Tyskland klassificerer nu Danmark som højrisikoområde, når det gælder coronasmitte. Det oplyser det tyske Robert Koch Institut.

Instituttet analyserer coronasituationen og rådgiver den tyske regering i sundhedsspørgsmål.

Dermed træder restriktioner, som særligt rammer uvaccinerede rejsende, i kraft natten til søndag.

Hvis man er vaccineret, er den største ændring, at man fremover skal anmelde sin indrejse digitalt.

Uvaccinerede skal derimod også kunne fremvise en negativ coronatest og samtidig i karantæne i op til 10 dage. De vil kunne afkorte karantæne efter fem dage med en negativ coronatest.

I kølvandet på stigende smitte

Der gælder dog undtagelser. Ifølge avisen Der Nordschleswiger er grænsependlere og grænsehandlende ikke omfattet af de skærpede regler, på samme måde som alle andre, der kun befinder sig på den anden side af grænsen i mindre end 24 timer.

Til gengæld kan Danmarks nye status få konsekvenser for tyskere, der har booket sommerhusferie i Danmark i forbindelse med jul og nytår.

På trods af skærpelsen er Michael Svane, branchedirektør hos Dansk Industri Transport, lettet, idet Danmark kun er endt i den mellemste af de tre tyske corona-risikokategorier.

- Vi var bekymret for, om vi ville havne i den tredje og alvorligste kategori. Så ville man skulle 14 dage i karantæne ved hjem- og udrejse, og det ville reelt have lukket juletrafikken.

- Vi forventer blandt andet, at mellem 15 og 20.000 personer rejser i tog mellem Danmark og Tyskland i forbindelse med julen. De vil ikke behøve ændre i deres rejseplaner i det omfang, at de er vaccineret, siger han til Ritzau.

Danskere skal vise coronapas ved indrejse til Sverige

Den ændrede klassificering kommer i kølvandet på stigende smittetal herhjemme.

For første gang nogensinde nåede det daglige antal nye smittetilfælde i Danmark op på fem cifre fredag.

Også Norge, Frankrig, Grønland, Færøerne og Libanon er blevet tilføjet til Tysklands liste over højrisikolande, skriver Flensborg Avis.

Udbredelsen af Omikron har skubbet til rejserestriktioner rundt omkring i verden. Blandt andet indførte Danmark i slutningen af november indrejserestriktioner for syv afrikanske lande, da Omikron på daværende tidspunkt endnu ikke var udbredt herhjemme.

Torsdag meldte Sverige ud, at de vil kræve coronapas af blandt andre danskere ved indrejse. Nabolandene har ellers hidtil været undtaget.

Snart kan hospitalsansatte i flere regioner se frem til kontante bonusser på op til 16.000 kroner.

Det er kulminationen på den vinterpakke på en ekstra milliard kroner, som et flertal i folketinget 5. december besluttede at tilføre det hårdt trængte sundhedsvæsen.

Det er op til regionerne at vurdere, hvordan de vil bruge hver deres del af milliarden – dog efter drøftelser og forhandlinger med relevante faglige organisationer.

Og fredag er aftalerne kommet på plads i flere regioner - blandt andet i Region Sjælland.

- Vi er glade for, at vi sammen med de faglige organisationer er nået frem til en aftale. Det skal være med til at anerkende den kæmpe indsats, som vores dygtige personale yder, siger regionsrådsformand Heino Knudsen (S).

Bonusser på op til 16.000 kroner

I Region Sjælland går pengene blandt andet til de døgnbemandede sengeafsnit, akutafdelingerne og intensivafsnittene.

Her får de ansatte en fastholdelsesbonus på henholdsvis 12.000 kroner og 8000 kroner afhængig af, hvilket afsnit de er ansat på. Samtidig tildeles de en bonus alt efter, hvor meget ekstraarbejde de har lagt på afdelingerne.

Også Region Hovedstaden oplyser i en pressemeddelelse, at fordelingen af pengene her på plads.

Hvad den konkret indeholder fremgår ikke af pressemeddelelsen. Men overfor TV 2 bekræfter kredsformand for Dansk Sygeplejeråd i Hovedstaden Kristina Robins, at den også indebærer en række kontante bonusser.

- Vores fokus er især på, at flere sygeplejersker bliver på jobbet og kan medvirke til at give patienterne den pleje og behandling af høj faglig kvalitet, som de forventer, siger hun i en skriftlig kommentar.

Ifølge kredsformanden får en række hospitalsansatte i hovedstaden en fastholdelsesbonus på 16.000 kroner.

Derudover tildeles nye ansatte et månedligt rekrutteringstillæg på 12.000 kroner fra januar til marts, mens ansatte på vagttunge afdelinger får en månedlig bonus på 2500 kroner fra december til marts.

Dertil kommer et yderligere tillæg på 100 kroner i timen for overarbejde og ekstraarbejde. Den bonus lægges oven i de tillæg, arbejdet normalt udløser.

Midtjylland forventer aftale mandag

I endnu en pressemeddelelse oplyser Region Midtjylland, at man her forventer, at de faglige organisationer mandag vil tilslutte sig en aftale.

Den indeholder en fastholdelsesbonus på 10.000 kroner til medarbejdere i ”særligt vagtbelastede afsnit”.

Samtidig får de medarbejdere, der påtager sig overarbejde eller frivilligt ekstraarbejde, en ekstra kontant belønning på 200 kroner i timen.

- Der ligger en ekstra belønning - og måske et ekstra incitament - til alle medarbejdere på hospitalerne, som hen over de kommende måneder vil gøre en ekstra indsats og bidrage til, at vi kommer godt gennem vinteren og får hjulpet de patienter, der har fået udskudt deres behandling, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).

Aftalen træder i kraft mandag den 20. december for de faglige organisationer, der tilslutter sig, oplyser Region Midtjylland.

Fra på søndag klokken 08.00 og fire uger frem vil der være krav om coronapas og pladsbillet i intercity- og intercity-lyntog. Kravet om coronapas vil også gælde i fjernbusser.

Det står klart, efter et bredt politisk flertal har vedtaget nye restriktioner i det danske samfund.

Kravet om coronapas og pladsbillet er en af de anbefalinger, som Epidemikommissionen har fremsat, og det har Folketingets Epidemiudvalg altså valgt at følge.

Regeringen holdt fredag eftermiddag pressemøde om de nye restriktioner, og efterfølgende holdt Folketingets Epidemiudvalg møde. Udvalget består af politikere fra en lang række partier i Folketinget.

Coronapas har ikke før været et krav i kollektiv transport

Der er i forvejen krav om mundbind i kollektiv trafik - et krav, som blev afskaffet i august efter at have været gældende et år, men som vendte tilbage i november.

Heller ikke kravet om pladsbillet er fremmed for danskerne. Det har været gældende under store dele af pandemien og frafaldt 1. august.

Det har derimod ikke tidligere været et krav, at man kan vise et gyldigt coronapas for at køre med offentlig transport. Det har dog før været oppe og vende hos Epidemikommissionen.

I november drøftede kommissionen, hvorvidt de ville anbefale coronapas i kollektiv transport, og det var også en indstilling i det første udkast, som kommissionen sendte til Sundhedsministeriet om yderligere tiltag.

Anbefaling blev droppet

Men anbefalingen blev droppet i 11. time, og direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, fortalte på et pressemøde hvorfor.

- Det vil være en stor opgave at kontrollere det grønne coronapas i den kollektive trafik, lød det.

Derudover mente han også, at det ville være uhensigtsmæssigt, da det skal være muligt at komme hen til et teststed med offentlig transport.

Han ville på daværende tidspunkt - på et pressemøde for lidt over tre uger siden - ikke udelukke, at det kunne blive et krav på et tidspunkt.

Det bliver det altså nu.

Begræns antallet af sociale kontakter

Udover krav om coronapas og pladsbillet i kollektiv trafik har et flertal i Folketinget vedtaget en lang række andre restriktioner for at mindske smitten i samfundet.

Det gælder blandt andet en total nedlukning af kulturlivet, serveringssteder der skal stoppe udskænkning af alkohol klokken 22 og lukke klokken 23 samt indendørs arealkrav i detailhandlen og til gudstjenester og religiøse handlinger.

Derudover opfordrede Mette Frederiksen (S) på fredagens pressemøde danskerne til at begrænse antallet af sociale kontakter, også i julen.

- Epidemikommissionen anbefaler, at vi kun ser familien og de nærmeste bekendte over julen, lød det fra statsministeren.

Få et samlet overblik over de nye restriktioner hér.

Der er bred politisk opbakning til alle nye coronarestriktioner, som statsminister Mette Frederiksen (S) præsenterede på et pressemøde tidligere fredag.

Det står klart efter et møde i Epidemiudvalget.

De nye restriktioner træder i kraft søndag morgen klokken 8 og varer 4 uger frem til 17. januar.

Restriktionerne omfatter blandt andet en total nedlukning af kulturlivet, herunder biografer, teatre, forlystelsesparker og lignende.

For serveringssteder indføres der forbud mod at skænke alkohol efter 22, ligesom alle ansatte med kundekontakt skal bære mundbind, selvom de kan fremvise gyldigt coronapas.

Følger kommissionens anbefalinger

Venstres sundhedsordfører Martin Gertsen beskriver det til TV 2 som en "sorgens dag", fordi det er indgribende tiltag, der bliver indført.

Han mener dog, at det er nødvendigt, og derfor har Venstre valgt at stemme for restriktionerne.

På pressemødet gjorde Mette Frederiksen det da også klart, at hun håbede på, at Folketingets partier ville bakke op.

- Det haster nu. Der er ikke mange dage at løbe på, sagde statsministeren.

Herunder kan du se de nye restriktioner:

Lokaler med erhverv der lukkes: Spillehaller Kasinoer Lege- og badelande Forlystelsesparker og tivolier Messer og lokaler til konferencer og foredrag Lokaler til kulturelle aktiviteter der lukkes: Spillesteder Teatre Biografer Museer Kunsthaller Kulturhuse Forsamlingshuse Folkehøjskoler Selskabslokaler Zoologiske anlæg Akvarier Lokaler til menighedsarrangementer og idrætsarrangementer med betalende tilskuere Tiltag på serveringssteder: Serveringssteder skal stoppe udskænkning af alkohol klokken 22 og lukke klokken 23 Generelt forbud mod salg af alkohol i perioden 22-05 Indendørs arealkrav på 2 kvadratmeter per gæst for siddende gæster og 4 kvadratmeter for stående Krav om mundbind eller visir for personale med kundekontakt, uanset om de kan forevise coronapas Krav om opsætning af informationsmateriale fra Sundhedsstyrelsen samt krav om håndsprit. Øvrige tiltag: Kravet om mundbind udvides til blandt andet lokaler på kultur- og erhvervsområdet, hvor der er offentlig adgang. Eksempelvis uddannelsesinsitutioner, køreskoler, take-awaysteder og gudstjenester. Indendørs arealkrav i detailhandlen og til gudstjenester og religiøse handlinger. Krav om pladsbillet og coronapas i intercity- og intercity-lyntog samt krav om coronapas i fjernbusser. Arbejdspladser anbefales at opfordre til hjemmearbejde. Begræns mængden af sociale kontakter i juletiden.

Nu kan personer på 18-39 år i øget risiko få fremrykket tredje vaccinestik. Det skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Fremrykningen betyder, at den pågældende gruppe kan få det tredje stik 4,5 måned efter andet stik, og det fremrykkes derfor med en måned.

Baggrunden for beslutningen er en vurdering fra Sundhedsstyrelsen af, at det kan være hensigtsmæssigt at fremrykke stikket for netop den gruppe, da mennesker i gruppen er i øget risiko for at blive alvorligt syge med covid-19.

Læge skal vurdere, om det er hensigtsmæssigt

Gruppen omfatter eksempelvis gravide, personer med svær overvægt, hjertesygdom eller personer med svær kronisk lungesygdom.

- Langt de fleste 18-39-årige har ikke en øget risiko for at blive alvorligt syge med covid-19. Men set i lyset af den nuværende epidemi mener vi, at det er en god idé, at nogle personer kan få fremrykket tredje stik, hvis en læge vurderer, at det er hensigtsmæssigt, siger Bolette Søborg, enhedschef i Sundhedsstyrelsen, i en udtalelse.

I sidste uge fremrykkede Sundhedsstyrelsen tredje vaccinestik for alle personer over 40 år. Beslutningen blev truffet på baggrund af situationen med Omikron, som myndighederne betegner som "alvorlig".

- Den spreder sig med lynets hast – også her i Danmark - og det er meget bekymrende, lød det fra direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm.

Fordele opvejer mulige bivirkninger

I den sammenhæng vurderede styrelsen, at fordelene ved at fremrykke det tredje stik fra 165 dage til 140 dage efter andet stik opvejer de mulige bivirkninger.

Aldersgrænsen blev sat ved 40, fordi styrelsen lagde vægt på, at langt de fleste vaccinerede under 40 år ikke har en øget risiko for et alvorligt forløb med covid-19. Desuden forekommer betændelse i hjertemusklen, som er én af de mulige bivirkninger, lidt hyppigere blandt unge end blandt ældre.

I pressemeddelelsen fortæller Bolette Søborg, at man skal tale med sin egen læge eller lægen på den afdeling, hvor man bliver fulgt, om hvorvidt det er en god idé at få det tredje stik en måned tidligere.

Hvis man er mellem 18 og 39 år, bliver man automatisk inviteret til et tredje vaccinestik, 160 dage efter man har fået sit andet stik.

De danske håndboldhaller og ishockeyarenaer risikerer tomme tribuner i den kommende tid.

Som følge af stigende coronasmitte har regeringen fredag indstillet til, at man lukker for betalende tilskuere til sportsarrangementer i Danmark.

Det sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde i Statsministeriet fredag eftermiddag.

Forslaget skal dog først godkendes i Folketingets Epidemiudvalg senere fredag, før det kan træde i kraft.

På pressemødet var der derimod ikke tale om at lukke ned for eliteidrætten, og heller ikke breddeidrætten blev nævnt i denne ombæring.

DIF: Vi holder vejret

Danmarks Idrætsforbunds direktør, Morten Mølholm, udtrykte tidligere på ugen bekymring med hensyn til mulige restriktioner i sporten.

- Vi har ikke hørt noget, og jeg håber ikke, det sker. Men vi lever i en usikker tid.

- Vi holder vejret i forhold til både det daglige i idrætsforeningerne, og til at kampe stadig kan gennemføres, og at der kan komme tilskuere til kampene, sagde DIF-direktøren tirsdag.

DIF har endnu ikke reageret på bagkant af fredagens pressemøde.

Skolebørn kan, som det ser ud nu, komme tilbage i klasserne som ventet 5. januar næste år.

- Det er fortsat myndighedernes klare forventning, at alle børn kommer i skole igen 5. januar, siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde i Statsministeriet.

8. december besluttede Folketingets Epidemiudvalg, at elever på folke- og privatskoler skulle sendes hjem fra 15. december til 4. januar.

Den beslutning blev truffet på baggrund af stigende smittetal.

Forventning om at lukning vil fortsætte

Regeringens mål var, hed det, at børnene skulle miste så få skoledage som muligt.

For de få resterende skoledage inden jul blev det besluttet, at børnene skulle hjemmeundervises.

Halvdelen af befolkningen har haft en forventning om, at lukningen af skolerne vil fortsætte efter den udmeldte dato.

Det fremgår af en undersøgelse, som Voxmeter har foretaget for Ritzau.

Nødvendigt at skrue op for sikkerheden

Skolerne er stadig åbne for nødpasning og undervisning i specialklasser, og det har givet udfordringer ifølge Danmarks Lærerforening, som vil have flere coronatest på landets skoler.

- Man går som lærer dagligt med en bekymring for at blive smittet. Den bekymring sætter sig i en, når man stort set dagligt er nærkontakt til en smittet. Navnlig er man jo bekymret her op til jul, siger formand Gordon Ørskov Madsen.

Han understreger, at det er vigtigt at skrue op for sikkerheden.

Danmarks Lærerforening ser gerne, at skoleeleverne bliver delt op i mindre grupper og holdt i deres egne klasser. Lærerne kan bruge visir og mundbind på de skoler, hvor smitten er høj.

I et forsøg på at holde smittetrykket nede indføres der mulighed for, at nogle skoleelever og ansatte på skolerne kan coronateste sig selv derhjemme i juleferien.

Det meddelte børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i denne uge. Initiativet er rettet mod dem, der enten ikke er vaccineret eller ikke tidligere har været smittet.