Lukkede diskoteker. Hjemsendte børn og forsamlingsforbud.

Restriktioner, der allerede fra næste uge igen kan blive en del af danskernes hverdag.

Det sker næsten nøjagtig et år efter, at stigende smitte lukkede Danmark ned. En nedlukning, der efterfølgende blev forlænget på grund af en ny variant.

For det var på et pressemøde 16. december 2020, at statsminister Mette Frederiksen (S) blandt andet bebudede hjemsendelse af skolebørn og nedlukning af storcentre og butikker.

Jeg tror ikke, at der havde været tale om en lige så stor hammer, hvis vi fortsat kun havde Delta-varianten

Allan Randrup Thomsen

Knap 365 dage senere har vi igen stigende smitte, en ny variant og et pressemøde med en statsminister, der meddeler nye restriktioner. I hvert fald hvis regeringen følger anbefalingerne fra Epidemikommissionen.

Alligevel er i år markant anderledes end sidste år, og det kan én graf være med til at give et øjebliksbillede af:

For på trods af at smitten i år er markant højere sammenlignet med samme tidspunkt sidste år, følger antallet af indlæggelser blandt de smittede ikke procentvis med i samme tempo. Og ifølge eksperterne skyldes det vaccinerne.

Ikke lige så mange smittede ender på hospitalerne

Hvis man sammenligner kurven for antallet af smittede i år og sidste år, ses det, at antallet af smittede i år er markant højere.

Det samme viser kurven for antallet af indlagte. Den er også i år højere end på samme tidspunkt sidste år.

Men ved at sætte de to grafer sammen, kan man se, at antallet af indlagte i år - på trods af et markant højere antal smittede - ikke er steget tilsvarende.

- Vi kan i år tillade os et højere antal smittede, fordi der ikke er lige så mange smittede, der ender på hospitalet. Og det bliver endnu bedre, når flere får et tredje stik, og når flere børn mellem 5 og 11 bliver vaccineret, siger Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet.

Han kalder grafen en forsimplet måde at vise forskellen mellem sidste år og i år. Forsimplet, fordi der er tale om et øjebliksbillede, som ikke viser, hvor mange af de smittede der eventuelt vil blive indlagt med coronavirus om 10-14 dage.

- Tallene var ved at stagnere

Sidste år i december svingede regeringen og sundhedsmyndighederne den store hammer: nedlukning, der på grund af Delta-varianten endte med at vare til foråret.

Og selv om i år er markant anderledes end sidste år, ser det ud til, at hammeren på statsministerens pressemøde onsdag vil være lidt større, end smitte- og indlæggelsestallene i en vaccineret befolkning egentlig taler for.

- Tallene var ved at stagnere. Men nu har vi også Omikron-varianten, siger Allan Randrup Thomsen.

Sundhedsmyndighederne måtte efter 10 dages forsøg opgive at inddæmme smitten med varianten.

Omikron medfører en større hammer

Flere af Epidemikommissionens anbefalinger går på blandt andet at begrænse større forsamlinger.

Årsagen er ifølge Allan Randrup Thomsen, at det foreløbigt ser ud til, at Omikron-varianten er mere smitsom og er "god til at udnytte" netop supersprederbegivenheder. Og også bedre end Delta-varianten.

Også de mindre skolebørn skal ifølge kommissionens anbefalinger sendes tidligere på juleferie – ligesom det var tilfældet sidste år.

Smitten er lige nu størst i netop denne gruppe, men myndighederne har indtil nu været tilbageholdende med igen at sende børnene hjem fra skole. Når Epidemikommissionen anbefaler netop hjemsendelse, skyldes det ifølge Allan Randrup Thomsen blandt andet Omikron-varianten.

Der har endnu ikke været Omikron-tilfælde blandt børnene, men når den begynder at sprede sig til skolerne, er der også grundlag for, at den spreder sig hurtigt.

- Jeg tror ikke, at der havde været tale om en lige så stor hammer, hvis vi fortsat kun havde Delta-varianten. For i år er meget anderledes end sidste år, siger Allan Randrup Thomsen.

Send alle grundskoleelever hjem allerede 15. december.

Sådan lyder regeringens indstilling på baggrund af Epidemikommissionens anbefalinger inden pressemødet om nye coronarestriktioner onsdag aften. Det erfarer TV 2.

Men det vil skabe ”kolossale problemer” i mange danske virksomheder, hvis skolebørnene sendes hjem op til en uge før juleferien egentlig skulle starte.

Det vil koste blod, sved og tårer ude i virksomhederne

Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv

Det siger direktør i Dansk Erhverv Brian Mikkelsen til TV 2.

- Børnene skal jo passes på den ene eller den anden måde, og det vil vi skulle finde nogle løsninger på. Men det vil skabe kaos i rigtig mange virksomheder, siger han.

- Vi vil finde løsninger

Ifølge Brian Mikkelsen er det vigtigt at holde coronasmitten under kontrol.

Samtidig understreger han, at de fleste danske virksomheder nok skal finde en løsning, hvis deres medarbejderes børn pludseligt sendes hjem.

- Vi vil være bekymrede for yderligere nedlukninger. Men beslutter man sig for det, vil vi finde en løsning på det. Det har vi gjort de seneste 21 måneder, siger han.

Ifølge Dansk Erhvervs direktør kan det blandt andet være at opdele medarbejderne i hold, hvor nogle arbejder hjemme, mens andre møder ind.

Og samtidig kan meget løses med digitale løsninger.

- Men det vil koste blod, sved og tårer ude i virksomhederne, hvis skolebørnene sendes tidligt hjem, siger Brian Mikkelsen.

Opfordrer til at genindføre kompensation

Sammen med skolelukninger anbefaler Epidemikommissionen også blandt andet en nedlukning af nattelivet og en nedlukning af serveringssteder fra midnat og frem til klokken 05.

Men ifølge Dansk Erhverv må det skulle følges af nye kompensationer til de ramte virksomheder.

- Hjemsendelser af børn og tidsgrænser for, hvornår virksomheder skal lukke, vil være uoverskueligt for rigtig mange danske virksomheder, siger Brian Mikkelsen.

Samme budskab lyder fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Her opfordrer direktør Jacob Halbraad til at genindføre blandt andet lønkompensation for virksomheder, hvis de tvangslukkes.

- Hvis vi nu endnu en gang skal til at tage et stort ansvar, som vi har gjort i det seneste halvandet år i dansk erhvervsliv, så er det også ret og rimeligt, at der holdes hånd under virksomhederne, siger han til TV 2.

- Undgå stop and go

Hos Dansk Erhverv opfordrer Brian Mikkelsen til at undgå en ”stop and go”-situation, hvor erhvervslivet skiftevis åbnes og lukkes ned.

I stedet ser han hellere, at der justeres på brugen af mundbind og sættes fart på vaccinationer, inden der gribes til nye nedlukninger.

- Der må vi finde nogle håndtag, som sikrer, at vi stadig har et velfungerende samfund og nogle virksomheder, som er åbne, og som kan tjene penge hjem til det danske samfund, siger Brian Mikkelsen.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra både Fagbevægelsens Hovedorganisation og 3F. De vil dog først forholde sig til eventuelle restriktioner, når de meldes ud fra regeringen.

En tredje vaccinedosis fra Pfizer giver en "betydelig" beskyttelse mod Omikron-varianten, mens effekten af to stik er "forringet betragteligt".

Det melder vaccineproducenten onsdag i en pressemeddelelse.

Konklusionen kommer på baggrund af et tidligt studie foretaget af Pfizer selv. Her har blodprøver fra personer, som har fået to vaccinedoser, vist, at niveauet af antistoffer var 25 gange mindre, når det blev udsat for Omikron-varianten.

Ifølge Pfizer er der dermed indikationer på, at to vaccinedoser ikke er nok til beskytte mod smitte med varianten, der lige nu trækker overskrifter over hele verden. Men til gengæld var billedet noget mere opløftende efter en tredje dosis:

Blodprøver fra folk, der var blevet revaccineret for en måned siden, viste, at niveauet af beskyttende antistoffer var på samme niveau, som man har set blandt folk, der havde fået to stik mod tidligere varianter af coronavirussen.

Tyder på beskyttelse mod det værste

Selvom to stik altså ser ud til at beskytte noget ringere mod smitte med den nye variant, har Pfizers studier også vist, at Omikron ikke ser ud til at have væsentlig betydning for de såkaldte T-celler, som også er en del af immunforsvaret. Og det er godt nyt.

For det tyder på, at "vaccinerede personer stadig kan være beskyttede mod alvorlige tilfælde af covid-19," lyder det fra Pfizer.

Alle studiets resultater er dog kun foreløbige, skriver Pfizer, der arbejder på at indsamle mere data.

At Pfizers-vaccinens effekt bliver nedsat i mødet med den nye variant har man også set i Sydafrika, hvor et forskerhold tidligt onsdag kunne offentliggøre resultatet af et lille studie foretaget blandt 12 personer. Her så man, at antistofniveauet var nedsat med 40 gange, når der var tale om Omikron-varianten.

Forskerne bag studiet, der endnu ikke er bedømt af fagfæller, konkluderede også, at tidligere smittede og vaccinerede så ud til at være bedre beskyttede mod Omikron-varianten. Det tyder også på, at boosterdosen kan spille en vigtig rolle.

Tilpasset vaccine kan være klar til foråret

Hvis det viser sig, at varianten påvirker vaccinens effekt for meget – også selvom man får den tre gange – er der også opløftende nyheder fra Pfizer.

Virksomheden regner nemlig med at kunne have en tilpasset version af vaccinen klar til marts næste år.

I det tilfælde vil det ikke ændre på, hvor mange doser Pfizer regner med at levere, lyder det – og det er fire milliarder doser i løbet af 2022.

En million invitationer inden årsskiftet

Herhjemme er Delta-varianten stadig den dominerende variant.

Men myndighederne er opmærksomme på antallet af Omikron-tilfælde, fordi varianten ser ud til at være mere smitsom end de tidligere virusvarianter. Onsdag var der konstateret 398 tilfælde af varianten i Danmark.

Samtidig er udrulningen af tredje vaccinedosis i gang i Danmark.

Sundhedsstyrelsen regner med, at over 2,5 millioner danskere vil være blevet inviteret til revaccination i løbet af 2021 – og en million af dem i løbet af december måned.

Der er registreret 6629 nye tilfælde af coronavirus på et døgn.

Tilfældene er fundet blandt 198.223 PCR-prøver.

Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Onsdagens antal smittede er det højeste fundet på et døgn.

Tirsdag toppede smittetallene med 6324 nye coronatilfælde. Det var det højeste på et døgn under coronaepidemien i Danmark.

Positivprocenten, som er andelen af smittede blandt de testede, falder en lille smule fra 3,40 tirsdag til 3,34 onsdag.

Tallet var endnu højere mandag, men SSI oplyste, at man på grund af "udsving i prøve-flowet og svartid i løbet af weekenden" havde registeret et meget højt tal.

Tallet, som mandag var 7146 smittede, dækkede over, at de nye positive prøver fordelte sig hen over weekenden og ikke bare søndag.

Onsdag viser data fra SSI desuden, at antallet af indlagte med coronavirus på de danske hospitaler falder med 4 til 461.

66 af dem er på intensiv. Heraf befinder 38 sig i respirator.

Syv døde med corona

Der er desuden kommet svar på 234.660 lyntest. De positive tilfælde herfra indgår dog ikke i smittetallet på grund af usikkerhed.

Der er yderligere registreret syv coronarelaterede dødsfald.

Mens mange borgere testes hver dag, bliver flere også vaccineret. Det seneste døgn har 13.804 personer fået enten det første eller andet stik med en coronavaccine.

Onsdag er 76,2 procent af befolkningen færdigvaccineret, mens 17,8 procent har fået et tredje stik.

Ifølge Henrik Nielsen, som er professor og overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling ved Aalborg Universitetshospital, er det vigtigt at huske på, at coronasmitten er højst blandt børn, når man ser onsdagens rekordhøje smittetal.

- Man tyndslider børnefamilierne, hvis man vælger at lukke skolerne igen, for børnene skal nok blive smittet.

- Det vil måske være en fordel, at barnet når at blive smittet inden juleaften og dermed ikke tager corona med hjem til bedsteforældrene, siger han.

Nattelivet skal lukkes, skoleelever sendes hjem før tid, og så skal det være slut med at købe alkohol fra 24 til 05.

Sådan lyder nogle af Epidemikommissionens anbefalinger, som Folketingets partier skal drøfte klokken 12.15, erfarer TV 2.

Regeringens støttepartier har inden mødet sagt, at de vil følge anbefalingerne fra myndighederne, og nu roser to sundhedseksperter samstemmende initiativerne.

Der har været rygter om, at Omikron skulle være mildere end Delta, men det er meget usikkert, så det kan vi ikke handle ud fra.

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimental virologi ved Københavns Universitet

Ifølge dem skal de foreslåede restriktioner ses i lyset af, at der stadig er mange ubekendte ved Omikron-varianten.

Derfor handler det om at udvise rettidig omhu, mener professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet Hans Jørn Kolmos:

- Vi har ikke tid til at vente to måneder på at vide mere om Omikron-varianten, når vi kan se, hvordan den udvikler sig i Danmark. Situationen er usikker, og vi ved ikke i hvilket omfang, man bliver alvorligt syg af den endnu. Derfor er man nødt til at anlægge et forsigtighedsprincip.

De første foreløbige resultater fra Sydafrika har indikeret, at Omikron-varianten er meget smitsom, men at antallet af dødsfald og indlæggelser stiger mindre drastisk.

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, advarer også mod, at man konkluderer for meget på de indledende resultater. Blandt andet fordi den sydafrikanske befolkning er yngre end den danske, og der derfor er færre i risikogruppen.

- Der har været rygter om, at Omikron skulle være mildere end Delta, men det er meget usikkert med de sydafrikanske data, så det kan vi ikke handle ud fra. Vi er nødt til at gøre noget her og nu, siger han.

Stort smitteudbrud i Viborg-området

Tirsdag var der fundet 398 tilfælde med Omikron-varianten i Danmark. Desuden var der i alt 6324 nye coronatilfælde. Det er det højeste antal på et døgn under epidemien.

Blandt andet har der været større udbrud af smitte med Omikron ved en julefrokost i Viborg, hvor 69 af 150 deltagere blev konstateret smittet. Efterfølgende har smitten spredt sig til tre gymnasier i regionen, der har medført massive hjemsendelser.

Ligeledes har der været konstateret smitte med Omikron ved koncerter i Aalborg og København.

Og netop julefrokoster og koncerter står for skud ud fra Epidemikommissionens anbefalinger.

Kommissionen opfordrer til, at man aflyser sociale arrangementer - herunder julefrokoster - og at der indføres forbud mod at samle mere end 50 stående gæster ved indendørs koncerter. Desuden lukkes nattelivet ned.

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, kalder forslagene for fornuftige.

Det handler om at sikre, at for mange mennesker ikke samles under omstændigheder, hvor der er stor risiko for smitte som ved koncerter og julefrokoster:

- En nedlukning af nattelivet er også nødvendigt, for jo længere vi når ud i natten, desto mere uhensigtsmæssigt opfører folk sig, og det øger smittemulighederne, siger han.

Regner ikke med yderligere restriktioner

Epidemikommissionens anbefalinger er inddelt i tre trin fra 10. til 19. december, og hverken Hans Jørn Kolmos eller Allan Randrup-Thomsen regner med yderligere tiltag frem mod jul og nytår.

Dermed tror de heller ikke på restriktioner, som dem der prægede julen 2020. Her var det regeringens kraftige anbefaling, at man blot samlede sig ti personer til jul, mens landets detailhandel blev lukket ned fra 25. december.

- Den type restriktioner, vi får nu, virker ikke fra den ene dag til den anden, så jeg tror, at myndighederne tager den dybe indånding, og så må vi se, om der skal gøres mere efter nytår, siger Kolmos.

Randrup Thomsen forventer ikke noget stort knæk på smittekurven trods de nye restriktioner, men at de skal sikre, at der fortsat er under 500 indlagte på sygehusene.

- I modsætningen til tidligere, når en ny variant har taget over, så ser vi ikke det mønster, at smitten fra den gamle variant er aftagende. Så Omikron kommer til at ligge oven i de udfordringer, vi har med Delta, men med de foreslåede restriktioner kan vi holde skindet på næsen, vurderer virologen.

Restriktioner skal forbi kommission og udvalg

Det er Epidemiudvalget, der skal beslutte, om man vil følge Epidemikommissionens anbefalinger. Der skal være flertal i udvalget, før der kan vedtages nye restriktioner.

Folketingets Epidemiudvalg mødes onsdag klokken 14, hvor det skal forholde sig til anbefalinger fra Epidemikommissionen om nye restriktioner.

Statsminister Mette Frederiksen (S) afholder pressemøde klokken 18.30 om de nye coronarestriktioner.

Statsministeriet indkalder til et pressemøde onsdag klokken 18.30 om coronasituationen i Danmark.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har allerede varslet nye restriktioner. Dog uden at gå i detaljer.

Coronasmitten stiger, selvom der allerede er krav om mundbind i offentlig transport og i butikker, og selvom coronapasset er blevet genindført flere steder.

Tirsdag blev der registreret 6324 nye tilfælde af coronavirus i Danmark. Det er det højeste antal på et døgn i løbet af epidemien.

En ny variant kaldet Omikron har spredt sig i samfundet fra det sydlige Afrika og skabt bekymring for, om den er mere smitsom.

Folkeskoler bør sendes hjem

For at begrænse den stigende smitte med coronavirus anbefaler Epidemikommissionen, at folkeskoleelever bliver sendt hjem fra skole 15. december til og med 4. januar.

Det erfarer TV 2 onsdag.

Epidemikommissionen kan komme med indstillinger til Folketinget og regeringen om håndteringen af coronavirus.

I anbefalingerne er der også en kraftig opfordring til, at julefrokoster bliver aflyst.

Derudover anbefaler kommissionen, at store begivenheder med over 50 stående gæster bliver droppet, samt at nattelivet i form af diskoteker bliver lukket.

Kommissionen kommer med forslag til tiltag, som skal vedtages af Folketingets Epidemiudvalg, hvor der ikke må være et flertal imod.

Derfor er det endnu uvist, om der er flertal for restriktionerne.

Fremryk tiden

Udvalget mødes onsdag klokken 14, hvor det ventes at forholde sig til anbefalingerne, selvom det ikke er på den officielle dagsorden. Desuden vil udvalget se på, om coronavirus fortsat skal være samfundskritisk.

Et flertal har vedtaget, at det skal ske én gang om måneden.

Inden da er partiernes sundhedsordfører indkaldt til møde i Sundhedsministeriet, hvor de vil blive orienteret om anbefalingerne.

I et opslag på Facebook tirsdag aften opfordrede Mette Frederiksen igen til, at så mange som muligt lader sig vaccinere og revaccinere med et tredje stik.

- En opfordring til dig, der har bestilt tid til 3. stik: Se, om det er muligt at fremrykke tiden.

- I det hele taget: Jo flere, der vaccineres, jo hurtigere – jo bedre er det. Uanset om det er 1., 2. eller 3. stik, skrev hun.

Coronapandemien, der har kostet over fem millioner mennesker livet, er langtfra ovre – og den næste pandemi kan være endnu mere dødbringende.

Det er advarslen fra en af de forskere, der skabte AstraZeneca-vaccinen, skriver BBC og The Guardian.

- Det bliver ikke sidste gang, at en virus truer vores liv og levebrød, sagde Sarah Gilbert, der mandag aften gav et tv-transmitteret foredrag på BBC.

- Sandheden er, at den næste kan blive værre. Den kan være mere smitsom eller mere dødbringende eller begge dele.

Brug penge på et forsvar

Sarah Gilbert er professor i vaccinologi ved Oxford Universitet og begyndte i starten af 2020 at udvikle den coronavaccine, der nu kendes som Oxford/AstraZeneca-vaccinen.

Og den anerkendte professor advarer om ikke at lade den viden og de videnskabelige fremskridt, som er blevet skabt under coronapandemien, gå tabt.

I stedet skal verdens ledere investere i et beredskab, før den næste pandemi rammer os.

- Vi kan ikke tillade en situation, hvor vi har været igennem alt det her og så bestemme os for, at de enorme økonomiske tab, vi har lidt, betyder, at der stadig ikke er midler til et pandemiberedskab, sagde hun.

- Akkurat som når vi investerer i vores væbnede styrker og efterretningstjenester og diplomati for at forsvare os mod krige, skal vi investere i mennesker, forskning, produktion og institutioner for at forsvare os mod pandemier.

Verden holder vejret

Sarah Gilberts advarsel kommer på et tidspunkt, hvor verden holder vejret, efter at den nye Omikron-variant er begyndt at sprede sig.

Varianten blev første gang fundet i en prøve taget i Sydafrika 9. november, og siden da har man fundet smittede i knap 50 lande verden over.

Der er stadig en lang række ubesvarede spørgsmål om den nye variant, eksempelvis hvor meget den smitter, og om vaccinerne er effektive nok.

Bekymrende stigning i Danmark

Tirsdag oplyste Statens Serum Institut (SSI), at der er registreret 398 Omikron-tilfælde i Danmark.

Det er en betragtelig stigning i forhold til fredag, hvor der var registreret 18 smittede med den nye variant og tegn på, at udviklingen går den gale vej, hvis man spørger Statens Serum Instituts direktør, Henrik Ullum.

Omikron er "løbet fra os", blandt andet fordi smitteopsporingen ikke længere kan stoppe stigningen i smitten med Omikron, forklarede Ullum på et pressemøde tirsdag:

- Der er smitte med Omikron i alle regioner. Især er der mange tilfælde i Region Hovedstaden. Hvor smitten tidligere kom fra rejsende til Danmark, bliver over 90 procent nu smittet i Danmark.

Ifølge SSI-direktøren er Omikron fundet på alle kontinenter bortset fra Antarktis og er bekræftet i 55 lande med 1400 tilfælde, men han forventer, at man kun har set toppen af isbjerget.

- Blandt de indrejsende kan vi se, at der nu er flere, der kommer rejsende ind fra andre europæiske lande. Det tyder på, at smitten er udbredt i Europa og ikke bliver opdaget, fortalte Henrik Ullum.

De kommende uger bliver der skruet op for vaccineudrulningen.

Mere end en million danskere bliver inden årsskiftet indkaldt til revaccination - og så har mere end 400.000 børn under 11 år fået en invitation til en vaccine.

Her kan du blive klogere på, hvordan processen foregår.

Hvem skal vaccineres igen og hvornår?

I Danmark har myndighederne delt udrulningen af et boosterstik op i tre faser:

Først er det beboere på plejehjem, de immunsvækkede og personer over 85 år gamle. Denne gruppe er blevet indkaldt siden slutningen af september.

Derefter gælder det personer mellem 65 og 84 år, folk i særlig risiko for et alvorligt covid-19-forløb samt sundhedspersonale. De har modtaget invitationer fra oktober. I samme tidsperiode er de cirka 200.000 danskere, der er blevet vaccineret med Johnson & Johnson eller AstraZeneca. Den gruppe har fået tilbudt en boosterdosis fra 1. oktober.

Og den tredje og største gruppe, som er alle over 18 år, der får en invitation til et tredje vaccinestik fem en halv måned efter anden vaccinedosis.

Hvordan foregår det?

Fem en halv måned efter andet vaccinestik får man en invitation i sin e-boks eller per brev.

Når man har fået invitationen, kan man booke tid på vacciner.dk.

Invitationerne bliver sendt afsted et par gange om ugen, og derfor åbner muligheden for tredje stik ikke lige præcis 5 1/2 måned efter andet stik.

Flere steder er der mulighed for drop-in-vaccinationer, og man kan også booke tid til vaccination hos ens praktiserende læge.

Du kan finde den fulde liste over vaccinationssteder her.

På dagen, hvor du skal vaccineres, foregår det som ved den foregående vaccination: Man skal huske sit sygesikringskort, vaccineres i overarmen og vente et kvarter efter vaccinationen.

Du får den samme vaccinetype, som du fik ved første og andet stik - medmindre du har fået Johnson & Johnson eller AstraZeneca, for revaccinationen bliver med en mRNA-vaccine.

Hvis du har haft coronavirus, skal du vente med vaccinationen til fire uger efter den positive test.

Hvorfor overhovedet et boosterstik?

Beskyttelseseffekten for coronavaccinerne aftager over tid.

Det viser blandt andet en opgørelse fra Statens Serum Institut, hvor Pfizer-vaccinens effekt mod gennembrudssmitte blandt vaccinerede personer over 65 år er faldet til 6,7 procent fem-seks måneder efter stik nummer to. Dog ligger effektiviteten stadig på 77 procent mod alvorlige tilfælde, indlæggelser og dødsfald.

Men flere studier - blandt andet her og her - viser, at et tredje vaccinestik med en mRNA-vaccine kan få banket beskyttelsen i vejret igen. I Israel, hvor man er længst fremme i vaccineudrulningen, er smittetallene stadig lave efter tredje runde vaccinedoser.

Derfor er der god mening i at takke ja til tilbuddet om revaccination, lyder det fra flere eksperter og politikere.

Tidligere fremgik det af artiklen, at man kunne booke tid uden invitation - men invitationen er nødvendig for at få stik nummer tre. Og den kan godt lande et par dage senere end præcis 5 1/2 måneder efter andet vaccinestik, fordi de bliver sendt ud et par gange ugentligt. Det oplyser SST til TV 2.

Det er især coronapandemien og coronatest, som danskerne har interesseret sig for i år – og så selvfølgelig fodbold.

Det er i hvert fald i høj grad det, som der er blevet søgt på på søgemaskinen Google.

Det skriver Google i en pressemeddelelse.

De tre mest søgte ord på søgemaskinen peger da også i den retning.

"EM" var det, som danskerne havde søgt mest på. Derefter fulgte "coronatest" og "Christian Eriksen".

Christian Eriksen var ifølge det franske nyhedsbureau AFP også det tredjemest søgte på Google i Storbritannien, efter at han kollapsede på banen, da Danmark spillede en EM-kamp mod Finland i Parken i København.

Ellers bestod topti over søgninger blandt andet af "indefrosne feriepenge", "coronapas" og "Albert Dyrlund".

Albert Dyrlund var en dansk youtuber, der mistede livet under en tur til Italien tidligere på året.

Hvem skal jeg stemme på?

Google undersøger også, hvilke spørgsmål der oftest bliver stillet på søgemaskinen.

Og med et kommunalvalg i november er det måske ikke så mærkeligt, at det, som allerflest danskere ville have svar på, var, hvem de skulle stemme på.

Andre populære spørgsmål til søgemaskinen var, "hvornår kan jeg blive vaccineret?", og "hvad er klokken i Tokyo?".

Alec Baldwin var mest søgte udlænding

Af udenlandske personer søgte danskerne mest på "Alec Baldwin".

Baldwin var i oktober involveret i en skudepisode på filmsettet for westernfilmen 'Rust', som han skulle spille hovedrollen i.

Filmfotografen Halyna Hutchins døde i forbindelse med episoden.

Skuespilleren holdt en Colt-revolver, da den gik af. Revolveren viste sig at være ladt med skarp ammunition.

Anden- og tredjepladsen blev indtaget af henholdsvis den amerikanske præsident, Joe Biden, og den britiske prins Philip, som døde i april.

Google måler ikke nødvendigvis de søgninger, der er foretaget flest af – her vil søgeord som Facebook, Youtube og så videre nemlig altid være i top.

Derfor laves undersøgelsen ud fra de søgeord, der er steget mest i popularitet – eller dem som trender, som Google kalder det.

Hvis man er vaccineret med vaccinen fra Pfizer, er man ikke lige så godt beskyttet mod coronavirus af Omikron-varianten som mod de andre varianter.

Det tyder ny forskning fra Det Afrikanske Institut for Sundhedsforskning (AHRI) på. Det skriver det amerikanske medie Bloomberg News ifølge Reuters.

Alligevel er Alex Sigal, som er forskningschef på instituttet, forhåbningsfuld.

- Resultaterne er bedre, end jeg havde forventet. Jo flere antistoffer, man har, desto større chance er der for, at man er beskyttet mod Omikron, skriver han på Twitter.

Antistoffer bekæmper Omikron

AHRI testede blod fra 12 personer, som havde fået to stik med Pfizer-vaccinen. I fem ud af seks tilfælde kunne antistofferne bekæmpe Omikron.

Studierne er stadig i en tidlig fase, men Alex Sigal siger, at et tredje stik med Pfizer-vaccinen kan gøre beskyttelsen mod Omikron bedre.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) sagde sent tirsdag aften, at der ikke er grund til at tro, at vaccinerne ikke virker mod Omikron. Den sagde samtidig, at det ikke tyder på, at man bliver mere syg af Omikron end for eksempel Delta-varianten.

Per tirsdag var der fundet i alt 398 tilfælde af coronasmitte med varianten i Danmark. Den dominerende variant i Danmark er ellers Delta, som for alvor fik tag i landet i begyndelsen af 2021.

SSI: Omikron er løbet fra os

Direktør for Statens Serum Institut (SSI) Henrik Ullum sagde tirsdag på et pressemøde, at Omikron "er løbet fra os".

Han peger på, at smitteopsporingen ikke længere kan stoppe smitten med den nye variant.

- Hvor smitten tidligere kom fra rejsende til Danmark, bliver over 90 procent nu smittet i Danmark, sagde han.

Viggo Andreasen, som er lektor ved Roskilde Universitet med speciale i matematisk epidemiologi, sagde mandag til Ritzau, at tidlig forskning tyder på, at smitte med Omikron-varianten kun giver milde symptomer.

Han sagde dog på samme tid, at det er for tidligt at konkludere noget, da datagrundlaget om varianten er småt.

Statsminister Mette Frederiksen (S) skrev tirsdag på Facebook, at Omikron "spreder sig uhyggeligt hurtigt".

Hun skrev i samme ombæring, at hun forventede at indkalde til pressemøde om nye coronarestriktioner onsdag klokken 20.30.