Yderligere 80 præster har siden tirsdag skrevet under på en hensigtserklæring, der vil gøre op med et uhensigtsmæssigt arbejdsmiljø i Folkekirken.

Dermed har i alt 129 præster skrevet under på erklæringen, som sogne- og feltpræst i Mørkhøj Kirke, Katrine Blinkenberg, står bag.

Med erklæringen vil præsterne bryde tavsheden om blandt andet mobning, konflikter og en giftig kultur i den danske folkekirke.

- Det er opløftende, fordi vi alle sammen har et ønske om, at Folkekirken skal blive Danmarks bedste arbejdsplads, og der er så mange, der vil være med til at tage den samtale om, hvordan vi gør det til virkelighed, siger Katrine Blinkenberg til TV 2 Lorry.

De fortæller mig, at de er blevet syge, at de har sagt op, og at de er kede af det, at der er mennesker på deres arbejdsplads, der ikke trives

Katrine Blinkenberg, sogne- og feltpræst

Siden hun tirsdag stod frem hos TV 2 Lorry og fortalte om, hvordan frygt, mobning og en giftig kultur gennemsyrer arbejdspladserne i den danske folkekirke, er hun med egne ord blevet "tæppebombet" af henvendelser fra kolleger fra hele landet.

Det er dog ikke kun præster, der har rakt ud til Katrine Blinkenberg.

Også kirketjenere, organister, menighedsrådsmedlemmer har ringet til hende og fortalt om deres oplevelser med det psykiske arbejdsmiljø i Folkekirken.

- De fortæller mig, at de er blevet syge, at de har sagt op, og at de er kede af det, at der er mennesker på deres arbejdsplads, der ikke trives. Det er de samme problemer, men de ser alligevel forskellige ud, siger Katrine Blinkenberg.

Af erklæringen, der først blev trykt i Præsteforeningens blad 'Præsten', lyder det, at præsterne nu vil bryde tavsheden om blandt andet mobning, konflikter og en "pas-på-du-ikke-falder-i-unåde-kultur".

Forsøgsordning bliver gjort permanent

Onsdag sagde kultur- og kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til TV 2 Lorry, at en forsøgsordning med et rådgivningstilbud til ansatte i Folkekirken bliver gjort permanent fra starten af 2022.

Det kombineret med at "tale højt" om det, Folkekirkens ansatte oplever, mener ministeren vil kunne løse problemerne.

Rådgivningstilbuddet, der hedder Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning, har været tilgængelig for de ansatte i Folkekirken siden 2016.

Alligevel har TV 2 Lorry via aktindsigter fra Arbejdstilsynet kunne påvise omfattende problemer med mobning i de danske folkekirker de sidste 10 år gennem aktindsigter fra Arbejdstilsynet.

- Som at behandle et åbent benbrud med Panodil

Katrine Blinkenberg mener da heller ikke, at det er nok at gøre en allerede eksisterende ordning permanent. I stedet mener hun, at svaret skal findes i at se på Folkekirkens strukturelle opbygning med lup.

- Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning er fint, men det er som at behandle et åbent benbrud udelukkende med Panodil, siger Katrine Blinkenberg.

- Det hele bunder i den måde, vi organiserer os på. Det handler om strukturen. Det er det, folk fortæller om igen og igen. Det er den måde, vi organiserer os på, som gør, at konflikterne opstår. Problemerne kommer, fordi vi har to forskellige arbejdsgivere i Folkekirken.

Organisatorisk er den danske folkekirke nemlig bygget op af to søjler: Kirkeministeriet og menighedsrådet. Præsten er ansat under Kirkeministeriet, mens personalet er ansat under det demokratisk valgte og frivillige menighedsråd.

Adspurgt, om ministeren ønsker at tage den strukturelle opbygning op til revision, svarede Ane Halsboe-Jørgensen onsdag afvisende.

Torsdag aften mødtes Katrine Blinkenberg og ministeren i et live-interview i Go' Aften LIVE om de omfattende problemer med arbejdsmiljøet i Folkekirken.

Efterfølgende kontaktede Ane Halsboe-Jørgensen Katrine Blinkenberg privat og inviterede præsten ind til en samtale:

- Planen er, at vi skal tale idéer og løsninger i det nye år. Det ser jeg virkelig meget frem til, siger Katrine Blinkenberg.

Flyveforbuddet mod ti sydafrikanske lande forlænges til 14. januar.

Det oplyser Transportministeriet i en pressemeddelelse.

Landene, hvorfra det vil være forbudt at lande med passagerer uden en negativ coronatest, har været klassificeret som røde siden 27. november.

De ti lande er Angola, Botswana, Eswatini (tidligere Swaziland), Lesotho, Malawi, Mozambique, Namibia, Sydafrika, Zambia og Zimbabwe.

Ingen flyvninger til Danmark

Der er på nuværende tidspunkt ingen direkte flyvninger fra de ti lande til Danmark.

Restriktionerne betyder, at Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til de ti lande.

Desuden skal indrejsende til Danmark fra de nævnte lande have foretaget en test senest inden for 24 timer efter indrejse. Man skal desuden isolere sig i ti dage efter ankomst til Danmark.

De skærpede restriktioner blev indført i kølvandet på fund af den nye coronavariant Omikron.

Pandemien langt fra overstået

Det har transportminister Benny Engelbrecht (S) tidligere forklaret i en pressemeddelelse.

- Den globale pandemi er langt fra overstået. Derfor tøver vi heller ikke med at bruge de værktøjer, vi har.

- Nu ser vi igen en ny og tilsyneladende mere smitsom variant, og derfor genindfører vi flyveforbuddet, lød det i november.

Kravet gælder passagerer fra og med 15 år.

Udenrigsministeriet inddeler sikkerhedsniveauet i fire farver: grøn, gul, orange og rød.

Rejsevejledningerne farves ikke længere på baggrund af smittebilledet med coronavirus.

Men opstår en bekymrende virusvariant i et område, en region eller et land, aktiveres en nødbremse. Den betyder, at området farves rødt. Dermed frarådes alle rejser til området.

Fredag præsenterede regeringen og sundhedsmyndighederne en række nye restriktioner, der skal dæmme op for den stigende coronasmitte, mens juledagene snart står for døren.

Og med en smitte, der de seneste dage har nået sit højeste punkt under hele epidemien, går bekymringen på, om det nu er sikkert at samles med familie og venner omkring julebordet.

Myndighederne kommer ikke til at give konkrete anbefalinger til danskernes julefejringer, men opfordrer til, at ”man skal bruge sin sunde fornuft”, lød det fredag fra Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm.

Den melding bliver bakket op af Eskild Petersen, der er professor emeritus i infektionssygdomme på Aarhus Universitet.

- Hør, om nogen har været udsat for en seriøs smittesituation. Kender I nogen fra arbejdet, der er smittet, som I har siddet tæt ved? Hvis det ikke er tilfældet, kan man holde jul, som man plejer at gøre og danse om juletræet og synge, siger han til TV 2.

Forskelligt smittetryk i landsdele

I julen samles danskerne fra forskellige dele af landet, og her kan der være bekymringer, hvis nogle gæster kommer fra et område med et højt smittetryk.

Det kan for eksempelvis være, hvis man kommer fra København til Nordjylland, hvor smittetrykket er væsentligt lavere end i hovedstadsområdet.

Men ifølge Eskild Petersen giver det ikke mening at gøre forskel på, hvor højt smittetrykket er i de forskellige landsdele.

- Man skal huske, at det her findes overalt. Med en positivprocent omkring fem procent er der mange i samfundet, som er smittet, som vi ikke kender til.

Han fremhæver, at der fra søndag er krav om pladsbillet og coronapas i intercity- og intercity-lyntog samt krav om coronapas i fjernbusser, som kan værne mod, at man tager smitte med på juleferie.

Myndigheder gav anbefalinger sidste år

Sidste år udgav myndighederne meget konkrete anbefalinger til julen, blandt andet at man ikke skulle synge sammen rundt om juletræet. I stedet lød det, at man kunne nynne, mens man gik rundt sammen, for at undgå spredning af virus.

Sådan griber myndighederne og regeringen altså ikke ind i år, men anbefaler, at man holder sig til familien og de nærmeste bekendte i juletiden.

Derudover gentager de anbefalingen med, at man skal tage imod en vaccine hurtigst muligt, hvis muligheden er der.

Fredag blev der registreret 11.194 smittetilfælde med covid-19, hvoraf Omikron-variant udgør cirka en femtedel, forklarede statsminister Mette Frederiksen (S).

Selv om smitten i øjeblikket stiger støt på landets plejehjem og hospitaler, så har en stor del af personalet på de steder stadig ikke fået et tredje vaccinestik.

Det viser en opgørelse over vaccinationstilslutningen blandt udvalgte brancher fra Sundhedsdatastyrelsen, skriver Berlingske.

På plejehjemmene er 49,3 procent af det samlede personale blevet revaccineret. For hospitalerne hedder tallet 60,4 procent.

Ekspert undrer sig

Og det undrer professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet Hans Jørn Kolmos, at så mange endnu ikke har fået et beskyttende tredje stik.

Især fordi netop sundhedspersonale langt hen ad vejen har mistet deres immunitet, fordi de var blandt de første til at blive vaccinerede.

- Det er vist så selvindlysende, som noget kan være, at hospitalspersonalet, som står i forreste led og som er udsat for massiv smitte, skal være revaccinerede, siger han til Berlingske.

- Det samme gælder naturligvis plejehjemspersonalet. Vaccinerne reducerer smittespredningen, og det er afgørende.

Ifølge Hans Jørn Kolmos kan situationen få vidtrækkende konsekvenser for de mest udsatte borgere, men også for et i forvejen hårdt presset sundhedsvæsen, der må undvære syge og hjemsendte medarbejdere.

I en opgørelse torsdag fra Statens Serum Institut kan man læse, at der i sidste uge var 792 hospitalsansatte og 738 plejehjemsansatte, som blev testet positive med coronavirus.

Ældre Sagen bekymret

Hos Ældre Sagen følger man de stigende smittetal og er bekymrede over, at så stor en andel af plejepersonalet ikke er revaccineret endnu.

Det siger seniorkonsulent Nina Bruun til Berlingske.

- Det giver da kun mening, at man prioriterer at få vaccineret personalet, som går rundt blandt nogle af landets mest svækkede personer.

Allerede i december udtrykte Overlægeforeningen stor forundring over, at der ikke har været et større fokus på at få revaccineret personalet på landets sygehuse og hospitaler.

Sundhedsministeriet oplyser i et skriftlige svar til Berlingske, at ansatte i sundheds- og ældresektoren tilbydes revaccination efter samme anbefalinger og retningslinjer som øvrige borgere.

Her står der også, at Sundhedsstyrelsen ikke har set tegn på lav tilslutning til revaccination blandt sundhedspersonale.

På Odense Universitetshospital har sundhedspersonalet fået at vide, at alle operationer, der ikke truer patienternes liv eller førlighed skal udsættes.

Men nu viser det sig, at det ikke kun er patienter med for eksempel knæ- eller hofteproblemer, der må vente længere, end de havde regnet med.

Også hjerneoperationer og visse store kræftoperationer har den seneste tid måtte aflyses.

- Det betyder, at patienterne får en rigtig dårlig behandling, og at man risikerer, at de får det værre. Og ultimativt kan de dø i ventetiden, siger Joachim Hoffmann-Petersen, der er overlæge i Anæstesi og Intensiv Medicin på OUH i Svendborg.

Han understreger, at han ikke har kendskab til konkrete sager, hvor patienter skulle være døde som konsekvens af de udskudte operationer. Men ifølge Joachim Hoffmann-Petersen er problemet med aflysninger vokset gennem september og oktober og forværret gennem november. I øjeblikket bliver der dagligt udsat planlagte operationer.

- Eksempler kan være operationer for kræft i spiserøret, kræft i bugspytkirtlen, bypass- og hjerteklapoperationer og operationer for svulster i hjernen, siger overlægen.

Mangler intensivsenge

Visse hjerte- og kræftoperationer, og også nogle neurologiske operationer, kræver, at patienten efter operationen modtager intensiv pleje.

Men ifølge seneste opgørelse mangler der i øjeblikket 10 til 15 intensivpladser på OUH. For at skabe den nødvendige intensivkapacitet aflyser sygehuset planlagt kirurgi.

- Det er sjældent, at folk, der kommer på intensiv, har bestilt plads på forhånd. Og det betyder, at den eneste måde, vi kan skabe ledig kapacitet, er ved at aflyse de operationer, hvor patienterne skal overnatte på intensiv efter operationen, fortæller Joachim Hoffmann-Petersen.

Kirurger slår alarm

I et bekymringsbrev offentliggjort torsdag slår landets kirurger alarm over situationen i sundhedsvæsnet. Her skriver kirurgerne blandt andet, at de forventer store udfordringer “med at overholde kræftpakker” og “garantier for kræftpatienter”.

Brevet, der er sendt til Danske Regioner, er underskrevet af blandt andre Dansk Kirurgisk Selskab, hvor Per Vadgaard Andersen er næstformand.

Til daglig arbejder han som overlæge på OUH’s Kirurgisk afdeling A, der har til huse i både Odense, Svendborg og Nyborg.

Og han kalder situationen for alvorlig.

- På OUH inddeler en de kirurgiske patienter efter, om de er i grøn, gul eller rød kategori, hvor de røde er de mest syge. Lige nu prioriterer man at operere de “røde” og de “gule” patienter. Men situationen er den, at der også bliver aflyst “gule” patienter. Og der har været enkelte eksempler på kræftpatienter, der har været aflyst i få dage, fortæller Per Vadgaard Andersen.

Patienter med visse livstruende hjerte- og kræftsygdomme har ifølge loven ret til at blive opereret seneste 14 dage efter, de har givet samtykke til operationen. I de tilfælde, hvor det ikke har været muligt at overholde, har det været på grund af mangel på intensivsenge, uddyber Per Vadgaard Andersen:

- Men vi har ikke overskredet de 14 dage med mere en uge. Patienterne er blevet opereret et par dage efter de egentlig skulle, understreger han.

Lægelig direktør: Ked af udskudte kræftoperationer

Lægelig direktør på OUH Bjarne Dahler-Eriksen beklager, at sygehuset har måtte udskyde kræftoperationer, fordi der har været trangt med pladsen på intensiv.

- Vi har heldigvis kunnet modtage dem til operation nogle få dage senere. Men sådan nogle situationer er vi selvfølgelig meget kede af. For vi kan jo alle sammen sætte os ind i, hvor stor en psykisk belastning det er for både patienter og pårørende.

Ifølge Bjarne Dahler-Eriksen er de udskudte operationer udtryk for en nødvendig prioritering i en situation hvor sygehusets intensivkapacitet er under pres.

- Når vi har færre intensivpladser og vi samtidig har brug for nogle af dem til covidpatienter, så er vi nødt til at prioritere. Og der er nogle af de her patienttyper, for eksempel nogle hjertepatienter, som godt kan tåle at vente en uge eller to, uden at deres prognose bliver ringere, siger han.

Akutte patienter først

Bjarne Dahler-Eriksen er til gengæld fortrøstningsfuld, når det handler om sygehusets kapacitet til at hjælpe akutte patienter.

- Vi har en forpligtelse til altid at tage sig af akut kirurgi. Det går foran. Dem, der kommer ind og ikke kan få luft, for eksempel folk med svær lungebetændelse på grund af covid, de skal hjælpes her og nu, siger han.

På Svendborg Sygehus har overlæge Joachim Hoffmann-Petersen da heller ikke oplevet at stå i en situation, hvor han har skullet “vælge” mellem patienterne på intensivafdelingen.

- Hvis man fejler noget livstruende, skal man nok få behandling. Vi har ikke måtte prioritere mellem intensivpatienter endnu, kun mellem hvilke operationer, der skal udskydes, siger han.

En bred vifte af erhverv må efter lørdag lukke døren i for kunder foreløbigt indtil 17. januar.

Det gælder blandt andet spillehaller, kasinoer, messer og lokaler til konferencer og foredrag, spillesteder, kulturelle tilbud og idrætsarrangementer med betalende tilskuere. Zoologiske anlæg, akvarier, lege- og badeland og forlystelsesparker må også midlertidigt sige farvel til gæsterne.

Restriktionerne lander i juleperioden, hvor mange af de erhverv har noget af deres bedste indtjening, forklarer Henriette Søltoft, der er vicedirektør i Dansk Industri.

- Det er jo ikke deres skyld, at det her er sket. Det er ikke fordi, deres forretninger er dårlige. De bliver forhindret i at drive deres forretning. Det skal vi som samfund være med til at hjælpe til, at de kommer ud over, siger hun til TV 2.

Hun tilføjer, at det ikke kun er de erhverv, som nu skal lukke, der bliver ramt. Også mange følgeerhverv bliver påvirkede af de nye restriktioner.

- Det er hele turisme og oplevelseserhvervet og de tilstødende sektorer, for eksempel taxachauffører, cateringvirksomheder, noget af fødevaresektoren og transporterhvervet, der bliver ramt.

Lønkompensation til lukkede erhverv

For at imødekomme de tab, som erhvervene lider på baggrund af restriktionerne, indgik Fagbevægelsen (FH), Dansk Arbejdsgiverforening og regeringen i sidste uge en trepartsaftale om genindførelse af lønkompensationsordning.

Det betyder, at eksempelvis natklubber og spillesteder, som er tvunget til at lukke grundet restriktionerne, kan sende deres medarbejdere hjem på lønkompensation.

For følgeerhverv og virksomheder, der bliver hårdt ramt over jul og nytår, er der også aftalt midlertidig lønkompensation. Det er virksomheder, der sender over 30 procent af medarbejderne hjem som følge af restriktionerne, som er omfattet af kompensationsordningen.

I den forbindelse har Henriette Søltoft en bøn til politikerne.

- Man bliver nødt til at se på den periode, hvor man har tabt sin omsætning, at også skal matche der, hvor man under normale omstændigheder havde en meget høj indtjening, siger hun.

Hvor længe skal fælleskassen betale for erhverv, der ikke kan køre under forhold som disse?

- Vil vi have en oplevelsesindustri, som i øvrigt trækker masser af turister til landet og bruger masser af penge, som er den fremmeste ambassadør for vores samfund. Vil vi have det? Det tror jeg, de fleste danskere vil sige ja til. Det skaber arbejdspladser i hele landet og skaber sammenhængskraft.

Nye restriktioner efter smittespredning

Fredag præsenterede regeringen og sundhedsmyndighederne de nye restriktioner, som træder i kraft søndag klokken 08.

Det sker, efter coronasmitten de seneste dage har nået de højeste niveau under hele epidemien. Samtidig bliver nye Omikron-variant en større og større den af den samlede smitte.

Et af tiltagene er lukning af nogle af de her omtalte erhverv. Derudover kom myndighederne med anbefalinger til at begrænse mængden af sociale kontakter i julen, og yderligere indførte de en række tiltag på serveringssteder:

Serveringssteder skal stoppe udskænkning af alkohol klokken 22 og lukke klokken 23 Generelt forbud mod salg af alkohol i perioden 22-05 Indendørs arealkrav på 2 kvadratmeter per gæst for siddende gæster og 4 kvadratmeter for stående Krav om mundbind eller visir for personale med kundekontakt, uanset om de kan forevise coronapas Krav om opsætning af informationsmateriale fra Sundhedsstyrelsen samt krav om håndsprit.

Du kan læse et overblik over de nye restriktioner og anbefalinger her.

Frankrig vil fra januar mindske perioden mellem anden og tredje covid-19-dosis til fire måneder. Det er en måned tidligere end nu.

Afkortningen af intervallet skyldes fremkomsten af den tilsyneladende særlig smitsomme Omikronvariant.

Det meddeler premierminister Jean Castex fredag.

Den franske regering vil desuden fra det nye år indføre en regel om, at kun færdigvaccinerede kan få adgang til restauranter eller anvende offentlig transportmidler på længere rejser.

Under de nuværende regler er en nylig negativ test tilstrækkelig, hvis en person ikke er vaccineret.

- Vi kan ikke tillade, at nogle få millioner franskmænds afvisning af vacciner påvirker livet i hele landet, siger Jean Castex i en tv-transmitteret tale fredag.

Indrejseforbud fra Storbritannien

Torsdag annoncerede premierministeren et delvist indrejseforbud for personer fra Storbritannien. Han begrundede det med Omikronvariantens hastige fremmarch på de britiske øer.

Fra lørdag er det forbudt at rejse til Frankrig fra Storbritannien, medmindre man er fransk statsborger, har en fransk partner eller har permanent opholdstilladelse i Frankrig.

Det skabte fredag lange køer ved havnen i Dover i det sydlige England. Her strømmede bilister til i et forsøg på få plads på en færge til Frankrig inden midnat mellem fredag og lørdag, hvor forbuddet trådte i kraft.

Der var også store køer af rejsende til togene mellem de to lande.

Jean Castex sammenligner den tilsyneladende meget smitsomme Omikronvariant med et lynnedslag, der har ramt hele Europa. Han forventer, at den fra begyndelsen af 2022 vil være den dominerende variant på kontinentet.

Adskillige lande i Europa, inklusive Danmark, har indført nye tiltag i et forsøg på sætte en stopper for spredningen af den nye variant.

En del ansatte på landets plejehjem har valgt at sige nej tak til at blive vaccineret mod corona.

Tal fra Statens Serum Institut og Sundhedsdatastyrelsen viser, at 88,97 procent af de ansatte på landets plejehjem har fuldført deres primære vaccinationsforløb.

Med andre ord så er mere end én ud af ti ansat fortsat helt ikkevaccineret – eller har kun fået første stik.

Det bekymrer flere eksperter, for smitten spreder sig hastigt i samfundet, og Omikron-varianten bringer varsler om endnu flere smittede.

- Lige i øjeblikket med den massive smitte der er, så er det er problem, der vokser. Sandsynligheden for, at den ene medarbejder ud af de ti bliver smittet og fører smitten med ind, vokser, siger Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

Der mangler noget evidens, før jeg tør sige ja

Charlotte Andersen, ansvarshavende aftenvagt på plejecenter

Det er professor i virologi Allan Randrup Thomsen fra Københavns Universitet enig i.

- Med det smittetryk, vi har, og med Omikron og dens smitsomhed, så er det et problem, at der er nogle, der ikke er vaccineret, siger Allan Randrup Thomsen.

Han påpeger, at selvom plejehjemsbeboerne har fået deres tredje stik i form af en boostervaccine, så er det slet ikke givet, at de er fuldt beskyttede.

- De kan stadig være sårbare, fordi de har et eller andet problem med deres immunsystem på grund af alder eller andre sygdomme. Vi kan ikke være sikre på, at de er beskyttede, selvom de har fået tredje stik, siger han.

Tallene taler da også deres tydelige sprog.

I sidste uge var 46 plejehjem ramt af coronasmitte, og 87 beboere blev testet positive. De tal har ikke været højere siden januar 2021, hvor vaccineudrulningen var i sin spæde start.

De sidste fire uger er 22 plejehjemsbeboere døde med corona.

- Vi skal forsøge at reducere risikoen for, at der bliver taget smitte med ind på plejehjemmene. Det er klart, siger Allan Randrup Thomsen.

Han peger på, at den bedste løsning på problemet ville være, hvis flere ansatte lod sig vaccinere.

Det er gået over gevind

55-årige Charlotte Andersen har arbejdet i plejesektoren, siden hun var 18 år. Hun er uddannet SOSU-assistent og har siden arbejdet i mange forskellige funktioner i faget. I dag er hun ansat som ansvarshavende aftenvagt på et plejecenter, hvor hun netop er blevet sygemeldt – og så er hun ikke vaccineret mod coronavirus.

Det skyldes først og fremmest, at Charlotte Andersen mener, at godkendelsen af vaccinen er gået for hurtigt.

- Der mangler noget evidens, før jeg tør sige ja, siger hun.

Vaccinerne er blevet testet i store grupper, inden de blev rullet ud på markedet. Men Charlotte Andersen mener, at der skal gå længere tid, før hun er sikker på det komplette bivirkningsbillede.

- Jeg er blevet vaccineret ualmindeligt mange gange med de gængse vacciner, men den her teknologi var jeg hurtigt afklaret med, at jeg ikke ville tage imod endnu, siger hun.

Charlotte Andersen mener, at det giver mening at tilbyde vaccinen til de ældste og mest sårbare, men det ”er gået over gevind”, når børn og raske personer får samme tilbud.

Der er jo mange studier, der viser, at vaccinen beskytter mod både alvorlige og mildere sygdomstilfælde. Så udsætter du ikke plejehjemsbeboerne for en risiko, fordi du ikke er vaccineret?

- Nej, det mener jeg ikke. Jeg ser det ikke som en tryghed at blive vaccineret, for vaccinerede kan også smitte. Og de ældre er jo selv vaccinerede, siger Charlotte Andersen.

Debatten om vacciner bliver hurtigt ”et sammensurium af politik, restriktioner og holdninger”, mener Charlotte Andersen. I den føler hun tit, at hendes fravalg af vaccinen putter hende i en kasse.

- Enten er man vaccinebenægter, eller også følger man myndighederne blindt. Men der er en ret stor gråzone af os, der er skeptiske, og det bliver tit overset, siger Charlotte Andersen.

Bekymring i KL

I KL har man noteret sig situationen med den stigende smitte ude på de kommunale plejehjem, og landsforeningen mener, at vacciner er vejen frem.

- Vi ser med bekymring på den stigende smitte og opfordrer alle ansatte til at lade sig vaccinere og teste. Det er vores bedste våben mod smitte, siger Christian Harsløf, direktør i KL.

Jeg er ung og bliver derfor ikke så syg af det

Medarbejders begrundelse for ikke at lade sig vaccinere. Glostrup Kommune

TV 2 har i en rundspørge spurgt alle landets kommuner om vaccinetilslutningen blandt deres medarbejdere på plejecentrene.

De fleste kommuner svarer, at de ganske enkelt ikke aner, om de ansatte er vaccinerede eller ej – fordi der er tale om personlige helbredsoplysninger.

Men de resterende 46 procent af kommunerne bekræfter, at de kender til ansatte, der har takket nej til vaccinerne.

Jeg tror ikke på, at vacciner er nødvendige

Medarbejders begrundelse for ikke at lade sig vaccinere. Skanderborg Kommune

En række af kommunerne kender også årsagerne til, at de ansatte har valgt vaccinerne fra.

Nogle ansatte har begrundet deres fravalg med, at de er unge og ikke forventer selv at blive særligt syge.

Mange har været bekymrede for helbredseffekterne af en vaccination – herunder langtidseffekter, blodpropper og skader på deres fertilitet.

Der er også ansatte, der har konspirationstanker, og som mener, at vaccinen er et giftstof eller bare har den opfattelse, at vacciner ikke er nødvendige.

Vi ved ikke, hvem de er

I fagforbundet FOA, der organiserer mange af de ansatte på landets plejehjem, anerkender man, at der er behov for at få flere vaccineret.

Vi ved ikke rigtig, hvad vi skal gøre lige nu faktisk

Torben Klitmøller Hollmann, sektorformand i FOA

Men samtidig efterlyser man mere præcis viden om, hvem det er, som ikke lader sig vaccinere, så man kan målrette informationsindsatsen.

- Vi ved ikke rigtig, hvad vi skal gøre lige nu faktisk. Ikke andet end at vi skyder med spredehagl – og det er jeg ikke sikker på, er det rigtige. Vi opfordrer alle til at tage vacciner, siger Torben Klitmøller Hollmann, der er formand for social- og sundhedssektoren i FOA.

Det kommer bag på ham, at ni ud af ti ansatte på plejehjemmene er vaccinerede.

- Ni ud af ti er meget overraskende for mig. Vi havde regnet med et noget lavere tal, vil jeg sige. Vi skal dog lede efter de sidste. Men så længe vi ikke ved, hvem de er, så er det svært, siger Torben Klitmøller Hollmann.

Principper, nervøsitet for allergier, bekymring for bivirkninger, enkelte med konspirationstanker

Medarbejderes begrundelser for ikke at lade sig vaccinere. Ringsted Kommune

Han peger på, at det kunne hjælpe en del, hvis det var nemt og bekvemt for de ansatte at blive vaccineret. Ikke noget med ugelange ventetider og besvær med at skulle forlade arbejdspladsen i timevis for at tage hen til et vaccinationscenter.

- Nogle af dem, der ikke brænder så meget for det, tænker: ”Så gider jeg sgu ikke”. Og så venter de, og så kan det være, det aldrig bliver til noget. Det er lidt dem, vi skal have fat i. Det er de svære, siger Torben Klitmøller Hollmann.

Han mener, at når de ansatte tager beslutningen, så skal de bare have stikket med det samme.

- Det er ligesom med et rygestop – det skal fandeme være, når man er motiveret, og det skal være lige med det samme.

Det, jeg hører, er manglende tro på virkningen, og nogle stykker tåler ikke vaccinen.

Medarbejderes begrundelser for ikke at lade sig vaccinere. Billund Kommune Ingen forholdsregler

I TV 2s rundspørge til kommunerne blev der også spurgt, om de ikkevaccinerede udførte samme opgaver som de vaccinerede ansatte.

Der var kun 37 kommuner, der svarede på spørgsmålet, men de svarede alle ja.

- Ikkevaccinerede udfører samme opgaver som vaccinerede, netop fordi ledelsen ikke er bekendt med, hvilke medarbejdere der ikke er vaccineret, skrev Silkeborg Kommune eksempelvis i sit svar.

De få, der har oplyst det, er bekymrede for blodpropper eller forhold vedrørende graviditet og amning.

Medarbejderes begrundelser for ikke at lade sig vaccinere. Mariagerfjord Kommune

Til et opfølgende spørgsmål om, hvilke ekstraordinære forholdsregler de ikkevaccinerede så tager for at undgå at smitte beboerne, svarer de fleste kommuner – 62 procent – kort og godt: ingen.

- De ikkevaccinerede udfører de samme opgaver, og der foretages ikke særlige ekstra foranstaltninger i forhold til disse medarbejdere, skriver Kolding Kommune til TV 2.

De resterende kommuner henviser dog til, at to ugentlige PCR-tests eller en øget maskebrug er en anbefaling til ikkevaccinerede medarbejdere.

Ifølge KL har omkring 90 procent af kommunerne desuden indført krav om coronapas i hjemmeplejen.

Daglige test

Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, mener, at daglige test af medarbejderne kunne være en mulighed for at dæmme op for smitten på plejehjemmene.

- Plejehjemslederne har jo nogle værktøjer til rådighed. De kan forlange, at deres medarbejdere bliver testet. Det kunne være hver dag, så man er sikker på, at man har nulstillet dem, når de går ind ad døren, siger Hans Jørn Kolmos.

Jeg er bange for min fertilitet.

Medarbejders begrundelse for ikke at lade sig vaccinere. Glostrup Kommune

Det er professor Allan Randrup Thomsen fra Københavns Universitet enig i. Han mener også, at hyppigere test kunne være en del af løsningen.

- Hvis man vælger som personale på et plejehjem ikke at være vaccineret, så synes jeg godt, vi kunne lave et krav om, at man skulle komme med en negativ test, siger Allan Randrup Thomsen.

Hans Jørn Kolmos er af den opfattelse, at det er en klar ledelsesopgave at holde smitten væk fra de sårbare ældre på plejehjemmene.

- Det er deres opgave at sørge for, at medarbejderne er i en sådan tilstand, at de ikke smitter dem, som ligger i sengene, eller som er på institutionen. Det er rigtig vigtigt, siger professoren.

Bange for ikke at kunne blive gravid, vaccinen er et ”giftstof”, vil ikke påtvinges vaccine.

Medarbejderes begrundelser for ikke at lade sig vaccinere. Ballerup Kommune

Man kan også vælge at sætte ikkevaccinerede medarbejdere til andet arbejde, lyder det.

- Hvis der er nogle, der under ingen omstændigheder kan eller vil vaccineres, så må man jo overveje, hvad man kan gøre. Kan man omplacere dem til andet arbejde og give dem nogle arbejdsopgaver, som ikke er direkte klientnære, siger Hans Jørn Kolmos.

Han opfordrer de ikkevaccinerede medarbejdere på plejehjemmene til genoverveje en vaccination.

- Det med vacciner er ikke kun et individuelt anliggende. Det er ikke kun et spørgsmål om: ”Vil jeg vaccineres?” Det er faktisk også et spørgsmål om, hvorvidt man smitter andre, og om man vil lade sig vaccinere for samfundets skyld, siger han.

Google har fortalt sine ansatte, at de vil miste løn – og i sidste ende blive fyret – hvis de ikke overholder virksomhedens Covid-19-vaccinationspolitik, fremgår det af interne dokumenter set af CNBC. I et notat fra ledelsen sagde de, at medarbejderne havde indtil den 3. december til at erklære deres vaccinationsstatus og uploade dokumentation som […]

Omikron-varianten har overtaget i Sydafrika, hvor den blev registreret første gang.

Men denne gang er indlæggelsesraten meget lille sammenlignet med bølgen, som Delta-varianten forårsagede. Det fortalte de sydafrikanske myndigheder på et pressemøde fredag, skriver Bloomberg.

Ifølge den sydafrikanske sundhedsminister, Joe Phaahla, blev kun 1,7 procent af de smittede indlagt i anden uge af Omikron-bølgen.

For Delta-bølgen lå indlæggelsesraten på 19 procent på samme tidspunkt i starten.

En markant forskel.

Tallene kan dog ikke direkte overføres til andre lande med en anderledes befolkningssammensætning, idet den sydafrikanske befolkning er relativt ung.

Små stigninger i antallet af døde

Da Delta-varianten i juni rullede ind over Sydafrika, registrerede myndighederne i bølgens anden uge i gennemsnit 4485 nye smittede og 888 indlæggelser om dagen.

Men selvom man nu - i den anden uge af Omikron-bølgen - har registreret hele 20.207 smittede per dag, er kun 348 blevet indlagt.

Samtidig fremlagde myndighederne under pressemødet data, som tyder på, at Omikron-varianten er mildere end tidligere varianter.

Blandt andet er overdødeligheden stadig langt lavere end under sidste bølge. Det fortæller Michelle Groome, der leder afdelingen for folkesundhed ved Sydafrikas Nationale Center for Infektionssygdomme ifølge Bloomberg.

- Vi ser virkelig små stigninger i antallet af døde, siger hun blandt andet.

De fleste har allerede været smittet

Både danske og internationale forskere har dog tidligere advaret imod, at resten af verden sammenligner sig for meget med Sydafrika.

Landets gennemsnitsalder er nemlig langt lavere end i eksempelvis Danmark. Og derfor er borgerne sandsynligvis også i langt mindre risiko, når de bliver smittet.

Samtidig viser studier, at mellem 70 og 80 procent af landets befolkning allerede kan have været smittet.

Dermed kan de også have en vis grad af beskyttelse mod virussen.