To børn i Jylland er konstateret smittet med den meget smitsomme børnesygdom mæslinger.

Derfor opfordrer Statens Serum Institut (SSI) nu praktiserende læger til i de kommende uger at være særligt opmærksomme på symptomer på mæslinger.

Det gælder især læger i Region Midtjylland og Region Syddanmark, hvor de to tilfælde er konstateret.

- Det er vigtigt, at personer mistænkt for mæslinger så vidt muligt ikke opholder sig i venteværelser med andre patienter, idet mæslinger er yderst smitsomt, oplyser SSI i den seneste udgave af EPI-nyt om smitsomme sygdomme.

Ifølge serumsinstituttet blev det ene barn konstateret smittet i slutningen af juli efter en udlandsrejse til et europæisk land. Det andet barn blev konstateret smittet i starten af august efter at være kommet hjem fra en rejse til det samme land.

- De to tilfælde understreger, at mæslinger stadig findes mange steder i verden, og at alle ikke-immune rejsende til områder med risiko for mæslinger bør være vaccineret mod mæslinger inden afrejse, oplyser SSI.

Der er tale om to førskolebørn, men Styrelsen for Patientsikkerhed vil af hensyn til regler om GDPR til TV 2 ikke oplyse børnenes præcise alder, vaccinationsstatus eller det europæiske land, børnene har rejst i.

Ifølge Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, ECDC, har der i juli været konstateret smitte i flere europæiske lande. Det gælder Østrig, Finland, Tyskland, Ungarn, Polen, Schweiz, Storbritannien og Ukraine

Styrelsen for Patientsikkerhed er begyndt at smitteopspore i forhold til børnenes nære kontakter, herunder også de personer i sundhedsvæsenet, som børnene har været i kontakt med, inden de blev konstateret smittet med mæslinger.

I den forbindelse oplyser styrelsen onsdag til TV 2, at der er et nyt smittetilfælde blandt en person, der er i relation til et af de to smittede børn.

- Vi følger generelt smitte med mæslinger tæt, ligesom vi opfordrer til, at børn bliver vaccineret mod mæslinger, da det er en meget smitsom og potentiel farlig sygdom, oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed til TV 2.

Mæslinger er en af de mest alvorlige børnesygdomme og giver hos 1 ud af 2500 smittede alvorlig hjernebetændelse, der kan give hjerneskade. Samtidig er mæslinger en af de mest smitsomme virusser, der findes.

Eller sagt på en anden måde:

Hvis 1 smittet person bliver lukket ind i et rum med 100 personer, der ikke er smittet, så vil de 100 i løbet af 1 time være smittet.

Smitte med mæslinger overføres ved dråbeinfektion, og sygdommen har en inkubationstid på op til 18 dage.

De typiske symptomer er høj feber, kraftig forkølelse, røde øjne og hoste. Efter nogle dage med bedring kommer der igen høj feber og et rødt prikket udslæt, som starter i ansigtet og breder sig ned over kroppen.

I starten af 2019 var der et større udbrud med flere smittetilfælde i Danmark, mens der i 2020 var fire tilfælde. Der blev i 2021 og 2022 ikke konstateret tilfælde med mæslinger i Danmark.

I 2023 har der udover de tre nye tilfælde indtil videre været konstateret ét tilfælde i marts.

Vaccinationen mod mæslinger har siden 1987 været en del af det danske børnevaccinationsprogram. Andelen af vaccinerede lå i 1990’erne og 00’erne under 90 procent, men tilslutningen sneg sig i 2012 op på den anden side af 90 procent.

For at kunne opnå såkaldt flokimmunitet – det vil sige, at den ikkevaccinerede del af befolkningen vil være indirekte beskyttet, fordi en vis procentdel af befolkningen er vaccineret – skal 95 procent af befolkningen være vaccineret.

I 2020 og 2021 var tilslutningen tæt på at nå 95 procent.

Hvis du er født efter 1987, hvor MFR-vaccinen blev indført i børnevaccinationsprogrammet, er du med stor sandsynlighed blevet vaccineret, medmindre dine forældre aktivt har valgt vaccinationen fra.

TV 2 lavede i forbindelse med et udbrud i 2019 et interview med Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi ved Københavns Universitet. De spørgsmål og svar kan du læse her:

Normalt holder en medicin ved navn Frisium Danni Mohrs anfald i ave. Da det på et tidspunkt kom i restordre, fik han en anden medicin, der åbenbart ikke virkede så godt eller slet ikke. Han fik et krampeanfald, der varede tre dag og lå en uge på intensiv.

Efter en uge lykkedes det igen at skaffe Frisium, og efter endnu en uge var Danni på benene igen. Det tager nemlig en uge, før medicinen begynder at virke.

Familien sidder noget rystet tilbage.

- Jeg kan ikke forstå, at der lige pludselig kan mangle medicin, siger Dannis far, Lennart Mohr.

Men det er ikke så usædvanligt. Lige nu er der 404 medicinmærker på Lægemiddelstyrelsens liste over medicin med potentielle leveringsproblemer. Det er medicinalvirksomhederne selv, der indberetter problemerne, når de ser dem komme. At et produkt står på listen er ikke det samme, som at det er helt væk. Det kan være, at et apotek eller flere har det på lager.

- Der har altid været medicin, der er i restordre, men vi kan næsten altid finde et erstatningsprodukt, der er lige så godt, fortæller Peter Merrild, der driver apotekerne i Egtved og Vejen.

Antallet af produkter på Lægemiddelstyrelsens restordreliste varierer da også fra uge til uge og fra måned til måned. Se listen her.

Når man ser på de små hvide eller gule eller blå tabletter eller kapsler, kan man da godt tænke, hvor svært kan det være? Men det er faktisk svært.

- Der skal måske bruges kartoffelmel fra kartoffelmels-fabrikken i Brande. Så kommer det virksomme stof fra en fabrik i Indien, og så skal det hele blandes sammen på en fabrik i Tyrkiet, og det skal sendes hjem til Danmark eller et andet sted. Hvert eneste sted er der omhyggelig kvalitetskontrol og maskiner og lastbiler, der kan gå i stykker, fortæller Peter Merrild.

- Det er så der, vi kommer i arbejde. Vi finder altid en løsning, selvom det måske ikke altid er den optimale, siger apotekeren fra Vejen og Egtved.

På lægemiddelstyrelsens liste angives også grunden til, at et produkt måske er truet af at gå i restordre. Øget salg og afsætning, leveringsvanskeligheder, forsinkelser og kvalitetsproblemer, er de hyppigste grunde til forsinkelserne.

Det er medicinalfirmaet Sanofi A/S, der forhandler Frisium, som Danni havde så gode resultater med. De skriver i dag til TVSYD,:

- Sanofi kunne i en periode ikke levere Frisium grundet øget efterspørgsel på det danske marked. Dette blev Lægemiddelstyrelsen orienteret om den 4. april 2023.

Det betød desværre, at patienter har været nødsaget til at skiftet til anden behandling. Frisium er nu på lager igen, og patienter kan behandles med Frisium fremover.

Sanofi har i samarbejde med Lægemiddelstyrelsen fået tilladelse til at sælge finsk-sprogede pakninger af Frisium for at minimere varigheden af forsyningsvanskeligheden, meddeler altså Sanofi i dag.

“AKUT”.

Sådan står der jævnligt i overskriften på de beskeder, Lene Nissen modtager fra sine elever.

De vil gerne tale med hende her og nu – også selvom hun står midt i sin undervisning.

Ved siden af sit job som gymnasielærer er Lene Nissen studievejleder på Nyborg Gymnasium.

Det har hun været i 19 år, men hendes job har ændret sig.

I dokumentaren ‘Presset ungdom’ fortæller hun og hendes syv studievejlederkolleger samstemmigt, at de sidder over for “flere unge i mistrivsel – og at de sager, de kommer med, er blevet tungere”.

- Der har altid været unge, der har det svært, men det er blevet mere massivt, lyder Lene Nissens klare udmelding.

Undersøgelserne har da også længe peget i den retning.

I 2022 slog Center for Ungdomsforskning fast, at 44 procent af unge mellem 16 og 25 år oplever en grad af mistrivsel.

Og i 2021 skilte unges mentale helbred sig negativt ud i ‘Den nationale sundhedsprofil’, som er den største undersøgelse af danskernes sundhed, der udkommer hvert fjerde år.

Rektor på Nyborg Gymnasium, Henrik Stokholm Vestergaard, tøver heller ikke med at sige, at studievejlederne på hans gymnasium i langt højere grad er blevet “psykologer frem for studievejledere”.

- Det må jeg ikke sige for mine studievejledere, men det er de. Vi kan lige så godt sige det, som det er, lyder det fra rektoren i dokumentaren.

I hvert fald taler Lene Nissen og hendes kolleger i højere grad med elever, der kæmper – med det sociale, med at præstere, med noget derhjemme eller med at være et ungt menneske helt generelt.

Der er også dem, der har angst, stress, spiseforstyrrelser, depressioner eller i værste fald selvmordstanker.

- Vi møder simpelthen alt, siger Lene Nissen og påpeger, at der måske tidligere blev taget mere hånd om de elever, der havde det svært, sammenlignet med i dag, hvor ressourcerne ikke er til det.

Ofte er Lene Nissen og hendes studievejlederkolleger de første, en elev taler med om sine udfordringer.

- Lige pludselig sidder vi i en alvorlig samtale. Det ved vi jo ikke på forhånd, siger hun.

Men selvom studievejlederne opfanger noget, der skal tages hånd om hos en elev, er det ikke ensbetydende med, at eleven nødvendigvis kan få hjælp fra systemet.

Lene Nissen gør altid meget ud af at sige til sine elever, at hun ikke er psykolog eller behandler.

- Men det er klart, at indtil de får den hjælp, de skal have, så ligger vi jo i en gråzone, medgiver hun.

- Vi kommer tit til at sidde med elever, og vi kommer tit til at holde hånden under dem, indtil der er nogen, der kan tage over.

Og med en presset psykiatri, lange ventetider til psykologbehandling og lang sagsbehandlingstid hos kommunen kan det vakuum godt vare ungdomsuddannelsen ud.

Forrige år stod Lene Nissen eksempelvis i en situation, hvor en selvmordstruet elev måtte køres på psykiatrisk skadestue. Men dagen efter sad vedkommende i klasselokalet igen.

- Så tænker man: “Huha”. Det er noget, jeg har skullet arbejde med at kunne være i, siger hun.

Hos Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening genkender man billedet fra Nyborg Gymnasium.

Formand Lotte Klein oplever også, at “der er flere elever, som har behov for at tale med en voksen”, og at “det, de kommer med, er blevet vanskeligere”.

Hun er derudover enig i, at studievejledere i højere grad må agere, som var de psykologer.

- Jeg synes, at det er problematisk. Og jeg tror også, at det er derfor, at mange vejledere gerne vil have mere kompetenceudvikling og gerne vil vide så meget som muligt om psykisk sygdom, mistrivsel og så videre. For man synes aldrig rigtigt, at man er klædt godt nok på, siger Lotte Klein.

Eksempelvis har der blandt de 250 studievejledere, som er medlem af Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, været et ønske om at få et oplæg fra Livslinien på foreningens årlige konference til efteråret.

Derfor rummer programmet nu et oplæg fra akuttelefonen for selvmordstruede.

Men generelt finder formanden det tankevækkende, at nogle studievejledere måske kun får denne form for kompetenceudvikling fra en frivillig forening som deres.

- Tænk, hvis det var lægernes efteruddannelse, som skulle basere sig på, om en frivillig forening tilfældigvis skulle have lyst til at lave noget for dem, siger hun.

- Vi synes som forening, at der er meget god grund til at kvalitetssikre den vejledning, der foregår, når studievejlederne har flere af de her svære samtaler, fortsætter hun.

For Lene Nissen skete det jævnligt, at hun tog panikken omkring en elev med sig hjem fra arbejde.

Hun har før brugt en hel aften på at ringe til en elev, fordi hun var bange for, hvad eleven kunne finde på.

Hun er også stået op om natten for at tjekke, at en elev, hun bekymrede sig om, faktisk havde været i skole den pågældende dag.

Men Nyborg Gymnasium er som mange andre af de fynske gymnasier og hf-uddannelser tilknyttet en psykologordning. Andre skoler benytter sig af trivselscoaches og -mentorer i stedet.

Men psykologordningen på Nyborg Gymnasium betyder, at enkelte elever kan henvises til et kort forløb hos gymnasiepsykologen.

Og for Lene Nissen har det gjort en stor forskel, at hun har mulighed for at kontakte en psykolog, hvis hun har konkrete tvivlsspørgsmål omkring sine elever.

Samtidig har hun og hendes kolleger siden 2013 flere gange modtaget supervision af psykologen, mens de også har mulighed for at få psykologen med til enkelte samtaler med en elev.

- Jeg kan kun sige, at havde det ikke været for den ordning, så ved jeg ikke, om jeg havde kunnet holde til at være studievejleder. Det er helt klart en nødvendighed, siger Lene Nissen.

I dag har hun eksempelvis lært at være i, at nogle elever har det svært og ikke får anden hjælp end den, hun kan tilbyde som vejleder.

Samtidig har hun fået lavet meget tydeligere rammer for sit arbejde.

I dag udstyrer Lene Nissen de elever, der har brug for det, med en række telefonnumre på relevante akuttelefoner.

Hun prøver simpelthen at bygge et “stillads op om de unge mennesker”, der kan tage over, hvis de har brug for at tale med nogen efter hendes træffetid.

- Det ændrer ikke på, at jeg stadig kan få panik og være bekymret. Men det er det bedste, jeg kan gøre, siger Lene Nissen.

- Jeg er jo ikke en akuttelefon, jeg er studievejleder på et gymnasium.

Takket være psykologordningen og god sparring med sine kolleger føler Lene Nissen sig da også klædt på til sit job som studievejleder – selv i den nye virkelighed.

Men alligevel er hun bekymret for den udvikling, hun ser og mærker hos sine elever.

- Selvfølgelig går livet op og ned, og selvfølgelig kan unge have svære perioder, men de er for mange, og de er for lange, siger hun.

Se dokumentaren 'Presset ungdom' onsdag klokken 20 på TV 2 eller på TV 2 Play.

Antallet af sager om mangel på medicin er på det højeste niveau i årevis.

Det skriver Berlingske på baggrund af en ny opgørelse fra Lægemiddelstyrelsen.

Her fremgår det, at der i gennemsnit er blevet indberettet 108 sager om mangel på medicin - også kaldt forsyningssager - om måneden i 2023.

Det toppede i marts, hvor der var 143 indberetninger. I februar var der 114.

Berlingske skriver ikke, hvilket år antallet af sager om mangel på medicin senest var så højt.

I 2020 toppede antallet af forsyningssager efter coronapandemiens udbrud med henholdsvis 101 og 98 sager i april og maj.

Ifølge Berlingske fremgår det af en orientering fra Lægemiddelstyrelsen til Nationalt Råd for Forsyningssikkerhed, at flere af forsyningsvanskelighederne er "kritiske og længerevarende".

Et fund af næsten et halvt kilo kokain i en lejlighed i Ballerup har lørdag ført til varetægtsfængsling af en mand i 30'erne.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

En dommer i Retten i Glostrup har i et grundlovsforhør besluttet at frihedsberøve manden frem til 6. september.

Begrundelsen er, at han på fri fod vil kunne påvirke vidner, ligesom der kan være medgerningsmænd i sagen, oplyser anklager Frederik Morild.

Den sigtede nægter sig skyldig i sigtelsen om besiddelse af de 474 gram kokain, som betjente fandt i lejligheden på Kornvænget i Ballerup.

Under retsmødet har manden, der er iransk statsborger, afgivet forklaring via tolk.

Hvad han har sagt er dog hemmeligt, da retsmødet blev holdt bag lukkede døre.

Hvis manden senere tiltales, og hvis retten til sin tid finder ham skyldig, risikerer han en straf på mellem to og tre års fængsel. Det viser en oversigt fra anklagemyndigheden om domme i narkosager.

Kokain er på fremmarch på det illegale marked. Det centralt stimulerende stof udgør 18 procent af politiets beslaglæggelser af narkotika, fremgår det af en rapport fra Sundhedsstyrelsen tidligere i år.

Hash, marihuana og skunk tegner sig for 66 procent.

Sidste år blev der sat europæisk rekord, hvad angår mængden af beslaglagt kokain.

Blandt andet ved at teste spildevand forsøger myndighederne at holde øje med udviklingen i brugen.

Prøver fra rensningsanlægget Lynetten i København viste en stor stigning fra 2021 til 2022 hvad angår spor af kokain, fremgår det af oplysninger fra Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug, EMCDDA.

Et gram solgt på gaden i Danmark koster typisk 3-400 kroner.

Det gik hurtigt op for Anne Juhl Preisler, at der var sket noget alvorligt.

En varm sommerdag i 2013 var hun taget afsted med familien på deres båd i Schweiz for at køle ned.

Da de skulle til at lægge til kaj om aftenen, faldt hun i vandet. Først troede hun, at en brandmand havde stukket hende.

I stedet så hun sit venstre ben hænge i trevler. Skibsskruen under båden havde fanget det. Hovedpulsåren i benet var revet over.

- Der kommer lynhurtigt nogen og får mig op på broen. Og der ligger jeg så og kan se, at den er helt gal med det her ben, fortæller Anne Juhl Preisler i ‘Go’ morgen Danmark’.

Hun har valgt at fortælle historien om ulykken i sin nye bog ‘Lappeløsninger’, som netop er udkommet.

For det er ikke kun hårdt at kæmpe sig tilbage på benene igen.

Det har også været en kamp for Anne Juhl Preisler at lære at acceptere og elske sit nye jeg med de ar, hun har fået – en mental kamp, som kan blive glemt, fordi den er usynlig, lyder det.

Efter ulykken blev Anne Juhl Preisler hasteopereret for at stoppe blødningen, og i starten vidste lægerne ikke, om benet skulle amputeres.

Efter talrige operationer kunne hun heldigvis beholde det.

Men det betød også, at Anne Juhl Preisler skulle igennem en lang og sej genoptræning for at kunne gå igen, fortæller hun.

Inden ulykken levede hun et aktivt liv med løb, vandring og skiløb – og nu flere år efter kan hun igen gøre de ting, hun elsker.

Samtidig har hun kæmpet med at acceptere, hvordan hun ser ud nu, fordi hun ind imellem har været flov over sine ar.

- Jeg kommer aldrig over, hvad der er sket. Men efterhånden er jeg nået derhen, hvor jeg accepterer, hvordan jeg ser ud.

Det har hun gjort gradvist ved at tage små skridt ad gangen, fortæller Anne Juhl Preisler.

Først stoppede hun med hele tiden at dække sin ar med leggins eller bukser, selv når det var sommer.

Siden er hun begyndt at vinterbade med mennesker, hun er tryg ved. Og nu kan hun også bade om sommeren uden at dække sig helt til.

Og det, at hun nu kan fortælle sin historie, er også en milepæl, siger hun.

Hos Ulykkespatientforeningen genkender psykolog Mette Nyrup, at alvorlige ulykker skaber et behov for både fysisk og mental heling.

Selvom hver ulykke og tilpasningsproces er kompleks og ekstrem individuel, påpeger hun, at det generelt kræver løbende tilpasning at leve med følgerne efter en ulykke.

Der er på mange måder tale om en livslang sorgproces, forklarer Mette Nyrup:

- Sorgen er der hele tiden. Accept er ikke sådan endegyldig belønning eller en færdig størrelse.

Derfor kommer man ikke “over det” en gang for alle, selvom vores samfund har tendens til at ville have det på den måde, lyder det.

Som andre former for sorg vil man ofte opleve, at det skifter, hvordan man har det.

I nogle perioder trives man og finder det nemmere at acceptere sin tilværelse på de nye vilkår, forklarer Mette Nyrup.

- Jo længere tid der går, og jo flere 'værktøjer' man får til at håndtere sin nye situation med, jo mere accept vil man opleve, siger hun.

Og selvom man befinder sig i en “god periode”, kan sorgen også blusse op igen senere i livet, fordi man igen bliver mindet om de begrænsninger, man lever under.

For Anne Juhl Preisler er det stadig svært at vise sine fysiske ar, men omvendt skjuler hun dem heller ikke hele tiden.

Ved at fortælle sin historie håber hun at kunne hjælpe andre, der går igennem en forandring på krop eller sjæl.

- Jeg kan dække mine ar – min historie – til, så ingen kan se den. Men hvis vi ikke deler vores historier med hinanden, kan det blive meget ensomt at gå igennem store forandringer.

Hendes bedste råd til andre er at give processen tid.

- Det bliver bedre, hvis man opsøger nye former for genoptræning og heling. Selvom det kan være hårdt, kan det virkelig betale sig. Det er det hele værd.

Lige efter ulykken talte hun med en krisepsykolog, som kom med et godt råd, hun gerne vil give videre. Det handler om at have fokus på de små, glædelige ting.

For eksempel ved at finde tre positive ting hver dag.

- Det lyder som en floskel. Men det er enormt effektivt, så man ikke hele tiden tænker på slutresultatet. For det kan tage lang tid at nå derhen - og det kan være, det aldrig sker.

Se hele indslaget med Anne Juhl Preisler på TV 2 Play.