En stribe nye coronarestriktioner træder i kraft søndag.

Med bred politisk opbakning i ryggen præsenterede statsminister Mette Frederiksen (S) de nye restriktioner på et pressemøde fredag eftermiddag.

Her slog hun fast, at der ikke er tale om en reel nedlukning, som vi så det sidste vinter.

- Vores mål er stadig at holde så store dele af samfundet åbent som muligt, lød det fra Mette Frederiksen (S), som dog også understregede, at vi ikke kan "lade smitten løbe løbsk."

Restriktionerne omfatter blandt andet en total nedlukning af kulturlivet, herunder biografer, teatre, forlystelsesparker og lignende.

De nye tiltag træder i kraft søndag morgen klokken 8 og varer fire uger frem til 17. januar.

Herunder kan du se de nye restriktioner:

Lokaler med erhverv, der lukkes: Spillehaller Kasinoer Lege- og badelande Forlystelsesparker og tivolier Messer og lokaler til konferencer og foredrag Lokaler til kulturelle aktiviteter, der lukkes: Spillesteder Teatre Biografer Museer Kunsthaller Kulturhuse Forsamlingshuse Folkehøjskoler Selskabslokaler Zoologiske anlæg Akvarier Lokaler til menighedsarrangementer og idrætsarrangementer med betalende tilskuere Tiltag på serveringssteder: Serveringssteder skal stoppe udskænkning af alkohol klokken 22 og lukke klokken 23. Generelt forbud mod salg af alkohol i perioden 22-05. Indendørs arealkrav på to kvadratmeter per gæst for siddende gæster og fire kvadratmeter for stående. Krav om mundbind eller visir for personale med kundekontakt, uanset om de kan forevise coronapas. Krav om opsætning af informationsmateriale fra Sundhedsstyrelsen samt krav om håndsprit. Øvrige tiltag: Kravet om mundbind udvides til blandt andet lokaler på kultur- og erhvervsområdet, hvor der er offentlig adgang. Eksempelvis uddannelsesinstitutioner, køreskoler, takeawaysteder og gudstjenester. Indendørs arealkrav i detailhandlen og til gudstjenester og religiøse handlinger. Krav om pladsbillet og coronapas i intercity- og intercity-lyntog samt krav om coronapas i fjernbusser. Arbejdspladser anbefales at opfordre til hjemmearbejde. Begræns mængden af sociale kontakter i juletiden. Prognoser med skræmmende "worst case-scenarie"

De nye restriktioner kommer efter en længere periode med stigende smittetal.

Det er den nye, smitsomme Omikron-variant, der er med til at drive smitten frem.

17. december blev der sat ny rekord for antal nye smittede på et døgn med 11.194 registrerede tilfælde med coronavirus.

Statens Serum Institut (SSI) forventer, at antallet af smittede og nyindlæggelser vil stige frem mod nytår.

Og juleaften risikerer det daglige smittetal at spænde fra 9000 og op til 45.000 personer.

Det viser nye modelberegninger fra Ekspertgruppen for matematisk modellering, skriver SSI i en rapport.

Der er dog stor usikkerhed forbundet med, hvordan Omikron-varianten vil udvikle sig i det danske samfund og dermed beregningerne, lyder det.

Tyskland vil fra mandag kræve, at alle indrejsende fra Storbritannien går i to ugers karantæne. Kravet gælder, uanset om man er vaccineret eller ej.

Det oplyser det tyske Robert Koch Institut (RKI) lørdag aften.

Dermed kategoriserer Tyskland Storbritannien som et "variantområde", der er forbeholdt de lande, hvor risikoen er størst.

- Storbritannien og Nordirland er meget hårdt ramt af covid-19. En ny, smitsom variant er også blevet fundet, lyder det på RKI's hjemmeside.

Mange smittetilfælde i London

De seneste 7 dage er der blevet fundet mere end 65.000 smittede med Omikron-varianten alene i London.

Det nye tiltag kommer, efter at Tysklands delstatsledere tidligere lørdag over for regeringen efterlyste skrappere krav for britiske indrejsende.

- Spredningen af Omikron i Storbritannien er meget bekymrende. Vi er nødt til at forhindre spredningen så længe som muligt og bremse den så meget som muligt, lød det fra ministrene.

Gælder for alle transportmidler

Ud over et karantænekrav for indrejsende fra Storbritannien er det også kun tyske statsborgere, der får lov at rejse fra Storbritannien til Tyskland fra mandag.

Reglen gælder for alle transportmidler, og en PCR-test er påkrævet for alle personer, der rejser til Tyskland.

Flere europæiske lande, herunder Frankrig, har allerede indført tiltag for at begrænse adgangen af rejsende fra Storbritannien.

Lande udnævnt som "højrisikolande"

I mellemtiden har tyske myndigheder udnævnt Frankrig og Danmark som lande med en høj risiko, hvilket er et niveau lavere end Storbritanniens.

De tyske restriktioner for højrisikolande rammer især ikkevaccinerede, der skal kunne fremvise en negativ coronatest og samtidig i karantæne i op til ti dage.

Hvis man er vaccineret, er den største ændring, at man fremover skal anmelde sin indrejse digitalt.

Lørdag aften strømmede hundredvis af mennesker til Tivoli i København. Det er sidste gang i år, at Tivoli har dørene åbne.

Mange ville nå årets sidste dag hos forlystelsesparken, men alligevel kom antallet af besøgende bag på nogle.

- Stemningen er i top, men jeg synes, at der er for mange mennesker, siger Kristine Sundby fra Amager, som har taget sine tre børn med, til TV 2.

Det er så øv, at det lukker ned igen

Michelle Bjørklund, studerende Synd for medarbejderne

Allerede ved indgangene til Tivoli var der lange køer. Børnefamilier og vennegrupper snakkede om, hvilke forlystelser de skal ind og prøve, og hvilke seværdigheder de skulle nå at se.

Fredag varslede statsminister Mette Frederiksen (S) endnu en nedlukning af kulturlivet, og den omfatter også Tivoli samt andre forlystelsesparker.

- Vi er skuffede, men vi respekterer de nye regler, siger Kasper Schumacher, som er havedirektør i Tivoli.

Han er især ked af, at forlystelsesparkens medarbejdere nu skal hjemsendes.

Nedlukningen er ærgerlig

Inde bag murene ved en af Tivolis madboder stod parret Michelle Bjørklund og Theis Madsen fra Nykøbing Falster.

De er ærgerlige over, at endnu en nedlukning rammer kulturlivet i juletiden.

- Det er så øv, at det lukker ned igen. Det er jo udendørs, så jeg kan personligt ikke se, at det ville være et problem at holde det åbent, siger studerende Michelle Bjørklund.

Æblegløgg og god stemning

Også de to veninder Susanne og Lisbeth Beltov var taget i Tivoli lørdag aften, hvor de skålede i æblegløgg.

- Jeg synes ikke, at her er alt for proppet, siger psykoterapeuten Lisbeth Beltov.

- Man kan i hvert fald godt trække vejret, tilføjer hun.

Både Lisbeth Beltov og Susanne kan dog godt se nødvendigheden i nedlukning, de høje smittetal taget i betragtning.

Høje smittetal

Den seneste uges tid er der blevet slået flere smitterekorder.

Fredag blev den seneste rekord sat med 11.559 nysmittede, men tallet lørdag lå på 8594.

Ifølge Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet, kan faldet i de daglige antal smittede være et tegn på, at de restriktioner, der blev indført tidligere i december, har en effekt.

- Det er helt bestemt et godt tegn. Med den vækstrate, vi har set med Omikron på det sidste, så ville Omikron alene skulle tegne sig for 9-10.000 tilfælde i dag, hvis den vækst var blevet ved, siger han til TV 2.

For mange mennesker

Smitten taget i betragtning var Kristine Sundby, der var i Tivoli med sine børn, ikke helt tryg ved menneskemængderne.

- Det var faktisk meningen, at vi skulle komme på mandag, men nu lukker Tivoli i morgen, så derfor kom vi i dag, siger hun.

Modsat Lisbeth Beltov og veninden Susanne mener hun, at der var alt for mange mennesker i Tivoli lørdag aften.

Hun kan dog godt forstå, at der er så proppet, da kulturlivet har haft to dage til at forberede sig på en nedlukning.

- Det er ikke nok dage. Det er nok derfor, at der er så mange mennesker her i dag, siger Kristine Sundby.

Tivolis havedirektør Kasper Schumacher fortæller, at lørdag også normalt er den travleste dag på ugen.

Omikron-varianten er på hastig fremmarch herhjemme, og det får nu betydning for landets restauranter.

Fra søndag 19. december og fire uger frem skal udskænkning af alkohol stoppe klokken 22. Restauranterne skal desuden lukke klokken 23, og der bliver krav om bedre plads mellem gæsterne.

Ole Søndergård er ejer af Bones-restauranterne i Frederikshavn og Hjørring, og han er ked af de landsdækkende restriktioner.

Restaurant-ejeren siger til TV 2, at myndighederne i stedet skulle indføre lokale restriktioner de steder i landet, hvor smitten er højest.

- Henrik Ullum (direktør for Statens Serum Institut, red.) fortalte, at det er i Storkøbenhavn, hvor smitten er klart størst. Så burde man kigge på restriktioner i det lokalområde.

Hvis effekten af restriktionerne skal være robuste, så skal de gælde for alle

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet

Ole Søndergård påpeger, at incidenstallet fredag lå omkring 600 i flere af de 11 nordjyske kommuner, mens det tilsvarende tal i mange storkøbenhavnske kommuner var 1500 og opefter.

Incidenstallet i de fem regioner – SSI 18. december

Hovedstaden: 1566 Sjælland: 1010 Midtjylland: 784 Syddanmark: 680 Nordjylland: 670

Incidenstallet angiver antallet af borgere, der er testet positive for coronavirus inden for den seneste uge per 100.000 indbyggere i hver af de fem regioner.

Større risiko for smitte i København end i Hjørring

Bones-ejeren forklarer, at man i Nordjylland før har vist, at man kan lukke hurtigt og effektivt ned.

Det skete i november 2020, hvor syv nordjyske kommuner blev nedlukket og ramt af mere omfattende restriktioner, end der var gældende i resten af Danmark.

Baggrunden var, at Statens Serum Institut havde konstateret spredning af en mutation af coronavirussen fra mink til mennesker. Myndighederne frygtede, at den muterede virus ikke ville beskytte optimalt imod størstedelen af vaccinerne.

Derfor ønsker restauratør Ole Søndergård, at noget tilsvarende nu bør overvejes i andre dele af landet.

- Jeg kunne sagtens forestille mig, at det kunne være en mulighed med hurtige, lokale nedlukninger frem for at tage alle over én kam, siger han og uddyber:

- Man skal nok ikke være den helt store matematiker for at finde ud af, at det måske er lidt mere risikofyldt at gå biografen i Storkøbenhavn end for eksempel i Hjørring, lyder det.

Afviser lokale nedlukninger

Hans Jørn Kolmos er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

Han afviser Bones-ejerens idé med lokale nedlukninger.

- Det går så hurtigt i øjeblikket med smittespredningen på grund af Omikron-varianten. Billedet kan derfor lynhurtigt ændre sig i Nordjylland, siger professoren til TV 2.

Han opfordrer samtidig til, at vi i Danmark passer på med at holde visse kommuner åbne og andre lukkede.

For det har tidligere vist sig at føre en lang række praktiske problemer med sig i form af uhensigtsmæssig "coronatrafik" over kommunegrænserne.

- Da restauranterne var lukket ned i København, men samtidig åbne på Fyn, gav det uheldig spekulation, som vi skal undgå. Det var skrupskørt, at folk i stedet kørte vestpå for at gå på restaurant, siger Hans Jørn Kolmos.

Det er hårdt, at folk bliver bange hver gang, der har været et pressemøde

Ole Søndergård, ejer af to Bones-restauranter Vanskelig diskussion

Professoren erkender, at det er en vanskelig diskussion, og han kan godt forstå argumenterne fra Bones-ejer Ole Søndergård om en lokal nedlukning især i Hovedstaden, hvor smitten udvikler sig hurtigst.

- Men hvis effekten af restriktionerne skal være robuste, skal de gælde for alle, mener Hans Jørn Kolmos.

Han køber heller ikke argumentet om, at smittetrykket er lavere i eksempelvis Aalborg sammenlignet med København.

- Det er jo ikke det samme som at sige, at smitten er lav i Nordjylland, og at der ikke er noget problem i Aalborg, siger professoren.

Kunderne forsvinder

Ifølge Ole Søndergård vil hans to Bones-restauranter slippe "nådigt" fra de nye restriktioner, men han erkender, at det er endnu en mavepuster for en i forvejen hårdt prøvet branche.

Mange restauranter kan nemlig nu forvente, at deres overskud endnu en gang vil forsvinde i december.

- Det er hårdt, at folk bliver bange hver gang, der har været et pressemøde. Det kan vi selv mærke på de første fire til seks dage efter, hvor folk annullerer deres bookinger, siger Ole Søndergård.

Omikron-varianten spreder sig hastigt i lande med en høj grad af immunitet i befolkningen.

Det oplyser Verdenssundhedsorganisationen (WHO) ifølge Reuters.

Det er uklart, om det skyldes Omikrons evne til at omgå immunitet – eller det faktum, at den er betydeligt mere smitsom end tidligere varianter.

I Storbritannien har over halvdelen af befolkningen modtaget det tredje boosterstik, mens i alt 11,2 millioner af en samlet befolkning på godt 67 millioner har været smittet med covid-19.

Alligevel er Storbritannien et af de lande, der er hårdest ramt af Omikron-varianten.

Rekorder på stribe

For tredje dag i træk slog Storbritannien fredag en trist rekord med flere end 93.000 smittede med covid-19. Af dem var 3201 personer smittet med Omikron, hvilket bringer det samlede antal Omikron-smittede op på 14.909. Det skriver Sky News.

Til sammenligning har Danmark samlet konstateret 11.559 smittede med Omikron-varianten.

Også Danmark sætter i disse dage kedelige coronarekorder på stribe. Og selvom vaccineraten herhjemme er høj, er det ligeledes Omikron, der driver smitten.

Således blev fredag femte dag i træk, hvor der blev sat ny rekord for smittetallene, som dækker over både Delta og Omikron. I alt blev der fredag registreret 11.194 nye smittetilfælde det seneste døgn.

I alt har 609.062 danskere været smittet smittet med covid-19.

I alarmberedskab

Den nye smittebølge i Storbritannien har sat premierminister Boris Johnsons regering og de britiske sundhedsmyndigheder i alarmberedskab.

Boris Johnson har indtrængende bedt alle briter om at få deres tredje vaccinestik så hurtigt som muligt:

- Ingen bør være i tvivl: Der er en tidevandsbølge af Omikron på vej. Vi står i en nødsituation i kampen mod den nye variant. Vi må omgående styrke den mur af vaccinebeskyttelse, der skal holde vores venner og familier sikre.

Tirsdag vedtog det britiske parlament en række restriktioner, der skal dæmme op for smittebølgen. De består blandt andet i, at alle briter, som ikke er færdigvaccinerede, skal fremvise en negativ test ved flere indendørs begivenheder og på natklubber.

Dystre prognoser

I weekenden offentliggjorde det britiske videnskabelige råd en ny prognose, der advarer om tusindvis af nye coronadødsfald i løbet af foråret.

Det videnskabelige råd har regnet på betydningen af, om de kendte vacciner virker godt eller mindre godt på smitten fra Omikron-varianten.

Og tallene er dystre.

I bedste fald – hvis vaccinerne virker godt – så vil England opleve omkring 25.000 dødsfald frem til slutningen af april.

I værste fald – hvis de kendte vacciner ikke virker så godt – så kan det tal stige til 75.000 nye coronadødsfald inden udgangen af april.

Indtil nu har England registreret 147.000 døde med coronavirus.

Verden kigger på Sydafrika

Omikron-varianten menes at være opstået i Sydafrika, som derfor er blandt de førende med udforskningen af dens smittemønstre.

Derfor følger internationale forskere nøje udviklingen i Sydafrika.

Her tyder helt nye tal på, at vacciner og immunitet de seneste dage har dæmpet den voldsomme smittebølge. Tallene viser, at antallet af indlæggelser i forhold til antallet af smittetilfælde falder.

Samtidig tyder nye rapporter ifølge Sydafrikas sundhedsministerium på, at personer, som tidligere har været smittet af andre virusvarianter, eller som er blevet vaccineret, er bedre beskyttet mod Omikron-varianten og mod at blive alvorligt syge.

Det skriver den britiske avis The Guardian.

Der er guirlander og julekugler fra gulv til loft, og de fås i alle former og farver. Det samme gælder de utallige varianter af led-lys, som blinker hysterisk. Der er også en hel skov af plastikjuletræer i forskellige grønne nuancer, som man kan fare vild i.

Julen er ikke en tradition i Kina, men Yiwu, som ligger i Zhejiang-provinsen i det østlige Kina, er nok det tætteste, man kommer på et epicenter for jul.

Det er nemlig her 80 procent af verdens julepynt bliver eksporteret fra de tusindvis af fabrikker, der ligger i området.

Gigantisk engrosmarked

Jeg befinder mig på verdens angiveligt største engrosmarked for julepynt og alt muligt andet, der kan være sjovt at købe, men let kan undværes.

Yiwu International Trade Market er så gigantisk stort, at det er svært at beskrive med ord. Det dækker et areal på seks millioner kvadratmeter med mere end 75.000 butikker.

Der er en hel etage med hårbøjler, pyntespænder og sløjfer og afdelinger med alt fra legetøj og plastikblomster til hårshampoo og regnjakker.

Rensdyrgevir hitter

Når det gælder julepynt, er et af de store hits i Europa lige nu hårbøjler med rensdyrgevir og nissehuer på, fortæller Wang Yazhen, der også sælger julesokker og nissehuer i tusindvis.

Tidligere var Yiwu, som er en lille by i kinesisk målestok med sine godt en million indbyggere, et knudepunkt for tilrejsende indkøbere fra hele verden. Men det har pandemien sat en stopper for.

Nu foregår næsten al handel online, og det gav et dyk i omsætningen i 2020, men det er gået bedre i år, fordi kunderne har vænnet sig til de nye formater.

Næsten alt er rykket online

- Folk kan ikke komme til Kina lige nu, så vi er begyndt at sælge online. Vi sender billeder af de nye produkter via WeChat eller mail, og så kan de bestille online, siger Yang Xiaojia, der eksporterer guirlander til blandt andet Europa, Mellemøsten og Korea.

Men det er naturligvis lettere at sælge til eksisterende kunder end at skaffe nye kunder, når man ikke kan mødes fysisk. Derfor er flere handlende nu også begyndt at satse på det kinesiske marked, hvor julepynt er blevet populært i indkøbscentre og på restauranter, især i de store byer.

Men hvorfor er det nu lige, at man fejrer jul? Da jeg spørger sælgeren Yang Xiaojia, griner hun højt og siger:

- Det ved jeg virkelig ikke. Jeg har aldrig rigtig undersøgt det, selvom jeg arbejder i den her industri.

Aner ikke, hvorfor man fejrer jul

Svaret går igen hos alle, jeg snakker med. Også hos Wang Yazhen, der sælger nissehuer og hårbøjler med gevir.

- Jeg ved det ikke. Men vi ved, at julemanden bringer gaver ud, siger hun grinende og tilføjer, at julen er en højtid, hvor familier samles ligesom til kinesisk nytår.

Julen har intet med Jesus og kristendommen at gøre i Yiwu, hvor det er jul hele året. Julen er ren business.

Fra søndag bliver pladsbilletter et krav igen, hvis man skal køre i Intercity eller Intercity-lyn-tog, men det vil fortsat koste 30 kroner at købe en pladsbillet.

Det fortæller Tony Bispeskov, som er informationschef hos DSB, til TV 2.

- Vi er godt i gang med juletrafikken, og langt de fleste mennesker, som skal hjem til jul, har allerede bestilt pladsbillet. Men i samme øjeblik en pladsbillet er gratis, risikerer vi en situation, hvor folk, der ikke har fået en billet, ikke kan komme hjem til jul, fordi folk hamstrer billetter, siger Tony Bispeskov.

Han tilføjer, at DSB i begyndelsen af den kommende uge vil tage stilling til, hvorvidt pladsbilletterne fortsat skal koste noget efter jul.

Billetter bliver ikke returneret

Sidste gang det var et krav at have en pladsbillet i flere tog, var billetterne gratis, men erfaringen fra dengang er netop, at folk hamstrer billetter til forskellige afgange, hvis de ikke er sikre på, hvilken afgang de vil tage.

Og det er ikke altid, de billetter, som man ikke skal bruge, bliver returneret, lyder det fra Tony Bispeskov.

Er det fair, at billetterne fortsat vil koste noget, når det bliver et krav at have en pladsbillet?

- Vi risikerer, at folk booker flere pladser, end de har brug for, og juletrafikken er vigtig for mange mennesker. Så vi fastholder prisen for at give folk den tryghed, at de kan få en pladsbillet.

Kravet om pladsbillet gælder som udgangspunkt frem til 16. januar.

Krav om coronapas

Udover kravet om pladsbillet i bestemte tog bliver det fra søndag klokken 8 obligatorisk at have coronapas i fjernbusser og fjerntog. Det er første gang under pandemien, der er krav om gyldigt coronapas i kollektiv transport.

- Det går rigtig stærkt med smitten lige nu, og derfor er der også brug for ekstra opmærksomhed og ekstra tiltag, så juletrafikken kan opretholdes og smittespredningen mindskes. Derfor indfører vi nu krav om coronapas på de lange rejser samt pladsbilletkrav, så der ikke er overfyldte tog i juleperioden, hvor mange rejser længere, siger transportminister Benny Engelbrecht (S) i en pressemeddelelse.

Det er desuden fortsat et krav, at man bærer mundbind eller visir, når man kører i kollektiv trafik, og fra søndag gælder kravet også for ansatte i transportsektoren.

Statens Serum Institut (SSI) forventer, at antallet af smittede og nyindlæggelser vil stige frem mod nytår.

Og juleaften risikerer det daglige smittetal at spænde fra 9.000 og op til 45.000 personer.

Det viser nye modelberegninger fra Ekspertgruppen for matematisk modellering, skriver SSI i en rapport.

Der er dog stor usikkerhed forbundet med, hvordan omikronvarianten vil udvikle sig i det danske samfund, og dermed beregningerne, lyder det.

Det skyldes, at det blot er tre uger siden, at Omikron-varianten for første gang blev opdaget herhjemme. Og dermed har der været en kort periode med tilstrækkelig indsamling af data i Danmark.

Ifølge SSI afhænger antallet af smittede og nyindlæggelser blandt andet om graden af vigende immunitet for Omikron-varianten og danskernes generelle adfærd.

Desuden fremhæver SSI følgende faktorer, der alle gør fremskrivningerne usikre:

Hvor godt færdigvaccinerede og revaccinerede personer er beskyttet mod infektion og indlæggelse Hvor smitsom Omikron-varianten er sammenlignet med Delta-varianten Om smitte med Omikron-varianten medfører en større eller mindre risiko for et alvorligt sygdomsforløb end Delta-varianten Hvor meget mere Omikron-varianten er i stand til at forårsage re-infektion

Tidligere på ugen lød det i en udtalelse fra Statens Serum Institut, at det blot var et spørgsmål om tid, før Omikron-varianten ville blive den dominerende variant i Danmark.

Den yderst smitsomme variant af coronavirus er senest opgjort til at udgøre cirka 27 procent af smittetilfældene herhjemme.

Kan også medføre flere indlæggelser

De mange smittetilfælde kan samtidig give imellem 120 og 250 daglige nyindlæggelser 24. december.

Det sker, hvis Omikron-varianten har samme indlæggelsesrisiko som Delta-varianten.

- Der er stadig store usikkerheder omkring indlæggelsesrisikoen for Omikron-varianten. Og der er indikationer på, at varianten kan være mindre alvorlig, udtaler Camilla Holten Møller, der er leder af ekspertgruppen under SSI.

Derfor har SSI også lavet beregninger for, hvis Omikron-varianten viser sig at være halvt så alvorlig som Delta-varianten.

- Hvis det er tilfældet, ser vi i modellerne frem mod daglige nyindlæggelser juleaften i størrelsesordenen 120-190, siger Camilla Holten Møller.

Til sammenligning er der lørdag registreret i alt 126 nyindlæggelser med covid-19.

Ekspertgruppen under SSI har i alt regnet på otte forskellige scenarier omkring smittetal og nyindlæggelser som følge af Omikron-varianten.

Ekspertgruppen er kommet frem til, at samtlige udfald giver stigende smittetal og nyindlæggelser.

Lørdag er 8594 bekræftet smittet med covid-19 ifølge Statens Serum Institut (SSI). Antallet af smittede falder dermed med 2600 i forhold til fredag.

13 personer har mistet livet, hvilket bringer det samlede antal døde med covid-19 op på 3067.

Antallet af indlagte vokser med 15 personer, så der samlet er 533 indlagte.

Af de indlagte er 65 personer på intensiv, og 35 er i respirator.

De positive tests er fundet blandt 233.670 PCR-test. Dermed lander positivprocenten på 3,68 procent, hvilket er en nedgang fra 5,03 procent i fredags.

Vidner om, at restriktionerne virker

Ifølge Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet, kan faldet i smittede være et tegn på, at de restriktioner, der blev indført tidligere i december, har en effekt.

- Det er helt bestemt et godt tegn. Med den vækstrate, vi har set med Omikron på det sidste, så ville Omikron alene skulle tegne sig for en 9-10.000 tilfælde i dag, hvis den vækst var blevet ved, siger han til TV 2.

Han understreger dog, at man skal være varsom med at tolke for voldsomt på både store og små tal, da der kan være et efterslæb i at få undersøgt PCR-prøverne hos SSI, lyder det.

- Når tallet var meget stort for et par dage siden, var det fordi, man havde færdiggjort en hel del prøver, og det her tal kunne man desværre også tolke som, at man er bagude med at få færdiggjort en del prøver.

For tidligt at tolke

Tidligere i december indførte Folketinget restriktioner mod blandt andet nattelivet, hvor natklubber måtte lukke, og søndag træder yderligere restriktioner i kraft, hvor blandt andet kulturinstitutioner og forlystelsesparker må lukke midlertidigt.

Svend Ellermann-Eriksen, der er ledende overlæge på Mikrobiologisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital, mener også, at man skal være forsigtig med at tolke for meget på dagens tal.

- Tallene svinger meget op og ned fra dag til dag, og derfor kan et enkelt fald ikke tages til indtægt for, at smitten er stabil igen. Men vi kan håbe på, at det er reelt, og at det er fordi, at befolkningen tager det alvorligt og sørger for at lade være med at have så mange kontakter, siger han til Ritzau.