I Storbritannien ser hospitalerne nu de første smittede med Omikron på sengestuerne.

Det siger en af regeringens ministre søndag, skriver BBC.

Søndag steg det samlede antal registrerede smittede med Omikron i Storbritannien til 3137. Det er 1239 flere smittede end lørdag og en stigning på 65 procent.

Hver tredje smittede i hovedstaden London er ramt af Omikron.

Dyster prognose

Den voldsomme vækst i antallet af smittede med den nye variant kommer dagen efter, at der landede en dyster prognose på premierministerens bord.

Den advarer om, at England står over for en omfattende bølge med Omikron, og at tusindvis er i fare for at dø - medmindre regeringen indfører flere og restriktioner end dem, den har sat i søen i denne uge og næste uge.

For prognosen medregner allerede de nyeste restriktioner såsom krav om mundbind i supermarkeder, teatre og offentlig transport, coronapas på natklubber og ved større arrangementer samt en opfordring til at arbejde hjemmefra.

Advarslen kommer i en tid, hvor smittetallene er de højeste siden januar, og hvor den nye variant spreder sig som en steppebrand over England.

Derfor er Storbritanniens risikoniveau søndag blevet hævet til 4, der som i Danmark er det næsthøjeste niveau.

Stor bølge på vej

Susan Hopkins fra UK Health Security Agency, der er Storbritanniens pendant til Sundhedsstyrelsen, siger, at det nu er "uundgåeligt", at der kommer en stor bølge smittede.

Og med den megen smitte i samfundet er der en stor chance for, at Omikron finder vej til de uvaccinerede og dem med svage immunforsvar.

- Det er en stor bølge, der kommer direkte imod os. Og hvis bare den er bare halvt så alvorlig som Delta, så kan vi se frem til et meget stort antal indlagte og mulige dødsfald, siger hun til BBC.

Og det er en tanke, der skaber en knude i maven hos de ansatte på hospitalerne.

- Personalet ligger vandret og presset til det yderste. Vi har mere travlt end nogensinde før på denne tid af året, skriver NHS Providers-chef Chris Hopson på Twitter.

NHS Providers organiserer hospitaler, ambulancetjenester og andre, der tilbyder tjenester til det britiske sundhedsvæsen, NHS.

November var den næst-travleste nogensinde i NHS' statistikker over skadestuerne, mens opkald til alarmcentralen satte rekord.

De seneste måneder har der desuden været en stribe historier om ambulancer, der holder i kø med patienter og personale uden for hospitalerne i timevis, da der ikke er nok på skadestuen til at tage imod. Mindst én person er endda død under ventiden på at komme frem.

Set i det lys mener Susan Hopkins, at der snart kan blive behov for flere restriktioner.

Johnson taler til nationen

Boris Johnson har i forvejen problemer med de restriktioner, han annoncerede i onsdags, og som nu er ved at blive faset ind.

De skal stemmes gennem parlamentet på tirsdag, men der venter ham et kolossalt konservativt oprør, hvor mindst 60 af hans egne har proklameret, at de stemmer imod, da de er rasende over kravet om coronapas. Johnson har et flertal på 79 parlamentsmedlemmer.

Labour har lovet at stemme for, men det øger presset på premierministeren i forhold til flere restriktioner.

I stedet har han og resten af regeringen de seneste uger skruet op for vaccineindsatsen i England, og fra mandag kan alle over 30 år bestille tid til et tredje stik eller det briterne kalder en booster-vaccine.

Premierminister Boris Johnson taler til nationen søndag aften klokken 21 dansk tid.

Det forlyder fra Downing Street 10, at han vil opfordre briterne til at få deres booster-vacciner.

Siden foråret har der hersket bekymring blandt landets hjorteavlere, der pludselig modtog en besked fra Fødevarestyrelsen om en ny EU-lovgivning, der krævede, at hjortene enten blev øremærket eller aflivet inden starten af det nye år.

Nu, et halvt år efter, oplyser Fødevarestyrelsen, at reglerne ikke skal tolkes helt så stramt, og at der kan søges dispensation.

I Norddjurs kan en hjorteavler dog ikke bruge den nye udvikling til noget som helst. Han har nemlig allerede aflivet 80 procent af sin bestand:

- Det er noget frygteligt rod, at man først melder noget ud, og så bagefter finder ud af, at det er fuldstændigt urealistisk, lyder det fra Svend Erik Baadsgaard, der indtil for nyligt havde 140 hjorte på sin 35 hektar store hjortefarm i Hevring.

Har aflivet 80 procent af sine dyr

Svend Erik Baadsgaard så sig efter 21 år som hjorteavler nødsaget til at aflive sin bestand, fordi han ikke mente at kunne efterleve de nye regler om øremærkning. Det er simpelthen ikke muligt at indfange de mange dyr, fortalte han tilbage i oktober:

- De dyr som vi har, og som stort set alle hjortefarme har, det er vilde dyr. Det er dyr, der er enormt stærke, og som er rigtig svære at få styr på, så man kan komme til deres ører og sætte mærker i, sagde Svend Erik Baadsgaard og tilføjede:

- Man har mulighed for at bedøve dem, men hvis man gør det, så er det forbundet med en omkostning, som måske ligger fra 2000-3500 kroner. Og det er tæt på tre gange så meget, som et dyr koster.

Men nu oplyser Fødevarestyrelsen altså, at der kan gives dispensation for øremærkningen, hvis blot dyrene er opdrættet under ekstensive forhold, dyrene ikke er vant til regelmæssig kontakt med mennesker og at området, hvor dyrene holdes, sikrer en høj grad af isolering af dyrene.

Den udmelding kommer bare alt for sent, mener Svend Erik Baadsgaard:

- Lige nu der har vi aflivet 80 procent af vores dyr. Herunder også mange af vores avlsdyr, så det er håbløst for os, at der nu er en helt ny dagsorden, der er gældende, og vi kan bare starte forfra igen, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Han har besluttet at lægge tilværelsen som hjorteavler bag sig:

- Det betyder, at jeg ikke har nogen hjortefarm mere. Vores farm bliver nedlagt, og så skal vi finde ud af at lave noget andet her. Vi kommer aldrig nogensinde til at kunne lave en hjortefarm som den her igen, siger Svend Erik Baadsgaard.

Ikke styr på juraen

Europaparlamentsmedlem, Asger Christensen (V), har også kun kritik til overs for myndighedernes slingrekurs:

- Det sender et signal om, at Fødevarestyrelsen slet ikke har haft styr på juraen på det her felt, for så ville de kunnet have givet den her dispensation for lang tid siden, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Anderledes er reaktionen hos hjorteavler Tommy Andreasen ved Them i Silkeborg. Han startede som hjorteavler med 10 dyr i 2002, og har i dag lige godt 80 dyr på sin farm.

Han har ikke aflivet nogen af sine dyr, og med den nye udmelding ser det ud til, at kan han beholde dem.

- Hvis bare jeg kan få lov til at beholde hegnet og nogle af dyrene, så jeg har noget dejligt at gå og kigge på, så er jeg glad. Det her er mit akvarie, siger Tommy Andreasen.

Partiernes sundhedsordførere er ifølge TV 2s oplysninger indkaldt til møde om coronasituationen mandag klokken 13.45.

Den nærmere dagsorden til mødet kendes ikke. Men der er umiddelbart lagt op til, at ordførerne får en status på situationen fra myndighederne.

Mødet foregår ifølge Ritzaus oplysninger virtuelt og er sat til at vare til 15.15.

Der er ikke umiddelbart oplysninger, som peger i retning af, at der skulle være nye restriktioner på vej.

Omikron-varianten bekymrer

Den seneste tid har coronasituationen været præget af høje smittetal i Danmark.

Lørdag var første gang i seks dage, at smittetallet var under 6000. Søndag var det igen under 6000, men kun lige akkurat. Således blev yderligere 5989 tilfælde af covid-19 registreret i Danmark. Det viste tal fra Statens Serum Institut.

Derudover fortsætter varianten Omikron med at få større udbredelse i landet.

Eksperter har forudset, at den i de kommende uger vil tage over som den dominerende variant efter Delta.

Tredje vaccinestik fremrykket

Epidemikommissionen hævede lørdag det nationale risikoniveau til 4, som er det næsthøjeste.

Onsdag i denne uge indførte Folketinget og regeringen en række tiltag, der skal dæmpe smitten. Blandt andet restriktioner for nattelivet og at sende skolebørn hjem fra onsdag i næste uge.

Derudover blev det tredje vaccinestik søndag fremrykket endnu en gang. Fra mandag kan alle personer fra 40 år og opefter få det tredje stik mod covid-19 fire en halv måned efter det andet stik.

Ifølge Sundhedsstyrelsen direktør, Søren Brostrøm, betyder det i runde tal, at yderligere 1,5 invitationer til vaccination vil tilflyde borgerne før nytår.

Mandag klokken 9.30 vil sundhedsmyndighederne holde pressemøde om fremrykning af tredje stik.

Det tredje vaccinestik fremrykkes nu en måned for alle danskere over 40 år.

Dermed kan de få deres tredje stik 4,5 måned efter deres andet stik. Hidtil er tredje stik blevet givet efter 5,5 måned.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Fremrykningen vil træde i kraft fra mandag morgen, hvorefter man kan gå ind på vacciner.dk og booke tid. Man behøver ikke at vente på at modtage invitation i e-boks.

Vaccinerne er – som det er blevet sagt mange gange – supervåbenet

Professor Hans Jørn Kolmos

I pressemeddelelsen lyder det, at styrelsen anbefaler alle at få tredje stik så hurtigt som muligt.

De kommende dage skal man dog "væbne sig med tålmodighed", da der kan være ventetid på vacciner.dk, lyder det.

Omikron bekymrer Brostrøm

Årsdagen til fremrykningen skal findes i den nye Omikron-variant, fortæller Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, til TV 2 søndag aften.

- Den spreder sig med lynets hast – også her i DK - og det er meget bekymrende.

Foreløbige data tyder på, at Omikron kan "smutte omkring" immuniteten efter andet stik, siger Brostrøm.

- Hvis vi får tredje stik, er der meget, der tyder på, at vi så stadigvæk har en rigtig god beskyttelse mod at blive alvorligt syge, siger han.

Det er dage og uger, der tæller, i forhold til at komme på forkant med Omikron, tilføjer sundhedsdirektøren.

Drop-in vacciner

Folk over 40 år, der altså nu får fremrykket tredje stik, defineres som alle, der er født i 1981 eller tidligere år.

Og 4,5 måned betyder 140 kalenderdage - eller hvad der svarer til 20 fulde uger fra andet stik.

Fra mandag kan den pågældende gruppe også gå ned og få stikket på de vaccinesteder, der kan tilbyde drop-in vaccination.

Fra tirsdag vil cirka 60 apoteker i Region Hovedstaden også kunne tilbyde coronastikket.

Senere på ugen gælder det også apoteker i Region Syddanmark.

Over hele landet tilbyder mange praktiserende læger allerede nu vaccination.

Se, hvor du kan få vaccinestik - med og uden tidsbestilling - på vacciner.dk og coronasmitte.dk.

Ekspert: God idé at fremrykke

Spørger man Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, er det en god idé at fremrykke tredje stik.

- Vaccinerne er – som det er blevet sagt mange gange – supervåbenet, siger han til TV 2.

Også Eskild Petersen, som er professor emeritus i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet, mener, at fremrykningen er en god idé. Det siger han til Ritzau.

Lige nu kan vi se, at vaccinerne mister en del af sin effektivitet efter fire til seks måneder, forklarer Hans Jørn Kolmos.

- Så er vi simpelthen ikke beskyttet tilstrækkeligt meget længere. Og slet ikke mod den nye og mere smitsomme Omikron-variant.

Det ser dog ud til, at Omikron får lidt sværere ved at smitte mellem personer, hvis vi tilføjer det tredje stik, lyder det fra professoren.

- Ikke at vi fuldstændig tilsidesætter risikoen, men den nedsættes altså væsentligt.

Ifølge pressemeddelelsen har Sundhedsstyrelsen valgt at fremrykke tredje stik, da immuniteten netop falder efter andet stik - "særligt efter fire til seks måneder", lyder det.

Pressebriefing mandag

På Twitter opfordrer sundhedsminister Magnus Heunicke (S) danskerne til at tage imod det tredje stik.

Han skriver samtidig, at sundhedsmyndighederne mandag vil holde pressemøde om fremrykningen.

Pressemødet finder sted klokken 9.30.

20 procent er revaccineret

For personer mellem 18-39 år vil tredje stik fortsat blive tilbudt fra kalenderdag 165 efter andet stik. Revaccination med tredje stik er endnu ikke godkendt til personer under 18 år.

Onsdag vedtog Epidemiudvalget, at coronapassets gyldighed for vaccinerede forkortes fra 12 måneder til 7 måneder for alle personer over 18 år

Indtil nu har 1,2 millioner danskere fået tredje stik. Det svarer til 20 procent af befolkningen.

I alt har næsten 4,7 millioner danskere fået mindst et stik med coronavaccinen. Det svarer til 79,2 procent af befolkningen.

Det seneste døgn er der registreret yderligere 5989 tilfælde af covid-19 i Danmark, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI) søndag.

Således blev der registreret 5606 tilfælde lørdag. Det var efter fire dage med smittetal på over 6000.

Der er foretaget 182.314 PCR-prøver. Det er de prøver, hvor man podes i svælget. Og med antallet af erkendte smittede betyder det, at positivprocenten er steget til 3,2 fra 2,5 lørdag.

Røder kommuner over hele landet

Smitten er fortsat høj i hele Danmark. Alle kommuner er i rød - med en incidens på over 200 per 100.000 indbyggere - undtagen Læsø.

Hårdest ramt er Herlev Kommune med en incidens på 1450 per 100.000 indbyggere. Også Egedal, Rødovre og Hørsholm ligger højt.

Antallet af indlagte stiger med 13 til 468. Heraf ligger 65 på intensiv og 42 i respirator.

Åse Bengård Andersen er ledende overlæge ved Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet. Hun ser med tilbageholdt åndedræt på de seneste dages smittetal, men fokuserer samtidig på et helt andet tal.

- Jeg kigger jo straks efter, hvad indlæggelsestallet er, for smittetallet er stadig højt – omkring de 6000. Heldigvis er indlæggelsestallet jo nogenlunde stabilt, som det har været den seneste uge, siger hun.

Yderligere ni personer med sygdommen har mistet livet.

Overlæge holder vejret

Der har været en del indlagte i et stykke tid, og det fylder meget på sygehusene ifølge Åse Bengård Andersen. Blandt andet fordi der er mange andre indlagte af andre årsager.

- Heldigvis er kurven for de indlagte ikke lige så stejlt opadgående, som den er for den store smitte ude i samfundet. Det spændende bliver, om vi kan holde det på det niveau – om vi har set den fulde effekt af Omikron endnu, siger hun.

76,4 procent er færdigvaccinerede imod covid-19, oplyser Statens Serum Institut søndag. Det er 2.714 flere end lørdag.

35.798 har fået deres revaccination siden lørdag. I alt er 1.171.947 blev revaccineret imod covid-19.

Hvorfor virker det ikke?

Lige præcis det spørgsmål har professor Jens Lundgren stillet sig selv mange gange de seneste 22 måneder.

Vi er på en helt anden planet nu

Jens Lundgren

Udover at være professor ved Rigshospitalet er han også chef for den globale indsats for at finde behandlinger mod coronavirus.

- Det kan fandeme ikke være rigtigt. Der er noget, vi har overset.

Det var der. Dét, som hans forskerhold havde arbejdet intenst med, viste sig nemlig at virke. Og i en sådan grad, at lægemidlet remdesivir nu af mange eksperter bliver betegnet som et gennembrud i behandlingen af covid-19.

Men sådan har det ikke hele tiden været.

Behandlingen virkede ikke på patienter i respirator

Remdesivir har haft en turbulent rejse fra i maj sidste år at blive udråbt til vidundermiddel i kampen mod coronavirus til i oktober samme år at blive dømt ude af Verdenssundhedsorganisationen WHO.

I november 2020 frarådede WHO ligefrem hospitaler mod at bruge remdesivir i behandlingen af coronapatienter, da lægemidlet ifølge WHO ikke havde en betydelig effekt på overlevelseschancerne, uanset hvor syg coronapatienten var.

- Jeg var også forvirret. Jeg forstod det heller ikke. Det virkede ikke på folk, der var i respirator, siger Jens Lundgren.

Samtidig arbejdede forskerne med andre lægemidler – de monoklonale antistoffer. De fungerer populært sagt som "vaccine på dåse," fordi de efterligner immunsystemets evne til eksempelvis at bekæmpe virusser.

- De virkede heller ikke på folk, der var i respirator, siger Jens Lundgren.

Men så samlede to forskerhold uafhængigt af hinanden de brikker, der skulle til for at se hele billedet.

Det ene forskerhold hører under den globale indsats med navnet ACTIV-3, som Jens Lundgren står i spidsen for. Det andet var britisk.

Alle indlagte fik al medicin - det var en fejl

Projektet under Jens Lundgren er en del af den amerikanske forskningsindsats til bekæmpelse af covid-19 og har navnet 'Operation Warp Speed.'

Og en af de mange typer medicin, som forskerholdet har afprøvet, er de monoklonale antistoffer i kombination med remdesivir.

Remdesivir er - ligesom "antistofferne på dåse" - en kemisk fremstillet medicin. Den danner ikke neutraliserende antistoffer, men bremser derimod de enzymer, som coronavirussen skal bruge for at udvikle sig i kroppen.

- Vi ved, hvad vi står over for. Vi lavede en fejl – det var ikke bevidst – men vi lavede den fejl, at alle indlagte skulle have al medicin, siger Lundgren.

Nogen er syge af virus, andre af deres immunforsvar

Og her kommer vi tilbage til, hvorfor remdesivir og de monoklonale antistoffer ikke så ud til at have en effekt.

I starten af pandemien opfattede forskerne nemlig patienternes sygdomsbillede som om, at deres immunforsvar først havde problemer med at kontrollere virussen, og at immunforsvaret derefter overreagerede.

På det tidspunkt havde vi brugt mange uger på at slå os selv i hovedet

Jens Lundgren

Men nu ved forskerne, at der i virkeligheden er tale om det ene eller det andet: Nogle patienter evner ikke at kontrollere virussen og bliver derfor syge. Andre derimod bliver syge på et tidspunkt, hvor virussen er bekæmpet, men hvor immunforsvaret overreagerer.

- Det er et gennembrud. Hvis man skal behandle indlagte coronapatienter, skal man vide, hvorfor de er syge, siger Jens Lundgren.

For hvis patienterne er syge af virus, skal de have én type medicin som for eksempel remdesivir eller monoklonale antistoffer. Men hvis det er immunsystemet, der overreagerer, skal patienterne have immundæmpende medicin.

Og det var netop en af årsagerne til, at behandlingen ikke virkede på patienter, der på grund af covid-19-lungebetændelse var i respirator.

Af samme grund skelner forskerne nu mellem "tidlig covid-19 før indlæggelse" og "covid-19-lungebetændelse," der kræver indlæggelse.

- Antiviral behandling virker rigtig godt, når det bliver brugt tidligt i sygdommen, og den forhindrer indlæggelser. Den virker dårligere, når først en patient er blevet indlagt med lungebetændelse på grund af covid-19, siger Jens Lundgren.

Men hvordan ved lægerne så, hvad patienterne er syge af?

Udfordringen er at starte behandlingen i tide

Det spørgsmål leder videre til det, som Jens Lundgren kalder ”frontlinjen i forskningen" i øjeblikket: Biomarkører, der via blodprøver kan vise, om en patient selv er begyndt at lave de neutraliserende antistoffer.

Lige pludselig faldt brikkerne på plads

Jens Lundgren

For indlagte patienter, der har udviklet en høj andel af neutraliserende antistoffer, er også dem, der har styr på virus. Her er der i stedet tale om, at immunsystemet overreagerer.

- Biomarkørerne skal ikke alene være ret præcise, de skal kunne udføres hurtigt og give hurtigt svar. Det skal ikke være hightech. Det er vores fokus i øjeblikket, og noget vi arbejder hårdt på at få udviklet og afprøvet, siger Jens Lundgren.

Men effekten afhænger også af, hvornår behandlingen med de antivirale stoffer bliver givet. For udfordringen er at få testet de syge og startet behandlingen i tide for at forhindre lungebetændelse.

At stille simple spørgsmål til noget meget kompliceret

Her kommer vi ind på det spørgsmål, som artiklen starter med: Hvorfor virker behandlingen med de antivirale stoffer ikke? Det er det, som Jens Lundgrens' amerikanske venner kalder "The Scandinavian Way" - at stille simple spørgsmål til noget meget kompliceret.

For det var nemlig de spørgsmål, som gjorde, at Jens Lundgrens team i april stod med en ny opdagelse - som to forskerhold uafhængigt af hinanden kunne præsentere for omverdenen med to dages mellemrum i juni.

Vi bliver hele tiden overrasket

Jens Lundgren

- På det tidspunkt havde vi brugt mange uger på at slå os selv i hovedet og kritisere os selv, fordi vi blev ved med at komme frem til, at det måtte virke, siger Jens Lundgren.

Det springende punkt var at kunne måle, hvor meget virus, der var i kroppen hos de indlagte. Indtil da havde man podet patienter i næsen. Det giver mening tidligt i forløbet, fordi det til at starte med er virusandelen i næsen, der gør folk syge.

Men når patienter bliver indlagt, har virussen flyttet sig til lungerne. Derfor var forskerne på udkig efter en måde at måle andelen af virus i blodet. Og den analysemetode var der faktisk en biovirksomhed, der netop havde udviklet.

- Lige pludselig faldt brikkerne på plads. Når vi behandlede med monoklonale antistoffer, så havde dem med meget virus den største gavn.

Overlevelsesfordelen ved at give de monoklonale antistoffer var virkelig.

Men hvad så med de vaccinerede?

Forskerne kan altså nu se, om de indlagte covid-19-smittede patienter er syge på grund af virus eller deres immunforsvar. De ved, at de antivirale monoklonale antistoffer virker – og de ved, hvornår behandlingen skal sættes ind.

Men så kommer der alt det, som forskerne endnu ikke ved:

Kan gennembruddet oversættes til de vaccinerede? Hvorfor bliver nogle af de vaccinerede stadig indlagt? Er de vaccinerede anderledes?

Det er bare nogle af de spørgsmål, der lige nu fylder hos forskerne.

For selvom der nu er studier, hvor de vaccinerede er inkluderet, er det med Jens Lundgrens ord ”en ubekendt markør, som vi ikke har styr på.”

Forskerne er hele tiden bagud

Dertil kommer, at virus hele tiden ændrer sig. Og meget af forskernes viden baserer sig på den oprindelige Alfa-variant.

Vi har fat i den lange ende

Jens Lundgren

Det betyder, at videnskaben hele tiden er bagud i forhold til nye varianter og derfor skal sikre sig, at deres resultater kan overføres fra én situation til den næste.

- Vi bliver hele tiden overrasket. Virussen finder nogle andre veje end dem, der er mest sandsynlige. Vi bruger meget tid på at prøve at forudse, hvor virus er på vej hen, siger han.

Jens Lundgren vidste det ikke, da interviewet til denne artikel blev lavet, men problematikken er lige nu højaktuel med opdagelsen af den nye virusvariant Omikron.

Gode dage og dårlige måneder

Alligevel er Jens Lundgren fortrøstningsfuld.

Det skyldes ikke mindst, at gennembruddet i april betyder, at vi i dag er et helt andet sted rent behandlingsmæssigt, end da pandemien med coronavirus brød ud for knap to år siden.

- Vi er på en helt anden planet nu i forhold til vores forståelse af behandlingen af coronavirus. Vi har fat i den lange ende, siger han.

Men det tager tid at komme helt i mål, for det er langt fra hver gang, at forskerne rammer plet, sådan som det var tilfældet med vaccinerne.

Eller som Jens Lundgren husker ordene fra sin gamle chef:

- Som forsker må du forstå, at du har nogle gode dage og nogle dårlige måneder.

Den dag i april 2021 var en god dag.