Coronapandemien presser igen hospitalerne i USA.

I delstaten Michigan er antallet af indlagte med covid-19 nu det højeste nogensinde, og alene den seneste måned er antallet af coronapatienter steget med med 88 procent. Det skriver CNN.

- Vi har flere patienter, end vi har haft på noget tidspunkt, og vi ser flere mennesker dø med en hastighed som aldrig før, siger Jim Dover, øverste chef i Sparrow Health System, der driver flere hospitaler i staten.

Siden januar har organisationen registreret 289 dødsfald med covid-19, og heraf var 75 procent ikke vaccineret.

De vaccinerede personer, som er døde med coronavirus, er alle vaccineret for over seks måneder siden. Sparrow oplyser, at ingen personer, som har modtaget et tredje stik, har mistet livet med covid-19 på deres hospitaler.

Sygeplejersken Danielle Williams fortæller til CNN, at størstedelen af hendes coronapatienter ikke er vaccineret, og at mange er blevet overrasket over, at de selv kunne blive hårdt ramt.

- Inden de kom, havde de et normalt liv. De var raske mennesker. Nu er de her med en maske på deres ansigt og tårer i øjnene, når de kigger på mig og spørger, om de kommer til at overleve, siger hun.

Flere yngre patienter

En sygeplejerske på Sparrow Hospital i byen Lansing, Michigan, fortæller, at hun har noteret sig en bekymrende tendens.

- Vi ser mange yngre mennesker, og det, synes jeg, er en smule udfordrende, siger sygeplejersken Katie Sefton til CNN.

Hun måtte for nylig hjælpe en familie af pårørende med at sige farvel til en ung voksen, der ikke overlevede.

- Det var en forfærdelig nat. Det var en af de dage, hvor jeg tog hjem og bare græd, siger Katie Sefton.

Har sat militæret ind

På hospitalerne i Michigan er meldingen, at de nu er over 100 procents sengekapacitet, men det står også galt til andre steder.

På nationalt plan er antallet af indlæggelser med covid-19 steget med 40 procent i forhold til for en måned siden, viser tal fra de amerikanske sundhedsmyndigheder ifølge CNN.

I de syv delstater Colorado, Idaho, Montana, Utah, Michigan, Minnesota og New Mexico er lægeenheder fra det amerikanske militær indsat for at hjælpe pressede hospitaler.

På et hospital i Farmington, New Mexico, har antallet af intensivpatienter i flere uger været på over 200 procent af den samlede kapacitet, skriver nyhedsbureauet Reuters. Her får de nu hjælp af dusinvis af læger fra marinen.

- Jeg ser ikke mange vaccinerede mennesker her. Vi ser en del af befolkningen, der er ikkevaccineret med en meget aggressiv form for covid-19, der spreder sig iblandt dem, siger kommandørløjtnant Charles Volk til Reuters.

72 procent af den amerikanske befolkning har fået ét vaccinestik, mens kun 61 procent har fået andet stik mod covid-19.

De ligger dernede.

Fire-seks kilometer under havets overflade i det bælgravende mørke flyder det med små, forstenede knolde, der mest af alt ligner indtørrede hundelorte.

Men det er de langt fra. De er ler-agtige klumper fyldt med metaller og mineraler, som kan være med til løse et af Jordens største problemer: klimakrisen.

Det mener en langhåret australier, der bliver kaldt havbundens Elon Musk, Teslas rige direktør.

Gerard Barron, som han hedder, er direktør i minevirksomheden The Metals Company, og han har store og dyre planer om, at han i fremtiden skal hente de kobolt-, nikkel- og mangan-spækkede knolde op fra havbunden.

For det er lige præcis de elementer, der er brug for til at lave batterier til elbiler, solcellepaneler og mange andre genstande i en grøn omstilling.

- Han tror på, at de her sten kan redde verden, siger journalist og kandidat i politisk økologi med speciale i dybhavsminedrift Clara Grunnet i denne uges afsnit af Kernen.

I efteråret gik Gerard Barrons virksomhed på børsen i New York, og dermed rykkede det enorme projekt, der også har den danske stjernearkitekt Bjarke Ingels og Mærsk med ombord, endnu tættere på.

Faktisk skal det på grund af en særlig regel allerede afgøres inden for to år, om Gerard Barron får lov til at støvsuge havbunden for de værdifulde og eftertragtede knolde, der skal redde verden.

Men måske er det hele i virkeligheden for godt til at være sandt.

Hvorfor skulle de ellers ligge der?

Det var hans lange hår, læderjakken og smykkerne, som Clara Grunnet lagde mærke til, da hun så ham første gang på studiet. Han ligner ikke en almindelig minedirektør i en almindelig minedriftsvirksomhed, tænkte hun.

Det er heller ikke en helt almindelig plan, som han har lagt. I årtier har jagten på metaller og mineraler foregået i miner på land, men det har givet store problemer for både mennesker, miljøet, klimaet og naturen.

Håbet er derfor, at det hele findes fire kilometer under havets overflade.

Knoldene ligger på havbunden og venter bare på at blive taget op – i hvert fald hvis man spørger Gerard Barron.

- Hvorfor skulle Moder Jord ellers have placeret de knolde her fyldt med batterimetaller – hvis det ikke var meningen, at vi skulle bruge dem? Jeg tænker, at det er helt oplagt, at der er en grund til, at de er her, som han sagde til Clara Grunnet i den artikel- og podcastserie, hun har lavet for Zetland.

Det nye grønne olie

Siden omkring 1870 har mennesket vidst, at der på bunden af havet ligger nogle sorte knolde fyldt med vigtige mineraler og metaller. Flere gange har man forsøgt at få gang i minedriften dernede, men det har været for dyrt, og der har været for få penge i det.

Indtil nu. Clara Grunnet kalder knoldene for ”det nye grønne olie”.

- Det er lige præcis de her mineraler og metaller, som verden kommer til at blive drevet af. Så hvis han får lov, og hvis han har den rigtige teknologi, er det en rigtig god forretning, siger hun.

Det gør det blandt andet, fordi alverdens lande, byer og virksomheder under COP26 i november i år blev enige om at udfase benzin- og dieselbiler inden 2040.

De skal erstattes med elbiler, men det kræver 19 gange så meget nikkel, end det der er blevet brugt i år. Problemet er, at så meget har vi ikke adgang til. Allerede i 2024 vil vi faktisk mangle nikkel, medmindre vi finder nye kilder.

På havbunden anslår man, at der ligger omkring 21 milliarder tons knolde, og det er derfor, at det er blevet interessant - og økonomisk fordelagtigt - at begynde at gå dybt efter dem.

Gerard Barron påstår, at hans firma kan levere råstoffer til 4,8 milliarder elbiler fra det område i Stillehavet, som han vil støvsuge for knolde.

Han hævder også, at hans dybhavsminedrift vil reducere udledningen af drivhusgasser med op til 75 procent sammenlignet med almindelig minedrift.

Det er lige præcis de her mineraler og metaller, som verden kommer til at blive drevet af

Journalist og kandidat i politisk økologi med speciale i dybhavsminedrift, Clara Grunnet Menneskehedens fælles arv

Knoldene, som Gerard Barron er interesseret i, findes i et dybhavsområde i Stillehavet, der hedder Clarion Clipperton-zonen.

Til at sejle derud har han allieret sig med Mærsk, der er gået ind som investor i projektet og ejer knap 9 procent af virksomheden.

Og til at tegne fremtidens skibe, der skal få knoldene op fra bunden, og til at designe de fabrikker, der skal hive mineralerne ud af dem, har han fået Bjarke Ingels og BIG med på holdet.

Det område, som Gerard Barron vil have lov til at støvsuge for knolde, betragtes som menneskehedens fælles arv, og her er det den 40 år gamle lov, Havets Lov, der regerer.

Den forvaltes af The International Seabed Authority (ISA), som kan give lande – kun lande – lov til at undersøge havbunden og måske efterfølgende tilladelse til at føre minedrift.

Så hvis Gerard Barron skulle komme tættere på at få lov til at dykke ned på bunden og støvsuge for knolde, skulle han alliere sig med et land. En såkaldt sponsorstat.

Det blev den fattige ø i det sydlige Stillehav Nauru med 13.000 indbyggere. Et samarbejde, hvor Gerard Barron har lovet landet penge, mens han så småt kan starte sit mineeventyr op i det hav, som menneskeheden ejer.

I februar 2019 var der møde i ISA, hvor staterne skulle diskutere, hvad der skulle ske med dybhavsminedriften, og hvilke regler der skulle gælde. Da det var Naurus tur til at tale, var det Gerard Barron, som stillede sig op på talerstolen som repræsentant for landets delegation.

Det blev flere forskere og ngo’ere fortørnede over og foreslog i stedet et ti års moratorium – altså en ti år lang pause til at forske i, før ISA potentielt kan give lov til at føre minedrift. Fra virksomheder som Samsung og Volvo lød det også, at man ikke ville bruge materialer fra havbunden, før der var mere viden på området.

Men så var det, at Nauru som de første nogensinde i sommer udløste en særlig toårs-regel hos ISA.

Den betyder, at reglerne omkring minedrift i det område skal være færdigt inden for to år. Til den tid vil Nauru nemlig sende en ansøgning om at få lov til at støvsuge bunden for knolde.

Men det bliver ikke uden protester.

Liv i dødsriget

Gerard Barron mener, at havbunden er verdens største ørken, og at det, der ligger dernede, er lige til at tage op. I mange år troede man også, at der intet liv var dernede. Derfor opkaldte man havdybder mellem 6 og 11 kilometer efter dødsriget Hades fra den græske mytologi. Den mørke og livløse underverden.

I løbet af årene har man dog fundet ud af, at det bestemt ikke er så dødt dernede, og det siges, at hver gang man undersøger havbunden, finder man noget nyt.

I 2016 var der særligt nyt. 4092 meter nede opdagede forskere en hvid spøgelseslignende blæksprutte, som hurtigt fik øgenavnet ’Casper, det venlige spøgelse’. Men ikke nok med, at man havde fundet et nyt dyr.

Man fandt ifølge Clara Grunnet også ud af, at den lægger æg på en svamp, som den sætter fast på de knolde, der skal redde Jorden.

- Der gik det op for dybhavsforskere, at de her knolde har en ret essentiel funktion for 'Casper den venlige blæksprutte', men muligvis også for en masse andre dyr og organismer, som vi ikke nødvendigvis kender til endnu, siger hun.

I 1980’erne lavede nogle tyske forskere et forsøg. De tog ned på fire kilometers dybde og pressede knoldene ned i sandet på havbunden, så de forsvandt. 26 år senere vendte tyskerne tilbage til samme sted og kunne konstatere, at dyrelivet ikke var, som det var, første gang de var dernede.

Jordens reserve

Kritikernes pointe er, at knoldene vokser så langsomt, at det har taget millioner af år for dem at blive til de klumper, som de er nu.

På den måde er de ikke genanvendelige, og der kommer heller ikke nye sten i menneskehedens levetid. Forskere har kaldt havbunden for vores bank, hvor fremtidens lægemidler og andre svar på kommende problemer kan ligge gemt.

Går vi ned og ødelægger det nu, får vi det ikke igen, lyder argumentet.

Selvom forskerne bliver klogere og klogere på livet dernede, ved de stadig meget lidt. Nogle eksperter siger, at vi ved mere om det rum, der er over os, end det dybhav, som er under os. Det er dermed at løbe en stor risiko, hvis mennesket begynder at pille ved tingene dernede, mener skeptikerne.

Clara Grunnet vil gerne tro på, at dybhavsmindedriften er den rigtige løsning for Jorden og menneskeheden.

Men hun er i tvivl.

- Der er en del af mig, der meget gerne vil tro på, at det her er en let teknologisk løsning på nogle ret uoverskuelige problemer. Det ville virkelig være rart. Men jeg er også helt vildt skeptisk over for, om det kan lade sig gøre, og om det er så bæredygtigt, som Barron og de andre påstår, siger hun.

Selv satser Gerard Barron på, at han kan komme i gang i 2024, og han er ikke i tvivl om, at de små knolde er Jordens redning.

Det vækker bekymring hos to af landets coronaeksperter, at smitten med Omikron-varianten de seneste dage er steget eksplosivt.

Det fortæller de til TV 2 lørdag.

Lørdag er antallet af konstaterede tilfælde steget til i alt 1840.

Dermed er der fundet 560 nye tilfælde siden fredag, hvor det samlede antal konstaterede tilfælde var 1280.

Det svarer til en stigning på 44 procent på ét døgn

Professor (mso) Mads Albertsen fra Aalborg Universitet siger, at vi den kommende tid er nødt til at holde godt øje med smittetallene.

- Stiger de for meget, er vi måske nødt til at have flere tiltag i værk. Og det går jeg ud fra, at myndighederne og regeringen sidder og ser meget nærmere på lige nu.

Selvom en række nye restriktioner fredag trådte i kraft, er de måske ikke nok til at stoppe smitten tilstrækkeligt, siger professoren og tilføjer:

- Spørgsmålet er, om vi har tid til at vente på at se, om restriktionerne virker.

Hos Aalborg-professoren ringer alarmklokkerne allerede, fortæller han. Vi har nemlig aldrig haft en variant, der stiger så hurtigt i vores population.

- Det ser næsten urealistisk ud, når man kigger på tallene.

Farligheden betyder ikke så meget

At nye restriktioner kan være nødvendige, vil professor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet Viggo Andreasen heller ikke afvise.

Han holder øje med, hvor hurtigt Omikron vokser om en uge.

- Det er ret afgørende for, hvor godt vores restriktioner har virket. Der skulle vi helst se, at stigningen holder op med at være en fordobling på to dage.

- Vi skal helst op på en fordobling på fire, fem, seks dage, siger han.

Nogle foreløbige - og usikre - data for Omikron peger på, at varianten måske ikke er lige så farlig for den enkelte som Delta-varianten, der lige nu dominerer de danske smittetal.

Vi er altså ganske, ganske bekymrede

Henrik Ullum, direktør i Statens Serum Institut

Men faktisk er farligheden af Omikron ikke afgørende for, om varianten kan overvælde sygehusvæsenet, siger Viggo Andreasen.

Det skyldes Omikrons eksponentielle vækst med fordobling af smittetallet hver anden dag.

- Hvis man forestiller sig, at den skaber halvt så meget alvorlig sygdom som Delta, så svarer det til, at der to dage efter er dobbelt så mange syge.

Dermed er der lige så mange, der skal have behandling, som hvis det havde været Delta-varianten.

- Så hvis Omikron viser sig at være halvt så hospitalskrævende som Delta, så varer det faktisk kun to dage ekstra, før vi rammer grænsen for, hvad sygehusene kan nå, siger professoren.

Bekymring hos seruminstituttet

Lørdag har Epidemikommissionen valgt at hæve det nationale risikoniveau til niveau 4, som et det næsthøjeste.

Vurderingen er, at der er ”potentiale for høj sygdomsbyrde” den kommende periode.

I Epidemikommissionen sidder blandt andre direktør for Statens Serum Institut Henrik Ullum.

Lørdag aften siger han til TV 2, at han er meget bekymret for Omikrons hastige vækst.

- Når vi kigger en smule ind i fremtiden, kommer vi desværre nok til at se rigtig høje smittetal og dermed også formodentligt rigtig høje indlæggelsestal.

- Vi er altså ganske, ganske bekymrede, siger han.

Han peger på ét afgørende våben i kampen mod stigende smittetal: Vaccinerne.

- Grunden til, at vi lægger så meget vægt på vaccinerne, er, at vi har set, at vaccinerne beskytter os rigtig godt mod at blive alvorligt syg og indlagt på tværs af alle varianterne.

Derfor håber han, at danskerne vil tage imod tredje vaccinestik.

Delta plus Omikron

Et af problemerne med Omikron er, at vi fortsat har smitte med Delta i samfundet, siger professor Mads Albertsen.

- Så får vi mange flere tilfælde, og så kan vi se ind i en fordobling af smitten allerede om et par uger, siger han.

Så Omikron vil ikke fortrænge Delta?

- Nej, virusserne konkurrerer ikke mod hinanden. De konkurrerer mod de smitteforebyggende tiltag, som vi har i Danmark.

- Så hvis vi skal have Delta ned, skal vi have tiltag i samfundet, der bringer den ned, siger professoren.

Det er en dyster prognose, der er havnet på bordet hos regeringen i Storbritannien.

For den varsler om op mod 75.000 dødsfald i England, før foråret for alvor får fat, hvis regeringen ikke indfører yderligere restriktioner.

Prognosen ser på konsekvenserne af spredningen af den nye og mere smitsomme Omikron-variant og er udarbejdet af forskere på London School of Hygiene & Tropical Medicine, der har plads i Sage, som er det videnskabelige råd, der rådgiver den britiske regering i nødsituationer.

Og selv i det mest optimistiske scenarie - hvor vaccinerne har god effekt over for Omikron - forventer forskerne, at knap 25.000 mennesker dør i perioden 1. december til 30. april.

Indtil nu er over 127.000 mennesker i England døde med coronavirus, mens over ni millioner er blevet smittet. Der bor knap 56 millioner mennesker i England.

Spreder sig som en steppebrand

Advarslen kommer i en tid, hvor smittetallene er de højeste siden januar, og hvor den nye variant spreder sig som en steppebrand ud over England.

Netop nu fordobles antallet af smittede med omikron hver 2,4 dag, viser tal fra prognosen.

- Jeg synes, vores fremskrivninger er bekymrende, siger en af forskerne bag prognosen Nick Davies til BBC.

Prognosen medregner de nyeste restriktioner såsom krav om mundbind i supermarkeder, teatre og offentlig transport, coronapas på natklubber og ved større arrangementer samt en opfordring til at arbejde hjemmefra.

Dem annoncerede premierminister Boris Johnson onsdag, hvor han dog samtidig opfordrede England til fortsat at holde julefester derhjemme, i skolen og på arbejdet.

Det skabte overskrifter som "Don't go to work, but do go to parties" - på dansk "tag ikke på arbejde, men tag til fest" - på forsiden af avisen The Telegraph, der normalt er meget tro mod de konservative.

Samtidig rystede mange almindelige mennesker på hovedet af de nye regler i radioens og fjersynets nyhedsudsendelser.

Regeringens troværdighed i laser

De nye regler kommer i en tid, hvor netop en julefest har kastet Boris Johnson ud i et voldsomt politisk stormvejr.

Johnson er under anklage for i 2020 at have lagt hus til en julefest for medarbejderne i Downing Street 10, mens hans medborgere sad alene i julen, udvekslede julegaver med god afstand eller endda døde alene, mens familiemedlemmer sagde farvel over telefonen fra en parkeringsplads.

Den 18. december var det nemlig ulovligt at ses med andre end medlemmer af din husstand i London.

Afsløringen kom for knap to uger siden, og i denne uge kom en video frem, hvor Downing Streets pressemedarbejdere i dagene efter festen joker om den, mens de træner Johnsons dengang nye talsperson Allegra Stratton.

Og mange briter er rasende. Så rasende, at over halvdelen af dem nu mener, at Boris Johnson skal gå af. Det samme mener hver tredje, der stemte på ham ved det seneste valg i 2019.

Det er første gang, at manden, der blev valgt med det største flertal siden Margaret Thatchers valgsejr i 1987, er kommet under et sådan pres.

Og det kan skabe problemer i kampen mod coronavirus.

Ryster på hovedet af nye regler

Sagen om julefesten kommer nemlig efter en stribe skandaler for regeringen, der har givet grobund for en opfattelse af, at der gælder én regel for regeringen og andre regler for resten af englænderne.

Et tanke, som mange englændere gerne siger højt til journalister og på sociale medier.

Derfor er det store spørgsmål nu, i hvor høj grad de vil følge de nye regler. Og om Johnson tør tage nogle af de mere hårdtslående redskaber op af værktøjskassen i kampen mod den nye coronavariant.

Og det kan det se sort ud for den britiske regering, hvis man skæver til den seneste meningsmåling.

I den svarer 77 procent, at de er mindre tilbøjelige til at følge reglerne, nu hvor regeringen selv har brudt dem.

Festen i Downing Street 10 er ikke den eneste, der er blevet afsløret. Netop nu er der tale om ni fester i forskellige ministerier i dagene op til jul 2020 og i november 2020, hvor det var ulovligt.

Londons Politi har afvist at efterforske festen i Downing Street 10 18. december. En beslutning, der har skabt forargelse i Storbritannien, da knap 70.000 andre borgere har fået en bøde for at bryde lockdownreglerne i løbet af coronapandemien.

Hvad ville du tage, hvis du kunne fylde alt det i indkøbsvognen, som du ville?

Det var det valg, som Martin Sejbjerg lørdag stod overfor hos Spar-købmanden i Bækmarksbro. Her havde han to minutter til at tage alle de varer, han kunne nå.

- Jeg er meget nervøs og spændt, men det bliver en fed oplevelse, lød det før start.

Og der var god grund til at være nervøs. For indkøbsvognen skulle ikke fyldes med varer til Martin Sejbjerg selv, men derimod til hans svigerinde.

Det var nemlig hende, der havde puttet sin mands navn i puljen, da Spar-butikken oprindeligt lavede en konkurrence på Facebook, hvor vinderen fik lov til at tømme butikken.

Hverken svigerinden eller hendes mand havde dog mulighed for selv at tømme butikken lørdag.

- Min mand har fået corona, og jeg har termin om to uger, så jeg tør ikke lige løbe rundt. Så jeg har fået min svoger til at hjælpe mig, siger den egentlige vinder af konkurrencen Amalie Jeppesen.

Stor konkurrence på Facebook

Spar-købmanden i Bækmarksbro ville gerne gøre noget for lokalsamfundet, samtidigt med at de kunne få noget opmærksomhed om deres butik.

Jeg har fået en lille liste med hvilken rute, jeg skal løbe.

Martin Sejbjerg

Derfor lavede de konkurrencen på Facebook, hvor en heldig vinder ville få mulighed for at shoppe julegodter i to minutter, helt uden at skulle betale.

- Folk herude er rigtigt gode til at støtte op om os, og så vil vi gerne give lidt tilbage igen til de lokale, lyder det fra Oliver Povlsgaard, der er souschef i butikken.

Og reglerne er simple for de to minutter er simple.

- Han har to minutter fra han bliver lukket ind, til han står oppe ved kassen igen. Så må han tage, alt det han vil, på nær cigaretter, spiritus og modermælkserstatning, siger souschefen.

Masser kød i kurven

Ingen af Martin Sejbjergs 120 sekunder blev tilbragt i frugt og grønt-afdelingen. Han satte derimod snuden direkte efter kødet.

- Jeg har fået en lille liste med hvilken rute, jeg skal løbe. Så håber, jeg kan opfylde kravene. Jeg tror, det er julemiddagen, juleslikket og noget god vin, lød det inden start.

I alt nåede han at smide kød, slik og lidt ekstra i vognen for 5377,5 kroner, før tiden gik, og han igen stod ved kassen.

Og svigerinden var godt tilfreds.

- Det er megafedt. Det er helt overdrevet. Det kan vi meget godt bruge, og så skal svoger have en sejrsmiddag i aften, jubler Amalie Jeppesen efterfølgende.

Lørdag er antallet af konstaterede tilfælde med covid-19-varianten Omikron steget til 1840. Det skriver Statens Serum Institut på sin hjemmeside.

Dermed er der fundet 560 nye tilfælde siden fredag, hvor det samlede antal konstaterede tilfælde var 1280. Svarende til en stigning i antallet af konstaterede tilfælde på 44 procent.

Antallet af nye tilfælde er steget dag for dag den seneste uge. Eksempelvis blev der mandag opdaget 78 nye tilfælde.

Samtidigt er en større og større andel af de konstaterede tilfælde af covid-19 med Omikron-varianten. Den 1. december udgjorde de 1,7 procent af positive coronatest, mens de den 7. december udgjorde 8,1 procent.

Kan blive et problem næste uge

Selvom den seneste tids stigning i Omikron-tilfælde er forventet, er den desværre også stor.

Det siger Mads Albertsen, der er professor MSO på Aalborg Universitet og medlem af Statens Serum Instituts risikovariantgruppe, til TV 2.

Han kalder Omikron-smittetallene høje og betegner udviklingen som hurtig.

Samtidig siger han, at vi må håbe, smitten snart begynder at falde.

- I næste uge kan vi have et problem med, at vi får nok tilfælde af Omikron til, at det begynder at påvirke de samlede smittetal i Danmark, siger han og tilføjer:

- Antallet af smittede kommer til at blive domineret af Omikron om et par uger – senest.

Problemet med de mange Omikron-tilfælde er, at de kommer oven i Delta-tilfældene, siger Mads Albertsen.

De vil ikke fortrænge Delta?

Nej, virusser konkurrerer ikke mod hinanden. De konkurrerer mod de smitteforebyggende tiltag, vi har i Danmark, siger han.

Sygdomsforløbet er ukendt

Tilfældene med Omikron er især udbredte i aldersgruppen 20-29, hvor over en tredjedel af tilfældene er fundet.

De første to tilfælde i Danmark blev bekræftet 28. november, efter at de smittede var indrejst til Danmark fra Sydafrika. Siden er smitten med coronavarianten steget herhjemme.

Mens Omikron-varianten er betydeligt mere smitsom end tidligere varianter af covid-19 er det endnu uvist, om den fører til værre sygdomsforløb og flere indlæggelser.

Bliver den dominerende variant

Usikkerheden om Omikron var en medvirkende faktor til, at Epidemikommissionen tidligere lørdag løftede det nationale risikoniveau til 4, det næsthøjeste.

- Samlet set vurderes epidemien fortsat at være i vækst med udtalt samfundssmitte i alle sektorer og aldersgrupper.

- Hertil kommer at billedet er blevet yderligere kompliceret af den nye variant Omikron , hvor der i løbet af meget kort tid er tale om afledt samfundssmitte, hvor særligt en række supersprederbegivenheder har spillet en rolle, står der i den nationale risikovurdering.

Fredag sagde professor ved Aalborg Universitet Mads Albertsen at Omikron hurtigt kan blive den dominerende variant af covid-19 i Danmark.

- Hvis den følger den nuværende udvikling, så går der nok en til to uger, før det begynder at være omkring 50 procent af tilfældene, der er Omikron, i Danmark, sagde han.

Jessica Steffensen har netop modtaget et af den slags breve, der for alvor luner i den kolde tid.

Hendes femårige datter, Clara, lider af en sjælden form for epilepsi, Dravet-syndrom. Sygdommen betyder, at hun lever en stor del af sit liv i mørke med solbriller på.

Men nu er der på alle måder lys forude.

Efter at have ventet i mere end et år, har Jessica Steffensen nu fået tilsagn om et tilskud til den medicin, datteren har brug for.

- Det har været en lang kamp. Det har det virkelig. Det har været hårdt. Men det har været det hele værd, siger Jessica Steffensen til TV2 ØSTJYLLAND.

Sensitiv over for lys

Sygdommen har gjort Clara meget sensitiv over for blandt andet lys og temperaturskift, som kan udløse krampeanfald, der i værste tilfælde sender hende på hospitalet i respirator.

Hele familiens liv er indrettet efter, at Clara Steffensen skal have så få anfald som muligt for at beskytte hendes hjerne mod anfaldene.

Ude i verden findes der dog ny medicin, som potentielt kan ændre Clara Steffensens liv drastisk til det bedre. Fenfluramin, hedder det. Undersøgelser peger på, at medicinen kan fjerne tre ud af fire anfald hos børn, der lider af Dravet-syndrom.

Medicinen er godkendt i USA og hos det Europæiske Lægemiddelagentur, men i Danmark har Medicinrådet endnu ikke vendt tommelfingeren i vejret.

Dog har de danske myndigheder netop besluttet at gøre en undtagelse i Claras tilfælde. Det har hendes mor, Jessica Steffensen, netop fået besked på.

- Nu står det der stort på hvidt. Det var virkelig vigtigt for mig, at jeg fik noget konkret på papir på det, siger hun.

"Er virkeligt vigtigt"

Hos Epilepsiforeningen glæder direktør Per Olesen sig over, at Clara nu får den medicin, forældrene har efterspurgt, og som er godkendt i andre lande.

Han håber derudover, at det kan bane vejen for andre danskere med Dravet-syndrom.

- Jeg håber, at dette fortilfælde med Clara betyder, at andre får lettere ved at få behandling. At der er en vej ind, som kan bruges fremadrettet. Det er virkelig vigtigt, siger Per Olesen til TV2 ØSTJYLLAND.

Claras mor, Jessica Steffensen, håber også, at hendes kamp kan hjælpe andre i samme situation. Der er tidligere indsamlet 255.000 kroner til, at Clara kan få medicin i Tyskland. Lige nu overvejer hun, hvordan pengene kan bruges.

I forhold til sin egen datter håber hun, at medicinen kan give hende et mere normalt børneliv.

- Jeg vil rigtig gerne give hende nogle af de oplevelser, som alle andre børn får i deres barndom. Det er Clara blevet frarøvet, siger moderen.

- Hvis hun lige pludselig kan holde til at tage i zoologisk have eller til jul med familien igen, det vil være det allerstørste.

Epidemikommissionen hæver det nationale risikoniveau til 4, det næsthøjeste. Det sker, efter at smitten med covid-19 er øget mærkbart.

Risikoniveau 4 dækker over den vurdering, at der er "potentiale for høj sygdomsbyrde i den kommende periode".

På regional basis er alle regioner undtagen Region Midtjylland nu på risikoniveau 4.

- Samlet set vurderes epidemien fortsat at være i vækst med udtalt samfundssmitte i alle sektorer og aldersgrupper.

- Hertil kommer at billedet er blevet yderligere kompliceret af den nye variant Omikron, hvor der i løbet af meget kort tid er tale om afledt samfundssmitte, hvor særligt en række supersprederbegivenheder har spillet en rolle, står der i den nationale risikovurdering.

Risikoniveauet har ingen direkte sammenhæng med indførsel af eventuelle nye restriktioner. Det fremgår af Coronasmitte.dk, myndighedernes portal om covid-19-pandemien.

Niveauet viser dog med hvilken alvor, myndighederne ser på situationen.

Risikovurderingen, der altså hæver risikoniveauet til 4, lægger vægt på, at antallet af smittede per 100.000 indbyggere, incidensen, steg betydeligt i uge 48.

Højere risiko for smitte blandt ikkevaccinerede

Den samlede incidens er steget fra 495 til 588 i uge 48, der sluttede med 5. december.

For ikkevaccinerede steg incidensen til 1218 fra 1030 i ugen og for vaccinerede fra 387 til 477.

- Generelt er risikoen for smitte 2,6 gange højere blandt de ikkevaccinerede grupper over 12 år i forhold til vaccinerede i uge 48.

- Risikoen for alvorlige sygdomsforløb med behov for indlæggelse var i uge 47 4,2 gange højere for ikkevaccinerede over 12 år i forhold til vaccinerede, står der i vurderingen.

Der bliver også peget på, at der er høj smitte blandt 6-11-årige skolebørn. Her var incidensen i uge 48 på 1959.

- Det svarer til, at cirka to procent af aldersgruppen blev smittet i uge 48.

- Der ses en stigning i smitten blandt personale i sundheds-, undervisnings- og socialsektoren. Der ses ligeledes en stigning i antallet af tilfælde blandt beboere på plejehjem, står der.

Onsdag indførte Folketinget og regeringen en række tiltag, der skal dæmpe smitten. Blandt andet restriktioner for nattelivet og at sende skolebørn hjem fra onsdag i næste uge.

Omikron-varianten smitter i så højt et tempo, at det er et spørgsmål om meget kort tid, før den bliver den dominerende coronavariant i Danmark.

Sådan lyder det fra flere eksperter, der med bekymring følger smittetallene for varianten, der blot fra torsdag til fredag steg fra 796 til 1280 registrerede tilfælde.

Man er ikke så beskyttet mod Omikron efter to stik. Tredje stik ser ud til at hjælpe

Mads Albertsen

Eksempelvis Mads Albertsen, der er professor ved Institut for Biokemi på Aalborg Universitet og medlem af SSI's risikovariantgruppe:

- Hvis spredningen fortsætter på denne her måde, er der grund til bekymring. Så bliver det den dominerende variant i Danmark i løbet af et par uger, siger han.

Flere indlæggelser

Igen og igen lyder det dog fra fagfolk, at der endnu ikke er nok data til at sige noget om, hvor farlig varianten egentlig er.

Indtil videre henvises der primært til data fra Sydafrika, som viser hurtige stigninger i både smittetal og indlæggelsestal – men samtidig indikerer mildere sygdomsforløb. Men datagrundlaget er endnu for småt til at sige noget nagelfast om varianten.

Og grundlaget er endnu mindre herhjemme, hvor vi har et andet sundhedsvæsen end i det sydafrikanske.

Inden længe bør vi dog blive klogere.

Sådan lyder det i hvert fald fra Viggo Andreasen, der er epidemilog ved Roskilde Universitet. For nøglen til den eftertragtede viden ligger i indlæggelserne. Og netop indlæggelser med Omikron-varianten stiger over de næste uger med al sandsynlighed så meget, at man kan begynde at analysere på et mere oplyst grundlag.

- Vi bruger jo hospitalsindlæggelser til at se, hvor alvorlig sygdommen er. Men først er vi nødt til at have så mange tilfælde, at vi kan se hospitalsmønsteret hos de forskellige aldersgrupper, siger han.

18 indlagte med Omikron

Ifølge epidemiologien tager det en uges tid, fra man tester positiv, til man potentielt bliver så syg, at det kræver hospitalsindlæggelse.

Og da det ikke er mere end en uges tid siden, at smittetallene for Omikron blot var omkring 20, tager det altså tid, før varianten også sætter sit præg på hospitalssengene.

Seneste tal fra Statens Serum Institut viser, at der fredag var 18 Omikron-indlæggelser.

- Når det daglige antal af Omikron-smittede nu er omkring 500, skal vi om en uge forvente, at der dagligt er omkring fem nye indlæggelser, siger han.

Blev snydt af den britiske variant

Viggo Andreasen fortæller, at vi tidligere har konkluderet for hurtigt på en ny variant. Det skyldtes, at de indlagte aldersgrupper skævvred billedet.

- I lang tid troede vi ikke, at den britiske variant var alvorligere end den oprindelige fra Wuhan. Men vi blev snydt af, at den ældste del af befolkningen begyndte at blive vaccineret og derfor ikke blev indlagt, fortæller han.

Derfor så det ud til, at andelen af de syge med den britiske variant, der kom på sygehuset, udgjorde nogenlunde samme andel som ved Wuhan-varianten, forklarer han.

- Men kiggede vi så på hver aldersgruppe for sig, kunne man se, at den britiske faktisk var 50 procent mere hospitalskrævende, siger han.

Viggo Andreasen udsætter altså konkrete udmeldinger om den nye variant. Han forventer, at der går omkring to uger, før der kan komme mere klare meldinger.

- Det kan være, Omikron opfører sig forskelligt fra aldersgruppe til aldersgruppe. Der er altid overraskelser, når det gælder virus og biologi, siger han.

Spørger man Mads Albertsen, professor ved Institut for Biokemi på Aalborg Universitet, er meldingen ligeledes, at vi på nuværende tidspunkt ikke kan konkludere meget om Omikron.

- Det eneste, vi begynder at vide, er, at man ikke er så beskyttet mod den efter to stik. Tredje stik ser ud til at hjælpe, siger han.

Fredag nåede Omikron nye højder i Danmark, hvor 1280 blev bekræftet smittet med varianten af coronavirus. Det er en stigning på 484 tilfælde siden torsdag.

Dykker man dybere ned i tallene, tegner sig et billede af, at det særligt er blandt de 20-29-årige, hvor Omikron i de seneste dage har spredt sig.

Overordnet set frygter jeg ikke, at julen skal blive ødelagt.

Allan Randrup

Ifølge en rapport fra Statens Serum Institut kommer lige over 30 procent af smittetilfældene med Omikron fra netop den aldersgruppe.

Derefter ligger alle aldersgrupperne fra 15 til 64 år (20-29-årige undtaget) på omkring 13-15 procent.

Data tager dog ikke udgangspunkt i fredagens smittetal, men fra 7. december, som er den seneste dag, rapporten går i dybden med.

Her lå de daglige smittetal på 7162, og Omikron udgjorde 4,5 procent af smitten.

Tallene peger i retning af sociale arrangementer og nattelivet, mener Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet.

- Så de nye restriktioner ser ud til at passe godt til det, siger han til TV 2.

Aldersgruppen over 64 udgør fem procent af Omikron-smittede, mens aldersgrupperne fra 14 og ned er lavere endnu.

Uvisheder om Omikron

Fredag trådte en række restriktioner i kraft, der skal bremse den hastigt stigende smitte, hvor Omikron altså er begyndt at fylde mere og mere.

Restriktionerne betyder blandt andet, at natklubber må holde lukket, og at barer og restauranter skal lukke ved midnat.

Allan Randrup påpeger, at der i forvejen var udfordringer med at håndtere Delta-varianten uden de restriktioner, der netop er indført.

- Så kommer Omikron oven i, som har et stort vækstpotentiale, så det er klart, at det var fornuftigt af myndighederne at indsætte yderligere restriktioner, siger Allan Randrup.

Torsdag meldte Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) ud, at Omikron-tilfælde lader til at være ”overvejende milde”.

Det er dog ikke en endelig konklusion, da der er brug for yderligere undersøgelser, lød det.

Den udmelding forholder Randrup sig kritisk over for, for Omikron-varianten er fortsat ny, og undersøgelserne har endnu ikke fået en fuldstændig forståelse af den nye coronavariant.

- Pressen fanger de første par linjer, som siger, at den ikke er så alvorlig. Det kan også være, at det er rigtigt. Vi ved det bare ikke. Vi er nødt til at agere ud fra den antagelse, at den er ligesom de andre varianter, lyder det fra Allan Randrup.

Ikke bekymret for julen

Med en voksende variant og juleaften to uger væk kan der herske tvivl om, hvorvidt det er sikkert at holde juleaften med hele familien.

Allan Randrup mener dog, at man godt kan samle sig om juletræet i de danske stuer – hvis bare man er forsigtig.

Det gælder blandt andet at blive væk, hvis man har symptomer, og at blive testet, hvis man har været i nær kontakt med en smittet.

- Jeg tror, at vi inden for de rammer godt kan holde en almindelig og hyggelig jul. Vi skal måske holde lidt ekstra afstand, når vi skal stå og synge. Så overordnet set frygter jeg ikke for, at julen skal blive ødelagt.