også gået til tasterne og skrev på Facebook torsdag, at hun ikke er i tvivl om, at "nye tiltag bliver nødvendige for at bryde smittekæder".

Samme pointe understregede Henrik Ullum, direktør i Statens Serum Institut, på myndighedernes pressemøde torsdag.

Han og resten af medlemmerne i Epidemikommissionen har rådet politikerne til "at kigge på regulatoriske indgreb", lød det.

- De næste par dage forventer vi, at Omikron smitten bliver ved med at stige, og den er med til at drive epidemien op, og derfor frygter vi, at epidemien vil blive ved med at vokse, sagde Henrik Ullum.

Han afviste dog at svare mere konkret på, hvad det kunne være. Men det har en coronaekspert og Hans Redder bud på.

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, mener, at der særligt er et sted, der bør begrænses:

- Det ville være logisk at gribe ind overfor store forsamlinger, siger han.

Om man vil pege på at mindske forsamlinger ved eksempelvis sportsbegivenheder, koncerter eller storcentre, ved han dog ikke.

Sidste uge indførte man ellers en række nye restriktioner, der blandt andet lukkede dele af nattelivet og sendte børn på tidlig juleferie. Men Hans Jørn Kolmos er alarmeret over daglige smittetal, der er snublende tæt på at ramme 10.000. Knap 3000 torsdag er med omikron-varianten.

- Udfordringen fra den her Omikron-variant er dog så stor, at vi ikke bare kan tillade os at sige: Lad os nu lige vente og se.

Derudover kan en yderligere begrænsning af barer og restauranters åbningstid også være en mulighed. På nuværende tidspunkt må der være åbent til klokken 24, men Hans Jørn Kolmos peger på, at man godt kunne rykke det frem til klokken 22.

Det er ifølge Henrik Ullum også natte- og kulturlivet samt fester, der har været med til at drive smitten opad, sagde han på pressemødet.

Hans Redder forventer også, at det er kortere åbningstider for restauranter og barer og begrænsninger af forsamlinger, der kommer til at stå for skud.

Der var nemlig nogle hints at spore på pressemødet, siger han.

- Ullum talte om at kigge på, hvor meget vi er sammen lige nu. Han nævnte supersprederbegivenheder i natte- og kulturlivet, og derfor er det nærliggende at tænke, at nogle af de begrænsninger, der tages i brug, er der, siger Hans Redder.

Men en stor nedlukning som den, vi havde sidste jul, er dog ikke at finde i den politiske spåkugle. Det antydede Henrik Ullum også på pressemødet, da han gav udtryk for, at det er illusorisk at tro, at man kan bremse den her smitte.

- Det kan man ikke gøre, medmindre man lukker samfundet fuldstændig ned, og det mener han ikke, at det er proportionelt med den situation, vi står i, lyder det fra den politiske redaktør.

Det var ikke lige den start, som Tysklands nye sundhedsminister havde håbet på.

For efter bare en uge på posten måtte Karl Lauterbach på et pressemøde torsdag fremlægge en dårlig nyhed:

Tyskland mangler coronavacciner.

Problemet bliver ikke mindre af, at den nye tyske regerings plan for at komme godt igennem vinteren er bundet op på, at de meget hurtigt får givet booster-vacciner til hele befolkningen.

Lauterbach har brugt de første dage som minister på at få et overblik over de planlagte vaccineleverancer i resten af december og første kvartal i 2022, og udsigterne er nedslående.

- Vi kan ikke arbejde med det. Det er ikke nok til vores booster-strategi, sagde ministeren ifølge Die Welt.

Opgørelsen viser, at der mangler godt 20 ud af de 70 millioner vaccinedoser, som tyskerne har brug for, hvis de både skal kunne tilbyde første, andet og tredje stik i perioden.

Uden ekstra vacciner vil de ikke være i mål med booster-strategien før til marts, og det vil være for sent, hvis det skal have en effekt, konkluderede Lauterbach, der har en baggrund som læge og professor i medicin.

Derfor arbejder regeringen også allerede på at sikre sig ekstra vacciner.

- Booster-stikket og muligvis også en fjerde vaccination vil være grundpillerne i en succesfuld strategi, sagde sundhedsministeren ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Tyskerne har allerede annonceret, at de vil købe yderligere 80 millioner doser fra Pfizer/Biontech gennem EU, og de håber, at nogle af disse vil komme allerede i første kvartal.

Derudover sagde Karl Lauterbach ifølge Der Spiegel, at han har indledt samtaler med Rumænien, Bulgarien, Polen og Portugal om at overtage nogle af deres vacciner.

Det er især den nye Omikron-variant og udviklingen i Storbritannien, som har fået de tyske myndigheder til at frygte, at smitten vil eksplodere i Tyskland over de kommende vintermåneder.

For selvom Omikron endnu ikke er lige så dominerende i Tyskland som i Storbritannien, er det ifølge den tyske sundhedsminister "meget foruroligende", at der meldes om en fordoblingstid for Omikron-tilfælde på bare to dage.

- Vi vil forsøge en meget offensiv og hurtig booster-strategi for at holde Omikron-varianten så lille som mulig for at undgå at overbelaste sundhedssystemet og samfundet som helhed, sagde Karl Lauterbach.

Mange tyskere virker da også interesseret i at få et tredje stik.

I alt er cirka 70 procent af den tyske befolkning fuldt vaccineret med to stik, og indtil videre har knap 28 procent af befolkningen fået booster-stikket.

Med på torsdagens pressemøde i Tyskland var også Lothar Wieler, leder af Robert Koch Instituttet, der følger den tyske smitteudvikling.

Han oplyste, at der endnu kun er fundet nogle få hundrede tilfælde af Omikron-varianten i Tyskland, men at den er fundet i samtlige 16 delstater.

Wieler advarede samtidig om smitterisikoen i juledagene og kom med en opfordring til at kun at tilbringe tid med den allernærmeste omgangskreds.

- Vi ønsker alle at tilbringe juledagene med familie og venner, men vi må alle arbejde sammen for at sikre, at julen ikke bliver en kickstart for Omikron, sagde han ifølge Die Welt.

Sundhedsstyrelsen meddelte torsdag, at den nu anbefaler behandling med lægemidlet molnupiravir til behandling af særligt udsatte patienter, der er syge med corona.

Men midlet - der sælges under navnet Lagevrio - får ifølge Ugeskrift for Læger kritik for ikke at være tilstrækkeligt virksomt. Og i værste fald slet ikke at have nogen effekt.

I dette tilfælde må vi stå fast på fagligheden og ikke give patienter lægemidler, som vi ikke tror virker

Kritikken kommer blandt andet Jan Gerstoft, der er professor i infektionsmedicin ved Rigshospitalet.

Han mener, at de foreløbige forskningsresultater med lægemidlet er for uklare og peger i for mange retninger til, at man kan konkludere ret meget ud fra dem.

Også den tværregionale ekspertgruppe fra regionerne, der er nedsat for at rådgive om mulige behandlinger af covid-19-patienter, er i tvivl om, hvorvidt molnupiravir overhovedet har nogen effekt.

- Jeg har fuld forståelse for den svære situation, Sundhedsstyrelsen står i.

- Men i dette tilfælde må vi stå fast på fagligheden og ikke give patienter lægemidler, som vi ikke tror virker, siger Hanne Rolighed Christensen, der er ledende overlæge ved Klinisk Farmkologisk Afdeling ved Bispebjerg Hospital.

Sundhedsstyrelsen forsvarer over for ugeskriftet dog beslutningen om at tillade lægemidlet.

- Med den stigende smitte og den hastige vækst i tilfælde af omikron er behandlingen endnu et værktøj fra kassen, som vi kan bruge til at reducere antallet af indlagte med COVID på hospitalerne.

- På grund af den måde, medicinen hæmmer virus på, har Lægemiddelstyrelsen vurderet, at behandlingen har effekt over for Omikron, siger sektionsleder Kirstine Moll Harboe i en skriftlig kommentar.

Det Europæiske Lægemiddelagentur EMA er i gang med at vurdere molnupiravirs effekt på coronapatienter og har endnu ikke godkendt lægemidlet til den behandling.

I Storbritannien godkendte man brugen i november, mens man i Frankrig indtil videre har afvist at tillade det.

Op til 1000 indlagte med coronavirus.

Det er den kapacitet, der indtil nu er lagt en plan for på hospitalerne rundt om i landet. Det fortæller Helene Probst, der er vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, på et pressemøde onsdag

- Vi skal sikre, at vi har tilstrækkeligt plads på vores sygehuse, siger hun.

På nuværende tidspunkt er 517 personer indlagt. 61 af dem ligger på intensiv.

Vi mangler ikke respiratorer, vi kommer til at mangle hænder

Men med stigende Omikron-smitte må vi også forberede os på et endnu større pres på sundhedsvæsenet.

- Vi forventer, at Omikron gør, at flere bliver alvorligt syge og får brug for indlæggelse, siger Helene Probst.

Derfor holder Sundhedsstyrelsen nøje øje med Omikron for at få et mere præcist billede af, hvor stor en kapacitet der er brug for fremadrettet, lyder det.

Samtidig har Sundhedsstyrelsen bedt om konkrete planer for, hvordan regionerne kan opskalere antallet af senge på intensivafdelingerne i Danmark.

Her er håbet, at op mod 450 senge vil kunne stå klar. Men det skaber også et øget behov for hænder - og de hænder mangler ude i sundhedsvæsenet.

- Nu skal de kigge på intensivkapacitet. Det er særlig kritisk, for det er en specialiseret opgave. Vi mangler ikke respiratorer, vi kommer til at mangle hænder, siger Helene Probst.

Konsekvensen af det kan ifølge vicedirektøren blive, at man bliver nødt til blandt andet at udskyde eller aflyse operationer og ambulante besøg for at frigive personale til afdelingerne.

I håbet om ikke at nå til et sted, hvor sengene er fyldt op og personalet mangler, arbejder Sundhedsstyrelsen med især med to redskaber.

Det ene er vaccinerne, siger Helene Probst på pressemødet.

Det anden er en tydelig appel om, at danskerne skal overholde Sundhedsstyrelsens gængse retningslinjer om blandt andet at holde afstand, spritte af og blive hjemme ved sygdom.

Og så er der kommet endnu en spiller på banen i forhold til behandling af coronavirus.

Et nyt lægemiddel i tabletform skal nemlig sammen med vaccinen og de gode råd være med til at forhindre slem sygdom og indlæggelser.

- Det er primært til dem, der er i risiko for at blive alvorligt syge og indlagte. Det kan forebygge tre ud af 10 indlæggelser, siger Helene Probst.

Pressemødet kommer på en dag, hvor 9999 personer er testet positive for coronavirus. Det er det højeste nogensinde målt i Danmark.

Samtidig er antallet af Omikron-tilfælde torsdag steget med 2962 til 9009 tilfælde i alt.

Og de nye tal viser, at der er brug for "nye tiltag" for at bryde smittekæderne herhjemme. Det meldte statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag meldt ud på Facebook.